Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - kommune - ej medhold

J. nr. 2016-6811-00460

En kvinde blev afskediget fra sin stilling som jurist i en kommune. I sagen var der ikke fremlagt oplysninger, som indikerede, at klagers køn havde haft en betydning. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder for, at hendes køn havde haft hel eller delvis betydning i forbindelse med kommunes afskedigelse af hende eller i perioden op til afskedigelsen.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som jurist i den indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som jurist i den indklagede kommune.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. november 2013 ansat som jurist i den juridiske afdeling hos den indklagede kommune.

I efteråret 2015 holdt klager og klagers nærmeste leder flere samtaler vedrørende klagers ansættelse, hvor dagordenerne bl.a. var klagers kommunikation, adfærd og samspil med kollegaer.

Ved et møde den 25. september 2015 fik klager en tjenstlig påtale som følge af hendes uønskede adfærd.

Den 14. december 2015 blev klager indkaldt til tjenstlig samtale den 17. december 2015. Det fremgår bl.a. af den skriftlige indkaldelse:

”Baggrunden for den tjenstlige samtale er din kommunikationsform, og den mistillid du udtrykker til din [leder] og den øvrige ledelse i [indklagede kommune] i den mail du har sendt den 8. december 2015 til [leder] vedr. rettelser til referat fra jeres samtaler den 25. september 2015 og 16. november 2015.

Din adfærd og kommunikation er tidligere påtalt ved samtale den 25. september 2015, og [leder] har meddelt dig hvilke forventninger han fremadrettet har til din adfærd og kommunikation.

Det overvejes på den baggrund, om der fremadrettet er tillid til dig, og samtalen vil være en del af den samlede vurdering omkring om der indledes uansøgt afsked. ”

Den 16. december 2015 sendte klager en mail til sin leder, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”Har modtaget brev i e-boks om afskedigelse, og har ikke brug for afskedigelsessamtale. Forventer fritstilles i opsigelsesperioden, da du tydeligvis med dit kropssprog og hele din arbejdsform viser du ikke har ønske om at samarbejde med mig mere.

Sygemelding i morgen. ”

Af brev af 17. december 2015 fra indklagede til klager fremgår bl.a. følgende:

”Du var indkaldt til tjenstlig samtale i dag kl. 11.00, og i forlængelse af den indkaldelse har [leder] modtaget en mail fra dig den 16. december 2015, hvori du sygemelder dig, opsiger din stilling og ønsker ved raskmelding at blive fritstillet.

I den forbindelse skal [indklagede kommune] herved bekræfte din opsigelse, og da du har 1 måneds opsigelsesvarsel til fratræden ved en måneds udgang, vil fratrædelse ske den 31. januar 2016. ”

Klager og indklagede korresponderede herefter skriftligt i perioden fra den 18. december 2015 og frem til begyndelsen af januar 2016. I korrespondancen fastholdt klager, at indklagedes brev af 14. december 2015 var at betragte som indklagedes afskedigelse af hende, imens indklagede fastholdt, at klagers mail af 16. december 2015 skulle betragtes, som klagers egen opsigelse.

Den 2. januar 2016 sendte klager en mail til indklagede med de klagepunkter, som klager samme dag sendte i en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Ved brev af 8. januar 2016 sendte indklagede en påtænkt opsigelse til klager. Af den påtænkte opsigelse fremgår bl.a. følgende:

”Den påtænkte opsigelse er begrundet i, at [indklagede Kommune] har mistet tilliden til et fortsat samarbejde med dig, på grund af illoyalitet og den mistillid du har udtrykt til din [leder], samt til øvrige ledere i [indklagede kommune]. Din uprofessionelle kommunikationsform samt usande beskyldninger er ligeledes skærpende omstændigheder.

Det er [indklagede kommunes] opfattelse, at du med forholdene, som beskrevet nedenfor har misligholdt dit ansættelsesforhold, og det er særlig bebyrdende, da du er ansat som jurist og burde kende til offentlige ansattes tjene stepligter i ansættelsesforholdet. ”

I brevet af 8. januar 2016 om den påtænkte opsigelse blev der endvidere henvist til punkter som ”mistillid til ledere i [indklagede kommune]”, ”usandheder og beskyldninger” og ”uprofessionel kommunikationsform”.

