Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Liste med kurser undtaget fra 5 ugers karens
Den fulde tekst

Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige

Indledning

Denne vejledning er vejledning til bekendtgørelse nr. 184 af 23. februar 2017 om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige, og nedenfor gennemgås de enkelte paragraffer. Herudover er der medtaget et afsnit fra lovteksten, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som handler om ydelsen under 6 ugers jobrettet uddannelse og om prisloftet.

Generelt om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Under jobrettet uddannelse modtager forsikrede ledige arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De almindelige regler for arbejdsløshedsdagpenge, herunder reglerne om fradrag og tilbagebetaling m.v. finder således anvendelse. Der gælder dog særlige regler om rådighed, jf. bekendtgørelsens § 12 med tilhørende vejledning.

Reglerne om uddannelse til beskæftigede, er fortsat reguleret i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU). Se vejledningen under Til § 1 om, hvornår man anses som ledig i relation til jobrettet uddannelse.

Af lovens § 26 a, stk. 5, fremgår det, at der for uddannelser på positivlisten på det videregående niveau dvs. akademiuddannelserne gælder et prisloft.

De kurser, der fremgår af positivlisten, vil som altovervejende hovedregel overholde prisloftet. Prisloftet indebærer, at kursusprisen ikke må overstige 3.833,79 kr. (2017-niveau) eksklusive moms pr. fuldtidsuge. Det betyder, at et kursus med en varighed på fx 20 timer, maksimalt må koste 20/37 af 3.833,79 kr. svarende til 2.072 kr. Et kursus af to dages varighed (2 x 7,4 timer) må maksimalt koste 14,8/37 af 3.833,79 kr. svarende til 1.533 kr.

Prisen for et kursus er den samlede pris – det vil sige summen af alle takstelementer ekskl. moms. Dog indgår påbegyndelsestaxameter (administrationstillægstaksten) ikke i prisloftet.

Kost og logi indgår heller ikke i prisloftet.

Til § 1

Personkredsen

Det fremgår af bekendtgørelsen, at forsikrede ledige, der er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, har ret til at deltage i jobrettet uddannelse. Det er den enkelte ledige, der søger om jobrettet uddannelse. Der er således hverken tale om et tilbud eller en aktivitet, som jobcentret eller a-kassen kan igangsætte, men alene en ret, som den ledige ved ansøgning kan igangsætte, når betingelserne er opfyldt.

Retten gælder for ufaglærte og faglærte, jf. stk. 1, nr. 1, og for personer med en kort videregående uddannelse, dvs. på erhvervsakademiniveau, som samtidig har en erhvervsuddannelse eller en tilsvarende uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2.

Ufaglært eller faglært

For at være ufaglært må personen højst have:

En uddannelse ud over grundskolen til og med gymnasialt niveau.

En person er faglært, når vedkommende har:

1) En erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser.

2) En kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis uddannelsesniveau og varighed ikke overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en varighed, der kan sidestilles hermed.

Det indgår ikke i vurderingen af uddannelsesniveau, hvornår den er gennemført, eller om uddannelsen har været benyttet. Det vil sige, at en uddannelse ikke kan være forældet.

Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. nr. 2, er uddannelser, der i niveau og varighed maksimalt svarer til niveauet og varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau.

Udgangspunktet er, at en person for at være ufaglært eller faglært må have en uddannelse, der ikke har en bestået gymnasial uddannelse som adgangskrav, og hvis varighed ikke overstiger ca. 4 år (en erhvervsuddannelse varer, hvor der ikke har været mulighed for merit, typisk omkring 4 år). Det er uden betydning, om uddannelsen er offentlig eller privat. Desuden er det kun afsluttede uddannelser, der indgår i vurderingen. Det afgørende for vurderingen af, om en person er faglært, er, om uddannelsen efter reglerne på undervisningsministeriets område anses for en erhvervsuddannelse, og hvilke adgangskrav uddannelsen har.

Ved vurderingen af, om en given uddannelse er på erhvervsuddannelsesniveau eller på et højere niveau, må der også ses på deltagernes udenlandske kvalifikationer. Der skal ikke foretages en tilbundsgående undersøgelse med indhentning af eksamensbeviser fra udlandet osv., men hvis det efter de oplysninger, en ledig selv giver, er ret klart, at den pågældende har en videregående uddannelse, må det medføre, at vedkommende ikke er i målgruppen for jobrettet uddannelse, med mindre der er tale om en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og at personen samtidig har en erhvervsuddannelse eller en tilsvarende uddannelse. Hvis den pågældende mener, at den udenlandske uddannelse ikke er på videregående niveau, som betyder, at vedkommende falder uden for målgruppen, må den pågældende selv fremskaffe den nødvendige dokumentation for uddannelsens niveau.

Endelig bemærkes, at der kun ses på de adgangskrav, der gælder i dag: Hvis en uddannelse tidligere havde studentereksamen som adgangskrav, men i dag har folkeskolens afgangsprøve som adgangskrav, er der ikke tale om en videregående uddannelse.

En del akademiuddannelser som fx laborant er uddannelser, som man kan tage enten med en gymnasial baggrund eller en erhvervsuddannelsesbaggrund.

Nærmere oplysninger om de enkelte uddannelser og deres niveauer kan findes to steder: For ældre uddannelsers vedkommende bedst i DUN – Dansk Uddannelsesnomenklatur, og for nyere uddannelsers vedkommende i Uddannelsesguiden. DUN kan hentes som pdf-fil på www.dst.dk, og seneste udgave er fra 2012. Uddannelsesguiden findes på www.ug.dk og opdateres løbende.

Erhvervsakademiniveau

Erhvervsakademiuddannelser udbydes efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Akademiuddannelser udbydes efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og akademiuddannelserne har hjemmel i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (efteruddannelsessystemet) for voksne.

