Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - medhold

J. nr. 2016-6810-10770

En kvinde blev afskediget fra sin stilling som pædagog på et opholdssted under henvisning til faldende børnetal på opholdsstedet. Kort efter opsigelsen modtog klager en SMS fra sin leder med en uddybning af baggrunden for opsigelsen. Det fremgik udtrykkeligt heraf, at indklagede ved beslutningen om at afskedige klager blandt andet lagde vægt på hendes køn. Klager havde herefter påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling på grund af køn. Uanset oplysningen om det faldende børnetal og to øvrige afskedigelser i afdelingen havde indklagede ikke heroverfor bevist, at klagers køn ikke blev tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige netop hende. En efterfølgende redegørelse fra indklagede under sagen om, hvorfor klager blev udvalgt til afskedigelse, kunne ikke ændre herpå.

Klager fik herefter medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 245.000 kr., svarende til ca. ni måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med indklagedes afskedigelse af klager.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede tillagde klagers køn betydning ved beslutningen om at afskedige hende.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på

245.000 kroner med procesrente fra den 15. februar 2016, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at indklagede ved opsigelsen af klager lagde vægt på klagers køn.

Klager blev den 22. juli 2009 fastansat som pædagog i den indklagede institution. Hun havde siden 2005 været vikar på stedet.

Den indklagede institution er et opholdssted for børn. Institutionen har både en aflastningsafdeling og en døgnafdeling. Klager arbejdede forud for opsigelsen på institutionens aflastningsafdeling.

I aflastningsafdelingen kommer børnene i weekender og ferier. Der er tale om børn med forskellige problematikker, herunder ADHD og autisme. Børnene er opdelt i to grupper. Lillegruppen består af børn i aldersgruppen 6-12 år, mens storegruppen består af børn i aldersgruppen 1218 år. Der er omkring 20 børn og syv ansatte på aflastningsafdelingen. De ansatte er fordelt i to teams, som arbejder i henholdsvis lige og ulige weekender.

Klager blev ved brev af 18. december 2015 opsagt fra sin stilling med virkning fra den 31. maj 2016 på grund af faldende børnetal i aflastningsafdelingen.

Udover klager blev der i aflastningsafdelingen opsagt yderligere en kvindelig medarbejder den 1. december 2015 og en mandlig medarbejder den 1. februar 2016.

Den 23. december 2015 skrev klagers nærmeste leder en SMS til klager, hvor hun uddybede, hvorfor klager var blevet afskediget: ”Hej […] – vi har valgt dig af to grunde og du skal vide disse valg aldrig er nemme.

For det første er der ingen piger tilbage i jeres gruppe efter januar, så vi mener det er bedst med en mand og vi har vurderet, at samarbejdet i begge Lillegruppen fungerer godt, så derfor blev det dig. …. ”

I en udtalelse fra klagers leder af 1. marts 2016 har lederen beskrevet, at klager var god til at bevare roen og overblikket i de ofte kaotiske og omskiftelige arbejdssituationer på arbejdspladsen. Hun var også god til at forstå og kommunikere med børn og unge, som havde det svært. Hun havde været primærpædagog for nogle af børnene og havde i den forbindelse haft kontakten til familie og sagsbehandlere. Hun havde til indklagedes store tilfredshed skrevet statusrapporter og deltaget i statusmøder. Hun havde et godt humør, var samarbejdsvillig og fleksibel. Hun var omstillingsparat og villig til at tilegne sig ny viden. Klager havde virket som medarbejderrepræsentant i bestyrelsen og havde ydet en kæmpe arbejdsindsats for sine kollegaer i den forbindelse.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at opsigelsen af hende er i strid med ligebehandlingsloven. Hun ønsker sig tilkendt en godtgørelse.

Klager har henvist til, at det fremgår af SMS-beskeden, at klager blev opsagt med den begrundelse, at hun ikke er mand.

Klager havde et godt samarbejde med lederen på institutionen. Klager var personalerepræsentant i bestyrelsen i halvandet år, hvor hun deltog aktivt i beslutningerne om institutionens fremtid. Hun deltog gennem sin ansættelse i forskellige relevante kurser, og hun tog aktivt del i personalemøder og supervisioner. Hun udarbejdede nyhedsbreve for aflastningsafdelingen og stod for at koordinere udlejning af lokaler for at aflaste souschefen i det administrative arbejde. Hun deltog aktivt i statusmøder med familier, skoler og sagsbehandlere, og hun havde et godt samarbejde med familierne til de børn, som hun var primærpædagog for.

