Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 10-17 om merudgifter ved forsørgelsen - tabt ar-bejdsfortjeneste - personkreds - støttetiltag - behandlingsmuligheder - flere lidelser - samlet funktionsnedsættelse - dokumentationskrav - diagnose - udredning

Principafgørelsen fastslår

Forældre, der forsørger et barn i hjemmet med nedsat funktionsevne, kan få dækket merudgifter ved forsørgelsen af barnet og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barnet. Hjælpen er betinget af, at behovet for hjælp er en følge af den nedsatte funktionsevne.

Retten til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er også betinget af, at barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk og langvarig lidelse.

Der kan først bevilges merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, når det er tilstrækkelig godtgjort, at barnet eller den unge har en indgribende lidelse eller betydelig funktionsnedsættelse, som er længerevarende og dermed ikke er af mere forbigående karakter.

Mulighed for medicinsk behandling eller støttetiltag

Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne, kan have ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selvom det endnu ikke er afprøvet, om støttetiltag og medicinsk behandling kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse.

Hvis der er udsigt til, at støttetiltag og behandling inden for kortere tid kan afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen, kan det dog begrunde, at funktionsnedsættelsen ikke er betydelig.

Følgelidelser

Hvis et barn har lidelser, der er en følge af en betydelig og varig funktionsnedsættelse, skal de lidelser ikke i sig selv være indgribende eller langvarige.

Formålet med reglerne om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er blandt andet at kompensere for følgerne af en betydelig og varig funktionsnedsættelse.

Hvis det er godtgjort, at et barn har en betydelig og varig funktionsnedsættelse, er der derfor ret til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste som følge af den samlede funktionsnedsættelse, herunder også eventuelle følgelidelser.

Det skal dog være dokumenteret, at der er tale om følgelidelser og ikke selvstændige lidelser. Selvstændige lidelser skal i sig selv være langvarige for at berettige til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Diagnose

Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne, kan have ret til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet endnu ikke har en diagnose.

Det er ikke diagnosen i sig selv, der er afgørende, men følgerne af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne i barnets daglige tilværelse.

Hvis det er tilstrækkelig godtgjort, at barnet har en betydelig funktionsnedsættelse, som der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af, er det ikke afgørende, om barnet eller den unge har fået en egentlig diagnose.

To konkrete sager

Ankestyrelsen har afgjort to konkrete sager.

I den ene af de konkrete sager skulle kommunen behandle sagen igen. Ankestyrelsen vurderede, at kommunen skulle indhente nærmere oplysninger om, hvorvidt det forventes, at de anbefalede pædagogiske tiltag og støtte samt eventuel medicinsk behandling inden for kortere tid ville afhjælpe problemerne som følge af barnets ADHD og i hvilket omfang.

Ankestyrelsen var enig med kommunen i, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at barnets øvrige lidelser i form af enuresis og encoprese i sig selv var langvarige, eller at de var en følge af barnets ADHD.

I den anden konkrete sag var borgeren omfattet af personkredsen for bevilling af tabt arbejdsfortjeneste. Ankestyrelsen vurderede, at det ikke i sig selv kunne begrunde et afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at den unge endnu ikke var færdigudredt. Ankestyrelsen fandt, at den unges funktionsnedsættelse var betydelig og langvarig og ændrede kommunens afgørelse.

Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt. Det har vi gjort for at afklare, om forældrene til et barn med nedsat funktionsevne, kan have ret til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selvom det ikke er afprøvet, om støttetiltag og medicinsk behandling kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse.

Vi har også behandlet sagerne principielt, for at afklare, om et barns lidelser i sig selv skal være langvarige, hvis lidelserne er en følge af en betydelig og varig funktionsnedsættelse.

Endeligt har vi behandlet sagerne principielt for at afklare, om forældrene til et barn eller en ung med nedsat funktionsevne kan være omfattet af personkredsen for bevilling af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, hvis barnet eller den unge ikke/endnu ikke har en egentlig diagnose.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om social service (serviceloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1270 af 24. oktober 2016.

