Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Aktindsigt i lægekonsulentudtalelser
Den fulde tekst

Nyt fra Ankestyrelsen - Aktindsigt i lægekonsulentudtalelser - af fuldmægtig Bente Brandborg

 

 

Det fremgår af forvaltningslovens § 9, stk. 1, at den der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.

Det fremgår endvidere af forvaltningslovens § 12, stk. 1, at retten til aktindsigt ikke omfatter en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne dokumenter anses

  1. dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug ved behandlingen af en sag,
  2. brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed, og
  3. brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes udvalg, afdelinger og andre administrative organer eller mellem disse organer indbyrdes.

De ovenfor nævnte dokumenter vil dog være omfattet af retten til aktindsigt i det omfang dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse, dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at notere efter offentlighedsloven eller dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder, jf. forvaltningslovens § 13.

En myndighed har som udgangspunkt ikke pligt til at give ret til aktindsigt i lægekonsulentudtalelser, der udfærdiges af lægekonsulenter, der står i et ansættelsesforhold til myndigheden, idet udtalelserne betragtes som internt arbejdsmateriale.

Folketingets Ombudsmand har i FOB 1990, 216ff givet Ankestyrelsen medhold i, at Ankestyrelsens lægekonsulentudtalelser er interne arbejdsdokumenter og dermed som udgangspunkt undtaget fra retten/pligten til aktindsigt. Ombudsmanden lagde vægt på, at de lægefaglige konsulenter er tilknyttet til Ankestyrelsen i et egentligt ansættelsesforhold.

Folketingets Ombudsmand har endvidere i FOB 1984, 67ff udtalt, at udtalelser fra lønnede sagkyndige rådgivere, som var ansat af sundhedsstyrelsen, var undtaget fra retten til aktindsigt.

Ombudsmanden anførte samtidig, at udtalelser/vurderinger, der indhentes fra sagkyndige, der som led i deres almindelig virksomhed bl.a. virker som konsulenter for myndigheden, som udgangspunkt ikke vil kunne anses for internt arbejdsmateriale. Ombudsmanden henviste til f.eks. rådgivende ingeniørfirmaer.

Hvis en myndighed til brug for en konkret sag benytter en udtalelse fra en lægekonsulent, som ikke er i et egentligt ansættelsesforhold til myndigheden, er der ret/pligt til aktindsigt i lægekonsulent- udtalelsen, idet lægekonsulentudtalelsen så er et eksternt dokument.

Der er endvidere i så fald som udgangspunkt pligt til partshøring efter forvaltningslovens § 19, idet der er tale om en ekstern vurdering af sagens faktiske omstændigheder, som parten ikke er bekendt med foreligger i sagen, jf. SM F-1-99.

Der vil også være en egentlig ret til aktindsigt i en lægekonsulentudtalelse (og andre interne arbejdspapirer), hvis den pågældende myndighed sender dem "ud af huset", f.eks. når de sociale nævn i forbindelse med en klage over en nævnsafgørelse sender nævnets lægekonsulentudtalelser og nævnsmødeoplæg til Ankestyrelsen sammen med sagens øvrige akter. Herved mister papirerne deres interne karakter.

En naturlig undtagelse fra hovedregelen om, at et internt dokument mister den interne karakter ved at blive sendt "ud af huset", gælder, når videresendelsen sker til klageinstansen i forbindelse med klage over afslag på aktindsigt i det interne dokument.

Internt materiale, som Folketingets Ombudsmand anmoder om til brug for behandlingen af en sag, mister heller ikke sin interne karakter ved at blive sendt til Ombudsmanden.

Aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet

Som nævnt ovenfor har en myndighed ikke pligt til, hverken retligt eller på grundlag af god forvaltningsskik, at give aktindsigt i et internt arbejdsdokument. Myndigheden kan dog beslutte, at give aktindsigt i f.eks. interne lægekonsulentudtalelser efter "meroffentlighedsprincippet", jf. offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.

Folketingets Ombudsmand har i FOB 1990, 216ff, foruden at give Ankestyrelsen ret i, at vores lægekonsulentudtalelser er interne arbejdsdokumenter, understreget, at Ankestyrelsen er berettiget til at give en part aktindsigt efter princippet om "meroffentlighed", det vil sige selv om der ikke er pligt til det. Ombudsmanden fandt, at det navnlig kunne være velbegrundet at imødekomme et ønske om aktindsigt i de tilfælde, hvor lægekonsulenudtalelsens indhold må forventes at skulle indgå eller er indgået som en del af den begrundelse, der skal ledsage afgørelsen.

Ankestyrelsen har besluttet, at der som led i en større åbenhed over for borgere gives aktindsigt i lægekonsulentudtalelser fra den 1. juli 1999 efter "meroffentlighedsprincippet", når sagen er afgjort.

Ankestyrelsen har på baggrund af den nye ordning udarbejdet nye blanketter til brug ved lægekonsulentudtalelser, og lægekonsulentudtalelsen skal fremstå som en let forståelig sammenhængende tekst på dansk eller med oversættelse af latinske udtryk.

Ordningen medfører ikke, at der gives aktindsigt i lægekonsulentudtalelser fra tiden før 1. juli 1999.

Klageinstanserne kan ikke pålægge en underinstans at give aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet i papirer, som underinstansen ikke har pligt til at give aktindsigt i.