Den fulde tekst

Fremsat den 10. februar 2017 af kulturministeren (Mette Bock)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om biblioteksafgift

(Indførelse af biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger og ændring af biblioteksafgiftens undergrænse m.v.)

§ 1.

I lov om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 ændres ”bøger” til: "trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger".

2. I § 1 indsættes som stk. 2-6:

»Stk. 2. I 2018 øremærkes 4 procent af bevillingen til biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger.

Stk. 3. I 2019 og 2020 øremærkes 6 procent af bevillingen til biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger.

Stk. 4. I 2021 øremærkes 8 procent af bevillingen til biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger.

Stk. 5. Fra 2022 opgøres størrelsen på det beløb, som øremærkes til e-bøger og netlydbøger, på baggrund af forholdet mellem udlånet af trykte bøger og fysiske lydbøger og udlånet af e-bøger og netlydbøger.

Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af størrelsen på det beløb, som øremærkes til e-bøger og netlydbøger fra 2022, jf. stk. 5. Ministeren kan i den forbindelse beslutte, at visse udlån ikke medtages i opgørelsen.«

3. I § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, ændres ”bøger” til: "trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger".

4. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres ”bøger” til: "trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger".

5. I § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, ændres ”Biblioteksstyrelsen” til: "Slots- og Kulturstyrelsen".

6. § 2, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Berettigede efter stk. 1, nr. 2, modtager kun en tredjedel afgift. Berettigede efter stk. 1, nr. 5, modtager kun to tredjedele afgift.«

7. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter ”§§ 2 og 3”: "for trykte bøger".

8. § 4, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for fysiske lydbøger, dog således at fordelingen sker på grundlag af indlæste minutter i stedet for sidetal.«

9. § 4, stk. 2-5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 2 og 3.

10. I § 4, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres ”folkeskolens biblioteker” til: "folkeskolens pædagogiske læringscentre", og ”og 2” udgår.

11. I § 4, stk. 7, der bliver til stk. 3, ændres ”bøger og visse bidrag til sådanne bøger” til: "trykte bøger og fysiske lydbøger og visse bidrag til disse".

12. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a . Afgiften for e-bøger til de berettigede efter §§ 2 og 3 fordeles på grundlag af sidetal pr. titel samt omfanget af tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse af den pågældende titel på bibliotekerne. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for netlydbøger, dog således at fordelingen sker på grundlag af indlæste minutter i stedet for sidetal.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af afgift efter stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler om, at særlige kategorier af de e-bøger og netlydbøger og visse bidrag til sådanne bøger, der er nævnt i § 2, ikke skal medføre afgift.

§ 4 b. Biblioteksafgift under 1.250 kr. udbetales ikke.

Stk. 2. Beløb, der ikke kommer til udbetaling, jf. stk. 1, fordeles til andre berettigede, der inden genberegning højst er berettiget til 5.000 kr. Den samlede udbetaling efter genberegningen til disse berettigede må dog ikke overstige 5.000 kr.

Stk. 3. Udbetaling af biblioteksafgift efter §§ 2 og 3 til en berettiget person foretages på følgende måde:

1) Beløb indtil 464.975 kr. udbetales uden reduktion.

2) Af beløb over 464.975 kr. og indtil 619.968 kr. udbetales halvdelen.

3) Af beløb over 619.968 kr. udbetales en tredjedel.

Stk. 4. Beløbsgrænserne i stk. 1-3 reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

13. I § 5, stk. 1, ændres ”folkeskolens biblioteker og Danmarks Blindebibliotek,” til: "folkebibliotekernes digitale udlånstjenester, folkeskolens pædagogiske læringscentre og Nota".

14. I § 5, stk. 2, indsættes efter ”indberetning”: "for trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger".

15. I § 6, stk. 1, ændres ”Biblioteksstyrelsen” til: "Slots- og Kulturstyrelsen".

16. I § 6, stk. 2, ændres ”den 15. oktober i det pågældende år” til: "8 uger efter afgiftens fordeling".

17. I § 7 ændres ”Biblioteksstyrelsen” til: "Slots- og Kulturstyrelsen".

18. I § 8, stk. 1, ændres ”lydbånd” til: "fysiske lydbøger, netlydbøger".

19. I § 8 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at en del af rådighedsbeløbet, jf. stk. 1, skal øremærkes til indlæsere af netlydbøger og fastsætte nærmere regler for fordelingen af beløbet.«

20. I § 9, stk. 1, ændres ”diasserier, grafik, fotografier og plakater” til: "grafik og fotografier".

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§ 3.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Baggrunden for lovforslaget samt lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af en biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger

2.2. Nedsættelse af undergrænse

2.3. Andre ændringer

3. Lovforslagets indhold

3.1. Biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger

3.1.1. Øremærkede midler til e-bøger og netlydbøger

3.1.2. Principperne bag beregningsmodellen for e-bøger og netlydbøger

3.1.3. Indberetninger i forhold til e-bøger og netlydbøger

3.1.4. Udbetalingsgrænser & andre regler om begrænsning af biblioteksafgift

3.1.5. Pulje til indlæsere af netlydbøger

3.2. Nedsættelse af biblioteksafgiftens undergrænse

3.3. Andre ændringer

3.3.1. Ændring af institutionsnavne

3.3.2. Ændring af klagefrist over fordeling af biblioteksafgift

3.3.3. Begrænsning af rådighedsbeløb for billedkunst

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgere

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Biblioteksafgiften gives i dag kun til forfattere m.fl., hvis trykte bøger og fysiske lydbøger er til rådighed på bibliotekerne. I 2012 nedsatte den daværende kulturminister et udvalg, betegnet ”Udvalg om Biblioteksafgift for Bøger og Musik” (herefter ”udvalget”), der bl.a. skulle vurdere, om det fremover skulle være muligt at få biblioteksafgift, når e-bøger og netlydbøger anvendes på bibliotekerne. Udvalget offentliggjorde i april 2015 rapporten: ”Anbefalinger vedr. digitalt materiale (bøger og musik) i biblioteksafgiften”, hvori det foreslås, at der indføres en biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger.

Dette lovforslag har for det første til formål at gennemføre udvalgets anbefaling om at indføre en biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger.

For det andet har forslaget til formål at nedsætte biblioteksafgiftens undergrænse fra 2.173 kr. til 1.250 kr. Samtidig foreslås det, at beløb, der ikke kommer til udbetaling som følge af undergrænsen, i stedet fordeles til de berettigede, som ellers ville have fået udbetalt højest 5.000 kr. i biblioteksafgift.

Derudover indeholder forslaget en række ændringer af administrativ karakter.

2. Baggrunden for lovforslaget samt lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af en biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger

I henhold til lov om biblioteksafgift (lovbekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 2002), herefter ”biblioteksafgiftsloven”, har forfattere, oversættere og illustratorer m.v., der har bidraget til dansk litteratur, mulighed for at få biblioteksafgift for de fysiske bøger og lydbøger, der er til rådighed på danske biblioteker. Ordningen bygger bl.a. på et bestandsprincip, der betyder, at antallet af bøger og lydbøger på bibliotekerne har betydning for størrelsen på biblioteksafgiften.

I øjeblikket er der én fælles udlånstjeneste til udlån af e-bøger på folkebibliotekerne (eReolen), hvor der i en periode tidligere var to tjenester. Det betyder, at alle e-bogstitler fra de forlag, der har indgået aftale med udlånstjenesten, i dag principielt er tilgængelige i alle landets kommuner. Dog er det i sidste ende den enkelte kommunes budget og interne regler, der afgør, hvor mange e-bøger kommunen kan udlåne årligt. Bibliotekernes digitale musikudlånstjeneste, Bibzoom, ophørte ved udgangen af 2015, og der er ikke kommet en ny tjeneste siden. Dermed er der i øjeblikket ikke digitale udlån af musik fra folkebibliotekerne. Derudover distribuerer Nota (tidligere Danmarks Blindebibliotek) e-bøger og netlydbøger til en række brugere med bl.a. syns- og læsehandicap.

Med henblik på at komme med forslag til hvordan biblioteksafgiftsordningen kunne justeres, så e-bøger og netlydbøger fremadrettet blev tilgodeset, blev et ”Udvalg om Biblioteksafgift for Bøger og Musik” nedsat af den daværende kulturminister i oktober 2012. Udvalget bestod af repræsentanter fra Kulturstyrelsen (i dag en del af Slots- og Kulturstyrelsen), Danske skønlitterære Forfattere, Dansk Forfatterforening, Danmarks Biblioteksforening, Danske Populær Autorer, Dansk Artist Forbund, Kulturministeriets departement samt en repræsentant med forskningsmæssig baggrund. Udvalget afleverede i april 2015 sin rapport til kulturministeren. Rapporten rummede en række konkrete anbefalinger til, hvordan e-bøger og netlydbøger kunne indarbejdes i biblioteksafgiften. I rapporten foreslår udvalget, at der afsættes en andel af den samlede biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger. Udvalget foreslår endvidere, at biblioteksafgiften for e-bøger og nedlydbøger så vidt muligt beregnes efter de samme principper, som gælder for den fysiske ordning. Udvalget kommer desuden med en konkret anbefaling til en beregningsmodel. Udvalget anbefaler endeligt, at ordningen evalueres af Slots- og Kulturstyrelsen senest et halvt år inden udgangen af den fireårige indfasningsperiode i dialog med en følgegruppe bestående af repræsentanter fra bl.a. Dansk Forfatterforening, Danske skønlitterære Forfattere og Danmarks Biblioteksforening. Endelig anbefaler udvalget, at Slots- og Kulturstyrelsen på baggrund af tilgængelig statistik og bidrag fra ovennævnte følgegruppe vurderer ordningen ét år efter dens ikrafttrædelse og herefter årligt.

Dette lovforslag har til formål at modernisere den gældende biblioteksafgiftsordning ved at gøre det muligt for forfattere m.fl. at modtage biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger. Dette foreslås gjort ved at revidere biblioteksafgiftsloven således, at den tager højde for bibliotekernes anvendelse af digitalt materiale. Forslaget bygger hovedsageligt på ovennævnte rapport fra Udvalget om Biblioteksafgift for Bøger og Musik.

Konkret foreslås det, at en del af biblioteksafgiften fremover øremærkes til e-bøger og netlydbøger i form af en digital pulje. Størrelsen på den digitale pulje er baseret på anbefalingen fra udvalgets flertal, således at der fra den samlede biblioteksafgiftspulje øremærkes 4 % i 2018, 6 % i 2019 og 2020 og 8 % i 2021. Fra 2022 overgår ordningen til en dynamisk model, hvor størrelsen på den digitale pulje afhænger af forholdet mellem det fysiske og det digitale udlån. Det foreslås endvidere, at fordelingen af biblioteksafgift fra den digitale pulje sker på grundlag af de samme principper som den fysiske ordning, dvs. baseret på et pointsystem. Dette dog med visse modifikationer bl.a. fordi den fysiske ordnings fokus på bestandstal ikke uden videre kan overføres til den digitale ordning. For så vidt angår rammerne for fordelingen af point foreslås det, at de overordnede rammer fastsættes i loven, men at den konkrete udmøntning sker i bekendtgørelsesform. Det foreslås videre, at beregningen sker på baggrund af indberetninger fra folkebibliotekerne, folkeskolens pædagogiske læringscentre og Nota samt - som noget nyt - folkebibliotekernes digitale udlånstjenester.

I forslaget lægges der ligeledes op til, at biblioteksafgiftens regler om under- og overgrænse anvendes som fælles grænser for både den fysiske og digitale pulje, og at reglerne om mindre afgift til visse berettigede, herunder efterlevende, skal finde anvendelse for så vidt angår begge puljer.