Det fremgår endelig af brevet, at klager blev opsagt med sædvanligt opsigelsesvarsel til udgangen af april måned 2016. Klager blev fritaget fra tjeneste i opsigelsesperioden, men i tilfælde af at hun tiltrådte andet arbejde i perioden, skulle hun opsige sin stilling hos indklagede.

Klager blev opsagt den 25. januar 2016.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun i forbindelse med sin afskedigelse og forløbet op til afskedigelsen, har været udsat for diskrimination, idet hun var eneste kvinde i magtspillet og den eneste, som blev chikaneret og afskediget.

Klagen er begrundet i, at klager som den eneste medarbejder i forløbet op til afskedigelsen blev kritiseret, og at hun skulle udvise mere empati end en mand. Derudover blev hun benævnt ”frustreret” i en rapport sendt fra hendes chef til økonomiudvalget i den indklagede kommune.

Klager har i forbindelse med klagen udarbejdet et persongalleri:

Klager. Hun blev i november 2013 ansat hos indklagede i den juridiske afdeling. Klager blev ansat til varetagelse af opgaver såsom køb og salg af fast ejendom, mangler ved fast ejendom, tinglysning, gældsbreve, lejekontrakter, aflysning af deklarationer, retssager mv. Klager har arbejdet med fast ejendom i 25 år i ejendomsadministration og også som advokat.

Kommunaldirektøren i den indklagede kommune.

Centerchef A er chef i den juridiske afdeling, hvor klager var ansat.

Centerchef B er chef i den indklagede kommunes afdeling for trafik og ejendomme. Han havde på intet tidspunkt, hverken et ønske eller en vilje til at samarbejde med klager.

Ekstern landinspektør. Han har i årevis lavet arbejde sammen med vejingeniørerne i den kommunale afdeling for trafik og ejendomme, uden at vejingeniørerne har bedt om tilbud på opgaverne. De store landinspektøropgaver skulle efter reglerne have været i udbud.

Klager blev som led i et lille organisatorisk eksperiment placeret som formand i en arbejdsgruppe, der gav hende håndog halsret til at styre afdelingen for trafik og ejendomme.

Klager havde tidligere været projektleder på et stort projekt vedrørende køb og salg af kommunale skove. Dette projekt var blevet afsluttet.

Da klager blev formand i arbejdsgruppen, gik centerchef B til modangreb og indgav adskillige klager til centerchef A om klager. Klagerne vedrørte et møde med en borger, som klager havde deltaget i sammen med centerchef B. I mødet deltog ligeledes borgerens mand og borgerens advokat.

Klagerne fra centerchef B handlede om, at klager til mødet ikke havde været empatisk nok. Det er klagers opfattelse, at det er kønsdiskriminerende at forvente mere empati fra en kvinde end fra en mand. Klagen havde baggrund i, at centerchef B ikke havde til hensigt at lade sig styre af klager eller samarbejde med klager.

Derudover omtalte centerchef B til flere medarbejdere i afdelingen for trafik og ejendomme, at klager skulle have været for large, da hun købte jord af en konkret familie.

En anden person indgav en klage til økonomiudvalget på vegne af den eksterne landinspektør. Landinspektøren mente også, at klager havde været for large, da hun opkøbte jord af den konkrete familie. En redegørelse viste, at klager ikke havde været for large ved de kontrakter, som klager havde indgået.

Allerede da klager kun havde været kortvarigt ansat, klagede den eksterne landinspektør til borgmesteren over klager. Klagen omhandlede, at klager havde indhentet to tilbud på en landinspektøropgave. Den eksterne landinspektør vidste som følge heraf ikke, hvad han som lokal forretningsdrivende skulle gøre. Landinspektøren var ikke interesseret i, at han skulle til at afgive tilbud på alt, hvad han lavede for kommunen, og at landinspektøropgaver ved større projekter skulle komme i udbud.

Den eksterne landinspektør brugte ifølge klager uforholdsmæssig meget tid på at klage over klager både til den umiddelbare chef og til politikerne i økonomiudvalget. Klager mødte personligt op til et møde i udvalget for at redegøre for det, som hun havde lavet. Under dette møde sad landinspektøren og var synligt vred på klager.

Klager blev bedt om at lave mange redegørelser til centerchef A. Centerchef A gengav ikke kl agers argumenter i en redegørelse til økonomiudvalget. Han nævnte i stedet, at klager havde været frustreret.

