Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - etnisk oprindelse - handicap - afskedigelse - repressalier - uddannelse - ej medhold

J. nr. 2015-6811-52729

En mand i skolepraktik under en erhvervsuddannelse blev udmeldt af praktikken, da han ikke fulgte proceduren for sygemelding. Indklagede mente på baggrund af mandens udeblivelse ikke, at det var muligt at fortsætte samarbejdet. Manden havde tidligere klaget til Ligebehandlingsnævnet over indklagede. Der var ikke påvist faktiske omstændigheder der tydede på, at det tidligere fremsatte krav om ligebehandling havde betydning for beslutningen om at udmelde manden af skolepraktikken. Der forelå heller ikke omstændigheder, der tydede på, at manden i øvrigt var blevet udsat for ufordelagtig behandling i strid med ligebehandlingsloven og/eller forskelsbehandlingsloven.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påståede repressalier i forbindelse med, at klager blev udmeldt af skolepraktik efter at have klaget over forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven og/eller forskelsbehandlingsloven.

Sagsfremstilling

Klager, der er af polsk oprindelse, var primo 2013 i skolepraktik hos indklagede under en erhvervsuddannelse inden for kontoruddannelsen. Han gennemførte ikke praktikken.

Ved brev af 21. januar 2015 orienterede Civilstyrelsen indklagede om, at styrelsen samme dag havde afslået klagers ansøgning om fri proces til en retssag mod indklagede. Klager ønskede at føre en sag mod indklagede med påstand om, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af handicap i form af sin kroniske sygdom og ordblindhed, idet han ikke var blevet tilbudt mentorordning.

På møde den 8. april 2015 traf Ligebehandlingsnævnet afgørelse om, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke blev tildelt en mentor, mens han var i skolepraktik primo 2013. Nævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at indklagede ved sin vurdering af, om han tilhørte målgruppen for mentorordningen, helt eller delvist havde tillagt det betydning, at han var ordblind og havde allergi, og at hans nationale oprindelse var polsk.

En praktikpladskonsulent hos indklagede skrev efterfølgende en mail til en specialkonsulent hos Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling på baggrund af, at klager havde henvendt sig for at søge optagelse i skolepraktik igen. Mailen, der er udateret, angik spørgsmålet om dokumentation for, at klager var aktivt søgende samt fagligt og geografisk mobil. Samtidig skulle indklagede være sikker på, at klager var raskmeldt. Der skulle på baggrund af disse oplysninger laves en egnethedsvurdering. Af mailen fremgik endvidere blandt andet følgende:

”I tilfælde af at jeg skal optage ham, så er det vores holdning, at vi ikke har fysisk plads her i [A by], og vi må derfor henvise ham til [B by] eller en af de andre byer – er det plausibelt? Og eftersom han jo har været flittig ved tastaturet til både ministerie, fagligt udvalg og MANGE skoler, er hans rygte jo løbet ham i forvejen, og hvad hvis der heller ikke er plads andre steder?

Ja undskyld – mange spørgsmål, men vi skal bare ikke risikere mere med ham han har jo holdt os rigeligt beskæftiget i det forgangne års tid…”

Ved brev af 11. juni 2015 oplyste indklagede klager om, at Undervisningsministeriet havde vurderet, at klager var berettiget til at blive optaget i skolepraktik igen, og at han skulle møde mandag den 15. juni 2015 kl. 9 i praktikcentret hos indklagede. Indklagede gjorde i brevet opmærksom på, at klager skulle følge gældende regler for elever i skolepraktik. Indklagede præciserede, at klager kun ville få dette eneste tilbud om optagelse i skolepraktik, og tilbuddet ville bortfalde, hvis han ikke mødte op.