Klager var fleksibel og tilbød gerne at tage en ekstravagt. Hun flyttede arbejdsweekend en gang og skiftede arbejdsgruppe to gange for at få personalesituationen til at hænge sammen. I 2014 havde hun 38,50 sygetimer, og i 2015 havde hun 61,50 sygetimer, hvoraf en del af timerne skyldtes en sygemelding på en døgnvagt på grund af klagers morfars død.

Afskedigelsen af den kvindelige medarbejder, der blev opsagt den 1. december 2015, blev behandlet i MED-udvalget. Klagers afskedigelse blev ikke behandlet i MED-udvalget, men blev alene besluttet af ledelsen. Den mandlige kollega, som blev opsagt den 1. februar 2016, valgte selv at sige op på et personalemøde, hvor man talte om mulige løsninger. Han blev på mødet lovet genansættelse, når børnetallet steg igen.

På et personalemøde kort før jul blev det i fællesskab aftalt, at man ville se tiden an i første kvartal i 2016, før yderligere fyringer blev iværksat. Det kom derfor bag på alle, da klager på trods af dette blev opsagt inden jul. Det vakte desuden undren, at man valgte at fyre klager, som er uddannet pædagog og har været ansat i en længere årrække, fremfor en mandlig pædagogmedhjælper.

Der er uoverensstemmelser mellem den begrundelse for afskedigelsen af klager, som indklagede gav hende i SMS-beskeden, og den begrundelse, som indklagede efterfølgende er fremkommet med under denne sag.

Klager fastholder, at den reelle begrundelse for hendes afskedigelse er, at hun ikke er en mand.

Indklagede påstår, at opsigelsen af klager ikke er i strid med ligebehandlingsloven.

Indklagede har anført, at klager alene blev opsagt af saglige og økonomiske grunde.

Samarbejdet med forældrene til børn i aflastningsafdelingen er meget vigtigt, da forældrenes oplevelse af aflastningen har stor betydning for barnet og personalets relation til barnet. Personalet skal også være på forkant for at undgå konflikter, hvilket kræver en god relation og kendskab til barnet. For meget fravær har betydning for relationsarbejdet med børnene, og der er derfor behov for stabile medarbejdere. Aflastningsafdelingens to teams er selvstyrende på mange punkter, og det er derfor nødvendigt, at den enkelte medarbejder selv byder ind med sin viden, tager imod og opsøger kurser og tilbyder sin hjælp i diverse arbejdsgrupper. Personalet på aflastningsafdelingen skal også kunne sætte aktiviteter i gang og afstemme aktiviteterne ud fra de børn, der er til stede.

Siden november 2015 er der blevet otte børn færre i aflastningsafdelingen. Institutionens økonomi kan ikke bære, at antallet af ansatte ikke tilpasses antallet af børn i afdelingen. Som følge af nedgangen i antallet af børn er der derfor blevet opsagt tre medarbejdere, hvoraf klager er den ene. Disse tre blev valgt, fordi de bedst kunne undværes.

Ved valget af klager blev der lagt vægt på, at hun ikke var lige så fagligt stærk som de øvrige ansatte i afdelingen. Hun tilbød ikke at deltage i forskellige arbejdsgrupper, og hun opsøgte ikke i tilstrækkelig grad ny viden på området. Hun kunne have svært ved forældresamarbejdet, ligesom hun havde svært ved at aktivere de større børn og skabe respekt omkring sig. Hun havde desuden mange sygedage og var en af de medarbejdere, der havde det højeste sygefravær.

Som følge af nye anbringelser af børn på døgnafsnittet, er der siden den

1. marts 2016 ansat to nye medarbejdere i døgnafdelingen. Klager har tidligere været ansat i institutionens døgnafdeling i en kortere periode. Hun manglede imidlertid faglighed i forhold til det behandlingsarbejde, der udføres i døgnafdelingen, ligesom hun manglede den fornødne diskretion.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, blandt andet skal behandle dem lige ved afskedigelse.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det fremgår udtrykkeligt af SMS-beskeden af 23. december 2015 fra klagers nærmeste leder, at indklagede ved beslutningen om at afskedige klager blandt andet lagde vægt på køn.

Klager har herefter påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af køn.

Uanset oplysningen om det faldende børnetal og de øvrige afskedigelser i afdelingen har indklagede ikke heroverfor bevist, at klagers køn ikke blev

tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige netop klager. Indklagedes efterfølgende redegørelse for, hvorfor klager blev udvalgt til afskedigelse, ændrer ikke herpå.

Klager får derfor medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, om lovens anvendelsesområde

§ 4 om forbud mod forskelsbehandling

§ 14 om godtgørelse

§ 16 a om delt bevisbyrde

<2016-6810-10770>