Det er klagers opfattelse, at betegnelsen ”frustreret” er kønsdiskriminerende. Klager finder det derudover påfaldende, at hun var den eneste kvinde i denne magtkamp, og at det kun var hos hende, at der faldt brænde ned.

Centerchef A begyndte herefter at chikanere klager. Eksempelvis skulle klager lave redegørelser om alt, hvad klager foretog sig. Klager blev derudover også indkaldt til ugentlige møder, hvor hun skulle redegøre for alt, hvad hun havde lavet. Dette var ren chikane.

I forbindelse med en af mødeindkaldelserne skrev centerchef A i sin åbne kalender, at mødet handlede om, at kommunaldirektøren havde sagt, at en politiker havde udtalt, at klager havde virket belærende under økonomiudvalgsmøder. Det fremgik endvidere af mødeindkaldelsen, at centerchef A fandt klagers optræden under budgetmøder krakilsk.

Flere af klagers kollegaer i den juridiske afdeling udtalte, at det var en uheldig fremgangsmåde. Kollegaerne var klar over, at centerchef A´s kropssprog og fremgangsmåde var i højeste chikane-mode.

Klager ser ikke sig selv som superdiplomatisk, men hvis en chef ikke kan se en magtkamp, så skal han ikke være chef. Hvis en chef bukker sig i kugleregnen, rammer kuglerne den medarbejder, som står bagved. Hvis chefen så samtidig begynder at skyde på medarbejderen, så fratages chefen retten til at kalde sig for mand.

Klager blev få dage før jul indkaldt til en samtale om sin ageren. Det blev i den forbindelse nævnt, at centerchef A ville vurdere, om klager skulle afskediges, og klager kunne derfor tage en tillidsmand med. Det var dermed en afskedigelsessamtale, som indeholdt alle de elementer en afskedigelsessamtale indeholder.

Kommunen fastholdt i deres magtarrogance, at klagers mail af 16. december 2015 var hendes egen opsigelse. Mailen af 16. december 2015 kan ikke tolkes som om, at klager selv har opsagt sin stilling.

Indklagede gør principielt gældende, at sagen skal afvises. Indklagede gør subsidiært gældende, at der skal ske frifindelse.

Sagen skal afvises, da klager og indklagede er uenige om de faktiske omstændigheder. En fastlæggelse af faktum kan kun ske ved bevisførelse i form af mundtlige partsog vidneforklaringer, og det kan kun ske, hvis sagen indbringes for domstolene.

Klager har ikke på noget tidspunkt under sin ansættelse eller i forbindelse med sin afskedigelse været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

I den juridiske afdeling, hvor klager var ansat, er der ansat 11 medarbejdere. Heraf er syv jurister, tre administrative medarbejdere og en socialrådgiver. 9 ud af de 11 jurister er kvinder. De ansattes anciennitet er mellem 5 og 37 år med et gennemsnit på 14½ år. Klager blev ansat i november 2013 og havde således en anciennitet på omkring to år.

Ifølge centerchef A forløb klagers ansættelsesforhold uproblematisk i perioden fra november 2013 til september 2015. Klager virkede både flittig, arbejdsom og kompetent, og hverken centerchef A eller kollegaer havde noget at udsætte på klager. Som følge heraf kom hele forløbet, der begyndte i september 2015 og som blev afsluttet med afskedigelsen af klager den 25. januar 2016, helt bag på centerchef A.

I september 2015 blev centerchef A opmærksom på, at klagers adfærd og kommunikation med andre chefer gav samarbejdsproblemer.

I begyndelsen af september 2015 rettede kommunens klimaog planchef henvendelse til centerchef A og gav udtryk for, at samarbejdet med klager ikke fungerede tilfredsstillende. Der havde været en konkret sag om mulig salg af en ejendom, som klager muligvis havde håndteret uheldigt. Der blev holdt et rundbordsmøde herom, hvor klager også deltog.

Som følge af dette bad centerchef A den 7. september 2015 klager om at mødes med ham den følgende dag, hvor de bl.a. skulle drøfte samspillet mellem klager og to andre afdelinger i kommunen.

Klager sendte en skriftlig redegørelse til indklagede. Der blev ikke holdt et møde mellem klager og centerchef A, idet klager afslog dette ved i stedet at sende sin redegørelse i en mail til centerchef A.

Det er indklagedes opfattelse, at klagers mail var i en meget afvisende tone, idet klager forklarede, at det var de andre chefer og kollegaer, der var skyld i det anstrengte samspil.