Den 16. juni 2015 blev der afholdt elevsamtale mellem klager og afdelingslederen hos indklagede. Det fremgår af referatet, at klager fredag den 12. juni 2015 meddelte, at han ikke kunne møde mandag den 15. juni 2015, da han skulle på ambassaden i København. Han mødte alligevel fysisk op mandag kl. 11.45, efter at han havde været ved lægen og ikke i København som oplyst. Klager skulle have underrettet indklagede om, at han var sygemeldt. Det blev aftalt, at klager fremadrettet skulle sygemelde sig inden kl. 8.30, hvis han var fraværende, og at han skulle forelægge dokumentation for lægebesøg. Proceduren for sygemelding er oplyst i indklagedes håndbog. Hvis klager ikke overholdt aftalen, ville han modtage advarsel nummer to og derefter blive bortvist.

Der blev samme dag indgået en skoleaftale med klager om seks måneders skolepraktik hos indklagede. I aftalen fremgår om baggrunden for optagelse ”Afsluttet sag i tvistighedsnævnet”.

Den 17. juni 2015 kl. 07:49 sendte klager en e-mail til indklagede om, at han var syg og forventede at være tilbage et par dage senere.

Indklagede svarede ved e-mail kl. 9:03, at klager for at sygemelde sig skulle ringe på det udleverede nummer som aftalt dagen forinden og som nævnt i håndbogen, der var udleveret til klager ligeledes dagen forinden. Indklagede citerede i mailen følgende afsnit fra håndbogen:

Sygdom

Bliver eleven forhindret i at møde på arbejde, skal der ringes til en vejleder inden kl. 8.30 på telefon [telefonnummer].

Det er ikke gyldigt fravær at sende sms til vejleder eller kollega.

Eleven aftaler med vejleder, hvornår der skal ringes igen ved længerevarende sygdom.

Ved skoleophold skal man ringe til Praktikcentret og sende mail til [mailadresse] og er man i forlagt undervisning

/praktik skal man ringe både til virksomheden og Praktikcentret.

Ved sygdom over 3 dages varighed kan der forlanges lægeattest, men det er individuelt. Udgifterne i forbindelse hermed betales af Praktikcentret".

Indklagede oplyste endvidere, at klager ville modtage skriftlig advarsel nummer to for ulovlig udeblivelse, da han ikke havde overholdt reglerne omkring sygemelding.

Indklagede oplyste også, at indklagede samme dag ville bede klagers læge om en mulighedserklæring og dokumentation for sygdom.

Klager besvarede indklagedes mail kl. 12:50. Klager oplyste, at man gerne må melde sig syg via sms eller lignende og henviste til en dom fra Vestre Landsret. Klager citerede følgende fra en netavis:

Chefen må ikke fyre en medarbejder, som melder sig syg via sms. Også selv om beskeden ikke gik til chefen.

Må chefen fyre en medarbejder, som melder sig syg ved at sende en sms? Nej, siger Vestre Landsret…”

På baggrund af mailen fra klager udarbejdede indklagede en advarsel 2 den 17. juni 2015. Det fremgår blandt andet heraf, at der var tale om ulovligt fravær, idet klager havde sendt mail om sygemelding samme dag, hvorimod der ved fravær skulle gives telefonisk besked. Fremadrettet skulle klager ved fravær sygemelde sig inden kl. 8.30 og dokumentere lægebesøg. Hvis dette ikke blev overholdt, ville klager blive bortvist. Advarslen er underskrevet af afdelingslederen hos indklagede. Den er ikke underskrevet af klager.

Den 18. juni 2015 anmodede indklagede klagers læge om dokumentation for, at klager var syg og ikke kunne møde på arbejde onsdag den 17. juni 2015. De ønskede desuden dokumentation for, at klager var ved læge mandag den 15. juni 2015 og tirsdag den 16. juni 2015. Indklagede oplyste, at klager havde ønsket dokumentation for, at han kunne få nedsat arbejdstiden, da han ikke kunne arbejde 37 timer om ugen. Indklagede ønskede lægens vurdering af, om klager var arbejdsmarkedsparat.