Der lægges også op til, at kulturministeren kan oprette en særlig pulje for indlæsere af netlydbøger.

Kulturministeriet vil foretage en evaluering af de nye regler inden udløbet af den fireårige indfasningsperiode.

Der henvises til afsnit 3.1. for nærmere beskrivelse af forslagene og Kulturministeriets overvejelser i forbindelse hermed.

2.2. Nedsættelse af undergrænse

Biblioteksafgiftens undergrænse har levet en omskiftelig tilværelse. Ved lov nr. 354 af 6. juni 1991 om biblioteksafgift blev der indført en satsreguleret undergrænse på 1.200 kr., der blev erstattet ved lovændringen i 1996 (lov nr. 1206 af 27. december 1996) af en administrativ bagatelgrænse på 25 kr. I 2002 blev igen indført en lovbestemt undergrænse, således at beløb på 5.000 kr. ikke blev udbetalt. Denne grænse var fastsat ved tekstanmærkning på finansloven. Ved lovændringen i 2002 (lov nr. 1053 af 17. december 2002) blev den nuværende undergrænse på 1.535 kr. indsat i biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 3. Undergrænsen, der er satsreguleret, jf. § 4, stk. 5, beløber sig i 2017 til 2.173 kr.

Genindsættelsen af undergrænsen i 2002-loven medførte, at der året efter skete udbetaling til ca. 44 % af de tilmeldte til biblioteksafgiften. Siden ændringen er en stigende del af de tilmeldte imidlertid faldet under undergrænsen, hvorfor der i 2016 kun udbetaltes biblioteksafgift til ca. 33 % af de tilmeldte, hvilket bl.a. skyldes, at mange nytilmeldte falder under grænsen.

Der henvises til afsnit 3.2. for en nærmere beskrivelse af forslagene og Kulturministeriets overvejelser i forbindelse hermed.

2.3. Andre ændringer

Den seneste ændring af biblioteksafgiftsloven skete i 2002. Siden denne ændring har den samfundsmæssige udvikling betydet, at biblioteksafgiftsloven på en række mindre områder ikke er tidssvarende, bl.a. fordi en række institutioner har skiftet navn, og fordi der er sket ændringer i administrationen af biblioteksafgiftsordningen.

I forslaget lægges der op til, at der foretages en række mindre ændringer i biblioteksafgiftsloven.

For det første foretages en række redaktionelle og sproglige præciseringer, bl.a. for at anvende nye institutionsnavne.

For det andet foreslås fristen i biblioteksafgiftslovens § 6, stk. 2, ændret til 8 uger efter udbetalingsdatoen, således at fristen for at klage over biblioteksafgiften gøres dynamisk.

For det tredje foretages der enkelte indskrænkninger i de materialer, der er omfattet af rådighedsbeløbet for billedkunst.

Der henvises til afsnit 3.3. for nærmere beskrivelse af forslagene og Kulturministeriets overvejelser i forbindelse hermed.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger

3.1.1. Øremærkede midler til e-bøger og netlydbøger

3.1.1.1. Gældende ret

Den nuværende biblioteksafgiftsordning er en kunststøtteordning, der har til formål at støtte dansk sprog og kultur og er samtidig en anerkendelse fra samfundet af, at værker stilles til rådighed for offentligheden gennem biblioteksvæsenet. Ordningen er reguleret i biblioteksafgiftsloven, og de nærmere regler for ordningen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 288 af 14. marts 2015 om biblioteksafgift (herefter ”biblioteksafgiftsbekendtgørelsen”) og bekendtgørelse nr. 683 af 27. juni 2008 om forretningsorden for Biblioteksafgiftsnævnet.

Af biblioteksafgiftslovens § 1 følger det, at der årligt på finansloven opføres en bevilling til biblioteksafgift, som fordeles efter reglerne i biblioteksafgiftsloven som støtte til forfattere, oversættere og andre, hvis bøger benyttes på de af loven omfattede biblioteker. Den gældende ordning omfatter alene trykte bøger og fysiske lydbøger, der er tilgængelige på folkebibliotekerne, folkeskolens pædagogiske læringscentre eller Nota. Bøger og lydbøger, der kun er tilgængelige via de digitale udlånstjenester, er derimod ikke omfattet af ordningen. I 2017 er der afsat 176,8 mio. kr. på finansloven til biblioteksafgift, jf. § 1 i biblioteksafgiftsloven.

I medfør af biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 3, kan kulturministeren imidlertid fastsætte regler om, at den samme ordning, som gælder for de fysiske værker, også kan finde anvendelse på digitale frembringelser, der udelukkende består af litterært materiale. Hjemlen, der blev indsat i 1998 for at tage højde for udviklingen, hvor bibliotekerne begyndte at inddrage digitalt materiale i deres tjenester, er ikke blevet udnyttet.

Den almindelige biblioteksafgift fordeles i medfør af biblioteksafgiftslovens § 2 til forfattere, oversættere, illustratorer, komponister og visse andre bidragsydere samt i medfør af lovens § 3 til visse efterlevende efter de afgiftsberettigede personer. Efterlevende har dog kun ret til biblioteksafgift, hvis den afdøde berettigede var berettiget til biblioteksafgift før 2003. Beløbet fordeles i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i biblioteksafgiftsloven og biblioteksafgiftsbekendtgørelsen.

For at en forfatter m.v. kan modtage biblioteksafgift, er det et krav i medfør af biblioteksafgiftsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, at vedkommende tilmelder sig ordningen samt giver Slots- og Kulturstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige for beregning og udbetaling af afgiften. Hvis en forfatter m.v. ikke tilmelder sig, modtager forfatteren ikke biblioteksafgift. Bekendtgørelsen indeholder ligeledes regler om, at der i visse tilfælde skal tilvejebringes særlig dokumentation, før der kan ske udbetaling.

Biblioteksafgiftsloven indeholder også regler om to rådighedsbeløb: Ét til skabende og udøvende kunstnere, hvis grammofonplader m.v. benyttes på bibliotekerne, jf. biblioteksafgiftslovens § 8, og et til billedkunstnere, som er repræsenteret på bibliotekerne med originalkunst eller diasserier, grafik m.v., jf. § biblioteksafgiftslovens § 9. Indlæsere til lydbøger får efter den nuværende ordning del i rådighedsbeløbet for grammofonplader m.v.

3.1.1.2. Biblioteksafgiftsudvalgets anbefalinger

Biblioteksafgiftsudvalget anbefaler i sin rapport, at der afsættes en mindre andel af den almindelige biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger. Flertallet i udvalget anbefaler, at andelen af biblioteksafgiften øremærket til e-bøger og netlydbøger fastsættes som en procentdel af den eksisterende biblioteksafgift med en stigning i løbet af en fireårig indfasningsperiode, og at der hensættes henholdsvis 4 % det første år, 6 % i år 2 og 3, og 8 % i år 4.

Danmarks Biblioteksforening tilkendegiver i rapporten, at andelen af biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger burde være højere.

Udvalget anbefaler endvidere, at ordningen evalueres af Slots- og Kulturstyrelsen senest et halvt år inden udgangen af den fireårige indfasningsperiode i dialog med en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Dansk Forfatterforening, Danske skønlitterære Forfattere, Kulturministeriets departement og Danmarks Biblioteksforening suppleret med bistand efter behov.

3.1.1.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny ordning

Kulturministeriet foreslår, at en del af den almindelige biblioteksafgiftsbevilling afsættes til e-bøger og netlydbøger, så forfattere, oversættere, illustratorer m.fl. kan få del i biblioteksafgiften, når deres e-bøger og netlydbøger anvendes på bibliotekerne. Kulturministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at den danske biblioteksafgift på den måde bedre tager højde for den teknologiske udvikling. Kulturministeriet er endvidere af den opfattelse, at biblioteksafgiften i den nuværende form på sigt vil medføre en skævvridning som følge af, at der kommer færre og færre trykte bøger og fysiske lydbøger på bibliotekerne. Resultatet heraf vil være, at ældre forfatterskaber tilgodeses i forhold til nye, der primært eller udelukkende har e-bøger eller netlydbøger til rådighed på bibliotekerne.

Forslaget har under høringen fået opbakning fra Dansk Forfatterforening, Danske Dramatikere, Danske Tegneserieskabere, Danske skønlitterære Forfattere, Biblioteksparaplyen og Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening.

Da forslaget medfører et incitament til, at forfattere m.fl. stiller deres værker til rådighed på bibliotekerne, understøtter forslaget regeringens overordnede strategi på kulturområdet som beskrevet i regeringsgrundlaget ”For et friere, rigere og mere trygt Danmark”, hvorefter der bl.a. skal være et rigt og varieret kulturudbud til befolkningen i hele landet.

Kulturministeriet vurderer ikke, at den eksisterende § 2, stk. 3, i lov om biblioteksafgift giver tilstrækkelig hjemmel til at udmønte biblioteksafgiftsudvalgets anbefalinger, hvorfor en lovændring er nødvendig. Lovforslaget lægger derfor op til, at biblioteksafgiftsloven ændres, således at det fremover bliver muligt at få biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger.

For så vidt angår størrelsen på den pulje, som fremover skal øremærkes e-bøger og netlydbøger, finder Kulturministeriet, at den bør fastsættes på en måde, så indfasningen af den nye ordning ikke medfører store og uforudsigelige forskydninger i biblioteksafgiften. Biblioteksafgiften er en stabil og vigtig del af mange forfatteres m.fl. indkomst, og eventuelle ændringer bør derfor ske på en måde, der giver den enkelte tid til at indrette sig på det nye system. Samtidig finder Kulturministeriet, at det er vigtigt, at biblioteksafgiften så vidt muligt afspejler den virkelighed, som bibliotekerne og biblioteksbrugerne befinder sig i.

Det foreslås på den baggrund, at størrelsen på det beløb, der øremærkes e-bøger og netlydbøger, fikseres de første fire år i overensstemmelse med udvalgets forslag. Herefter anvendes en dynamisk model, hvor størrelsen på den digitale pulje afhænger af forholdet mellem det fysiske og digitale udlån af bøger og lydbøger. Denne løsning har ligeledes den fordel, at der vil være tid til at indrette de systemer, der skal opgøre størrelsen på den pulje, som øremærkes til e-bøger og netlydbøger. For at tage højde for at der kan opstå forskellige udfordringer i forbindelse med opgørelsen af forholdet mellem det fysiske og det digitale udlån, foreslås det endvidere at give kulturministeren mulighed for at fastsætte regler om, hvordan opgørelsen skal foretages.

Kulturministeriet bemærker, at der under høringen på den ene side er fremsat et ønske om, at der øremærkes et større beløb til biblioteksafgift end foreslået, mens der på den anden side er en række organisationer, som støtter den fireårige indfasningsperiode. Herudover udtrykkes der fra forfatterforeningerne en skepsis over den dynamiske model til udregning af den digitale pulje, der foreslås indført fra 2022. Kulturministeriet finder, at den foreslåede løsning er et fornuftigt kompromis mellem disse synspunkter, hvorfor der ikke er foreslået ændringer til dette punkt i forhold til det lovudkast, der blev sendt i høring.

Kulturministeriet har dog noteret sig, at der under høringen har været fremsat et ønske om, at de nye regler skal evalueres inden udløbet af den fireårige indfasningsperiode, og at denne evaluering skal ske i samarbejde med de relevante interessenter. Kulturministeriet er enigt heri bl.a. set i lyset af, at bibliotekernes digitale udlånstjenester løbende udvikler sig, og at der er tale om helt nye regler på området. Evalueringen vil blive foretaget inden udløbet af den fireårige indfasningsperiode, og der vil blive indhentet bidrag fra de relevante interessenter. Under evalueringen vil der bl.a. blive set på, om reglerne angående opgørelsen af øremærkningen af afgiften til e-bøger fra 2022 skal modificeres, samt om den beregningsmodel for den digitale ordning, som kulturministeren har fastsat i medfør af forslagets § 4 a, stk. 2, skal revideres.