§ 41, stk. 1, 1. pkt., om merudgifter ved forsørgelsen af et barn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

§ 42, stk. 1, 1. pkt., om tabt arbejdsfortjeneste til pasning af et barn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, nr. 32 af 21. januar 2015

§ 1, stk. 2, om indgribende lidelse.

§ 1, stk. 4, om langvarig lidelse.

Praksis

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

55-11:

En 12-årig dreng, som var i medicinsk behandling for ADHD, havde ikke en så væsentlig funktionsnedsættelse, at han var omfattet af personkredsen, der kan få dækket merudgifter ved forsørgelsen.

Han gik i normalklasse og var med god effekt under behandling for sin opmærksomhedsforstyrrelse og sine koncentrationsvanskeligheder. Han havde primært vanskeligt ved sociale situationer.

Vurderingen af, om han var omfattet af personkredsen, skulle i denne sag ske ud fra situationen med medicin. Dette skyldes, at hans adfærdsmæssige og følelsesmæssige funktionsnedsættelse forud for medicinsk behandling, ikke var så betydelig, at ophør med medicinsk behandling ville medføre umiddelbar risiko for varig og væsentlig funktionsnedsættelse. Han var før påbegyndelsen af den medicinske behandling altid meget urolig, havde koncentrationsproblemer og indgik kun med besvær i socialt samspil.

92-12:

Det er den samlede nedsættelse af funktionsevnen, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om et barn er omfattet af personkredsen og har ret til merudgifter.

Et barn med flere lidelser behøver således ikke være omfattet af personkredsen for hver enkelt lidelse for, at merudgifter ved forsørgelsen af barnet i hjemmet kan dækkes. Det er den samlede funktionsevne, der skal være betydeligt nedsat eller indgribende.

Det er dog en forudsætning, at den enkelte lidelse, og den deraf følgende nedsættelse af funktionsevnen, er varig, langvarig eller kronisk, og at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne, og der er tale om nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af barnet i hjemmet.

Følgende principafgørelse er kasseret og gælder ikke længere:

54-11:

En dreng på 5 år med betydelige adfærds- og udviklingsforstyrrelser var omfattet af personkredsen for dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn.

Drengen viste tidligt tegn på adfærdsforstyrrelser.

Drengen blev først fundet berettiget til merudgifter fra det tidspunkt, hvor der forelå en samlet børnepsykiatrisk vurdering, som dokumenterede, at lidelsen var varig og af et sådant omfang, at den ikke kunne forventes bedret ved behandling.

Først fra det tidspunkt var det dokumenteret, at hans opmærksomhedsvanskeligheder samt væsentlige eksekutive og motoriske vanskeligheder og vanskeligheder med effektregulering var af varig, indgribende karakter.

Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse.

Vejledninger

Vi har også anvendt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Vejledning nr. 9007 af 7. januar 2014 med de ændringer, der følger ad vejledning nr. 9047 af 28. januar 2015

Pkt. 167 om betydelig og varigt nedsat funktionsevne og indgribende, kroniske eller langvarige lidelser.

De konkrete afgørelser

Sag nr. 1

Du har klaget over kommunens afgørelse om, at du ikke har ret til tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barnet. Kommunen afgjorde sagen den 29. marts 2016.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Kommunen skal behandle din sag igen.

Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling, og at kommunen skal afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.

Kommunen skal, inden den afgør sagen, indhente yderligere oplysninger. Se nærmere herom på de næste sider.

Hvis du er uenig i kommunens nye afgørelse, kan du klage til os. Klagen skal indgives til kommunen.

Vi bemærker, at det er en forudsætning for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for tiden forud for denne afgørelse, at det kan godtgøres, at der har været et tab af arbejdsindtægt som følge af pasning af barnet i hjemmet.

