Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - medhold

J. nr. 2016-6810-13463

En kvinde søgte om en stilling på en privat lægeklinik. Efterfølgende sendte klinikkens ejer hende en e-mail med spørgsmål om hendes eventuelle planer om graviditet. Han tilkendegav samtidig, at det ville være uhensigtsmæssigt, hvis hun blev gravid inden for en længere periode efter ansættelsen. Kvinden svarede, at hun ikke havde planer om at blive gravid, og hun blev tilbudt stillingen.

Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling på grund af køn. Da kvindens oplysning om, at hun ikke havde planer om graviditet, havde haft betydning for klinikejerens vurdering af hendes ansøgning og tilbuddet om ansættelse, var det ikke heroverfor godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Kvinden blev tilkendt en godtgørelse på 10.000 kroner. Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse blev der lagt vægt på karakteren og alvoren af krænkelsen, herunder det forhold, at hun blev tilbudt stillingen.

Klager fik medhold og godtgørelse

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med ansøgning om ansættelse i en stilling hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede i forbindelse med vurderingen af klagers jobansøgning i en e-mail spurgte til hendes planer om fremtidig graviditet.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 10.000 kr. med procesrente fra den 1. marts 2016, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager, som er en 39-årig kvinde, ansøgte den 12. november 2015 om ansættelse hos indklagede.

Samme dag skrev indehaveren hos indklagede en e-mail til klager. Indehaveren redegjorde nærmere for stillingen og tilkendegav, at han ville give klager en tid til en ansættelsessamtale, hvis hun fortsat var interesseret i stillingen.

Ved e-mail af samme dato oplyste klager, at hun fortsat var meget interesseret i stillingen og gerne ville mødes til en samtale.

Efter yderligere korrespondance om, hvornår klager eventuelt ville kunne starte i stillingen, sendte indehaveren hende den 12. november 2015 en e-mail med følgende indhold:

”…Sidste ting jeg vil spørge dig om: har du nogen plan om at blive gravid igen inden for et år efter en evt. ansættelse?

Grunden til at jeg spørger sådan er at det tager mindst et år at lære/træne dig i at lave skanning, så du bliver en god sonograf. Hvis du bliver gravid og går fra midt i det hele inden for et år vil det være spild af det oplærte. …”

Klager svarede i en e-mail følgende: ”Jeg skal ikke have flere børn :)”.

Indklager svarede herefter i e-mail af samme dato:

”…OK, det lyder meget bestemt :-)

Jeg sætter dig på listen af kommende samtaler og vender tilbage med en dato i næste uge. …”

Klager modtog senere samme dag indkaldelse til en ansættelsessamtale den 19. november 2015.

Efter samtalen og en praktisk prøve blev klager den 19. november 2015 tilbudt stillingen.

Ved e-mail af 22. november 2015 takkede klager nej til stillingen, da stillingens indhold og vilkår ikke svarede til hendes forventninger.

Klagers faglige organisation rettede den 10. december 2015 på vegne af klager og et andet medlem skriftlig henvendelse til indklagede med krav om betaling af godtgørelse efter ligebehandlingslovens regler.

Ved brev af 11. december 2015 afviste indklagede kravet. Indehaveren oplyste i brevet, at indklagede gerne ansætter kvinder i den fødedygtige alder, ligesom han redegjorde for indklagedes ansattes køn, alder og familiemæssige status.

Klager blev den 27. december 2015 på ny tilbudt ansættelse hos indklagede. Klager afslog tilbuddet om ansættelse, idet hun ikke længere var interesseret i en ansættelse hos indklagede.

Klagen er modtaget hos Ligebehandlingsnævnet den 1. marts 2016.

Parternes bemærkninger

Klager har gjort gældende, at indklagede har overtrådt ligebehandlingsloven. Indehaveren spurgte i forbindelse med klagers jobansøgning, om hun havde planer om at blive gravid, og indklagede har tillagt dette vægt ved vurderingen af, om hun skulle tilbydes ansættelse. Klager ønsker sig tilkendt en godtgørelse.

