Oversigt (indholdsfortegnelse)
Afsnit I Generelle bestemmelser
Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner og frister
Kapitel 2 Frister
Afsnit II Udstedere og udbydere
Kapitel 3 Prospekter
Kapitel 4 Repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser
Kapitel 5 Oplysningspligter for udstedere af omsættelige værdipapirer optaget til handel på regulerede markeder
Kapitel 6 Redegørelse om udsættelse af offentliggørelse af intern viden
Afsnit III Investorer og tilbudsgivere
Kapitel 7 Storaktionærmeddelelser
Kapitel 8 Overtagelsestilbud
Kapitel 9 Kvalificerede ejerandele
Afsnit IV Fælles regler for virksomheder under tilsyn
Kapitel 10 Tavshedspligt
Afsnit V Regulerede markeder
Kapitel 11 Tilladelser m.v.
Kapitel 12 Ledelse og indretning af det regulerede marked
Kapitel 13 Krav til drift, adgang m.v.
Kapitel 14 Optagelse til handel, suspension, sletning og overvågning
Kapitel 15 CO2-auktioneringsplatform
Afsnit VI Multilaterale handelsfaciliteter (MHF'er) og organiserede handelsfaciliteter (OHF'er)
Kapitel 16 Tilladelse og inddragelse af tilladelse
Kapitel 17 Fælles regler om drift af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF)
Kapitel 18 Særlige regler om drift af en multilateral handelsfacilitet (MHF)
Kapitel 19 Særlige regler om drift af en organiseret handelsfacilitet (OHF)
Kapitel 20 Handel, suspension eller sletning af finansielle instrumenter
Kapitel 21 Vækstmarkeder for små og mellemstore virksomheder (SMV-vækstmarkeder)
Afsnit VII Fælles regler for markedspladser
Kapitel 22 Systemrobusthed, automatisk afbrydelse af handlen og elektronisk handel
Kapitel 23 Handel med råvarederivater og emissionskvoter
Afsnit VIII Fondsmæglerselskaber m.fl.
Kapitel 24 Algoritmisk handel m.v.
Kapitel 25 Registrering af systematisk internalisering
Afsnit IX Udbydere af dataindberetningstjenester
Kapitel 26 Tilladelse og inddragelse af tilladelse
Kapitel 27 Krav til ledelse af udbydere af dataindberetningstjenester
Kapitel 28 Særlige regler om godkendte offentliggørelsesordninger (APA’er)
Kapitel 29 Særlige regler om udbydere af konsolideret løbende handelsinformation (CTP’er)
Kapitel 30 Særlige regler om godkendte indberetningsmekanismer (ARM’er)
Afsnit X Netting, tilslutning til en værdipapircentral (CSD), registrering, finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning
Kapitel 31 Endelighed i afvikling og netting i værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer m.v.
Kapitel 32 Registrerede betalingssystemer
Kapitel 33 Risikoafdækning
Kapitel 34 Registrering af rettigheder over fondsaktiver i en værdipapircentral (CSD)
Kapitel 35 Tilslutning til en værdipapircentral (CSD)
Kapitel 36 Aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning m.v.
Afsnit XI Tilsyns-, kontrol- og offentliggørelsesregler m.v.
Kapitel 37 Tilsyn, kontrol m.v.
Kapitel 38 Tavshedspligt
Kapitel 39 Parter og klage
Kapitel 40 Offentliggørelse
Afsnit XII Digital kommunikation og afgifter
Kapitel 41 Digital kommunikation
Afsnit XIII Straffebestemmelser
Kapitel 42 Strafbelagte bestemmelser i denne lov
Afsnit XIV Ikrafttræden, overgangsbestemmelser, territorial gyldighed
Kapitel 43 Ikrafttræden
Den fulde tekst

Fremsat den 15. marts 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om kapitalmarkeder1)

Afsnit I

Generelle bestemmelser

Kapitel 1

Anvendelsesområde, definitioner og frister

Anvendelsesområde

§ 1. Loven gælder for aktører og adfærd på kapitalmarkederne.

Stk. 2. Reglerne i kapitel 3 gælder for optagelse af omsættelige værdipapirer til handel på et reguleret marked og offentlige udbud af omsættelige værdipapirer over 5 mio. euro i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Grænsen på 5 mio. euro beregnes over en periode på 12 måneder.

Stk. 3. Reglerne i kapitel 4 gælder for repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser, hvor repræsentanten er registreret i Finanstilsynets register for repræsentanter i henhold til § 19, og hvor udstedelsen markedsføres eller påtænkes markedsført over for danske investorer, udsteder er en virksomhed med registreret hjemsted i Danmark, eller udstedelsen i øvrigt har en nær tilknytning til Danmark. § 18, stk. 1, gælder også for andre kollektive gældsforhold end obligationer.

Stk. 4. Reglerne i kapitel 5 gælder for udstedere, som har Danmark som hjemland, og hvis omsættelige værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Kapitel 5 gælder også med de fornødne tilpasninger for udstedere, som har hjemland i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og hvis omsættelige værdipapirer kun er optaget til handel på et reguleret marked her i landet og ikke i udsteders hjemland. For § 31 gælder dog kun krav om meddelelse om rettigheder til at udøve stemmerettigheder. Kapitel 5 finder ikke anvendelse på omsættelige værdipapirer, der er udstedt af institutter for kollektiv investering af den åbne type.

Stk. 5. Reglerne i kapitel 7 gælder for:

1) Besiddelser af aktier udstedt af et selskab, som har Danmark som hjemland, jf. § 21, og hvor selskabet har én eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, bortset fra aktier udstedt af institutter for kollektiv investering af den åbne type.

2) Besiddelser af finansielle instrumenter, hvor en eller flere underliggende aktier er udstedt af et selskab nævnt i nr. 1.

Stk. 6. Reglerne i kapitel 8 gælder for:

1) Personer, som har erhvervet kontrol i et selskab, som har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked.

2) Personer, som fremsætter et frivilligt overtagelsestilbud med henblik på opnåelse af kontrol i et selskab, som har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked.

3) Det selskab, hvori der opnås eller ønskes at opnå kontrol, jf. nr. 1 og 2.

Stk. 7. Reglerne i kapitel 24 gælder for fondsmæglerselskaber, der har hjemland i Danmark. Reglerne i kapitel 25 gælder for fondsmæglerselskaber, der er omfattet af reglerne om systematiske internalisatorer.

Stk. 8. Reglerne i kapitel 26-30 gælder for udbydere af dataindberetningstjenester, der for juridiske personer har hjemsted i Danmark, og der for fysiske personer har hovedkontor i Danmark.

Stk. 9. Reglerne i kapitel 31 gælder for netting, der finder sted i værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer.

Stk. 10. Reglerne i kapitel 32 gælder for registrerede betalingssystemer.

Stk. 11. Reglerne i kapitel 36 gælder for aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse og for sikkerheder, når disse er stillet. En sikkerhed anses for stillet, når den relevante sikringsakt er foretaget. §§ 206-209 gælder dog, uanset om en aftale om slutafregning eller løbende netting er indgået som led i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.

Stk. 12. Reglerne i §§ 203-208 gælder ikke for begrænsninger af håndhævelsen af aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse eller begrænsninger af virkningen af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregnings- eller modregningsbestemmelse, der pålægges i henhold til kapital 5, 6 og 10 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

§ 2. Reglerne for fondsmæglerselskaber, jf. § 9, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, gælder også for:

1) Finansielle virksomheder, der efter § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed har tilladelse som pengeinstitut, og som udøver aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed.

2) Finansielle virksomheder, der efter § 8, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed har tilladelse som realkreditinstitut, og som udøver aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed.

3) Kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis instituttet eller selskabet lovligt udøver handel med finansielle instrumenter enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed.

4) Kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som lovligt udøver handel med finansielle instrumenter enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. § 1, stk. 3, og § 33 i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2. Kapitel 24 gælder også for:

1) Finansielle virksomheder, der efter § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed har tilladelse som forsikringsselskab, og som er medlemmer af et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF).

2) Operatører med forpligtelser i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, der er medlemmer af et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF).

3) Kollektive investeringsinstitutter og pensionskasser, hvad enten de er koordineret på fællesskabsplan eller ej, samt depositarer og ledere af sådanne institutter, hvis disse juridiske og fysiske personer er medlemmer af et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF).

4) Personer, hvis hovederhverv ikke er investeringsservice eller virksomhed som pengeinstitut eller realkreditinstitut i henhold til lov om finansiel virksomhed, der handler for egen regning med finansielle instrumenter eller yder investeringsservice med råvarederivater eller derivataftaler, jf. bilag 5, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, til kunder i deres hovederhverv, uanset at sådan aktivitet er accessorisk til deres hovederhverv på koncernniveau, og uanset at disse personer ikke anvender en algoritmisk højfrekvenshandelsteknik, hvis disse personer er medlemmer af et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF).

Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at lovens bestemmelser for fondsmæglerselskaber tillige finder anvendelse på udenlandske kreditinstitutter, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 3 eller 4, og som i medfør af § 74, stk. 3, er tildelt medlemskab af et reguleret marked, eller som har indgået en tilslutningsaftale med en værdipapircentral (CSD).

Definitioner

§ 3. I denne lov forstås ved:

1) Multilateralt system: Ethvert system eller enhver facilitet, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter kan sammenføres.

2) Reguleret marked: Et multilateralt system, jf. nr. 1, der drives i overensstemmelse med reglerne i kapitel 12-14, 22 og 23.

3) Multilateral handelsfacilitet (MHF): Et multilateralt system, jf. nr. 1, der drives i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17, 18, 20, 22 og 23.

4) Organiseret handelsfacilitet (OHF): Et multilateralt system, der ikke er et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF).

5) Markedsplads: Et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF).

6) SMV-vækstmarked: En multilateral handelsfacilitet (MHF), der er registreret som et SMV-vækstmarked i overensstemmelse med § 110.

7) Operatør af et reguleret marked: En fysisk eller juridisk person, der er meddelt tilladelse efter §§ 59 eller 127, og hvis virksomhed består i at drive et reguleret marked.

8) Operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF): En operatør af et reguleret marked eller et fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse efter § 86 i denne lov eller § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og hvis virksomhed består i at drive en multilateral handelsfacilitet (MHF).

9) Operatør af en organiseret handelsfacilitet (OHF): En operatør af et reguleret marked eller et fondsmæglerselskab, der driver en organiseret handelsfacilitet (OHF).

10) Værdipapircentral (CSD): En værdipapircentral (CSD) som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.

11) Central modpart (CCP): En central modpart (CCP) som defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

12) Levering af dataindberetningstjenester: Drift af en godkendt offentliggørelsesordning (APA), drift af en udbyder af konsolideret løbende handelsinformation (CTP) eller drift af en godkendt indberetningsmekanisme (ARM).

13) Udbyder af dataindberetningstjenester: En godkendt offentliggørelsesordning (APA), en udbyder af konsolideret løbende handelsinformation (CTP) eller en godkendt indberetningsmekanisme (ARM).

14) Godkendt offentliggørelsesordning (APA): En fysisk eller juridisk person, der efter denne lov har tilladelse til at udøve virksomhed med offentliggørelse af efterhandelsdata på vegne af fondsmæglerselskaber i medfør af artikel 20 og 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

15) Udbyder af konsolideret løbende handelsinformation (CTP): En fysisk eller juridisk person, der efter denne lov har tilladelse til at udøve virksomhed, der består i at indsamle handelsdata for de i artikel 6, 7, 10, 12, 13, 20 og 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter anførte finansielle instrumenter fra regulerede markeder, multilaterale handelsfaciliteter (MHF'er), organiserede handelsfaciliteter (OHF'er) og godkendte offentliggørelsesordninger (APA'er) og i at konsolidere disse i form af en kontinuerlig elektronisk live-datastrøm med data om priser og volumen for hvert enkelt finansielt instrument.

16) Godkendt indberetningsmekanisme (ARM): En fysisk eller juridisk person, der efter denne lov har tilladelse til på vegne af fondsmæglerselskaber at udøve virksomhed, der består i at levere data om transaktioner til Finanstilsynet og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

17) Systematisk internalisator: Et fondsmæglerselskab, som på organiseret, hyppigt og systematisk grundlag og i væsentligt omfang handler for egen regning ved udførelse af kundeordrer uden for en markedsplads uden at drive et multilateralt system, når fondsmæglerselskabet overskrider de af EU-Kommissionen fastsatte grænser for, hvornår handlen er hyppig og væsentlig.

18) Algoritmisk handel: Handel med finansielle instrumenter, hvor en computeralgoritme automatisk med begrænset eller uden menneskelig medvirken fastsætter forskellige ordreparametre, bortset fra systemer, der udelukkende anvendes til at sende, behandle eller bekræfte ordrer eller behandle udførte transaktioner efter handel.

19) Direkte elektronisk adgang: En ordning, hvor et medlem eller en kunde hos en markedsplads giver en fysisk eller juridisk person ret til at anvende medlemmets eller kundens handelskode til at sende ordrer direkte til markedspladsen elektronisk gennem en direkte markedsadgang eller en sponsoreret adgang.

20) Algoritmisk højfrekvenshandelsteknik: Algoritmisk handelsteknik, der er kendetegnet ved

a) en infrastruktur, hvor latensperioden på algoritmisk ordreindførelse forkortes gennem samhusning, proximity hosting eller hurtig direkte elektronisk adgang,

b) et system, hvor ordrer afgives, genereres, dirigeres eller udføres uden menneskelig medvirken i forbindelse med hver enkelt handel eller ordre, og

c) en høj andel af intradagmeddelelser, der udgør ordrer, prisstillelser eller annulleringer.

21) Udbud til offentligheden: Enhver henvendelse til fysiske og juridiske personer ad enhver distributionskanal med tilstrækkelige oplysninger om udbudsbetingelserne og de udbudte omsættelige værdipapirer eller andele, som bevirker, at en investor kan træffe beslutning om køb eller tegning.

22) Gældsbevis: Obligationer og eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, litra b, bortset fra værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, eller værdipapirer, som, hvis de konverteres, eller de dertil knyttede rettigheder udøves, giver ret til at erhverve aktier eller værdipapirer, der kan sidestilles med aktier.

23) Derivat: Finansielle instrumenter, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, litra c, og nr. 4-10.

24) Råvarederivat: Råvarederivater som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 30, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

25) Clearing: Opgørelse af forpligtelser og rettigheder ved en aftalt udveksling af ydelser, hvad enten dette sker i forbindelse med netting, jf. nr. 29, eller for hver transaktion for sig.

26) Afvikling: Udveksling af ydelser til opfyldelse af parternes forpligtelser.

27) Deltager: Et institut, en central modpart, et afregningsfirma, et clearingsinstitut eller en systemoperatør.

28) Indirekte deltager: Et institut, en central modpart, et afregningsfirma, et clearinginstitut eller en systemoperatør, som har indgået en aftale med en deltager i et system, jf. nr. 27, der udfører overførselsordrer, hvorved den indirekte deltager bliver i stand til at sende overførselsesordrer gennem systemet, forudsat at den indirekte deltager er kendt af systemoperatøren.

29) Netting: Omregning til en nettofordring eller en nettoforpligtelse af fordringer og forpligtelser, der følger af overførselsordrer, som en eller flere deltagere udsteder til eller modtager fra en eller flere andre deltagere med det resultat, at der kun kan gøres en nettofordring eller nettoforpligtelse gældende.

30) Overførselsordre:

a) En instruks fra en deltager i et værdipapirafviklingssystem eller et registreret betalingssystem om at stille et pengebeløb til rådighed for en modtager ved en postering på et kreditinstituts, en centralbanks eller et afregningsfirmas konto.

b) En instruks, som indebærer overtagelse eller indfrielse af en betalingsforpligtelse som defineret i systemets regler.

c) En instruks fra en deltager i et værdipapirafviklingssystem eller et registreret betalingssystem om at overføre ejendomsretten eller andre rettigheder til et eller flere værdipapirer ved notering i et register eller på anden vis.

31) Værdipapirafviklingssystem: Et system, der drives af en værdipapircentral (CSD) eller en central modpart (CCP), hvor der regelmæssigt på deltagernes vegne gennemføres clearing og afvikling af deltagernes ydelser eller clearing og afvikling af transaktioner med værdipapirer.

32) Registreret betalingssystem: Et betalingssystem registreret i henhold til § 177 eller et betalingssystem drevet af Danmarks Nationalbank.

33) Interoperabelt system: To eller flere værdipapirafviklingssystemer eller betalingssystemer, hvis operatører har indgået en indbyrdes aftale om, at transaktioner cleares, cleares og afvikles eller afvikles på tværs af systemerne. Hvor det er relevant, omfatter 1. pkt. også operatøren af et interoperabelt system.

34) Fondsaktiv: Dematerialiseret omsætteligt værdipapir, der er registreret i en værdipapircentral (CSD).

35) Kontoførende institut: En finansiel virksomhed eller en forvalter af alternative investeringsfonde, der har indgået en aftale om tilslutning til en værdipapircentral (CSD) med henblik på registrering af rettigheder over fondsaktiver.

§ 4. I denne lov forstås ved finansielle instrumenter:

1) Omsættelige værdipapirer, bortset fra betalingsinstrumenter, der kan handles på kapitalmarkedet, herunder

a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender samt depotbeviser vedrørende aktier,

b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder depotbeviser vedrørende sådanne værdipapirer, og

c) alle andre værdipapirer, hvormed værdipapirer nævnt under litra a eller b kan erhverves eller sælges, eller som afregnes kontant med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer, renter eller afkast, råvareindeks samt andre indeks og mål som reference.

2) Pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers, bortset fra betalingsinstrumenter.

3) Andele i institutter for kollektiv investering.

4) Optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale vedrørende værdipapirer, valutaer, renter eller afkast, emissionskvoter eller andre derivater, finansielle indeks eller finansielle mål, som kan afvikles fysisk eller afregnes kontant.

5) Optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det af anden grund end misligholdelse eller anden ophørsgrund.

6) Optioner, futures, swaps og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som kan afvikles fysisk, hvis de handles på et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF), bortset fra engrosenergiprodukter, som handles på en organiseret handelsfacilitet (OHF), og som kun kan afvikles fysisk.

7) Optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, der ikke er omfattet af nr. 6, og som kan afvikles fysisk og ikke har noget kommercielt formål, og som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter.

8) Kreditderivater.

9) Finansielle differencekontrakter (CFD’er).

10) Optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale, som vedrører klimatiske variabler, fragtrater, inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistikker samt enhver anden derivataftale, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det af anden grund end misligholdelse eller anden ophørsgrund, vedrørende aktiver, rettigheder, forpligtelser, indekser og mål, som ikke er omfattet af nr. 1-9 og 11, og som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de handles på et reguleret marked, en organiseret handelsfacilitet (OHF) eller en multilateral handelsfacilitet (MHF).

11) Emissionskvoter bestående af enhver enhed anerkendt som overensstemmende med kravene i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte finansielle instrumenter, der ikke er nævnt i stk. 1, omfattes af alle eller dele af denne lovs regler om finansielle instrumenter.

§ 5. I kapitel 36 forstås ved:

1) Aftale om finansiel sikkerhedsstillelse: en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret eller i form af pantsætning.

2) Finansielle forpligtelser: Forpligtelser, der giver sikkerhedshaver ret til kontant afregning eller levering af finansielle instrumenter samt fordringer hidrørende fra aftaler om energiprodukter. Er begge parter i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse omfattet af § 196, stk. 1, nr. 6, anses for finansielle forpligtelser alene fordringer hidrørende fra handel med valuta og finansielle instrumenter, handel på råvarebørser, aftaler om energiprodukter samt indlån og udlån. Er kun den ene eller ingen af parterne i en aftale om slutafregning efter §§ 206-208 omfattet af § 196, anses for finansielle forpligtelser alene fordringer hidrørende fra handel med valuta og finansielle instrumenter.

3) Fordringer hidrørende fra aftaler om energiprodukter: Fordringer hidrørende fra følgende kontrakter og derivater, herunder rammeaftaler og slutafregningsaftaler, uanset hvor og hvordan de handles, og uanset om kontant afregning alene kan ske som følge af misligholdelse eller anden ophørsgrund: Kontrakter om levering af eller derivater vedrørende naturgas, elektricitet, kul, olie eller biobrændsel eller transport heraf samt CO2-kvoter og certifikater for energi baseret på vedvarende energi (VE-beviser).

4) Gældsfordringer: Pengekrav på grundlag af en aftale, hvor et kreditinstitut yder kredit i form af lån.

5) Tilsvarende sikkerhed:

a) et beløb af samme størrelse og i samme valuta som eller anden valuta end den oprindeligt stillede sikkerhed, hvis denne er stillet i form af penge, der er krediteret en konto, eller

b) finansielle instrumenter, der er identiske eller sammenlignelige med den oprindeligt stillede sikkerhed, hvis den oprindelige sikkerhed er stillet i form af finansielle instrumenter.

6) Fyldestgørelsesgrund: Misligholdelse eller en anden mellem parterne aftalt begivenhed, hvis indtræden medfører, at sikkerhedshaveren har ret til at realisere eller tilegne sig en finansiel sikkerhed, eller at slutafregning kan finde sted.

7) Insolvensbehandling: Konkurs, rekonstruktionsbehandling, insolvent dødsboskifte, gældssanering samt andre danske og udenlandske former for likvidation og saneringsforanstaltninger begrundet i skyldnerens insolvens.

§ 6. Ved investeringsforvaltningsselskab forstås i denne lov, jf. dog stk. 2:

1) Investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udøve aktiviteter i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

2) Investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udøve aktiviteter i henhold til bilag 1, nr. 3, litra b, nr. ii, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. § 11, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

3) Administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis selskabet lovligt udøver aktiviteter i henhold til regler, der gennemfører artikel 6, stk. 3, litra b, nr. ii, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2. Ved investeringsforvaltningsselskab omfattet af denne lovs kapitel 36 forstås investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse i henhold til § 10 i lov om finansiel virksomhed samt administrationsselskaber godkendt i henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer.

§ 7. Ved forvaltere af alternative investeringsfonde forstås i denne lov:

1) Forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve aktiviteter i henhold til bilag 1, nr. 3, litra b, nr. ii, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. § 11, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

2) Forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve aktiviteter i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

3) Forvaltere af alternative investeringsfonde, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis selskabet lovligt udøver aktiviteter i henhold til regler, der gennemfører artikel 6, stk. 4, litra b, nr. ii, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. § 95 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Kapitel 2

Frister

§ 8. Frister i denne lov og regler udstedt i medfør heraf samt i forordninger, jf. § 211, stk. 2, beregnes i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af frister, datoer og tidspunkter. Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag ligestilles i den sammenhæng med helligdage.

Beskyttelse i forbindelse med indberetning af overtrædelse

§ 9. En virksomhed må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller Den Europæiske Unions forordninger vedrørende de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden.

Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.

Afsnit II

Udstedere og udbydere

Kapitel 3

Prospekter

§ 10. En udsteder eller andre fysiske og juridiske personer må ikke foranledige optagelse til handel på et reguleret marked, før der er offentliggjort et godkendt prospekt for den pågældende optagelse til handel.

Stk. 2. En udbyder må ikke foretage udbud til offentligheden, før der er offentliggjort et godkendt prospekt for det pågældende udbud.

§ 11. § 10 gælder ikke for:

1) Omsættelige værdipapirer, der udstedes af institutter for kollektiv investering, bortset fra institutter af den lukkede type.

2) Pengemarkedsinstrumenter med en løbetid på mindre end 12 måneder.

3) Omsættelige værdipapirer, der ikke er kapitalandele, udstedt af

a) et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller af en af det pågældende lands regionale eller kommunale myndigheder,

b) internationale offentligretlige organer, som et eller flere lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er medlemmer af,

c) Den Europæiske Centralbank, eller

d) centralbanker, der er hjemmehørende i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

4) Aktier i en centralbank, der er hjemmehørende i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

5) Omsættelige værdipapirer dækket af en ubetinget og uigenkaldelig garanti fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller af en af det pågældende lands regionale eller kommunale myndigheder.

6) Omsættelige værdipapirer, der med henblik på at skaffe midler til almennyttige mål udstedes af statsanerkendte organisationer, der er hjemmehørende i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke arbejder med gevinst for øje.

7) Omsættelige værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og som udstedes løbende eller ad gentagne gange af kreditinstitutter, på betingelse af at disse omsættelige værdipapirer

a) ikke er efterstillede, konvertible eller ombyttelige,

b) ikke giver ret til at tegne eller erhverve andre former for omsættelige værdipapirer,

c) ikke er tilknyttet et afledt finansielt instrument,

d) gør det ud for modtagelse af indlån, der skal tilbagebetales, og

e) er omfattet af en indskudsgarantiordning.

8) Omsættelige værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og som udstedes løbende eller ad gentagne gange af kreditinstitutter, hvor hele udstedelsen i Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er under 75 mio. euro beregnet over en periode på 12 måneder, forudsat at disse omsættelige værdipapirer ikke

a) er efterstillede, konvertible eller ombyttelige,

b) giver ret til at tegne eller erhverve andre former for omsættelige værdipapirer og

c) er tilknyttet et afledt finansielt instrument.

Stk. 2. En udsteder, udbyder eller fysisk eller juridisk person, der anmoder om optagelse til handel, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, 5 og 8, kan dog udforme et prospekt i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 12, stk. 3. 1. pkt. gælder også for offentlige udbud, hvor udbuddet i et eller flere lande inden for Den Europæiske Union eller i et eller flere lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er under 5 mio. euro.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om fritagelse for pligten til at offentliggøre et prospekt.

§ 12. Et prospekt skal indeholde de oplysninger, der afhængig af de karakteristiske træk ved udstederen og ved de omsættelige værdipapirer er nødvendige for, at investorerne og deres investeringsrådgivere kan foretage et velbegrundet skøn over udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og fremtidsudsigter. Prospektet skal endvidere indeholde de nødvendige oplysninger om en eventuel garant og om rettigheder, der er knyttet til de omsættelige værdipapirer, som udbydes til offentligheden eller optages til handel. Prospektet skal præsenteres på en måde, som gør det muligt at forstå indholdet og vurdere betydningen af de givne oplysninger.

Stk. 2. Et prospekt skal udarbejdes i overensstemmelse med de regler, som erhvervsministeren fastsætter i medfør af stk. 3, og Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EC for så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om prospekters format, sprog, offentliggørelse, annoncering og gyldighed samt udeladelse af oplysninger i prospektet.

§ 13. Finanstilsynet træffer afgørelse om prospektets godkendelse, når udsteder har hjemland i Danmark, eller kompetencen til at godkende prospekter er henvist til Danmark, jf. § 14, stk. 2.

Stk. 2. Finanstilsynet giver udstederen, udbyderen eller den fysiske eller juridiske person, der anmoder om optagelse til handel, meddelelse om sin afgørelse om prospektets godkendelse senest 10 hverdage efter modtagelsen af ansøgningen om godkendelse af prospektet, jf. dog § 14, stk. 1.

Stk. 3. Fristen i stk. 1 forlænges til 20 hverdage, hvis udbud til offentligheden vedrører omsættelige værdipapirer udstedt af en udsteder, som ikke har omsættelige værdipapirer optaget til handel, og som ikke tidligere har udbudt omsættelige værdipapirer til offentligheden.

Stk. 4. Er der rimelig grund til at antage, at de indsendte dokumenter er ufuldstændige, eller at der er behov for yderligere oplysninger, finder fristerne i stk. 2 og 3 først anvendelse fra den dato, hvor udstederen, udbyderen eller den fysiske eller juridiske person, der anmoder om optagelse til handel, har tilvejebragt sådanne oplysninger. Er dokumenterne ufuldstændige, skal Finanstilsynet give den pågældende meddelelse herom senest 10 henholdsvis 20 hverdage efter modtagelsen af ansøgningen.

§ 14. Finanstilsynet kan henvise en ansøgning om godkendelse af et prospekt til den kompetente myndighed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når den kompetente myndighed giver sit tilsagn hertil. En sådan henvisning skal meddeles udstederen, udbyderen eller den fysiske eller juridiske person, der anmoder om optagelse til handel, senest 3 hverdage efter datoen for Finanstilsynets afgørelse om henvisning.

Stk. 2. En kompetent myndighed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan henvise kompetencen til at godkende et prospekt til Danmark. Når Finanstilsynet modtager en ansøgning om godkendelse af et prospekt, der er henvist fra en kompetent myndighed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder § 13 anvendelse. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynet modtager henvisningen.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om grænseoverskridende udbud og optagelse til handel.

Kapitel 4

Repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser

Udpegning af repræsentanter

§ 15. En udsteder kan i forbindelse med udstedelsen af en obligation udpege en eller flere repræsentanter til at varetage samtlige obligationsejeres interesser.

Stk. 2. Obligationsejerne kan i overensstemmelse med vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale udpege eller udskifte en eller flere repræsentanter til at varetage samtlige obligationsejeres interesser.

Stk. 3. Udpegningen efter stk. 1 eller 2 er tillige bindende for en obligationsejers kreditorer og senere erhververe af obligationen samt i tilfælde af rekonstruktionsbehandling af en obligationsejer og en rekonstruktør.

Repræsentantens rettigheder, forpligtelser og beføjelser

§ 16. Vilkårene for repræsentanten, herunder repræsentantens forpligtelser og beføjelser, fastlægges i vilkårene for obligationerne eller i en tilknyttet aftale. Det kan følge af vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale, at obligationsejerne ikke selvstændigt kan udøve beføjelser tillagt repræsentanten.

Stk. 2. En repræsentant, der er udpeget i medfør af § 15, stk. 1 eller 2, skal varetage obligationsejernes interesser i forhold til udstederen af obligationerne og sikre, at obligationsejernes aktiver holdes adskilt fra repræsentantens egne aktiver.

Stk. 3. Repræsentantens udøvelse af sine beføjelser efter dette kapitel og i overensstemmelse med vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale har umiddelbar retsvirkning for obligationsejerne.

Stk. 4. Repræsentantens rettigheder og forpligtelser i henhold til dette kapitel gælder for en obligationsudstedelse fra det tidspunkt, hvor repræsentanten er registreret for den pågældende obligationsudstedelse, jf. § 20, stk. 1.

§ 17. Har repræsentanten et sådant forhold eller sådanne forbindelser til udstederen, der med rimelighed kan forventes at påvirke repræsentantens uafhængighed, skal repræsentanten offentliggøre forholdet eller forbindelsen samt karakteren heraf.

§ 18. Pant, kautionsforpligtelser, garantierklæringer eller andre former for sikkerheder kan stilles over for en repræsentant på vegne af de til enhver tid værende obligationsejere og andre, som repræsentanten repræsenterer ved den pågældende obligationsudstedelse. Når sikkerheden er stillet over for en repræsentant, kan repræsentanten udøve alle de beføjelser og rettigheder, der tilkommer en rettighedshaver.

Stk. 2. Sikkerheder, som vedrører obligationsudstedelsen, kan stilles over for repræsentanten, medmindre andet fremgår af vilkårene for obligationerne eller af en tilknyttet aftale.

Register over repræsentanter

§ 19. Finanstilsynet fører et offentligt register i henhold til dette kapitel over repræsentanter registreret for en eller flere konkrete udstedelser af obligationer.

§ 20. Finanstilsynet registrerer en repræsentant i registeret nævnt i § 19, når Finanstilsynet har modtaget en meddelelse underskrevet af repræsentanten og den part, der har udpeget repræsentanten, om udpegningen af repræsentanten i forhold til en specifik udstedelse, og

1) repræsentanten er et kapitalselskab eller et udenlandsk selskab med en tilsvarende selskabsform,

2) repræsentanten har sit registrerede hjemsted i Danmark, et andet land inden for Den Europæiske Union, et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, Australien, Canada, Hongkong, Japan, New Zealand, Schweiz, Singapore, Sydkorea, Taiwan, USA eller andre lande fastsat i medfør af stk. 4,

3) det fremgår af et udkast til vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale for udstedelsen, hvilke regler udpegningen af repræsentanten er underlagt, hvordan repræsentanten kan udskiftes, og hvordan en eventuel ny repræsentant udpeges i tilfælde af repræsentantens konkurs,

4) repræsentanten har indsendt en meddelelse om registrering, der indeholder de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt, og

5) meddelelsen i øvrigt indeholder de oplysninger, der skal fremgå af registeret, i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 3.

Stk. 2. Finanstilsynet sletter repræsentanten fra registeret, hvis Finanstilsynet ikke senest 60 dage efter registreringen af repræsentanten har modtaget en meddelelse fra repræsentanten med tilstrækkelig dokumentation for, at obligationerne i den konkrete obligationsudstedelse er udstedt.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af registeret over repræsentanter og krav til dokumentation i forhold til opfyldelse af betingelserne for registrering.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke yderligere lande der er omfattet af stk. 1, nr. 2.

Kapitel 5

Oplysningspligter for udstedere af omsættelige værdipapirer optaget til handel på regulerede markeder

Hjemland

§ 21. Danmark er hjemland for:

1) Udstedere af gældsbeviser med en pålydende værdi pr. enhed på under 1.000 euro med registreret hjemsted i Danmark.

2) Udstedere af aktier med registreret hjemsted i Danmark.

3) Udstedere af gældsbeviser med en pålydende værdi pr. enhed på under 1.000 euro med registreret hjemsted i et land uden for den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, når udstederen har valgt Danmark som hjemland.

4) Udstedere af aktier med registreret hjemsted i et land uden for den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, når udstederen har valgt Danmark som hjemland.

Stk. 2. Udstederen, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, kan vælge Danmark som hjemland, hvis Danmark er blandt de lande, hvor udstederens aktier eller gældsbeviser er optaget til handel på et reguleret marked.

Stk. 3. Danmark er hjemland for udstedere, der ikke er omfattet af stk. 1, når udstederen har valgt Danmark som hjemland. Udstederen kan vælge Danmark som hjemland, hvis Danmark er det land, hvor udstederen har registreret hjemsted, eller hvis Danmark er blandt de lande, hvor aktier eller gældsbeviser er optaget til handel på et reguleret marked.

§ 22. Valget af Danmark som hjemland, jf. § 21, stk. 3, gælder i mindst 3 år, medmindre udstederens aktier og gældsbeviser ikke længere er optaget til handel i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller medmindre udstederen omfattes af stk. 2 eller § 21, stk. 1, i løbet af 3-årsperioden.

Stk. 2. Udstedere, hvis aktier eller gældsbeviser ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked i udstederens hjemland, jf. § 21, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 21, stk. 3, men i stedet er optaget til handel i et eller flere lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan vælge et nyt hjemland. Udstederen kan vælge det nye hjemland blandt de lande inden for den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor udstederens aktier eller gældsbeviser er optaget til handel på et reguleret marked, og det land inden for den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted.

Stk. 3. Hvis udsteder har mulighed for at vælge hjemland efter § 21, stk. 1, nr. 3, § 21, stk. 1, nr. 4, eller § 21, stk. 3, og undlader at offentliggøre sit hjemland, jf. § 23, senest 3 måneder efter at udstederens aktier eller gældsbeviser første gang optages til handel på et reguleret marked, er hjemlandet det land, hvor udstederens aktier eller gældsbeviser er optaget til handel på et reguleret marked. Hvis udsteder har optaget aktier eller gældsbeviser på regulerede markeder i flere lande inden for den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og ikke har offentliggjort valg af hjemland, betragtes alle landene som hjemlande, indtil udsteder offentliggør valg af hjemland i henhold til § 23.

§ 23. En udsteder skal offentliggøre sit valg af hjemland.

Stk. 2. En udsteder skal samtidig oplyse om valg af hjemland til den kompetente myndighed i hjemlandet og til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande. Hvis udstederens hjemland ikke er det land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted, skal udstederen også oplyse sit valg af hjemland til den kompetente myndighed i det land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted.

Krav til offentliggørelse af oplysninger

§ 24. En udsteder skal offentliggøre og udbrede oplysninger efter dette kapitel og artikel 17, stk. 1 og 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) på en sådan måde, at der hurtigt kan opnås adgang til disse oplysninger i hele Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Udbredelsen af oplysningerne skal ske på et ikke-diskriminerende grundlag.

Stk. 2. Oplysningerne skal udbredes via medier, som med rimelighed kan forventes at sørge for, at oplysningerne når ud til offentligheden i hele Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

§ 25. En udsteder skal samtidig med offentliggørelsen af oplysninger som nævnt i § 24, stk. 1, indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som opbevarer dem. Finanstilsynet kan udpege andre myndigheder eller juridiske personer i og uden for Danmark til at varetage opgaven.

Periodiske oplysningsforpligtelser

§ 26. En udsteder af aktier og gældsbeviser skal senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb offentliggøre en årsrapport.

Stk. 2. Det i årsrapporten indeholdte regnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med den nationale lovgivning i det land inden for Den Europæiske Union eller det land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor udsteder er registreret. Hvis udsteder skal udarbejde koncernregnskab, skal det reviderede årsregnskab omfatte et sådant koncernregnskab udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder samt moderselskabets årsregnskab aflagt i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor moderselskabet er registreret.

Stk. 3. En årsrapport offentliggjort efter stk. 1 skal være offentligt tilgængelig i mindst 10 år.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke krav årsrapporter fra udstedere med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal opfylde, og om ansvaret for de oplysninger, der skal opstilles og offentliggøres i årsrapporten.

§ 27. Udstedere af aktier og gældsbeviser skal hurtigst muligt og senest 3 måneder efter halvårsperiodens udløb offentliggøre en halvårsrapport, der er godkendt af det øverste ledelsesorgan.

Stk. 2. Det i halvårsrapporten indeholdte regnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med den nationale lovgivning i det land inden for Den Europæiske Union eller det land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor udsteder har registreret hjemsted. Hvis udsteder skal udarbejde koncernregnskab, skal regnskabet udarbejdes i overensstemmelse med den internationale regnskabsstandard for delårsregnskaber vedtaget efter proceduren i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder.

Stk. 3. Halvårsrapporter offentliggjort efter stk. 1 skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke krav halvårsrapporter fra udstedere med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal opfylde, og om ansvaret for de oplysninger, der skal opstilles og offentliggøres i halvårsrapporten.

§ 28. §§ 26 og 27 gælder ikke for følgende udstedere:

1) Udstedere, der kun udsteder gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked, hvor den pålydende værdi pr. enhed er mindst 100.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100.000 euro.

2) Lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, samt kommunale og regionale myndigheder i disse lande.

3) Internationale offentligretlige organer, som et eller flere lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er medlem af.

4) Den Europæiske Centralbank (ECB).

5) Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF).

6) Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM).

7) Andre mekanismer oprettet med henblik på at opretholde Den Økonomiske og Monetære Unions finansielle stabilitet ved at yde midlertidig finansiel bistand til de lande i Den Europæiske Union, der har euroen som valuta.

8) Centralbanker i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2. § 26 gælder desuden ikke for udstedere, der udelukkende udsteder gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked, hvor den pålydende værdi pr. enhed er mindst 50.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, hvis gældsbeviserne var optaget til handel på et reguleret marked inden den 31. december 2010.

Oplysninger om betaling til myndigheder

§ 29. En udsteder som nævnt i §§ 26 og 27 med aktivitet inden for efterforskning, prospektering, opdagelse, udvikling og udvinding af mineral-, olie- og naturgasforekomster m.v. eller skovning af primærskove skal senest 6 måneder efter udgangen af hvert regnskabsår offentliggøre en beretning om betaling til myndigheder, der er godkendt af det øverste ledelsesorgan.

Stk. 2. Betalinger til myndigheder skal opgøres på koncern-niveau.

Stk. 3. En beretning offentliggjort efter stk. 1 skal være offentligt tilgængelig i mindst 10 år.

Stk. 4. §§ 99 c og 128 a i årsregnskabsloven finder anvendelse på beretninger om betalinger til myndigheder fra udstedere med registreret hjemsted i Danmark. Beretninger for udstedere med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal være udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen, som gennemfører kapitel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, i det land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke krav beretninger for udstedere med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal opfylde.

Oplysningspligt om ændringer i storaktionærers besiddelser

§ 30. En udsteder af aktier skal efter modtagelsen af meddelelse, jf. §§ 38-40, offentliggøre indholdet af meddelelsen. Dette skal ske efter modtagelsen af meddelelsen, dog senest 3 hverdage herefter.

Oplysninger om besiddelse af egne aktier

§ 31. En udsteder af aktier skal straks, dog senest 4 hverdage derefter, offentliggøre en meddelelse om udstederens direkte og indirekte besiddelse af egne aktier, når besiddelsen udgør, overstiger eller falder under grænserne 5 eller 10 pct. af stemmerettighederne eller aktiekapitalen.

Offentliggørelse af ændring i stemmerettigheder og den samlede kapital

§ 32. En udsteder af aktier skal offentliggøre det samlede antal stemmerettigheder og den samlede kapital i selskabet senest ved udgangen af hver kalendermåned, hvori en ændring har fundet sted.