Kommunen kontakter dig.

Vi beklager den lange sagsbehandlingstid. Det skyldes, at sagen har været under principiel behandling.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen på det foreliggende grundlag og med den givne begrundelse ikke kunne træffe afgørelse om, at barnet ikke har en betydeligt nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse.

Vi vurderer, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan afgøre, om barnet har en betydeligt nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse.

Vi vurderer også, at barnets enuresis og encoprese på det foreliggende grundlag ikke kan indgå i vurderingen af barnets samlede funktionsnedsættelse.

Hvad er afgørende for resultatet vedrørende barnets ADHD

Vi lægger vægt på, at kommunen alene har begrundet afgørelsen med, at der ikke er iværksat medicinsk behandling, da der først skal afprøves pædagogiske tiltag og støtte.

Vi lægger også vægt på, at det fremgår af oplysninger fra psykiatrien, at barnet lider af ADHD. Videre fremgår det, at der ikke er indikation for medicinsk behandling, da relevant pædagogisk tilgang og støtte skal iværksættes først.

Vi lægger desuden vægt på, at kommunen ikke har indhentet oplysninger, om støtten forventes at virke inden for kortere tid, herunder hvornår eventuel medicinsk behandling kan blive aktuel, og hvor hurtigt den kan virke. Videre er der ikke indhentet oplysninger om, hvordan barnet i øvrigt fungerer i hverdagen.

Vi er opmærksomme på, at der kan være mulighed for, at de planlagte pædagogiske tiltag og eventuel senere medicinske behandling kan bedre barnets funktion. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi det ikke i sig selv kan begrunde, at du ikke er omfattet af personkredsen for tabt arbejdsfortjeneste, medmindre tiltagene forventes at virke inden for kort tid.

Vi er også opmærksomme på, at du den 9. juni 2016 indsender nye oplysninger til Ankestyrelsen. Du oplyser, at barnet er påbegyndt medicinsk behandling, herunder at denne har haft god effekt, men det er ikke muligt at dække barnet ind med medicin hele dagen. Han kan derfor blive overstimuleret i fritidshjemmet og dermed få vanskeligt ved at fungere socialt og derhjemme. Dette er imidlertid ikke tiltrækkeligt til, at vi kan træffe afgørelse i sagen, da der ikke er nye lægelig oplysninger, herunder om muligheden for at barnet kan få mere medicin eller oplysninger fra barnets børnehave, skole eller fritidshjem til nærmere belysning af hans funktionsnedsættelse.

På den baggrund skal kommunen indhente lægelige oplysninger om, hvorvidt det på afgørelsestidspunktet forventedes, at de anbefalede pædagogiske tiltag og støtte samt eventuel medicinsk behandling inden for kortere tid ville afhjælpe problemerne helt eller delvist.

Kommunen skal også indhente lægelige oplysninger om, hvordan barnet fungerer, efter der nu er iværksat medicinsk behandling, herunder om muligheden for at barnet kan blive dækket ind med medicin hele dagen.

Kommunen skal desuden indhente oplysninger fra barnet børnehave og skole samt fra dig om, hvordan barnet i øvrigt fungerede i hverdagen frem til den medicinske behandling blev iværksat, og hvordan han fungerer efter behandlingen er iværksat.

Vi bemærker, at der ikke er noget til hinder for, at barnets funktionsnedsættelse kan anses for at være betydelig på tidspunktet for kommunens afgørelse, men ikke er det længere.

Hvis du er uenig i kommunens nye afgørelse, kan du klage til os. Klagen skal indgives til kommunen.

Hvad er afgørende for resultat vedrørende barnets enuresis og encoprese

Vi lægger vægt på, at det fremgår af udtalelsen af den 7. marts 2016 fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, at der tilbydes henvisning af barnet til pædiater med henblik på udelukkelse af somatisk årsag til enuresis og encoprese.