Klager henviser til indholdet af mailkorrespondancen mellem hende og indehaveren, hvoraf det fremgår, at hun først blev indkaldt til ansættelsessamtale, efter at indklagede havde spurgt til hendes planer omkring graviditet og fremtidige børn, og efter at hun havde oplyst, at hun ikke planlagde en graviditet. Det efterfølgende tilbud om ansættelse var baseret på hendes oplysninger om, at hun ikke planlagde en graviditet, hvilket var en forudsætning for indklagedes beslutning om at tilbyde hende ansættelsen. Indklagede har således ved sin vurdering af, om hun kunne komme i betragtning til stillingen, tillagt det afgørende vægt, om hun havde planer om at blive gravid.

Denne opfattelse understøttes af forløbet vedrørende en anden kvinde, der cirka to måneder tidligere havde søgt en stilling hos indklagede. Den anden kvinde har også indgivet en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Indklagedes brev af 11. december 2015, hvori indehaveren redegør nærmere for de ansattes familiemæssige planer, bestyrker, at indklagede lægger vægt på, om ansøgere til stillinger hos ham har planer om graviditet og børn under ansættelsen.

Indklagede har gjort gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling.

Indklagede ansætter medarbejdere efter deres kvalifikationer og har ingen intention om at forskelsbehandle ansøgere på grund af køn. Indklagede har ansatte i aldersgruppen 24-64 år. Nogle af medarbejderne i den fødedygtige alder har ingen børn, mens andre medarbejdere har et eller flere børn. Endvidere er en af medarbejderne aktuelt på barsel.

Indklagede erkender at have formuleret sig uheldigt og uhensigtsmæssigt i e-mailen af 12. november 2015. Indklagede afviser imidlertid at have forskelsbehandlet klager som påstået, idet indklagede flere gange tilbød hende en stilling. Allerede efter samtalen og den praktiske prøve den 19. november 2015 tilbød indklagede klager en stilling i klinikken, hvilket hun imidlertid takkede nej til, da stillingens indhold ikke svarede til hendes ønsker. Indklagede har efterfølgende på ny tilbudt klager stillingen, hvilket hun takkede nej til.

Klager har ikke lidt et økonomisk tab. Klager er flere gange blevet tilbudt stillingen, og indklagede har ikke ansat andre i stillingen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser. Det følger videre af loven, at der foreligger direkte forskelsbehandling på grund af køn ved enhver form for negativ forskelsbehandling i forbindelse med graviditet.

Hvis en person, der anser sig for krænket påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

I e-mail af 12. november 2015 spurgte indklagede til klagers planer om fremtidig graviditet, idet indklagede samtidig gav udtryk for, at det ville være uhensigtsmæssigt, hvis klager blev gravid inden for et år efter ansættelsen.

Klager blev indkaldt til en ansættelsessamtale, efter at hun som svar på indklagedes spørgsmål havde oplyst, at hun ikke skulle have flere børn.

Klager har på denne baggrund påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af køn.

Det må efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at indklagedes spørgsmål vedrørende klagers planer om graviditet og klagers oplysninger om, at hun ikke havde planer om graviditet, havde betydning for indklagedes vurdering af hendes ansøgning og de efterfølgende tilbud om ansættelse.

Det er herefter ikke godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 10.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har fastsat godtgørelsens størrelse ud fra en samlet vurdering af sagens forløb og omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete krænkelse af ligebehandlingsloven. Nævnet har dog samtidig lagt vægt på, at klager blev tilbudt stillingen.

Indklagede skal herefter betale 10.000 kr. til klager med procesrente fra den 1. marts 2016, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 2, om lovens anvendelsesområde

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

§ 14 om godtgørelse

§ 16 a om delt bevisbyrde

<2016-6810-13463>