Oplysning om ændring i rettigheder

§ 33. En udsteder af aktier skal straks offentliggøre alle ændringer af rettigheder, der er knyttet til forskellige aktieklasser, herunder ændring af de rettigheder, der er knyttet til afledte instrumenter udstedt af udstederen selv, og som giver adgang til udstederens aktier.

Stk. 2. Stk. 1 gælder også for rettigheder, der er knyttet til andre omsættelige værdipapirer end aktier, herunder ændringer i disse omsættelige værdipapirers vilkår og betingelser, som indirekte kan berøre disse rettigheder.

Ligebehandling af aktionærer m.v.

§ 34. En udsteder af aktier, der ikke er omfattet af sel-skabsloven, skal sikre ligebehandling af alle aktionærer i samme aktieklasse.

Stk. 2. Udstedere omfattet af stk. 1 skal sikre, at alle faciliteter og oplysninger, der er nødvendige, for at aktionærerne kan udøve deres rettigheder, er offentligt tilgængelige i hjemlandet, herunder

1) give oplysninger om tid, sted og dagsorden for generalforsamlingen, det samlede antal aktier og stemmerettigheder samt aktionærernes ret til at deltage i generalforsamlingen,

2) sammen med indkaldelse eller på anmodning efter indkaldelse til generalforsamling stille en fuldmagt til rådighed for enhver, der er berettiget til at stemme på selskabets generalforsamling, og

3) offentliggøre meddelelser eller udsende underretning om uddeling og udbetaling af udbytte, udstedelse af nye aktier samt eventuelle tildelings-, tegnings-, annullerings- eller konverteringsordninger.

Stk. 3. Udstedere omfattet af stk. 1 kan på en generalforsamling beslutte, at kommunikation med aktionærerne sker elektronisk. § 92 i selskabsloven finder anvendelse på sådan elektronisk kommunikation efter 1. pkt.

§ 35. En udsteder af gældsbeviser skal sikre ligebehandling af alle indehavere af ligestillede gældsbeviser for så vidt angår alle rettigheder, der er knyttet til disse gældsbeviser.

Stk. 2. Udstedere omfattet af stk. 1 skal sikre, at alle faciliteter og oplysninger, der er nødvendige, for at indehaverne af gældsbeviserne kan udøve deres rettigheder, er offentligt tilgængelige i hjemlandet. Udstederen skal navnlig

1) offentliggøre meddelelser eller give underretning om tid, sted og dagsorden for forsamlinger af indehavere af gældsbeviser, udbetaling af renter, udøvelse af eventuelle konverterings-, ombytnings-, tegnings- eller annulleringsrettigheder og indløsning samt disse indehaveres ret til at deltage heri,

2) stille en fuldmagt til rådighed for enhver, der er berettiget til at stemme på en forsamling for indehavere af gældsbeviser, sammen med indkaldelse til forsamlingen eller på anmodning efter indkaldelsen, og

3) udpege et pengeinstitut som sin repræsentant, hvorigennem indehaverne af gældsbeviser kan udøve deres rettigheder.

Stk. 3. Udstedere omfattet af stk. 1 kan på et obligationsejermøde eller, hvis dette ikke afholdes, på en generalforsamling beslutte, at kommunikation med indehavere af gældsbeviser sker elektronisk. § 92 i selskabsloven finder anvendelse på sådan elektronisk kommunikation.

Stk. 4. Udstedere omfattet af stk. 1, hvor de udstedte gældsbevisers pålydende værdi pr. enhed er mindst 100.000 euro, kan indkalde til en forsamling i et hvilken som helst land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for udstedere omfattet af stk. 1, hvor gældsbevisernes pålydende værdi pr. enhed er mindst 50.000 euro, hvis disse er optaget til handel på et reguleret marked i Den Europæiske Union inden den 31. december 2010.

Bemyndigelse

§ 36. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstederes oplysningsforpligtelser, herunder sprog, indhold samt måden, hvorpå der skal ske offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysningerne.

Kapitel 6

Redegørelse om udsættelse af offentliggørelse af intern viden

§ 37. En redegørelse i henhold til artikel 17, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) skal på anmodning indsendes til Finanstilsynet.

Afsnit III

Investorer og tilbudsgivere

Kapitel 7

Storaktionærmeddelelser

§ 38. Enhver fysisk eller juridisk person, der direkte eller indirekte besidder aktier i et selskab omfattet af § 1, stk. 5, skal give meddelelse til selskabet og Finanstilsynet om besiddelse af aktier i selskabet, når besiddelsen udgør, overstiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. og grænserne en tredjedel eller to tredjedele af stemmerettighederne eller aktiekapitalen.

Stk. 2. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter stemmerettigheder, som enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til at erhverve, udøve eller afhænde, i et af følgende tilfælde eller en kombination af disse, som

1) besiddes af en tredjemand, med hvem den fysiske eller juridiske person har indgået en aftale, der forpligter parterne til ved samordnet brug af deres stemmeret at føre en langsigtet, fælles politik over for selskabets ledelse,

2) besiddes af en tredjemand i henhold til en aftale, der er indgået med den fysiske eller juridiske person, om midlertidig overdragelse af stemmerettighederne til gengæld for en modydelse,

3) er knyttet til aktier, som er stillet til sikkerhed over for den fysiske eller juridiske person, for så vidt som personen kontrollerer stemmerettighederne og erklærer at have til hensigt at udøve dem,

4) er knyttet til aktier, hvorover den fysiske eller juridiske person har livslang dispositionsret,

5) besiddes eller kan udøves som nævnt i nr. 1-4 af et selskab, der kontrolleres af den fysiske eller juridiske person,

6) er knyttet til aktier deponeret hos den fysiske eller juridiske person, og som denne kan udøve efter eget skøn, når der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktionærerne,

7) besiddes af en tredjemand på egne vegne for den fysiske eller juridiske persons regning, eller

8) den fysiske eller juridiske person kan udøve ved fuldmagt, og som personen kan udøve efter eget skøn, når der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktionærerne.

§ 39. Enhver fysisk eller juridisk person, der direkte eller indirekte besidder finansielle instrumenter omfattet af stk. 2 skal give meddelelse til selskabet, der har udstedt den underliggende aktie, og Finanstilsynet, når besiddelsen af stemmerettighederne eller af aktiekapitalen i den underliggende aktie udgør, overstiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. og grænserne en tredjedel eller to tredjedele.

Stk. 2. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter:

1) Finansielle instrumenter, der i henhold til aftale giver indehaveren ubetinget ret til at erhverve eller valgfrihed til at erhverve allerede udstedte aktier i selskaber omfattet af § 1, stk. 5, nr. 1.

2) Finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af nr. 1, men som er baseret på aktier i selskaber omfattet af § 1, stk. 5, nr. 1, og som har økonomisk virkning, der kan sidestilles med virkningen af finansielle instrumenter som nævnt i nr. 1, uanset om de giver ret til at erhverve aktierne.

Stk. 3. Besiddelsen efter stk. 1 beregnes på grundlag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger til grund for det finansielle instrument. Hvis det finansielle instrument udelukkende giver mulighed for kontant afregning, beregnes besiddelsen på deltajusteret grundlag ved at multiplicere det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta.

Stk. 4. Ved beregning efter stk. 3 inddrages alle finansielle instrumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lange positioner tages i betragtning ved beregningen af stemmerettigheder. Lange positioner må ikke nettes med korte positioner, der har samme underliggende udsteder.

§ 40. Pligten til at give meddelelse efter § 38 gælder også for enhver fysisk eller juridisk person, hvis andel af stemmerettighederne eller af aktiekapitalen, der direkte eller indirekte besiddes af personen i henhold til § 38, sammenlagt med den andel af stemmerettighederne eller aktiekapitalen, der er knyttet til finansielle instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte i henhold til § 39, når den samlede besiddelse udgør, overstiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. og grænserne en tredjedel eller to tredjedele af stemmerettighederne eller af aktiekapitalen.

Stk. 2. Meddelelse efter stk. 1 skal indeholde en opdeling i andelen af stemmerettigheder og andelen af aktiekapitalen, der er knyttet til aktier, som besiddes i henhold til § 38, og andelen af stemmerettigheder og andelen af aktiekapitalen, som er knyttet til finansielle instrumenter efter § 39.

§ 41. Indtræder flagningspligten efter §§ 38-40 som følge af en transaktion foranlediget af den flagningspligtige, skal meddelelse til selskabet og Finanstilsynet ske straks, dog senest 4 hverdage efter at den flagningspligtige bliver eller burde være blevet bekendt med, at transaktionen er gennemført jf. dog stk. 3. 1. pkt. gælder også for transaktioner foranlediget af tredjemand på vegne af den flagningspligtige.

Stk. 2. Indtræder flagningspligten efter §§ 38-40 som følge af, at udsteder har offentliggjort en ændring af det samlede antal stemmerettigheder eller den samlede kapital i selskabet, jf. § 32, skal meddelelse til selskabet og Finanstilsynet ske straks, dog senest 4 hverdage efter at den flagningspligtige bliver bekendt med, at transaktionen er gennemført.

Stk. 3. Den flagningspligtige efter stk. 1 anses for at have kendskab til, at flagningspligten er indtrådt, senest to hverdage efter transaktionen.

§ 42. Finanstilsynet kan suspendere aktionærers udøvelse af stemmerettigheder, der er knyttet til aktiebesiddelser i det selskab, der skal gives meddelelse til, ved grove eller gentagne overtrædelser af §§ 38-40, regler fastsat i medfør af § 43 eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.

§ 43. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om:

1) Besiddelse og meddelelse om besiddelse af aktier, rettigheder til at erhverve, udøve eller afhænde stemmerettigheder og finansielle instrumenter efter §§ 38-40.

2) Beregningsmetoden for besiddelser af finansielle instrumenter.

3) Undtagelse fra flagningspligterne i §§ 38-40.

4) Suspension af aktionærens udøvelse af stemmerettigheder i § 42.

Kapitel 8

Overtagelsestilbud

Pligtmæssige overtagelsestilbud

§ 44. Kontrol som nævnt i § 45 foreligger, når erhververen eller personer, der handler i forståelse med denne, direkte eller indirekte besidder mindst en tredjedel af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør kontrol.

Stk. 2. Kontrol som nævnt i § 45 foreligger desuden, når en erhverver eller personer, der handler i forståelse med denne, der ikke besidder mindst en tredjedel af stemmerettighederne i et selskab, har råderet over mindst en tredjedel af stemmerettighederne i kraft af en aftale eller beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i selskabets centrale ledelsesorgan.

Stk. 3. Ved opgørelsen af stemmerettigheder medregnes stemmerettigheder, som knytter sig til aktier, der besiddes af selskabet selv eller dets dattervirksomheder. Et selskabs erhvervelse af egne aktier udløser tilbudspligt efter § 45, hvis tilbagekøbet skyldes påvirkning af målselskabet, hvormed en person opnår kontrol efter stk. 1 eller 2.

§ 45. Erhverves aktier direkte eller indirekte af en erhverver eller af personer, der handler i forståelse med denne, skal erhververen og eventuelle personer, der handler i forståelse med denne, give alle målselskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske vilkår, hvis erhvervelsen medfører, at erhververen og eventuelle personer, der handler i forståelse med denne, opnår kontrol over målselskabet.

§ 46. § 45 gælder ikke:

1) Ved en erhvervelse, der er et resultat af et frivilligt overtagelsestilbud, jf. § 47, til samtlige aktionærer om at overdrage deres aktier, hvis det frivillige overtagelsestilbud opfylder betingelserne i § 48, og erhververen som følge af det frivillige overtagelsestilbud opnår mere end halvdelen af stemmerettighederne.

2) Ved erhvervelse af aktier ved arv, kreditorforfølgning eller overdragelse inden for samme koncern.

3) Ved erhvervelse af aktier som følge af en afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner eller som følge af en aftale med udsteder eller en eller flere aktionærer om videresalg af aktier, hvis der senest 5 hverdage efter erhvervelsen afhændes aktier i et sådant omfang, at besidderen ikke længere har kontrol, og stemmerettighederne i perioden ikke udøves eller på anden måde anvendes til at udøve kontrol.

Stk. 2. Finanstilsynet kan desuden fritage fra forpligtelsen i § 45, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Frivillige overtagelsestilbud

§ 47. Fremsættes et offentligt, frivilligt overtagelsestilbud med henblik på at erhverve kontrol som nævnt i § 45, uden der foreligger tilbudspligt efter § 45, skal tilbudsgiver give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske vilkår.

Krav til tilbudsdokument

§ 48. Tilbudsgiver skal udarbejde og offentliggøre et tilbudsdokument, som skal godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 2. Tilbudsdokumentet skal indeholde oplysninger, der er nødvendige for, at aktionærerne kan tage stilling til tilbuddet på et velinformeret grundlag.

Bemyndigelse

§ 49. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om:

1) Pligtmæssige overtagelsestilbud.

2) Frivillige overtagelsestilbud.

3) Meddelelse om beslutning om fremsættelse af et tilbud.

4) Tilbudsdokumentets indhold, herunder tilbudskursen og modydelse, forbud mod indgåelse af aftaler om bonus eller lignende ydelser.

5) Godkendelse og offentliggørelse af dokumenter og ligebehandling af aktionærer, efter at tilbudsperioden er afsluttet.

6) En forpligtelse for målselskabets centrale ledelsesorgan til at redegøre for tilbuddets indhold og andre pligter for det centrale ledelsesorgan i relation til et overtagelsestilbud.

7) Den lovgivning, der finder anvendelse ved overtagelsestilbud, og hvilken myndighed der er kompetent.

Kapitel 9

Kvalificerede ejerandele

Operatør af et reguleret marked

§ 50. En operatør af et reguleret marked skal offentliggøre og give Finanstilsynet meddelelse om navne på samtlige direkte og indirekte ejere i virksomheden, herunder navne på juridiske og fysiske personer, der direkte eller indirekte ejer en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, i operatøren, og størrelsen af de pågældende andele.

Stk. 2. Får en operatør af et reguleret marked kendskab til en påtænkt erhvervelse eller afhændelse af andele, hvorved der sker en ændring af identiteten af de fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte ejer en kvalificeret andel, skal operatøren straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 3. Finanstilsynet kan nægte at godkende en påtænkt erhvervelse af en kvalificeret andel, hvis der er objektive og påviselige grunde til at formode, at erhvervelsen vil modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af det regulerede marked. Operatøren eller den påtænkte erhverver har på anmodning fra Finanstilsynet pligt til at give Finanstilsynet de nødvendige oplysninger til brug for vurderingen heraf.

Operatører af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF)

§ 51. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, i en operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF), skal på forhånd ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller virksomheden bliver en dattervirksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning modtaget efter stk. 1 sikre hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af den virksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen skal endvidere ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på virksomheden, den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold til følgende kriterier:

1) Den påtænkte erhververs omdømme.

2) Omdømmet og erfaringen hos den eller de personer, der efter erhvervelsen vil lede virksomheden.

3) Den påtænkte erhververs økonomiske forhold, især i forhold til arten af de forretninger, der drives eller påtænkes drevet i operatøren af den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) eller organiserede handelsfacilitet (OHF’en) , hvori erhvervelsen påtænkes.

4) Om virksomheden fortsat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen, herunder om den koncern, som virksomheden eventuelt kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvarsforholdene skal fordeles mellem de kompetente myndigheder.

5) Om der er rimelig grund til at formode, at der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er sket hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 3 og 4 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, om der er sket forsøg herpå, eller om den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen herfor.

Stk. 3. I Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 må hensynet til markedets økonomiske behov ikke indgå.

Stk. 4. Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, hvis der på baggrund af kriterierne nævnt i stk. 1 er rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden, jf. stk. 1, eller de modtagne oplysninger efter Finanstilsynets vurdering ikke er fyldestgørende.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår en erhvervelse skal medregnes i opgørelsen efter stk. 1.

§ 52. Finanstilsynet bekræfter modtagelsen af en ansøgning efter § 51 senest 2 hverdage efter modtagelsen.

Stk. 2. Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1, og de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, en vurderingsperiode på 60 hverdage til at foretage den i § 51, stk. 2-4, nævnte vurdering. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1, underretter Finanstilsynet den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.

Stk. 3. Finanstilsynet kan indtil den 50. hverdag i vurderingsperioden anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal ske skriftligt. Fremsættes en sådan anmodning, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 hverdage, jf. dog stk. 4. Senest 2 hverdage efter modtagelsen af oplysningerne bekræfter Finanstilsynet skriftligt modtagelsen.

Stk. 4. Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden som nævnt i stk. 3 med op til 10 hverdage, hvis den påtænkte erhverver er

1) hjemmehørende eller omfattet af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller

2) en fysisk eller juridisk person, som ikke er meddelt tilladelse til at udøve finansiel virksomhed, jf. §§ 7-11 i lov om finansiel virksomhed, virksomhed med udstedelse af elektroniske penge, jf. § 2 a i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, eller virksomhed som reguleret marked, jf. § 59 i denne lov i Danmark eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 5. Giver Finanstilsynet ikke skriftligt afslag i løbet af vurderingsperioden på ansøgningen, anses erhvervelsen for at være godkendt.

Stk. 6. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter § 51, stk. 1, fastsætte en frist for gennemførelsen af denne. Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist.

Stk. 7. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, skal det begrundes skriftligt og meddeles den påtænkte erhverver senest 2 hverdage efter afgørelsen herom. Meddelelsen skal ske inden for vurderingsperioden. Finanstilsynet har pligt til at offentliggøre begrundelsen for afslaget, hvis den påtænkte erhverver anmoder Finanstilsynet herom.

§ 53. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at afhænde en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, i en operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF), skal forinden skriftligt underrette Finanstilsynet herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte fremtidige kapitalandel. Det samme gælder ved formindskelse af en kvalificeret andel i en operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF), hvorefter grænsen på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne ikke længere er nået, eller virksomheden ophører med at være vedkommendes datterselskab.

§ 54. Får en operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i § 51, stk. 1, og § 53, skal virksomheden straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 2. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) skal senest ved udgangen af februar måned meddele Finanstilsynet navnene på de kapitalejere, der ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret andel i virksomheden, og om størrelsen af disse andele.

§ 55. Opfylder kapitalejere, der besidder andele som nævnt i § 51, stk. 1, ikke kravene i § 51, stk. 2, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde virksomheden at følge bestemte retningslinjer.

Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 51, stk. 1, til forudgående ansøgning om godkendelse. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.

Stk. 3. Har en fysisk eller juridisk person erhvervet kapitalandele som nævnt i § 51, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten tilknyttet disse kapitalandele.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den stemmeberettigede kapital, som er repræsenteret på generalforsamlingen.

Afsnit IV

Fælles regler for virksomheder under tilsyn

Kapitel 10

Tavshedspligt

§ 56. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer samt direktører og øvrige ansatte hos operatører af et reguleret marked, udbydere af dataindberetningstjenester, centrale modparter (CCP’er) og værdipapircentraler (CSD’er) må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelsen af deres stilling eller hverv har fået kundskab om. Drives en udbyder af dataindberetningstjenester som enkeltmandsvirksomhed, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på indehaveren.

Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at en virksomhed omfattet af stk. 1 som led i et samarbejde med andre virksomheder omfattet af stk. 1, et reguleret marked for finansielle instrumenter i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med på det finansielle område, eller et af Finanstilsynet anerkendt udenlandsk reguleret marked, udbyder af dataindberetningstjenester, central modpart (CCP) og værdipapircentral (CSD) videregiver oplysninger til disse, hvis oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt hos modtagerne.

Stk. 3. Omfattet af stk. 1 er tillige oplysninger, som en virksomhed omfattet af stk. 1 modtager fra andre virksomheder omfattet af stk. 1 eller udenlandske regulerede markeder, en udbyder af dataindberetningstjenester, centrale modparter (CCP’er) og værdipapircentraler (CSD’er) med angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af oplysningernes karakter.

Indsendelse af revisionsprotokollat og årsrapporter

§ 57. For en operatør af et reguleret marked, en udbyder af dataindberetningstjenester, en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD) og et registreret betalingssystem skal revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten, samt for virksomheder med intern revision tillige den interne revisionschefs revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten, indsendes til Finanstilsynet senest samtidig med indrapportering af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen. Fører revisoren ikke en revisionsprotokol vedrørende årsrapporten, skal virksomheden indsende anden tilsvarende dokumentation.

Stk. 2. Finanstilsynet kan efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggørelse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at årsrapporterne skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt.

Indberetningsordning

§ 58. En operatør af et reguleret marked, en udbyder af dataindberetningstjenester og en værdipapircentral (CSD) skal have en ordning, hvor virksomhedens ansatte gennem en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf eller Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet påser overholdelsen af i medfør af de regler, der fremgår af § 211, stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5, begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres gennem en kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Arbejdsgivere, der udfører tilsynsbelagt virksomhed, skal indføre passende interne procedurer, hvorefter virksomhedens ansatte kan indberette overtrædelser af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler fastsat i medfør heraf.

Afsnit V

Regulerede markeder

Kapitel 11

Tilladelser m.v.

§ 59. Drift af et reguleret marked må ikke påbegyndes, før Finanstilsynet har meddelt tilladelse hertil.

Stk. 2. Tilladelsen efter stk. 1 meddeles, når

1) medlemmer af ansøgerens bestyrelse og direktion eller indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed, opfylder kravene i §§ 68 og 69, og medlemmer af bestyrelsen i en ansøger eller indehaveren af en ansøger, der er en enkeltmandsvirksomhed, der i 2 på hinanden følgende regnskabsår har haft en nettoomsætning på 100 mio. kr. eller derover, opfylder kravet i § 70, jf. dog stk. 3,

2) ejere af kvalificerede andele opfylder kravene i § 50, og

3) ansøgeren opfylder kravene i kapitel 11-14, 22 og 23.

Stk. 3. Medlemmer af ansøgerens bestyrelse og direktion i en allerede godkendt operatør af et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed, der er en allerede godkendt operatør af et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, anses for at opfylde kravene i § 68 i forbindelse med ansøgning om tilladelse til at drive et reguleret marked.

Stk. 4. En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om ansøgeren på tidspunktet for tilladelsen opfylder kravene i kapitel 11-14, 22 og 23, herunder en driftsplan, en organisationsplan, forretningsgange og kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 5. Tilladelse eller afslag på tilladelse skal meddeles ansøgeren senest 6 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning. Finanstilsynet skal uanset 1. pkt. træffe afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan ansøgeren indbringe sagen for domstolene.

Stk. 6. Drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, gælder stk. 2, nr. 1, og stk. 3 for den eller de ledelsesansvarlige.

§ 60. Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse efter § 59, når

1) operatøren af et reguleret marked udtrykkeligt giver afkald på at gøre brug af tilladelsen,

2) driften af et reguleret marked ikke er påbegyndt senest 12 måneder efter, at tilladelsen er meddelt,

3) driften af et reguleret marked ikke udøves i en periode på over 6 måneder,

4) operatøren af et reguleret marked har opnået tilladelsen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis,

5) operatøren af et reguleret marked ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt,

6) der er rejst tiltale mod indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed, for overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 68, stk. 1, nr. 3, eller

7) operatøren af et reguleret marked groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov, regler fastsat i medfør af loven, påbud i henhold til kapitel 37 eller pligter efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2. Inddragelse af tilladelse i henhold til stk. 1, nr. 5, på baggrund af manglende opfyldelse af kravene i § 68, stk. 1, nr. 2-5, eller § 69, og inddragelse i henhold til stk. 1, nr. 6, kan af indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at inddragelse af tilladelse er meddelt den pågældende. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

§ 61. Operatører af et reguleret marked, der driver et marked, hvorpå der er optaget finansielle instrumenter til handel, har eneret til at benytte betegnelserne fondsbørs eller reguleret marked i deres navn og om det regulerede marked.

Stk. 2. En operatør af et reguleret marked skal på sin hjemmeside offentliggøre, hvilke regler der er knyttet til de finansielle instrumenter, som er optaget til handel på det pågældende regulerede marked.

Stk. 3. Andre fysiske eller juridiske personer end operatører efter stk. 1 må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de driver et reguleret marked, hvorpå der er optaget finansielle instrumenter til handel.

§ 62. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om outsourcing af drift af et reguleret marked vedrørende

1) outsourcingvirksomhedens ansvar og kontrol med en leverandør, herunder leverandørens videreoutsourcing,

2) pligt for outsourcingvirksomheden til at underrette Finanstilsynet om outsourcingkontraktens indgåelse,

3) outsourcingvirksomhedens interne retningslinjer for outsourcing, og

4) krav, som outsourcingvirksomheden som minimum skal sikre, at leverandøren til enhver tid opfylder, og som skal være aftalt i outsourcingkontrakten.

Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at outsourcingvirksomhedens outsourcing skal bringes til ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne fastsat i medfør af stk. 1.

Kapitel 12

Ledelse og indretning af det regulerede marked

§ 63. Bestyrelsen i en operatør af et reguleret marked skal sikre en effektiv og forsigtig ledelse af operatøren. Bestyrelsen skal herunder vurdere, om direktionen varetager sine opgaver på en betryggende måde og i overensstemmelse med operatørens forpligtelser i medfør af § 71.

Stk. 2. Bestyrelsen i en operatør af et reguleret marked skal træffe beslutning om frekvensen for og omfanget af direktionens rapportering til og information af bestyrelsen således, at bestyrelsen har et indgående overblik over operatøren og dennes risici, og at rapporteringen i øvrigt er fyldestgørende for bestyrelsens arbejde.

Stk. 3. Drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.

Stk. 4. Drives en operatør af et reguleret marked som en enkeltmandsvirksomhed, skal indehaveren sikre en effektiv og forsigtig ledelse af operatøren.

§ 64. Bestyrelsen i en operatør af et reguleret marked skal fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer.

Stk. 2. I en operatør af et reguleret marked, som har nedsat et nomineringsudvalg i medfør af § 65, påhviler pligten i stk. 1 nomineringsudvalget.

Stk. 3. Drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.

Stk. 4. En operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed, har ikke pligt til at fastlægge en politik for mangfoldighed som nævnt i stk. 1.

§ 65. En operatør af et reguleret marked, som i 2 på hinanden følgende regnskabsår har haft en nettoomsætning på 100 mio. kr. eller derover, skal nedsætte et nomineringsudvalg.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne af nomineringsudvalget skal være medlem af bestyrelsen i den pågældende operatør.

Stk. 3. Nomineringsudvalget skal

1) foreslå kandidater til valg til bestyrelsen,

2) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for, hvordan måltallet opnås,

3) fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer,

4) løbende og mindst en gang årligt vurdere bestyrelsens størrelse, struktur, sammensætning og resultater i forhold til de opgaver, der skal varetages, og rapportere samt fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer herom til den samlede bestyrelse,

5) løbende og mindst en gang årligt vurdere, om den samlede bestyrelse har den fornødne kombination af viden, faglig kompetence, mangfoldighed og erfaring, og om det enkelte bestyrelsesmedlem lever op til kravene i § 68, samt rapportere og fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer herom til den samlede bestyrelse, og

6) løbende gennemgå bestyrelsens politik for udvælgelse og udnævnelse af medlemmer af direktionen, hvis en sådan politik er udarbejdet, og fremsætte anbefalinger til bestyrelsen herom.

Stk. 4. Når nomineringsudvalget foreslår kandidater valgt til bestyrelsen i henhold til stk. 3, nr. 1, skal nomineringsudvalget udarbejde en beskrivelse af de funktioner og kvalifikationer, der kræves til den bestemte post, og angive den tid, der forventes at skulle afsættes hertil.

Stk. 5. Nomineringsudvalget skal have mulighed for at udnytte alle de ressourcer, som udvalget skønner nødvendige, herunder ekstern rådgivning, og den pågældende operatør skal sikre, at nomineringsudvalget har tilstrækkelige økonomiske ressourcer hertil.

Stk. 6. Drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 2-5 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.

Stk. 7. Stk. 1-5 gælder ikke for en operatør af et reguleret marked, der drives som en enkeltmandsvirksomhed.

§ 66. Bestyrelsen for en operatør af et reguleret marked skal sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå operatørens aktiviteter og de hermed forbundne risici.

Stk. 2. Drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.

Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for en operatør af en reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed.

§ 67. En operatør af et reguleret marked skal afsætte de personalemæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og direktionen eller indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed. .

Stk. 2. Drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, skal operatøren afsætte de personalemæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser til medlemmer af det øverste ledelsesorgan og den daglige ledelse.

§ 68. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en operatør af et reguleret marked eller indehaveren af en operatør, der er en enkeltmandsvirksomhed

1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen,

2) skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,

3) må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde,

4) må ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering, og

5) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at medlemmet ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en operatør af et reguleret marked eller indehaveren af en operatør, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med indtræden i virksomhedens ledelse eller, for en operatør af et reguleret marked, der en enkeltmandsvirksomhed, i forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. § 59, og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Stk. 3. Drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige.

§ 69. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en operatør af et reguleret marked eller indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage hvervet eller stillingen i den pågældende operatør.

Stk. 2. Drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige.

§ 70. Et medlem af bestyrelsen i en operatør af et reguleret marked eller indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed, der i 2 på hinanden følgende regnskabsår har haft en nettoomsætning på 100 mio. kr. eller derover, må inklusive bestyrelseshvervet i den pågældende operatør varetage enten en direktørpost kombineret med to bestyrelseshverv eller i alt fire bestyrelseshverv, jf. dog stk. 2-9.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for et medlem af bestyrelsen i en operatør af et reguleret marked, der er indsat i bestyrelsen i operatøren af den danske stat eller et selskab ejet af den danske stat.

Stk. 3. Direktørposter og bestyrelseshverv i virksomheder og organisationer, der ikke forfølger overvejende kommercielle formål, eller bestyrelseshverv i virksomheder, hvor medlemmet er indsat i bestyrelsen af den danske stat eller et selskab ejet af den danske stat, eller hvor virksomheden er ejet af den danske stat, skal ikke medregnes ved opgørelsen af antallet af poster og hverv efter stk. 1.

Stk. 4. Direktørposter og bestyrelseshverv i koncernforbundne virksomheder regnes som en samlet direktørpost eller et samlet bestyrelseshverv ved opgørelsen af antallet af poster og hverv efter stk. 1.

Stk. 5. Direktørposter og bestyrelseshverv i virksomheder, hvor operatøren af et reguleret marked ejer en kvalificeret andel, regnes som en samlet direktørpost eller et samlet bestyrelseshverv ved opgørelsen af antallet af poster og hverv efter stk. 1.

Stk. 6. Finanstilsynet kan tillade, at et medlem af bestyrelsen eller, for en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed, en indehaver, varetager yderligere 1 bestyrelseshverv end nævnt i stk. 1, hvis dette findes forsvarligt henset til bestyrelsesmedlemmets øvrige direktørposter og bestyrelseshverv og det arbejde, der er forbundet hermed.

Stk. 7. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor en direktørpost eller et bestyrelseshverv kræver et meget beskedent ressourceforbrug, tillade, at posten eller hvervet ikke medregnes ved opgørelsen af antallet af poster og hverv efter stk. 1.

Stk. 8. Et medlem af bestyrelsen i en operatør af et reguleret marked eller indehaveren af en operatør, der er en enkeltmandsvirksomhed, der bliver omfattet af stk. 1, og som på dette tidspunkt varetager flere direktørposter eller bestyrelseshverv end tilladt efter stk. 1, kan fortsat varetage disse poster og hverv indtil udløbet af valgperioden for det bestyrelseshverv i operatøren, som medfører, at bestyrelsesmedlemmet omfattes af stk. 1.

Stk. 9. Bestyrelsessuppleanter, som indtræder i bestyrelsen i en operatør af et reguleret marked, der i 2 på hinanden følgende regnskabsår har haft en nettoomsætning på 100 mio. kr. eller derover, og som på det tidspunkt, hvor vedkommende indtræder i bestyrelsen, varetager flere direktørposter eller bestyrelseshverv end tilladt efter stk. 1, kan fortsat varetage disse poster og hverv indtil udløbet af valgperioden for det pågældende bestyrelseshverv i operatøren.

Stk. 10. Drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 1, jf. dog stk. 2-9, tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige.

Kapitel 13

Krav til drift, adgang m.v.

§ 71. En operatør af et reguleret marked er ansvarlig for, at det pågældende marked drives på en betryggende og hensigtsmæssig måde.

Stk. 2. En operatør af et reguleret marked skal

1) kunne identificere og håndtere eventuelle interessekonflikter mellem på den ene side operatøren og operatørens ejerkreds og på den anden side markedets ordentlige funktion,

2) kunne styre de risici, som operatøren og markedet udsættes for, herunder kunne påvise alle væsentlige risici for markedets drift og indføre effektive foranstaltninger til at mindske disse risici,

3) sikre en ordentlig forvaltning af den tekniske funktion af markedspladsens systemer, herunder etablere effektive nødsystemer,

4) have klare og gennemskuelige regler og procedurer, der sikrer en redelig og korrekt handel, og opstille objektive kriterier for effektiv udførelse af ordrer,

5) sikre en effektiv og rettidig gennemførelse af de transaktioner, der gennemføres i markedets systemer, og

6) råde over tilstrækkelige finansielle ressourcer til at sikre markedets ordentlige funktion under hensyn til de transaktioner, der gennemføres på markedet, og til de risici, som markedet udsættes for.

Stk. 3. En operatør af et reguleret marked må ikke udføre kundeordrer over egenbeholdningen eller benytte sig af ejermatchningshandler.

§ 72. En operatør af et reguleret marked kan indgå passende aftaler med en central modpart (CCP), et clearinginstitut eller et afviklingsinstitut om clearing og afvikling af nogle eller samtlige transaktioner, der er gennemført via det regulerede markeds systemer.

Stk. 2. Indgår operatøren af det regulerede marked en aftale som nævnt i stk. 1 med en part, der er hjemmehørende i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan Finanstilsynet kun modsætte sig aftalen, hvis det kan godtgøres, at dette er nødvendigt for at sikre det regulerede markeds ordentlige funktion, eller hvis Finanstilsynet finder, at clearing og afvikling i henhold til aftalen ikke kan gennemføres på en teknisk forsvarlig måde.

§ 73. En operatør af et reguleret marked skal fastsætte regler for medlemskab af det pågældende marked. Reglerne skal være klare, ikke-diskriminerende og baseret på objektive kriterier. Reglerne skal angive eventuelle forpligtelser for medlemmerne som følge af

1) etablering og drift af markedet,

2) regler for transaktioner på markedet,

3) faglige standarder, der pålægges ansatte hos fondsmæglerselskaber, der opererer på markedet,

4) betingelser, der fastsættes for andre medlemmer af markedet end fondsmæglerselskaber, og

5) regler og procedurer for clearing og afvikling af transaktioner gennemført på markedet.

Stk. 2. Reglerne for det regulerede marked om clearing og afvikling skal sikre, at medlemmer af det regulerede marked har ret til at benytte et andet afviklingssystem for transaktioner med finansielle instrumenter end det, der er valgt af operatøren af et reguleret marked, hvis

1) der er oprettet de nødvendige forbindelser og ordninger mellem det afviklingssystem, som medlemmet har valgt, og ethvert andet relevant system eller enhver anden relevant facilitet til at sikre en effektiv og økonomisk afvikling af den pågældende transaktion, og

2) Finanstilsynet finder, at de tekniske betingelser for afvikling af transaktioner på det regulerede marked gennem et andet afviklingssystem end det, der er valgt af operatøren, er egnede til at sikre de finansielle markeders effektive og ordentlige funktion.

§ 74. Fondsmæglerselskaber med tilladelse til at udføre kundeordrer eller til at handle for egen regning, Danmarks Nationalbank og andre centralbanker i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, har ret til at blive medlemmer af et reguleret marked, hvis de opfylder de regler, der er fastsat for medlemskab af det pågældende marked i medfør af § 73. Det samme gælder for kreditinstitutter og investeringsselskaber, der i hjemlandet har tilladelse til at udføre kundeordrer eller til at handle for egen regning, men som ikke udøver handel med finansielle instrumenter gennem en filial eller ved tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 1 og centralbanker i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, har ret til at blive fjernmedlemmer af et reguleret marked, medmindre fysisk tilstedeværelse efter det regulerede markeds handelsprocedurer og -systemer er nødvendig for at kunne gennemføre transaktioner på markedet.

Stk. 3. En operatør af et reguleret marked kan optage andre fysiske eller juridiske personer end dem, der nævnt i stk. 1, som medlemmer af det regulerede marked, jf. dog stk. 4, hvis personerne har

1) et godt omdømme,

2) tilstrækkelig handelsevne, kompetence og erfaring,

3) passende administrative procedurer og

4) tilstrækkelige ressourcer til at varetage de funktioner, der følger af medlemskabet af det regulerede marked, herunder deltagelse i de finansielle foranstaltninger, som operatøren af det regulerede marked har truffet med henblik på at sikre en passende afvikling af transaktioner.

Stk. 4. Uanset stk. 3 må en operatør af et reguleret marked alene optage personer, der er hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, hvis disse er kreditinstitutter, investeringsselskaber eller centralbanker. Er det pågældende kreditinstitut eller investeringsselskab ikke omfattet af § 2, kræver optagelse tilladelse fra Finanstilsynet.

Stk. 5. En operatør af et reguleret marked skal give Finanstilsynet meddelelse om ændringer i det regulerede markeds medlemskreds.

Kapitel 14

Optagelse til handel, suspension, sletning og overvågning

§ 75. En operatør af et reguleret marked skal have klare regler for optagelse af finansielle instrumenter til handel på det regulerede marked. Reglerne skal sikre, at finansielle instrumenter, der optages til handel, kan handles på en redelig, velordnet og effektiv måde.

Stk. 2. For omsættelige værdipapirer omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, skal reglerne særligt sikre, at de omsættelige værdipapirer er frit omsættelige.

Stk. 3. For derivater omfattet af § 4, stk. 1, nr. 4-10, skal reglerne særligt sikre, at derivatkontrakten udformes på en måde, der sikrer en korrekt prisdannelse og effektive afviklingsbetingelser.

Stk. 4. En operatør af et reguleret marked kan kun med Finanstilsynets forudgående godkendelse optage instrumenter, der ikke er omfattet af § 4, stk. 1, til handel på det regulerede marked.

§ 76. En operatør af et reguleret marked skal ved optagelse af finansielle instrumenter til handel på det regulerede marked sikre sig, at reglerne fastsat i medfør af § 75, stk. 1, er overholdt, og at der foreligger et godkendt, offentliggjort og gyldigt prospekt, jf. § 10.

§ 77. En operatør af et reguleret marked kan uden udstederens samtykke optage et omsætteligt værdipapir til handel på det regulerede marked, hvis værdipapiret med udstederens samtykke er optaget til handel på et andet reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Ved optagelse af et omsætteligt værdipapir til handel påhviler overholdelsen af denne lovs regler om oplysningsforpligtelser for udstedere og om prospekter den person, der foranlediger optagelse af værdipapiret til handel.

Stk. 2. Operatøren skal senest samtidigt med optagelsen af værdipapiret til handel, jf. stk. 1, oplyse udstederen om, at udstederens omsættelige værdipapir er optaget til handel på det pågældende regulerede marked.

§ 78. En operatør af et reguleret marked kan suspendere eller slette et finansielt instrument fra handlen på det regulerede marked, hvis instrumentet ikke længere opfylder det regulerede markeds regler. Suspension eller sletning må dog ikke foretages, hvis der er sandsynlighed for, at det vil være til væsentlig skade for investorernes interesser eller markedets ordentlige funktion.

Stk. 2. En operatør, som efter stk. 1 træffer beslutning om suspension eller sletning af et finansielt instrument, skal tillige suspendere eller slette derivater, som vedrører eller er baseret på det pågældende instrument, når det er nødvendigt for at fremme målene med beslutningen truffet efter stk. 1.

Stk. 3. Operatøren skal hurtigst muligt offentliggøre beslutninger truffet efter stk. 1 og 2 og senest samtidigt hermed meddele Finanstilsynet de relevante oplysninger, der ligger til grund for beslutningen.

Stk. 4. Operatøren kan ophæve en suspension efter stk. 1 og 2, hvis det finansielle instrument igen opfylder det regulerede markeds regler. Stk. 1-3 gælder også, når en suspension af et finansielt instrument ophæves.

§ 79. Træffer en operatør af et reguleret marked beslutning om suspension eller sletning af et finansielt instrument eller derivater heraf i medfør af § 78, stk. 1 eller 2, på grund af mistanke om markedsmisbrug, et overtagelsestilbud eller manglende fremlæggelse af intern viden om udstederen eller det finansielle instrument i strid med artikel 7 og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), kan Finanstilsynet kræve, at operatører af andre markedspladser og systematiske internalisatorer ligeledes suspenderer eller sletter det berørte finansielle instrument eller derivater heraf fra handlen. Suspension eller sletning må dog ikke foretages, hvis der er sandsynlighed for, at det vil være til væsentlig skade for investorernes interesser eller markedets ordentlige funktion.