Samme dag sendte klager en mail til indklagede, hvori han klagede over advarsler modtaget af afdelingslederen af praktikcentret. Den første advarsel var uberettiget, idet klager var syg. Dette kunne dokumenteres, da klager havde været ved lægen. Den anden advarsel var også uberettiget, idet klager havde skrevet til afdelingslederen på praktikcentret og oplyst, at han var syg. Han havde ingen andre muligheder end at melde sig syg via e-mail. Han henviste igen til dommen fra Vestre Landsret og oplyste, at han forventede, at begge advarsler blev trukket tilbage.

Søndag den 21. juni 2015 oplyste klager indklagede om, at han fortsat var syg, og at han forventede at være tilbage torsdag den 25. juni 2015. Den 24. juni 2015 oplyste klager i en mail til indklagede, at han ikke kunne nå at blive rask til dagen efter. Han var derfor fortsat sygemeldt.

Ved brev af 29. juni 2015 blev klager udmeldt af skolepraktikken på baggrund af ulovlig udeblivelse med virkning fra den 30. juni 2015. Indklagede redegjorde i brevet for forløbet op til udmeldelsen.

Den første advarsel vedrørte ulovlig udeblivelse mandag den 15. juni 2015. Klager havde underskrevet denne advarsel.

Indklagede valgte ikke at sende den anden advarsel, idet de ønskede at give den personligt til klager for på samme tid at forklare alvoren heraf.

Fredag den 26. juni 2015 sendte indklagede den anden advarsel til klager, idet han ikke var fremmødt personligt.

Indklagede vurderede på den baggrund, at klager ikke opfyldte EMMAkriterierne i § 111 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, da det blev vurderet, at han ikke kunne fungere på arbejdsmarkedet, når han ikke kunne forstå og følge en konkret vejledning omkring sygemelding, og da klagers efterfølgende adfærd ikke var acceptabel adfærd på arbejdsmarkedet.

I lægeattest af 1. juli 2015 blev det oplyst, at klager havde været til konsultation den 15. og 18. juni 2015, idet han var betydeligt generet af allergi. Lægen fandt, at der ikke var behov for nedsat arbejdstid på baggrund af allergien. I perioder kunne der være svære symptomer med behov for kortere sygemelding. Lægen vurderede, at der sandsynligvis også var en funktionel komponent, som klager ikke umiddelbart havde forståelse for. Det lå ikke inden for attestens rammer at vurdere, om klager var arbejdsmarkedsparat. Han havde dog store udfordringer i forhold til at indgå på arbejdsmarkedet på normale vilkår.

På baggrund af en klage over praktikcentret hos indklagede skrev Folketingets Ombudsmand til klager den 8. oktober 2015. Klagen vedrørte, at klager havde fået to advarsler i forbindelse med sygefravær, og at han var blevet udmeldt fra den 1. oktober 2014 til den 15. juni 2015. Klager havde indbragt en sag for Det faglige Udvalg/Tvistighedsnævnet. Ombudsmanden bemærkede, at han ikke ud fra de tilsendte oplysninger kunne se, at indklagede havde taget stilling til de forhold, som klager havde anført i klagen til ombudsmanden, herunder oplysningerne om at den første advarsel, som klager modtog, vedrørte forhold fra tiden før, han begyndte på praktikcentret. Ombudsmanden kan ikke behandle klager over forhold, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse. Efter praksis tager ombudsmanden normalt heller ikke stilling til forhold, som myndigheden ikke selv har haft lejlighed til at tage stilling til. Herefter besluttede ombudsmanden ikke at iværksætte en ombudsmandsundersøgelse i anledning af klagen. Ombudsmanden sendte kopi af brevet og af klagen til indklagede som en anmodning fra klager om, at indklagede skulle tage stilling til de forhold vedrørende de enkelte advarsler, som klager havde anført i klagen til ombudsmanden.

Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 10. november 2015.