3.1.2. Principperne bag beregningsmodellen for e-bøger og netlydbøger

3.1.2.1. Gældende ret

Biblioteksafgiftslovens § 4 indeholder de overordnede principper for fordelingen af biblioteksafgiften. Det følger af bestemmelsen, at afgiften til afgiftsberettigede personer fordeles på grundlag af sidetal pr. titel og antallet af udlånsenheder pr. titel, hvormed de afgiftsberettigede personer er repræsenteret i folke- og skolebibliotekerne samt Nota. § 4 fastsætter også beskæringsregler for visse typer af afgiftsberettigede personer samt en under- og overgrænse for udbetaling af biblioteksafgift.

Det er kulturministeren, der i medfør lovens § 4, stk. 7, fastsætter de nærmere regler om ydelse af afgift, dvs. for fordelingen af biblioteksafgift. Denne hjemmel danner grundlag for dele af biblioteksafgiftsbekendtgørelsen, der beskrives nedenfor.

Bekendtgørelsens §§ 4-15 indeholder de detaljerede regler om pointfordelingen, der danner grundlag for beregningen af biblioteksafgift. Det følger heraf, at biblioteksafgiften fordeles efter et pointsystem på grundlag af følgende kriterier: sidetal pr. titel, point for litteraturtype, bestandstal og fordelingsnøgle. Bibliotekernes udlån af bøger m.v. har ikke indflydelse på beregningen af biblioteksafgiften. Udgangspunktet i beregningen er, at hver side svarer til 1 point. Dog gælder der særlige pointvægtninger ved en række forskellige litteraturtyper. Eksempelvis giver skønlitterær prosa 1,7 point pr. side, lyrik giver 6 point, mens oversættelser giver 0,3 point.

Bekendtgørelsens § 18 angiver fristerne for udbetalingen af biblioteksafgift. Det følger af stk. 1, at det er et krav for udbetaling, at den berettigede opfyldte betingelserne for udbetaling senest den 1. januar i det pågældende finansår, som der udbetales for. Fristerne for udbetaling fastsættes årligt af Slots- og Kulturstyrelsen.

3.1.2.2. Biblioteksafgiftsudvalgets anbefalinger

Biblioteksafgiftsudvalget opstiller i sin rapport tre modeller for beregning af biblioteksafgift for den digitale pulje, dvs. den del af biblioteksafgiften, som skal øremærkes e-bøger og netlydbøger. Fælles for de tre modeller er, at de baserer sig på sidetal, litteraturtype og fordelingsnøgle, hvilket er i overensstemmelse med tre af de fire kriterier, som anvendes i den fysiske ordning. Udvalget foreslår dog enkelte justeringer i forhold til beregningen af sidetal, fx at der gælder særregler for illustrerede bøger, tegneserier, billedbøger og lignende.

Udvalget vurderer, at en afgift til fordel for digitalt materiale ikke kan fordeles ud fra bestanden, da e-bøger typisk streames eller downloades og derfor ikke findes i et bestemt antal eksemplarer på bibliotekerne. Udvalget bemærker også, at i den digitale virkelighed er e-bogen en datafil, der kopiers og distribueres et uendeligt antal gange.

Udvalget foreslår tre modeller til at løse denne udfordring og anbefaler slutteligt at udskifte bestandstallet, således at der i stedet gives point for antal kommuner, hvor bogen er til rådighed (tilrådighedsstillelse), antal kommuner, hvor bogen har været udlånt (udbredelse) og antallet af udlån (anvendelse).

Udvalget anbefaler i sin rapport den første model, da den bedst viderefører grundprincipperne fra den analoge biblioteksafgift samtidig med, at ordningen tilpasses den digitale virkelighed. Udvalget vurderer også, at forholdet mellem de forskellige faktorer i den første model er den mest afbalancerede, og at de to andre modeller vil føre til en uforholdsmæssig forskydning af biblioteksafgiften til enten de forfattere, der har mange bøger til rådighed digitalt, eller de forfattere, der har titler med højt udlån. Endelig bemærker udvalget i rapporten, at den sidste model vil medføre store udsving i de årlige udbetalinger til den enkelte modtager og derimod ikke tilgodese ønsket om at gøre biblioteksafgiften til en stabil indtægt for modtagerne.

3.1.2.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny ordning

Kulturministeriet finder, at den nuværende ordning overordnet set har virket hensigtsmæssigt, og at en digital ordning derfor grundlæggende set bør basere sig på de samme principper som den fysiske ordning. Lovforslaget lægger derfor op til, at der også indføres et pointsystem for den digitale biblioteksafgift, dog således at forslaget ikke baserer sig på antallet af eksemplarer på bibliotekerne, men i stedet på de kriterier som anbefales i udvalgsrapporten. Baggrunden herfor er - som det også er beskrevet i rapporten - at det ikke giver mening at opgøre antallet af e-bøger på et bibliotek.

Kulturministeriet bemærker, at markedet for udbud af e-bøger ændrer sig hurtigt, og at det statistiske materiale, der ligger der grund for indførelsen af en digital pulje, stadig er begrænset. Ordningen bør efter Kulturministeriets vurdering indrettes på en sådan måde, at den kan ændres hurtigt og i takt med udviklingen på området.

I forslaget lægges der derfor op til at videreføre de principper, der gælder for den fysiske ordning på den måde, at de overordnede principper for fordelingen af afgiften beskrives i loven, og den nærmere udmøntning sker i bekendtgørelsesform. Denne løsning giver Kulturministeriet mulighed for at tilpasse ordningen, så den bedst muligt tager højde for forskellene mellem anvendelsen af fysiske og digitale bøger og lydbøger, bl.a. ved at fastsætte særlige regler om hvordan antallet af sider opgøres i digitalt materiale.

Der henvises til de specielle bemærkninger til forslaget til § 4 a for en nærmere uddybning af rækkevidden af bemyndigelsen.

3.1.3 Indberetninger i forhold til e-bøger og netlydbøger

3.1.3.1. Gældende ret

Det følger af biblioteksafgiftslovens § 5, stk. 1, at bestanden på bibliotekerne opgøres på baggrund af indberetninger fra folke- og skolebibliotekerne (folkeskolens pædagogiske læringscentre) samt Danmarks Blindebibliotek (Nota). Det er en betingelse for indberetningen, at bibliotekerne har deres bogbestand registeret i maskinlæsbar form, og at indberetningerne indeholder de nødvendige data til beregning af afgiften.

For så vidt angår indberetninger fra folkeskolernes pædagogiske læringscentre gælder i biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 6, at der udbetales biblioteksafgift for de første 15 eksemplarer pr. titel pr. bibliotek og en tredjedel afgift for de øvrige eksemplarer pr. titel pr. bibliotek. Det følger også af bemærkninger til 1998-loven, at såkaldte ”taskebøger” skal holdes uden for indberetningerne. Taskebøger er de bøger, som eleverne klassevis får udleveret til brug i undervisningen ved skoleårets begyndelse, og som ikke udlånes løbende gennem et skoleår.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om bibliotekernes indberetning, jf. biblioteksafgiftslovens § 5, stk. 2. Bemyndigelsen er udnyttet i biblioteksafgiftsbekendtgørelsens § 5, som indeholder nærmere regler om, hvordan indberetningen skal ske.

I praksis sker der ikke for nuværende indberetning fra Nota, da institutionen ikke har en fysisk bogbestand registreret i maskinlæsbar form.

3.1.3.2. Biblioteksafgiftsudvalgets overvejelser

Udvalget vurderer, at indberetningen for den digitale pulje så vidt muligt skal ske efter de samme principper som den nuværende ordning. Dette betyder, at den digitale biblioteksafgift skal fordeles på baggrund af indberetninger fra folkebibliotekerne, folkeskolens pædagogiske læringscentre og Nota.

3.1.3.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny ordning

Kulturministeriet finder ikke anledning til at fravige det udgangspunkt, som beskrives i udvalgsrapporten, dvs. at indberetningerne skal komme fra de samme biblioteker som i den fysiske ordning. Da indberetningerne fra folkebibliotekerne i praksis vil komme fra deres digitale udlånstjeneste, eReolen, findes det dog hensigtsmæssigt at præcisere dette i forslaget til § 5, stk. 1.

Kulturministeriet bemærker, at folkeskolernes pædagogiske læringscentre i dag ikke har en digital udlånstjeneste, hvorfor der ikke vil ske indberetning herfra ved lovens ikrafttræden. Fordelingen af biblioteksafgift vil derfor i starten basere sig på indberetninger fra folkebibliotekerne og Nota. Kulturministeriet bemærker hertil, at det på nuværende tidspunkt er usikkert, om Nota kan foretage indberetninger allerede fra 2018.

Kulturministeriet finder, at reglerne om indberetning for det digitale område bør være fremtidssikret, således at indberetninger fra folkeskolens pædagogiske læringscentre i fremtiden kan blive taget med i beregningerne. I forslaget foreslås det derfor, at det præciseres, at kulturministerens bemyndigelse gælder for både trykte bøger, e-bøger, fysiske lydbøger og netlydbøger.

Der henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, for en nærmere uddybning af omfanget af bemyndigelsen.

3.1.4. Udbetalingsgrænser og andre regler om begrænsning af biblioteksafgift

3.1.4.1. Gældende ret

Biblioteksafgiftslovens § 3, stk. 3, fastslår, at berettigede i medfør af stk. 1 og 2 kun modtager halv afgift i forhold til den person, der var berettiget i forhold til § 2.

Biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 2, fastslår, at de berettigede efter § 2, stk. 1, kun modtager en tredjedel afgift, og at berettigede efter § 2, stk. 1, nr. 5, modtager to tredjedele afgift.

Biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 3, fastslår, at beløb under 1.535 kr. ikke udbetales. Dette beløb reguleres i medfør af stk. 5 med satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent, således at grænsen i 2017 er på 2.173 kr.

I medfør af biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 4, sker der reduktion af biblioteksafgift, der overstiger 328.134 kr., hvilket i 2017-tal er 464.975 kr. Beløb, der i 2017-tal ligger i intervallet mellem 464.975 kr. og 619.968 kr., reduceres til det halve. Den del af beløbet, der ligger over 619.968 kr., reduceres til en tredjedel.

Det følger af biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 6, at der for udlånsenheder på folkeskolens pædagogiske læringscentre udbetales fuld afgift for de første 15 eksemplarer pr. titel pr. bibliotek og en tredjedel afgift for de øvrige eksemplarer pr. titel pr. bibliotek.

3.1.4.2. Biblioteksafgiftsudvalgets overvejelser

Udvalget foreslår, at biblioteksafgiftens under- og overgrænse fastholdes, dog således at det er den samlede biblioteksafgift fra den fysiske og digitale pulje, der afgør, om en udbetaling falder under eller over grænserne.

Udvalget forholder sig ikke til de i § 3, stk. 3 og 4, og § 4, stk. 2, nævnte regler.

3.1.4.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny ordning

Kulturministeriet finder, at de fleste af de i afsnit 3.1.4.1. nævnte regler baserer sig på hensyn, der er uafhængige af, om udbetalingen kommer fra den fysiske eller digitale pulje. For så vidt angår den særlige regel i § 4, stk. 6, bemærkes det dog, at denne regel er snævert tilknyttet det bestandsbegreb, der gælder for den fysiske ordning, og at det derfor ikke vil være relevant at overføre på den digitale ordning.