Stk. 2. Stk. 1 gælder også for en beslutning om suspension eller sletning af et finansielt instrument eller derivater heraf truffet af en operatør af en markedsplads i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 3. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ophævelse af suspension af handlen med et finansielt instrument eller et derivat, som vedrører eller er baseret på det pågældende finansielle instrument. Stk. 1 og 2 gælder også for afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af 1. pkt.

§ 80. En operatør af et reguleret marked skal råde over effektive ordninger og procedurer samt fornødne ressourcer til brug for regelmæssig overvågning af, at det regulerede markeds medlemmer overholder det regulerede markeds regler.

Stk. 2. En operatør af et reguleret marked skal registrere de ordrer, der afgives eller annulleres, og de transaktioner, som det regulerede markeds medlemmer foretager under anvendelse af det regulerede markeds systemer, med henblik på at kunne påvise overtrædelser af det regulerede markeds regler, handelsforhold i strid med reglerne for det regulerede marked eller adfærd, der kan indebære overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), eller systemfejl i forbindelse med et finansielt instrument.

§ 81. En operatør af et reguleret marked skal hurtigst muligt underrette Finanstilsynet, hvis operatøren bliver bekendt med eller har formodning om væsentlige brud på det regulerede markeds regler, handelsforhold i strid med det regulerede markeds regler eller adfærd, der kan indebære overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), eller systemfejl i forbindelse med et finansielt instrument.

§ 82. En operatør af et reguleret marked skal have ordninger

1) til kontrol af, at udstedere af omsættelige værdipapirer, som er optaget til handel på det regulerede marked, opfylder deres oplysningsforpligtelser,

2) som letter det regulerede markeds medlemmers adgang til offentliggjorte oplysninger, og

3) til regelmæssig kontrol af, at de finansielle instrumenter, der er optaget til handel på det regulerede marked, til stadighed opfylder optagelseskravene i § 75.

Officiel notering

§ 83. Finanstilsynet kan efter anmodning fra en udsteder af aktier, aktiecertifikater eller obligationer træffe beslutning om officiel notering af det pågældende finansielle instrument, hvis det er optaget eller vil blive optaget til handel på et reguleret marked.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for officiel notering af aktier, aktiecertifikater og obligationer efter stk. 1 og om suspension fra officiel notering.

Kapitel 15

CO2-auktioneringsplatform

§ 84. En operatør af et reguleret marked, der har hjemland i Danmark, kan få Finanstilsynets tilladelse til at drive en auktionsplatform i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.

Stk. 2. En operatør af et reguleret marked, der ikke har hjemland i Danmark, kan få tilladelse efter stk. 1, hvis

1) operatøren har hjemland i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og

2) den kompetente myndighed i operatørens hjemland har givet operatøren tilladelse til at drive et reguleret marked og fører tilsyn med operatøren i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning, der gennemfører afsnit III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

Stk. 3. En operatør af et reguleret marked, der har hjemland i Danmark, kan få tilladelse til at drive et reguleret marked, der har tilladelse til at være auktionsplatform i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, hvis

1) operatøren opfylder kravene i denne lovs afsnit IV, V og VII med de nødvendige tilpasninger, og

2) den kompetente myndighed i det regulerede markeds hjemland har givet det regulerede marked tilladelse i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og fører tilsyn med det regulerede marked i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning, der gennemfører afsnit III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

Stk. 4. Tilladelse eller afslag på tilladelse efter stk. 1-3 skal meddeles operatøren senest 6 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning. Finanstilsynet skal uanset 1. pkt. træffe afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan operatøren indbringe sagen for domstolene.

§ 85. Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse efter § 84, hvis

1) driften af en auktionsplatform ikke påbegyndes inden for en i tilladelsen fastsat frist, eller, hvis der ikke er fastsat en frist i tilladelsen, senest 12 måneder efter at tilladelsen er givet,

2) operatøren af et reguleret marked udtrykkeligt giver afkald på at gøre brug af tilladelsen,

3) driften af en auktionsplatform ikke udøves i en sammenhængende periode på over 6 måneder,

4) operatøren af et reguleret marked har opnået tilladelsen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis,

5) operatøren af et reguleret marked ikke længere opfylder de vilkår, hvorpå tilladelsen blev meddelt, eller som senere er tilføjet tilladelsen, eller

6) operatøren af et reguleret marked groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.

Afsnit VI

Multilaterale handelsfaciliteter (MHF'er) og organiserede handelsfaciliteter (OHF'er)

Kapitel 16

Tilladelse og inddragelse af tilladelse

§ 86. Operatøren af et reguleret marked må ikke påbegynde drift af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF), før Finanstilsynet har meddelt tilladelse hertil.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 meddeles, når operatøren af et reguleret marked

1) har tilladelse efter § 59, stk. 1, eller § 127,

2) opfylder kravene i § 14 i lov om finansiel virksomhed og

3) opfylder de relevante krav i kapitel 16-20, 22 og 23.

Stk. 3. En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om ansøgeren på tidspunktet for tilladelsen opfylder kravene i stk. 2, herunder en driftsplan, en organisationsplan, forretningsgange og kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 4. Tilladelse eller afslag på tilladelse skal meddeles ansøgeren senest 6 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning. Finanstilsynet skal uanset 1. pkt. træffe afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan ansøgeren indbringe sagen for domstolene.

§ 87. Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse efter § 86, hvis

1) operatøren af et reguleret marked udtrykkeligt giver afkald på at gøre brug af tilladelsen,

2) driften af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) ikke er påbegyndt, senest 12 måneder efter at tilladelsen er meddelt,

3) driften af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) ikke udøves i en periode på over 6 måneder,

4) operatøren af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) har opnået tilladelsen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis,

5) operatøren af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt, eller

6) operatøren af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov, regler fastsat i medfør af loven, påbud i henhold til kapitel 37 eller pligter efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og regler fastsat i medfør heraf.

Kapitel 17

Fælles regler om drift af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF)

§ 88. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) skal have mindst tre aktive medlemmer eller kunder, der hver især har mulighed for at interagere med de andre medlemmer eller kunder i forhold til prisdannelsen.

Stk. 2. Operatøren skal give Finanstilsynet oplysning om, hvordan handelsfaciliteten fungerer, herunder enhver forbindelse til eller deltagelse af en markedsplads eller en systematisk internalisator, som operatøren ejer, samt en liste over handelsfacilitetens medlemmer og kunder, hvis forholdene ændres, eller hvis Finanstilsynet anmoder herom.

§ 89. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) skal sikre, at det pågældende marked drives på en betryggende og hensigtsmæssig måde.

Stk. 2. Operatøren skal

1) have klare og gennemskuelige regler og procedurer, der sikrer en redelig og korrekt handel og indeholder objektive kriterier for effektiv udførelse af ordrer,

2) have klare regler for, hvilke finansielle instrumenter der kan handles via handelsfacilitetens systemer,

3) sikre en ordentlig forvaltning af facilitetens tekniske drift, herunder etablere effektive nødsystemer,

4) kunne identificere og håndtere eventuelle interessekonflikter mellem på den ene side operatøren og operatørens ejerkreds og på den anden side handelsfacilitetens ordentlige funktion,

5) sikre, at brugerne af handelsfaciliteten har adgang til tilstrækkelige offentligt tilgængelige oplysninger til at kunne foretage en investeringsbedømmelse,

6) have klare og ikke-diskriminerende regler, der fastlægger objektive kriterier for adgang til handelsfaciliteten, og

7) informere brugerne af handelsfaciliteten om deres respektive ansvar for afvikling af transaktioner, der gennemføres i handelsfacilitetens systemer, og sikre en effektiv afvikling af disse transaktioner.

Stk. 3. For adgang til en multilateral handelsfacilitet (MHF) gælder desuden betingelserne i § 91.

§ 90. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) må ikke kræve finansielle oplysninger fra en udsteder af omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, hvis udstederens omsættelige værdipapirer handles på handelsfaciliteten uden udstederens samtykke.

Kapitel 18

Særlige regler om drift af en multilateral handelsfacilitet (MHF)

§ 91. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) må alene give adgang til handelsfaciliteten til følgende fysiske eller juridiske personer:

1) Fondsmæglerselskaber.

2) Kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke udøver virksomhed gennem en filial eller yder tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed.

3) Andre fysiske eller juridiske personer, hvis disse har

a) et godt omdømme,

b) tilstrækkelig handelsevne, kompetence og erfaring,

c) passende administrative procedurer, og

d) tilstrækkelige ressourcer til at varetage de funktioner, der følger af deltagelsen i handlen i den multilaterale handelsfacilitet, herunder deltagelse i de finansielle foranstaltninger, som operatøren har truffet med henblik på at sikre en passende afvikling af transaktioner.

§ 92. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) skal have ikke-diskriminerende regler for udførelse af ordrer i handelsfacilitetens systemer.

§ 93. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) skal ud over kravene i § 89

1) kunne styre de risici, som handelsfaciliteten udsættes for, kunne påvise alle væsentlige risici for handelsfacilitetens drift og indføre effektive foranstaltninger til at mindske disse risici,

2) sikre en effektiv og rettidig gennemførelse af de transaktioner, der foretages i handelsfacilitetens systemer, og

3) råde over tilstrækkelige finansielle ressourcer til at sikre handelsfacilitetens ordentlige funktion under hensyn til de transaktioner, der gennemføres på handelsfaciliteten, og til de risici, som handelsfaciliteten udsættes for.

§ 94. Regler udstedt i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed gælder for transaktioner, som medlemmerne udfører på vegne af deres kunder via den multilaterale handelsfacilitet (MHF).

§ 95. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) må ikke udføre kundeordrer over egenbeholdningen eller benytte sig af ejermatchningshandler.

§ 96. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) kan indgå passende aftaler med en central modpart (CCP), et clearinginstitut eller et afviklingsinstitut om clearing og afvikling af nogle eller samtlige transaktioner, der er gennemført via handelsfacilitetens systemer.

Stk. 2. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) skal underrette Finanstilsynet om aftaler, jf. stk. 1, med en part, der er hjemmehørende i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, senest 7 hverdage inden aftalerne træder i kraft. Finanstilsynet kan kun modsætte sig aftalerne, hvis det kan godtgøres, at dette er nødvendigt for at sikre den multilaterale handelsfacilitets (MHF’ens) ordentlige funktion, eller hvis Finanstilsynet finder, at clearing og afvikling i henhold til aftalen ikke kan gennemføres på en teknisk forsvarlig måde.

Kapitel 19

Særlige regler om drift af en organiseret handelsfacilitet (OHF)

§ 97. En organiseret handelsfacilitetet (OHF) må ikke benyttes til handel med andre finansielle instrumenter end obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater.

§ 98. En operatør af en organiseret handelsfacilitet (OHF) må ikke udføre kundeordrer over sin egenbeholdning eller egenbeholdningen hos enhver anden enhed, der udgør en del af samme koncern eller samme juridiske person som den pågældende operatør, jf. dog §§ 99 og 100.

§ 99. En operatør af en organiseret handelsfacilitet (OHF) kan med kundens samtykke benytte sig af ejermatchningshandler med obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og visse derivater, hvor

1) en formidler indtræder mellem køber og sælger i transaktionen på en sådan måde, at transaktionen ikke udsættes for markedsrisiko under gennemførelsen,

2) transaktionen indgås til en pris, hvormed formidleren ikke har anden fortjeneste eller andet tab end den provision, det gebyr eller det vederlag, som på forhånd er oplyst, og

3) de to sider af transaktionen gennemføres samtidigt.

Stk. 2. En operatør af en organiseret handelsfacilitet (OHF) må ikke benytte sig af ejermatchningshandler med derivater, der tilhører en derivatkategori, som er omfattet af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

Stk. 3. En operatør af en organiseret handelsfacilitet (OHF) skal have ordninger, der sikrer, at kravene i stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.

§ 100. En operatør af en organiseret handelsfacilitet (OHF) må kun benytte sig af anden handel for egen regning end ejermatchningshandel i medfør af § 99 med statsgældsinstrumenter, der ikke findes et likvidt marked for, og som er udstedt af en af følgende:

1) Den Europæiske Union.

2) Et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, herunder en offentlig myndighed, et agentur eller et special purpose vehicle (SPV)-selskab i medlemslandet eller i det land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

3) Et SPV-selskab for flere lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

4) Et medlem af en forbundsstat, når der er tale om et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som er en forbundsstat.

5) Den Europæiske Investeringsbank.

6) En international finansiel institution oprettet af to eller flere lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som har til formål at mobilisere kapital og stille finansiel bistand til rådighed for de af dens medlemmer, der er ramt eller truet af alvorlige finansieringsproblemer.

§ 101. En organiseret handelsfacilitet (OHF) og en systematisk internalisator må ikke drives inden for den samme juridiske enhed.

Stk. 2. En organiseret handelsfacilitet (OHF) må ikke være knyttet til en systematisk internalisator på en måde, der muliggør indbyrdes påvirkning mellem ordrer i den organiserede handelsfacilitet (OHF'en) og ordrer eller prisstillelser i den systematiske internalisator.

Stk. 3. En organiseret handelsfacilitet (OHF) må ikke være knyttet til en anden organiseret handelsfacilitet (OHF) på en måde, der muliggør indbyrdes påvirkning mellem ordrer i de to handelsfaciliteter.

§ 102. En operatør af en organiseret handelsfacilitet (OHF) kan indgå aftale med et fondsmæglerselskab om at udføre prisstillelse i handelsfaciliteten, hvis det sker på et uafhængigt grundlag. Operatøren skal sikre, at aftaler efter 1. pkt. sker på et uafhængigt grundlag.

Stk. 2. Er fondsmæglerselskabet, der udfører prisstillelsen, forbundet med operatøren af den organiserede handelsfacilitet (OHF’en) gennem nære forbindelser, anses udførelse af prisstillelse i handelsfaciliteten ikke for at ske på et uafhængigt grundlag.

§ 103. En operatør af en organiseret handelsfacilitet (OHF) skal sikre, at de ordrer, der gennemføres via den organiserede handelsfacilitet (OHF’en), udføres på et skønsmæssigt grundlag, jf. stk. 2.

Stk. 2. Det skøn, som operatøren skal udøve efter stk. 1, kan kun udøves ved beslutning om at afgive eller tilbagekalde en ordre på handelsfaciliteten og ved beslutning om på et givet tidspunkt ikke at matche en specifik kundeordre med andre tilgængelige ordrer i handelsfacilitetens systemer, hvis de efterlever kundens specifikke instrukser og opfylder deres pligter i henhold til regler fastsat i medfør af § 105.

Stk. 3. En operatør af en organiseret handelsfacilitet (OHF) kan beslutte, om, hvornår og hvor meget af to eller flere ordrer der skal matches i systemet.

Stk. 4. En operatør af en organiseret handelsfacilitet (OHF) kan foranstalte forhandlinger mellem kunder for derved at sammenføre to eller flere potentielt forenelige handelsinteresser i en transaktion i overensstemmelse med §§ 98, 99, 101 og 102 og med forbehold af § 100.

Stk. 5. Uanset stk. 1-4 gælder kapitel 17 i denne lov.

§ 104. Finanstilsynet kan, når en operatør af et reguleret marked eller et fondsmæglerselskab anmoder om tilladelse til at drive en organiseret handelsfacilitet (OHF) og på ethvert tidspunkt derefter, kræve:

1) En redegørelse for, hvorfor systemet ikke svarer til og ikke kan fungere som et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en systematisk internalisator.

2) En beskrivelse af, hvordan skønnet efter § 103, stk. 2, vil blive foretaget.

3) Oplysninger om operatørens anvendelse af ejermatchningshandler.

§ 105. Erhvervsministeren fastsætter regler om egnet-heds- og hensigtsmæssighedsvurderinger, pligt til at udføre ordrer på de for kunden mest gunstige betingelser og øvrige regler for behandling af kundeordrer, der gennemføres via en organiseret handelsfacilitet (OHF).

Kapitel 20

Handel, suspension eller sletning af finansielle instrumenter

§ 106. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) skal råde over effektive ordninger og procedurer til brug for regelmæssig overvågning af, at handelsfacilitetens medlemmer eller kunder overholder handelsfacilitetens regler.

Stk. 2. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) skal registrere de ordrer, der afgives eller annulleres, og de transaktioner, som handelsfacilitetens medlemmer eller kunder foretager under anvendelse af handelsfacilitetens systemer, med henblik på at kunne påvise overtrædelser af handelsfacilitetens regler eller en adfærd, der kan indebære overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), eller systemfejl i forbindelse med et finansielt instrument.

§ 107. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) skal hurtigst muligt underrette Finanstilsynet, hvis operatøren bliver bekendt med eller har formodning om væsentlige brud på handelsfacilitetens regler, adfærd, der kan indebære overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), eller systemfejl i forbindelse med et finansielt instrument.

§ 108. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) kan suspendere eller slette et finansielt instrument fra handlen på handelsfaciliteten, hvis instrumentet ikke længere opfylder handelsfacilitetens regler. Suspension eller sletning må dog ikke foretages, hvis der er sandsynlighed for, at det vil være til væsentlig skade for investorernes interesser eller markedets ordentlige funktion.

Stk. 2. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF), som efter stk. 1 suspenderer eller sletter et finansielt instrument, skal tillige suspendere eller slette derivater, som vedrører eller er baseret på det pågældende instrument, når det er nødvendigt for at fremme målene med suspensionen eller sletningen.

Stk. 3. Operatøren skal hurtigst muligt offentliggøre beslutninger truffet efter stk. 1 og 2 og senest samtidig hermed meddele Finanstilsynet de relevante oplysninger, der ligger til grund for beslutningen.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende, når suspensionen af handlen med et finansielt instrument eller et derivat, som vedrører eller er baseret på det pågældende finansielle instrument, ophæves.

§ 109. Træffer en operatør af en markedsplads beslutning om suspension eller sletning af et finansielt instrument og derivater heraf i medfør af § 108, stk. 1 eller 2, på grund af en mistanke om markedsmisbrug, et overtagelsestilbud eller manglende fremlæggelse af intern viden om udstederen eller det finansielle instrument i strid med artikel 7 og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), kan Finanstilsynet kræve, at operatører af andre markedspladser og systematiske internalisatorer ligeledes suspenderer eller sletter det berørte instrument eller derivater heraf fra handlen. Suspension må dog ikke foretages, hvis der er sandsynlighed for, at det vil være til væsentlig skade for investorernes interesser eller markedets ordentlige funktion.

Stk. 2. Stk. 1 gælder også for en beslutning om suspension eller sletning af et finansielt instrument eller derivater heraf truffet af en operatør af en markedsplads i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for beslutninger om ophævelse af suspension af handlen med et finansielt instrument eller et derivat, som vedrører eller er baseret på det pågældende finansielle instrument.

Kapitel 21

Vækstmarkeder for små og mellemstore virksomheder (SMV-vækstmarkeder)

§ 110. Drift af en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et SMV-vækstmarked må ikke påbegyndes, før Finanstilsynet har registreret den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) som et SMV-vækstmarked.

Stk. 2. Finanstilsynet registrerer en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et SMV-vækstmarked, når operatøren af den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) opfylder kravene i dette kapitel.

Stk. 3. En ansøgning om registrering skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om ansøgeren opfylder kravene i dette kapitel på tidspunktet for registrering.

Stk. 4. Finanstilsynets afgørelse om registrering skal meddeles ansøgeren, senest 6 måneder efter at Finanstilsynet har modtaget de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Finanstilsynet skal uanset 1. pkt. træffe afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan ansøgeren indbringe sagen for domstolene.

§ 111. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et SMV-vækstmarked skal ud over at opfylde kravene for multilaterale handelsfaciliteter (MHF’er), der følger af kapitel 17-19, have regler, systemer og procedurer, der sikrer, at

1) mindst 50 pct. af de udstedere, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på handelsfaciliteten, er små og mellemstore virksomheder, der i de foregående 3 kalenderår havde en gennemsnitlig markedsværdi på under 200 mio. euro baseret på kursværdien ved årets udgang på det tidspunkt, hvor handelsfaciliteten blev registreret som et SMV-vækstmarked efter § 110, og i ethvert kalenderår derefter,

2) der er fastsat passende kriterier for første og efterfølgende optagelse til handel af finansielle instrumenter fra udstedere på markedet,

3) der efter første optagelse til handel på markedet af finansielle instrumenter er offentliggjort tilstrækkelige oplysninger til, at investorer kan foretage en informeret vurdering af investeringen i de pågældende finansielle instrumenter, enten i form af et passende optagelsesdokument eller i form af et prospekt, hvis kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, finder anvendelse på et udbud til offentligheden, der foretages i tilknytning til den første optagelse til handel af det finansielle instrument på den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en),

4) en udsteder på markedet aflægger, eller der på vedkommendes vegne aflægges relevante løbende regnskaber, herunder reviderede årsregnskaber, med regelmæssige mellemrum,

5) udstedere på markedet, personer med overordnet ansvar og personer, som er tæt knyttet til udstedere på markedet, jf. artikel 3, stk. 1, nr. 21, 25 og 26, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), overholder deres forpligtelser i henhold til den pågældende forordning,

6) der opbevares og offentliggøres lovpligtige oplysninger om udstederne på markedet, og

7) der er indført effektive systemer og kontrolforanstaltninger til forebyggelse og påvisning af markedsmisbrug på det pågældende marked, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug).

Stk. 2. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) kan indføre krav, der supplerer kravene i stk. 1.

§ 112. Finanstilsynet kan afregistrere en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et SMV-vækstmarked, når operatøren, der driver SMV-vækstmarkedet, ansøger om dets afregistrering, eller operatøren, der driver SMV-vækstmarkedet, ikke længere opfylder kravene i dette kapitel.

§ 113. Et finansielt instrument fra en udsteder, der er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, kan kun handles på et andet SMV-vækstmarked, hvis udstederen er blevet informeret herom og ikke har gjort indsigelser. Over for sidstnævnte SMV-vækstmarked er udstederen hverken underlagt forpligtelser i forbindelse med god selskabsledelse eller forpligtelser til indledningsvis, løbende eller på ad hoc-basis at videregive oplysninger.

Afsnit VII

Fælles regler for markedspladser

Kapitel 22

Systemrobusthed, automatisk afbrydelse af handlen og elektronisk handel

§ 114. En operatør af en markedsplads skal have systemer, procedurer og ordninger, der sikrer, at markedspladsens handelssystemer

1) er fleksible,

2) har tilstrækkelig kapacitet til at håndtere perioder med spidsbelastninger med hensyn til ordrer og meddelelser,

3) kan sikre korrekt handel i tilfælde af alvorlig markedsstress,

4) er fuldt gennemprøvede, og

5) er omfattet af driftsstabilitetsordninger, der effektivt sikrer, at markedets tjenester kan opretholdes, i tilfælde af at markedspladsens handelssystem svigter.

§ 115. En operatør af en markedsplads skal råde over en skriftlig aftale med ethvert fondsmæglerselskab, der på markedspladsen forfølger en prisstillelsesstrategi, jf. § 138, og en ordning, hvorefter et tilstrækkeligt antal fondsmæglerselskaber i henhold til sådanne aftaler er forpligtede til at afgive bindende prisstillelser til konkurrencedygtige priser, således at markedspladsen tilføres likviditet på et regelmæssigt og forudsigeligt grundlag, når en sådan ordning er hensigtsmæssig i forhold til beskaffenheden og omfanget af handlen på markedspladsen.

Stk. 2. En skriftlig aftale efter stk. 1 skal mindst indeholde fondsmæglerselskabets forpligtelser i forbindelse med tilvejebringelse af likviditet, eventuelle forpligtelser efter ordningen som nævnt i stk. 1 og eventuelle incitamenter, herunder rabatter eller andre rettigheder, som fondsmæglerselskabet har fået som følge af deltagelsen i ordningen som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Operatøren skal løbende overvåge og sikre, at de fondsmæglerselskaber, som operatøren eller fondsmæglerselskabet har indgået aftale med efter stk. 1, nr. 1, opfylder kravene fastsat i aftalen.

Stk. 4. Operatøren skal underrette Finanstilsynet om indholdet af indgåede aftaler som nævnt i stk. 1.

§ 116. En operatør af en markedsplads skal have systemer, procedurer og ordninger, der sikrer, at ordrer, der overskrider forud fastsatte lofter for mængder og priser eller er klart fejlagtige, afvises.

§ 117. En operatør af en markedsplads kan midlertidigt begrænse eller suspendere handlen, hvis der i en kort periode er væsentlige prisudsving i et finansielt instrument, der handles på markedspladsen eller et relateret marked. I ekstraordinære tilfælde kan operatøren tillige korrigere, ændre eller annullere transaktioner, der er foretaget på markedet.

Stk. 2. Operatøren skal sikre, at de parametre, der lægges til grund for at suspendere handlen, er afstemte under hensyn til likviditeten i de forskellige aktivklasser og aktivunderklasser, markedsmodellens beskaffenhed og typer af brugere og tilstrækkelige til at undgå betydelige forstyrrelser i den normale handelsafvikling.

Stk. 3. Operatøren skal på en konsekvent måde og i en sammenlignelig form indberette de parametre, der lægges til grund for suspension af handlen, og eventuelle væsentlige ændringer af disse parametre, til Finanstilsynet.

Stk. 4. Operatøren skal have systemer og procedurer, der sikrer, at kompetente myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, underrettes om suspension af handlen i et finansielt instrument foretaget efter stk. 1, hvis markedspladsen er væsentlig for likviditeten i det finansielle instrument.

§ 118. En operatør af en markedsplads skal have systemer, procedurer og ordninger, der forhindrer algoritmiske handelssystemer i at skabe eller bidrage til handelsforhold på markedet, der er i strid med det regulerede markeds eller handelsfacilitetens regler, og sikrer, at operatøren kan håndtere eventuelle handelsforhold i strid med det regulerede markeds eller handelsfacilitetens regler, der opstår på grund af sådanne algoritmiske handelssystemer.

Stk. 2. Systemer, procedurer og ordninger som nævnt i stk. 1 skal som minimum omfatte

1) ordninger, der sikrer og letter medlemmers afprøvning af algoritmer,

2) systemer, der kan begrænse ordrestrømmen baseret på forholdet mellem antallet af ikke-udførte ordrer og antallet af transaktioner, som et medlem indfører i systemet, og som skaber risiko for, at systemet når op på sin maksimale kapacitet, og

3) systemer, der begrænser den mindstekursændring (tick size), der kan anvendes på markedet, og sikrer, at begrænsningen ikke overskrides.

§ 119. En operatør af en markedsplads, der tillader sine medlemmer at udbyde direkte elektronisk adgang til medlemmernes kunder, skal have systemer, procedurer og ordninger, der sikrer, at

1) direkte elektronisk adgang kun kan udbydes af fondsmæglerselskaber og udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

2) der anvendes passende kriterier for egnetheden af de personer, som kan opnå sådan adgang, og

3) medlemmer, der udbyder direkte elektronisk adgang, er ansvarlige for at opfylde reglerne i dette kapitel for ordrer og handler, der er udført gennem den direkte elektroniske adgang.

Stk. 2. Operatøren skal have passende risikokontrolstandarder og handelstærskler for direkte elektronisk adgang. Operatøren skal kunne identificere og om nødvendigt standse ordrer eller handler, der er afgivet eller udført af en person, der anvender en direkte elektronisk adgang, uafhængigt af ordrer eller handler, der er afgivet eller udført af det medlem eller den kunde, der har givet personen direkte elektronisk adgang.

Stk. 3. Operatøren skal have ordninger, der sikrer, at en direkte elektronisk adgang, som et medlem har givet sine kunder, kan suspenderes eller afbrydes i tilfælde af mang-lende efterlevelse af stk. 1 og 2.

§ 120. En operatør af en markedsplads skal have klare, redelige og ikke-diskriminerende regler for samhusningstjenester.

§ 121. En operatør af en markedsplads skal sikre, at vedkommendes gebyrstruktur er klar, rimelig og ikke-diskriminerende. Gebyrstrukturen må ikke skabe incitament til at afgive, ændre eller annullere ordrer eller til at gennemføre transaktioner på en måde, der bidrager til handelsforhold i strid med det regulerede markeds eller handelsfacilitetens regler eller til markedsmisbrug. Operatøren skal stille krav om prisstillelse i individuelle aktier eller i en passende kurv af aktier til gengæld for en eventuel rabat.

Stk. 2. Operatøren kan tilpasse sine gebyrer for annullerede ordrer til længden af det tidsrum, i hvilket ordren er blevet opretholdt, og afstemme gebyrerne til hvert af de finansielle instrumenter, som gebyrerne vedrører.

Stk. 3. Operatøren kan pålægge et højere gebyr for afgivelse af en ordre, der efterfølgende annulleres, end for en ordre, der gennemføres. Operatøren kan pålægge medlemmer, der afgiver mange ordrer, der annulleres, i forhold til andelen af gennemførte ordrer, et højere gebyr. Operatøren kan endvidere pålægge medlemmer, der driver højfrekvenshandel baseret på algoritmiske teknikker, et højere gebyr.

§ 122. En operatør af en markedsplads skal gennem påtegninger fra vedkommendes medlemmer kunne identificere

1) ordrer, der genereres gennem algoritmisk handel,

2) de forskellige algoritmer, der anvendes til oprettelsen af ordrer, og

3) de personer, der har taget initiativ til disse ordrer.

Stk. 2. Operatøren skal efter anmodning give Finanstilsynet adgang til oplysningerne efter stk. 1.

§ 123. En operatør af en markedsplads skal efter anmodning give Finanstilsynet mulighed for at overvåge handlen på den pågældende markedsplads ved enten at stille data fra ordrebogen til rådighed for Finanstilsynet eller ved at give Finanstilsynet adgang til ordrebogen.

§ 124. En operatør af en markedsplads skal have en ordning, der fastsætter det mindste beløb (tick size), hvormed kursen kan ændres på en aktie, et depotbevis, en børshandlet fond (ETF), et certifikat, andre lignende finansielle instrumenter og finansielle instrumenter, der er omfattet af en retsakt, som er vedtaget af EU-Kommissionen i medfør af artikel 49, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

Stk. 2. En ordning efter stk. 1 skal være afstemt efter det finansielle instruments likviditetsprofil på forskellige markeder og den gennemsnitlige spredning mellem købsprisen og salgsprisen og sikre, at der for hvert finansielt instrument anvendes en passende mindstekursændring (tick size).

§ 125. En operatør af en markedsplads og vedkommendes medlemmer skal synkronisere de forretningsure, som de bruger til at registrere dato og tidspunkt for indberetningspligtige begivenheder.

Adgangsbestemmelser

§ 126. En operatør af en markedsplads, der er meddelt tilladelse til drift af en markedsplads i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan lade fjernmedlemmer eller -brugere her i landet få adgang til markedspladsen.

Stk. 2. En operatør af en markedsplads, der har til hensigt at lade fysiske eller juridiske personer i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, blive fjernmedlemmer eller -brugere af markedspladsen, skal give Finanstilsynet meddelelse herom.

§ 127. En udenlandsk operatør af et reguleret marked kan få Finanstilsynets tilladelse til at drive en markedsplads her i landet, hvis

1) operatøren har hjemland i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

2) den kompetente myndighed i operatørens hjemland har givet operatøren tilladelse og fører tilsyn med operatøren i overensstemmelse med de regler i hjemlandets lovgivning, der gennemfører afsnit III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, og

3) operatøren opfylder betingelserne i § 59, stk. 1, og § 86, stk. 1.

Stk. 2. Kravene til Finanstilsynet i § 59, stk. 5, finder anvendelse på behandlingen af ansøgningen.

Stk. 3. Når en udenlandsk operatør af et reguleret marked er meddelt tilladelse efter stk. 1, gælder denne lov for operatøren og dennes aktiviteter her i landet.

Kapitel 23

Handel med råvarederivater og emissionskvoter

§ 128. Finanstilsynet kan fastsætte regler om grænser for, hvor stor en nettoposition en person må besidde i et råvarederivat, der handles gennem handelskontrakter på en markedsplads, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, og gennem økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om den maksimale størrelse på en nettoposition i et råvarederivat, der er mere restriktiv end dem, som er nævnt i stk. 1, hvis dette er objektivt begrundet og proportionalt under hensyn til det specifikke markeds likviditet og ordentlige funktion. Afgørelsen offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside.

Stk. 3. En afgørelse truffet i medfør af stk. 2 er gyldig i en periode på højst 6 måneder regnet fra datoen for offentliggørelse på Finanstilsynets hjemmeside. Finanstilsynet kan forlænge gyldighedsperioden med yderligere perioder, der hver ikke må overskride 6 måneder.

§ 129. Ved opgørelsen af en nettoposition som nævnt i § 128, stk. 1 og 2, medregnes alle de positioner, som en fysisk eller juridisk person selv besidder, og de positioner, der besiddes på vegne af personen på samlet koncernniveau, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. De positioner, der besiddes af eller på vegne af en ikke-finansiel enhed, og som objektivt kan måles til at reducere risici, der er direkte knyttet til den ikke-finansielle enheds forretningsmæssige aktivitet, skal ikke medregnes i opgørelsen af en persons nettoposition som nævnt i stk. 1.

§ 130. En operatør af en markedsplads, hvorpå der handles med råvarederivater, skal foretage positionsforvaltningskontrol. Operatøren kan i den forbindelse

1) overvåge en persons åbne positioner,

2) kræve oplysninger og relevant dokumentation fra en fysisk eller juridisk person om størrelsen af og formålet med en indgået position eller eksponering og oplysninger om direkte eller indirekte ejere, eventuelle tilknyttede aftalte ordninger og eventuelle aktiver eller passiver i det underliggende marked,

3) pålægge en fysisk eller juridisk person midlertidigt eller permanent at bringe en position til ophør eller reducere den,

4) træffe foranstaltninger til at sikre, at positionen bringes til ophør eller reduceres, hvis personen ikke følger et pålæg meddelt efter nr. 3, og

5) kræve, at en person midlertidigt tilbagefører likviditet til markedspladsen til en aftalt pris og i en aftalt mængde.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 skal

1) være klare og ikke-diskriminerende,

2) angive, hvordan de gælder for personer,

3) tage hensyn til arten og sammensætningen af markedsdeltagerne, og

4) tage hensyn til markedsdeltagernes anvendelse af de kontrakter, der optages til handel.

Stk. 3. Operatøren skal anmelde egler fastsat i medfør af stk. 1 samt ændringer heri til Finanstilsynet.

§ 131. En operatør af en markedsplads, hvorpå der handles råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf, skal kategorisere enhver person, der besidder positioner inden for et råvarederivat eller en emissionskvote eller derivat heraf, der handles på den pågældende markedsplads, på grundlag af vedkommendes hovederhverv og under hensyn til eventuelle godkendelser som

1) investeringsselskaber eller kreditinstitutter,

2) institutter for kollektiv investering eller forvaltere af alternative investeringsfonde,

3) andre finansieringsinstitutter, herunder forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber med tilladelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed,

4) erhvervsvirksomheder eller

5) operatører af CO2-auktioneringsplatforme i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, hvis der er tale om emissionskvoter eller derivater heraf.

Positionsrapportering

§ 132. En operatør af en markedsplads, hvorpå der handles med råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf, skal mindst

1) ugentligt offentliggøre en rapport over de samlede positioner, der besiddes af de forskellige kategorier af personer for de forskellige råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf, der handles på deres markedspladser, hvis både antallet af handlende og deres åbne positioner overskrider den minimumsgrænse, der er fastsat af EU-Kommissionen i medfør af artikel 58, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, og

2) dagligt indsende en oversigt til Finanstilsynet over de positioner, som samtlige personer besidder på den pågældende markedsplads.

Stk. 2. En rapport efter stk. 1, nr. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Antallet af lange og korte positioner efter kategori af person.

2) Ændringer i antallet af lange og korte positioner i hver kategori siden sidste rapport.

3) Procentdelen af det samlede antal åbne positioner, der repræsenteres af hver kategori.

4) Antallet af personer i hver kategori.

Stk. 3. En rapport efter stk. 1, nr. 1, og en oversigt efter stk. 1, nr. 2, skal sondre mellem positioner, der objektivt kan påvises at reducere risici direkte knyttet til kommercielle aktiviteter, og andre positioner.

Stk. 4. Operatøren skal indsende rapporter efter stk. 1, nr. 1, til Finanstilsynet og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

§ 133. Et fondsmæglerselskab skal mindst en gang dagligt til den kompetente myndighed indberette en oversigt over egne, kunders og disses kunders positioner, indtil slutkunden er nået, i råvarederivater, emissionskvoter eller derivater heraf, der er optaget til handel på en markedsplads, og som fondsmæglerselskabet handler uden for markedspladsen, samt økonomisk tilsvarende OTC-derivater, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Indberetningen efter stk. 1 skal ske i overensstemmelse med artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.

Stk. 3. Handles råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf på flere markedspladser, skal indberetningen som nævnt i stk. 1 ske til den kompetente myndighed for den markedsplads, hvorpå handlen har det største omfang.

§ 134. Medlemmer af en markedsplads skal mindst en gang dagligt meddele operatøren af den pågældende markedsplads detaljerede oplysninger om egne, kunders og disses kunders positioner indgået gennem transaktioner i råvarederivater på den pågældende markedsplads, indtil slutkunden er nået.

Afsnit VIII

Fondsmæglerselskaber m.fl.

Kapitel 24

Algoritmisk handel m.v.

§ 135. Et fondsmæglerselskab, der benytter sig af algoritmisk handel, skal

1) have effektive systemer og risikokontrolforanstaltninger, der

a) sikrer, at vedkommendes handelssystemer er modstandsdygtige over for forstyrrelser på markedet og har tilstrækkelig kapacitet til at håndtere perioder med spidsbelastninger,

b) sikrer, at vedkommendes handelssystemer indeholder passende handelstærskler og -begrænsninger, og

c) forhindrer, at der afgives fejlagtige ordrer, eller at systemerne på anden måde skaber eller bidrager til forstyrrelser på markedet,

2) have effektive systemer og risikokontrolforanstaltninger, der sikrer, at fondsmæglerselskabets handelssystemer ikke kan anvendes til formål, der strider mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) eller mod reglerne for den relevante markedsplads, som fondsmæglerselskabet er knyttet til,

3) have effektive ordninger, der sikrer, at fondsmæglerselskabet kan håndtere en brist i fondsmæglerselskabets handelssystemer, og sikrer, at fondsmæglerselskabets systemer er grundigt afprøvet, og

4) underlægge sine handelssystemer behørig overvågning, der sikrer, at kravene i nr. 1-3 er overholdt.

§ 136. Et fondsmæglerselskab, der benytter sig af algoritmisk handel, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet og tilsynsmyndigheden for den markedsplads, hvor fondsmæglerselskabet som medlem benytter sig af algoritmisk handel.

Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve, at fondsmæglerselskabet på anmodning eller regelmæssigt forelægger

1) en beskrivelse af fondsmæglerselskabets strategier for algoritmisk handel,

2) oplysninger om de handelsparametre eller -begrænsninger, der gælder for systemet,

3) de foranstaltninger, fondsmæglerselskabet har indført til efterlevelses- og risikokontrol, der sikrer, at betingelserne i § 135 er opfyldt, og

4) oplysninger om afprøvningen af fondsmæglerselskabets systemer.

Stk. 3. Finanstilsynet kan til enhver tid anmode fondsmæglerselskabet om yderligere oplysninger om fondsmæglerselskabets algoritmiske handel og de systemer, der anvendes til algoritmisk handel. Udlevering af oplysninger efter 1. pkt. kan ikke nægtes under henvisning til tavshedspligt.

Stk. 4. Fondsmæglerselskabet skal opbevare fortegnelser over de i denne bestemmelse omhandlede krav og sikre, at disse fortegnelser er så fyldestgørende, at Finanstilsynet på grundlag heraf kan kontrollere, at kravene i henhold til dette kapitel er overholdt.

Stk. 5. Et fondsmæglerselskab, der anvender en algoritmisk højfrekvenshandelsteknik, skal i en godkendt form opbevare nøjagtige lister med angivelse af tidssekvenser over alle placerede ordrer, annulleringer af ordrer, udførte ordrer og noteringer på markedspladser og skal på forlangende udlevere dem til Finanstilsynet.

§ 137. Et fondsmæglerselskab, der benytter sig af algoritmisk handel som led i en prisstillelsesstrategi, skal under hensyn til det relevante markeds likviditet, omfang og art samt det handlede instruments karakteristika

1) udføre prisstillelsen kontinuerligt i en bestemt del af markedspladsens åbningstid,

2) indgå en bindende skriftlig aftale med markedspladsen, hvori som minimum skal angives fondsmæglerselskabets forpligtelser i medfør af nr. 1, og

3) have etableret effektive systemer og kontrolforanstaltninger, der sikrer, at fondsmæglerselskabet til enhver tid overholder sine forpligtelser i henhold til aftalen efter nr. 2.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, gælder ikke under ekstraordinære omstændigheder.

