Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn . afskedigelse under graviditet - medhold

J. nr. 2015-6810-56877

En rengøringsassistent meddelte den 10. august 2015 sin arbejdsgiver, at hun var gravid. Den 22. september 2015 blev klager opsagt. Da klager blev opsagt under sin graviditet, var der omvendt bevisbyrde. Indklagede gjorde under sagen gældende, at opsigelsen var begrundet i et mistet kundegrundlag. Da indklagede ikke havde fremlagt nærmere oplysninger om det mistede kundegrundlag, og heller ikke havde godtgjort, at det var klager, der blandt medarbejderne bedst kunne undværes, vurderede Ligebehandlingsnævnet, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden.

Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 30.000 kr. svarende til 9 måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbin- delse med, at klager blev afskediget under sin graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager under sin graviditet blev afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 30.000 kr. med procesrente fra den 2. december 2015, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev den 31. oktober 2014 ansat hos indklagede. Følgende uddrag fremgår bl.a. af ansættelseskontrakten, som er underskrevet af klager den 28. november 2014:

”… Ansættelsesforholdet kan opsiges med 14 dages varsel, hvis ikke andet aftales, men ved misvedligeholdelse eller mistede kunder kan [indklagede] opsige samarbejdet med dags varsel. Arbejdstiden er gennemsnitlig_20-32 timer pr. måned.

Fagområde: Rengøring/ Trappevask. ”

Om løn og pension fremgår det af ansættelseskontrakten, at lønnen var aftalt til 115,00 kr. pr. time, at klager ikke var omfattet af en arbejds- markedspension, og at der blev beregnet feriegodtgørelse på 12,5 % af den ferieberettigede løn. Lønperioden løb fra den 21. i en måned til den

20. i den næstkommende måned.

Den 10. august 2016 skrev indklagede pr. sms til klager: ”Hej kunne du have lyst til flere trapper vi har 3 opgange den ene er en gang om måne- den, de andre er enten hver uge eller hver anden uge. ”

Klager skrev følgende sms til indklagede: ”Hej Pernille god morgen dette er Catherine jeg vil gerne oplyse at jeg er gravid. Jeg har termin 13.

Dec.

Af et jobopslag fra indklagede offentliggjort den 27. august 2015 på in- ternettet fremgår det bl.a.: ”…Vi søger en trappevasker til forskellige steder rundt omkring i [navn på byen, hvor indklagede har adresse]. det drejer sig ca om 15 timer om mdr…”

Det fremgår af en sms sendt en uoplyst dato fra indklagede til klager: ”Har du mail så sender vi nyt skema, da [adresse på en kunde] også stopper i denne uge så når du har taget den i denne uge skal vi have nøglerne. ”

Den 18. september 2015 sendte indklagede en mail til klager med føl- gende indhold: ”Hej Hermed fremsender jeg nyt skema. Vedr. [adresse på en anden kunde] stopper den nu, så hvis du aflevere nøglerne i vores postkasse vil det være fint. ”

Den 22. september 2015 blev klager opsagt af indklagede. Af den skrift- lige opsigelse fremgår følgende: ”Grundet for mange mistet kunder, er vi desværre nødsaget til at opsige dem. Din sidste arbejdsdag vil være d.

2/10-15. Hvorefter vi beder dig aflevere nøglerne. Vi takker for samar- bejdet og ønsker dig hel og lykke fremover. ”

Efter klager havde modtaget meddelelse om opsigelsen, kontaktede kla- gers mand indklagede. Telefonsamtalen optog klagers mand på lydfil. Af lydfilen fremgår bl.a. følgende:

Klagers mand: ”Jeg ringer vedrørende opsigelsen af min ko- ne, hun har været trappevasker hos dig eller er trappeva- sker. Jeg vil bare lige høre dig lidt nærmere om det, fordi du skriver det er på grund af for mange mistet kunder. Er det så nogle af de steder, min kone gør rent, I har mistet kun- der eller hvordan? ”

Indklagede: ”Ja der er nogen og så er der nogen i vice- værtafdelingen og sådan noget. Så bliver det simpelthen for mange, så må vi selv tage over”

Klagers mand: ”Nu for eksempel [adresse på kunde] og [adresse på anden kunde], som min kone gør rent hos, hvor I skriver til hende, at de er stoppet. Er det nogle steder I har mistet eller hvad? ”

Indklagede: ”Ja altså det er det, og så er der udover det, altså det er ikke fordi det er så meget lige der, så er det og- så mere nogle i vores egen afdeling, at vi har mistet dem” Klagers mand: ”I jeres egen afdeling? ”