Disse love kan også findes på retsinfo.dk:

Lov om erhvervsakademiuddannelse og professionsbacheloruddannelser

Lov om åben uddannelse

Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (efteruddannelsessystemet) for voksne

Der er ikke krav om, at der er indholdsmæssig sammenhæng mellem uddannelsen på erhvervsakademiniveau og den erhvervsuddannelse, som vedkommende skal have for at være omfattet af målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse.

Definition af ledig i forbindelse med jobrettet uddannelse

Ledige, der er dagpengeberettigede, kan deltage i jobrettet uddannelse. Vurderingen beror på de regler, der er gældende for VEU og SVU-området, som hører under henholdsvis Undervisningsministeriet (VEU) og Uddannelses- og Forskningsministeriet (SVU), hvortil der henvises. I reglerne for VEU- og SVU-området henvises til skattelovgivningen i forhold til vurderingen af selvstændig virksomhed. Efter skattelovgivningen skal den skattepligtige ved selvangivelsen vurdere, om vedkommende driver erhvervsmæssig virksomhed. Ved tvivl om, hvorvidt en aktivitet anses for erhvervsmæssig efter skattelovgivningen er det i øvrigt muligt at få svar ved at indhente bindende svar fra SKAT. Læs mere om bindende svar på: SKAT bindende svar.

Kun personer, der ikke anses for beskæftigede efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU), har ret til uddannelse efter reglerne om 6 ugers jobrettet uddannelse.

Personer, der anses for beskæftigede efter disse regler, skal fortsat søge om VEU-godtgørelse eller SVU-støtte til uddannelse efter reglerne herom.

En person, der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan ikke deltage i jobrettet uddannelse.

Som beskæftigede efter reglerne om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller statens voksenuddannelsesstøtte, anses personer i ordinær beskæftigelse som lønmodtagere eller selvstændig erhvervsdrivende på en arbejdsplads i Danmark. En beskæftiget lønmodtager er en person, der har indgået en bindende aftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om løn- og ansættelsesvilkår, som typisk vil foreligge i et ansættelsesbevis el. lign. Det vil sige, at en person, der fx er deltidsansat og modtager supplerende dagpenge, anses for beskæftiget.

Nærmere informationer om, i hvilke situationer en person kan anses for beskæftiget efter reglerne om SVU og VEU, kan findes på www.svu.dk (Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte) eller www.veug.dk (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet).

Til § 2

Kurser inden for en erhvervsgruppe

Efter bestemmelsen i stk. 1 kan en person deltage i kurser inden for en erhvervsgruppe, som fremgår af positivlisten. En erhvervsgruppe på positivlisten består af en række kurser. Kurserne er udvalgt på baggrund af udvalgte stillingsbetegnelser, der alle hører under en bestemt erhvervsgruppe inden for områder, hvor jobmulighederne ifølge Arbejdsmarkedsbalancen er gode.

En ledig i målgruppen for jobrettet uddannelse kan uanset uddannelsesniveau frit vælge fra positivlisten, hvilke kurser vedkommende ønsker at deltage i. Når den ledige har fået godkendt et kursus, har vedkommende samtidig foretaget et valg af erhvervsgruppe, som den ledige er bundet af. Vedkommende kan efter sit valg alene ansøge om kurser inden for denne erhvervsgruppe. Baggrunden for dette er et ønske om at understøtte en målretning af kursusvalg, således at kurserne så vidt muligt er relevante i forhold til hinanden og kan lede hen mod en eller flere stillingsbetegnelser inden for erhvervsgruppen.

Bestemmelsen i stk. 2 definerer, hvilke kurser der kan fremgå af positivlisten. Det er arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., bortset fra Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), EUD-enkeltfagskurser, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse), moduler på akademiuddannelser udbudt efter reglerne i lov om åben uddannelse mv., og bekendtgørelse om akademiuddannelser samt kurser i taxikørsel godkendt af Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel m.v.

Det betyder ikke dermed, at alle typer kurser skal være repræsenteret på listen.

Formålet med bestemmelsen er at understøtte, at private udbydere ikke udbyder kurser, der umiddelbart fremstår som om, de er på positivlisten, men hvor udbyderen ikke er godkendt som udbyder af den pågældende type kursus.

Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter, hvad der gælder, når der udmeldes en ny positivliste. Når der udmeldes en ny positivliste, er det således muligt at ansøge om et kursus på den nye liste fra tidspunktet for offentliggørelsen. De personer, der på tidspunktet for offentliggørelsen af en ny positivliste har ansøgt om et kursus efter den eksisterende positivliste, har ret til dette, uanset at det ikke fremgår af den nye positivliste, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne. En person, der har valgt en erhvervsgruppe efter en hidtil gældende positivliste, og hvor denne erhvervsgruppe ikke er med på den nye positivliste, har ret til at søge om kurser på den hidtil gældende positivliste inden for den valgte erhvervsgruppe.

Positivlisten til 6 ugers jobrettet uddannelse kan findes på STAR.dk, hvor en ny positivliste bliver offentliggjort.

Fjernundervisning

Det fremgår af bestemmelsen i stk. 4, at der ikke kan deltages i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvor undervisningen foregår som fjernundervisning, dvs. at mindre end 25 pct. af undervisningen er tilrettelagt som tilstedeværelsesundervisning.

Heltidsundervisning

Jobrettet uddannelse på akademiniveau kan som hovedregel tages som enten deltidsuddannelse eller heltidsuddannelse.

Erhvervsakademiuddannelser er heltidsuddannelser og akademiuddannelser er deltidsuddannelser. Akademiuddannelser kan tilrettelægges på heltid.