§ 138. Et fondsmæglerselskab, der benytter sig af algoritmisk handel, anses i dette kapitel for at forfølge en prisstillelsesstrategi, hvis den strategi, som fondsmæglerselskabet som medlem af en eller flere markedspladser anvender ved udførelse af handler for egen regning, indebærer, at fondsmæglerselskabet afgiver bindende og samtidige tovejsprisstillelser af sammenlignelig størrelse og til konkurrencedygtige priser for et eller flere finansielle instrumenter på en eller flere forskellige markedspladser, således at det samlede marked regelmæssigt og løbende tilføres likviditet.

§ 139. Et fondsmæglerselskab må kun tilbyde direkte elektronisk adgang til en markedsplads, hvis fondsmæglerselskabet har effektive systemer og kontrolforanstaltninger, der

1) sikrer korrekt vurdering af og tilsyn med brugernes egnethed,

2) forhindrer brugerne i at overskride forud fastsatte handels- og kredittærskler,

3) overvåger brugernes handelstransaktioner på en hensigtsmæssig måde, og

4) forhindrer, at der forekommer handel, som kan være forbundet med risici for fondsmæglerselskabet selv, kan skabe eller bidrage til forstyrrelser på markedet eller være i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) eller med andre regler, der gælder for den relevante markedsplads.

Stk. 2. Fondsmæglerselskabet skal sikre, at brugerne overholder kravene i denne lov og de andre regler, der gælder for den relevante markedsplads.

Stk. 3. Fondsmæglerselskabet skal registrere alle brugernes transaktioner for at kunne påvise brud på reglerne efter stk. 2, handelsforhold i strid med markedspladsens regler eller adfærd, der kan indebære markedsmisbrug, og som skal indberettes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Fondsmæglerselskabet skal sikre, at der mellem fondsmæglerselskabet og hver enkelt bruger foreligger en bindende skriftlig aftale om de vigtigste rettigheder og forpligtelser ved anvendelse af direkte elektronisk adgang, og at fondsmæglerselskabet som led i aftalen bevarer ansvaret i henhold til denne lov.

Stk. 5. Et fondsmæglerselskab, der tilbyder direkte elektronisk adgang til en markedsplads, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet og tilsynsmyndighederne i markedspladsens hjemland.

Stk. 6. Finanstilsynet kan kræve, at fondsmæglerselskabet regelmæssigt eller på ad hoc-basis forelægger en beskrivelse af systemer og kontrolforanstaltninger efter stk. 1 og dokumentation for, at disse er anvendt.

Stk. 7. Fondsmæglerselskabet skal opbevare lister over de forhold, der er nævnt i stk. 1-5, og sikre, at disse lister er så fyldestgørende, at Finanstilsynet på grundlag heraf kan kontrollere, at kravene i henhold til denne lov er overholdt.

§ 140. Et fondsmæglerselskab, der fungerer som almindeligt clearingmedlem for andre fysiske eller juridiske personer, skal have effektive systemer og kontrolforanstaltninger, der sikrer, at der kun ydes clearingtjenester til juridiske eller fysiske personer, som er egnede og opfylder klare kriterier, og at disse fysiske eller juridiske personer pålægges passende krav med henblik på at mindske risiciene for fondsmæglerselskabet og markedet.

Stk. 2. Fondsmæglerselskabet skal sikre, at der foreligger en bindende skriftlig aftale mellem fondsmæglerselskabet og den pågældende person om de væsentligste rettigheder og forpligtelser ved clearingtjenesten.

Kapitel 25

Registrering af systematisk internalisering

§ 141. Et fondsmæglerselskab skal underrette Finanstilsynet, når vedkommende bliver systematisk internalisator for et finansielt instrument. En underretning efter 1. pkt. skal indeholde alle relevante oplysninger til brug for offentliggørelse af fondsmæglerselskabet på den liste, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) fører over systematiske internalisatorer inden for Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2. Et fondsmæglerselskab, som inden for et finansielt instrument ønsker at lade sig omfatte af reglerne om systematisk internalisering, skal, senest 1 måned før fondsmæglerselskabet ønsker, at reglerne om systematisk internalisering finder anvendelse, underrette Finanstilsynet herom på den i stk. 1, 2. pkt., nævnte måde.

Afsnit IX

Udbydere af dataindberetningstjenester

Kapitel 26

Tilladelse og inddragelse af tilladelse

§ 142. Levering af dataindberetningstjenester som regelmæssig beskæftigelse eller forretningsaktivitet i form af en godkendt offentliggørelsesordning (APA), en udbyder af konsolideret løbende handelsinformation (CTP) eller en godkendt indberetningsmekanisme (ARM) må ikke påbegyndes, før Finanstilsynet har meddelt tilladelse hertil.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 meddeles, når medlemmerne af ansøgerens bestyrelse og direktion eller indehaveren af en udbyder af dataindberetningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed, opfylder kravene i §§ 147 og 148, og ansøgeren opfylder kravene i dette kapitel og kapitel 27-30.

Stk. 3. En ansøgning om tilladelse som nævnt i stk. 1 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for vurderingen af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, herunder en driftsplan med oplysninger om arten af de påtænkte tjenester og en oversigt over den organisatoriske struktur.

Stk. 4. Tilladelse eller afslag på tilladelse skal meddeles ansøgeren senest 6 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning. Finanstilsynet skal uanset 1. pkt. træffe afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan ansøgeren indbringe sagen for domstolene.

Stk. 5. Drives en udbyder af dataindberetningstjenester som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, gælder stk. 2, nr. 1, for den eller de ledelsesansvarlige.

§ 143. En operatør af en markedsplads kan efter forudgående anmodning til Finanstilsynet levere dataindberetningstjenester, uanset at operatøren ikke har en tilladelse, jf. § 142, hvis Finanstilsynet finder det godtgjort, at operatøren opfylder kravene i kapitel 27-30.

§ 144. Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse efter § 142, hvis

1) udbyderen udtrykkeligt giver afkald på at gøre brug af tilladelsen,

2) levering af dataindberetningstjenester ikke påbegyndes, senest 12 måneder efter at tilladelsen er givet,

3) levering af dataindberetningstjenester ikke udøves i en periode på over 6 måneder,

4) udbyderen har opnået tilladelsen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis,

5) udbyderen ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt,

6) der er rejst tiltale mod indehaveren af en udbyder af dataindberetningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed, for overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 147, stk. 1, nr. 3, eller

7) udbyderen groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, påbud i henhold til kapitel 37 eller pligter efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2. Inddragelse af tilladelse i henhold til stk. 1, nr. 5, på baggrund af manglende opfyldelse af kravene i § 147, stk. 1, nr. 2-5, eller § 148 og inddragelse i henhold til stk. 1, nr. 6, kan af indehaveren af en udbyder af dataindberetningstjenester, der er enkeltmandsvirksomhed, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at inddragelse af tilladelse er meddelt den pågældende. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Kapitel 27

Krav til ledelse af udbydere af dataindberetningstjenester

§ 145. Bestyrelsen i en udbyder af dataindberetningstjenester skal sikre en effektiv og forsigtig ledelse af udbyderen. Bestyrelsen skal herunder vurdere om direktionen varetager sine opgaver på en betryggende måde og i overensstemmelse med udbyderens forpligtelser i medfør af § 149.

Stk. 2. Drives en udbyder af dataindberetningstjenester som en juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.

Stk. 3. Drives en udbyder af dataindberetningstjenester som enkeltmandsvirksomhed, skal indehaveren sikre en effektiv og forsigtig ledelse af udbyderen.

§ 146. Bestyrelsen i en udbyder af dataindberetningstjenester skal sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå udbyderens aktiviteter og de hermed forbundne risici.

Stk. 2. Drives en udbyder af dataindberetningstjenester som en juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.

Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for udbydere af dataindberetningstjenester, der er enkeltmandsvirksomheder.

§ 147. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en udbyder af dataindberetningstjenester eller indehaveren af en udbyder af dataindberetningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed

1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen,

2) skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,

3) må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde,

4) må ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering og

5) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en udbyder af dataindberetningstjenester eller indehaveren af en udbyder af dataindberetningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Stk. 3. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en operatør af et reguleret marked, der søger om tilladelse til at levere dataindberetningstjenester som en godkendt offentliggørelsesordning (APA), en udbyder af konsolideret løbende handelsinformation (CTP) eller en godkendt indberetningsmekanisme (ARM), og som samtidig er medlem af ledelsen i udbyderen af dataindberetningstjenester, der ansøges om tilladelse til, anses for at opfylde stk. 1.

Stk. 4. Drives en udbyder af dataindberetningstjenester som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige.

§ 148. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en udbyder af dataindberetningstjenester eller indehaveren af en udbyder af dataindberetningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage hvervet eller stillingen i den pågældende udbyder.

Stk. 2. Drives en udbyder af dataindberetningstjenester som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige.

§ 149. En udbyder af dataindberetningstjenester skal have ordninger, der forebygger interessekonflikter med udbyderens kunder.

Stk. 2. En udbyder af dataindberetningstjenester skal behandle alle de indsamlede oplysninger på en ikke-diskriminerende måde og have ordninger, der sikrer adskillelse af dens forskellige forretningsfunktioner.

Kapitel 28

Særlige regler om godkendte offentliggørelsesordninger (APA’er)

§ 150. En godkendt offentliggørelsesordning (APA) skal have politikker og ordninger, der sikrer, at oplysninger, der skal offentliggøres i medfør af artikel 20, stk. 1, og 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, offentliggøres så tæt på realtid som teknisk muligt og på rimelige forretningsmæssige vilkår.

Stk. 2. En godkendt offentliggørelsesordning (APA) skal senest 15 minutter efter offentliggørelsen gøre oplysninger, der skal offentliggøres i medfør af artikel 20, stk. 1, og 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, gratis tilgængelige.

Stk. 3. En godkendt offentliggørelsesordning (APA) skal være i stand til at formidle oplysninger, der skal offentliggøres i medfør af artikel 20, stk. 1, og 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, på en effektiv og konsekvent måde, der sikrer hurtig adgang til oplysningerne på et ikke-diskriminerende grundlag og i et format, der letter konsolideringen af oplysningerne med lignende data fra andre kilder.

§ 151. De oplysninger, der skal offentliggøres af en godkendt offentliggørelsesordning (APA) i medfør af artikel 20, stk. 1, og 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, skal som minimum indeholde

1) identifikation af det finansielle instrument,

2) gennemførelsespris,

3) transaktionsvolumen,

4) transaktionstidspunkt,

5) indberetningstidspunkt,

6) prisnotering,

7) identifikation af handelssted i form af

a) den relevante markedspladskode, hvis transaktionen blev gennemført via en markedsplads,

b) koden »SI«, hvis transaktionen blev gennemført via en systematisk internalisator, eller

c) koden »OTC«, hvis transaktionen blev gennemført uden om en markedsplads eller en systematisk internalisator, og

8) eventuelle særlige betingelser, som transaktionen er underlagt.

§ 152. En godkendt offentliggørelsesordning (APA) skal have forsvarlige sikkerhedsmekanismer, der garanterer sikker overførsel af oplysninger, minimerer risikoen for dataforvanskning og uautoriseret adgang og forhindrer lækage af oplysninger før offentliggørelse.

Stk. 2. En godkendt offentliggørelsesordning (APA) skal råde over passende ressourcer og faciliteter, der sikrer, at offentliggørelsesordningen til enhver tid kan udbyde og opretholde sine tjenester.

§ 153. En godkendt offentliggørelsesordning (APA) skal have systemer, som sikrer kontrol med, at handelsindberetningerne er fuldstændige, identificerer udeladelser og fejl og anmoder om fornyet fremsendelse af enhver fejlbehæftet indberetning.

Kapitel 29

Særlige regler om udbydere af konsolideret løbende handelsinformation (CTP’er)

§ 154. En udbyder af konsolideret løbende handelsinformation (CTP) skal have politikker og ordninger, der sikrer, at de oplysninger, der skal offentliggøres i medfør af artikel 6, stk. 1, og 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, indsamles, konsolideres i en kontinuerlig elektronisk datastrøm og gøres tilgængelige for offentligheden så tæt på realtid som teknisk muligt og på rimelige forretningsmæssige vilkår.

Stk. 2. En udbyder af konsolideret løbende handelsinformation (CTP) skal senest 15 minutter efter offentliggørelsen gøre oplysningerne, der skal offentliggøres i medfør af artikel 6, stk. 1, og artikel 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, gratis tilgængelige.

Stk. 3. En udbyder af konsolideret løbende handelsinformation (CTP) skal formidle oplysningerne, der skal offentliggøres i medfør af artikel 6, stk. 1, og 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, på en effektiv og konsekvent måde, der sikrer hurtig adgang til oplysningerne på et ikke-diskriminerende grundlag og i et almindeligt accepteret format, der er interoperabelt, let tilgængeligt og brugbart for markedsdeltagere.

§ 155. De oplysninger, der skal offentliggøres af en udbyder af konsolideret løbende handelsinformation (CTP) i medfør af artikel 6, stk. 1, og 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, skal som minimum indeholde

1) identifikation af det finansielle instrument,

2) gennemførelsespris,

3) transaktionsvolumen,

4) transaktionstidspunkt,

5) indberetningstidspunkt,

6) prisnotering,

7) identifikation af handelssted i form af

a) den relevante markedspladskode, hvis transaktionen blev gennemført via en markedsplads,

b) koden »SI«, hvis transaktionen blev gennemført via en systematisk internalisator, eller

c) koden »OTC«, hvis transaktionen blev gennemført uden om en markedsplads eller en systematisk internalisator,

8) angivelse af, at en computeralgoritme hos et fondsmæglerselskab var ansvarlig for investeringsbeslutningen og udførelsen af transaktionen, hvor dette er relevant,

9) eventuelle særlige betingelser, som transaktionen er underlagt, og

10) angivelse af eventuelle dispensationer fra forpligtelsen til at offentliggøre oplysninger, der er givet i medfør af artikel 4, stk. 1, litra a eller b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, som transaktionen er omfattet af.

§ 156. En udbyder af konsolideret løbende handelsinformation (CTP) skal have politikker og ordninger, der sikrer, at oplysninger, der skal offentliggøres i medfør af artikel 10, stk. 1, og 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, indsamles, konsolideres i en kontinuerlig elektronisk datastrøm og gøres tilgængelige for offentligheden så tæt på realtid som teknisk muligt og på rimelige forretningsmæssige vilkår.

Stk. 2. En udbyder af konsolideret løbende handelsinformation (CTP) skal senest 15 minutter efter offentliggørelsen gøre oplysninger, der skal offentliggøres i medfør af artikel 10, stk. 1, og 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, gratis tilgængelige.

Stk. 3. En udbyder af konsolideret løbende handelsinformation (CTP) skal formidle oplysninger, der skal offentliggøres i medfør af artikel 10, stk. 1, og 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, på en effektiv og konsekvent måde, der sikrer hurtig adgang til oplysningerne på et ikke-diskriminerende grundlag og i et almindeligt accepteret format, der er interoperabelt, let tilgængeligt og brugbart for markedsdeltagere.

§ 157. De oplysninger, der skal offentliggøres af en udbyder af konsolideret løbende handelsinformation (CTP) i medfør af artikel 10, stk. 1, og 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, skal mindst indeholde

1) identifikation af det finansielle instrument eller angivelse af identitetsgivende kendetegn,

2) gennemførelsespris,

3) transaktionsvolumen,

4) transaktionstidspunkt,

5) indberetningstidspunkt,

6) prisnotering,

7) identifikation af handelssted i form af

a) den relevante markedspladskode, hvis transaktionen blev gennemført via en markedsplads,

b) koden »SI«, hvis transaktionen blev gennemført via en systematisk internalisator, eller

c) koden »OTC«, hvis transaktionen blev gennemført uden om en markedsplads eller en systematisk internalisator, og

8) eventuelle særlige betingelser, som transaktionen er underlagt.

§ 158. En udbyder af konsolideret løbende handelsinformation (CTP) skal sikre, at de leverede data er konsolideret på grundlag af oplysninger fra alle relevante markedspladser og godkendte offentliggørelsesordninger (APA'er) og for alle relevante finansielle instrumenter.

§ 159. En udbyder af konsolideret løbende handelsinformation (CTP) skal have forsvarlige sikkerhedsmekanismer, der garanterer sikker overførsel af oplysninger og minimerer risikoen for dataforvanskning og uautoriseret adgang.

Stk. 2. En udbyder af konsolideret løbende handelsinformation (CTP) skal råde over passende ressourcer og faciliteter, der sikrer, at udbyderen til enhver tid kan udbyde og opretholde sine tjenester.

Kapitel 30

Særlige regler om godkendte indberetningsmekanismer (ARM’er)

§ 160. En godkendt indberetningsmekanisme (ARM) skal have politikker og ordninger, der sikrer, at de oplysninger, der skal indberettes i henhold til artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, indberettes så hurtigt som muligt og senest ved udgangen af den hverdag, der følger efter den dag, hvor transaktionen fandt sted.

Stk. 2. En godkendt indberetningsmekanisme (ARM) skal indberette oplysningerne nævnt i stk. 1 i overensstemmelse med kravene i artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

§ 161. En godkendt indberetningsmekanisme (ARM) skal have forsvarlige sikkerhedsmekanismer, der garanterer sikker og autentificeret overførsel af oplysninger, minimerer risikoen for dataforvanskning og uautoriseret adgang og forhindrer lækage af oplysninger.

Stk. 2. En godkendt indberetningsmekanisme (ARM) skal råde over passende ressourcer og faciliteter til at kunne udbyde og opretholde sine tjenester.

§ 162. En godkendt indberetningsmekanisme (ARM) skal have systemer, som sikrer kontrol med, at transaktionsindberetningerne i henhold til artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter er fuldstændige, identificerer udeladelser og åbenbare fejl, meddeler fondsmæglerselskabet nærmere oplysninger om fejl eller udeladelser i transaktionsindberetninger og anmoder om fornyet fremsendelse af enhver fejlbehæftet indberetning.

Stk. 2. En godkendt indberetningsmekanisme (ARM) skal have systemer, som gør det muligt for indberetningsmekanismen at konstatere fejl eller udeladelser forårsaget af indberetningsmekanismen selv, og som sætter indberetningsmekanismen i stand til at korrigere transaktionsindberetninger og indgive eller foretage fornyet indgivelse af korrekte og fuldstændige transaktionsindberetninger til Finanstilsynet.

Afsnit X

Netting, tilslutning til en værdipapircentral (CSD), registrering, finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning

Kapitel 31

Endelighed i afvikling og netting i værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer m.v.

§ 163. En aftale, der er indgået mellem deltagere og et værdipapirafviklingssystem, et registreret betalingssystem, interoperable systemer eller Danmarks Nationalbank, kan med virkning over for boet og kreditorerne tillige indeholde en bestemmelse om netting og om, hvorvidt indgåede overførselsordrer skal nettes, cleares og afvikles eller føres tilbage, hvis en af parterne erklæres konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling, og under forudsætning af at overførselsordrerne er indgået i systemet inden konkursdekretets afsigelse eller rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Stk. 2. En aftale som nævnt i stk. 1 kan omfatte overførselsordrer, der først er indgået i værdipapirafviklingssystemet, det registrerede betalingssystem, et interoperabelt system eller Danmarks Nationalbank efter tidspunktet for konkursdekretets afsigelse eller rekonstruktionsbehandlingens indledning, men på den dag, hvor konkursdekret blev afsagt eller rekonstruktionsbehandling blev indledt, hvis systemoperatøren, værdipapirafviklingssystemet, det registrerede betalingssystem, det interoperable system eller Danmarks Nationalbank på det tidspunkt, hvor fordringen blev uigenkaldelig, jf. § 166, hverken var eller burde have været vidende om konkursen eller rekonstruktionsbehandlingen.

Stk. 3. Er en overførselsordre indgået i systemet på den dag, hvor konkursdekret er afsagt eller rekonstruktionsbehandling er indledt, men efter udløbet af det døgn, hvor konkursen eller rekonstruktionsbehandlingen er offentliggjort i Statstidende, påhviler det operatøren af et værdipapirafviklingssystem, et betalingssystem eller et interoperabelt system at godtgøre, at operatøren hverken var eller burde have været vidende om konkursen eller rekonstruktionsbehandlingen.

Stk. 4. En aftale som nævnt i stk. 1 skal for at have retsvirkning over for boet og kreditorerne være indsendt til Finanstilsynet inden konkursen eller rekonstruktionsbehandlingen. Vedrører aftalen et registreret betalingssystem omfattet af kapitel 32, skal aftalen for at have retsvirkning over for boet og kreditorerne være indsendt til Danmarks Nationalbank inden konkursen eller rekonstruktionsbehandlingen.

§ 164. Aftaler med udenlandske værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer, der er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), har samme retsvirkning som aftaler nævnt i § 163, stk. 1.

Stk. 2. Finanstilsynet kan godkende, at en aftale, der ikke er omfattet af stk. 1, og som er indgået med værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer eller tilsvarende udenlandske virksomheder, der driver et værdipapirafviklingssystem eller betalingssystem i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, får retsvirkning i henhold til § 163, stk. 1.

§ 165. En aftale efter §§ 163 eller 164 skal indeholde objektive betingelser for, i hvilke tilfælde indgåede, men endnu ikke afviklede, overførselsordrer opfyldes i overensstemmelse med aftalen eller tilbageføres.

§ 166. Et værdipapirafviklingssystem, et registreret betalingssystem eller tilsvarende virksomhed, der udøves af Danmarks Nationalbank, skal have fastsat regler om, hvornår en overførselsordre anses for indgået i systemet, og tidspunktet for, hvornår en overførselsordre, der er indgået i systemet, ikke længere kan tilbagekaldes af en deltager i systemet eller en tredjepart.

Stk. 2. En overførselsordre kan ikke tilbagekaldes af en deltager i et system eller af en tredjepart efter det tidspunkt, der er fastsat i systemets regler, jf. stk. 1.

Stk. 3. Indgår et værdipapirafviklingssystem, et registreret betalingssystem eller Danmarks Nationalbank aftale om interoperabilitet indbyrdes eller med interoperable systemer eller operatører af disse, skal parterne i videst muligt omfang sikre, at de interoperable systemers regler samordnes med hensyn til forhold som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Hvert af de interoperable systemers regler, jf. stk. 1, berøres ikke af de øvrige interoperable systemers regler, medmindre dette udtrykkeligt er fastsat i hvert af de interoperable systemers regler.

§ 167. Dispositioner, hvorved der stilles sikkerhed over for et værdipapirafviklingssystem, et registreret betalingssystem, et interoperabelt system, Danmarks Nationalbank eller deltagere i sådanne systemer, kan ikke omstødes efter § 70, stk. 1, eller § 72, stk. 2, i konkursloven.

Stk. 2. Omstødelse efter stk. 1 kan ske, hvis sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold, efter at kravet på sikkerhed kunne gøres gældende i henhold til aftale mellem en deltager og et værdipapirafviklingssystem, et registreret betalingssystem, et interoperabelt system, Danmarks Nationalbank eller deltagere i sådanne systemer, eller sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke fremstår som ordinær.

Stk. 3. Sikkerhed stillet af en operatør af et værdipapirafviklingssystem eller et betalingssystem over for en anden operatør af et tilsvarende system i forbindelse med et interoperabelt system kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning af den sikkerhedsmodtagende systemoperatørs kreditorer.

§ 168. Består sikkerhed stillet i henhold til § 167, stk. 1, af finansielle instrumenter eller et kontoindestående, kan sikkerheden realiseres straks, hvis der er indgået en forudgående aftale herom, og deltageren ikke inden realiseringen har opfyldt sine forpligtelser over for Danmarks Nationalbank, et værdipapirafviklingssystem eller et registreret betalingssystem eller over for deltagerne i sådanne systemer.

§ 169. §§ 167 og 168 gælder tilsvarende for sikkerheder stillet i forbindelse med værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer, der er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, hvis sikkerheden er stillet i overensstemmelse med værdipapirafviklingssystemets eller betalingssystemets regler. Det samme gælder sikkerhed stillet over for centralbanker i deres egenskab af centralbanker i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2. Finanstilsynet kan godkende aftaler om sikkerhedsstillelse, der ikke er omfattet af stk. 1, og som er indgået med udenlandske værdipapirafviklingssystemer eller betalingssystemer eller tilsvarende udenlandske virksomheder, der clearer, afvikler eller driver et betalingssystem i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, med den virkning, at sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med en sådan aftale er omfattet af §§ 167 og 168.

§ 170. Positioner, som et clearingmedlem tager på vegne af sine kunder hos en central modpart (CCP), og aktiver tilhørende clearingmedlemmet, som clearingmedlemmet har overdraget til en central modpart (CCP) til sikkerhed for kunders positioner, kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning af clearingmedlemmets kreditorer.

Stk. 2. Kundens rettigheder til positioner og aktiver som nævnt i stk. 1 kan ikke omstødes efter konkurslovens regler, hvis positionen og sikkerhedsstillelsen fremstod som ordinær.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også for kunder til kunder hos et clearingmedlem.

§ 171. Finanstilsynet anmelder de værdipapirafviklingssystemer og registrerede betalingssystemer samt værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer, der drives af Danmarks Nationalbank, med hvilke der kan indgås aftaler med retsvirkning i henhold til §§ 163, 167 og 168, til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

Stk. 2. Finanstilsynet offentliggør, hvilke værdipapirafviklingssystemer og registrerede betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer samt betalingssystemer der drives af Danmarks Nationalbank, som tilsynet efter stk. 1 har anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

§ 172. Afsiger skifteretten konkursdekret eller indleder skifteretten rekonstruktionsbehandling for en deltager i et værdipapirafviklingssystem eller et betalingssystem, som Finanstilsynet har anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), giver skifteretten straks meddelelse herom til Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet videregiver denne meddelelse til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og de kompetente myndigheder i de andre lande inden for Den Europæiske Union samt i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

§ 173. En operatør af et værdipapirafviklingssystem skal meddele Finanstilsynet, hvem der deltager direkte eller indirekte i systemet og enhver ændring heri.

§ 174. Erklæres en deltager i et værdipapirafviklingssystem eller i et registreret betalingssystem eller i tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank konkurs, tages under rekonstruktionsbehandling eller anden form for insolvensbehandling som defineret i artikel 2, litra j, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, skal de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er undergivet.

Stk. 2. Erklæres en dansk deltager i et udenlandsk værdipapirafviklingssystem eller i et betalingssystem, der er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i medfør af artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling eller anden form for insolvensbehandling som defineret i artikel 2, litra j, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, skal de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er undergivet, jf. § 164, stk. 1, og § 169, stk. 1.

Stk. 3. Erklæres en dansk deltager i et udenlandsk værdipapirafviklingssystem eller i et betalingssystem, der ikke er omfattet af stk. 2, og som er hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling eller anden form for insolvensbehandling, skal de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i systemet, og som ikke er omfattet af en godkendelse i henhold til § 164, stk. 2, eller § 169, stk. 2, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er undergivet, hvis Finanstilsynet har godkendt aftalen mellem deltageren og systemet.

§ 175. Følgende har adgang til at cleare og afvikle transaktioner på vegne af tredjemand:

1) Fondsmæglerselskaber.

2) Kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke udøver værdipapirhandel gennem en filial eller yder tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed.

3) Investeringsforvaltningsselskaber.

4) Forvaltere af alternative investeringsfonde.

5) Danmarks Nationalbank.

6) Centralbanker i et land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

7) Moderniseringsstyrelsen.

Kapitel 32

Registrerede betalingssystemer

§ 176. Deltagere i et registreret betalingssystem skal være én af følgende:

1) Kreditinstitutter.

2) Investeringsselskaber.

3) Offentlige myndigheder.

4) Indirekte deltagere, jf. § 3, nr. 28.

5) Juridiske personer, der efter Finanstilsynets vurdering har væsentlig betydning for betalingsafviklingen.

§ 177. Et betalingssystem, der er undergivet dansk ret, og hvor mindst en deltager har sit hovedsæde i Danmark, kan registreres af Finanstilsynet. Registrering har den virkning, at nettingaftaler og aftaler om sikkerhedsstillelse vedrørende afvikling af betalinger får retsvirkning i henhold til § 163, stk. 1, jf. dog § 163, stk. 4, samt §§ 167 og 168.

Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve registrering efter stk. 1 af betalingssystemer, hvor væsentlige hensyn til betalingsafviklingen eller samfundsmæssige hensyn i øvrigt tilsiger dette.

§ 178. Registrering af et betalingssystem er betinget af, at de for systemet og deltagerne gældende regler og tilslutningsaftaler indeholder bestemmelser om,

1) at systemet er reguleret af dansk ret,

2) hvem der kan være direkte deltagere i systemet,

3) hvem der kan være indirekte deltagere i systemet,

4) på hvilke betingelser deltagere kan repræsentere indirekte deltagere,

5) hvorvidt clearing sker ved netting for hver transaktion for sig eller en kombination heraf,

6) hvilke krav systemet stiller til sikkerheder og sikkerhedsstillelse med henblik på at sikre afviklingen i systemet,

7) de i § 166 nævnte krav til systemers regler om netting og overførselsordrer og

8) vilkår i eventuelle aftaler, som systemet har indgået med et afregningsfirma eller et clearinginstitut.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give et registreret betalingssystem påbud om at ændre regler og tilslutningsaftaler fastsat efter stk. 1.

§ 179. Et registreret betalingssystem skal meddele Finanstilsynet, hvem der deltager direkte eller indirekte i systemet og enhver ændring heri.

§ 180. Beføjelser efter §§ 176-179 udøves af Danmarks Nationalbank, når der er tale om et registreret betalingssystem omfattet af Danmarks Nationalbanks overvågning, jf. § 212, stk. 3.

Kapitel 33

Risikoafdækning

§ 181. Yder en værdipapircentral (CSD) eller en deltager i en værdipapircentral (CSD) lån til en deltager eller en indirekte deltager i systemet i forbindelse med afviklingen af værdipapirhandler eller betalinger i værdipapircentralen (CSD’en), kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i værdipapircentralen (CSD’en), kan tjene til sikkerhed for indfrielsen af lånet.

Stk. 2. Yder et registreret betalingssystem eller en deltager i et registreret betalingssystem lån til en deltager eller en indirekte deltager i systemet i forbindelse med afviklingen af betalinger i systemet, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i en værdipapircentral (CSD), kan tjene til sikkerhed for indfrielsen af lånet.

Stk. 3. Yder en værdipapircentral (CSD) eller et betalingssystem, som drives af Danmarks Nationalbank, lån til en deltager eller en indirekte deltager i forbindelse med afviklingen i systemet, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i en værdipapircentral (CSD), kan tjene til sikkerhed for indfrielsen af lånet. Dette gælder også, hvor sikkerhedsstillelse sker over for Danmarks Nationalbank til sikkerhed for kreditgivning, som skal være betalt tilbage ved afslutningen af Danmarks Nationalbanks pengepolitiske døgn.

Stk. 4. Stk. 3 gælder tilsvarende for lån mellem deltagere og lån mellem deltagere og indirekte deltagere i en værdipapircentral (CSD) eller et betalingssystem, som drives af Danmarks Nationalbank.

Stk. 5. Stk. 3 gælder tilsvarende for en værdipapircentral (CSD) eller et betalingssystem, der er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), jf. § 171, og som afvikler betalinger over konti i Danmarks Nationalbank. Det er en betingelse, at aftalen om sikkerhedsstillelse er undergivet dansk ret.

§ 182. Ydes der lån i forbindelse med afvikling af værdipapirhandler og betalinger i systemer, hvor långivningen ikke er omfattet af § 181, kan Finanstilsynet godkende, at det forinden kan aftales med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i en værdipapircentral (CSD), kan tjene til sikkerhed for indfrielsen af lånet. Det er en betingelse for Finanstilsynets godkendelse, at aftalen om sikkerhedsstillelse er undergivet dansk ret.

Stk. 2. Er en aftale som nævnt i § 181 og stk. 1, registreret i en værdipapircentral (CSD), og ydes der lån til brug for afvikling, kan der over for værdipapircentralen (CSD’en) med henblik på registrering i tilknytning til afviklingen anmeldes sikkerhedsstillelse i de pågældende fondsaktiver, jf. § 181 og stk. 1. Alene ved en sådan registrering opnås beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe efter reglerne i kapitel 34.

Stk. 3. Har en værdipapircentral (CSD) eller en deltager i en værdipapircentral (CSD) betalt for en andens erhvervelse af fondsaktiver, som afvikles gennem en værdipapircentral (CSD), kan der i værdipapircentralen (CSD’en) til sikkerhed for betalerens krav mod erhververen registreres sikkerhed i den del af de erhvervede fondsaktiver, som samtidig registreres på erhververens konto i værdipapircentralen (CSD’en), og som ikke efter aftale med betaleren er videreoverdraget ved salg, der afvikles på samme tidspunkt som erhvervelsen. Ved registreringen af sikkerheden opnås beskyttelse mod retsforfølgning og godtroende aftaleerhververe efter reglerne i kapitel 34.

Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter regler om, inden for hvilken tidsfrist en långiver ved meddelelse skal fastholde anmeldt sikkerhed som nævnt i stk. 1-3. Registrering af sikkerheden slettes uden meddelelse, hvis retten hertil ikke er fastholdt inden fristens udløb. En værdipapircentral (CSD) kan i særlige tilfælde udskyde den fastsatte frist.

§ 183. Fondsaktiver, hvori der er registreret sikkerhed i henhold til § 182, stk. 2 eller 3, kan, hvis der er indgået en forudgående aftale herom, eller hvis handlen er indgået mellem et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningsselskab eller en forvalter af alternative investeringsfonde og et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningsselskab, en forvalter af alternative investeringsfonde, en institutionel investor eller en tilsvarende professionel investor, realiseres straks efter udløbet af en frist, der er fastsat af erhvervsministeren i medfør af § 182, stk. 4, hvis låntageren ikke forinden har opfyldt sine forpligtelser. Fristen kan fraviges efter aftale mellem parterne, hvis sikkerheden er registreret i henhold til § 182, stk. 2 eller 3.

Stk. 2. Finansielle instrumenter, der er stillet til sikkerhed over for en værdipapircentral (CSD) eller en deltager i en værdipapircentral (CSD) til opfyldelse af værdipapircentralens (CSD’ens) regler om sikkerhedsstillelse, kan realiseres straks, hvis der er indgået en forudgående aftale herom, og der foreligger en misligholdelse af værdipapircentralens (CSD’ens) regler om sikkerhedsstillelse.

Kapitel 34

Registrering af rettigheder over fondsaktiver i en værdipapircentral (CSD)

§ 184. Rettigheder over fondsaktiver skal registreres i en værdipapircentral (CSD) for at opnå beskyttelse mod aftaler, der indgås om fondsaktiverne, og retsforfølgning.

Stk. 2. En aftale eller retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en ikke registreret ret, skal selv være registreret, og erhververen ifølge aftalen skal være i god tro ved anmeldelsen af rettigheden til det kontoførende institut.

Stk. 3. Registreringens retsvirkninger regnes fra tidspunktet for endelig registrering i værdipapircentralen (CSD’en).

Stk. 4. Har en værdipapircentral (CSD) outsourcet hele eller dele af afviklingen til en offentlig enhed, jf. artikel 30, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2014/909 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler, regnes retsvirkningstidspunktet fra tidspunktet for registrering hos den enhed, der er outsourcet til.

Stk. 5. Et kontoførende institut skal straks indrapportere modtagne anmeldelser til registrering i en værdipapircentral (CSD).

Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om:

1) Grundlaget for og fremgangsmåden ved registrering.

2) Registrering af begrænsede rettigheder over fondsaktiver.

3) Meddelelser om registrering.

4) Udfærdigelse af kontoudskrifter.

5) Kontoudskriftens indhold.

§ 185. Et kontoførende institut skal foretage indrapportering til foreløbig registrering, hvis det kontoførende institut er i tvivl om faktiske eller retlige forhold af betydning for registreringen, eller nogen gør gældende over for det kontoførende institut, at den påtænkte registrering vil krænke dennes rettigheder. Værdipapircentralen (CSD’en) træffer beslutning om, hvordan den endelige registrering kan ske.

§ 186. Når registreringen af en aftale om rettigheder over fondsaktiver er endeligt gennemført i en værdipapircentral (CSD), kan en godtroende erhverver ifølge registreret aftale ikke mødes med nogen indsigelse mod gyldigheden af aftalen. Den indsigelse, at et dokument er falsk eller forfalsket, at dets udstedelse retsstridigt er fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om øjeblikkelig anvendelse af sådan, eller at udstederen var umyndig ved udstedelsen, bevares over for en godtroende erhverver ifølge registreret aftale.

§ 187. Endelig registrering i en værdipapircentral (CSD) er uanset § 15 i lov om gældsbreve den relevante sikringsakt for fondsaktiver, som svarer til omsætningsgældsbreve.

§ 188. Adkomsten til et fondsaktiv kan af sælgeren, når denne er et kontoførende institut, gøres betinget af købesummens betaling inden en fastsat frist. Betalingsforbeholdet bortfalder, hvis sælgeren ikke gør sit forbehold gældende inden fristens udløb.

Stk. 2. Fører kontohaver kontoen på vegne af en eller flere ejere, skal dette registreres på kontoen.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter regler om den i stk. 1 nævnte frist.

§ 189. En værdipapircentral (CSD) kan slette registreringen af rettigheder, der åbenbart er ophørt.

Stk. 2. Er der på en konto i en værdipapircentral (CSD) registreret rettigheder, der må antages at have mistet deres betydning, eller rettigheder, som er over 20 år gamle, og som sandsynligvis er ophørt, eller hvortil der efter al sandsynlighed ikke findes nogen berettiget, kan den pågældende værdipapircentral (CSD) indkalde mulige indehavere af de pågældende rettigheder. Indkaldelse sker ved bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af 3 måneder. Endvidere skal den eller de, der i registeret er angivet som berettiget, underrettes særskilt. Melder der sig ingen inden fristens udløb, skal værdipapircentralen (CSD’en) slette registreringen af rettigheden.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler til gennemførelse af stk. 2.

Kapitel 35

Tilslutning til en værdipapircentral (CSD)

Tilslutning som et kontoførende institut

§ 190. Følgende kan tilsluttes en værdipapircentral (CSD) som kontoførende institut:

1) Finansielle virksomheder, der har tilladelse som pengeinstitut eller fondsmæglerselskab.

2) Finansielle virksomheder, der har tilladelse som realkreditinstitut, for så vidt disse virksomheder har tilladelse efter § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde.

3) Virksomheder, der drives i fællesskab af finansielle virksomheder, jf. nr. 1 og 2, og som har til formål at forvalte finansielle instrumenter.

4) Investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

5) Moderniseringsstyrelsen.

6) Værdipapircentraler (CSD’er).

7) Centrale modparter (CCP’er).

8) Danmarks Nationalbank.

9) Centralbanker i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2. En værdipapircentral (CSD) kan foretage indrapportering til registrering i den pågældende værdipapircentral (CSD).

§ 191. Et administrationsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver værdipapirhandel her i landet gennem en filial, jf. § 30 i lov om finansiel virksomhed, eller yder tjenesteydelser, jf. § 31 i lov om finansiel virksomhed, kan foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral (CSD).

Stk. 2. Kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver værdipapirhandel her i landet gennem en filial, jf. § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller yder tjenesteydelser, jf. § 33 i lov om finansiel virksomhed, kan foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral (CSD).

Stk. 3. Kreditinstitutter og investeringsselskaber omfattet af stk. 2, der ikke udøver værdipapirhandel her i landet gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser, kan efter at have indhentet Finanstilsynets tilladelse indgå en tilslutningsaftale med en værdipapircentral (CSD).

§ 192. Kontoførende institutter skal indgå en tilslutningsaftale med en værdipapircentral (CSD) som betingelse for at opnå adgang til at foretage indrapportering til registrering i den pågældende værdipapircentral (CSD).

Stk. 2. En tilslutningsaftale efter stk. 1 skal fastsætte, at det kontoførende institut er forpligtet til at iagttage artikel 29 og 36 og artikel 37, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2014/909 (EU) af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.

§ 193. En tilslutningsaftale, jf. § 192, ophører med omgående virkning, i tilfælde af at et kontoførende institut erklæres konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling eller lignende.

Stk. 2. Ophører en tilslutningsaftale, overtager værdipapircentralen (CSD’en) indrapporteringen til registrering på de berørte konti i en periode på højst 4 måneder, hvorefter de pågældende registreringer overføres til en konto hos et andet kontoførende institut.

§ 194. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at et kontoførende institut, der er omfattet af § 190, stk. 1, nr. 1-6, eller § 191, ikke kan foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral (CSD), hvis det kontoførende institut groft tilsidesætter sine forpligtelser eller påbud meddelt efter denne lov.