På den baggrund er det ikke muligt at vurdere, om der tale om en mere vedvarende lidelse, da det er uklart, hvad årsagen til barnets problem er, og om der kan være behandlingsmuligheder.

Vi er opmærksomme på, at du oplyser, at det, der skal afklares, er, om barnets enuresis og encoprese er en følge af hans ADHD, eller om der er tale om selvstændige somatiske lidelser. Det ændrer ikke på, at barnets enuresis og encoprese ikke på nuværende tidspunkt kan indgå i den samlede vurdering af hans funktionsnedsættelse, da det er uklart, om der er tale om en selvstændig lidelse, som er langvarig.

Hvis det efter den somatiske udredning viser sig, at barnets enuresis og encoprese er en følge af hans ADHD, er det dog uden betydning, om lidelserne er langvarige, da formålet med reglerne om tabt arbejdsfortjeneste er at kompensere for følgerne af betydelige og varige funktionsnedsættelser.

Hvis barnets enuresis og encoprese en følge af hans ADHD, vil de lidelser skulle indgå i vurderingen af hans samlede funktionsnedsættelse.

Hvis barnets enuresis og encoprese derimod ikke er en følge af hans ADHD, vil de kun skulle indgå i den samlede vurdering af hans funktionsnedsættelse, hvis de er langvarige.

Oplysningerne fremgår særligt af erklæring fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center af den 7. marts 2016 og din klage af den 12. april 2016.

Om reglerne

Det følger af servicelovens § 42, stk. 1, at personkredsen er forældre til børn, som har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Det fremgår af bekendtgørelsen om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, § 1, stk. 2 og 4, at en indgribende lidelse i den sammenhæng betyder, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Langvarig lidelse betyder, at lidelsen kan forventes at vare et år eller mere.

Det følger af Ankestyrelsens praksis, at forældrene til en dreng med betydelige adfærds- og udviklingsforstyrrelser først var berettiget til merudgifter fra det tidspunkt, hvor der forelå en samlet børnepsykiatrisk vurdering, som dokumenterede, at lidelsen var varig og af et sådant omfang, at den ikke kunne forventes bedret ved behandling. Vi henviser til principafgørelse nr. 54-11.

Når en kommune skal vurdere, om forældrene til et barn med nedsat funktionsevne hører inden for personkredsen til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, skal vurderingen foretages med udgangspunkt i barnets funktionsniveau med medicin, hvis barnet er under medicinsk behandling. Barnets funktionsevne skal dog vurderes uden medicin, hvis ophøret med medicin vil være akut livstruende eller medføre umiddelbar risiko for varig eller væsentlig funktionsnedsættelse. Det følger af Ankestyrelsens principafgørelse nr. 55-11.

Afgørelsen i 55-11 fastslår således, at personkredsvurderingen skal foretages med udgangspunkt i barnets funktionsniveau i en situation, hvor barnet er i medicinsk behandling. Det gælder dog kun i situationer hvor barnet faktisk er i medicinsk behandling. Der kan på baggrund af afgørelsen i 55-11 ikke træffes afgørelse om, at forældrene ikke er omfattet af personkredsen, før barnet kan vurderes med medicinsk behandling.

Der er ikke i forarbejderne til reglerne om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste holdepunkter for, at det kan tillægges betydning, om der er potentielle behandlings- eller støttemuligheder, som på længere sigt kan afhjælpe følgerne af barnets lidelse. Det er efter forarbejderne et krav, at der ikke er tale om sygdomstilfælde af mere forbigående karakter, men der skal være tale om en mere vedvarende lidelse.

Den omstændighed, at der er mulighed for bedring af tilstanden ved støttetiltag i og uden for hjemmet samt medicinsk behandling, kan således ikke i sig selv begrunde, at barnets funktionsnedsættelse/lidelse ikke kan anses for betydelig/indgribende og langvarig.