Ved brev af 17. december 2015 fra Uddannelsesnævnet blev klager oplyst om, at Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser ikke fandt grundlag for at tilsidesætte praktikcentrets fornyede afgørelse af 18. november 2015, hvor praktikcentret fastholdt udmeldelsen af klager af skolepraktikken pr. 30. juni 2015.

På baggrund af klage over manglende partshøring og manglende passende varsel i forbindelse med udmeldelse af skolepraktikforløbet skrev Folketingets Ombudsmanden den 16. juni 2016 til klager. Ombudsmanden besluttede ikke at iværksætte en nærmere undersøgelse i anledning af klagen, idet det var vurderingen, at der ikke var udsigt til, at ombudsmanden kunne hjælpe klager med at opnå et andet og bedre resultat i relation til myndighedernes vurdering af, om klager opfyldte de egnethedskrav, der stilles til uddannelsen. Som følge heraf ville Ombudsmanden heller ikke foretage en nærmere undersøgelse af myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med afgørelsen om udmelding. Det Faglige Udvalg for Kontoruddannelser havde ved afgørelse af 17. december 2015 stadfæstet indklagedes afgørelse om udmeldelse af klager fra skolepraktikforløbet, idet udvalget ikke havde fundet grundlag for at tilsidesætte indklagedes egnethedsvurdering. På baggrund af indsigelser fra klager fastholdt både indklagede og Det Faglige Udvalg deres afgørelser. Uddannelsesnævnet havde ikke truffet afgørelse i sagen, men havde alene ydet sekretariatsmæssig bistand til Det Faglige Udvalg.

I mail af 4. juli 2016 på baggrund af mail samme dag fra klager oplyste Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at de ikke så sig i stand til at foretage sig yderligere i sagen, da klagesagen ikke var færdigbehandlet. Klager havde ønsket, at ministeriet udtalte sig om, hvorvidt indklagede havde overholdt regler om bisidder, partshøring og borgerinddragelse.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han har været udsat for ufordelagtig behandling, fordi han har fremsat krav om ligebehandling. Han ønsker en godtgørelse på 10.000 kr.

Klager har tidligere fremsat krav med påstand om, at han har været udsat for ulovlig forskelsbehandling, og der har verseret en sag i Ligebehandlingsnævnet.

Klager blev forskelsbehandlet på grund af sit handicap i form af kronisk sygdom og ordblindhed samt på grund af sin etniske oprindelse og sit køn.

Inden klager begyndte i skolepraktikken, skrev han til lederen af skolepraktikcentret, at han ikke kunne starte den 15. juni 2015 som planlagt, da han havde andre planer, der var planlagt lang tid før aftalen om skolepraktik. Han aftalte derfor med indklagede, at han skulle starte den 16. juni 2015.

Klager fik således den første advarsel dagen inden, at han skulle starte i skolepraktikken.

Inden skolepraktikken skrev klager mails til lederen og oplyste, at han ikke kunne møde den 15. juni 2015, men han modtog ikke svar.

Klager har vedlagt en e-mailkorrespondance fra marts og april 2014 vedrørende sin sidste skolepraktik, hvoraf det fremgår, at han i april 2014 sygemeldte sig til lederen hos indklagede, og at han i marts 2014 sygemeldte sig over for en vejleder hos indklagedes praktikcenter. På dette tidspunkt var der regler om, at man skulle sygemelde sig telefonisk, men hans telefon virkede ikke. Da klager i forbindelse med sin anden skolepraktik sygemeldte sig på samme måde, som han tidligere havde gjort, blev det betragtet som ulovlig udeblivelse. Klager fik en advarsel, selvom han havde oplyst lederen om, at hans telefon ikke virkede.

Der er tale om personforfølgelse, når en person bliver behandlet dårligt, fordi vedkommende har klaget eller hjulpet en anden med at klage over forskelsbehandling. Dette er forbudt ifølge EU-retten.