Tilslutning som en offentlig fond, et forsikringsselskab eller en pensionskasse

§ 195. En offentlig fond, et forsikringsselskab eller en pensionskasse skal have adgang til at indhente oplysninger om egne konti direkte i en værdipapircentral (CSD), at overføre meddelelser om salg gennem værdipapircentralen (CSD’en) til de kontoførende institutter samt at foretage anmeldelser om registrering på egne konti direkte til en værdipapircentral (CSD).

Stk. 2. En offentlig fond, et forsikringsselskab eller en pensionskasse skal indgå en tilslutningsaftale med en værdipapircentral (CSD) for at opnå adgang til værdipapircentralen (CSD’en), jf. stk. 1.

Kapitel 36

Aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning m.v.

§ 196. Følgende kan være part i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse:

1) En offentlig myndighed, bortset fra offentligt garanterede virksomheder, medmindre disse falder ind under nr. 2-6, herunder:

a) Offentlige myndigheder i lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for eller medvirker ved forvaltningen af offentlig gæld.

b) Offentlige myndigheder i lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er bemyndiget til at føre konti for kunder.

2) En centralbank, Den Europæiske Centralbank, Den Internationale Betalingsbank, en multilateral udviklingsbank, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Investeringsbank.

3) En finansiel institution, som er underlagt tilsyn, herunder:

a) Et kreditinstitut som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.

b) Et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/65/EU af 15. maj 2015 om markeder for finansielle instrumenter.

c) Et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.

d) Et forsikringsselskab som defineret i artikel 1, litra a, i Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og et forsikringsselskab som defineret i artikel 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring.

e) UCITS med tilladelse efter artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer.

f) Et investeringsforvaltningsselskab.

g) En forvalter af alternative investeringsfonde.

4) En central modpart (CCP), et afregningsfirma eller et clearinginstitut som defineret i artikel 2, litra c-e, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer eller lignende institutioner reguleret efter national lov, som handler på markedet for futures, optioner og afledte finansielle instrumenter, i det omfang de ikke er omfattet af nævnte direktiv.

5) En juridisk person, som handler i sin egenskab af formueforvalter eller befuldmægtiget på vegne af en eller flere personer, herunder indehavere af obligationer eller andre former for gældsbreve, eller for myndigheder og virksomheder som defineret i nr. 1-4.

6) En juridisk person, der ikke er omfattet af nr. 1-5, herunder ikke-registrerede virksomheder og interessentskaber samt enkeltmandsvirksomheder.

Stk. 2. Detailkunder som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 11, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter kan ikke være part i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret.

§ 197. Sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan kun bestå af penge, der er krediteret en konto, og finansielle instrumenter omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-3, jf. dog § 197, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Er begge parter i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse omfattet af § 196, nr. 1-5, kan den finansielle sikkerhed endvidere bestå af gældsfordringer.

Stk. 3. Indlån, der ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning, kan hverken anvendes som sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse eller gøres til genstand for slutafregning.

§ 198. En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse skal for at være omfattet af reglerne i dette kapitel være skriftlig eller udformet på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.

Stk. 2. Det skal fremgå af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, hvilke af parternes eller tredjemands eksisterende eller fremtidige, faktiske, betingede eller potentielle finansielle forpligtelser aftalen omfatter.

§ 199. Når finansiel sikkerhedsstillelse sker i form af gældsfordringer, skal sikkerhedshaver fra sikkerhedsstiller modtage en liste over samtlige gældsfordringer omfattet af sikkerhedsstillelsen. Listen skal sendes i skriftlig form eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.

Stk. 2. Sikkerhedshaverens modtagelse af en liste som nævnt i stk. 1 er uanset § 31 i lov om gældsbreve den relevante sikringsakt ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af gældsfordringer. Hvis sikkerhedsstilleren har overdraget gældsfordringerne til flere aftaleerhververe, skal sikkerhedshaver være i god tro over for andre aftaleerhververe på tidspunktet for listens modtagelse.

Stk. 3. Er sikkerhedsstiller og sikkerhedshaver nærtstående, jf. § 2, nr. 2-4, i konkursloven, gælder stk. 2 ikke. Bliver sikkerhedshaver nærtstående til sikkerhedsstiller, gælder stk. 2 ikke for sikkerhed stillet efter dette tidspunkt.

§ 200. I forbindelse med anvendelse af gældsfordringer som finansiel sikkerhedsstillelse kan debitor i henhold til fordringen skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, frafalde sit krav på fortrolighed i henhold til § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, i det omfang dette er nødvendigt for at gøre sikkerhedsstillelsen effektiv.

Stk. 2. Giver debitor i henhold til en gældsfordring, der anvendes som finansiel sikkerhedsstillelse, afkald på sin adgang til modregning med de forpligtelser, der er omfattet af aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse, eller som af anden årsag kan anvendes til modregning, skal dette ske skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.

§ 201. Realisation eller værdiansættelse af sikkerheder eller gældsfordringer, der modregnes eller tilegnes, skal ske på forretningsmæssigt rimelige vilkår.

§ 202. Substituerer sikkerhedsstiller efter aftale med sikkerhedshaver en stillet sikkerhed med en anden sikkerhed, og sker dette senest samtidig med, at sikkerhedsstiller igen fik rådighed over den substituerede sikkerhed, kan der kun ske omstødelse af den substituerede sikkerhed, hvis den oprindeligt stillede sikkerhed var omstødelig.

Stk. 2. Sikkerhed, der er stillet for ændringer i værdien af sikkerheder eller fordringer, som er indtrådt efter aftalens indgåelse og skyldes markedsbetingede forhold, kan ikke omstødes efter §§ 70 eller 72 i konkursloven, hvis den stillede sikkerhed er stillet uden unødigt ophold efter, at kravet på sikkerhed kunne gøres gældende. Omstødelse under betingelser som nævnt i § 72 kan dog ske, hvis sikkerhedsstillelsen ikke fremstod som ordinær.

§ 203. En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan indeholde bestemmelse om, at sikkerhedshaver straks kan realisere sikkerheden, når der opstår en fyldestgørelsesgrund. Straksrealisation kan med forbehold for vilkårene i aftalen ske

1) uden forudgående godkendelse fra offentlige myndigheder eller andre,

2) uden forudgående meddelelse til sikkerhedsstiller, og

3) uden anvendelse af en særlig fremgangsmåde.

Stk. 2. Ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse til eje sker realisation ved, at sikkerhedens værdi modregnes i de sikrede forpligtelser.

Stk. 3. Ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af penge, der er krediteret en konto, sker realisation ved, at sikkerhedens værdi modregnes i eller anvendes til at indfri de sikrede forpligtelser.

Stk. 4. Ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning sker realisation ved salg af sikkerheden. Fremgår det af aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse, kan realisation ske ved, at sikkerhedshaver tilegner sig sikkerhederne, hvis der i aftalen er fastsat principper for værdiansættelsen af sikkerhederne, jf. dog § 201.

§ 204. En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning kan indeholde en bestemmelse om brugsret, hvorefter sikkerhedshaver kan overdrage de modtagne sikkerheder eller nogle af disse til tredjemand til eje eller sikkerhed.

Stk. 2. Har sikkerhedshaver udnyttet en brugsret efter stk. 1, skal sikkerhedshaver tilbagelevere en tilsvarende sikkerhed senest på det tidspunkt, hvor den eller de sikrede fordringer forfalder. Den tilbageleverede sikkerhed anses i henhold til aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse for stillet på samme tidspunkt som den oprindelige sikkerhed.

Stk. 3. Tilbagelevering i henhold til stk. 2 kan alene omstødes, hvis betingelserne i konkurslovens § 74 er opfyldt.

Stk. 4. Tilbagelevering i henhold til stk. 2 kan undlades, i det omfang sikkerhedens værdi i overensstemmelse med vilkårene i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse modregnes i de sikrede finansielle forpligtelser eller gøres til genstand for slutafregning. Fordringen på tilbagelevering anses i sådanne tilfælde for opstået på det tidspunkt, hvor den oprindelige sikkerhed blev stillet.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på gældsfordringer.

§ 205. En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse til eje har i forhold til sikringsakt og realisation virkning i overensstemmelse med de aftalte vilkår.

Stk. 2. Opstår der en fyldestgørelsesgrund, inden sikkerhedshaver har opfyldt en eventuel forpligtelse til at overdrage tilsvarende sikkerhed, kan forpligtelsen gøres til genstand for netting ved slutafregning, hvis dette fremgår af aftalen.

§ 206. En aftale kan med retsvirkning for tredjemand, jf. dog §§ 207 og 208, indeholde bestemmelse om, at de af aftalen omfattede finansielle forpligtelser, jf. § 5, nr. 2, skal nettes ved slutafregning, hvis der opstår en fyldestgørelsesgrund, jf. § 5, nr. 6.

Stk. 2. Det kan med retsvirkning for boet og kreditorerne aftales, at slutafregning først skal ske, når den ikke-misligholdende part giver meddelelse herom til den misligholdende part, efter der er indtrådt en fyldestgørelsesgrund. I tilfælde, hvor den misligholdende part tages under insolvensbehandling, kan denne part dog kræve, at slutafregningen gennemføres således, at parterne stilles, som om slutafregning var sket uden unødigt ophold efter det tidspunkt, hvor den ikke-misligholdende part vidste eller burde vide, at den misligholdende part blev undergivet insolvensbehandling.

Stk. 3. § 197, stk. 3, og §§ 198 og 201 gælder tilsvarende for en aftale om slutafregning, der ikke er en del af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.

§ 207. Slutafregning, jf. § 206, stk. 1, som gennemføres, efter at den misligholdende part er taget under rekonstruktionsbehandling, kan omfatte finansielle forpligtelser, der er opstået før det tidspunkt, hvor den ikke-misligholdende part kendte eller burde kende de omstændigheder, der etablerede fristdagen, jf. § 1 i konkursloven.

Stk. 2. Slutafregning, som gennemføres, efter at den misligholdende part er erklæret konkurs, kan omfatte finansielle forpligtelser, der er opstået før det tidspunkt, hvor den ikke-misligholdende part kendte eller burde kende de omstændigheder, der etablerede fristdagen, jf. § 1 i konkursloven. Finansielle forpligtelser opstået efter udløbet af det døgn, hvor konkursen blev bekendtgjort i Statstidende, kan dog ikke indgå i en slutafregning.

§ 208. En finansiel forpligtelse, der er omfattet af § 42, stk. 3 og 4, i konkursloven, kan indgå i en slutafregning, medmindre den ikke-misligholdende part vidste eller burde vide, at den misligholdende part var insolvent, da fordringen på denne blev erhvervet eller opstod.

Stk. 2. Slutafregning, jf. § 206, stk. 1, kan alene omstødes efter § 69 i konkursloven, hvis slutafregningen omfattede fordringer, som ikke kunne have indgået i en aftalt slutafregning i tilfælde af konkurs, jf. stk. 1 og § 207, stk. 2.

§ 209. En aftale kan med retsvirkning for tredjemand indeholde bestemmelse om, at samtlige fordringer hidrørende fra handel med valuta og finansielle instrumenter, der er omfattet af aftalen, nettes løbende ved aftalt afvikling. §§ 207 og 208 gælder tilsvarende for aftaler om løbende netting.

§ 210. Er et finansielt instrument registreret på en konto hos en værdipapircentral (CSD) eller et kontoførende institut, afgøres spørgsmål vedrørende instrumentet, jf. stk. 2, efter lovgivningen i det land, hvor kontoen føres, bortset fra lovvalgsregler.

Stk. 2. Følgende spørgsmål afgøres efter den i stk. 1 nævnte lovgivning:

1) Den retlige beskaffenhed af sikkerhed i finansielle instrumenter og de tingsretlige virkninger, der knytter sig dertil.

2) Kravene til sikring af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse mod tredjemand og kravene til, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for, at en sådan aftale kan gøres gældende over for tredjemand.

3) Hvorvidt en persons adkomst til eller rettighed i en sikkerhed i finansielle instrumenter må vige for eller efterstilles en konkurrerende adkomst eller rettighed, herunder om der foreligger ekstinktiv erhvervelse.

4) Hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at realisere en sikkerhed i form af finansielle instrumenter, når der er opstået en fyldestgørelsesgrund.

Afsnit XI

Tilsyns-, kontrol- og offentliggørelsesregler m.v.

Kapitel 37

Tilsyn, kontrol m.v.

§ 211. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler fastsat i medfør heraf, bortset fra § 9 og §§ 196-210.

Stk. 2. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af:

1) § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.

2) Artikel 37-42 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og regler fastsat i medfør heraf.

3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps og regler fastsat i medfør heraf.

4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre, bortset fra afsnit VI og VII, og regler fastsat i medfør heraf.

5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler fastsat i medfør heraf.

6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og regler fastsat i medfør heraf.

7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 3. Finanstilsynet påser overholdelsen af forordninger fastsat i medfør af de direktiver, der gennemføres ved denne lov.

Stk. 4. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1-3 og § 213, stk. 1-5 og 8, med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. § 224, stk. 1, gælder for medlemmer af bestyrelsen, observatøren, medlemmer af ekspertpanelet og Forbrugerombudsmanden.

§ 212. Finanstilsynet fører tilsyn med operatører af en markedsplads, udbydere af dataindberetningstjenester, centrale modparter (CCP’er), værdipapircentraler (CSD’er), kontoførende institutter og registrerede betalingssystemer, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Finanstilsynet skal for betydningsfulde datterselskaber af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at drive virksomhed som nævnt i stk. 1 i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltage i eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med den samlede koncern.

Stk. 3. Danmarks Nationalbank overvåger registrerede betalingssystemer, som Danmarks Nationalbank finder har væsentlig betydning for betalingsafviklingen eller gennemførelse af Danmarks Nationalbanks pengepolitiske transaktioner.

Regnskabskontrol

§ 213. Finanstilsynet skal for udstedere af omsættelige værdipapirer med hjemsted i Danmark kontrollere, at reglerne for finansielle oplysninger i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finansiel virksomhed, årsregnskabsloven, §§ 82 og 83 i lov om investeringsforeninger m.v. og § 131 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er overholdt, hvis de omsættelige værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2. Finanstilsynet kontrollerer tillige, at regler udstedt i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed, årsregnskabsloven, § 95 i lov om investeringsforeninger m.v. og § 131 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er overholdt.

Stk. 3. Finanstilsynet kontrollerer overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder.

Stk. 4. Finanstilsynet udøver i forbindelse med kontrollen efter stk. 1-3 de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i henhold til § 197 i lov om finansiel virksomhed, § 96 i lov om investeringsforeninger m.v. og § 159 a i årsregnskabsloven.

Stk. 5. Kontrollen efter stk. 1-4 omfatter også kontrol af reglerne for finansielle oplysninger i årsrapporter og delårsrapporter fra udstedere, der har Danmark som hjemland efter § 21, som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgivning, de pågældende udstedere er omfattet af, jf. §§ 27 og 28. Ved udførelsen af kontrollen kan Finanstilsynet

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser,

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør, og

4) give påbud om ændring af et forhold, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger.

Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand i forbindelse med kontrol i henhold til stk. 1-5.

Stk. 7. Vedrører kontrollen efter stk. 5, 1. pkt., en virksomhed, der ikke er omfattet af Finanstilsynets tilsyn, jf. stk. 8, finder § 156, stk. 3, i årsregnskabsloven og regler fastsat i medfør heraf om betaling af et årligt gebyr for den dermed forbundne kontrolaktivitet tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Ved behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, og ved kontrollen efter stk. 5 vedrørende udstedere, der ikke er omfattet af Finanstilsynets tilsyn, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted.

Beføjelser

§ 214. Finanstilsynet kan fra virksomheder under tilsyn, den nuværende og tidligere ledelse i virksomheder under tilsyn og andre fysiske og juridiske personer, der har pligter i henhold til de regler, der fremgår af § 211, stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5, kræve at få alle oplysninger, dokumenter eller andre data i enhver form, som Finanstilsynet skønner nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om der er sket en overtrædelse af regler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af i medfør af de regler, der fremgår af § 211, stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5.

Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve, at revisorer for fondsmæglerselskaber, operatører af en markedsplads og udbydere af dataindberetningstjenester samt revisorer, der reviderer eller udfører andre revisionsopgaver for udstedere, udbydere af omsættelige værdipapirer eller personer, der anmoder om optagelse til handel på en markedsplads, fremlægger oplysninger, der skønnes at være nødvendige for Finanstilsynets afgørelse af, om der er sket en overtrædelse af regler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af i medfør af de regler, der fremgår af § 211, stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5. Finanstilsynet kan endvidere kræve dokumenter udleveret fra revisor til brug for Finanstilsynets afgørelse af, om der er sket en overtrædelse af reglerne i kapitel 5 og 7 samt § 213.

Stk. 3. Finanstilsynet kan endvidere uden retskendelse kræve udlevering af eksisterende optagelser af telefonsamtaler, elektronisk kommunikation eller fortegnelser over datatrafik hos et fondsmæglerselskab, operatører af en markedsplads og udbydere af dataindberetningstjenester.

Stk. 4. Finanstilsynets beføjelser efter stk. 1 gælder tilsvarende for leverandører og underleverandører til de virksomheder, der er nævnt i stk. 1, med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.

§ 215. Finanstilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation foretage tilsyns- og kontrolundersøgelser på forretningsstedet hos virksomheder under tilsyn og virksomheder, der har pligter i henhold til de regler, der fremgår af § 211, stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation få adgang til forretningsstedet hos leverandører og underleverandører til virksomheder under tilsyn og virksomheder, der har pligter i henhold til de regler, der fremgår af § 211, stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5, med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.

§ 216. Finanstilsynet kan indhente alle oplysninger, dokumenter eller andre data i enhver form efter §§ 214 og 215 til brug for videregivelse til myndigheder som nævnt i § 226, nr. 1-6 og 12, og § 227, nr. 1-5.

§ 217. Beføjelser efter §§ 214-216 udøves af Danmarks Nationalbank, når der er tale om registrerede betalingssystemer omfattet af kapitel 32, og af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med kontrol efter § 213, stk. 8.

§ 218. Finanstilsynet kan kræve

1) suspension af handlen på markedspladser med et finansielt instrument,

2) sletning af et finansielt instrument fra handlen på en markedsplads,

3) midlertidigt eller permanent ophør af enhver praksis eller adfærd, som er i strid med denne lov og regler fastsat i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, og

4) nedlæggelse af midlertidigt forbud mod udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed, som er i strid med denne lov og regler fastsat i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

§ 219. Finanstilsynet kan endvidere kræve, at enhver fysisk eller juridisk person tager skridt til at reducere omfanget af deres position eller eksponering i et råvarederivat, og begrænse de muligheder, som en fysisk eller juridisk person har for at indgå en råvarederivataftale.

§ 220. Finanstilsynet kan påbyde en fysisk eller juridisk person at ændre en bestemt adfærd eller handling, hvis denne ikke opfylder sine forpligtelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf samt forordningerne nævnt i § 211, stk. 2, eller regler fastsat i medfør heraf. Påbud kan ligeledes gives til sammenslutninger af juridiske personer.

Stk. 2. Danmarks Nationalbank kan, når der er tale om et registreret betalingssystem omfattet af kapitel 32, påbyde en fysisk eller juridisk person at ændre en bestemt adfærd eller handling, hvis denne ikke opfylder sine forpligtelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf samt forordningerne nævnt i § 211, stk. 2, eller regler fastsat i medfør heraf. Påbud kan ligeledes gives til sammenslutninger af juridiske personer.

§ 221. Finanstilsynet kan påbyde en operatør af et reguleret marked eller en udbyder af dataindberetningstjenester at afsætte en direktør i virksomheden inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis direktøren efter § 68, stk. 1, nr. 2-5, § 69, § 147, stk. 1, nr. 2-5, eller § 148 ikke kan varetage stillingen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en operatør af et reguleret marked eller i en udbyder af dataindberetningstjenester at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis bestyrelsesmedlemmet efter § 68, stk. 1, nr. 2-5, § 69, § 147, stk. 1, nr. 2-5, eller § 148 ikke kan varetage hvervet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en operatør af et reguleret marked, der i 2 på hinanden følgende regnskabsår har haft en nettoomsætning på 100 mio. kr. eller derover, at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis bestyrelsesmedlemmet ikke opfylder kravene i § 70, stk. 1.

Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde en operatør af et reguleret marked eller en udbyder af dataindberetningstjenester at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod direktøren i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 68, stk. 1, nr. 3, eller § 147, stk. 1, nr. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en operatør af et reguleret marked eller i en udbyder af dataindberetningstjenester at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Stk. 5. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 68, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, § 69, § 147, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, eller § 148, eller efter stk. 3 på baggrund af § 70, stk. 1, skal fremgå af påbuddet.

Stk. 6. Påbud meddelt efter stk. 1-4 kan af operatøren af et reguleret marked, udbyderen af dataindberetningstjenester og den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene af Finanstilsynet. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt et bestyrelsesmedlem efter stk. 2 og 3 og stk. 4, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene af Finanstilsynet. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.

Stk. 8. Har operatøren af et reguleret marked eller udbyderen af dataindberetningstjenester ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 60, stk. 1, nr. 5, og § 144, stk. 1, nr. 5. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 60, stk. 1, nr. 5, og § 144, stk. 1, nr. 5, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2-4.

Stk. 9. Drives en operatør af et reguleret marked eller en udbyder af dataindberetningstjenester som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, finder stk. 1-8 tilsvarende anvendelse på den eller de for udbyderen ledelsesansvarlige.

Delegation

§ 222. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at tilsynets beføjelser efter § 83, stk. 1, og regler fastsat i medfør af § 83, stk. 2, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af et reguleret marked på nærmere fastsatte vilkår.

Stk. 2. En operatør af et reguleret marked, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1, kan kræve betaling hos medlemmerne af det regulerede marked for varetagelsen af opgaver, der følger af disse beføjelser.

Stk. 3. En operatør af et reguleret marked, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1, skal overholde kapitel 3-7 i forvaltningsloven, når den træffer afgørelse inden for de delegerede områder.

Stk. 4. § 224, stk. 1 og 2, gælder tilsvarende for en operatør af et reguleret marked, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1.

Bemyndigelse

§ 223. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om at hæve tærsklen for indberetning af ledende medarbejderes transaktioner i henhold til artikel 19, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug).

Kapitel 38

Tavshedspligt

§ 224. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter §§ 152-152 e i straffeloven forpligtede til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler på tilsynets vegne. Tavshedspligten i 1. og 2. pkt. gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. gælder også for ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af årsregnskabsloven og ved kontrollen efter § 213, stk. 5, og ansatte i Danmarks Nationalbank, når der er tale om registrerede betalingssystemer omfattet af kapitel 32.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke personer som nævnt i stk. 1 til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen som led i behandlingen af sager, der vedrører virksomheder omfattet af årsregnskabsloven og ved kontrollen efter § 213, stk. 5, og Danmarks Nationalbank, når der er tale om registrerede betalingssystemer omfattet af kapitel 32, af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte virksomhed eller dens kunder kan identificeres.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en operatør af en markedsplads, en udbyder af dataindberetningstjenester, en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD), et registreret betalingssystem eller andre omfattet af denne lov er erklæret konkurs eller trådt i likvidation, og oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde de pågældende personer eller andre omfattet af denne lov.

Stk. 5. Stk. 1 er endvidere ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en operatør af et reguleret marked, som har fået tilladelse efter § 59, og en operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF), som har fået tilladelse efter § 86, når det sker for at imødegå eller undersøge, om der er misbrugt intern viden eller udøvet markedsmanipulation i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), eller det i øvrigt sker for at imødegå eller undersøge, om handlen og prisdannelsen på markedspladsen foregår på en redelig og gennemskuelig måde.

Undtagelser fra tavshedspligten

§ 225. § 224, stk. 1, er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

1) Det Systemiske Risikoråd.

2) Offentlige myndigheder i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af muligt strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler klager over afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen som led i styrelsens behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af årsregnskabsloven og ved kontrollen efter § 213, stk. 5.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget, jf. dog § 228, stk. 2.

7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner, jf. dog § 228, stk. 2.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende generelle økonomiske forhold i en operatør af en markedsplads, en udbyder af dataindberetningstjenester, en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD) og et registreret betalingssystem, for så vidt angår krisehåndtering af virksomhederne, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en nødlidende operatør af en markedsplads, en udbyder af dataindberetningstjenester, en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD) eller et registreret betalingssystem, når Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervsministeren, på betingelse af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor.

11) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, kurator, jf. dog § 228, stk. 2.

12) Personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for en operatør af en markedsplads, en udbyder af dataindberetningstjenester, en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD) og et registreret betalingssystem, eller for andre omfattet af denne lov, på betingelse af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelse af deres opgaver, jf. dog § 228, stk. 2.

13) Institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

14) Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet.

15) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet og institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, med udførelsen af deres tilsynsopgaver, på betingelse af at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog § 228, stk. 2.

16) En institution, der forestår clearing af finansielle instrumenter eller penge, hvis det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

Stk. 2. Adgangen til videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. stk. 1, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.

§ 226. § 224, stk. 1, er endvidere ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

1) Danmarks Nationalbank, centralbanker i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed samt offentlige myndigheder, som overvåger betalingssystemerne i Danmark og andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, på betingelse af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

2) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber, investeringsselskaber, administrationsselskaber eller med de finansielle markeder, på betingelse af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

3) Myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, og myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, på betingelse af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

4) Institutioner i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, på betingelse af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

5) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, på betingelse af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

6) Myndigheder, der fører tilsyn med personer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for en operatør af en markedsplads, en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD), en udbyder af dataindberetningstjenester og et registreret betalingssystem, på betingelse af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

7) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer som nævnt i nr. 5, og personer som nævnt i nr. 6, jf. dog § 228, stk. 2.

8) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer som nævnt i nr. 5 og personer som nævnt i nr. 6, på betingelse af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog § 228, stk. 2.

9) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, på betingelse af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog § 228, stk. 2.

10) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansielle oplysninger fra udstedere af omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked.

11) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af en operatør af en markedsplads, en udbyder af dataindberetningstjenester, en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD) og et registreret betalingssystem, hvis virksomhed har væsentlig betydning for den finansielle stabilitet i det pågældende land.

12) Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), Det Europæiske Råd for Systemiske Risici samt organer etableret af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), på betingelse af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

13) Den auktionstilsynsførende til brug for, at denne kan udføre sine funktioner i medfør af Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.

14) Myndigheder, der varetager opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre, på betingelse af at oplysningerne er nødvendige for disse myndigheders varetagelse af opgaver i henhold til forordningen.

15) Myndigheder, der varetager opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler, på betingelse af at oplysningerne er nødvendige for disse myndigheders varetagelse af opgaver i henhold til forordningen.

16) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

§ 227. § 224, stk. 1, er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

1) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller de finansielle markeder, jf. dog § 228.

2) Myndigheder og organer i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, jf. dog § 228.

3) Institutioner i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, jf. dog § 228.

4) Organer i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, jf. dog § 228.

5) Myndigheder, der fører tilsyn med personer i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for en operatør af en markedsplads, en udbyder af dataindberetningstjenester, en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD) og et registreret betalingssystem eller for andre omfattet af denne lov, jf. dog § 228.

6) Organer i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer som nævnt i nr. 4 og personer som nævnt i nr. 5, jf. dog § 228.

7) Sagkyndige, som bistår myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer som omtalt i nr. 4 og personer som omtalt i nr. 5, jf. dog § 228.

8) Organer i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, på betingelse af at videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog § 228.

§ 228. Videregivelse af fortrolige oplysninger efter § 227, nr. 1-4, kan alene ske på baggrund af en international samarbejdsaftale, og på betingelse af at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af § 224, stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.

Stk. 2. Videregivelse efter § 225, nr. 6, 7, 11, 13 og 15, § 226, nr. 7-9, og § 227 af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, hvis de myndigheder eller organer, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter § 225, nr. 15, § 226, nr. 5, og § 227, nr. 7, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer, som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndiges beføjelser.

§ 229. Enhver, der i henhold til § 224, stk. 5 og 6, og §§ 225-227 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen ved behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af årsregnskabsloven og ved kontrollen efter § 213, stk. 5, eller Danmarks Nationalbank, når der er tale om registrerede betalingssystemer omfattet af kapitel 32, er med hensyn til disse oplysninger underlagt tavshedspligt i medfør af § 224, stk. 1.

Stk. 2. Fortrolige oplysninger, som modtages af Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen som led i styrelsens opgaveløsning i medfør af § 213 og Danmarks Nationalbank, når der er tale om registrerede betalingssystemer omfattet af kapitel 32, må kun anvendes i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver til at pålægge sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

§ 230. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed eller en fysisk person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af regler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af i medfør af de regler, der fremgår af § 211, stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Oplysninger som nævnt i stk. 1 kan videregives i medfør af §§ 225-227.

Stk. 3. Enhver, der i henhold til stk. 2 modtager oplysninger som nævnt i stk. 1, er med hensyn til disse oplysninger underlagt tavshedspligt i medfør af § 224, stk. 1.

Kapitel 39

Parter og klage

§ 231. Enhver, som en afgørelse retter sig mod, anses som part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af Finanstilsynet i medfør af de i § 211, stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5, nævnte regler, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende.

Stk. 2. Følgende fysiske og juridiske personer anses tillige som part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af Finanstilsynet efter regler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af i medfør af § 211, stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5, for så vidt angår den del af afgørelsen, som vedrører den pågældende:

1) Et medlem af direktionen i sager, hvor Finanstilsynet træffer afgørelse i medfør af §§ 74, 75, 147 eller 148 samt artikel 27, stk. 1 eller 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre og artikel 27, stk. 1, 2 eller 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.

2) En virksomhed i sager, hvor Finanstilsynet træffer afgørelse rettet mod et medlem af bestyrelsen i virksomheden i medfør af §§ 74-76, 147 eller 148 samt artikel 27, stk. 1 eller 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre og artikel 27, stk. 1, 2 eller 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.

Stk. 3. I sager, hvor Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted som led i kontrol efter § 213, gælder stk. 1 tilsvarende i forhold til en afgørelse, der er eller vil blive truffet af Erhvervsstyrelsen. Som part i forhold til afgørelser efter § 213 anses i øvrigt enhver, som Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen anser som part i sagen.

§ 232. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til de i § 211 og § 213, stk. 1-3 og 5, nævnte regler kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke afgørelser efter §§ 214-217, § 221, stk. 6, § 233, stk. 1, eller artikel 14 og 15, jf. artikel 17, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også i forhold til afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen på Finanstilsynets vegne, jf. § 213, samt afgørelser truffet af Danmarks Nationalbank efter § 180, stk. 3.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også for afgørelser truffet af virksomheder, der udøver beføjelser på Finanstilsynets vegne i medfør af § 222.

§ 233. Afgørelser truffet af en operatør af en markedsplads, en udbyder af dataindberetningstjenester, en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD) eller et kontoførende institut i henhold til de i § 211, stk. 1-3, nævnte regler, kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for Finanstilsynet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Finanstilsynet kan tillægge indbringelsen opsættende virkning. 1. pkt. gælder dog ikke afgørelser truffet af en operatør af en markedsplads efter § 117, stk. 1.

Stk. 2. Erhvervsankenævnets afgørelser og afgørelser, Finanstilsynet træffer efter stk. 1, kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for domstolene, senest 8 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 40

Offentliggørelse

§ 234. Finanstilsynet skal med angivelse af virksomhedens eller den fysiske persons navn offentliggøre følgende på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog §§ 237-239:

1) Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 211, stk. 4, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse.

2) Påtaler, påbud, vedtagne administrative bødeforelæg og tvangsbøder, der ikke er omfattet af nr. 1.

3) Beslutninger om at overgive sager om virksomheder til politimæssig efterforskning.

4) Domme eller bødevedtagelser i sager, der tidligere er overgivet til politimæssig efterforskning, hvor der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde.

Stk. 2. Finanstilsynet kan med angivelse af virksomhedens eller den fysiske persons navn offentliggøre reaktioner m.v., der ikke er omfattet af stk. 1, nr. 1 eller 2, samt forhåndstilkendegivelser, hvis det skønnes at være i offentlighedens interesse eller bidrager til oplysning om Finanstilsynets praksis.

Stk. 3. Finanstilsynet kan beslutte, at offentliggørelse efter stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2, skal ske i form af et resumé.

Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 1-3, der vedrører en virksomhed, må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 30 i offentlighedsloven. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.

§ 235. Indbringes en reaktion m.v. offentliggjort i henhold til § 234, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller § 234, stk. 2, for Erhvervsankenævnet, skal oplysningen herom offentliggøres af Finanstilsynet på Finanstilsynets hjemmeside. Status og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets kendelse skal ligeledes offentliggøres af Finanstilsynet på Finanstilsynets hjemmeside.

§ 236. Er en dom, der er offentliggjort i henhold til § 234, stk. 1, nr. 4, anket, skal oplysninger herom offentliggøres af Finanstilsynet.

Stk. 2. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning efter § 234, stk. 1, nr. 3, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virksomhed eller person, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Virksomheden eller personen skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.

Begrænsninger for Finanstilsynets offentliggørelse

§ 237. Offentliggørelse efter § 234 om sager vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre og regler fastsat i medfør heraf kan ikke ske, hvis offentliggørelse vil være til alvorlig fare for finansielle markeder eller vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.

§ 238. Offentliggørelse efter § 234 om sager vedrørende kapitel 5 og 7 skal udsættes eller ske i anonymiseret form, hvis

1) offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller den fysiske person,

2) efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse,

3) offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, eller

4) samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons navn må vurderes ikke at være proportionale med hensynet til personen.

§ 239. Offentliggørelse efter § 234, der ikke er omfattet af begrænsningerne for offentliggørelse i §§ 237 og 238, kan ikke ske, hvis

1) offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen,

2) offentliggørelse af identiteten af de juridiske personer eller personoplysninger om de fysiske personer ikke er proportional med hensynet bag offentliggørelsen,

3) offentliggørelsen udgør en trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller

4) efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse.

Stk. 2. Kan offentliggørelse ikke ske efter stk. 1, skal Finanstilsynet

1) offentliggøre anonymt, hvis anonym offentliggørelse sikrer en effektiv beskyttelse af de pågældende person-oplysninger,

2) udsætte offentliggørelsen, indtil årsagen til at undlade offentliggørelse er ophørt, eller

3) undlade at offentliggøre, hvis mulighederne i nr. 1 og 2 vurderes utilstrækkelige til at sikre, at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare, eller sikre forholdsmæssigheden af offentliggørelsen.

Stk. 3. Er offentliggørelse udsat i henhold til stk. 1, nr. 1, eller § 238, skal der ske efterfølgende offentliggørelse efter § 234, når der ikke længere er hensyn, der nødvendiggør udsættelsen, hvis dette forhold indtræder inden for 2 år fra datoen for reaktionen, beslutningen, dommens afsigelse eller bødevedtagelsen.

Tidspunktet for og varigheden af Finanstilsynets offentliggørelse

§ 240. Finanstilsynets offentliggørelse efter dette kapitel skal ske inden for rimelig tid, efter at virksomheden eller den fysiske person er underrettet om reaktionen eller beslutningen og om, at Finanstilsynet påtænker offentliggørelse heraf. Hvis Finanstilsynet ikke kan underrette den pågældende, kan der alligevel ske offentliggørelse.

Stk. 2. Det offentliggjorte skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentliggørelse, som vedrører fysiske personer, skal dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen.

Virksomheders offentliggørelse

§ 241. Er en reaktion m.v. rettet mod en virksomhed under tilsyn offentliggjort i medfør af § 234, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller § 234, stk. 2, eller er en dom eller bødevedtagelse rettet mod eller vedtaget af en virksomhed under tilsyn offentliggjort i medfør af § 234, stk. 1, nr. 4, skal virksomheden offentliggøre den pågældende reaktion m.v., dom eller bødevedtagelse på sin hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme.

Stk. 2. Virksomheden skal offentliggøre en reaktion m.v. som nævnt i stk. 1, senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget reaktionen m.v., eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter denne lov eller anden regulering.

Stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre en dom eller bødevedtagelse som nævnt i stk. 1, senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde.

Stk. 4. Samtidig med virksomhedens offentliggørelse efter stk. 1-3 skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen m.v., dommen eller bødevedtagelsen, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde. Det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet, en dom eller bødevedtagelse. Fjernelse af linket og oplysningerne på forsiden fra virksomhedens hjemmeside skal ske efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og oplysningerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og ikke inden førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.

Stk. 5. Kommenterer virksomheden reaktionen m.v., dommen eller bødevedtagelsen offentliggjort efter stk. 1-3, skal det ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktionen m.v., dommen eller bødevedtagelsen.

Stk. 6. Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen af en dom eller bødevedtagelse, jf. stk. 1, hurtigst muligt efter at offentliggørelsen er sket, og fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen til Finanstilsynet.

§ 242. Videregiver en operatør af en markedsplads, en udbyder af dataindberetningstjenester, en central modpart (CCP) eller en værdipapircentral (CSD) oplysninger om virksomheden, og er oplysningerne kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at offentliggøre berigtigende oplysninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for virksomhedens kunder, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå finansielle instrumenter udstedt af virksomheden handles, markedets ordentlige funktion eller den finansielle stabilitet generelt.

Bemyndigelse

§ 243. Erhvervsministeren kan for virksomheder under tilsyn omfattet af denne lov fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden.

Afsnit XII

Digital kommunikation og afgifter

Kapitel 41

Digital kommunikation

§ 244. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet, erhvervsministeren og Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, skal foregå digitalt.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

§ 245. Kræves det i denne lov eller i regler fastsat i medfør heraf, at et dokument, som er udstedt af andre end Finanstilsynet, erhvervsministeren eller Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Afgift

§ 246. Følgende juridiske og fysiske personer skal betale afgift til Finanstilsynet:

1) Operatører af markedspladser.

2) Systematiske internalisatorer.

3) Værdipapircentraler (CSD’er).

4) Udbydere af dataindberetningstjenester.

5) Centrale modparter (CCP’er).

6) Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, hvis omsættelige værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.

7) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder om Finanstilsynets godkendelse af et prospekt i henhold til kapitel 3.

8) Udstedere.

9) Værdipapirhandlere.

Stk. 2. Afgiften fastsættes i henhold til kapital 22 i lov om finansiel virksomhed.

Afsnit XIII

Straffebestemmelser

Kapitel 42

Strafbelagte bestemmelser i denne lov

§ 247. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af § 10, § 12, stk. 1, § 23, stk. 1, § 24, § 25, 1. pkt., § 26, stk. 1 og 3, § 27, stk. 1 og 3, § 29, stk. 1 og 3, §§ 30-33, § 34, stk. 1 og 2, § 35, stk. 1 og 2, § 38, stk. 1, § 39, stk. 1, §§ 40, 45 og 47, § 51, stk. 1, § 53, § 56, stk. 1 og 3, § 58, stk. 1, § 59, stk. 1, § 61, stk. 3, § 63, § 64, stk. 1 og 3, § 65, stk. 1-6, § 66, stk. 1 og 2, § 67, § 68, stk. 2 og 3, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, §§ 71, 73, 75 og 76, § 77, stk. 2, § 78, stk. 1-3, §§ 79-82, § 86, stk. 1, § 88, stk. 2, §§ 90-93 og 95, §§ 98-101, § 102, stk. 1, § 103, stk. 1, §104, §§ 106 107, § 108, stk. 1-3, § 109, § 110, stk. 1, § 111, stk. 1, § 114, § 115, stk. 1-3, § 116, § 117, stk. 2-4, §§ 118-120, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 124, stk. 1, § 125, § 129, stk. 1, § 130, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 131, § 132, stk. 1 og 4, § 133-135, § 136, stk. 1, 4 og 5, § 137, stk. 1, § 139, stk. 1, 3-5 og 7, § 140, § 142, stk. 1, § 145, § 146, stk. 1 og 2, § 147, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 147, stk. 4, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, §§ 149-162 og § 241.

Strafbelagte bestemmelser i forordninger

§ 248. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde overtrædelse af artikel 3, stk. 1 og 3, artikel 4, stk. 3, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 1, 3. afsnit, 1. pkt., artikel 8, stk. 1, 3 og 4, artikel 10, artikel 11, stk. 1, 3. afsnit, 1. pkt., og stk. 3, 3. afsnit, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, artikel 14, stk. 1, stk. 2, 1. afsnit, og stk. 3, 2. - 4. pkt., artikel 15, stk. 1, 1. afsnit og 2. afsnit, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 4, 2. pkt., artikel 17, stk. 1, 2. pkt., artikel 18, stk. 1 og 2, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. afsnit, og stk. 8 og 9, artikel 20, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., artikel 21, stk. 1, 2 og 3, artikel 22, stk. 2, artikel 23, stk. 1 og 2, artikel 25, stk. 1 og 2, artikel 26, stk. 1, 1. afsnit, stk. 2-5, stk. 6, 1. afsnit, og stk. 7, 1.-4. afsnit, og 8. afsnit, artikel 27, stk. 1, artikel 28, stk. 1, og stk. 2, 1. afsnit, artikel 29, stk. 1 og 2, artikel 30, stk. 1, artikel 31, stk. 2 og 3, artikel 35, stk. 1-3, artikel 36, stk. 1-3, og artikel 37, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

§ 249. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 8, artikel 18, stk. 1-6, artikel 19, stk. 1, 2, 5, 7 og 11, og artikel 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug).