For uddannelser på videregående niveau er det efter stk. 5, udover at man skal være fyldt 25 år, et krav, at uddannelsesaktiviteterne skal være tilrettelagt på heltid.

Heltidsundervisning er:

1) Undervisning normeret som heltidsundervisning i henhold til ministerielt fastsatte regler.

2) Undervisning godkendt som heltidsundervisning med henblik på tildeling af statens uddannelsesstøtte.

3) Andre former for undervisning, hvis undervisningen omfatter mindst 20 undervisningstimer i gennemsnit om ugen.

Til videregående uddannelsesforløb, der er udbudt under lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse mv.) og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (efteruddannelsessystemet) for voksne er der knyttet en normering i enten uddannelsesbekendtgørelse eller studieordning/studieplan.

Ved heltidsuddannelse på videregående niveau forstås desuden en uddannelse, dele af en uddannelse eller et særligt tilrettelagt forløb, der af uddannelsesstedet udbydes som et samlet forløb, når normeringen i ECTS-point (European Credit Transfer System) svarer til uddannelsestiden - nærmere oplysninger herom kan findes på SVU.dk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point.

Det er uddannelsesstederne, der oplyser, om der i det konkrete tilfælde er tale om heltidsundervisning.

Jobcentrets mulighed for at supplere 6 ugers jobrettet uddannelse med tilbud

Jobcentrene har efter stk. 6 mulighed for at bevilge en ledig et uddannelsestilbud, som supplerer 6 ugers jobrettet uddannelse, således at dagpengemodtageren kan tage første del af et kursus som jobrettet uddannelse og få den resterende del af kurset som tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det kan være en situation, hvor vedkommende næsten har opbrugt retten til 6 ugers jobrettet uddannelse, men gerne vil have et kursus mere på listen uden at have timer nok tilbage i ordningen. Der vil også på positivlisten kunne være kurser, der i sig selv overstiger sammenlagt 6 ugers varighed.

Der er afsat en pulje på 5 mio. kr. årligt, hvorfra der kan ydes tilskud til jobcenterets køb af kurser fra positivlisten, der overstiger en varighed på 6 uger. Jobcentrene kan søge STAR om tilskud fra den årlige pulje på 5 mio. kr. efter "først til mølle princippet".

Til § 3

Afviklingsperioden

For at benytte retten til 6 ugers jobrettet uddannelse er der et krav om, at dagpengemodtageren har været ledig i 5 uger. Det vil sige, at vedkommende først kan begynde et godkendt kursus efter 5 ugers sammenlagt ledighed regnet fra ledighedens indtræden.

Der er dog visse kurser, som i en 2-årig forsøgsperiode, fra og med den 1. marts 2017 til og med den 28. februar 2019, er undtaget fra karensperioden. Det er kurser, som er identificeret som særligt relevante for arbejdsmarkedets behov. Disse kurser er særligt markerede på positivlisten, og det fremgår af bilag 1 til vejledningen, hvilke erhvervsgrupper og kurser, der er undtaget. Forsøgsordningen fremgår af bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet.

For personer under 25 år skal kurserne være afviklet inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed svarende til 26 uger. Og for personer, der er fyldt 25 år, skal kurserne være afviklet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed svarende til 39 uger.

Et kursus kan være tilrettelagt som ét splitforløb. Ved et splitforløb forstås ét kursus fx et AMU-kursus, som ikke ligger i sammenhæng, men er spredt over flere dage eller uger. Det er således ikke et krav, at det jobrettede kursus afholdes i tidsmæssig sammenhæng.

Hvis den ledige starter på en ny dagpengeperiode, får personen ret til en ny periode med 6 ugers jobrettet uddannelse.

Til § 4

Jobrettet uddannelse i forlængelse af opsigelsesperiode

En person har mulighed for at begynde et kursus eller et uddannelsesforløb inden for en erhvervsgruppe i en opsigelsesperiode. Personen har ved ledighedens indtræden ret til - uanset karensperioden – at fortsætte med kurset eller uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra ledighedens indtræden.

Positivlisten består alene af enkeltkurser inden for erhvervsgrupper. Ved uddannelsesforløb i forbindelse med en opsigelsesperiode forstås derfor, at det skal være individuelt tilrettelagt og sammensat af flere kurser, der indgår i samme erhvervsgruppe på positivlisten. Personen skal være omfattet af målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse og i øvrigt opfylde betingelserne for, at det er muligt at fortsætte et kursus eller uddannelsesforløb efter ledighedens indtræden.

Som det fremgår af stk. 2, skal et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb inden for en erhvervsgruppe være aftalt i opsigelsesperioden. Kurset eller uddannelsesforløbet skal både være aftalt og påbegyndt i opsigelsesperioden. De overenskomstbetalte eller virksomhedsbetalte kursusdage i opsigelsesperioden tæller ikke med i de op til 6 ugers jobrettet uddannelse fra ledighedens indtræden. Der kan fx være tale om et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb af 4 ugers varighed, hvor 1 uge er overenskomstbetalt og 3 uger er via seks ugers jobrettet uddannelse. Betingelserne for 6 ugers jobrettet uddannelse skal i øvrigt være opfyldt dog ikke betingelsen om den foreslåede 5 ugers karens. Aftalen kan være indgået med arbejdsgiver, faglig organisation, jobcenter eller arbejdsløshedskasse. En aftale med en arbejdsgiver eller en faglig organisation vil fx kunne fremgå af en uddannelsesplan i sammenhæng med en ret til uddannelse i opsigelsesperioden i henhold til ansættelsesaftale eller overenskomst på arbejdspladsen. En aftale med et jobcenter kan fx være i forbindelse med iværksættelse af en indsats i forbindelse med større afskedigelser. Uanset hvem aftalen i øvrigt indgås med skal den del, der påbegyndes i opsigelsesperioden være aftalt med en arbejdsgiver. Dvs. det samlede forløb kan godt være aftalt med fx a-kassen eller en af de andre nævnte.