Forslaget lægger derfor op til, at reglerne i biblioteksafgiftslovens § 3, stk. 3, og § 4, stk. 2-5, videreføres som fælles regler for den fysiske og digitale pulje. For så vidt angår § 4, stk. 2-5, foreslås det, at disse flyttes til henholdsvis § 2, stk. 3, samt en ny § 4 b. Det vurderes ikke, at det er nødvendigt at foretage ændringer i biblioteksafgiftslovens § 3, stk. 3, med henblik på at lade reglen gælde for de beløb, som kommer fra den digitale pulje.

Det bemærkes, at biblioteksafgiftens undergrænse samtidig foreslås nedsat til 1.250 kr. som beskrevet nedenfor i afsnit 3.2.

3.1.5. Pulje til indlæsere til netlydbøger

3.1.5.1. Gældende ret

Indlæsere kan i dag få del i rådighedsbeløbet for grammofonplader m.v. i medfør af biblioteksafgiftslovens § 8, stk.1, når deres fysiske lydbøger benyttes på bibliotekerne. Indlæserne til netlydbøger er derimod ikke i dag omfattet af ordningen.

Kulturministeren kan i medfør af § 8, stk. 2, fastsætte nærmere regler om fordelingen af dette beløb, hvilket er gjort i biblioteksafgiftsbekendtgørelsens §§ 21-24. Det følger bl.a. heraf, at rådighedsbeløbet opdeles i to lige store dele for henholdsvis de skabende og udøvende kunstnere, og at beløbet fordeles efter et skøn over de berettigedes kvantitative repræsentation på bibliotekerne med grammofonplader m.v, jf. bekendtgørelsens § 22. Bekendtgørelsen indeholder også i § 23 regler om ansøgning for at komme i betragtning til at få andel i rådighedsbeløbet og i § 24 regler om det udvalg, der skal forestår fordelingen af rådighedsbeløbet.

3.1.5.2. Udvalgets overvejelser

Udvalget foreslår, at en tredjedel af rådighedsbeløbet for grammofonplader m.v. overgår til en ny digital pulje for bibliotekernes udlån af musik, og at 12,8 % procent af denne nye pulje allokeres til indlæsere til lydbøger, svarende til ca. 300.000 kr. i 2017-tal.

3.1.5.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny ordning

Kulturministeriet bemærker, at folkebibliotekernes digitale musiktjeneste, Bibzoom, overgik til at være en formidlingsside den 1. januar 2016, hvorfor de danske biblioteker ikke længere tilbyder digitalt udlån af musik. I lyset heraf er det ikke nødvendigt på nuværende tidspunkt at fastsætte særlige regler for biblioteksafgift for udlån af musik over internettet. Såfremt bibliotekerne i fremtiden igen begynder at udlåne musik digitalt, vurderes det mest hensigtsmæssig med en politisk drøftelse herom på det tidspunkt, da det bemærkes, at området ændrer sig hurtigt, og det derfor ikke på nuværende tidspunkt er muligt at forudse rammer og vilkår for en eventuel fremtidig digital musiktjeneste for folkebibliotekerne.

For så vidt angår indlæsere til lydbøger er situationen en anden, da bibliotekerne i dag stiller netlydbøger til rådighed for deres brugere. Kulturministeriet finder derfor, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis ikke rådighedsbeløbet udvides til også at gælde netlydbøger, når biblioteksafgiften samtidig foreslås udvidet på dette område.

Forslaget til ændringer i biblioteksafgiftsloven lægger derfor op til, at netlydbøger omfattes af rådighedsbeløbet for grammofonplader m.v. Det foreslås endvidere, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder ved at beslutte at en særlig del af det samlede rådighedsbeløb skal øremærkes til indlæsere.

Der henvises til de specielle bemærkninger til ændringerne i biblioteksafgiftsloven § 8 for en nærmere uddybning heraf.

3.2. Nedsættelse af biblioteksafgiftens undergrænse

3.2.1. Gældende ret

Det følger af biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 3, at beløb under 1.535 kr. ikke udbetales. Da tallet satspuljereguleres, jf. biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 5, er beløbet i 2017 2.173 kr.

Biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 4, indeholder en beskæringsregel for så vidt angår beløb over 328.134 kr. Af beløb mellem 328.134 kr. og 437.512 kr. udbetales halvdelen, jf. stk. 4, nr. 2, og af beløb over 437.512 udbetales en tredjedel. Tallene satspuljereguleres, jf. biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 5, hvorfor der i 2017 er følgende intervalreduktioner:

Beløb indtil 464.975 kr. udbetales uden reduktion.

Beløb, der ligger mellem 464.975 kr. og 619.968 kr., reduceres med 50 %.

Beløb, der overstiger 619.968 kr., reduceres til en tredjedel.

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny ordning

Siden indførelsen af den seneste undergrænse i 2002 er andelen af personer, som falder under grænsen steget fra ca. 41 % i 2003 til ca. 67 % i 2016, hvilket dog delvist skyldes, at antallet af tilmeldte til ordningen er stigende. Kulturministeriet finder, at denne udvikling har medført en stigende utilfredshed med ordningen, og at det derfor vil være relevant at overveje, om den nuværende undergrænse er rimelig.

En ændring af grænsen bør dog efter Kulturministeriets vurdering fortsat ske under hensynstagen til, at biblioteksafgiftsordningen har til formål at støtte dansk sprog og kultur, og at ordningen derfor bør tilgodese dem, for hvem forfattervirksomheden er det primære og ikke dem, der skriver nogle få bøger, fx som følge af deres profession eller fritidsinteresse. Samtidig bør undergrænsen ikke forhindre, at vækstlaget og de yngre forfattere m.fl. kan få del i biblioteksafgiften. Disse forfattere m.fl. vil ofte ikke have etableret sig på bibliotekerne i en grad, der gør, at de kan få adgang til biblioteksafgift efter de nuværende regler.

Det foreslås derfor at sænke undergrænsen til 1.250 kr., hvilket betyder, at ca. 42 % af de tilmeldte fremover vil få del i biblioteksafgiften (2016-tal), hvilket er ca. 2.450 personer mere end i dag. Dette beløb vil som tidligere blive satsreguleret.

Som noget nyt foreslås det endvidere, at de beløb, der ikke kommer til udbetaling som følge af undergrænsen, fremover vil blive genberegnet til de forfattere m.fl., der ellers ville have fået udbetalt højest 5.000 kr. i biblioteksafgift. Genberegningen vil dog kun ske i det omfang, at disse forfattere m.fl. samlet set får højest 5.000 kr., da fx en forfatter, som oprindeligt er beregnet til 5.000. kr., ellers vil kunne få en samlet udbetaling, der ligger betydeligt højere end én, der er beregnet til 5.001 kr.

Der har under høringen været bred opbakning til forslaget om at nedsætte undergrænsen, dog således at det i et enkelt høringssvar blev anbefalet at fjerne undergrænsen helt.

3.3. Andre ændringer

3.3.1. Ændring af institutionsnavne

3.3.1.1. Gældende ret

Det følger af biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4, at illustratorer, som over for Biblioteksstyrelsen dokumenterer, at deres frembringelser særligt er udført til oversættelser, gendigtninger, genfortællinger eller bearbejdelser af fremmedsprogede værker til dansk, er berettigede til biblioteksafgift.

Af biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 5, følger det at andre bidragydere til de i nr. 1 og 3 nævnte bøger er berettigede til at modtage biblioteksafgift, såfremt det over for Biblioteksstyrelsen dokumenteres, at der er tale om væsentlige bidrag til en titel. Dog udbetales der ikke afgift for bidrag, der er frembragt som led i et ansættelsesforhold, som omfatter redaktionelt arbejde. Det følger af biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 2, at der kun ydes afgift efter § 2, stk. 1, nr. 5, for bidrag, der er godkendt som væsentlige bidrag til en titel inden udgangen af 2002.

Det følger af biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 6, at for udlånsenheder på folkeskolens biblioteker udbetales der fuld afgift efter stk. 1 og 2 for de første 15 eksemplarer pr. titel pr. bibliotek og en tredjedel afgift for de øvrige eksemplarer pr. titel pr. bibliotek.

Det følger af biblioteksafgiftslovens § 5, stk. 1, at fordelingen af biblioteksafgiften finder sted på grundlag af indberetninger fra folkebiblioteker, folkeskolens biblioteker og Danmarks Blindebibliotek, i det omfang disse biblioteker har deres bogbestand registreret i maskinlæsbar form og indberetningerne indeholder de nødvendige data til beregning af afgiften.

Det følger af biblioteksafgiftslovens § 6, stk. 1, at administrationen af biblioteksafgiften varetages af Biblioteksstyrelsen.

Det følger af biblioteksafgiftslovens § 7, at afgørelser truffet af Biblioteksstyrelsen efter § 6, stk. 2, kan indbringes for et af kulturministeren nedsat nævn, der har den endelige administrative afgørelse. Ministeren fastsætter nærmere regler for nævnets virksomhed.

3.3.1.2. Kulturministeriets overvejelse og forslag

Kulturministeriet har vurderet, at det i forbindelse med ændring af loven vil være relevant at ændre ovennævnte bestemmelser, så de afspejler den terminologi, der anvendes i dag.

Det foreslås derfor at ændre ”Biblioteksstyrelsen” til ”Slots- og Kulturstyrelsen”, ”folkeskolens biblioteker” til ”folkeskolens pædagogiske læringscentre” og ”Danmarks Blindebibliotek” til ”Nota”.

3.3.2. Ændringer af klagefrist over fordeling af biblioteksafgift

3.3.2.1. Gældende ret

Klager over fordelingen af biblioteksafgift skal i medfør af biblioteksafgiftslovens § 6, stk. 2, for et givet finansår være indgivet til Biblioteksstyrelsen (nu Slots- og Kulturstyrelsen) senest den 15. oktober i det pågældende udbetalingsår.

3.3.2.2. Kulturministeriets overvejelse og forslag

Den nuværende klagefrist i biblioteksafgiftslovens § 6, stk. 2, har bl.a. til formål at sikre, at der er nogenlunde klarhed over de økonomiske konsekvenser af eventuelle fejl m.v. i forbindelse med afgiftsberegningen. Fristen skal ses i sammenhæng med udbetalingsdatoen, hvor de berettigede får klarhed over udbetalingen og derfor har mulighed for at reagere på fejl m.v.

Udbetalingsdatoen fastsættes i biblioteksafgiftsbekendtgørelsen og var indtil 1. april 2015 fikseret til den 30. juni hvert år. I den nuværende biblioteksbekendtgørelse er udbetalingsfristen blevet gjort dynamisk, således at fristen fastsættes årligt af Slots- og Kulturstyrelsen, hvilket bl.a. har gjort det muligt at foretage udbetalinger tidligere – i 2017 sker udbetalingen den 7. april. I lyset heraf finder Kulturministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt ligeledes at gøre klagefristen dynamisk.

Det foreslås derfor at ændre klagefristen over fordeling af biblioteksafgift til 8 uger efter udbetalingsdagen. Kulturministeriet bemærker herved, at den samlede klagefrist bliver forkortet i forhold til, hvad der ellers har været gældende, men at en frist på 8 uger vurderes rimelig. Kulturministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at hovedparten af klagerne indgives inden for den første måned efter udbetaling, og at en kortere klagefrist forventes at medføre mulighed for, at Slots- og Kulturstyrelsen hurtigere kan foretage efterbetaling.

3.3.3. Begrænsning af rådighedsbeløb for billedkunst

3.3.3.1. Gældende ret

Det følger af biblioteksafgiftslovens § 9, stk. 1, at der på finansloven årligt opføres et rådighedsbeløb til fordeling efter ansøgning til billedkunstnere, der er repræsenteret i bibliotekerne med originalkunst eller diasserier, grafik, fotografier og plakater, som er udgivet i Danmark.