Indklagede: ”Ja, det er fordi vi kører både med trappevask og viceværter, og så når viceværterne får for lidt, så går de ind og får noget trappevask”

Klagers mand: ”Jeg har en lille mistanke om, at hun er ble- vet afskediget, fordi hun har meddelt jer, at hun er gravid” Indklagede: ”Nå, det har jeg så ikke hørt”

Klagers mand: ”Jeg vil egentlig opfordre jer til at genover- veje den opsigelse, hvis det er muligt. Jeg synes, at det er kritisabelt, hvis det er sådant, at I har opsagt hende på grund af, at hun er gravid”

Indklagede: ”Det er ihvertfald ikke noget, hun har sagt til mig”

Klagers mand: ”Det er noget hun har meddelt [medarbejder hos indklagede] på kontoret. Er det en mulighed, at I vil genoverveje at hun kan fortsætte? ”

Indklagede: ”Jeg ved ikke, hvor jeg skal sætte hende ind. Vi kan jo ikke sætte hende i viceværtafdelingen og altså de trapper, de er jo væk. Det var noget andet selvfølgelig, hvis hun også kunne være i viceværtafdelingen, så var der jo nok plads, men det er der ikke. Det er simpelthen på grund af, at når vi mister så meget der, så er vi simpelthen nødt til at lave om på personalet. Det er vi også engang imellem, når vi får en opsigelse. . . ”

Klagers mand: ”Nu for eksempel [adresse på kunde] og [adresse på anden kunde], som I skriver til hende, at de er stoppet… Da har jeg kontaktet de to steder, og de er ikke stoppet hos [indklagede], har jeg fået at vide derfra. Det er jo så ikke nogen steder, hvor min kone arbejder, hvor der er nogen, der er stoppet. Hun er meget glad for sit arbejde” Indklagede: ”… Det er som sagt bare, at vi kan jo ikke gå for mange og kigge på hinanden simpelthen”

Klagers mand: ”Nej, men nu kan jeg jo se så sent som den

30. august her, der har I søgt efter en ny trappevasker…

Det hænger jo dårligt sammen med, at du siger, at der er for lidt at lave”

Indklagede: ”Jamen de er holdt igen begge to”

Klagers mand: ”De er holdt igen begge to? Min kone er i hvert fald meget ked af, at hun mister sit arbejde hos dig” Indklagede: ”…Det er forståeligt, men jeg kan bare ikke ha- ve flere end jeg får økonomi til”

Klagers mand: ”Hvem skal så gøre rent de steder nu? ” Indklagede: ”…Der er nogen, der tager ind over de steder, når der har været andre, så er det viceværterne”

Klagers mand: ”Så det er viceværten, er det så dig selv, der skal gå og gøre rent nede i [adresse hos kunde]? ” Indklagede: ”Altså det kunne det godt være eller nogle af de andre viceværter vi har”

Klagers mand: ”Ja okay, jamen jeg må sige, at jeg tror ikke helt på dine argumenter…”

Indklagede: ”Nej, men det kan jeg ikke rigtig lige gøre no- get ved, jeg er i en situation, jeg er nødt til at forholde mig. Jeg skal også gerne have et firma i morgen…”

Klagers mand: ”Jeg vil bede dig genoverveje opsigelsen, og vi kommer selvfølgelig og aflevere nøglerne og sådan nogle ting, hvis du ikke ændrer din mening. Hvis det er sådan, at du holder fast i, at hun er afskediget, så indbringer jeg sa- gen for Ligebehandlingsnævnet, fordi jeg mener, at du har afskediget min kone på grund at, at hun er gravid. ” Indklagede: ”Okay, som sagt har jeg ikke fået den oplys- ning før nu af dig, hun har i hvert fald ikke meddelt til det mig”

Klagers mand: ”Nej, men hun har meddelt det til [medar- bejder hos indklagede], som du jo arbejder tæt sammen med til daglig”

Indklagede: ”ja, men det er så ikke kommet videre, det skal jeg så lige høre, hvorfor det ikke er…”

I perioden fra februar 2015 til september 2015 har klager ifølge sine løn- sedler pr. lønperiode som minimum arbejdet 20,42 timer og maksimalt 36,30 timer pr. måned. Som følge af timetallet har klagers ferieberetti- gede løn pr. lønperiode udgjort mellem 2.348,30 kr. og 4.174,50 kr.

Klagen er modtaget den 2. december 2015 i Ligebehandlingsnævnet.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet opsagt som følge af sin graviditet og at dette er i strid med ligebehandlingsloven.

Klager har sendt klagen til Ligebehandlingsnævnet, da klager er af den opfattelse, at sagen er egnet til behandling i nævnet.