Uanset hvem aftalen er indgået med, er det arbejdsløshedskassen, der ved ledighedens indtræden vurderer og træffer afgørelse om personens ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Aftalen er således alene dokumentation for, at personen i opsigelsesperioden har planlagt brug af jobrettet uddannelse.

Personen skal henvende sig til sin arbejdsløshedskasse forud for ledighedens indtræden og søge om, at den del af kurset eller uddannelsesforløbet, som ligger i ledighedsperioden, kan tages efter reglerne om 6 ugers jobrettet uddannelse, herunder om personen er i målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse. Dermed sikres personen viden om, hvorvidt kurset eller kurserne kan tages som jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag i dagpengeperioden, selvom arbejdsløshedskassen endnu ikke har truffet afgørelse om personens dagpengeret.

Hvis arbejdsløshedskassen ved ledighedens indtræden træffer afgørelse om, at personen ikke er berettiget til dagpenge og således ikke omfattet af reglerne om jobrettet uddannelse, kan kurset eller uddannelsesforløbet ikke fortsættes som jobrettet uddannelse. Karantænetimer kan afvikles under deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse.

Til § 5

Arbejdsløshedskassernes administration af reglerne

Det er arbejdsløshedskasserne, der træffer afgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse. Det er også arbejdsløshedskasserne, der varetager administrationen af ordningen. Arbejdsløshedskasserne sikrer, at den ledige opfylder betingelserne, herunder at et kursus afsluttes inden for de første 39 ugers sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt 25 år, og inden for de første 26 ugers sammenlagt ledighed for personer, der er under 25 år, og at vedkommende er omfattet af målgruppen for jobrettet uddannelse.

Arbejdsløshedskassen sikrer også, at det kursus, som den ledige ønsker, fremgår af positivlisten og er inden for den erhvervsgruppe, som vedkommende har valgt.

Arbejdsløshedskasserne træffer også afgørelse om og udbetaler arbejdsløshedsdagpenge og befordringsgodtgørelse, bortset fra tilfælde hvor jobcentrene udbetaler befordringsgodtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 12 og vejledningen Til § 12.

Om administration i forhold til anvendelse af blanketten AR 237 henvises til vejledningens Til § 7.

Til § 6

Jobcentrenes vejledningspligt ved 6 ugers jobrettet uddannelse

Efter lovens § 26 a, stk. 3, og bekendtgørelsens § 6, har jobcentret pligt til at vejlede den ledige om 6 ugers jobrettet uddannelse under den første jobsamtale, hvis den ledige beder om vejledning herom. Dermed har jobcentret mulighed for at vejlede den ledige med henblik på, at den ledige søger kurser, der er meningsfulde i forhold til vedkommendes kvalifikationer og ønsker.

Herefter har jobcentret ikke en pligt til at vejlede om jobrettet uddannelse efter denne bestemmelse. Hvis den ledige ikke anmoder om vejledning ved den første jobsamtale, er der ingen konsekvenser.

Jobcentret bør imidlertid efter de almindelige regler om offentlige myndigheders vejledningspligt vejlede ledige, som fx ved anden jobsamtale spørger om, hvilke kurser, der står på positivlisten, og om der inden for disse er gode beskæftigelsesmuligheder mv. Baggrunden for dette er, at vejledning om positivlisten må anses for også at være del af jobcentrets sagsområde, idet de skal vejlede herom under første jobsamtale, hvis den ledige efterspørger vejledning. Forvaltningslovens § 7 vedrører jobcentrets generelle vejledningsforpligtelse.

Arbejdsløshedskassen har pligt til at vejlede om reglerne, da arbejdsløshedskassen administrerer ordningen.

Til § 7

Ansøgning om jobrettet uddannelse

Det følger af § 7, at en person kan søge om jobrettet uddannelse på Jobnet eller benytte blanket AR237. Muligheden for at søge jobrettet uddannelse på Jobnet kan benyttes til at søge AMU-kurser. Der udsendes en vejledning til henholdsvis a-kasser og jobcentre om brugen af den digitale løsning på Jobnet.

Anbefalet procedure for optagelse på jobrettet uddannelse, arbejdsløshedskassens godkendelse og jobcenterets betaling

For at fremme en smidig procedure, hvor den ledige hurtigt kan komme i gang med en jobrettet uddannelse, anbefales det, at blanket AR237 (tidligere AR245) benyttes med nedenstående fremgangsmåde.

Attesten udfyldes af den ledige og af uddannelsesstedet. Oplysninger om kurset eller kurserne, som den ledige søger, udfyldes i bilag 1, hvor uddannelsesstedet også attesterer, at vedkommende er optaget på kurset eller kurserne.

Optagelsen er under forudsætning af arbejdsløshedskassens godkendelse af, at den ledige opfylder betingelserne, dvs. at den ledige har ret til jobrettet uddannelse, og at kurset eller kurserne fremgår af positivlisten.

Den ledige eller uddannelsesstedet afleverer dernæst attesten til arbejdsløshedskassen. Finder arbejdsløshedskassen, at betingelserne er opfyldt, erklærer arbejdsløshedskassen dette på attesten, og sender den til jobcenteret med kopi til uddannelsesstedet.

Uddannelsesstedet vil derefter formelt kunne registrere, at personen er optaget, og jobcenteret vil kunne afgive betalingstilsagn.

Jobcenteret vil – når det har modtaget attesten med arbejdsløshedskassens godkendelse – kunne udfylde sin del af betalingsblanketten fra Undervisningsministeriets betalingsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2014) og afgive betalingstilsagnet, uden at uddannelsesstedet på forhånd har udfyldt sine felter i betalingsblanketten vedr. økonomi m.v.