De nærmere regler om fordelingen er i medfør af biblioteksafgiftslovens § 9, stk. 2, fastsat i biblioteksafgiftsbekendtgørelsens §§ 25-28. Det følger bl.a. heraf, at rådighedsbeløbet for billedkunst fordeles efter et skøn over de berettigedes kvantitative repræsentation i bibliotekerne med billedkunst jf. bekendtgørelsens § 25. Bekendtgørelsen indeholder ligeledes i § 24 regler om ansøgning for at komme i betragtning til at få andel i rådighedsbeløbet og i § 25 regler om det udvalg, der skal forestå fordelingen.

3.3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag

Kulturministeriet vurderer, at det af administrative grunde er hensigtsmæssigt at lade diasserier og plakater udgå af ordningen, da disse materialer stort set ikke længere er til rådighed på bibliotekerne. Der er således i dag ingen diasserier og tre plakater på landets biblioteker.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget medfører ikke ændringer i størrelsen på bevillingen til biblioteksafgift eller rådighedsbeløbene, men alene at der sker en omfordeling af biblioteksafgiften. Forslaget vil kræve mindre tilpasninger i den måde, som Slots- og Kulturstyrelsen håndterer ordningen på i dag, og det forventes, at forslaget vil medføre få eller ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for bibliotekerne.

Forslaget vurderes derfor samlet set ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for hverken stat, regioner eller kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslagets regler om indførelse af en biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger vil medføre, at der er færre midler til fordeling af biblioteksafgiften for fysiske bøger, idet midlerne til afgiften for e-bøger og netlydbøger hentes fra den eksisterende bevilling. Forfattere m.fl., der har mange digitale udgivelser til rådighed på bibliotekerne, vil blive tilgodeset som følge af lovforslaget, mens forfattere m.fl., der har få eller ingen titler, til rådighed digitalt, vil kunne opleve et fald i deres biblioteksafgift som følge af lovforslaget. Den enkelte forfatter m.fl. vil derfor kunne opleve et fald eller en stigning i den udbetalte biblioteksafgift afhængigt af dennes forhold. Disse effekter vil stige i takt med, at den digitale pulje bliver større.

Såfremt kulturministeren anvender muligheden for at lade indlæsere af netlydbøger omfatte af forslaget, vil disse få en højere andel af rådighedsbeløbet, mens indlæsere, der ikke har indlæst netlydbøger, vil få en mindre andel af rådighedsbeløbet. Det vil afhænge af den nærmere indretning af systemet, hvorvidt andre berettigede til rådighedsbeløbet, fx komponister, sangskrivere, musikere m.v., vil blive påvirket heraf.

Forslaget til ændring af undergrænsen vil medføre, at forfattere m.fl., der i dag beregnes til mellem 1.250 kr. og 2.173 kr. (2017-tal), fremover vil kunne få biblioteksafgift. I forhold til 2016-fordelingen ville dette betyde, at ca. 2.450 flere personer ville have fået andel i biblioteksafgiften. Forslaget vil endvidere betyde, at forfattere m.fl., der er placeret mellem den nye undergrænse på 1.250 kr. og 5.000 kr., generelt vil opleve en stigning i udbetalt biblioteksafgift, mens forfattere m.fl., der er placeret over denne grænse, generelt vil opleve et fald i biblioteksafgift, da beløb under bundgrænsen ikke længere vil blive genberegnet til dem. Som følge af loftet for genberegning på 5.000 kr. vil de nye regler om genberegning komme personer, der er placeret lige under grænsen på de 5.000 kr. mindre til gavn, end personer, der er placeret tæt på de 1.250 kr.

Indførelsen af biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger og ændring af reglerne om undergrænsen medfører ikke ændringer i den samlede bevilling for biblioteksafgift, men alene at der sker en omfordeling af bevillingen. Ændringerne vurderes derfor ikke samlet set at have væsentlige, økonomiske konsekvenser for de berettigede.

Det forventes ikke, at der fra lovens ikrafttræden vil blive fastsat særlige tilmeldings- eller dokumentationskrav for så vidt angår den digitale pulje, der adskiller sig fra dem, der allerede gælder i dag. Det forventes derfor ikke, at ordningen medfører væsentlige administrative konsekvenser for de berettigede.

Ændring af fristen i biblioteksafgiftslovens § 6, stk. 2, har administrative konsekvenser af mindre betydning for de berettigede, der ønsker at klage over fordelingen af biblioteksafgift, da klagefristen forkortes i forhold til, hvad den er i dag.

De ændringer, der foreslås i biblioteksafgiftslovens § 9, stk. 1, medfører økonomiske konsekvenser for personer, hvis diasserier og plakater er til rådighed på bibliotekerne. Det bemærkes dog, at der i dag ikke er diasserier på bibliotekerne, og at der kun er 3 plakater, hvorfor konsekvenserne vurderes at være af minimal karakter.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Retten til offentligt udlån er inden for EU reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret. Lovforslaget har ingen konsekvenser i forhold til direktivet.

9. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. december 2016 til den 10. januar 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokat Hanne Kirk, Professor Henrik Udsen, Advokatrådet, Akademiet for de Skønne Kunster

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Arkitektforbundet, Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen, Copydan, Danmarks Biblioteksforening, Det Informationsvidenskabelige AkademiDanmarks Forskningsbiblioteksforening, Dansk Artist Forbund, Dansk BiblioteksCenter, Danske Dramatikere, Dansk Fagpresse, Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Journalistforbund, Dansk Komponistforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Kommunikationsforening, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Dansk Musikbiblioteksforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikforlæggerforening, Dansk Oversætterforbund, Dansk Skuespillerforbund, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Billedautorer, Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Dagblades Forening, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer, Danske Populær Autorer, Danske Regioner, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Tegneserieskabere, DDJO, Det Danske Akademi, Det Kgl. Bibliotek, Domstolsstyrelsen, Film- og TV-arbejderforeningen, FILMRET, Forening af professionelle forfattere og tegnere af tegneserier, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, Forfatternes Forvaltningsselskab, Fællesrådet for Autorer, Grafisk Arbejdsgiverforening, Gramex, Koda, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening, Kreativitet og Kommunikation, Nordisk Copyright Bureau, Nota, Ophavsretligt Forum, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU), RettighedsAlliancen, Rigsarkivet, Samrådet for Ophavsret, Speaker- og Indlæserforeningen, Statsbiblioteket, Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919 og UVBA.

10. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen væsentlige udgifter
Ingen væsentlige udgifter
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen væsentlige konsekvenser
Ingen væsentlige konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Samlet set ingen væsentlige konsekvenser, dog således at forslaget kan få betydning for den enkelte berettigede
Samlet set ingen væsentlige konsekvenser, dog således at forslaget kan få betydning for den enkelte berettigede
Administrtive konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ingen væsentlige konsekvenser
Ingen væsentlige konsekvenser
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Det vurderes, at lovforslaget ligger indenfor rammerne af direktivet om udlejning og udlånsrettigheder m.v. (direktiv 2006/115/EF)
Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser (sæt X)
JA
NEJ
X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget til ændring i § 1 har til formål at klargøre, at bevillingen til biblioteksafgift også omfatter e-bøger og netlydbøger ved, at det præciseres, at bevillingen til biblioteksafgiften fordeles som støtte til forfattere, oversættere og andre, hvis trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger benyttes på de af loven omfattede biblioteker. Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 1 anvender ikke en lignende specificering, men anvender begrebet ”bøger”.

Begreberne ”trykte bøger” og ”fysiske lydbøger” (CD´er, lydbånd mv.) knytter sig til den fysiske ordning, og ”e-bøger” og ”netlydbøger” knytter sig til den digitale ordning.

Til nr. 2

De foreslåede ændringer har til formål at fastslå størrelsen på den pulje, som øremærkes til e-bøger og netlydbøger, dvs. som udbetales til de berettigede, jf. biblioteksafgiftslovens § 2. Den nuværende biblioteksafgiftslov indeholder ikke en opdeling af den fysiske og digitale pulje, da den kun vedrører trykte bøger og fysiske lydbøger.

Forslaget til § 1, stk. 2-4, indeholder en trappemodel i de første fire år (2018-2021), således at der øremærkes en på forhånd fastsat procentdel af bevillingen til biblioteksafgift, jf. biblioteksafgiftslovens § 1, til bibliotekernes anvendelse af e-bøger og netlydbøger. Det er bevillingen til den ”almindelige biblioteksafgift”, som danner grundlag for beregningen af størrelsen af puljen til e-bøger og netlydbøger. Dette beløb fremgår af anmærkningerne til finanslovskonto § 21.21.11., og er i finansloven for 2017 opgjort til 176.874.599 kr. De beløb, der er afsat samme sted under finanslovens § 21.21.11. til ”rådighedsbeløb for grammofonplader m.v.” og ”rådighedsbeløb for billedkunst”, medregnes ikke i opgørelsen af det øremærkede beløb.

Det følger af forslaget til § 1, stk. 2, at der fra 2018 øremærkes 4 % af den samlede bevilling til biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger. Det følger af forslaget til § 1, stk. 3, at dette beløbet forhøjes til 6 % i 2019 og 2020 og af forslagets § 1, stk. 4, at beløbet forhøjes til 8 % i 2021.

Forslaget til § 1, stk. 5, medfører, at størrelsen på det beløb, som øremærkes til e-bøger og netlydbøger, fra 2022 vil blive opgjort på baggrund af forholdet mellem udlånet af trykte bøger og fysiske lydbøger og udlånet af e-bøger og netlydbøger.

Det vil være det samlede antal årlige udlån fra folkebibliotekerne, de pædagogiske læringscentre og Nota, der vil være afgørende for størrelsen på den digitale pulje, og det forventes, at opgørelsen bl.a. vil ske på baggrund af data fra Det Fælles Bibliotekssystem, der er ved at blive udrullet i løbet af 2017, eller på baggrund af information fra Danmarks Statistik.

Forslaget til § 1, stk. 6, medfører, at kulturministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af størrelsen på det beløb, som øremærkes til e-bøger og netlydbøger fra 2022, jf. forslaget til § 1, stk. 5. Kulturministeren kan i den forbindelse bestemme, at visse udlånstal ikke medtages i forbindelse med opgørelsen efter stk. 5, hvilket fx kan være tilfældet, hvis der ikke er tilgængelig statistik for enten det fysiske eller digitale udlån fra de pædagogiske læringscentre. Der kan også fastsættes nærmere regler om, i hvilket omfang genudlån skal indgå i opgørelsen, hvornår opgørelsen skal ske og hvilken datakilde, der anvendes.

Bemyndigelsen påtænkes først anvendt, når der er større klarhed over hvilket data, der vil være mest hensigtsmæssig at anvende i forbindelse med denne opgørelse, fx i forbindelse med den i afsnit 3.1.1.3. nævnte evaluering.

Til nr. 3

Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, sondrer ikke mellem trykte bøger, fysiske lydbøger, e-bøger og netlydbøger, men anvender alene begrebet ”bøger”.

Forslaget til ændringer i § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, medfører, at begrebet ”bøger” i de nævnte bestemmlser ændres til ”trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger”. Formålet med forslaget er at udvide kredsen af de bogtyper, som omfattes af § 2, til at gælde de nævnte fysiske og digitale materialer.

Det bemærkes, at der ikke foreslås ændringer til § 2, stk. 1, nr. 4, da dette ikke skønnes nødvendigt for at omfatte de i nr. 4 nævnte illustratorer af den digitale ordning. Illustratorer, som over for Slots- og Kulturstyrelsen dokumenterer, at deres frembringelser særligt er udført til oversættelser eller gendigtninger, herunder genfortællinger og bearbejdelser, af fremmedsprogede værker til dansk, vil også have mulighed for at få biblioteksafgift, såfremt deres værker indgår i digitalt materiale.