Den 15. september 2015 blev der dog holdt et dialogmøde mellem klager, centerchef A, klimaog planchefen og en medarbejder fra klimaog planafdelingen. Til dette møde blev der aftalt fremtidige samarbejdsprocedurer, herunder at samarbejdet skulle foregå i en god tone.

Den eksterne landinspektør er en væsentlig samarbejdspartner for indklagede. I det omfang indklagedes opgaver til landinspektørfirmaer økonomisk overstiger visse grænser, følger indklagede reglerne om EU-udbud og tilbudsloven.

Klager sendte den 16. september 2015 en mail til den eksterne landinspektør, hvori hun beskyldte ham for at udøve chikane mod hende, udvise manglende samarbejdsvilje, og derudover beskyldte hun ham for at være synligt ophidset og vred på hende.

Landinspektøren henvendte sig efter modtagelsen af denne mail til kommunens 1. viceborgmester, idet han fandt klagers tone belastende for samarbejdet med kommunen. Kommunes 1. viceborgmester er også medlem af økonomiudvalget, og han fandt også klagers mail og sprogbrug for kritisabel. Han bad den 17. september 2015 borgmesteren og kommunaldirektøren se på sagen. Centerchef A indkaldte samme dag klager til en samtale.

Centerchef A og klager holdte et møde den 17. september 2015, hvor centerchef A oplyste til klager, at han havde forståelse for, at klager kunne opleve samarbejdet med landinspektøren som frustrerende. Han tilkendegav dog samtidig, at klager som offentlig ansat måtte have en mere sober kommunikation. Centerchef A fortalte derfor klager om sine forventninger til klagers fremadrettede kommunikationsform og adfærd over for eksterne samarbejdspartnere.

Den 10. oktober 2015 skrev centerchef A en redegørelse til kommunens økonomiudvalg vedrørende de rejste kritikpunkter om klager. I denne mail skrev centerchef A, at der mellem klager og landinspektøren var udviklet en kommunikation, som ikke var befordrende for samarbejdet, og at klager havde givet udtryk for personlige vurderinger af landinspektøren. Han skrev endvidere, at uanset om årsagen hertil skulle findes i nok så forståelige, ophobede frustrationer over, at samarbejdet ikke forløb på en ønsket måde, var der tale om en absolut uhensigtsmæssig og uprofessionel optræden fra en kommunal medarbejders side.

Indklagede har under sagens behandling i nævnet opfordret klager til at oplyse, om hendes påstand om, at hun er blevet benævnt ”frustreret”, sigter til ovenstående redegørelse.

Klager havde desuden over for nogle lodsejere oplyst, at hun havde fået en ny bemyndigelse fra økonomiudvalget, og hun havde herved forhøjet et tilbud fra 25.000 kr. til 50.000 kr. Klager har til indklagede forklaret, at hun godt vidste, at dette var usandt, men at hun blot brugte oplysningen om bemyndigelsen som begrundelse for at forhøje tilbuddet til lodsejerne. Centerchef A havde i den forbindelse påpeget over for klager, at forhøjelsen lå inden for den eksisterende ramme for økonomiudvalgets tidligere bemyndigelser, og at hun som kommunalt ansat var underlagt en sandhedspligt.

På baggrund af ovenstående tildelte centerchef A klager en mundtlig påtale klager den 17. september 2016. Dagen efter sendte klager en mail til den eksterne landinspektør, hvori hun antydede, at landinspektøren kunne ifalde erstatningsansvar på grund af sit, ifølge klager, mangelfulde arbejde i en konkret sag.

Den 18. september 2015 sendte centerchef A en mail til klager om, at klager ikke længere måtte skrive til landinspektøren, uden at hun havde aftalt det med centerchef A. Centerchef A oplyste i samme forbindelse til klager, at han fandt hendes seneste kommunikation med landinspektøren for uhensigtsmæssig i den foreliggende situation, hvor de skulle have ”toget op på sporet”. Han bad hende endvidere forstå, at han forventede, at hun ville agere i overensstemmelse med hans instruktioner i denne sag, og at der skulle kommunikeres på en neutral og ikke konfliktoptrappende måde.

På dette tidspunkt fandt centerchef A det fortsat muligt for klager at rette op med hensyn til samarbejde, kommunikation og adfærd over for samarbejdspartnere, idet hun var en dygtig og flittig medarbejder.