Lederen behandlede klager dårligt og chikanerede ham. Dette kom blandt andet til udtryk ved, at klager fik den første advarsel, inden han var startet i skolepraktikken. Klager sygemeldte sig, idet han fik det dårligt af indklagedes chikane.

Indklagede har skrevet i en mail, at indklagede ikke vil risikere mere med klager. Dette påviser, at han blev forskelsbehandlet, fordi han har klaget. Det står tydeligt i mailen, at indklagede ikke vil have ham. Klager har også ret til ytringsfrihed, til at sige sin mening og holdning og til at klage til andre. Det er tydeligt, at hele forløbet omkring skolepraktikken var planlagt på forhånd. Han nåede kun at være optaget i skolepraktik ken i 13 dage, idet han blev syg. Han sygemeldte sig via e-mail, da hans telefon ikke virkede, og da han ikke havde andre muligheder.

Klager har været udsat for repressalier og er ulovligt blevet nægtet retten til uddannelse.

Klager har pr. 13. september 2016 igen ansøgt om at blive optaget i skolepraktik.

Indklagede gør gældende, at klager er blevet behandlet efter de gældende regler.

Dette understøttes af Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling, Ombudsmanden, Uddannelsesnævnet og Civilstyrelsen. Dette støttes endvidere af Ligebehandlingsnævnets afgørelse i en tidligere lignende sag vedrørende klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven).

Nævnet behandler desuden klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehandlingsloven).

Forbuddet mod forskelsbehandling efter disse love gælder ved erhvervsuddannelse.

Da klager har oplyst, at klagen alene vedrører spørgsmålet om repressalier, har nævnet alene forholdt sig hertil.

Efter ligebehandlingsloven må en person ikke afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge (repressalier), fordi vedkommende har fremsat krav om ligebehandling.

Efter forskelsbehandlingsloven må en person ikke udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger (repressalier), fordi denne har fremsat krav om ligebehandling.

Det er klager, der har bevisbyrden for, at en klage har medført en ufordelagtig behandling eller følge, således at der er tale om repressalier.

Klager har tidligere klaget til Ligebehandlingsnævnet over indklagede, idet indklagede efter hans mening havde udsat ham for forskelsbehandling i forbindelse med, at han ikke var blevet tildelt en mentor under sit første forløb i skolepraktik som kontorelev.

Klager blev den 29. juni 2016 udmeldt af det aftalte praktikforløb, da indklagede på baggrund af hans udeblivelse ikke mente, at det var muligt at fortsætte samarbejdet.

Det må lægges til grund, at indklagede løbende fulgte op på klagers fravær, og klager flere gange fik indskærpet reglerne for sygemelding hos indklagede.

Efter oplysningerne i sagen foreligger der herefter ikke faktiske omstændigheder, der tyder på, at klagers tidligere fremsatte krav om ligebehandling havde betydning for indklagedes beslutning om at udmelde ham af skolepraktikken. Der foreligger heller ikke omstændigheder, der tyder på, at klager i øvrigt er blevet udsat for ufordelagtig behandling i strid med ligebehandlingsloven og/eller forskelsbehandlingsloven.

Indholdet af indklagedes mail til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling kan ikke føre til et andet resultat henset til det oplyste om forløbet, herunder at klager efterfølgende på ny blev optaget i skolepraktik hos indklagede.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 1 3, om lovens anvendelsesområde

§§ 2, 3, 4, og 5, stk. 3, om forbud mod forskelsbehandling

§ 15, stk. 1, om afskedigelse eller anden ufordelagtig behandling eller følge som følge af krav om ligebehandling

§ 16 a om delt bevisbyrde

Forskelsbehandlingsloven

§ 1, stk. 1 3, om lovens anvendelsesområde

§§ 2 og 3, stk. 1 og 2, om forbud mod forskelsbehandling

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

§ 7, stk. 2, om ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som følge af krav om ligebehandling

§ 7a om delt bevisbyrde

<2015-6811-52729>