Omfanget og karakteren af funktionsnedsættelsen kan ændre sig over tid. Den kan ændre sig med alderen, ligesom iværksat behandling og støtte kan bevirke, at funktionsnedsættelsen bliver forbedret. Funktionsnedsættelsen kan således forbedres i en sådan grad, at forældrene ikke længere er omfattet af personkredsen for bevilling af nødvendige merudgifter. Det afgørende er dog, om barnet på tidspunktet for kommunens afgørelse har en indgribende lidelse eller betydelig funktionsnedsættelse. I denne vurde ring indgår det også, om der er oplysninger, der viser, at behandling eller andre tiltag inden for kortere tid vil hjælpe på problemerne. Det indgår således, om der i lang tid fremover vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen.

I tilfælde, hvor barnet har en varig, kronisk lidelse eller funktionsnedsættelse kan omfanget og karakteren af denne på samme måde ændre sig over tid som følge af støtte og behandling. Det har dog ikke betydning i forhold til vurderingen af varigheden af funktionsnedsættelsen eller lidelsen, medminde barnet bliver helt rask. Det har alene betydning i forhold til vurderingen af, om der er tale om en betydelig funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse. Det er ikke en betingelse for at være omfattet af personkredsen i servicelovens §§ 41 og 42, at lidelsen er langvarigt indgribende, men alene at den er langvarig og indgribende på tidspunktet for kommunens afgørelse.

Det er den samlede funktionsnedsættelse, der skal være betydelig eller indgribende, for at forældrene er omfattet af personkredsen for bevilling af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Hvis et barn har flere lidelser, behøver hver enkelt lidelse derfor ikke at være indgribende, men den skal blot være langvarig. Dette har vi fastslået i principafgørelsen 92-12.

Hvis det er godtgjort, at barnet har en langvarig og betydelig nedsat funktionsevne/indgribende lidelse og desuden har en lidelse, som ikke er langvarig, men det er klart, at denne lidelse er en konsekvens af den langvarige og betydelige funktionsnedsættelse, kan der dog ikke stilles krav om, at denne følgelidelse er langvarig.

Dette skyldes, at formålet med reglerne om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er at kompensere for behovet for merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, som er en følge af den nedsatte funktionsevne. Hvis det er godtgjort, at en lidelse er en følge af den nedsatte funktionsevne i øvrigt, må der således også være ret til kompensation for følgerne af denne lidelse uanset varigheden heraf.

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Sag nr. 2

Du har klaget over kommunens afgørelse om, at du ikke har ret til tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barnet. Kommunen afgjorde sagen den 23. december 2015.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Du er omfattet af den personkreds, som har ret til bevilling af tabt arbejdsfortjeneste.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Kommunen skal derfor tage stilling til omfanget af dit indtægtstab som følge af pasningen af barnet. Kommunen kontakter dig.

Vi bemærker, at det er en forudsætning for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for tiden forud for denne afgørelse, at det kan godtgøres, at der har været et tab af arbejdsindtægt som følge af pasning af barnet i hjemmet.

Vi kritiserer, at kommunen har begået fejl i sagsbehandlingen. Fejlen har ikke betydning for vores afgørelse. Se nærmere i afsnittet om bemærkninger til kommunens sagsbehandling.

Vi beklager den lange sagsbehandlingstid. Det skyldes, at sagen har været under principiel behandling.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at barnet har en betydelig og varig funktionsnedsættelse.

Vi vurderer også, at det er nødvendigt og mest hensigtsmæssigt, at du passer barnet som følge af hendes funktionsnedsættelse.

Vi vurderer endelig, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan træffe afgørelse om dit indtægtstab, herunder udmåle din kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at det fremgår af oplysninger fra psykiatrien, at barnet grundet depression og udtalte selvmordstanker er særdeles udfordret, og at der er indikation for lange samtaleforløb og/eller medicinsk behandling.