Til nr. 4

Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 3, sondrer ikke mellem trykte bøger, fysiske lydbøger, e-bøger og netlydbøger, men anvender alene begreberne ”bøger” og i ”bogform”.

Forslaget til ændringer i § 2, stk. 1, nr. 3, medfører, at begrebet ”bøger” ændres til ”trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger”. Formålet med forslaget er at udvide kredsen af de bogtyper, som omfattes af § 2, til at gælde de nævnte fysiske og digitale materialer. Det bemærkes, at begrebet ”bogform” efter ændringen også vil omfatte både fysiske og digitale værker.

Til nr. 5

Det følger af den nuværende biblioteksafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 4, at illustratorer, som over for Biblioteksstyrelsen dokumenterer, at deres frembringelser særligt er udført til oversættelser, gendigtninger, genfortællinger eller bearbejdelser af fremmedsprogede værker til dansk, er berettigede til biblioteksafgift. Af biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 5, følger det, at andre bidragydere til de i nr. 1 og 3 nævnte bøger er berettigede til at modtage biblioteksafgift, såfremt det over for Biblioteksstyrelsen dokumenteres, at der er tale om væsentlige bidrag til en titel. Dog udbetales der ikke afgift for bidrag, der er frembragt som led i et ansættelsesforhold, som omfatter redaktionelt arbejde. Det følger af biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 2, at der kun ydes afgift efter § 2, stk. 1, nr. 5, for bidrag, der er godkendt som væsentlige bidrag til en titel inden udgangen af 2002.

Som følge af at Biblioteksstyrelsen i dag er en del af Slots- og Kulturstyrelsen, der nu håndterer biblioteksafgiftsordningen, foreslås det at ændre ”Biblioteksstyrelsen” til ”Slots- og Kulturstyrelsen” i § 2, stk. 1, nr. 4 og 5. Forslaget er udelukkende af redaktionel karakter og har ikke betydning for bestemmelsens anvendelsesområde.

Til nr. 6

Forslaget har til formål at lade bestemmelser, der er unødvendige som følge af de forslåede ændringer, udgå.

Forslaget til ophævelse af den nuværende § 2, stk. 3, 1. pkt., er en konsekvens af, at lydbøger foreslås indført direkte i biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 1, hvorfor § 2, stk. 3, 1. pkt., ikke længere er nødvendig. Der henvises til de specielle bemærkninger til ændringsforslag nr. 3 og 4 for yderligere uddybning heraf.

Forslaget til ophævelse af den nuværende § 2, stk. 3, 2. pkt., er en konsekvens af, at der samtidig foreslås indførelse af en biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger, hvorfor den nuværende § 2, stk. 3, 2. pkt., ikke længere er nødvendig.

Forslaget til nyt § 2, stk. 3, viderefører biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 2, der medfører begrænsning af biblioteksafgift for oversættere, andre bidragydere m.fl.

Det følger således af forslaget til § 2, stk. 3, 1. pkt., at berettigede efter stk. 1, nr. 2, dvs. oversættere, samt personer, der foretager gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse af fremmedsprogede trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger, kun modtager en tredjedel afgift.

Det følger af forslaget til § 2, stk. 3, 2. pkt., at berettigede efter stk. 1, nr. 5, dvs. andre bidragsydere som fx redaktører, kun modtager to tredjedele afgift.

Begrænsningerne foretages i praksis ved, at de i § 2, stk. 1, nr. 2 og 5, nævnte berettigede kun vil få en tredjedel biblioteksafgift ved, at deres pointtal divideres med tre i forbindelse med beregningen af biblioteksafgift.

Til nr. 7

Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 4, stk. 1, 1. pkt., sondrer ikke mellem trykte bøger og fysiske lydbøger på den ene side og e-bøger og netlydbøger på den anden side.

Da § 4 fremover kun skal gælde for de fysiske værker, foreslås det at præcisere i § 4, stk. 1, at bestemmelsen kun gælder for ”trykte bøger”. For så vidt angår fysiske lydbøger henvises der til de specielle bemærkninger til § 4, stk. 1, 2. pkt.

Til nr. 8

Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 4, stk. 1, 2. pkt., indeholder begrebet ”lydbånd m.v.”, der alene vedrører de fysiske lydbånd m.v. Som følge af at der fremover både gives biblioteksafgift for fysiske lydbøger og netlydbøger, er der behov for at præcisere, at § 4 kun gælder fysiske lydbøger.

Det foreslås derfor i forslaget til § 4, stk. 1, 2. pkt., at § 4, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse for fysiske lydbøger, dog således at fordelingen sker på grundlag af indlæste minutter i stedet for sidetal. Bestemmelsen, der har en ny ordlyd, har samme materielle indhold som den nuværende § 4, stk. 1, 2. pkt. Det gælder således fortsat, at udlånsenheden for den fysiske lydbog er den mindste samlede enhed, der registreres og udlånes særskilt, fx en mappe med en eller flere lydbånd eller CD´er.

Til nr. 9

Forslagene til ændring af § 4 og indsættelse af de to nye bestemmelser §§ 4 a og 4 b har til formål at indføre en biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger samt at nedsætte biblioteksafgiftens undergrænse.

Det foreslås, at indførelsen af en biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger sker ved, at bevillingen til biblioteksafgift opdeles i en fysisk pulje for trykte bøger og fysiske lydbøger og en digital pulje for e-bøger og netlydbøger. Den fysiske pulje reguleres fortsat af § 4, mens den digitale pulje foreslås reguleret af den nye § 4 a. Forslaget til § 4 b indeholder de fælles udbetalingsgrænser. Der henvises til de specielle bemærkninger til de foreslåede §§ 4 a og 4 b for yderligere uddybning af indholdet heraf.

Forslaget til ændringer i § 4 medfører, at de i § 4, stk. 2-5, nævnte bestemmelser flyttes, således at de herefter bliver fælles regler for både den fysiske og den digitale pulje. Den nuværende § 4, stk. 2, foreslås flyttet til den nye § 2, stk. 3, og de nuværende § 4, stk. 3-5, foreslås flyttet til den nye § 4 b.

Forslaget medfører ligeledes, at de nuværende stk. 6 og 7 som en konsekvens bliver til stk. 2 og 3, hvilket ikke har nogen betydning for bestemmelsernes indhold. Da stk. 6, som herefter bliver til stk. 2, ikke foreslås udvidet til at gælde den digitale pulje, gælder den i bestemmelsen omtalte beskæringsregel kun for de indberetninger, der vedrører de trykte bøger og fysiske lydbøger.

Til nr. 10

Forslaget til § 4, stk. 6, har til formål at foretage en sproglig opdatering, således at loven afspejler den terminologi, der anvendes i dag. ”Folkeskolens biblioteker” ændres således til ”Danmarks pædagogiske læringscentre”. Ændringerne har ikke betydning for bestemmelsens anvendelsesområde.

Fordelingen vil således fortsat finde sted på grundlag af indberetninger fra de i bestemmelsen nævnte biblioteker i det omfang, disse biblioteker har deres bogbestand registreret i maskinlæsbar form og indberetningerne indeholder de nødvendige data til beregning af afgiften.

Forslaget om, at henvisningen til den nuværende § 4, stk. 2, fjernes, er en konsekvens af, at denne bestemmelse flyttes til § 2.

Til nr. 11

Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 4, stk. 7, sondrer ikke mellem trykte bøger og fysiske lydbøger på den ene side og e-bøger og netlydbøger på den anden side, men anvender blot begrebet ”bøger”.

Da § 4, stk. 7, der bliver til § 4, stk. 3, fremover kun skal gælde for de fysiske værker, foreslås det at ændre ”bøger og visse bidrag til sådanne bøger” til ”trykte bøger, fysiske lydbøger og visse bidrag til disse”.

Forslaget medfører ikke en ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.

Til nr. 12

Den nuværende biblioteksafgiftslov indeholder ikke regler om, hvordan biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger skal fordeles. I forbindelse med at en del af den samlede bevilling til biblioteksafgift øremærkes til e-bøger og netlydbøger, skal der derfor fastsættes nye regler om, hvordan fordelingen skal ske.

Forslaget til § 4 a, stk. 1, indeholder de grundlæggende principper for beregningen af biblioteksafgift for e-bøger. Det følger af bestemmelsen, at beregningen af biblioteksafgift fra denne pulje skal ske på baggrund af sidetal per. titel samt omfanget af tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse af den pågældende titel.

Henvisningen til biblioteksafgiftslovens §§ 2 og 3 er indsat som vejledning til læseren og for at skabe overensstemmelse i forhold til den nuværende § 4, stk. 1, der også indeholder en henvisning til §§ 2 og 3.

Forslaget til § 4 a, stk. 2, 1. pkt., medfører, at kulturministeren fastsætter de nærmere regler om ydelse af afgift efter § 4 a, stk. 1. På samme måde som det er tilfældet med den fysiske ordning, sker den nærmere udmøntning af ordningen således i bekendtgørelsesform.

Bestemmelsen medfører, at ministeren kan fastsætte regler om kravene for tilmelding til ordningen, herunder at der skal tilvejebringes særlig dokumentation for tilmeldingen, at det er en betingelse for at få biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger, at en berettiget har tilmeldt sig inden en given frist og andre regler om forvaltningen af puljen. Kulturministeren vil i den forbindelse bl.a. kunne fastsætte krav for tilmelding til den digitale biblioteksafgift, der ikke gælder for den fysiske ordning. Kulturministeren kan også fastsætte regler om, at de i Nationalbibliografien indeholdte oplysninger kan anvendes som grundlag for en nærmere afgrænsning af de e-bøger og netlydbøger, som efter § 2 skal berettige til udbetaling af afgift, herunder ved at beslutte at Nationalbibliografiens registreringer i visse tilfælde kan fraviges, bl.a. hvis der er mere end tre bidragydere af samme kategori til en bog, eller at bøger ikke er kommet til Nationalbibliografiens kendskab eller af andre grunde ikke er blevet registreret i denne. Nationalbibliografien er en samling af fortegnelser over dokumenter, der udgives eller er blevet udgivet i et Danmark. I disse tilfælde vil det i bekendtgørelsen blive fastlagt i hvilken udstrækning, Slots- og Kulturstyrelsen skal være forpligtet til på grundlag af dokumentation fra de berettigede at foranstalte supplerende registrering med henblik på beregning af afgift.

Bestemmelsen medfører endvidere, at den nærmere udmøntning af kriterierne for beregning af biblioteksafgift fastsættes af kulturministeren. Kulturministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, hvordan sidetallet skal opgøres, fx på baggrund af antallet af anslag, og at visse litteraturtyper skal give en højere biblioteksafgift pr. side end andre litteraturtyper. Kulturministeren fastsætter også de nærmere regler for, hvordan omfanget af tilrådighedsstillelsen, udbredelsen og anvendelsen skal påvirke biblioteksafgiften for den digitale pulje, herunder ved at fastslå disse kriteriers indbyrdes forhold til hinanden. Der kan i den forbindelse fastsættes særlige regler, der har til formål at tilpasse pointsystemet til den måde, som e-bøger og netlydbøger anvendes på i Nota. Kulturministeren kan også fastsætte regler om forholdet mellem flere berettigede til én titel.