Stk. 2. Overtrædelse af artikel 14 og 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

§ 250. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af artikel 42 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.

Stk. 2. Overtrædelse af artikel 38, stk. 1, artikel 39, artikel 40, jf. artikel 38, stk. 1, og artikel 39 samt artikel 41 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

§ 251. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af artikel 4, stk. 1, artikel 7, stk. 1, 1. pkt., artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 1, artikel 10, stk. 1, og artikel 11, stk. 1-4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

§ 252. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde følgende overtrædelser af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps:

1) Artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, artikel 8, artikel 9, stk. 1-3, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, artikel 14, stk. 1, artikel 15, stk. 1 og 2, og artikel 17, stk. 9-11.

2) Krav om meddelelse af enhver betydelig ændring i vederlag for udlån af et bestemt finansielt instrument eller en klasse af finansielle instrumenter fastsat af Finanstilsynet i medfør af artikel 19, stk. 2.

3) Forbud eller betingelser fastsat af Finanstilsynet i medfør af artikel 20, stk. 2.

4) Begrænsninger af credit default swap transaktioner i statsobligationer under ekstraordinære omstændigheder fastsat af Finanstilsynet i medfør af artikel 21.

§ 253. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af artikel 16, artikel 25, stk. 1, artikel 26-30, 32-35, 37-41, 43-54 og artikel 59, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.

Straf for manglende efterlevelse af påbud og afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger

§ 254. En operatør af en markedsplads, en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD), en udbyder af dataindberetningstjenester, et fondsmæglerselskab, et registreret betalingssystem, et kontoførende institut, en udsteder, en investor, en tilbudsgiver, en deltager på markedet for emissionskvoter, en positionstager, en repræsentant eller en aktionær, der undlader at efterkomme et påbud fra Finanstilsynet givet i medfør af § 220 eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. 1. pkt. gælder tilsvarende for påbud til et registreret betalingssystem udstedt af Danmarks Nationalbank, jf. § 180.

Stk. 2. Med bøde straffes et bestyrelsesmedlem i en operatør af et reguleret marked eller en udbyder af dataindberetningstjenester, der ikke efterkommer et påbud, der er givet efter § 221, stk. 2 og stk. 4, 3. pkt. Med bøde straffes tillige et bestyrelsesmedlem i en operatør af et reguleret marked, der ikke efterkommer et påbud, der er givet efter § 221, stk. 3.

Stk. 3. Giver personer, der er knyttet til en operatør af en markedsplads, en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD), en udbyder af dataindberetningstjenester, et fondsmæglerselskab, et registreret betalingssystem, et kontoførende institut, en udsteder, en investor, en tilbudsgiver, en deltager på markedet for emissionskvoter eller en aktionær urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Danmarks Nationalbank eller anden offentlig myndighed, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Generelle bestemmelser om straf

§ 255. I regler fastsat i medfør af denne lov kan der fastsættes straf i form af bøde.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om straf i form af bøde ved overtrædelse af bestemmelser fastsat i medfør af forordninger som nævnt i § 211, stk. 2, og § 213, stk. 3, og for overtrædelse af forordninger fastsat i medfør af direktiver som nævnt § 211, stk. 3.

Stk. 3. Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Forældelsesfristen for strafansvar for overtrædelse af denne lovs bestemmelser og regler fastsat i medfør heraf er 5 år.

Stk. 5. Ved udmåling af bøder efter dette kapitel lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet.

Stk. 6. Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde.

Tvangsbøder

§ 256. Undlader en direktør, et bestyrelsesmedlem eller en revisor hos en operatør af en markedsplads, en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD), en udbyder af dataindberetningstjenester, et fondsmæglerselskab, et registreret betalingssystem, et kontoførende institut, en udsteder, en investor, en tilbudsgiver, en deltager på markedet for emissionskvoter, en positionstager, en repræsentant eller en aktionær at efterkomme de pligter, der efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, forordninger nævnt i § 211, stk. 2, eller regler udstedt i medfør heraf påhviler dem eller pålægges dem af Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen eller, når der er tale om et registreret betalingssystem, Danmarks Nationalbank, kan Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen henholdsvis Danmarks Nationalbank som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Undlader en fysisk eller juridisk person at efterkomme en anmodning om udlevering af oplysninger i henhold til § 214, kan Finanstilsynet pålægge den fysiske eller juridiske person eller de personer, der er ansvarlige for den juridiske person, daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 3. Undlader en operatør af et reguleret marked eller en udbyder af dataindberetningstjenester at efterkomme et påbud meddelt i medfør af § 221, stk. 1 og stk. 4, 1. pkt., kan operatøren af det regulerede marked henholdsvis udbyderen af dataindberetningstjenester pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.

Bødeforelæg

§ 257. Erhvervsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov og regler i den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på sådanne bødeforelæg.

Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.

Afsnit XIV

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser, territorial gyldighed

Kapitel 43

Ikrafttræden

§ 258. Loven træder i kraft den 3. januar 2018, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1229 af 7. september 2016, ophæves.

Stk. 3. § 262, stk. 3, træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 4. De bekendtgørelser og forskrifter, der er udstedt i henhold til lov om værdipapirhandel m.v., forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves.

Overgangsbestemmelser

§ 259. Finanstilsynet kan undtage ikke-finansielle modparter, jf. dog stk. 2, fra:

1) Clearingforpligtelsen i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

2) De forpligtelser om risikoreduktionsteknikker, der følger af artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

Stk. 2. Stk. 1 gælder kun for de ikke-finansielle modparter, som opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre, eller de ikke-finansielle modparter, der for første gang meddeles tilladelse som fondsmæglerselskab fra den 3. januar 2018.

Stk. 3. Stk. 1 gælder kun for C6-energiderivataftaler, der er indgået inden den 3. januar 2021.

Stk. 4. En ikke-finansiel modpart, der er undtaget fra forpligtelserne i stk. 1, kan undlade at medregne C6-energiderivataftaler i sin beholdning af OTC-derivataftaler ved opgørelsen af clearinggrænseværdien i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

§ 260. De aktionærer, og dem der handler i forståelse med disse, der efter § 22, stk. 7, i lov nr. 403 af 28. april 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., retsplejeloven og forskellige andre love var fritaget fra pligten til at fremsætte et overtagelsestilbud i forbindelse med ændringen af grænsen for pligten til at fremsætte et pligtmæssigt tilbud er fortsat forpligtet til at fremsætte et frivilligt overtagelsestilbud til de øvrige aktionærer, hvis aktionæren, eller de personer, der handler i forståelse med denne, erhverver yderligere aktier i selskabet.

§ 261. Virksomheder, der har oprettet en bunden fondsreserve efter § 101 i lov om værdipapirhandel m.v., skal fastholde denne fondsreserve.

Stk. 2. Den bundne fondsreserve efter stk. 1 kan bruges til dækning af underskud, der ikke dækkes af virksomhedens frie reserver.

Stk. 3. Virksomheden skal henlægge 10 pct. af den del af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud for tidligere år, til fondsreserven. Henlæggelsen kan dog ikke overstige den forrentning af fondsreserven, der svarer til renten beregnet i henhold til regler fastsat i medfør af § 176, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat.

Stk. 4. Ophører virksomheden med sine aktiviteter, skal fondsreserven anvendes i overensstemmelse med omdannelsesbeslutningen.

§ 262. En operatør af et reguleret marked, der den 3. januar 2018 driver et reguleret marked, opretholder tilladelse til at drive et reguleret marked. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF), der den 3. januar 2018 driver en multilateral handelsfacilitet (MHF), opretholder tilsvarende tilladelse hertil, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF), der indtil den 3. januar 2018 har drevet en multilateral handelsfacilitet (MHF) som en alternativ markedsplads, opretholder tilladelse til at drive en multilateral handelsfacilitet (MHF).

Stk. 3. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF), der indtil den 3. januar 2018 har drevet en multilateral handelsfacilitet (MHF) som en alternativ markedsplads, kan ansøge om, at den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) registreres som et SMV-vækstmarked, jf. kapitel 21. Ansøgningen skal modtages af Finanstilsynet senest den 1. juli 2017.

Territorial gyldighed

§ 263. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
       
Indholdsfortegnelse
       
1.
Indledning
2.
Lovforslagets formål og baggrund
3.
Lovforslagets indhold
 
3.1.
Lovens anvendelsesområde
   
3.1.1.
Gældende ret
   
3.1.2.
MiFID II og MiFIR
   
3.1.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.1.4.
Lovforslagets indhold
 
3.2.
Definition af finansielle instrumenter
   
3.2.1.
Gældende ret
   
3.2.2.
MiFID II
   
3.2.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.2.4.
Lovforslagets indhold
 
3.3.
Whistleblower-ordninger
   
3.3.1.
Gældende ret
   
3.3.2.
Markedsmisbrugsforordningen og MiFID II
   
3.3.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.3.4.
Lovforslagets indhold
 
3.4.
Prospekter
   
3.4.1.
Gældende ret
   
3.4.2.
Prospektdirektivet
   
3.4.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.4.4.
Lovforslagets indhold
 
3.5.
Repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser
   
3.5.1.
Gældende ret
   
3.5.2.
EU-regulering
   
3.5.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.5.4.
Lovforslagets indhold
 
3.6.
Oplysningsforpligtelser
   
3.6.1.
Gældende ret
   
3.6.2.
Gennemsigtighedsdirektivet
   
3.6.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.6.4.
Lovforslagets indhold
 
3.7.
Storaktionærmeddelelser
   
3.7.1.
Gældende ret
   
3.7.2.
Gennemsigtighedsdirektivet
   
3.7.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.7.4.
Lovforslagets indhold
 
3.8.
Overtagelsestilbud
   
3.8.1.
Gældende ret
   
3.8.2.
Takeoverdirektivet
   
3.8.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.8.4.
Lovforslagets indhold
 
3.9.
Ledelse og indretning af det regulerede marked
   
3.9.1.
Gældende ret
   
3.9.2.
MiFID II
   
3.9.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.9.4.
Lovforslagets indhold
 
3.10.
Grænseoverskridende børsaktivitet
   
3.10.1.
Gældende ret
   
3.10.2.
MiFID II
   
3.10.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.10.4
Lovforslagets indhold
 
3.11.
Algoritmisk handel
   
3.11.1.
Gældende ret
   
3.11.2.
MiFID II
   
3.11.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.11.4.
Lovforslagets indhold
 
3.12.
Multilaterale systemer
   
3.12.1.
Gældende ret
   
3.12.2.
MiFID II
   
3.12.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.12.4.
Lovforslagets indhold
 
3.13.
SMV-vækstmarkeder
   
3.13.1.
Gældende ret
   
3.13.2.
MiFID II
   
3.13.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.13.4.
Lovforslagets indhold
 
3.14.
Systematiske internalisatorer
   
3.14.1.
Gældende ret
   
3.14.2.
MiFID II
   
3.14.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.14.4.
Lovforslagets indhold
 
3.15.
Positionslofter og positionsrapportering af råvarederivater
   
3.15.1.
Gældende ret
   
3.15.2.
MiFID II
   
3.15.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.15.4.
Lovforslagets indhold
 
3.16.
Udbydere af dataindberetningstjenester
   
3.16.1.
Gældende ret
   
3.16.2.
MiFID II
   
3.16.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.16.4
Lovforslagets indhold
 
3.17.
Multilateral netting, tilslutning til en CSD, registrering, finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning
   
3.17.1.
Gældende ret
   
3.17.2.
Finalitydirektivet og collateraldirektivet
   
3.17.3
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.17.4.
Lovforslagets indhold
 
3.18.
Finanstilsynets tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser
   
3.18.1.
Gældende ret
   
3.18.2.
MiFID II
   
3.18.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.18.4
Lovforslagets indhold
 
3.19.
Partsbegrebet
   
3.19.1.
Gældende ret
   
3.19.2.
EU-regulering
   
3.19.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.19.4
Lovforslagets indhold
 
3.20.
Offentliggørelsesreglerne
   
3.20.1.
Gældende ret
   
3.20.2.
EU-regulering
   
3.20.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.20.4.
Lovforslagets indhold
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
 
5.1
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurdering af administrative byrder
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
7.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
8.
Miljømæssige konsekvenser
9.
Forholdet til EU-retten
10.
Hørte myndigheder og organisationer
11.
Sammenfattende skema

1. Indledning

Den finansielle krise har afsløret svagheder i de finansielle markeders virkemåde og gennemsigtighed, og udviklingen på de finansielle markeder har gjort det klart, at der er behov for at styrke reguleringen af markederne for finansielle instrumenter, herunder hvor der handles »over the counter« (OTC). OTC betyder, at der handles uden om eksempelvis regulerede markeder direkte mellem fysiske eller juridiske personer.

I forlængelse af den finansielle krise er der fundet behov for at lave en gennemgribende modernisering og opstramning af reglerne omkring markedspladser og handel med værdipapirer m.v. Det med henblik på at sikre velfungerende og effektive kapitalmarkeder til gavn for den finansielle stabilitet og kapitalfremskaffelsen samt at øge investorbeskyttelsen og gennemsigtigheden for at sikre, at tilliden til kapitalmarkederne bevares.

Markedet for udstedelse og handlen med finansielle instrumenter er central i et bredere samfundsmæssigt perspektiv, og samfundet har en særlig interesse i, at kapitalmarkedet fungerer på en ordentlig måde, hvor der er tillid til markederne. Dette sikres blandt andet gennem regulering, herunder et tilsyn med markedspladser og aktører.

Lovforslaget er det mest betydningsfulde reguleringsinitiativ inden for kapitalmarkedsområdet siden gennemførelsen af Børsreform II, der dannede grundlag for udarbejdelsen af lov om værdipapirhandel m.v. i 1995. Der er siden lovens vedtagelse og frem til oktober 2016 vedtaget mere end 55 ændringslove hertil. For at sikre at reglerne fortsat er anvendelige, tidssvarende og sammenhængende samt for at fjerne overflødig regulering, er det fundet formålstjenesteligt at revidere hele værdipapirhandelsloven og udarbejde en ny hovedlov - lov om kapitalmarkeder - der skal erstatte lov om værdipapirhandel m.v.

Sammenfattende indebærer forslaget til lov om kapitalmarkeder en øget gennemsigtighed på kapitalmarkederne til gavn for investorernes tillid til disse markeder, en stærkere regulering af markedsaktørerne med henblik på ordentlige og velfungerende markeder samt en øget konkurrence mellem aktører på kapitalmarkederne.

Som opfølgning på den finansielle krise blev der på G20-topmødet i London i 2009 truffet beslutning om at styrke det finansielle system. Et vigtigt element i styrkelsen er udvidelse af den finansielle regulering og opbygning af et mere finmasket net for tilsynet med kapitalmarkederne.

Med lovforslaget gennemføres de områder af MiFID II, der på nuværende tidspunkt er reguleret i lov om værdipapirhandel m.v. Parallelt med nærværende lovforslag fremsættes forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov om finansielle rådgivere m.v. Lovforslaget er en følgelov, der hører til nærværende lovforslag. Med følgelovforslaget gennemføres de dele af direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II), der ikke gennemføres i nærværende lovforslag.

Markedspladser har traditionelt indtaget en central rolle på kapitalmarkedet i kraft af deres rolle som formidler af kapital. Hovedopgaven for en markedsplads er at sammenføre udstederne og investorerne. Udstedere er erhvervsvirksomheder, realkreditinstitutter, staten m.v., og de søger gennem udstedelse af forskellige finansielle instrumenter at dække deres kapitalbehov. Investorerne, der kan være professionelle og ikke-professionelle, ønsker derimod ved køb og salg af finansielle instrumenter at opnå det bedst mulige afkast af den investerede kapital.

Handlen med finansielle instrumenter på en markedsplads sker i dag elektronisk via elektroniske handelssystemer, som markedspladserne stiller til rådighed for deres handelsmedlemmer. Handelsmedlemmerne indgår aftaler med markedspladser om betingelser for at få adgang til systemet. På grund af den teknologiske udvikling, hvor handlen i realiteten foregår elektronisk, har de professionelle investorer typisk direkte adgang til at handle på markedspladserne.

Markedspladserne, der stiller et handelssystem til rådighed, suppleres af en række informationssystemer, som skal sikre, at markedsdeltagerne får oplysninger om handlens omfang og pris, regler om før- og efterhandelsgennemsigtighed, ligesom informationssystemerne videregiver kursrelevante oplysninger, som udstederne af de finansielle instrumenter er forpligtet til at give markedet.

Handelsmedlemmer og en række finansielle virksomheder spiller en central rolle som formidlere og rådgivere for udstedere og investorer, når der handles med finansielle instrumenter.

Lovforslaget indeholder overordnet den samlede regulering, der gælder for udstedelse og handel med finansielle instrumenter på markedspladser. De væsentligste områder, der reguleres, er reglerne om betingelse for optagelse til handel på en markedsplads af et finansielt instrument, f.eks. reglerne om prospektkrav, om udstedernes og andres oplysningsforpligtigelser og om overtagelsestilbud. Derudover omfatter lovforslaget regler om organisation og virksomhedsudøvelse, som gælder for de af markedets virksomheder, som ikke er undergivet anden finansiel lovgivning, f.eks. markedspladserne. Disse virksomhedstyper er også undergivet et tilsyn og skal have en tilladelse, førend deres aktiviteter kan påbegyndes.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Med lovforslaget får den samlede regulering på kapitalmarkedsområdet til formål at sikre velfungerende og effektive kapitalmarkeder til gavn for den finansielle stabilitet og kapitalfremskaffelsen samt øge handelsgennemsigtigheden til fordel for investorerne, styrke forbrugerbeskyttelsesniveauet og skabe bedre konkurrence mellem de aktører, der er til stede på kapitalmarkederne, for derved at sikre, at tilliden til kapitalmarkederne bevares.

Som opfølgning på den finansielle krise blev der på G20-topmødet i London i 2009 truffet beslutning om at styrke det finansielle system. Et vigtigt element i styrkelsen er udvidelse af den finansielle regulering og opbygning af et mere finmasket net for tilsynet med kapitalmarkederne.

EU-landene har udmøntet aftalen i et nyt og revideret regelsæt sammensat af et rammedirektiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II) og to rammeforordninger, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFIR) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) (herefter markedsmisbrugsforordningen), der suppleres af en lang række delegerede retsakter, tekniske standarder, anbefalinger og retningslinjer.

Sammenfattende indebærer forslaget til lov om kapitalmarkeder en øget gennemsigtighed på kapitalmarkederne til gavn for investorernes tillid til disse markeder, en stærkere regulering af markedsaktørerne med henblik på ordentlige og velfungerende markeder, samt en øget konkurrence mellem aktører på kapitalmarkederne.

Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre MiFID II og gennemføre de lovændringer, der er nødvendige for anvendelsen af MiFIR.

MiFID II og MiFIR bygger videre på den eksisterende regulering af kapitalmarkeder, der blev indledt med Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer og udvidet med MiFID I. Behovet for en revision af reglerne er opstået, som følge af at markedsforholdene har ændret sig væsentligt siden 2004, hvor MiFID I, der er det seneste større reguleringsinitiativ på området, blev vedtaget. Bl.a. foregår en stor del af handlen med finansielle instrumenter i dag uden for de markedspladser, der er reguleret under MIFID I, handlen er i højere grad end tidligere blevet automatiseret, og der er kommet en række nye markedsaktører til.

Med MiFID II og MiFIR moderniseres den eksisterende regulering af kapitalmarkederne. Moderniseringen har til formål at sikre ens regler for handlen med finansielle instrumenter i EU, øge handelsgennemsigtigheden til fordel for investorerne og styrke forbrugerbeskyttelsesniveauet. Det er desuden hensigten at skabe bedre konkurrence mellem de aktører, der er til stede på kapitalmarkederne.

MiFID II regulerer som noget nyt udbydere af dataindberetningstjenester og en ny type markedsplads, dem såkaldte organiserede handelsfacilitet (herefter OHF). En OHF adskiller sig fra eksempelvis en multilateral handelsfacilitet (MHF) ved, at der på en OHF kun handles med obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater. En række nye områder underlægges tillige regulering, eksempelvis skærpes fokus på computerstyret handel, som er under kraftig udvikling.

Med MiFID II øges reguleringen af en række allerede regulerede områder, f.eks. råvareområdet. På dette område handles der i større omfang med derivater i form af finansielle instrumenter, hvor afkastet beregnes på baggrund af udviklingen i prisen af den underliggende råvare. MiFID II udvider endvidere listen over finansielle instrumenter omfattet af reguleringen. Listen over finansielle instrumenter udvides med emissionskvoter samt derivataftaler vedrørende råvarer, som handles på en OHF, bortset fra engrosenergiprodukter der kun kan afvikles fysisk.

MiFIR fastsætter nye krav til indberetning af en lang række nye og udvidede data om f.eks. transaktioner, priser og ordrer. Datamængden firdobles (målt på antal indberettede felter) i forhold til den, de finansielle virksomheder er forpligtede til at oplyse i dag. MiFIR indfører endvidere skærpede krav til handelsgennemsigtighed for markedspladser og fondsmæglerselskaber samt krav til handelsformer og clearing.

Reglerne i MiFID II og MiFIR har karakter af overordnede rammebestemmelser. På flere områder bemyndiges EU-Kommissionen til at vedtage supplerende tekniske regler til udfyldning og præcisering af de overordnede rammer i direktivet og forordningen. De supplerende regler forventes at blive gennemført som forordninger for så vidt angår de områder, der er dækket af nærværende lovforslag. Den Europæiske Markeds- og Værdipapirtilsynsmyndighed (herefter ESMA) skal levere udkast til disse regler.

MiFID II skal være gennemført i national ret den 3. juli 2017, og reglerne skal træde i kraft den 3. januar 2018. MiFIR finder anvendelse fra den 3. januar 2018.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Lovens anvendelsesområde

3.1.1. Gældende ret

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at loven finder anvendelse på værdipapirhandel. Handel med værdipapirer skal forstås bredt og omfatter prospektpligt i forbindelse med udbud og optagelse til handel af værdipapirer, køb og salg for egen eller tredjemands regning af værdipapirer, formidling af køb og salg af værdipapirer, erhvervsmæssig rådgivning vedrørende værdipapirer, porteføljepleje samt afgivelse af emissionsgarantier, jf. lovens § 1, stk. 2.

Derudover indeholder loven et regelsæt for aktører på kapitalmarkedsområdet. Det følger af § 1, stk. 3, at loven finder anvendelse på drift af regulerede markeder, drift af MHF’er, clearingvirksomhed, registreringsvirksomhed og registrerede betalingssystemer. En MHF er en markedsplads, hvor investorer kan mødes og handle de finansielle instrumenter, der er optaget til handel på markedspladsen. En MHF er mindre reguleret end det regulerede marked. Det betyder eksempelvis, at der ikke er regler om overtagelsestilbud og krav om storaktionærmeddelelser på en MHF. En clearingvirksomhed forestår clearing af handler med finansielle instrumenter. En registreringsvirksomhed er en værdipapircentral, der i lovforslaget betegnes som en CSD. Et registreret betalingssystem er et system, der afvikler betalinger.

3.1.2. MiFID II og MiFIR

Det følger af artikel 1, stk. 1, i MiFID II, at direktivet gælder for blandt andre operatører af et reguleret marked og udbydere af dataindberetningstjenester.

Udbydere af dataindberetningstjenester er nye virksomhedstyper, som overordnet set består i offentliggørelse af handelsinformation (eksempelvis pris og volumen) og efterhandelsoplysninger samt indberetning af transaktionsdata til Finanstilsynet af gennemførte handler. Der er tale om en tjenesteydelse, som fondsmæglerne kan gøre brug af, når de skal opfylde de krav, der stilles til dem vedrørende offentliggørelse af før- og efterhandelsdata for gennemførte handler, og som øges betragteligt i MiFID II og MiFIR.

Operatører af et reguleret marked kan endvidere få tilladelse til at drive en multilateral handelsfacilitet (en MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (en OHF) i medfør af direktivets artikel 5, stk. 2. Mens en MHF er en kendt markedspladstype, indfører MiFID II en ny markedspladstype, en OHF, hvorpå der kan ske handel med obligationer, strukturerede finansielle produkter, emmissionskvoter eller derivater. Oprettelsen af en OHF understøtter et af formålene i MiFID II om, at en større del af handlen med finansielle instrumenter skal foregå på en markedsplads for derved at opnå en større åbenhed omkring sådanne handler og bedre mulighed for at føre tilsyn hermed. Til illustration foregår ca. 30 pct. af handlen i C20-aktierne i dag uden for de regulerede markeder.

3.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Som følge af MiFID II vil flere aktører komme under tilsyn. Det drejer sig om udbydere af dataindberetningstjenester og operatører af OHF’er. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at anvendelsesområdet for den gældende lov om værdipapirhandel m.v. bør udvides tilsvarende.

Erhvervsministeriet vurderer desuden, at det er hensigtsmæssigt at præcisere lovens anvendelsesområde og samle de bestemmelser om reglernes anvendelsesområde, der er indsat forskellige steder i loven, i én bestemmelse.

3.1.4. Lovforslagets indhold

Lovforslagets anvendelsesområde foreslås præciseret, så forslaget gælder for samtlige aktører og adfærd på kapitalmarkederne. Dette for at tydeliggøre den hidtidige opdeling i den aktørkreds, som loven gælder for, og de øvrige aktiviteter omkring handel med værdipapirer, som loven regulerer. Dette forslås for at gøre loven mere brugervenlig.

Derudover foreslås det at samle den nærmere afgrænsning af anvendelsesområdet for de enkelte afsnit i loven i én bestemmelse. Samtidig fremgår det af den enkelte bestemmelse i lovforslaget, hvilken aktør eller person der er omfattet af den pågældende regulering.

Der henvises til lovforslagets § 1.

3.2. Definition af finansielle instrumenter

3.2.1. Gældende ret

I § 2 i lov om værdipapirhandel m.v. opregnes under fællesbetegnelsen værdipapirer de instrumenter, der er omfattet af lovens anvendelsesområde. Definitionen af et værdipapir i lovens forstand er bred og omfatter både traditionelle værdipapirer i form af aktier og obligationer og pengemarkedsinstrumenter, andele i kollektive investeringsordninger og forskellige afledte finansielle instrumenter. Pengemarkedsinstrumenter er instrumenter, der normalt omsættes på pengemarkedet, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers (virksomhedscertifikater).

Den gældende værdipapirbetegnelse adskiller sig fra terminologien i lov om finansiel virksomhed. Omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller løsøre er alene omfattet af listen over værdipapirer i lov om værdipapirhandel m.v., mens valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta kun fremgår af listen over instrumenter i lov om finansiel virksomhed.

3.2.2. MiFID II

De instrumenter, der er omfattet af anvendelsesområdet i MiFID II og MiFIR, er samlet under fællesbetegnelsen finansielle instrumenter som oplistet i bilag I, afsnit C, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 15, i MiFID II og artikel 2, stk. 1, nr. 9, i MiFIR. Listen over finansielle instrumenter i MiFID II er en videreførelse af samme liste i MiFID I.

3.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet vurderer, at der er behov for at ensrette terminologien anvendt i MiFID II med terminologien i nærværende lovforslag og lov om finansiel virksomhed henset til, at begrebsanvendelsen i MiFID II vil blive anvendt i en lang række sekundære EU-retsakter med direkte anvendelse i dansk ret. Med gennemførelsen af MiFID var der ikke samme behov for ensretning, da der ikke blev udstedt delegerede forordninger efter denne. Derfor kunne den dagældende terminologi bevares.

3.2.4. Lovforslagets indhold

Lovforslagets definition af betegnelsen finansielle instrumenter foreslås nyaffattet, så den ensrettes med definitionen i MiFID II og lov om finansiel virksomhed. Derved slettes omsættelige pantebreve eksempelvis fra listen.

Retsvirkningen af en sådan ensretning er, at instrumenttypen omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller løsøre ikke videreføres i lovforslagets definition af finansielle instrumenter. Handlen med omsættelige pantebreve vil i stedet være omfattet af forbrugerbeskyttelses- og investorbeskyttelsesregler i andre regelsæt, herunder lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1216 af 25. september 2013 som ændret ved lov nr. 1460 af 17. december 2013 (herefter markedsføringsloven) og lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1078 af 5. juli 2016 (herefter lov om ejendomskreditselskaber).

Der henvises til lovforslagets § 4.

3.3. Whistleblower-ordninger

3.3.1. Gældende ret

§ 11 a i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder et krav om, at et selskab omfattet af lovens § 7, stk. 1, skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, begået af selskabet, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i selskabet. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt. Indberetningsordningen kan etableres via kollektiv overenskomst.

Kravet om etablering af en indberetningsordning finder alene anvendelse for selskaber omfattet af § 7, stk. 1, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Finanstilsynet kan endvidere i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kravet.

Virksomheder omfattet af § 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. er operatører af regulerede markeder, clearingcentraler eller CSD’er.

§ 11 a i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder endvidere et krav om, at arbejdsgivere, der udfører tilsynsbelagt virksomhed, skal indføre passende interne procedurer, således at deres ansatte kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf. Dette krav blev indført ved lov nr. 632 af 8. juni 2016, i hvilken forbindelse der blev foretaget de ændringer af lov om værdipapirhandel m.v., som var foranlediget af markedsmisbrugsforordningen.

I forbindelse med implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV) blev der på baggrund af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet i den finansielle lovgivning generelt indført et krav om, at virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet skulle indføre en såkaldt whistleblowerordning. Den politiske aftale fastsatte, at interne whistleblowerordninger kan etableres via en kollektiv overenskomst, og endvidere at finansielle virksomheder med 5 ansatte eller derunder undtages fra kravet om etablering af whistleblowerordninger, i det omfang det er foreneligt med EU-reglerne.

Den politiske aftale fastsatte endvidere, at der tillige skulle etableres en whistleblowerordning i regi af Finanstilsynet.

§ 11 b i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder et forbud mod at udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger på baggrund af en indberetning til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden af et selskabs overtrædelse af loven samt mulighed for en godtgørelse efter principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011, som ændret ved lov nr. 553 af 18. juni 2012 og lov nr. 217 af 5. marts 2013 (herefter ligebehandlingsloven), hvis en ansat er blevet udsat for en sådan ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger.

Efter § 84 i, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. må Finanstilsynets ansatte ikke videregive oplysninger om en person, hvis vedkommende har indberettet en virksomhed eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af lov om værdipapirhandel m.v., regler udstedt i medfør af loven eller af bestemmelserne indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynets fører tilsyn med.

3.3.2. MiFID II, CSDR og markedsmisbrugsforordningen

Ifølge artikel 73, stk. 1, i MiFID II skal medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder indfører effektive ordninger, som gør det muligt at indberette potentielle eller faktiske overtrædelser af bestemmelserne i MiFIR og i nationale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af direktivet til de kompetente myndigheder. En sådan ordning skal bl.a. som minimum omfatte passende beskyttelse af ansatte, som indberetter overtrædelser, i det mindste mod gengældelse, forskelsbehandling og andre former for uretfærdig behandling, jf. artikel 73, stk. 1, litra b, i MiFID II.

Det følger endvidere af artikel 73, stk. 2, i MiFID II, at medlemsstaterne skal stille krav om, at operatører af regulerede markeder og udbydere af dataindberetningstjenester har passende interne procedurer for deres ansatte, således at de ansatte kan indberette potentielle og faktiske overtrædelser internt gennem en særlig uafhængig og selvstændig kanal.

Ifølge artikel 65, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler (herefter CSDR) skal medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder indfører effektive mekanismer, som tilskynder til at indberette potentielle eller faktiske overtrædelser af forordningen til de kompetente myndigheder. Disse mekanismer skal bl.a. som minimum omfatte passende beskyttelse af ansatte, der indberetter potentielle eller faktiske overtrædelser, i det mindste mod gengældelse, forskelsbehandling og andre former for uretfærdig behandling, jf. artikel 65, stk. 2, litra b, i CSDR.

Det følger endvidere af artikel 65, stk. 3, i CSDR, at medlemsstaterne skal stille krav om, at CSD’er har passende procedurer for deres ansattes indberetning af potentielle eller faktiske overtrædelser internt gennem en særlig uafhængig og selvstændig kanal.

Ifølge artikel 32, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen, skal medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder indfører effektive mekanismer, der gør det muligt at fremme indberetning af faktiske eller mulige overtrædelser af forordningen til de kompetente myndigheder. Disse mekanismer skal bl.a. som minimum omfatte passende beskyttelse af ansatte, der indberetter overtrædelser, eller som beskyldes for overtrædelser, mod repressalier, diskrimination eller andre former for uretfærdig behandling, jf. artikel 32, stk. 2, litra b, i markedsmisbrugsforordningen.

Endeligt følger det af artikel 32, stk. 3, i markedsmisbrugsforordningen, at medlemsstaterne skal stille krav om, at arbejdsgivere, der udfører aktiviteter, som er reguleret for så vidt angår finansielle tjenester, har indført passende interne procedurer, således at deres ansatte kan indberette overtrædelser af forordningen.

3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Kravet i MiFID II, CSDR og markedsmisbrugsforordningen om at de kompetente myndigheder skal indføre ordninger, som tilskynder til at indberette potentielle eller faktiske overtrædelser af lovgivningen, blev allerede implementeret i Finanstilsynets regi i forbindelse med den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet.

Som anført ovenfor indeholder gældende ret krav om en passende beskyttelse af ansatte, der har indberettet en overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af lovgivningen, til Finanstilsynet eller til virksomhedens interne indberetningsordning, jf. § 11 b og § 84 i, i lov om værdipapirhandel m.v.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det er nødvendigt at videreføre denne ordning for at sikre en passende beskyttelse af den ansatte, der indberetter om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af lovgivningen, således at den ansatte er beskyttet, uanset om den ansatte vælger at foretage indberetning gennem virksomhedens interne ordning eller gennem Finanstilsynets ordning.

Det er endvidere Erhvervsministeriets vurdering, at kravet i MiFID II og CSDR om, at operatører af regulerede markeder, udbydere af dataindberetningstjenester og CSD’er skal have passende procedurer for deres ansatte, således at de ansatte kan indberette potentielle og faktiske overtrædelser internt gennem en særlig uafhængig og selvstændig kanal, medfører, at den gældende bagatelgrænse i § 11 a, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., for virksomheder med 5 eller færre ansatte, ikke kan opretholdes, idet der hverken i MiFID II eller i CSDR gives mulighed herfor. Af samme årsag er det Erhvervsministeriets vurdering, at Finanstilsynets adgang til at kunne dispensere fra kravet om etablering af en intern indberetningsordning, jf. § 11 a, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v. ikke kan opretholdes.

Markedsmisbrugsforordningen indeholder imidlertid ikke samme krav som MiFID II og CSDR, idet markedsmisbrugsforordningen alene anfører, at arbejdsgivere, der udfører aktiviteter, som er reguleret for så vidt angår finansielle tjenester, skal have passende interne procedurer til indberetning af overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen. Kravet, der følger af markedsmisbrugsforordningen, er indført i § 11 a, stk. 5, der blev indsat ved lov nr. 632 af 8. juni 2016.

3.3.4. Lovforslagets indhold

Det foreslås at videreføre de eksisterende krav til virksomheders beskyttelse af ansatte i forbindelse med indberetning af overtrædelse eller potentiel overtrædelse af lovgivningen, således at de ansatte, der indberetter eventuelle overtrædelser til Finanstilsynet eller til en indberetningsordning i virksomheden, sikres en passende beskyttelse mod ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger heraf. Det foreslås ligeledes at videreføre den gældende bestemmelse om, at Finanstilsynets ansatte ikke må videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed eller en fysisk person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af regler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af. Der henvises til lovforslagets §§ 9 og 230.

Det foreslås endvidere at videreføre det gældende krav om, at operatører af regulerede markeder og CSD’er skal have en ordning, hvor virksomhedens ansatte gennem en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af lovgivningen. Kravet foreslås udvidet til også at omfatte udbydere af dataindberetningstjenester.

Den gældende bagatelgrænse for virksomheder med 5 eller færre ansatte og Finanstilsynets dispensationsadgang, jf. det gældende § 11 a, stk. 3-4, i lov om værdipapirhandel m.v., foreslås ikke videreført.

Endeligt foreslås det at videreføre det gældende krav om, at arbejdsgivere, der udfører tilsynsbelagt virksomhed, skal indføre passende interne procedurer, hvorefter virksomheder kan indberette overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen og regler fastsat i medfør heraf. Kravet om at indføre passende interne procedurer, hvorefter virksomheder kan indberette potentielle overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen og regler fastsat i medfør heraf, foreslås ikke videreført.

Der henvises til lovforslagets § 58.

3.4. Prospekter

3.4.1. Gældende ret

Efter gældende ret skal der efter § 23, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. udarbejdes og godkendes et prospekt ved optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked og ved offentlige udbud af værdipapirer på over 5 mio. euro. Reglerne om prospekter er dels gennemført i lov om værdipapirhandel m.v. og dels i bekendtgørelse nr. 1257 af 6. november 2015 om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked, og ved offentlige udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro (herefter den store prospektbekendtgørelse).

Formålet med reglerne er at sikre investorbeskyttelse og et velfungerende kapitalmarked via fyldestgørende oplysninger om udsteder og de omsættelige værdipapirer.

Pligten til at udarbejde og få godkendt et prospekt påhviler udstederen eller den person, der anmoder om optagelse til handel, eller den udbyder, der foretager et offentligt udbud, jf. § 23, stk. 1. Det er Finanstilsynet, der godkender prospektet, jf. § 23, stk. 2.

Efter kapitel 12 i lov om værdipapirhandel m.v. er der endvidere regler for små prospekter, der omfatter udbud mellem 1 mio. og 5 mio. euro. Forud for gennemførelsen af prospektdirektivet var der også regler om prospektpligt. I forbindelse med gennemførelsen af prospektdirektivet blev de små prospektregler vedtaget som nationale særregler for at sikre beskyttelse af investorer, der ønskede at investere i projekter, der ikke var omfattet af de store prospektregler.

3.4.2. Prospektdirektivet

De gældende regler gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel (herefter prospektdirektivet), der blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 1460 af 22. december 2004.

Artikel 1, stk. 1 og 2, i prospektdirektivet fastlægger anvendelsesområdet for prospektpligten. Anvendelsesområdet er som udgangspunkt alle udbud til offentligheden og al optagelse til handel på et reguleret marked. Der listes herefter en række undtagelser til udgangspunktet, herunder andele af den åbne type.

Artikel 3, stk. 2, i prospektdirektivet fastlægger pligten til at få udarbejdet og godkendt et prospekt, inden der foretages et udbud. Stk. 3 fastlægger prospektpligten for optagelse til handel på et reguleret marked.

3.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet vurderer, at de gældende regler på området for store prospekter er velfungerende. Der er tale om gennemførelse af EU-retlige regler. Hverken de EU-retlige regler eller gennemførelsen heraf foreslås ændret i forbindelse med nærværende lovforslag.

Erhvervsministeriet finder dog, at reglerne for små prospekter er en unødig byrde, der ikke bør videreføres med nærværende lovforslag. Derved bliver det nemmere for selskaber at hente kapital på kapitalmarkeder, når der er tale om mindre udbud under 5 mio. euro.

Det har indgået i Erhvervsministeriets overvejelser, at der i EU-regi arbejdes på en prospektforordning, der skal afløse prospektdirektivet. Forordningen medfører, at reglerne i nærværende lovforslag vil blive afløst af denne. Ikrafttrædelsestidspunktet for forordningen kendes ikke endnu.

3.4.4. Lovforslagets indhold

Gældende ret for store prospekter foreslås videreført. Der skal også fremover udarbejdes og godkendes et prospekt ved optagelse til handel på et reguleret marked og ved offentlige udbud af omsættelige værdipapirer over 5 mio. euro. Der foreslås sproglige tilpasninger i lovteksten samt anvendelse af flere paragraffer end i lov om værdipapirhandel m.v. med henblik på at gøre reglerne mere overskuelige.

Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren bemyndiges til at udstede en bekendtgørelse om prospekter for omsættelige værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked, og ved offentlige udbud af omsættelige værdipapirer på over 5 mio. euro. Den gældende bekendtgørelse vil blive erstattet med en ny bekendtgørelse i forbindelse med ikrafttræden af nærværende lovforslag. Der forventes ikke materielle ændringer af indholdet i bekendtgørelsen.

De små prospektregler foreslås ikke videreført.