Den 23. september 2015 indkaldte centerchef A klager til en samtale samme dag. Samtalen blev holdt som følge af kommunaldirektøren og centerchef B´s henvendelser til centerchef A, og på baggrund af centerchef A´s egne observationer af klagers kommunikation og adfærd.

Mødet blev holdt, idet kommunaldirektøren havde fortalt centerchef A, at økonomiudvalgets medlemmer var ved at være trætte af den måde, klager fremlagde sager på for politikerne. Derudover havde centerchef B klaget over klagers uprofessionelle måde at tackle et møde med lodsejerne på. Centerchef B havde oplevet, at mødet med lodsejerne ikke havde været rart for nogen af parterne på grund af klagers fremfærd over for lodsejerne. Det er dette møde med lodsejerne, som klager refererer til, når hun oplyser, at hun skulle være blevet beskyldt for manglende empati til et møde. Indklagede kan ikke genkende, at der skulle have været udtalt noget om klagers adfærd, der skulle kunne tolkes som kønsdiskriminerende, på dette møde.

Til mødet den 25. september 2015 var det centerchef A´s opfattelse, at klager ikke reflekterede over, at andre fandt hendes samarbejdsform for problematisk. I stedet var det centerchef A´s indtryk, at klager havde mere travlt med at fremhæve andres fejl. Mødet blev afsluttet med, at det blev aftalt, der skulle holdes et opfølgningsmøde 6 uger senere.

Det fremgår af referat fra mødet, at centerchef A gav klager en tjenstlig påtale kombineret med instruktion om fremtidig adfærd.

Den 16. november 2015 blev der holdt et opfølgningsmøde vedrørende den tjenstlige påtale den 25. september 2015. Centerchef A oplyste til mødet, at han ikke siden den 25. september 2015 havde hørt noget ufordelagtigt om klager.

Klager oplyste til mødet, at hun også selv havde lagt sagen bag sig. Det var derfor centerchef A´s oplevelse, at sagen var afsluttet.

Centerchef A udarbejdede herefter udkast til referat til samtaler den 25. september 2015 og den 16. november 2015. Referaterne blev fremsendt pr. mail til klager den 7. december 2015.

Klager sendte den 8. december 2015 sine bemærkninger til referaterne til centerchef A. Centerchef A syntes, at klager ved sin mail kritiserede centerchef A og ledelsens faglige og ledelsesmæssige kompetencer. Derudover anførte klager i mailen, at kommunen i visse sammenhænge optrådte imod almindelig redelig, økonomisk handlemåde for en kommune og imod tilbudsloven i større sager.

Som følge af denne mail bad centerchef A´s kommunens personaleafdeling om at indkalde klager til en tjenstlig samtale den 17. december 2015.

Klagers mail af 14. december 2015 forstod centerchef A og personaleafdelingen umiddelbart således, at hun selv ønskede at opsige sin stilling forinden at indklagede besluttede, om man ville indlede procesdure om uansøgt afsked mod hende på grund af mistet tillid eller ej.

Ved sindet-skrivelse af 8. januar 2016 meddelte indklagede til klager, at kommunen påtænkte at afskedige hende.

Centerchef A har oplyst, at han finder klagers beskrivelse af hans optræden i forhold til hende både misvisende og forkert. Centerchef A oplever det som kønsdiskriminerende mod ham, når klager udtaler, at centerchef A ”fratages retten til at kalde sig mand”.

Klager har ikke været udsat for nogen ”chefchikane” eller for at være ”den eneste kvinde i en magtkamp”.

Der er ikke noget kønsdiskriminerende i ord såsom ”frustrerende”, ”uempatisk” eller ”kedelig”, og disse udtryk, ikke er anvendt i en sammenhæng eller på en måde, der relaterer sig til klagers køn eller andre kvinder.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige partsog vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Nævnet finder ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder. Nævnet har lagt vægt på, at der ikke i sagen er fremlagt oplysninger, som indikerer, at klagers køn har haft hel eller delvis betydning i forbindelse indklagedes afskedigelse af klager eller i perioden op til afskedigelsen.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2 nr. 3 om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1 om klagebehandling

§ 12, stk. 1 om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 1 om lovens anvendelsesområde

§ 4 om forbud mod forskelsbehandling

§ 16 a om delt bevisbyrde

<2016-6811-00460>