Dette skyldes, at jobcenteret ikke skal tage stilling til priserne, da disse er fastsat efter takster på finansloven, og jobcenteret skal afgive betalingstilsagn, når arbejdsløshedskassen har attesteret ovennævnte.

Taksterne for de uddannelser (AMU-kurser og moduler fra akademiuddannelserne), der er omfattet af ordningen med 6 ugers jobrettet uddannelse inden for Undervisningsministeriets ressortområde findes i et takstkatalog på Undervisningsministeriets hjemmeside under www.uvm.dk/takst.

Uddannelsesstedet vil kunne lade personen starte, når uddannelsesstedet modtager betalingstilsagnet fra jobcenteret.

Eventuelt vil uddannelsesstedet kunne lade personen starte forinden modtagelse af betalingstilsagnet fra jobcenteret, når blot det har modtaget attesten fra arbejdsløshedskassen, hvoraf det fremgår, at den ledige har ret til jobrettet uddannelse, og at det ønskede kursus er på positivlisen.

Det forudsætter, at uddannelsesstedet og jobcenteret på forhånd har aftalt, at denne fremgangsmåde kan følges vedrørende 6 ugers jobrettet uddannelse, hvor jobcentret er forpligtet til at afgive betalingstilsagn, når arbejdsløshedskassen har godkendt, at personen opfylder betingelserne, og at det ønskede kursus er omfattet af ordningen med 6 ugers jobrettet uddannelse.

Jobcentrenes registreringer ved deltagelse i jobrettet uddannelse

Jobcenteret foretager følgende registreringer i forbindelse med lediges deltagelse i jobrettet uddannelse. Registreringerne foretages i henhold til bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet:

For personer, der deltager i jobrettet uddannelse på fuld tid foretages en fritagelsesregistrering af typen »Selvvalgt uddannelse (fuld tid)«.

For personer, der deltager i jobrettet uddannelse på deltid foretages en fritagelsesregistrering af typen »Selvvalgt uddannelse (deltid)«.

Hvis personen samtidig er fritaget for rådighed i henhold til bekendtgørelsens § 11, stk. 2, eller bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 47 foretages en registrering af typen »fritagelse for rådighed under deltagelse i tilbud«.

Der kan – af hensyn til kommunens økonomiopfølgning – foretages en registrering af en aktivitet i en "Min Plan" med angivelse af »seks-ugers jobrettet uddannelse« som »aktiveringstype«.

Til § 8-9

Opgørelse af forbrug af de 6 uger og modregning

Retten til 6 ugers jobrettet uddannelse omfatter op til i alt 37 timer pr. uge for fuldtidsforsikrede og op til 30 timer pr. uge for deltidsforsikrede.

For erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau omfatter retten til 6 ugers jobrettet uddannelse i alt 37 timer pr. uge for personer, som er tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende på fuldtid og 30 timer for personer, som er tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende på deltid.

De timer, der tæller med i beregningen ved opgørelse af forbruget, er – som hovedregel – de timer, som kurset varer. Kursets timetal opgøres som hovedregel på baggrund af reglerne om kurset.

Hvis kurset er tilrettelagt som eller normeret til heltidsuddannelse, anses kurset for at udgøre 37 timer pr. uge, hvilket svarer til 7,4 timer pr. dag (for fuldtidsforsikrede og visse deltidsforsikrede).

Hvis en heltidsuddannelse fx påbegyndes fredag i uge 1 og afsluttes tirsdag i uge 2, vil timetallet således udgøre 3 x 7,4 timer = 22,2 timer.

For jobrettet uddannelse på erhvervsuddannelsesniveau anses undervisning, der er tilrettelagt som heltidsundervisning i henhold til reglerne om de pågældende uddannelser, for heltidsundervisning.

Deltidsundervisning er undervisning, der ikke opfylder kravene til at kunne betragtes som heltidsundervisning. Ved deltidsundervisning opgøres timetallet som det fastsatte timetal. Hvis der er fastsat en årsnorm, skal denne dog omregnes til timer.

Det er uddannelsesstederne, der oplyser, om der er tale om heltidsundervisning, og som ved deltidsundervisning oplyser det fastsatte, normerede eller faktiske timetal for undervisningen.

For jobrettet uddannelse på videregående niveau fremgår det af bekendtgørelsens § 2, stk. 5, samt vejledningen hertil, at kurset skal være tilrettelagt som heltidsundervisning for, at ledige kan deltage heri. Det fremgår endvidere, hvornår et kursus anses for heltidsundervisning.

For så vidt angår kurser på videregående niveau gælder desuden særligt følgende: Afbrydelser i undervisningen i forbindelse med kortere ordinære ferieperioder og andre kortere afbrydelser i perioder, hvor der ikke gennemføres undervisning, medregnes ikke i retten til timer.

Hvis den ledige ophører med kurset, fordi pågældende bliver syg eller påbegynder arbejde, medregnes alene timer i kurset indtil ophøret. Ophør på grund af barsel må også anses for at være omfattet af bestemmelsen i den situation, hvor barslen bliver aktuel på et tidligere tidspunkt end forventet. Uddannelsesstederne skal efter bekendtgørelsens § 14 meddele arbejdsløshedskasserne, hvis en ledig ophører med kurset.

Til § 10

Deltagerbetaling

Det er jobcentrene, som afholder udgiften til deltagerbetalingen til uddannelsesinstitutionerne, jf. de gældende regler på Undervisningsministeriets område. Det vil sige, at jobcenteret skal betale eller refundere den deltagerbetaling, som uddannelsesstedet opkræver som en del af selve kursusprisen. Jobcenteret skal ikke betale eventuelle følgeudgifter i form af gebyr ved udarbejdelse af lægeattest, eksamensgebyr, herunder ved erhvervelse af kørekort, udgifter til bøger, andet undervisningsmateriale, sikkerhedssko eller lignende. Sådanne følgeudgifter betaler deltageren selv.