Der henvises til lovforslagets kapitel 3.

3.5. Repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser

3.5.1. Gældende ret

Bestemmelserne i kapitel 2 a i lov om værdipapirhandel m.v. giver obligationsejere mulighed for at lade sig repræsentere af en repræsentant uden en konkret fuldmagt fra alle obligationsejere. Det betyder bl.a., at obligationsejernes interesser samlet set vil kunne varetages bedre, f.eks. under en konkurs eller en rekonstruktionsbehandling, hvor obligationsejerne ellers må overlade alle forhandlinger til de øvrige kreditorer som f.eks. pengeinstitutter grundet obligationsejernes spredte ejerforhold.

Anvendelsen af repræsentanter sikrer, at udsteder kun skal henvende sig ét sted, hvis der f.eks. er behov for at genforhandle elementer i aftalegrundlaget for obligationen. Dermed undgås det, at udsteder skal samle alle obligationsejere, hvilket kan vise sig umuligt eller forbundet med store vanskeligheder, idet der ikke foretages en registrering af, hvem der ejer obligationerne.

Der er tale om nationale bestemmelser, der blev indført ved lov nr. 1613 af 26. december 2013 i forbindelse med indførelsen af regler om refinansieringsregistre i lov om finansiel virksomhed. Reglerne skal derfor ses i sammenhæng hermed.

3.5.2. EU- regulering

Reglerne om repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser er nationale regler.

3.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet vurderer, at reglerne bidrager til at styrke markedet for erhvervsobligationer m.v. i Danmark. Reglerne er bl.a. indført på baggrund af anbefalinger fra Udvalget om erhvervsobligationer som finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder, der aflagde en rapport til erhvervsministeren i november 2012. Baggrunden for rapporten var, at man forinden kunne konstatere vanskelige forhold for små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering.

I rapporten blev det bl.a. anbefalet at etablere juridiske rammer, der muliggjorde, at trustees i Danmark kunne repræsentere samtlige obligationsejere, herunder at obligationsejerne ikke skulle afgive individuel fuldmagt, at en trustee kunne holde pant på vegne af samtlige obligationsejere, og at der kunne stilles »no-action clauses«, der forhindrer obligationsejerne i at tage juridiske skridt mod udsteder uden om trusteen. Ved en trustee forstås en repræsentant.

Udviklingen af et dansk marked for erhvervsobligationer kan betyde, at flere danske virksomheder vil benytte sig af erhvervsobligationer som finansieringskilde frem for at tage lån i et pengeinstitut. Dette gør det nemmere for danske virksomheder at diversificere deres finansieringskilder. Endvidere giver det mulighed for, at pengeinstitutterne kan sænke deres balance ved ikke at skulle låne ud til virksomheder, som kan finansiere sig ved erhvervsobligationer.

3.5.4. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at gældende ret videreføres. Der er ikke foreslået nogen materielle ændringer af reglerne for anvendelse af repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelse og andre kollektive gældsforhold.

Det foreslås at videreføre de særlige regler om obligationsejeres mulighed for at lade sig repræsentere af en repræsentant uden konkret fuldmagt fra alle obligationsejere. Det betyder bl.a., at obligationsejernes interesser samlet set vil kunne varetages bedre, f.eks. under en konkurs eller en rekonstruktionsbehandling.

Erhvervsministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om indholdet af registret over repræsentanter og krav til dokumentation i forhold til opfyldelse af betingelserne for registrering. En tilsvarende bemyndigelse findes i dag i lov om værdipapirhandel m.v., hvor den er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 771 af 26. juni 2014 om repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser. Den gældende bekendtgørelse vil blive erstattet af en ny bekendtgørelse i forbindelse med ikrafttræden af nærværende lovforslag. Der forventes ikke materielle ændringer af indholdet i bekendtgørelsen.

Der henvises til lovforslagets kapitel 4.

3.6. Oplysningsforpligtelser

3.6.1. Gældende ret

Udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, er efter § 27 i lov om værdipapirhandel m.v. forpligtede til at offentliggøre visse oplysninger til markedet. Eksempelvis skal en udsteder efter § 27, stk. 1, offentliggøre den af bestyrelsen godkendte års- og halvårsrapport. Derudover skal udsteder sikre, at offentliggørelse sker på en sådan måde, at oplysningerne hurtigt bliver tilgængelige i alle EU/EØS-lande m.v.

3.6.2. Gennemsigtighedsdirektivet

De gældende regler gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (herefter gennemsigtighedsdirektivet), der blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 1460 af 22. december 2004. Reglerne er suppleret af bekendtgørelse nr. 1258 af 9. november 2015 om udstederes oplysningsforpligtelser (herefter udstederbekendtgørelsen).

Gennemsigtighedsdirektivet fastlægger efter artikel 1 krav til offentliggørelse af periodiske og løbende oplysninger, som udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel, skal leve op til. Artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, pålægger udstedere at offentliggøre henholdsvis årsrapporter og halvårsrapporter.

3.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Førend et marked kan betegnes som effektivt, forudsættes det, at der er et højt informationsniveau fra udstederne, så prisen på det enkelte omsættelige værdipapir afspejler de fundamentale økonomiske forhold hos udstederne på de regulerede markeder. Erhvervsministeriet finder det afgørende, at investorerne stilles lige. Dette opnås ved, at investorerne på samme tid får adgang til de relevante oplysninger om den enkelte udsteder. Med reglerne sikres det, at samtlige markedsdeltagere på samme tidspunkt har hurtig adgang til relevant information om udstederne og de omsættelige værdipapirer, der handles på de regulerede markeder.

Overordnet set fungerer de gældende regler i lov om værdipapirhandel m.v. og udstederbekendtgørelsen fornuftigt og hensigtsmæssigt. Der er dog fundet anledning til i lyset af gennemskrivningen af loven at opdele den gældende bestemmelse i flere selvstændige bestemmelser. Herudover er det vurderet formålstjenligt at flytte visse bestemmelser fra udstederbekendtgørelsen til loven.

Erhvervsministeriet har endvidere i lyset af lovens udvidede anvendelsesområde overvejet, om der skal ske en overimplementering af reglerne fra gennemsigtighedsdirektivet til ligeledes at omfatte udstedere af omsættelige værdipapirer, der handles på en MHF eller en OHF. Erhvervsministeriet har herved vurderet de administrative byrder, som overimplementeringen medfører for selskaberne og investorerne. Vurderingen er, at kravene om offentliggørelse af intern viden i markedsmisbrugsforordningen er tilstrækkelige til at sikre investorernes indsigt i disse selskaber. På denne baggrund er der valgt en direktivnær gennemførelse af kravene i gennemsigtighedsdirektivet, så disse alene vil finde anvendelse for udstedere, der har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked.

3.6.4. Lovforslagets indhold

Det foreslås at videreføre oplysningsforpligtelserne for udstedere af omsættelige værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i lov om værdipapirhandel m.v. Det foreslås samtidig at indsætte et selvstændigt kapitel i lovforslaget, som finder anvendelse på disse udstedere.

Afsnittet foreslås at indeholde regler om, hvornår og på hvilken måde udstedere, der har omsættelige værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land m.v., skal offentliggøre oplysninger, og hvornår Danmark skal anses som hjemland for sådanne udstedere. Herudover foreslås det at fastsætte nærmere regler for udstederes forpligtelser til at offentliggøre periodiske oplysninger såsom de af bestyrelsen godkendte års- og halvårsrapporter.

Yderligere foreslås bestemmelser om, at udstedere med hjemland i Danmark har en pligt til at indsende oplysningerne til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen af dem. De indsendte oplysninger anvendes dels ved Finanstilsynets tilsyn med, om udstederne overholder deres oplysningspligter, og dels til en database, hvor offentligheden har adgang til at hente informationer om alle udstedere med hjemland i Danmark.

Endelig foreslås det, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte præciserende regler af mere teknisk karakter i form af en bekendtgørelse. Det omfatter eksempelvis de nærmere krav til, hvordan storaktionærer skal flage, og hvordan der indberettes.

Der henvises til lovforslagets kapitel 5.

3.7. Storaktionærmeddelelser

3.7.1. Gældende ret

Besiddere af større andele af stemmerettighederne eller aktiekapitalen i selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, skal efter § 29, stk. 1-2, i lov om værdipapirhandel m.v. offentliggøre besiddelser på eller over 5 pct. samt efterfølgende overskridelser af 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. samt ved passage af grænserne på en tredjedel og to tredjedele af aktiekapitalens stemmerettigheder eller pålydende værdi. Reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. er suppleret af en række regler i bekendtgørelse nr. 1256 af 4. november 2015 om storaktionærer (herefter storaktionærbekendtgørelsen).

De gældende regler gennemfører en række krav i gennemsigtighedsdirektivet om flagning af større besiddelser af aktier og finansielle instrumenter med aktier som de underliggende aktiver.

Reglerne blev ved lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af bl.a. lov om værdipapirhandel m.v. ændret i overensstemmelse med ændringer i gennemsigtighedsdirektivet. Ved disse ændringer blev der i § 29, stk. 3-5, indført regler om flagning af tre niveauer (kurve) af besiddelser. Den første kurv består af direkte og indirekte besiddelser af aktier. Den anden kurv består af direkte og indirekte besiddelser af finansielle instrumenter i form af derivater, der har den udstedte aktie som underliggende aktiv i forhold til derivatet. Den tredje kurv er et krav om offentliggørelse af passage af de nævnte grænser, hvis den første og anden kurv lagt sammen fører til, at besidderen passerer en grænse.

Flagningsgrænsen på 90 pct. i § 29, stk. 2, går videre end flagningsgrænserne i gennemsigtighedsdirektivet. Baggrunden er, at besiddelse af 90 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i et selskab giver aktionæren nogle rettigheder og pligter, som kan have stor indflydelse på de øvrige aktionærer. Eksempelvis giver det storaktionæren mulighed for at bestemme, at de øvrige aktionærer skal lade deres aktier indløse af storaktionæren, jf. § 70 i lov om aktie- og anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015 (herefter selskabsloven). Omvendt giver det også mindretalsaktionærerne en ret til at fordre sig indløst af storaktionæren, jf. § 73 i selskabsloven.

Gennemsigtighedsdirektivet kræver alene flagning af en persons besiddelse af andelen af stemmerettigheder. Det er imidlertid ved udformningen af § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. valgt at kræve flagning af såvel andel af stemmerettigheder som andel af aktiekapital.

3.7.2. Gennemsigtighedsdirektivet

Artikel 9, stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet pålægger aktionærer at oplyse om større besiddelser af stemmerettigheder knyttet til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. De enkelte medlemslande gives i artikel 9, stk. 3, mulighed for at vælge mellem forskellige tærskler, eksempelvis 30 pct. eller en tredjedel.

Artikel 12, stk. 1, beskriver, hvilke oplysninger der skal gives i forbindelse med flagning, og artikel 12, stk. 2, regulerer, hvor hurtigt den enkelte skal flage.

3.7.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet vurderer, at det, i lyset af at der er flere elementer af overimplementering af og udnyttelse af valgmuligheder i gennemsigtighedsdirektivet i de gældende regler om oplysning af ejerandele, er hensigtsmæssigt med en overordnet gennemgang af reglerne om storaktionærmeddelelser.

Erhvervsministeriet finder, at kravet om, at der skal gives meddelelse om andele af aktiekapitalen, bør videreføres. Denne metode er valgt, idet der i henhold til dansk selskabsret er mulighed for at udstede aktier i flere aktieklasser, hvor klasserne bl.a. kan differentiere ved forskel i stemmevægt, herunder stemmeløse aktier. Hvis der alene skal flages andelen af stemmerettigheder, vil investorer på det danske marked miste en væsentlig information om større investorers ejerandele i virksomheder, hvis aktier er optaget til handel.

Erhvervsministeren har overvejet, om den anvendte terminologi i forhold til oplysningsforpligtelsen og meddelelse om besiddelse af aktier skal præciseres, så den stemmer overens med de termer, der normalt bruges uden for lovgivningen. I praksis anvendes begrebet flagningspligt ved både storaktionærmeddelelser og ved udsteders meddelelse om besiddelse af egne aktier, hvorfor Erhvervsministeren har overvejet at tilpasse loven i henhold hertil.

For så vidt angår grænserne for hvornår der skal flages, finder Erhvervsministeriet, at de nuværende flagningsgrænser bør bevares, herunder grænserne på to tredjedele og 90 pct., selvom de ikke kræves efter reglerne i gennemsigtighedsdirektivet. § 55 i selskabsloven indeholder krav om, at aktionærer i danske selskaber skal give meddelelse til selskabet om passage af de samme grænser, som fremgår af § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. Denne sammenhæng bør bevares. Erhvervsministeriet finder det dog ikke nødvendigt at indføre en grænse for flagning ved besiddelse af 100 pct. af stemmerettighederne, som det er tilfældet i selskabsloven.

For så vidt angår krav til hvor hurtigt der skal flages, finder Erhvervsministeriet, at kravene hertil ikke fremover bør være strengere, end direktivet foreskriver. Efter gældende ret skal der flages straks, mens der i direktivet står omgående, dog senest inden for 4 handelsdage. Erhvervsministeriet finder, at direktivets frister vil sikre et tilfredsstillende informationsniveau for markedet.

Det bemærkes, at begrebet straks forstås som uden unødigt ophold. Det betyder, at den flagningspligtige skal give meddelelse med det samme og ikke kan vente, til den flagningspligtige har bedre tid, eller investor har kontrolleret, at aktien er modtaget. I nærværende lov forstås straks som værende hurtigere end hurtigst muligt. Med hurtigst muligt forstås, at der kan bruges yderligere tid på nødvendig verifikation, udarbejdelse af dokumenter m.v., end det er tilfældet for bestemmelser, hvor tidsfristen er straks.

Derudover har Erhvervsministeriet fundet anledning til i lyset af gennemskrivningen af loven at opdele den gældende bestemmelse i flere selvstændige bestemmelser. Herudover er det vurderet formålstjenligt at flytte visse bestemmelser fra storaktionærbekendtgørelsen til loven. I forbindelse med nærværende lovforslag foreslås markedsformen alternative markedspladser ikke videreført, jf. nærmere afsnit 3.13.3. Derfor vil reglerne om oplysninger om ejerandele ikke længere finde anvendelse for disse.

3.7.4. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås det, at terminologien for henholdsvis flagningspligt og meddelelsespligt bliver anvendt mere konsekvent. Ved flagningspligt vil der således fremadrettet forstås de tilfælde, hvor en storaktionær meddeler besiddelse af aktier, samt de tilfælde, hvor udsteder meddeler besiddelse af egne aktier. Det findes hensigtsmæssigt, at udsteders pligt til at give meddelelse, når en storaktionær meddeler at have nået eller passeret en flagningspligtig grænse, fremadrettet omfattes af udsteders oplysningsforpligtelse, og at denne pligt defineres som meddelelsespligten.

Med lovforslaget foreslås det, at der fremover skal flages både besiddelse af stemmerettigheder og aktiekapital, og at fristen for flagning ændres til straks, dog senest 4 hverdage efter at flagningspligten indtrådte. Derudover foreslås de gældende grænser bevaret.

Af hensyn til overskuelighed og læsevenlighed foreslås reglerne delt op i flere bestemmelser og indsat i et selvstændigt kapitel om flagning af større aktiebesiddelser. Med den foreslåede opdeling i flere bestemmelser tydeliggøres, at flagningspligten udløses i tre tilfælde, også kaldet de tre kurve, jf. afsnit 3.7.1. i de generelle bemærkninger. Herudover foreslås, at bestemmelser om tidsfristerne for flagningspligt flyttes fra storaktionærbekendtgørelsen og indsættes direkte i loven i kapitlet om flagning.

Der henvises til lovforslagets kapitel 7.

3.8. Overtagelsestilbud

3.8.1. Gældende ret

Efter § 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. er en erhverver af aktier, der opnår kontrol over et selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, forpligtet til at fremsætte et overtagelsestilbud til de øvrige aktionærer. En person, der ønsker at opnå kontrol over et selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, forpligtes efter § 32, stk. 2, til at fremsætte et overtagelsestilbud.

Formålet med overtagelsestilbudsreglerne er at beskytte indehavere af aktier i selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, når selskaberne er genstand for overtagelsestilbud eller ændring af kontrol.

De nærmere regler for overtagelsestilbud er fastsat i bekendtgørelse nr. 562 af 2. juni 2014 om overtagelsestilbud (herefter tilbudsbekendtgørelsen).

3.8.2. Takeoverdirektivet

De gældende regler gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (herefter takeoverdirektivet), der er et minimumsdirektiv. Direktivet blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 604 af 24. juni 2005.

Artikel 1 i takeoverdirektivet fastlægger anvendelsesområdet for overtagelsestilbud. Anvendelsesområdet omfatter tilbud på kapitalandele i selskaber, når alle eller nogle af disse kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked.

Artikel 3 i takeoverdirektivet fastlægger en række grundlæggende principper, som medlemslandene skal sikre følges. Det omfatter eksempelvis ligebehandling, tilstrækkelig tid for investorerne til at træffe beslutninger i forlængelse af et tilbud, målselskabets ledelses pligt til at varetage selskabets interesser m.v.

3.8.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet vurderer, at de gældende regler overordnet fungerer tilfredsstillende. Der er tale om gennemførelse af EU-retlige regler, der ikke i forbindelse med nærværende lovforslag er ændret. Der foreslås sproglige tilpasninger i lovteksten samt anvendelse af flere paragraffer end i lov om værdipapirhandel m.v. med henblik på at gøre reglerne mere overskuelige.

I forbindelse med nærværende lovforslag er der et ønske om at skabe harmonisering med de øvrige EU-landes regler, hvor det er hensigtsmæssigt, samt minimering af byrder. Erhvervsministeriet har på den baggrund foreslået, at markedspladstypen kaldet alternative markedspladser ikke videreføres, jf. afsnit 3.13.3. Reglerne om overtagelsestilbud var gældende for disse markedspladser. Endvidere vurderes kravet om en tilbudsannonce og en tidsfrist for afvikling unødvendige.

3.8.4. Lovforslagets indhold

Gældende ret foreslås videreført med den overordnede undtagelse, at reglerne om overtagelsestilbud ikke længere finder anvendelse på alternative markedspladser. Det betyder, at der også fremover er tilbudspligt for personer, der har eller ønsker at opnå kontrol over et selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked. Derudover foreslås reglerne om, at der skal udarbejdes en tilbudsannonce, ikke videreført. Det samme gælder for reglen om, hvor hurtigt et tilbud skal afvikles.

Der foreslås endvidere sproglige tilpasninger i lovteksten samt anvendelse af flere paragraffer end i lov om værdipapirhandel m.v. med henblik på at gøre reglerne mere overskuelige.

Det foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til at udstede en bekendtgørelse om overtagelsestilbud. Denne bemyndigelse findes også i lov om værdipapirhandel m.v., hvor den er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 562 af 4. juni 2014 om overtagelsestilbud. Den gældende bekendtgørelse vil blive erstattet med en ny bekendtgørelse i forbindelse med ikrafttræden af nærværende lovforslag. Der forventes ikke væsentlige materielle ændringer af indholdet i bekendtgørelsen. Der vil imidlertid ikke blive fastsat regler om udarbejdelse af en tilbudsannonce samt sat en grænse for afvikling af et tilbud.

Der henvises til lovforslagets kapitel 8.

3.9. Ledelse og indretning af det regulerede marked

3.9.1. Gældende ret

§ 9 i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder krav om, at medlemmer af bestyrelse og direktion i operatører af et reguleret marked skal være egnede og hæderlige for at kunne varetage hvervet eller stillingen i operatøren. Ledelsesmedlemmer i en operatør af et reguleret marked skal som følge heraf egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet i forbindelse med deres indtræden i ledelsen hos en operatør af et reguleret marked. § 12 e i lov om værdipapirhandel m.v. sikrer endvidere, at der kan gribes ind over for en operatør af et reguleret marked, hvis ledelsen ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed, hvilket er afgørende for tilliden til den finansielle sektor. Derudover indeholder § 12 g i lov om værdipapirhandel m.v. en pligt for bestyrelsen til at fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen i en operatør af et reguleret marked.

3.9.2. MiFID II

Artikel 45 i MiFID II stiller en række krav til en markedsoperatørs ledelsesorgan. Efter artikel 45, stk. 2, omhandler det eksempelvis, at ledelsesmedlemmerne afsætter tilstrækkelig tid til at varetage deres funktion, krav til hvor mange ledelsesposter det enkelte ledelsesmedlem har m.v. Efter artikel 45, stk. 3, skal markedsoperatøren sikre efteruddannelse af ledelsesmedlemmerne, og stk. 4 stiller krav om, at der nedsættes et nomineringsudvalg under nærmere bestemte omstændigheder.

3.9.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Den finansielle lovgivning indeholder en række krav til ledelse og indretning af virksomheder under Finanstilsynets tilsyn. Hensigten med kravene er, at de skal bidrage til en ansvarlig og effektiv drift af virksomheder omfattet af den finansielle lovgivning. Med MiFID II fastsættes en række krav til ledelse og indretning af operatører af et reguleret marked. Nogle af disse krav gælder allerede for operatørerne i dag, mens andre vil være nye krav.

De nye krav omfatter bl.a., at ledelsesmedlemmerne skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage deres stillinger eller hverv og kvantitative regler for, hvor mange ledelsesposter et ledelsesmedlem i en operatør af et reguleret marked må besidde på samme tid. Kravene om, at der skal nedsættes et nomineringsudvalg, fastlæggelse og gennemførelse af tilsyn med operatørens ledelsesordninger og krav til ledelsens kollektive kompetencer er også nye.

Erhvervsministeriet finder, at kravene samlet vil bidrage til en ansvarlig og effektiv drift af operatører af et reguleret marked.

3.9.4. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder krav om, at ledelsesmedlemmer i en operatør af et reguleret marked eller indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed, til enhver tid skal være egnede og hæderlige og afsætte tilstrækkelig tid til at varetage deres hverv eller stilling i operatøren.

For ledelsesmedlemmer i en operatør af et reguleret marked eller indehaveren af en operatør af et reguleret marked, som er en enkeltmandsvirksomhed, der i 2 på hinanden følgende regnskabsår har haft en nettoomsætning på 100 mio. kr. eller derover, indeholder lovforslaget begrænsninger i det antal af ledelsesposter, som ledelsesmedlemmet må varetage i andre virksomheder. Lovforslaget indeholder endvidere krav til ledelsens opgaver, herunder krav om nedsættelse af nomineringsudvalg i operatører af et reguleret marked, der i 2 på hinanden følgende regnskabsår har haft en nettoomsætning på 100 mio. kr. eller derover.

Derudover viderefører lovforslaget den gældende bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. om bestyrelsens pligt til at fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrelsens sammensætning. Endelig indeholder lovforslaget krav til bestyrelsens samlede kompetencer og afsættelse af ressourcer til introduktionskurser og efteruddannelse af bestyrelsesmedlemmer.

Der henvises til lovforslagets kapitel 12.

3.10. Grænseoverskridende børsaktivitet

3.10.1. Gældende ret

En tilladelse fra et andet EU/EØS-land m.v. giver ikke automatisk en udenlandsk operatør af et reguleret marked ret til at drive børsaktiviteter her i landet. Der skal gives en særskilt dansk tilladelse, hvor betingelserne for tilladelse efter § 8, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. med de nødvendige tilpasninger skal være opfyldt.

Et eksempel på en nødvendig tilpasning er, at det særlige danske krav i § 8, stk. 2, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., hvorefter virksomheden skal drives i form af et aktieselskab, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, kan fraviges. Kravet til selskabsform vil, efter omstændighederne, anses for at være opfyldt, hvor operatøren er stiftet som et selskab, der svarer til et aktieselskab, og er registreret hos en offentlig myndighed i hjemlandet.

3.10.2. MiFID II

MiFID II indeholder ikke en passport-ordning for operatører af regulerede markeder tilsvarende den, der gælder for fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter og kreditinstitutter, der har tilladelse til at drive en MHF eller en OHF. Det betyder som udgangspunkt, at operatører af et reguleret marked, der er meddelt tilladelse til at drive et reguleret marked, en MHF eller en OHF i et andet EU/EØS-land m.v., ikke kan drive tilsvarende virksomhed i Danmark uden en særskilt dansk tilladelse.

3.10.3. Erhvervsministeriets overvejelser

De gældende krav i § 8, stk. 2, nr. 1 og 2, i værdipapirhandelsloven, hvorefter en operatør af et reguleret marked skal være organiseret som aktieselskab og have en aktiekapital på mindst 8 mio. kr., er ikke krav i henhold til MiFID II. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at kravene ikke skal videreføres.

3.10.4. Lovforslagets indhold

Lovforslaget giver en udenlandsk operatør af et reguleret marked, der har tilladelse til at drive en markedsplads i et andet EU/EØS-land m.v., ret til at drive et reguleret marked, en MHF eller en OHF her i landet. Tilladelse til en udenlandsk operatør til at drive et reguleret marked, en MHF eller OHF her i landet kan gives, hvis operatøren har tilladelse til drift af markedspladsen og er under tilsyn i hjemlandet og i øvrigt opfylder betingelserne for tilladelse i loven, med de nødvendige tilpasninger.

Der henvises til lovforslagets § 127.

3.11. Algoritmisk handel

3.11.1. Gældende ret

I en algoritmisk handel foretager en computer en lang række handler ud fra forprogrammerede instrukser (såkaldte algoritmer). Algoritmisk højfrekvenshandel er en særlig form for algoritmisk handel, hvor et handelssystem på meget kort tid analyserer markedsbevægelser og derefter reagerer på analysen ved at afgive et stort antal ordrer. Gældende dansk ret indeholder ikke særlige regler om anvendelse af algoritmisk handel.

3.11.2. MiFID II

Artikel 17 i MiFID II indeholder krav til fondsmæglerselskaber, der anvender algoritmisk handel, om tilstrækkelige systemer og kontroller for denne aktivitet. Det følger af artikel 17 i MiFID II, at fondsmæglerselskaber, der benytter algoritmisk handel, skal have foranstaltninger og specifikke risikokontroller, herunder også i forhold til fondsmæglerselskabernes kunder, som gives direkte elektronisk adgang.

Artikel 48 i MiFID II indeholder krav til markedspladser, der muliggør algoritmisk handel. Artikel 48 i MiFID II indeholder krav om solide foranstaltninger til sikring af, at algoritmisk handel ikke skaber forstyrrelser på markedet og ikke kan misbruges. Markedspladserne skal desuden sikre, at deres handelssystemer er modstandsdygtige og behørigt afprøvet med henblik på at behandle øgede ordrestrømme eller modstå stress i markedet, og at handlen automatisk kan afbrydes eller begrænses midlertidigt på markedspladser i tilfælde af pludselige, uventede prisudsving.

3.11.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Anvendelsen af algoritmisk handel vinder udbredelse blandt almindelige markedsdeltagere. Med gennemførelsen af MiFID II indføres en række nye regler, der skal mindske risikoen for markedsforstyrrelser forårsaget af anvendelsen af algoritmisk handel, herunder algoritmisk højfrekvenshandel.

Erhvervsministeriet ser positivt på indførelsen af en øget regulering af algoritmisk handel. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at de risici, der er forbundet med den øgede anvendelse af teknologi, bedst afhjælpes gennem en kombination af særlige regler rettet mod de selskaber, som benytter sig af algoritmisk handel, og særlige regler rettet mod de markedspladser, der tillader anvendelse af algoritmisk handel.

3.11.4. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder krav om, at fondsmæglerselskaber, der anvender algoritmisk handel, skal have de fornødne kontrolforanstaltninger til sikring af, at den algoritmiske handel ikke forstyrrer markedet. Fondsmæglerselskaber, der tilbyder deres kunder direkte elektronisk adgang til markederne via deres handelsfaciliteter, skal foretage løbende kontrol med brugernes egnethed og anvendelse af adgangen. Fondsmæglerselskaber skal oplyse Finanstilsynet om deres anvendelse af og strategier for algoritmisk handel samt afprøvning af deres systemer.

Endvidere indføres der med lovforslaget krav om, at markedspladser, hvorpå der anvendes algoritmisk handel, har de fornødne systemer og kontrolforanstaltninger til hindring af, at algoritmiske handelssystemer skaber forstyrrelser på markedet. Markedspladser skal have systemer, der kan håndtere perioder med spidsbelastning og markedsstress. Markedspladser skal kunne suspendere eller begrænse handlen i forbindelse med store prisudsving forårsaget af anvendelsen af algoritmisk handel. Markedspladser skal føre særlig kontrol med fondsmæglerselskaber, der tilbyder deres kunder direkte elektronisk adgang.

Der henvises til lovforslagets kapitel 22 og 24.

3.12. Multilaterale systemer

3.12.1. Gældende ret

Ved et multilateralt system forstås et system eller en facilitet, hvor forskellige tredjemænds købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter kan sættes i forbindelse med hinanden.

Et reguleret marked er i § 16, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. defineret som et multilateralt system, hvor en flerhed af tredjemænds købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter sammenføres inden for systemet og i overensstemmelse med systemets regler på en sådan måde, at der indgås aftale om handel. Drift af et reguleret marked er i kapitel 4 i lov om værdipapirhandel m.v. betinget af en række organisatoriske og driftsmæssige krav og kræver tilladelse efter § 8, stk. 2, som operatør af et reguleret marked. Handler, der foretages via regulerede markeder, omfattes af særlige retsvirkninger om overtagelsestilbud, storaktionærmeddelelser og markedsmisbrugsregler. Som led i driften af et reguleret marked skal operatøren overvåge, at handlen på markedet sker i overensstemmelse med markedsmisbrugsreglerne.

En MHF er i § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. defineret som et handelssystem, hvor en flerhed af tredjemænds købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter sammenføres inden for systemet og i overensstemmelse med systemets regler på en sådan måde, at der indgås aftale om handel, og som ikke er omfattet af definitionen af regulerede markeder. Drift af en MHF er ligeledes efter kapitel 11 b betinget af en række organisatoriske og driftsmæssige krav og kræver tilladelse enten som operatør af et reguleret marked eller særlig tilladelse som fondsmæglerselskab med ret til at drive en MHF efter § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Handler, der foretages via MHF’er, er ikke underlagt særlige retsvirkninger i forhold til overtagelsestilbud, storaktionærmeddelelser og markedsmisbrugsregler, medmindre MHF’en reguleres som en alternativ markedsplads efter særlige nationale regler.

Mens drift af multilaterale systemer i regi af regulerede markeder eller MHF’er er reguleret i gældende dansk ret, er drift af multilaterale systemer uden for de etablerede markedspladser ureguleret. Det betyder, at der i dag drives flere multilaterale systemer som uregulerede handelsplatforme i form af såkaldte broker crossing networks og dark pools med henblik på at undgå de krav til før- og efterhandelsgennemsigtighed, der gælder for de regulerede markedspladser.

3.12.2. MiFID II

Ifølge artikel 4, stk. 1, nr. 19, i MiFID II, skal et multilateralt system forstås som ethvert system eller enhver facilitet, hvor forskellige tredjemænds købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter kan interagere i systemet.

Artikel 4, stk. 1, nr. 21-24, i MiFID II indeholder definitionerne af de forskellige markedspladstyper, henholdsvis et reguleret marked, en MHF og en OHF, samt hvad der forstås ved en markedsplads. Med definitionerne på de forskellige markedspladstyper sikres det, at alle multilaterale systemer skal drives i form af et reguleret marked, en MHF eller en OHF og i overensstemmelse med kravene til de enkelte typer af markedspladser i MiFID II.

3.12.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Med MiFID II introduceres en ny markedspladstype, en OHF, hvorpå der kun kan handles med obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater. OHF’en omfatter alle typer af organiseret udførelse og formidling af handler, der ikke er omfattet af de eksisterende markedspladsers reguleringsmæssige specifikationer. MiFID II sikrer, at alle multilaterale systemer reguleres, uanset om de drives i regi af et reguleret marked, en MHF eller en OHF. Endvidere medfører MiFID II regler for markedsovervågning af handlen på en MHF og en OHF, der svarer til det regelsæt, der i dag kun gælder for regulerede markeder.

Erhvervsministeriet ser positivt på de nye regler. Udvidelsen af markedsovervågningsforpligtelsen til MHF’er og OHF’er er nødvendig for at sikre enesartede konkurrencevilkår for de forskellige markedspladser, der tilbyder multilaterale handelstjenesteydelser. Endvidere vil indførelsen af OHF’en som ny markedspladstype sikre, at al organiseret handel, der i dag ikke er omfattet af MiFID I, fremadrettet reguleres.

Erhvervsministeriet finder i forlængelse heraf, at der ikke længere er behov for den særlige danske markedstype alternativ markedsplads. Markedsformen alternativ markedsplads blev oprindeligt indført for at give mulighed for en markedsplads, der var mindre reguleret end en traditionel børs. Muligheden for alternative markedspladser blev videreført i forbindelse med gennemførelsen af MiFID I henset til den store forskel i reguleringen af regulerede markeder og MHF’er. Forskellen mellem reguleringen af en MHF efter ikrafttræden af markedsmisbrugsforordningen og en alternativ markedsplads består alene i reglerne om flagning og overtagelsestilbudsreglerne. Der vurderes derfor ikke længere at være behov for den særligt danske markedspladstype, hvilket også skal ses i lyset af muligheden for at drive en MHF som et SMV-vækstmarked og den nye markedspladstype OHF. Alternative markedspladser foreslås derfor ikke videreført med nærværende lovforslag.

3.12.4. Lovforslagets indhold

Det fastsættes i lovforslaget, at alle multilaterale systemer skal drives i form af et reguleret marked, en MHF eller en OHF. Drift af et reguleret marked er som tidligere betinget af en række organisatoriske og driftsmæssige krav og kræver tilladelse som operatør af et reguleret marked.

Drift af MHF’er og OHF’er er ligeledes betinget af en række organisatoriske og driftsmæssige krav og kræver tilladelse enten som operatør af et reguleret marked eller fondsmæglerselskab (herefter en operatør af en MHF eller en OHF). De driftsmæssige krav til MHF’er og OHF’er vil i højere grad afspejle de tilsvarende regler for regulerede markeder. En operatør af en MHF eller en OHF vil skulle overvåge de ordrer, der afgives, under anvendelse af deres systemer med henblik på at påvise overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen. Overordnet er de organisatoriske og driftsmæssige krav dog mere detaljerede for regulerede markeder end reglerne for en MHF og en OHF. Konstaterer operatøren en adfærd, der kan tyde på overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen, skal operatøren underrette Finanstilsynet.

Det foreslås, at drift af en OHF er begrænset til handel med obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater, at operatøren af en OHF skal kunne udøve et skøn i forbindelse med udførelse af ordrer, og at operatøren kan benytte sig af ejermatchningshandler.

Der henvises til lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-5.

3.13. SMV-vækstmarkeder

3.13.1. Gældende ret

Blandt de eksisterende markedspladstyper findes ikke en markedsplads, hvis regelgrundlag er særligt tilpasset små og mellemstore udstedere.

Ved små og mellemstore virksomheder forstås virksomheder, der i de foregående 3 kalenderår havde en gennemsnitlig markedsværdi på under 200 mio. euro baseret på kursværdien ved årets udgang (herefter SMV’er).

3.13.2. MiFID II

Ifølge artikel 4, stk. 1, nr. 12, i MiFID II, er et vækstmarked for små og mellemstore virksomheder (herefter et SMV-vækstmarked) en MHF, der er registreret som et SMV-vækstmarked i overensstemmelse med artikel 33. Et SMV-vækstmarked er en MHF, der særligt specialiserer sig i SMV-udstedere, og som i forhold til den almindelige MHF er forpligtet til at opfylde en række supplerende krav, der skal øge investorbeskyttelsen og gøre disse markeder særligt attraktive for nye investorer. For at den nye markedspladskategori kan komme SMV'er til gode, indeholder artikel 33 i MiFID II en række særlige krav til SMV-vækstmarkeder, f.eks. vedrørende kriterierne for optagelse til handel på et sådant marked.

3.13.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Mange små og mellemstore virksomheder har i kølvandet på finanskrisen oplevet vanskeligheder i forbindelse med adgang til finansiering. Med MiFID II indføres en ny markedspladstype, der har til formål at lette små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering via kapitalmarkederne ved at tillade operatører af MHF’er at lade de MHF’er, som de opererer, registrere sig under betegnelsen SMV-vækstmarked.

Registrering af en MHF som et SMV-vækstmarked skal ses som en særlig blåstempling af markedspladsen med hensyn til investorbeskyttelsen. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en eksisterende MHF, der opfylder kravene til et SMV-vækstmarked, kan omdanne sig til et SMV-vækstmarked på et senere tidspunkt, uanset at MHF’en allerede er i drift med selskaber optaget til handel på omdannelsestidspunkt.

Med gennemførelsen af MiFID II indføres muligheden for vækstmarkeder for små og mellemstore virksomheder som en ny underkategori til MHF’en. Erhvervsministeriet finder det ønskeligt at lette SMV’ers adgang til at rejse kapital via kapitalmarkederne. Erhvervsministeriet er derfor positivt indstillet over for tilkomsten af specialiserede markeder, der tager hensyn til små og mellemstore udstederes behov.

3.13.4. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indfører mulighed for, at en MHF kan registreres som SMV-vækstmarked. Registrering er betinget af øgede krav til udstedernes optagelsesdokument, regnskabsaflæggelse og øget markedsmisbrugsovervågning. Kravene gælder i tillæg til de almindelige krav til MHF’er. Muligheden for, at en MHF kan lade sig registre som et SMV-vækstmarked, skal ses som en blåstempling af MHF’en.

Der henvises til lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 6, og kapitel 21.

3.14. Systematiske internalisatorer

3.14.1. Gældende ret

I forbindelse med gennemførelsen af MiFID I introduceredes begrebet systematisk internalisering i dansk ret. Ved en systematisk internalisator forstås efter § 33 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. et fondsmæglerselskab, der på et organiseret, hyppigt og systematisk grundlag foretager handler på vegne af sine kunder uden om en markedsplads ved at handle op imod sin egen beholdning. En systematisk internalisator er efter § 33 a, stk. 1, forpligtet til at offentliggøre bindende priser og udføre ordrer til de stillede priser. Reglerne i MiFID I omfatter kun aktier, men man har i dansk ret valgt at udvide reglernes anvendelsesområde til også at omfatte realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, erhvervsobligationer og andele i kollektive investeringsordninger, hvis disse instrumenter er optaget til handel på et reguleret marked her i landet.

3.14.2. MiFID II

Artikel 4, stk. 1, nr. 20, i MiFID II indeholder en definition af systematiske internalisatorer, kvalitative kriterier for, hvornår et fondsmæglerselskab skal anses for at være systematisk internalisator, samt en mulighed for, at fondsmæglerselskaber frivilligt kan lade sig registrere som systematiske internalisatorer. For en definition af systematiske internalisatorer se nærmere i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 17.

3.14.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Med gennemførelsen af MiFID II og MiFIR udvides anvendelsesområdet for systematisk internalisering, og der indføres nye kvantitative kriterier for, hvornår et fondsmæglerselskab skal anses for at være en systematisk internalisator. Erhvervsministeriet ser positivt på de nye regler, som vurderes at øge gennemsigtigheden for handlen med finansielle instrumenter uden om de etablerede markedspladser.

3.14.4. Lovforslagets indhold

Størstedelen af reglerne vedrørende systematisk internalisering er indeholdt i afsnit III i MiFIR og er som følge heraf direkte gældende i dansk ret.

Reglerne i MiFIR suppleres i lovforslaget af en definition af systematiske internalisatorer og krav om, at fondsmæglerselskaber, der opfylder definitionen af systematisk internalisatorer, skal underrette Finanstilsynet med henblik på at lade sig registrere som systematisk internalisator. Definitionen af systematisk internalisatorer er væsentlig forskellig fra den eksisterende definition, idet der nu fastsættes kvantitative kriterier for, hvornår et fondsmæglerselskab udfører kundeordrer over egenbeholdningen på et væsentligt, hyppigt og systematisk grundlag. En anden væsentlig forskel er, at de nye regler omfatter systematisk internalisering inden for alle finansielle instrumenter, der tillige handles på en markedsplads.

Der henvises til lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 17, og § 141.

3.15. Positionslofter og positionsrapportering af råvarederivater

3.15.1. Gældende ret

Et råvarederivat er et afledt finansielt instrument, hvis værdi afhænger af prisudviklingen i en eller flere underliggende råvarer, eksempelvis landbrugsvarer og råstoffer. Som et eksempel på et råvarederivat kan nævnes en hvedefuture, som er en aftale om køb eller salg af en given mængde hvede til en forud fastsat kurs på et fremtidigt tidspunkt. Der observeres i dag kraftige prisudsving i råvarepriserne langt hyppigere end tidligere. Flere sammenholder dette med, at råvarederivater i stigende omfang anvendes i spekulationsøjemed frem for til traditionelle afdækningsforretninger.

