Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Hjemmehjælp
Den fulde tekst

Nyt fra Ankestyrelsen - hjemmehjælp - af fuldmægtig Søren Kristensen

 

 

Ankestyrelsen har i perioden fra 30. marts til 31. juli 1999 modtaget i alt 225 afgørelser fra de sociale nævn. Det helt overvejende antal af sager har drejet sig om praktisk hjælp. Afgørelserne viser, at nævnene er meget opmærksomme på, at der skal ske en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag. Nævnene har ligeledes været opmærksomme på om kommunerne har anvendt ulovlige kriterier ved deres afgørelser om tildeling af hjemmehjælp. Endelig har nævnene i en stor del af afgørelserne påpeget, at kommunerne ikke har begrundet deres afgørelser, ligesom der i visse tilfælde har været tale om kommunale afgørelser, der var meddelt mundtligt over for borgeren - og ikke skriftligt som påkrævet.

Afgørelserne er indsendt til Ankestyrelsen i henhold til § 11, stk. 3, i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forhistorie

I brev af 30. marts 1999 anmodede Ankestyrelsen, i henhold til § 11, stk. 3, i bekendtgørelsen om retssikkerhed og administration på det sociale område (orientering til Ankestyrelsen om nævnsafgørelser af principiel eller generel betydning), samtlige nævn og Den Sociale Sikringsstyrelse om at indsende (alle) afgørelser på ovennævnte område.

Baggrunden for anmodningen var Ankestyrelsens ønske om at få belyst praksis i nævnene før Ankestyrelsens behandling af eventuelle sager af principiel eller generel betydning.

Ankestyrelsen har herefter i perioden fra 30. marts til 31. juli 1999 modtaget i alt 225 afgørelser. Afgørelserne er - med undtagelse af Bornholms Amt og Vejle Amt der i ovennævnte tidsrum ikke har truffet afgørelser på området - indsendt fra samtlige nævn.

De første 120 af disse afgørelser ligger til grund for Ankestyrelsens pressemeddelelse af 1. juli 1999 samt Social Meddelelse C-7-99, der blev udsendt den 15. juli 1999.

Ankestyrelsen har nu gennemgået de sidste 105 afgørelser. Som opfølgning og supplement til SM C-7-99 gengives her kort resultaterne af den samlede gennemgang af alle 225 afgørelser.

Resultater

I ca. 42% af afgørelserne har nævnene hjemvist sagerne til ny kommunal behandling og afgørelse. Hjemvisning er typisk sket i sager, hvor der ikke har været tilstrækkelige oplysninger om borgerens helbredstilstand eller om borgerens evne til selv at klare nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

Ligeledes er der sket hjemvisning af de kommunale afgørelser, hvor der ikke er foretaget en konkret og individuel vurdering, jf. servicelovens § 75, herunder en konkret stillingtagen til, hvorvidt en borger selv er i stand til at klare de nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Endelig er der sket hjemvisning i sager, hvor kravet om skriftlighed ved afgørelserne ikke var opfyldt, jf. servicelovens § 110.

I ca. 25% af afgørelserne har nævnene pålagt kommunerne at yde hjemmehjælp, fordi borgeren eller eventuelt andre i husstanden ikke har været i stand til at udføre de nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. I visse tilfælde er dette forhold fremgået af kommunernes visitationsskemaer. Kommunerne har imidlertid givet afslag, typisk under henvisning til ulovlige kriterier, som at borgeren ikke samtidig havde behov for personlig pleje eller at borgeren var psykisk velbevaret med stor egenomsorgsevne, og således selv kunne finde andre løsningsmodeller, fx ved at træffe aftale med et hjemmeservicefirma, se SM C-7-99, sag nr. 3, 4, 5 og 6.

Nævnene har tiltrådt ca. 33% af de kommunale afgørelser. Dette er typisk sket i tilfælde, hvor kommunerne ved afslag på praktisk hjælp har foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens helbredsmæssige forhold, herunder hvorvidt borgeren selv eller en anden person i husstanden (typisk en rask ægtefælle) er i stand til at klare de nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, se SM C-7-99, sag nr. 7 og 8.

For så vidt angår de forvaltningsmæssige aspekter i afgørelserne har nævnene i en stor del af afgørelserne kritiseret kommunerne for, at principperne i forvaltningslovens § 24 om begrundelse, herunder angivelse af de hovedhensyn, der har ligget bag skønsudøvelsen i kommunen, ikke har været opfyldt. Dette gælder uanset om nævnene har truffet afgørelse om hjemvisning, pålagt kommunerne at yde hjemmehjælp eller har tiltrådt de kommunale afgørelser.

Ligeledes er der - som ovenfor anført - sket hjemvisning i en række afgørelser, idet kravet om skriftlighed, jf. servicelovens § 110, ikke har været opfyldt.

Ses der isoleret på de sidste 105 afgørelser, som Ankestyrelsen har gennemgået, kan det fastslås, at de tendenser og retningslinier, der kan uddrages af SM C-7-99 af 15. juli 1999 (og Ankestyrelsens pressemeddelelse af 1. juli 1999) fortsat er typiske.

Konklusion

Samlet set må det således konkluderes, at nævnene har været meget opmærksomme på om kommunerne har foretaget en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag. Nævnene har ligeledes været meget opmærksomme på om kommunerne har anvendt ulovlige kriterier i deres afgørelser. Er der ikke foretaget en konkret og individuel vurdering, har sagen ikke været tilstrækkeligt oplyst, eller er der anvendt ulovlige kriterier er de kommunale afgørelser enten blevet hjemvist eller ændret, således at kommunerne er blevet pålagt at yde hjemmehjælp. Krav om begrundelse og skriftlighed har også været fremhævet.

Endvidere må det konkluderes, at der er god overensstemmelse mellem de sociale nævns afgørelser. Der er lagt vægt på de samme kriterier og den praksis, der kan udledes af afgørelserne, er meget ensartet.

Afslutningsvis kan det oplyses, at Ankestyrelsen ved redaktionens slutning har modtaget 11 klager med anmodning om principiel behandling. Heraf har Ankestyrelsen antaget 3 sager med henblik på behandling af spørgsmålet om praktisk hjælp sammenholdt med kommunens kvalitetsstandard og 1 sag er antaget til behandling af et principielt forvaltningsretligt spørgsmål om fuldmagtsforhold.