For kurser, som er påbegyndt i en opsigelsesperiode og fortsættes i ledighedsperioden som jobrettet uddannelse i op til 6 uger, afholder jobcentrene alene udgiften til køb af kurser og deltagerbetaling for de uger, som arbejdsløshedskasserne har bevilget som jobrettet uddannelse. Se også bemærkninger til bekendtgørelsens § 2.

Til § 11

Rådighed m.v.

Ledige, der deltager i jobrettet uddannelse, skal stå til rådighed for arbejde, som de henvises til af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen. Det indebærer, at de ledige under kurset skal være tilmeldt jobcenteret og have indlagt godkendt cv i jobnet og hver 7. dag bekræfte, at de er arbejdssøgende, jf. reglerne herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Derimod skal den ledige ikke være aktivt arbejdssøgende i perioden med deltagelse i jobrettet uddannelse.

Ved henvisning til arbejde skal der i videst muligt omfang tages hensyn til den jobrettede uddannelse.

Jobcenteret vil kunne træffe afgørelse om at fritage den ledige fra rådighedskravet, hvis jobcenteret skønner, at den jobrettede uddannelse medvirker til, at den ledige kan opnå fast beskæftigelse, herunder når den ledige deltager i et eller flere særligt målrettet kurser. Jobcenteret skal vurdere fritagelsen i forhold til det enkelte kursus, men kan træffe én samlet afgørelse, hvor der er taget stilling til fritagelse fra rådighedskravet i forbindelse med deltagelse i flere kurser.

Afgørelse om fritagelse for rådigheden skal skriftligt meddeles af jobcenteret til den ledige. Ledige, der er fritaget fra rådigheden, er fritaget fra hver 7. dag at skulle bekræfte, at de er arbejdssøgende.

I tilfælde hvor uddannelsesinstitutioner lader kursister forsætte et kursus, selv om der foreligger enkelte sygedage, og personen bliver afmeldt jobcentret og får udbetalt dagpenge under sygdom, har i denne situation ikke betydning for retten til jobrettet uddannelse.

Aktivering i forhold til jobrettet uddannelse

Hvis en ledig, der skal have et tilbud om aktivering, forinden har søgt om at udnytte sin ret til 6 uges jobrettet uddannelse, skal aktiveringen tilrettelægges således, at personen har mulighed for at deltage i den jobrettede uddannelse. De timer, hvor der foregår jobrettet uddannelse, har den ledige ikke pligt til at deltage i aktivering.

Har jobcenteret afgivet et aktiveringstilbud, inden personen har søgt ind på en jobrettet uddannelse, opretholdes jobcenterets tilbud, dvs. personen kan i så fald ikke gøre krav på at deltage i jobrettet uddannelse, hvis det ikke er muligt på grund af aktiveringen.

Hvis den jobrettede uddannelse er på fuld tid:

Tidspunktet for, hvornår den ledige senest har ret og pligt til aktivering, fremgår af §§ 85-88 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For under 30-årige er det senest efter 13 ugers sammenlagt ledighed. Ledige mellem 30 og 50 år har ret og pligt til aktivering senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed og personer, der er fyldt 50 år, har ret og pligt til aktivering senest efter 13 ugers sammenlagt ledighed.

I uger, hvor en ledig deltager i jobrettet uddannelse på fuld tid, har den ledige ikke ret og pligt til aktivering. Tidspunktet for, hvornår jobcenteret skal påbegynde aktivering, udskydes derfor til det tidspunkt, hvor den jobrettede uddannelse er ophørt.

Hvis den jobrettede uddannelse er på mindre end fuld tid:

Uger, hvor jobrettet uddannelse forekommer på deltid udskyder ikke tidspunktet for ret og pligt-aktiveringen.

Kommunen skal her tilrettelægge aktiveringen sådan, at varighedskravet for ret og pligtaktivering opfyldes, uden at det går ud over den lediges jobrettede uddannelse. Efter kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der et varighedskrav på mindst 2 sammenhængende uger. Der er ikke krav til timetallet med aktivering.

Jobrettet uddannelse kan ikke medregnes i opgørelse af, om kravene til ret og pligt-aktivering er opfyldt.

Det individuelle kontaktforløb

Ledige, der på fuld tid deltager i jobrettet uddannelse, er ikke omfattet af det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvad enten de er fuldtids- eller deltidsforsikrede. Disse perioder medregnes således ikke i opgørelsen af, hvornår jobsamtalerne skal holdes. Der henvises i den forbindelse til kapitlet om individuelt kontaktforløb i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til § 12

Befordringsgodtgørelse

Arbejdsløshedskasserne eller i visse tilfælde jobcentrene yder befordringsgodtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Betingelserne for at få befordringsgodtgørelse fremgår af kapitel 14 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Arbejdsløshedskasserne yder befordringsgodtgørelse, hvis den daglige transport mellem bopælen eller indkvarteringsstedet og uddannelsesstedet og retur er mere end 24 kilometer. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer.

Befordringsgodtgørelsen er 0,97 kr. pr. kilometer (2017-niveau). Denne kilometersats følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 c fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.

Er deltageren under uddannelsen indkvarteret, er der ret til tilskud til transport frem og tilbage mellem bopæl og indkvarteringssted

1) ved uddannelsens start og afslutning,

2) ved søgnehelligdage og

3) hver weekend.