Den 10. august 2015 skrev klagers nærmeste overordnede hos indklage- de pr. sms til klager og spurgte, om klager var interesseret i at få flere trapper at gøre rent. Klager skrev tilbage og oplyste, at hun var gravid med terminsdato den 3. december 2015.

Efter at indklagede havde slået et rengøringsjob op den 27. august 2015 på internettet, meddelte indklagede til klager, at to konkrete rengørings- job ophørte. Klagers mand henvendte sig efterfølgende til de to steder, og klager fik i den forbindelse oplyst, at det fortsat var indklagede, som gjorde rent på de pågældende adresser. Indklagede forsøgte således, at få det til at lyde som om, at indklagede havde mistet kunder, uden at dette var tilfældet.

Da klager modtog meddelelse om opsigelsen den 22. september 2015, kontaktede klagers mand indklagede i et forsøg på at få indklagede til at trække opsigelsen tilbage. Dette var indklagede ikke interesseret i.

Indklagede har gjort gældende, at direktøren hos indklagede ikke var orienteret om graviditeten. Klager gør i den forbindelse opmærksom på, at oplysningen om graviditeten blev sendt til direktørens hustru, som er kontorassistent i virksomheden og medlem af bestyrelsen. Klager mener derfor, at det må antages, at pågældende medarbejder hos indklagede dagligt taler med sin mand om dispositionerne i virksomheden.

Klagers daglige kontakt til indklagede foregik altid til denne medarbej- der. Derudover er det denne medarbejder, der gennemførte ansættelses- samtalen med klager og efterfølgende orienterede hende om, at indkla- gede havde valgt at tilbyde hende en ansættelse.

Klager ønsker med klagen at opnå en godtgørelse og en eventuel genan- sættelse. I fastsættelsen af godtgørelsen bør mistede barselsdagspenge blive indregnet, da klager som følge af opsigelsen muligvis ikke kan nå at optjene arbejdstimer nok til at blive berettiget til barselsdagspenge.

Indklagede påstår principalt, at sagen skal afvises og subsidiært, at indklagede skal frifindes.

Sagen skal afvises, da sagen ikke egner sig til behandling ved Ligebe- handlingsnævnet. Klageskriftet er af uspecifik karakter og medfører, at det er nødvendigt med parts- og vidneafhøring for, at sagen kan blive afgjort. Det er nødvendigt med afhøring af indklagedes direktør og den kontorassistent, som angiveligt skulle have modtaget meddelelsen fra klager.

Det er derudover uklart, hvad klagers påstand er, og også af den grund bør sagen blive henvist til domstolene.

Indklagede bestrider, at klager er blevet afskediget på grund af gravidi- tet, idet indklagedes direktør ikke var vidende om klagers graviditet, da direktøren traf beslutningen om at afskedige klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedi- ge en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrun- det i disse forhold.

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Nævnet lægger til grund, at klager den 10. august 2015 skriftligt med- delte en kontormedarbejder hos indklagede om klagers graviditet. Ind- klagede var således bekendt med graviditeten på tidspunktet for opsigel- sen den 22. september 2015. Det er i denne forbindelse uden betydning, at meddelelsen blev sendt til en kontormedarbejder og ikke til indklage- des direktør, idet kontormedarbejderen dels var den person, klager nor- malt kommunikerede med hos indklagede, dels er hustru til indklagedes direktør.

Det er indklagede som skal bevise, at afskedigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i klagers graviditet.

Nævnet finder ikke, at klager har løftet denne bevisbyrde. Der er særligt lagt vægt på, at indklagede dels ikke har fremlagt nærmere oplysninger om det mistede kundegrundlag, og dels ikke har godtgjort, at det var klager, der blandt medarbejderne bedst kunne undværes.

Klager får derfor medhold.

Som følge af ansættelsesforholdets karakter og en afvejning af parternes interesser, finder nævnet det åbenbart ikke rimeligt eller hensigtsmæs- sigt i denne sag at kræve ansættelsesforholdet genoprettet.

Klager tilkendes derfor en godtgørelse.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fast- sættes til 30.000 kr. svarende til 9 måneders løn baseret på en gennem- snitlig månedsløn for perioden fra februar 2015 til september 2015 på 2.827,28 kr. med tillæg af feriepenge.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sa- gen.

Indklagede skal herefter betale 30.000 kr. til klager med procesrente fra den 2. december 2015, hvor sagen blev indbragt for Ligebehand- lingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2 nr. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 2 om lovens anvendelsesområde

§ 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

§ 14 om godtgørelse

§ 16, stk. 1. og 2 om underkendelse af afskedigelse

§ 16, stk. 4 om omvendt bevisbyrde

<2015-6810-56877>