Bemyndigelsen tænkes hovedsageligt udmøntet i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger, bl.a. ved at fordelingen af biblioteksafgift vil ske på baggrund af en multiplikation af sidetal, litteraturtype, fordelingsnøgle og en samlet faktor for tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse. Det forventes i den forbindelse, at der fastsættes særlige regler vedrørende beregning af sidetal, herunder ved at sidetallet skal udregnes på baggrund af antal tegn samt at der skal gælde særlige udregningsregler for visse typer bøger, som fx illustrerede bøger, tegneserier, billedbøger eller lydbøger.

Der tages ikke i udvalgsrapporten stilling til, hvordan Nota skal indpasses i denne model, som delvist forudsætter en vis kommunal tilknytning. Det forventes derfor, at der fastsættes særlige regler for Notas anvendelse af e-bøger og netlydbøger, fx ved at Nota medregnes i ordningen, som om institutionen var en selvstændig kommune. På samme måde, som det er gældende for den fysiske ordning, forventes det, at de oplysninger, der er indeholdt i Nationalbibliografien, vil danne grundlaget for, om e-bøger og netlydbøger kan opnå biblioteksafgift. Det forventes ligeledes, at reglerne for dokumentation og tilmelding, som gælder for den fysiske ordning, vil blive udvidet til også at gælde den digitale ordning.

Forslaget til § 4 a, stk. 2, 2. pkt., medfører, at kulturministeren kan vælge, at særlige kategorier af de i § 2 nævnte e-bøger eller netlydbøger og visse bidrag til sådanne bøger ikke skal udløse afgift. Bestemmelsen, der er identisk med den nuværende § 4, stk. 7, 2. pkt., kan fx anvendes, hvis der er tale om bøger med et stort antal bidragsydere.

Den nuværende biblioteksafgiftslov indeholder i § 4, stk. 3-5, regler om biblioteksafgiftens undergrænse samt beskæringsregler for beløb, der overstiger 464.975 kr. (2017-tal). Reglerne vedrører dog kun biblioteksafgift for trykte bøger og fysiske lydbøger, hvorfor der er behov for at fastsætte regler, der udvider disse regler til at gælde både den fysiske og den digitale ordning.

Forslaget til 4 b, stk. 1, indeholder biblioteksafgiftens undergrænse, der fastsættes til 1.250 kr. Beløbet satsreguleres jf. forslaget til § 4 b, stk. 4, der er beskrevet nedenfor.

Undergrænsen gælder for den samlede, beregnede biblioteksafgift for både den fysiske og den digitale pulje. Det er således ikke afgørende, hvor stor en del af beløbet, der kommer fra henholdsvis den fysiske og den digitale pulje. Afgørende er, at det samlede beløb, der beregnes til en berettiget, overstiger 1.250 kr.

Forslaget til § 4 b, stk. 2, 1. pkt., medfører, at beløb, der ikke kommer til udbetaling, jf. stk. 1, fordeles til andre berettigede, der ellers ville have fået udbetalt mellem 1.250 kr. og 5.000 kr. Beløb, der bliver genberegnet som følge af undergrænsen, tilfalder derfor ikke de berettigede, der allerede før genberegningen er berettiget til mere end 5.000 kr. Bestemmelsen er en nyskabelse, da genberegningen tidligere har været foretaget til alle berettigede over undergrænsen. Genberegningen sker forholdsmæssigt, således at størrelsen på det beløb, som en berettiget over undergrænsen modtager, vil afhænge af vedkommendes andel af den samlede biblioteksafgift.

Det følger endvidere af forslaget til § 4 b, stk. 2, 2. pkt., at den samlede udbetaling efter genberegningen til disse berettigede ikke må overstige 5.000 kr. En berettiget kan således aldrig få udbetalt mere end 5.000 kr. som følge af genberegningen. Dette betyder fx, at en forfatter, der uden genberegningen vil være berettiget til 4.900 kr., maksimalt vil kunne modtage 100 kr. i forbindelse med genberegningen. Eventuelle yderligere beløb fordeles blandt de øvrige berettigede, som falder over undergrænsen, men som har fået beregnet mindre end 5.000 kr. i biblioteksafgift før genberegningen.

Genberegningen vil endvidere ske i overensstemmelse med de forslåede ændringer i § 1, således at den endelige udbetaling vil blive udbetalt på en måde, der sikrer, at størrelsesforholdet mellem den fysiske og digitale pulje bevares. Beløb, der stammer fra den digitale pulje til e-bøger og netlydbøger, men som ikke bliver udbetalt som følge af undergrænsen, vil derfor først blive genberegnet til de omfattede berettigede, som har e-bøger og netlydbøger til rådighed på bibliotekerne. Herefter vil beløb, der stammer fra den fysiske pulje, blive fordelt til de omfattede berettigede, hvis trykte bøger og fysiske lydbøger anvendes på bibliotekerne, medmindre disse forfattere allerede har opnået en samlet udbetaling på 5.000 kr. som følge af genberegningen for det fysiske materiale. Der er således tale om, at de to puljer beregnes særskilt.

Forslaget til § 4 b, stk. 3, viderefører de beskæringsregler, der gælder for den nuværende ordning, jf. biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 4, dog således at den fremover vil gælde for både den fysiske og digitale pulje. Det betyder, at udbetaling af biblioteksafgift efter §§ 2 og 3 til en berettiget person foretages på følgende måde (2017-tal):

Beløb indtil 464.975 kr. udbetales uden reduktion.

Af beløb over 464.975 kr. og indtil 619.968 kr. udbetales halvdelen.

Af beløb over 619.968 kr. udbetales en tredjedel.

Det er således den samlede beregnede biblioteksafgift for begge puljer, der er afgørende for, om der sker beskæring. I praksis vil den samlede biblioteksafgift dog blive beregnet således, at beløbet fra den digitale pulje beregnes før beløbet fra den fysiske pulje, hvorfor beskæringen i medfør af forslaget til § 4, stk. 3, hovedsageligt vil ske i den del af biblioteksafgiften, der stammer fra den fysiske pulje. De to puljer beregnes således hver for sig. Dette betyder, at det beløb, der genberegnes i medfør af § 4 b, stk. 3, primært forventes at tilfalde dem, hvis trykte bøger og fysiske lydbøger benyttes på bibliotekerne. Beskæringen i medfør af den foreslåede overgrænse i § 4 b, stk. 3, vil i øvrigt ske før den beskæring, som følger af undergrænsen i § 4 b, stk. 2. Dette betyder fx, at en berettigede, som ved første beregning er beregnet til et beløb under 1.250 kr., alligevel vil kunne komme over undergrænsen som følge af de beløb, der genberegnes som følge af den foreslåede § 4 b, stk. 3.

Forslaget til 4 b, stk. 4, viderefører den nuværende § 4, stk. 5, i biblioteksafgiftsloven, dog således at satsreguleringen foreslås udvidet til også at gælde den nye grænse i den foreslåede § 4 b, stk. 2. Udbetalingsgrænserne i den foreslåede § 4 b, stk. 1-3, reguleres derfor årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsreguleringsprocent.

Til nr. 13

I den nuværende biblioteksafgiftslovs § 5, stk. 1, anvendes begreberne ”folkeskolens biblioteker” og ”Danmarks Blindebibliotek”.

Forslaget til ændringer i § 5, stk. 1, har til formål at foretage en sproglig opdatering, således at loven afspejler den terminologi, der anvendes i dag. Det foreslås således, at ”Folkeskolens biblioteker” ændres til ”Danmarks pædagogiske læringscentre”, og at ”Danmarks Blindebibliotek” ændres til ”Nota”. Forslaget til indsættelse af ”folkebibliotekernes digitale udlånstjenester” i § 5, stk. 1, er en nyskabelse i forhold til den nuværende lovgivning og har til formål at tydeliggøre, at indberetninger for så vidt angår benyttelse af e-bøger og netlydbøger forventes at komme fra eReolen.

Til nr. 14

Det følger ikke klart af den nuværende biblioteksafgiftslovs § 5, stk. 2, at kulturministerens mulighed for at fastsætte regler om indberetning indbefatter, at der kan fastsættes særregler for det digitale område. Det vurderes derfor, at der er behov for at revidere kulturministerens hjemmel på dette område.

Forslaget til ændringer i § 5, stk. 2, medfører, at kulturministeren også kan fastsætte regler, der regulerer bibliotekernes indberetning af e-bøger og netlydbøger, herunder ved at fastsætte særlige regler for folkeskolernes digitale udlånstjenester. Kulturministeren kan på baggrund af forslaget endvidere fastsætte regler om, at digitale læremidler skal holdes ude af ordningen. Dette vedrører bl.a. fagportaler og portaler med letlæsningsbøger til børn, der distribueres uden om skolebibliotekerne og digitale læremidler, der distribueres via skolebibliotekerne, men som kan sidestilles med ”taskebøger”, der er de bøger, som eleverne klassevis får udleveret til brug i undervisningen ved skoleårets begyndelse, og som ikke udlånes løbende gennem et skoleår.

Til nr. 15

Det følger af den nuværende biblioteksafgiftslov § 6, stk. 1, at administrationen af biblioteksafgiften varetages af Biblioteksstyrelsen.

Som følge af, at Biblioteksstyrelsen i dag er en del af Slots- og Kulturstyrelsen, der nu håndterer biblioteksafgiftsordningen, foreslås det i § 6, stk. 1, at ændre ”Biblioteksstyrelsen” til ”Slots- og Kulturstyrelsen”.

Til nr. 16

Forslaget til ændringen i biblioteksafgiftslovens § 6, stk. 2, har til formål at ændre fristen for at klage over fordeling af biblioteksafgift til Slots- og Kulturstyrelsen.

Med ændringen vil en specifik dato for klagefristen ikke længere følge af loven, men vil i stedet følge datoen for udbetalingen af biblioteksafgiften, således at klagefristen løber 8 uger fra denne dato. Udbetalingsdatoen, der i 2017 er fastsat til den 7. april, fastsættes årligt af Slots- og Kulturstyrelsen i medfør af biblioteksafgiftsbekendtgørelsen. Afgiftsmodtageren modrager en opgørelse over, hvad vedkommendes biblioteksafgift beløber sig til i afgiftsmodtagerens e-Boks. Er afgiftsbeløbet over undergrænsen, sættes beløbet ind på afgiftsmodtagerens NemKonto.

Det forventes, at klagefristen vil blive offentliggjort af Slots- og Kulturstyrelsen samme dag, som udbetalingsdagen bliver offentliggjort.

Til nr. 17

Det følger af den nuværende biblioteksafgiftslov § 7, at afgørelser truffet af Biblioteksstyrelsen efter § 6, stk. 2, 1. pkt., kan indbringes for et af kulturministeren nedsat nævn, der har den endelige administrative afgørelse.

Som følge af, at Biblioteksstyrelsen i dag er en del af Slots- og Kulturstyrelsen, der nu håndterer biblioteksafgiftsordningen, foreslås det i § 7 at ændre ”Biblioteksstyrelsen” til ”Slots- og Kulturstyrelsen”.

Til nr. 18

I den nuværende biblioteksafgiftslovs § 8 følger det, at rådighedsbeløbet for grammofonplader m.v. gælder for bl.a. ”lydbånd”. Dette betyder, at indlæsere til fysiske lydbånd i dag kan få andel i rådighedsbeløbet, mens indlæsere til netlydbøger ikke kan få del i puljen.

Forslaget til 8, stk. 1, medfører, at indlæsere til netlydbøger fremover kan få andel i rådighedsbeløbet for grammofonplader, såfremt kulturministeren fastsætter regler herom i medfør af den foreslåede § 8, stk. 3.

Konkret foreslås det at ændre ”lydbånd” til ”fysiske lydbøger, netlydbøger”.

Det nærmere omfang af kulturministerens hjemmel beskrives i de specielle bemærkninger til § 8, stk. 3.