Inden udbetaling af befordringsgodtgørelse skal arbejdsløshedskassen indhente dokumentation fra det sted, hvor kurset finder sted, om i hvilket omfang personen har fulgt kurset, henholdsvis givet møde. I tilfælde, hvor en sådan dokumentation ikke kan indhentes, udbetales befordringsgodtgørelsen på grundlag af en erklæring fra personen.

Kommuner og arbejdsløshedskasser tilrettelægger selv administrationen og udbetalingen af befordringsgodtgørelse. Det vil sige, at der ikke er formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse.

Jobcentrene yder befordringsgodtgørelse til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Til § 13

Kost og logi

Jobcenteret træffer afgørelse om og udbetaler beløb til kost og logi.

Der er ret til tilskud til kost og logi under deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser Det forudsætter, at personen har mere end 120 kilometer i transport mellem bopæl og uddannelsessted og retur, og at personen under kurset er indkvarteret uden for sin bopæl.

Også hvis det af andre grunde er rimeligt, at personen er indkvarteret uden for sin bopæl, kan der ydes tilskud til kost og logi efter reglerne herom.

Hvis udgiften til kost og logi indgår i kursusprisen, eller hvis uddannelsesstedet yder kost og logi, bortfalder tilskuddet helt eller delvist.

Tilskuddet til dokumenterede og udokumenterede udgifter til kost og logi administreres og udbetales af jobcenteret efter statens regler om tjenesterejser, reducerede satser.

Jobcentrene skal administrere betaling for køb af kurser og eventuel deltagerbetaling til uddannelsesinstitutionerne samt træffe afgørelse om og udbetale beløb til kost og logi for ledige.

Jobcentrenes betaling af kurser til ledige i forbindelse med 6 ugers jobrettet uddannelse skal foregå på samme måde, som når jobcentrene betaler for anden uddannelse som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil sige, betalingen sker i henhold til lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Eventuel deltagerbetaling betales af jobcenteret efter de regler, som gælder for ordinære elever eller studerende.

Når et kursus eller uddannelsesforløb, som er påbegyndt i opsigelsesperioden, ønskes fortsat som jobrettet uddannelse, skal jobcenteret alene betale for køb af kursus eller kurser og eventuel deltagerbetaling for den del af kurset eller de kurser, som arbejdsløshedskassen har bevilget som jobrettet uddannelse.

Betaling for kost og logi følger statens regler om tjenesterejser, reducerede satser.

Til § 15

Indberetning fra uddannelsessteder og kursusudbydere

Uddannelsesstedet eller kursusudbyderen skal give besked til arbejdsløshedskassen om den lediges ophør med kurset, straks man er blevet bekendt med forholdene.

Uddannelsesstederne/kursusudbyderne skal indberette følgende oplysninger på blanket AR 240:

når kurset afbrydes, fordi den ledige erklæres studieinaktiv,

når kurset afbrydes på grund af beskæftigelse,

når kurset afbrydes på grund af sygdom, barsel eller lignende,

når kurset afbrydes af andre grunde,

hvis den ledige får orlov fra kurset,

hvis den ledige ikke begynder på kurset, herunder bliver overført til et senere hold, og

hvis den ledige bliver deltidsstuderende.

Uddannelsesstedet sender blanketten til arbejdsløshedskassen. Blanketten kan findes på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside, www.star.dk. Arbejdsløshedskassen skal underrette jobcenteret, hvis den ledige er ophørt med kurset.

Ved ændringer i kursets varighed og omfang skal der altid afleveres et ansøgningsskema, AR237.

Arbejdsløshedskassen skal i overensstemmelse med de almindelige dagpengeregler vurdere, om den ledige opfylder betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Hvis et kursus aflyses fx på grund af for få tilmeldte, må personen søge om kurset på et andet tidspunkt, idet personen ikke har haft mulighed for at udnytte sin ret på grund af forhold hos uddannelsesstedet. Det vil sige, at personen ikke dermed mister timer på klippekortet. Der er således forskel på, om personen selv vælger ikke at møde op til et kursus, som vedkommende har søgt om, eller om kurset aflyses.

Til § 16

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2017.

Bestemmelserne i stk. 3 og 4 omhandler de situationer, hvor en person har påbegyndt et kursus eller et uddannelsesforløb efter de regler, der gjaldt forud for 1. marts 2017. Sådanne personer er fortsat omfattet af de hidtil gældende regler, og de kan ikke søge om kurser efter den positivliste, der gælder fra 1. marts 2017, som består af kurser inden for erhvervsgrupper, men skal i stedet fortsætte det kursus eller uddannelsesforløb, som de har påbegyndt.

I bestemmelserne tages stilling til, hvad der sker i forbindelse med ledighed på ny, hvis en person har påbegyndt et jobrettet kursus eller et jobrettet uddannelsesforløb, som afbrydes på grund af beskæftigelse eller sygdom.

En person, der har påbegyndt et jobrettet kursus eller et jobrettet uddannelsesforløb efter en positivliste forud for 1. marts 2017, har ret til dette, selv om der på et senere tidspunkt, men før 1. marts 2017, er kommet en ny positivliste, hvor forløbet ikke fremgår. Det betyder, at der kan være personer, der er omfattet af de forud for den 1. marts 2017 gældende regler, som deltager i kursus eller uddannelsesforløb efter forskellige tidligere gældende positivlister.

Der er tilfælde, hvor en person har afbrudt et uddannelsesforløb på grund af beskæftigelse eller sygdom, og hvor personen ved ledighed på ny genoptager forløbet, hvor der i mellemtiden er kommet en ny positivliste. Personen genoptager i denne situation forløbet, som var på en tidligere positivliste efter de hidtil gældende regler.