Vi lægger i den forbindelse også vægt på oplysningen om, at behandlingen forventes at strække sig over flere år afhængig af patientens motivation og modenhed for behandling. I kan ikke lade barnet være alene ved så udtalte selvmordstanker.

Videre lægger vi vægt på, at det fremgår, at barnet har nedsat funktion fagligt, socialt og emotionelt med selvmordstanker og impulsivitet. Barnet har været forsvundet hjemmefra, og I er anmodet om skærpet tilsyn med barnet på grund af hendes suicidale tanker og adfærd. Barnet tilbringer det meste af sin tid i hjemmet under opsyn af dig eller sin far. Hun er kun i begrænset omfang i skole.

Vi er opmærksomme på, at barnet endnu ikke er færdigudredt, og at der ikke på nuværende tidspunkt er oplysninger om behandlingsmuligheder, herunder forventningerne til behandlingen, da denne endnu ikke er iværksat. Vi finder dog, at dette ikke giver grundlag for en ændret afgørelse, da det er tilstrækkeligt godtgjort, at barnet grundet depression og selvmordstanker har en betydelig funktionsnedsættelse og, at der i lang tid fremover vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen.

Oplysningerne fremgår særligt af oplysninger fra Ungdomspsykiatrisk klinik af den 14. oktober og den 9. november 2015.

Sagen sendes tilbage til kommunen, som skal træffe afgørelse om dit indtægtstab, herunder udmåle din kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Hvis du er uenig i kommunens afgørelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste, kan du klage til os. Klagen skal indgives til kommunen.

Om reglerne

Det følger af servicelovens § 42, stk. 1, at personkredsen er forældre til børn, som har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Det fremgår af bekendtgørelsen om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, § 1, stk. 2 og 4, at en indgribende lidelse i den sammenhæng betyder, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Langvarig lidelse betyder, at lidelsen kan forventes at vare et år eller mere.

Det følger af Ankestyrelsens praksis, at forældrene til en dreng med betydelige adfærds- og udviklingsforstyrrelser først var berettiget til merudgifter fra det tidspunkt, hvor der forelå en samlet børnepsykiatrisk vurdering, som dokumenterede, at lidelsen var varig og af et sådant omfang, at den ikke kunne forventes bedret ved behandling. Vi henviser til principafgørelse nr. 54-11.

Afgørelsen i 54-11 skal ikke opfattes sådan, at barnet eller den unge skal have en egentlig diagnose. Det er alene en betingelse, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om en funktionsnedsættelse, som er længerevarende og ikke er af mere forbigående karakter.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelserne om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, at det ikke er hensigten, at forældre til børn med mere forbigående sygdomstilfælde, skal være omfattet af bestemmelserne.

Det er ikke diagnosen i sig selv, som er afgørende for vurderingen af begrebet nedsat funktionsevne. Det er derimod følgerne af den nedsatte funktionsevne og en samlet vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse. Dette harmonerer med, at begrebet funktionsnedsættelse generelt bruges ved tildeling af ydelser efter serviceloven. Ved at benytte begrebet funktionsnedsættelse betones det, at det ikke er lidelsens art eller omfang, der er afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte funktionsevne.

I vurderingen af, om der er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om betydelig og varig funktionsnedsættelse eller langvarig indgribende lidelse indgår karateren og alvoren af funktionsnedsættelsen og eventuelle lægelige oplysninger om forventningerne til fremtidige behandlingsmuligheder samt varigheden heraf.

Det indgår i vurderingen af, om varighedsbetingelsen er opfyldt, om der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Det er dog ikke udelukket at yde hjælp, selvom lidelsen kan forventes at vare mindre end et år, hvis familien i en kortere periode er særligt tungt belastet på grund af barnets lidelse. Det afgørende er betydningen af en nedsættelse af funktionsevnen. Vi henviser til vejledningens pkt. 167.

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.