Til nr. 19

Forslaget til en ny § 8, stk. 3, giver kulturministeren mulighed for at øremærke en del af rådighedsbeløbet til indlæsere af netlydbøger. Dette kan bl.a. ske ved, at en på forhånd fastsat procentdel anvendes til indlæserne, eller at procentdelen varierer årligt, fx på baggrund af udviklingen i bibliotekernes tilbud af fysiske lydbøger og netlydbøger.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet således, at 5 % af det samlede rådighedsbeløb vil blive øremærket til indlæserne af netlydbøger. Dette beløb svarer i 2017-tal til ca. 300.000 kr.

Forslaget giver endvidere mulighed for, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af det øremærkede rådighedsbeløb til indlæsere, bl.a. om administration af ordningen og fordeling af beløbet.

Det forventes, at den nærmere administration af ordningen i stort omfang vil basere sig på de samme principper, som gælder for fordelingen af biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger. Der kan i den forbindelse henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 12 ovenfor, hvor der bl.a. lægges op til, at biblioteksafgiften skal opgøres på baggrund af en multiplikation af sidetal pr. titel, litteraturtype, fordelingsnøgle samt en samlet faktor for tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse. Da det ikke er relevant at anvende kriterierne litteraturtype og fordelingsnøgle i forbindelse med fordeling af rådighedsbeløb til indlæsere af netlydbøger, forventes det dog, at fordelingen sker på baggrund af sidetal pr. titel samt en faktor for tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse.

Til nr. 20

Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 9, stk. 1, medfører, at der på finansloven opføres et årligt rådighedsbeløb til fordeling efter ansøgning til billedkunstnere, der er repræsenteret i bibliotekerne med originalkunst eller diasserier, grafik, fotografier og plakater, som er udgivet i Danmark.

Forslaget til ændring i § 9, stk. 1, medfører en indskrænkning af de materialer, som er omfattet af rådighedsbeløbet for billedkunst, da det ikke længere vil være muligt at få del i beløbet for så vidt angår diasserier og plakater. Forslaget gælder også de diasserier og plakater, der allerede anvendes på bibliotekerne.

Til § 2

Det foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. januar 2018.

Ændringen af reglerne om fordeling af biblioteksafgift får således virkning fra og med den udbetaling, som finder sted i 2018 på baggrund af indberetningerne for 2017. Forslaget om ændringer af reglerne for biblioteksafgiftens undergrænse, klagefrist over fordeling af biblioteksafgift og rådighedsbeløb for billedkunst får ligeledes virkning fra denne udbetaling.

Til § 3

Bestemmelsen fastlægger lovforslagets territoriale gyldighed, der i overensstemmelse med hovedlovens § 13 foreslås ikke at gælde for Færøerne og Grønland.


Bilag 1.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
§ 1
     
   
I lov om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
     
§ 1. På finansloven opføres årligt en bevilling til biblioteksafgift, som fordeles efter reglerne i denne lov som støtte til forfattere, oversættere og andre, hvis bøger benyttes på de af loven omfattede biblioteker.
 
1. I § 1 ændres ”bøger” til: ”trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger”.
     
   
2. I § 1 indsættes som stk. 2-6:
Stk. 2. I 2018 øremærkes 4 procent af bevillingen til biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger.
Stk. 3. I 2019 og 2020 øremærkes 6 procent af bevillingen til biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger.
Stk. 4. I 2021 øremærkes 8 procent af bevillingen til biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger.
Stk. 5. Fra 2022 opgøres størrelsen på det beløb, som øremærkes til e-bøger og netlydbøger, på baggrund af forholdet mellem udlånet af trykte bøger og fysiske lydbøger og udlånet af e-bøger og netlydbøger.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af størrelsen på det beløb, som øremærkes til e-bøger og netlydbøger fra 2022, jf. stk. 5. Ministeren kan i den forbindelse beslutte, at visse udlån ikke medtages i opgørelsen. ”
     
§ 2. Berettigede til at modtage afgift efter denne lov er
 
3. I § 2, stk. 1, nr. 1-2 og 5, ændres ”bøger” til: ”trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger”.
1) forfattere, hvis bøger er udgivet på dansk, medmindre der er tale om en oversættelse eller en gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse fra fremmedsprog,
   
2) oversættere samt personer, der foretager gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse af fremmedsprogede bøger til dansk,
   
3) illustratorer, billedkunstnere, fotografer og komponister, hvis frembringelser indgår i de i nr. 1 nævnte bøger eller selvstændigt er udgivet i bogform i Danmark,
 
4. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres ”bøger” til: ”trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger”
4) illustratorer, som over for Biblioteksstyrelsen dokumenterer, at deres frembringelser særligt er udført til oversættelser, gendigtninger, genfortællinger eller bearbejdelser af fremmedsprogede værker til dansk, og
 
5. I § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, ændres ”Biblioteksstyrelsen” til: ”Slots- og Kulturstyrelsen”.
5) andre bidragydere til de i nr. 1 og 3 nævnte bøger, såfremt det over for Biblioteksstyrelsen dokumenteres, at der er tale om væsentlige bidrag til en titel. Dog udbetales der ikke afgift for bidrag, der er frembragt som led i et ansættelsesforhold, som omfatter redaktionelt arbejde,
   
     
Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for litteratur indlæst på lydbånd m.v. Kulturministeren kan fastsætte, at stk. 1 også skal finde anvendelse på digitale frembringelser, der udelukkende består af litterært materiale
 
6. § 2, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Berettigede efter stk. 1, nr. 2, modtager kun en tredjedel afgift. Berettigede efter stk. 1, nr. 5, modtager kun to tredjedele afgift. ”
     
§ 4. Afgiften til de berettigede efter §§ 2 og 3 fordeles på grundlag af sidetal pr. titel og antallet af udlånsenheder pr. titel, hvormed de berettigede er repræsenteret i bibliotekerne. For lydbånd m.v. er grundlaget indlæste minutter i stedet for sidetal.
 
7. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter ”§§ 2 og 3”: ”for trykte bøger”.
8. § 4, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
”1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for fysiske lydbøger, dog således at fordelingen sker på grundlag af indlæste minutter i stedet for sidetal. ”
Stk. 2. Berettigede efter § 2, stk. 1, nr. 2, modtager kun en tredjedel afgift. Berettigede efter § 2, stk. 1, nr. 5, modtager kun to tredjedele afgift.
 
9. § 4, stk. 2-5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 2 og 3.
Stk. 3. Beløb under 1.535 kr. udbetales ikke.
   
Stk. 4. Fra og med 2003 foretages udbetaling af biblioteksafgift efter stk. 1 og 2 til en berettiget person på følgende måde:
   
1) Beløb indtil 328.134 kr. udbetales uden reduktion.
   
2) Af beløb over 328.134 kr. og indtil 437.512 kr. udbetales halvdelen.
   
3) Af beløb over 437.512 kr. udbetales en tredjedel.
   
Stk. 5. Beløbsgrænserne i stk. 3 og 4 reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
   
Stk. 6. For udlånsenheder på folkeskolens biblioteker udbetales der fuld afgift efter stk. 1 og 2 for de første 15 eksemplarer pr. titel pr. bibliotek og en tredjedel afgift for de øvrige eksemplarer pr. titel pr. bibliotek.
 
10. I § 4, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres ”folkeskolens biblioteker” til: ”folkeskolens pædagogiske læringscentre”, og ”og 2” udgår.
Stk. 7. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af afgift efter stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler om, at særlige kategorier af de i § 2 nævnte bøger og visse bidrag til sådanne bøger ikke skal medføre afgift.
 
11. I § 4, stk. 7, der bliver til stk. 3, ændres ”bøger og visse bidrag til sådanne bøger” til: ”trykte bøger og fysiske lydbøger og visse bidrag til disse”.
     
   
12. Efter § 4 indsættes:
§ 4 a. Afgiften for e-bøger til de berettigede efter §§ 2 og 3 fordeles på grundlag af sidetal pr. titel samt omfanget af tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse af den pågældende titel på bibliotekerne. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for netlydbøger, dog således at fordelingen sker på grundlag af indlæste minutter i stedet for sidetal.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af afgift efter stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler om, at særlige kategorier af de e-bøger og netlydbøger og visse bidrag til sådanne bøger, der er nævnt i § 2, ikke skal medføre afgift.
§ 4 b. Biblioteksafgift under 1.250 kr. udbetales ikke.
Stk. 2. Beløb, der ikke kommer til udbetaling, jf. stk. 1, fordeles til andre berettigede, der inden genberegning højst er berettiget til 5.000 kr. Den samlede udbetaling efter genberegningen til disse berettigede må dog ikke overstige 5.000 kr.
Stk. 3. Udbetaling af biblioteksafgift efter §§ 2 og 3 til en berettiget person foretages på følgende måde:
Beløb indtil 464.975 kr. udbetales uden reduktion.
Af beløb over 464.975 kr. og indtil 619.968 kr. udbetales halvdelen.
Af beløb over 619.968 kr. udbetales en tredjedel.
Stk. 4. Beløbsgrænserne i stk. 1-3 reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. ”
     
§ 5. Fordelingen af biblioteksafgiften finder sted på grundlag af indberetninger fra folkebiblioteker, folkeskolens biblioteker og Danmarks Blindebibliotek, i det omfang disse biblioteker har deres bogbestand registreret i maskinlæsbar form og indberetningerne indeholder de nødvendige data til beregning af afgiften.
 
13. I § 5, stk. 1, ændres ”folkeskolens biblioteker og Danmarks Blindebibliotek,” til: ”folkebibliotekernes digitale udlånstjenester, folkeskolens pædagogiske læringscentre og Nota”.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes bibliotekerne skal foretage indberetning.
 
14. I § 5, stk. 2, indsættes efter ”indberetning”:for trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger”.
     
§ 6. Administrationen af biblioteksafgiften varetages af Biblioteksstyrelsen.
 
15. I 6, stk. 1, ændres ”Biblioteksstyrelsen” til: ”Slots- og Kulturstyrelsen”.
Stk. 2. Klager over fordelingen af biblioteksafgift efter lovens §§ 1-5 skal for et givet finansår være indgivet til Biblioteksstyrelsen senest den 15. oktober i det pågældende år.
 
16. I § 6, stk. 2, ændres ”den 15. oktober i det pågældende år” til: ”8 uger efter afgiftens fordeling”.
§ 7. Afgørelser truffet af Biblioteksstyrelsen efter § 6, stk. 2, kan indbringes for et af kulturministeren nedsat nævn, der har den endelige administrative afgørelse. Ministeren fastsætter nærmere regler for nævnets virksomhed.
 
17. I § 7 ændres ”Biblioteksstyrelsen” til: ”Slots- og Kulturstyrelsen”.
§ 8. På finansloven opføres årligt et rådighedsbeløb til fordeling efter ansøgning til komponister, tekstforfattere, udøvende kunstnere og andre, hvis grammofonplader, lydbånd og andre lydbærende materialer, som er udgivet i Danmark, benyttes på bibliotekerne.
 
18. I § 8, stk. 1, ændres ”lydbånd” til: fysiske lydbøger, netlydbøger”.
   
19. I § 8 indsættes som stk. 3:
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at en del af rådighedsbeløbet, jf. stk. 1, skal øremærkes til indlæsere af netlydbøger og fastsætte nærmere regler for fordelingen af beløbet. ”
§ 9. På finansloven opføres årligt et rådighedsbeløb til fordeling efter ansøgning til billedkunstnere, der er repræsenteret i bibliotekerne med originalkunst eller diasserier, grafik, fotografier og plakater, som er udgivet i Danmark.
 
20. I § 9, stk. 1, ændres ” diasserier, grafik, fotografier og plakater” til: ” grafik og fotografier”.
     
   
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
     
   
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.