En person, der har påbegyndt et uddannelsesforløb, som blev afbrudt, kan ved ledighed på ny fravælge dele af forløbet, selv om personen ikke tidligere har gennemført disse, hvis det er nødvendigt for at den samlede periode ikke overstiger 6 uger i alt. Det kan fx være, fordi vedkommende gerne vil tage det delelement igen, som vedkommende var midt i, da forløbet blev afbrudt, men på grund af at den samlede periode vil overstige 6 uger i alt, hvis vedkommende vælger det afbrudte delelement igen, har vedkommende mulighed for at fravælge andre delelementer.

Et uddannelsesforløb skal afsluttes inden udløb af referenceperioden, som er nævnt i § 3. Det vil sige inden 6 måneders sammenlagt ledighed for personer under 25 år og inden 9 måneders sammenlagt ledighed for personer over 25 år.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 24. februar 2017

Christian Solgaard

/ Helle Søvlsten


Bilag 1

Liste med kurser undtaget fra 5 ugers karens

Kurser undtaget fra karens i 2017 og 2018 findes inden for tre erhvervsgrupper med flest stillingsbetegnelser, som karakteriseres som ”mangel på arbejdskraft” efter arbejdsmarkedsbalancen.

Erhvervsgruppe
Kursuskode
Navn på uddannelsesforløb
Bygge og anlæg
40107
TIG-svejs-stumps uleg rør alle pos
Bygge og anlæg
44908
Tårn- og svingkran med int. anhug. A-cert. - betj.
Bygge og anlæg
40104
TIG-svejs-kants uleg plade/rør
Bygge og anlæg
40105
TIG-svejs-stumps uleg plade
Bygge og anlæg
47136
Vejen som arbejdsplads - Certifikat
Bygge og anlæg
46976
Kloakering - Udførelse af afløbsinstallationer
Bygge og anlæg
44004
Systemstilladser - opstilling mv.
Bygge og anlæg
43996
Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater
Bygge og anlæg
47665
Nivellering
Bygge og anlæg
40073
Teleskoplæsser med gafler - betjening
 
Jern, metal og auto
40093
MAG-svejs-kants plade/rør pr 135
Jern, metal og auto
40092
MAG-svejs-kants plade/plade pr 135
Jern, metal og auto
40109
TIG-svejs-stumps tynd rustfri plade
Jern, metal og auto
40094
MAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr 135
Jern, metal og auto
40095
MAG-svejs-stumps plade alle pos pr 135
Jern, metal og auto
40097
MAG-svejs-stumps rør alle pos pr 135
Jern, metal og auto
40086
Lys b. svejs-kants plade/plade
Jern, metal og auto
40089
Lys b svejs-stumps plade alle pos
Jern, metal og auto
44873
Metallisering af stålkonstruktioner
Jern, metal og auto
46513
TIG-svejsning, aluminium tynd plade, kantsømme
Jern, metal og auto
40112
TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør alle pos
Jern, metal og auto
47415
CNC fræsning, programmering og opstilling, 2-sidet
Jern, metal og auto
47413
CNC fræsning, enkel programmering og bearbejdning
Jern, metal og auto
47423
Tegningsinformation og -fremstilling
Jern, metal og auto
40108
TIG-svejs-kants rustfri plade/rør
Jern, metal og auto
40111
TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør pos PA-PC
Jern, metal og auto
46514
TIG-svejsning, aluminium svær plade, kantsømme
Jern, metal og auto
44638
PLC programmering af kombinatoriske styringer
Jern, metal og auto
44652
Automatiske anlæg, fejlf. relæstyringer og motorer
Jern, metal og auto
44653
Automatiske anlæg, El-pneumatik fejlfinding
Jern, metal og auto
44637
PLC introduktion, automatiske maskiner og anlæg
Jern, metal og auto
47451
CNC drejning, programmering og opstilling, 1-sidet
Jern, metal og auto
47452
CNC drejning, programmering med cyklus/dialog
Jern, metal og auto
47450
CNC plan- og profildrejning, programmering
Jern, metal og auto
47422
Emnetegning i retvinklet projektion
Jern, metal og auto
47431
Kontrolmåling med fast og stilbart måleværktøj
Jern, metal og auto
45905
MIG-svejsning, aluminium svær plade, kantsømme
Jern, metal og auto
44639
PLC programmering af sekventielle styringer
Jern, metal og auto
44649
El-introduktion for maskinreparatører, relæteknik
Jern, metal og auto
47453
CNC drejning, programmering og opstilling, 2-sidet
Jern, metal og auto
47411
CNC fræsning, overvågning og produktion
Jern, metal og auto
47424
Emnetegning i CAD, introduktion
Jern, metal og auto
47280
Operatør i metalindustrien, brancheintroduktion
Jern, metal og auto
47905
Sikkerhed på automatiske maskiner og anlæg
Jern, metal og auto
47412
CNC fræsning, produktion og emnemåling
Jern, metal og auto
40106
TIG-svejs-stumps uleg rør pos PA-PC
Jern, metal og auto
40658
Produktionsoptimering for operatører v.h.a. Lean
Jern, metal og auto
44672
Tavlemøder for selvstyrende produktionsgrupper
Jern, metal og auto
44530
Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk
 
 
Salg, indkøb og markedsføring
47299
Skriftlig kommunikation - sprog og sprogbrug
Salg, indkøb og markedsføring
44979
Jobrelateret fremmedsprog med basalt ordforråd
Salg, indkøb og markedsføring
47300
Tekster på papir - formulering og opbygning
Salg, indkøb og markedsføring
47189
Online kundeservice og -rådgivning
Salg, indkøb og markedsføring
45983
Samarbejde i grupper i virksomheden
Salg, indkøb og markedsføring
44396
Præsentationsteknik i administrative funktioner
Salg, indkøb og markedsføring
47250
Samtalestyring i kundekontaktfunktioner
Salg, indkøb og markedsføring
47297
Kommunikation og feedback i administrativt arbejde