Der er i dansk ret ikke regler om positionslofter for handlen med råvarederivater, dvs. en grænse for, hvor meget en markedsdeltager må investere i et bestemt råvarederivat. På samme måde er der i dansk ret ikke regler om krav til operatøren af en markedsplads i forhold til rapportering af positioner i råvarederivater, der handles på markedspladsen.

3.15.2. MiFID II

Det følger af artikel 57, stk. 1, i MiFID II, at de kompetente myndigheder skal fastsætte, anvende og løbende revidere positionslofter for, hvor stor en nettoposition en person kan have i et råvarederivat, der handles gennem handelskontrakter, på markedspladser og gennem økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter.

Operatøren af en markedsplads, hvorpå der handles råvarederivater, har samtidig pligt til at lave positionsforvaltningskontrol og skal i den forbindelse have beføjelser til bl.a. at overvåge åbne positioner på markedspladsen og kræve oplysninger og dokumentation fra personer om størrelsen af og formålet med en indgået position eller eksponering samt oplysninger om direkte eller indirekte ejere af positionen, jf. artikel 57, stk. 8, i MiFID II.

I henhold til artikel 58, stk. 1, i MiFID II skal fondsmæglerselskaber og operatører af en markedsplads, hvorpå der handles råvarederivater eller emissionskvoter, ugentligt offentliggøre rapporter med oplysninger om de positioner for de forskellige råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf, der handles på deres markedsplads. Fondsmæglerselskaberne og operatørerne skal desuden på daglig basis forsyne den kompetente myndighed med en fuldstændig oversigt over positioner inden for råvarederivater, emissionskvoter eller derivater heraf, der handles på deres markedsplads, og økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter, jf. artikel 58, stk. 2, i MiFID II.

3.15.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Med gennemførelsen af MiFID II indføres regler om positionslofter og positionsrapportering, der gælder for handlen med råvarederivater. Erhvervsministeriet støtter dette initiativ, som vil medvirke til at forhindre markedsmisbrug og store prisudsving i handlen med råvarer.

3.15.4. Lovforslagets indhold

Det foreslås at indføre en bemyndigelse for Finanstilsynet til at fastsætte regler om lofter for størrelsen af den position, som en person kan besidde i et råvarederivat, der handles på en markedsplads her i landet. Operatører af markedspladser, hvorpå der handles med råvarederivater, skal føre kontrol med, at positionslofterne overholdes. Operatører af markedspladser og fondsmæglerselskaber skal endvidere rapportere og offentliggøre størrelsen af positioner i råvarederivater og indberette oplysninger herom til Finanstilsynet.

Der henvises til lovforslagets §§ 128-134.

3.16. Udbydere af dataindberetningstjenester

3.16.1. Gældende ret

De centrale handelsdata, som investorer foretager investeringsbeslutninger på grundlag af, og som myndighederne anvender i overvågningen af handlen på kapitalmarkederne, tilvejebringes af kommercielle aktører. Udbydere af dataindberetningstjenester er ikke reguleret i den gældende lov om værdipapirhandel m.v.

3.16.2. MiFID II

Afsnit V i MiFID II indeholder betingelserne for tilladelse som udbyder af en dataindberetningstjeneste, krav til udbydernes ledelsesorganer samt de nærmere organisatoriske krav til hver enkelt type af dataindberetningstjeneste, herunder krav om passende kontroller og sikkerhedsmekanismer.

3.16.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Med gennemførelsen af MiFID II udvides gældende ret, så der fastsættes regler til regulering af udbydere af dataindberetningstjenester. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at indførelsen af nye regler vil højne kvaliteten af handelsdata og sikre ikke-diskriminerende adgang til disse data. Ministeriet finder, at de nye regler bidrager til at fjerne de konkurrencemæssige barrierer, der i dag medvirker til at øge omkostningerne forbundet med adgang til handelsdata.

Med gennemførelsen af MiFID II fastsættes en række krav til ledelsen og indretningen af udbydere af dataindberetningstjenester. Direktivet stiller krav om, at alle medlemmer af en udbyders ledelsesorgan eller for en udbyder af dataindberetningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren skal være egnede og hæderlige og afsætte tilstrækkelig tid til at varetage deres funktioner i udbyderen. MiFID II indeholder derudover krav til ledelsens kollektive kompetencer og forebyggelse af interessekonflikter. Kravene vil bidrage til en ansvarlig og effektiv drift af udbydere af dataindberetningstjenester. Samtidig sikrer kravene, at der kan gribes ind over for en udbyder, hvis ledelse ikke længere lever op til kravene til egnethed og hæderlighed.

3.16.4. Lovforslagets indhold

Lovforslaget foreslås at stille krav om tilladelse til drift af dataindberetningstjenester. Der sondres mellem tre kategorier af dataindberetningstjenester. Den første kategori er godkendte offentliggørelsesordninger (herefter APA’er), hvis virksomhed består i at offentliggøre handelsindberetninger på vegne af værdipapirhandlere. Den anden kategori er udbydere af konsolideret løbende handelsinformation (herefter CTP’er), hvis virksomhed består i at indsamle handelsdata fra markedspladser og offentliggøre disse i konsolideret form. Den sidste kategori er godkendte indberetningsmekanismer (herefter ARM’er), hvis virksomhed består i at levere indberetningspligtige oplysninger til myndighederne.

Lovforslaget indeholder endvidere krav om, at medlemmer af ledelsen i en udbyder af dataindberetningstjenester eller indehaveren af en udbyder af dataindberetningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed, til enhver tid skal være egnede og hæderlige og afsætte tilstrækkelig tid til at varetage deres hverv eller stilling i udbyderen. Derudover skal ledelsen henholdsvis indehaveren besidde tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå udbyderens aktiviteter og sikre en effektiv og forsigtig ledelse af virksomheden, herunder forebyggelse af interessekonflikter. De foreslåede krav til ledelsen af udbydere af dataindberetningstjenester følger af lovforslagets §§ 145-148.

Der henvises til lovforslagets afsnit IX.

3.17. Netting, tilslutning til en CSD, registrering, finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning

3.17.1. Gældende ret

Reglerne om clearing, afvikling og finansiel sikkerhedsstillelse består dels af nationale regler om registrering af rettigheder over fondsaktiver, dels af regler, som gennemfører EU-regulering.

Der er i kapitel 15 og 16 i lov om værdipapirhandel m.v. fastsat regler for clearingvirksomhed og tilslutning til en clearingcentral. Der er endvidere fastsat et særligt regelsæt for den risikoafdækning, der kan være behov for i forbindelse med afviklingen af værdipapirhandler eller betalinger.

Kapitel 18 a og 18 b i lov om værdipapirhandel m.v. gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (herefter collateraldirektivet) og viderefører desuden de regler om netting ved løbende afvikling og slutafregning, som allerede fremgik af lov om værdipapirhandel m.v. ved gennemførelsen af collateraldirektivet ved lov nr. 1171 af 19. december 2003.

Der er også i kapitel 19-23 i lov om værdipapirhandel m.v. fastsat regler om udstedelse og registrering af rettigheder over dematerialiserede værdipapirer og om regulering af tilslutningen til en CSD som kontoførende institut. Det betyder, at et kontoførende institut kan registrere rettigheder over fondsaktiver i CSD’ens system på dennes vegne. Endvidere er der fastsat regler om retsvirkninger af registreringen, f.eks. at sikringsakten med henblik på at opnå rettigheder over fondsaktiver er registrering i en CSD.

Gældende ret indeholder også i kapitel 24 i lov om værdipapirhandel m.v. regler om klage over registrering samt ændring og udslettelse af rettigheder over fondsaktiver i en CSD. Endvidere er der fastsat regler om erstatningsansvar som følge af fejl i forbindelse med registreringen. Ansvaret påhviler såvel en CSD som et kontoførende institut.

Lov nr. 1490 af 23. december 2014 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. ophæver reglerne om tilladelse til og drift af virksomhed som henholdsvis clearingcentral og CSD, idet CSDR fremadrettet finder anvendelse på området. Erhvervsministeren er i loven bemyndiget til at sætte reglerne i kraft, når nuværende CSD’er efter en overgangsproces, der er fastsat i CSDR, er overgået til at være reguleret af reglerne i CSDR samt regler fastsat i medfør heraf.

3.17.2. Finalitydirektivet og collateraldirektivet

Reglerne om netting, tilslutning til en CSD, registrering, finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning stammer bl.a. fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (herefter finalitydirektivet) og collateraldirektivet.

Artikel 3-9 i finalitydirektivet regulerer overførselsordrer og netting i forbindelse med insolvensbehandling.

Artikel 1 i colleteraldirektivet fastsætter anvendelsesområdet for direktivet til aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse. Artikel 4 fastsætter regler om fuldbyrdelse af aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, og artikel 5 fastsætter reglerne for brugsret over en finansiel sikkerhedsstillelse. Artikel 7 regulerer slutafregning, og artikel 8 omhandler tilfælde, hvor visse insolvensbestemmelser ikke finder anvendelse.

3.17.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Lov om værdipapirhandel m.v. gennemfører finalitydirektivet og indeholder desuden et regelsæt for registrering af betalingssystemer. Før finalitydirektivet blev gennemført ved lov nr. 283 af 26. april 2000, havde lov om værdipapirhandel m.v. siden Børsreform II i 1995 indeholdt regler om nettingaftaler. Reglerne herom blev indsat i loven, så danske kreditinstitutter kunne indgå nettingaftaler med udenlandske betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer med den virkning, at aftalen også skulle respekteres uanset insolvensbehandling mod en deltager i systemet. Gennemførelsen af finalitydirektivet var ensbetydende med en videreudvikling af de få eksisterende bestemmelser med baggrund i den udvikling i grænseoverskridende betalinger og værdipapirafvikling via betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, som finalitydirektivet var udtryk for.

De nye reguleringsmæssige rammer for de finansielle infrastrukturvirksomheder, hvis virksomhed består i clearing og afvikling, herunder indtræden i transaktioner som CCP, er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (herefter EMIR) for så vidt angår CCP’er og CSDR for vidt angår CSD’er.

De aktiviteter, som en CCP eller en CSD udøver i relation til drift af et værdipapirafviklingssystem, skal forsat være reguleret af reglerne i finalitydirektivet, så nettingen og sikkerhedsstillelsen i disse systemer er beskyttet mod en deltagers konkurs.

Endvidere er der behov for fortsat at regulere en CSD’s aktiviteter knyttet til registrering af rettigheder over fondsaktiver, da CSDR ikke indeholder regler om retsvirkning af registrering og lignende. Erhvervsministeriet har derfor overvejet, i hvilken form de gældende regler skal videreføres, herunder hvilke regler det er nødvendigt at videreføre i nærværende lovforslag. I denne sammenhæng er det også vurderet, om en del af de nuværende regler fremadrettet i stedet skal fremgå af en bekendtgørelse. Det vil f.eks. være hensigtsmæssigt, at nærmere regler om meddelelser om registrering og kontoudskrifter er fastsat i en bekendtgørelse, da de er af mere teknisk karakter. Overvejelserne er især begrundet i, at reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. om registrering af rettigheder over værdipapirer kan føres tilbage til lov nr. 179 af 14. maj 1980 om en værdipapircentral (herefter værdipapircentralloven), som blev videreført uændret med Børsreform II ved lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v.

Da man oprettede en CSD tilbage i 1980, blev der fastsat et objektivt ansvar for registreringsfejl for såvel CSD’en som de tilsluttede kontoførende institutter. Det særlige ansvar var hovedsagelig begrundet i, at man overgik til elektroniske værdipapirer – såkaldt dematerialisering. Der findes ikke et tilsvarende objektivt ansvar for andre CSD’er inden for EU, og Erhvervsministeriet har derfor vurderet, at der ikke er grundlag for at opretholde det objektive ansvar, herunder også under hensyn til at alle CSD’er inden for EU fremadrettet vil være underlagt det samme regelsæt for udøvelsen af deres virksomhed, og ingen af de øvrige konkurrenter til en dansk CSD vil være underlagt et objektivt ansvar.

Endvidere har Erhvervsministeriet overvejet, om det særlige klagenævn for en CSD skal videreføres. Klagenævnet blev oprettet ved værdipapircentralloven og blev videreført uændret i forbindelse med omdannelsen af Værdipapircentralen til en privat virksomhed i 2002. Under hensyn til, at en CSD’s virksomhed fremadrettet vil være reguleret af CSDR, vurderer Erhvervsministeriet ikke, at det er hensigtsmæssigt at videreføre det særlige klagenævn.

Artikel 31 i CSDR, der suppleres af betragtning 39 i præamblen til CSDR, foreskriver, at det fortsat vil være muligt at lade kontoførende institutter være tilsluttet en CSD og regulere en sådan decentral struktur i national lovgivning. Det er derfor under særlige omstændigheder og i henhold til en national regulering af de nærmere vilkår muligt at dele ansvaret for forvaltning af værdipapirkonti mellem en CSD og et kontoførende institut. Der bør ikke være begrænsninger med hensyn til omfanget af det delte ansvar.

Hvis ikke CSDR indeholdt denne mulighed, ville den nuværende tilslutning som kontoførende institut anses for outsourcing af registreringsopgaven fra CSD’en til det kontoførende institut. Det ville derfor heller ikke være muligt at bevare muligheden for at arbejde med såkaldte enkeltinvestorkonti, hvor ejerskabet over fondsaktiver er registreret på en konto for hver enkelt investor direkte i CSD’ens system. Det er denne måde, som markedet i høj grad har valgt at indrette sig på, især i de nordiske lande.

I relation til reglerne om finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning har Erhvervsministeriet overvejet, om slutafregning også skal kunne finde sted for fordringer, der er opstået på baggrund af råvarehandel, der foretages over the counter (OTC). Efter den gældende retstilstand er adgangen begrænset til fordringer opstået på baggrund af handel på en råvarebørs. Erhvervsministeriets overvejelser er begrundet i udviklingen på området for handel med energi, hvor der i international henseende opleves et stigende krav om adgang til slutafregning i forbindelse med OTC-handel med energi, og ministeriet har på den baggrund valgt at foreslå en udvidelse af adgangen til slutafregning.

3.17.4. Lovforslagets indhold

Lovforslaget viderefører de nødvendige regler om clearing, afvikling, netting m.v. samt finansiel sikkerhedsstillelse i ét samlet afsnit, afsnit X.

Finalitydirektivet omhandler den netting, der finder sted i betalings- og værdipapirafviklingssystemer. Formålet med de foreslåede regler er at sikre, at den netting, der finder sted i sådanne systemer, og den sikkerhed, der stilles i forbindelse hermed, er beskyttet mod enkelte deltageres insolvens. Der er derfor fastsat regler, som forhindrer omstødelse af sikkerhedsstillelse over for systemerne og deltagerne. Det berører ikke adgangen til at gøre krav mod deltagerens konkursbo.

Der fastsættes et selvstændigt regelsæt for registrering af betalingssystemer. Herunder gennemføres de relevante bestemmelser fra finalitydirektivet, f.eks. om, hvem der kan være deltager i et betalingssystem. Den clearing og afvikling af betalinger, som finder sted i et registreret betalingssystem, er reguleret af reglerne om netting.

Der fastsættes også regler vedrørende risikoafdækning i betalings- og værdipapirafviklingssystemer, som sikrer deltagerne i systemerne en mulighed for at styre risici og likviditet i forbindelse med direkte og indirekte deltagelse i værdipapirafviklings- og betalingssystemer. Dette sker ved anvendelse af den såkaldte sikkerhedsret, som er en form for flydende pant i de fondsaktiver, der opbevares i et depot i en CSD. Der er tale om meget kortvarige forhold, hvilket begrunder et mere smidigt grundlag for sikkerhedsstillelse end de almindelige regler for sikkerhedsstillelse.

Der fastsættes også regler om registrering af rettigheder over fondsaktiver, når dette finder sted i en CSD. Der er tale om et system for registrering af rettigheder over visse finansielle instrumenter – det vil sige dem, der er udstedt som fondsaktiver gennem en CSD.

Det fastsættes, at sikringsakten ved registrering af rettigheder over fondsaktiver er registrering i en CSD, herunder også for de obligationer, der udstedes som fondsaktiver, og som vil være omsætningsgældsbreve. Endvidere fastsættes der regler om ekstinktion af rettigheder over fondsaktiver og erstatningsansvar for registreringsfejl. Ansvaret er et almindeligt culpaansvar, og det påhviler både CSD’en og de tilsluttede kontoførende institutter.

Der fastsættes endvidere regler vedrørende kontoførende institutters tilslutning til en CSD. Det fastsættes, hvilke finansielle virksomheder, der kan blive tilsluttet en CSD som kontoførende institut, hvor der både er tale om finansielle virksomheder med tilladelse i henhold til dansk ret og lignende udenlandske virksomheder. Endvidere er det muligt for såkaldte storkunder at blive tilsluttet en CSD udelukkende med henblik på at få adgang til egne konti.

Formålet med reglerne om registrering og tilslutning er at sikre det nødvendige retsgrundlag for at sikre ejerskab og andre rettigheder over fondsaktiver. Reglerne om tilslutning som kontoførende institut skal sikre, at denne fordeling mellem en CSD og det kontoførende institut anerkendes i relation til artikel 31 i CSDR.

Endelig fastsættes der regler vedrørende aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning, der gennemfører reglerne i collateraldirektivet om finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning (close-out netting). Adgangen til at indgå aftale om slutafregning, som skal respekteres af et eventuelt konkursbo, foreslås udvidet til også at kunne indgås i forbindelse med OTC-handel med råvarer.

Formålet med reglerne om finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning er overordnet set at sikre, at de omhandlede aftaler skal respekteres i forbindelse med indledning af insolvensbehandling af hensyn til de finansielle markeders smidige funktion.

Der henvises til lovforslagets afsnit X.

3.18. Finanstilsynets tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser

3.18.1. Gældende ret

Markedet for udstedelse og omsætning af noterede finansielle instrumenter er centralt i et bredere samfundsøkonomisk perspektiv, og samfundets interesse i, at kapitalmarkederne fungerer på en redelig måde, sikres bl.a. gennem et særligt tilsyn med markedet og dets aktører. Finanstilsynet er i dag efter § 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. udpeget som kompetent myndighed inden for markedet for udstedelse og omsætning af finansielle instrumenter og er en del af den samlede regulering af det finansielle marked. Markedet betegnes ofte som kapitalmarkedet.

Lov om værdipapirhandel m.v. vedrører den samlede regulering, der gælder for udstedelse og omsætning af værdipapirer på en handelsplads, som er undergivet en særlig form for regulering. De væsentligste emner er reglerne om betingelser for notering eller optagelse af omsættelige værdipapirer til handel, prospektkrav, om udstedernes og andres oplysningsforpligtelser, om overtagelsestilbud samt reglerne om markedsmisbrug, herunder insiderhandel og markedsmanipulation. Finanstilsynet er også udpeget som kompetent myndighed i relation til en række EU-regler, der er direkte gældende i Danmark, fordi reglerne ligger i forordninger.

For at føre tilsyn og påse overholdelse af reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. samt direkte gældende EU-regler har Finanstilsynet hidtil haft en række tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser i henhold til § 87 i lov om værdipapirhandel m.v.

Beføjelser tillagt Finanstilsynet i henhold til loven indeholder mulighed for indgreb over for såvel tilsynsbelagte som ikke-tilsynsbelagte virksomheder. Beføjelserne finder i større omfang end efter eksempelvis lov om finansiel virksomhed anvendelse over for fysiske personer.

Dertil kommer, at Finanstilsynet er forpligtet til at kunne udøve en række tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser på vegne af et andet medlemsland eller ESMA, hvis en medlemsstat eller ESMA skulle anmode om assistance.

3.18.2. MiFID II

Artikel 69 i MiFID II indeholder en række beføjelser, som kompetente myndigheder som minimum skal have ved varetagelsen af deres opgaver i henhold til dette direktiv. F.eks. skal den kompetente myndighed kunne få adgang til ethvert dokument eller andre oplysninger i enhver form, som den kompetente myndighed anser for at kunne være relevante for varetagelsen af sine opgaver, og modtage eller tage en kopi heraf.

Størstedelen af de i MiFID II omtalte beføjelser er en videreførelse af MiFID I. Som noget nyt indeholder direktivet tilsynsbeføjelser i relation til handel med råvarederivater. En kompetent myndighed skal kunne kræve eller anmode om tilvejebringelse af oplysninger, herunder al relevant dokumentation, fra enhver person om størrelsen af og formålet med en position eller eksponering indgået via et råvarederivat og vedrørende evt. aktiver eller passiver i det underliggende marked, jf. artikel 69, stk. 2, litra j, i MiFID II.

De kompetente myndigheder skal desuden kunne kræve, at enhver person tager skridt til at reducere omfanget af positionen eller eksponeringen, ligesom de skal kunne begrænse de muligheder, en person har for at indgå en råvarederivataftale, herunder ved at indføre begrænsninger på størrelsen af en position, som en given person kan besidde på et givent tidspunkt i overensstemmelse med direktivets artikel 57, jf. artikel 69, stk. 2, litra o og p, i MiFID II.

3.18.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet vurderer, at Finanstilsynets tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser bør tilpasses, så reglerne svarer til de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der fremgår af MiFID II.

3.18.4. Lovforslagets indhold

Det foreslås i lovforslaget, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed til at påse overholdelse af loven, regler udstedt i medfør heraf og de på området gældende EU-forordninger.

De gældende EU-forordninger på området er Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (herefter CO2-auktioneringsforordningen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (herefter shortsellingforordningen), EMIR, bortset fra afsnit VI og VII, markedsmisbrugsforordningen, MiFIR og CSDR.

Videre foreslås det, at Finanstilsynet får tillagt nye tilsynsbeføjelser vedrørende handel med råvarederivater, herunder adgang til at kræve, at enhver person tager skridt til at reducere omfanget eller positionen eller eksponeringen i råvarederivater, for derved at gennemføre artikel 69 i MiFID II.

Der henvises overordnet til reglerne i lovforslagets afsnit XI.

3.19. Partsbegrebet

3.19.1. Gældende ret

I § 84 b i lov om værdipapirhandel m.v. er der et snævrere partsbegreb end efter forvaltningsloven. Baggrunden herfor er et ønske om, at partsbegrebet er klart afgrænset. Bestemmelsen blev oprindelig indført på baggrund af nogle udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, der udstrakte partsbegrebet langt i forhold til eksempelvis tavshedspligtsbestemmelserne. I lov om værdipapirhandel m.v. er der derfor i § 84 b en udtømmende liste over, hvilke personer der er part i en sag. Det drejer sig om afgørelser rettet mod de virksomheder, der er under tilsyn i medfør af loven, samt afgørelser rettet mod yderligere specifikt nævnte fysiske og juridiske personer.

3.19.2. EU-regulering

Reglerne om partsbegrebet er nationale regler.

3.19.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet finder ikke, at den gældende bestemmelse i § 84 b er hensigtsmæssigt udformet i forhold til anvendelsesområdet for nærværende lovforslag. Da lovforslaget omfatter en lang række personer – både fysiske og juridiske, herunder virksomheder under tilsyn – vurderer ministeriet, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende den opbygning, som anvendes i gældende ret. Ministeriet vurderer endvidere, at den gældende bestemmelse er unødig kompliceret henset til mængden af typer af personer, der bør have partsstatus efter nærværende lovforslag.

3.19.4. Lovforslagets indhold

Forslaget viderefører et snævrere partsbegreb end det partsbegreb, der gælder efter forvaltningsloven. Det foreslås, at partsbegrebet forenkles, således at der ikke er en udtømmende liste over parter, men at det i stedet fastslås, at den person, som en afgørelse retter sig mod, er part i den pågældende sag for så vidt angår personens egne forhold. Det foreslås endvidere for så vidt angår afgørelser om egnethed og hæderlighed at udvide partsbegrebet. Det foreslås at omfatte henholdsvis den virksomhed, hvor der er rettet en afgørelse mod et bestyrelsesmedlem for virksomheden, og det direktionsmedlem, hvor en afgørelse vedrørende direktionsmedlemmet er rettet mod virksomheden. Dette er også gældende efter lov om værdipapirhandel m.v. Endelig foreslås, som det er tilfældet efter gældende ret, at i afgørelser, hvor Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted, vil parten i disse sager være den, som afgørelsen retter sig mod.

Der henvises til lovforslagets § 231.

3.20. Offentliggørelsesreglerne

3.20.1. Gældende ret

§§ 84 c, 84 d, 84 f, stk. 2, 84 g, 84 h, 84 k-84 m i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en række bestemmelser om Finanstilsynets og visse virksomheders pligt til at offentliggøre forskellige reaktioner fra Finanstilsynet m.v.

Offentliggørelsesbestemmelserne indeholder regler om offentliggørelse af reaktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har videregående, betydelige følger. Bestemmelserne indeholder endvidere regler om offentliggørelse af Finanstilsynets overgivelse af sager til politimæssig efterforskning samt offentliggørelse af domme og bødevedtagelser i disse sager, når der er faldet helt eller delvist fældende dom. Herudover indeholder bestemmelserne regler om offentliggørelse i en række andre tilfælde.

3.20.2 EU-regulering

En række EU-retlige retsakter regulerer offentliggørelse af sanktioner. Det gælder for artikel 25, stk. 2, i prospektdirektivet, artikel 29, stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet, artikel 71, stk. 1, i MiFID II, artikel 23, stk. 2, litra m, i markedsmisbrugsforordningen, artikel 62, stk. 1, i CSDR og artikel 12, stk. 2, i EMIR. Bestemmelsen supplerer endvidere artikel 34, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen.

Fælles for direktiverne og forordningerne er, at Finanstilsynet som tilsynsmyndighed er forpligtet til at offentliggøre de sanktioner, som tilsynet pålægger fysiske og juridiske personer, når de pågældende EU-retsakter håndhæves.

3.20.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet ønsker med lovforslaget at præcisere og skabe klarhed over reglerne om offentliggørelse af visse af Finanstilsynets reaktioner, beslutninger m.v. Det skyldes, at disse regler efter en række lovændringer ikke længere har den fornødne klarhed eller placering i naturlig forlængelse af hinanden.

Erhvervsministeriet ønsker endvidere at indføre supplerende regler om offentliggørelse foretaget af Finanstilsynet i tilfælde, hvor det vurderes at give offentligheden et mere retvisende billede af gældende ret.

3.20.4. Lovforslagets indhold

Forslaget viderefører i det væsentlige de gældende regler om offentliggørelse i lov om værdipapirhandel m.v. med visse forenklinger og præciseringer. Herudover foreslås der indført en række supplerende regler om offentliggørelse.

Det foreslås, at Finanstilsynet i de sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag vedrørende et selskab til politimæssig efterforskning, og sagen er sluttet, uden at der er rejst tiltale, ved tiltalefrafald, eller ved at der efterfølgende er afsagt frifindende dom i sagen, skal offentliggøre oplysninger herom, hvis det berørte selskab anmoder herom. Det foreslås, at Finanstilsynet også i disse tilfælde skal gives mulighed for at fjerne offentliggørelsen af beslutningen om at overgive en sag til politimæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.

Finanstilsynet har efter de gældende regler ikke mulighed for at offentliggøre hverken resultatet af en anke eller en genoptaget sag eller oplysninger om en sags gang, herunder oplysninger om at en sag overgivet til politimæssig efterforskning er sluttet, eller at der er afsagt frifindende dom i sagen, hvis disse oplysninger er omfattet af Finanstilsynets særlige tavshedspligt. Finanstilsynet har heller ikke efter de gældende regler mulighed for at fjerne en offentliggørelse af en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning eller en dom fra Finanstilsynets hjemmeside. Forslaget i § 236 er begrundet i hensynet til det selskab, som sagen vedrører, og hensynet til at bibringe offentligheden et mere retvisende billede af gældende ret.

Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt strafsanktioneret lovgivning, herunder modtaget påbud og påtaler m.v., vil kunne være oplysninger om strafbare forhold eller andre rent private forhold omfattet af § 8 i persondataloven. Offentliggørelse, som forudsat i bl.a. artikel 71 i MiFID II, artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet og artikel 62 i CSDR, findes ikke i alle tilfælde at kunne ske inden for persondatalovens rammer. Lovforslaget indebærer en fravigelse af persondatalovens regler.

Persondatalovens øvrige regler finder fortsat anvendelse, herunder eksempelvis regler om behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der henvises i den forbindelse også til betragtning 106 i præamblen til MiFID II, betragtning 27 i præamblen til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013, der ændrede gennemsigtighedsdirektivet og betragtning 66 i præamblen til CSDR, hvoraf det bl.a. fremgår, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse med MiFID II, gennemsigtighedsdirektivet og CSDR. Det vurderes, at fravigelsen er nødvendig for at gennemføre artikel 62 i CSDR og artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet, og at den foreslåede bestemmelse ligger inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet.

For så vidt angår undtagelser til offentliggørelse foreslås en præcisering af disse i forhold til de gældende regler.

Der henvises til lovforslagets kapitel 40.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører en række nye tilsynsforpligtelser, som fremover skal løses af Finanstilsynet. Det drejer sig om tilsyn med algoritmisk handel, godkendelse af og tilsyn med OHF’er og udbydere af dataindberetningstjenester, registrering og tilsyn med SMV-vækstmarkeder og systematiske internalisatorer, overvågning af og tilsyn med krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed og transaktions- og referencedataindberetninger, tilsyn med handel og clearing af derivater m.v. og tilsyn med krav om åben adgang til CCP’er og markedspladser.

Lovforslaget og MiFIR vil medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet i form af tilførsel af medarbejdere, ligesom forordningen indebærer et behov for investering i it-systemer. Ressourcebehovet afdækkes ved Finanstilsynets opkrævning af afgifter fra den finansielle sektor, og det vil derfor ikke have statsfinansielle konsekvenser.

Regeringens økonomiudvalg har taget stilling til et bevillingsønske i relation til implementeringen af MiFID II, MiFIR og markedsmisbrugsforordningen, der blev fremsat af Erhvervsministeriet på opfordring fra Finanstilsynets bestyrelse. Der blev anmodet om 2 årsværk i 2015, 17 årsværk i 2016, 29 årsværk i 2017, 29 årsværk i 2018 og 28 årsværk i 2019. Der blev endvidere anmodet om bevilling til it-systemer for ca. 3 mio. kr. i 2017 stigende til 23 mio. kr. i 2019. Bevillingsønsket blev tiltrådt den 10. december 2015.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

MiFID II og MiFIR vil indebære væsentlige negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, der skal indordne sig under nye krav og forpligtelser. Det skønnes, at lovforslaget vil medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, som ligger under bagatelgrænserne på henholdsvis 4 mio. og 10 mio. kr.

Med lovforslaget foretages de nødvendige ændringer, så den danske lovgivning er i overensstemmelse med MiFIR, men det indeholder ikke selvstændige krav til virksomhederne. Kravene til virksomhederne følger direkte af forordningen, og der foretages derfor ikke kvantificering af de hermed forbundne erhvervsøkonomiske konsekvenser i forbindelse med dette lovforslag.

MiFID II er et rammedirektiv, hvilket indebærer, at krav og forpligtelser til erhvervslivet skal præciseres i niveau 2-retsakter. Disse niveau 2-retsakter vil blive udarbejdet i løbet af 2017 og forventes at blive vedtaget i forordningsform. De erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet som følge af krav og forpligtelser i MiFID II, der skal præciseres i niveau 2-retsakter, vil ikke blive kvantificeret i forbindelse med dette lovforslag, men i forbindelse med vedtagelse af den relevante niveau 2-regulering.

Lovforslagets vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser vedrører alene de dele af lovforslaget, der gennemfører krav og forpligtelser for erhvervslivet i MiFID II, der ikke skal præciseres nærmere i niveau 2-retsakter, eller hvor der er stillet forslag om strengere krav til virksomhederne end MiFID II foreskriver.

5.1. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulerings (TER) vurdering af administrative byrder

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering med henblik på en vurdering af, om der skal foretages en ex-ante måling af lovforslaget for så vidt angår administrative byrder. Det er TER’s vurdering, at MiFID II, MiFIR og markedsmisbrugsforordningen samlet set, herunder også dertilhørende niveau-2 og -3 regulering, medfører væsentlige administrative byrder for dansk erhvervsliv. Vurderingen af de administrative konsekvenser vedrører dog udelukkende de krav, som gennemfører MiFID II i lovforslaget samt lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov om finansielle rådgivere m.v., idet forordningerne ikke skal implementeres i dansk ret.

TER anfører videre, at det forhold, at de detaljerede krav vil blive fastlagt i mange forskellige bekendtgørelser og delegerede retsakter, udgør en ekstra oplevet byrde i sig selv, idet virksomhederne vil skulle forholde sig til mange retskilder og løbende tilpasse sig de mange nye krav.

De administrative konsekvenser forbundet med gennemførelsen af MiFID II består ifølge TER primært i udvidet anvendelsesområde samt oprettelse af nye markedspladser, nye krav til ledelsens opgaver, herunder nomineringsudvalget i bestyrelsen og nye organisatoriske krav til driften af en multilateral handelsfacilitet og en organiseret handelsfacilitet.

MiFID II udvider anvendelsesområdet, idet udbydere af dataindberetningstjenester fremover omfattes af reguleringen. Ifølge Finanstilsynet forventes der at være ca. fire danske virksomheder, som vil søge om tilladelse som udbydere af dataindberetningstjenester.

Ligeledes udvides begrebet MHF til også at indeholde SMV-vækstmarkeder, som dermed fremover omfattes af reguleringen. Endvidere introduceres en ny markedspladskategori, OHF, for handel med obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater. Ifølge Finanstilsynet forventes to nye OHF’er fremover at komme under dansk tilsyn, jf. MiFID II. Det nærmere indhold af bestemmelserne vedrørende emissionskvoterne vil blive fastlagt i niveau-2 regulering.

De administrative byrder forbundet med implementeringen af MiFID II for MHF’erne og OHF’erne vil bl.a. lægge sig til kravene om markedsovervågning, som afspejler gældende regelsæt for regulerede markeder. De administrative byrder for MHF’erne og OHF’erne vil endvidere bl.a. lægge sig til de skærpede registreringsforpligtelser under MiFID II.

I kapitel 13 i lovforslaget implementeres endvidere de dele af MiFID II, som vedrører ledelse og indretning af det regulerede marked. De administrative byrder er her forbundet med, at bestyrelsen skal fastsætte en mangfoldighedspolitik for bestyrelsens sammensætning samt, for operatører af et reguleret marked, som i to på hinanden følgende år har haft en nettoomsætning på mindst 100 mio. kr., nedsætte et nomineringsudvalg. Det vurderes, at arbejdet forbundet med udarbejdelse af mangfoldighedspolitik samt nedsættelse af nomineringsudvalg udgør en administrativ omstillingsbyrde, hvortil der vurderes at være en mindre løbende administrativ byrde forbundet med løbende ajourføring af mangfoldighedspolitikken.

TER antager, at det ene eksisterende regulerede marked i Danmark har ca. otte bestyrelsesmedlemmer, og at udarbejdelse af en mangfoldighedspolitik samt nedsættelse af nomineringsudvalget medfører et timeforbrug på ca. 10 timer pr. bestyrelsesmedlem. Med en gennemsnitsløn på ca. 800 kr. vil omstillingsbyrden forbundet hermed beløbe sig til ca. 64.000 kr. TER vurderer, at den løbende ajourføring af mangfoldighedspolitikken tager op til én time pr. bestyrelsesmedlem årligt, hvorfor den løbende byrde estimeres til ca. 64.000 kr. årligt.

TER bemærker, at MiFID II ligeledes udvider den gældende § 80 a i lov om finansiel virksomhed, så alle fondsmæglerselskaber fremover omfattes af krav til nedsættelse af nomineringsudvalg. Ifølge oplysninger fra Finanstilsynet efterlever alle danske fondsmæglerselskaber allerede dette krav.

MiFID II skærper endelig eksisterende krav til driften af en MHF og en OHF (kapitel 18 i lovforslaget). De nye organisatoriske krav vil medføre både løbende administrative konsekvenser og omstillingsomkostninger for de omfattede tre MHF’er og potentielt to OHF’er.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder forslag om, at større operatører af et reguleret marked skal nedsætte et nomineringsudvalg, der bl.a. har til opgave at fastsætte et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for, hvordan måltallet opnås.

Formålet med lovforslaget er, at der på sigt kommer en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i operatørernes øverste ledelsesorgan. Lovforslaget vil derfor have ligestillingsmæssige konsekvenser, da den tilsigtede effekt af lovforslaget netop er, at der kommer en mere ligelig kønssammensætning i operatørernes øverste ledelsesorganer på baggrund af måltallene og den øgede ledelsesmæssige opmærksomhed herpå.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (finalitydirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer (betingelses- og oplysningsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 14. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (collateraldirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel (prospektdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (takeoverdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (gennemsigtighedsdirektivet), dele af Kommissionens direktiv 2007/14/EF af 8. marts 2007 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF (gennemsigtighedsgennemførelsesdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og gældsfordringer (ændring af finality- og collateraldirektiverne), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (ændring af prospektdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II).

Lovforslaget indeholder endvidere de nødvendige tilpasninger som følge af CO2-auktioneringsforordningen, shortselling-forordningen, dele af EMIR, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) (markedsmisbrugsforordningen), MiFIR og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler (CSDR).

Lovforslaget er som udgangspunkt udtryk for direktivnær gennemførsel. På enkelte områder er det dog vurderingen, at lov om kapitalmarkeder fortsat bør gå videre end direktivernes krav for at sikre markedets ordentlige funktion.

Lovforslaget giver i § 36 mulighed for, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om bl.a., hvilket sprog udstedere skal anvende ved selskabsmeddelelser. Det foreslås, at hvis en virksomhed ønsker at offentliggøre børsmeddelelser alene på engelsk, skal dette godkendes på en generalforsamling. Derved pålægges virksomheden at indhente generalforsamlingens accept. Reglen er også gældende i nuværende lovgivning og foreslås opretholdt for at beskytte investorerne ved, at der sikres opbakning fra et flertal i investorkredsen til, at væsentlig information alene gives på engelsk. Gennemsigtighedsdirektivet stiller alene krav om, at oplysningerne skal offentliggøres på ”et sprog, der accepteres af hjemlandets kompetente myndighed”. Det er således overladt til de enkelte medlemsstater at fastsætte, hvilke sprog der accepteres af den kompetente myndighed.

Med lovforslagets § 38, stk. 1, fastsættes der en flagningsgrænse på bl.a. 90 pct. af stemmerettighederne. Reglen går videre end de grænser, der er fastsat i gennemsigtighedsdirektivet, der alene stiller krav om flagning ved 5 pct., 10 pct., 15 pct., 20 pct., 25 pct., 30 pct. eller en tredjedel, 50 pct. og 75 pct. eller to tredjedele. Grænsen er også gældende i nuværende lovgivning. Reglen foreslås opretholdt for at sikre ensartethed i forhold til selskabsloven.

Med lovforslagets § 38, stk. 1, fastsættes endvidere flagning af både stemmerettigheder og af aktiekapital. Gennemsigtighedsdirektivet stiller alene krav om flagning af en investors besiddelse af andelen af stemmerettigheder og ikke kapital-andele. Reglen er også gældende i dag, og foreslås opretholdt for at sikre væsentlig information om større investorers ejerandel i virksomheder, hvis aktier er optaget til handel.

Efter lovforslagets § 46, stk. 1, nr. 1, skal der ikke fremsættes et pligtmæssigt overtagelsestilbud, hvis der opnås kontrol via et frivilligt tilbud, der opfylder kravene hertil, samt der opnås mere end halvdelen af stemmerettighederne i målselskabet. Reglen går videre end reglerne i takeoverdirektivet, hvorefter der ikke skal fremsættes et pligtmæssigt tilbud efter et frivilligt tilbud. Efter lovforslagets § 46, stk. 1, nr. 1, er det en betingelse for fritagelsen, at der opnås mere end halvdelen af stemmerettighederne. Overimplementeringen er også gældende i dag og foreslås opretholdt. Baggrunden for bestemmelsen er at skabe en motivation for tilbudsgiver til at fremsætte et rimeligt frivilligt overtagelsestilbud, som resulterer i så mange accepter fra aktionærerne i målselskabet, at tilbudsgiver mindst opnår halvdelen af stemmerettighederne.

Lovforslaget giver i § 49 mulighed for, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om bl.a. ligebehandling af aktionærerne, og hvilket sprog der skal anvendes i forbindelse med fremsættelse af overtagelsestilbud. Det foreslås, at tilbudsgiver skal ligebehandle aktionærerne i målselskabet i en periode på 6 måneder, efter tilbuddet er gennemført. Det betyder, at hvis tilbudsgiver i den periode erhverver aktier i målselskabet til en højere kurs, end der blev givet i tilbuddet, skal de aktionærer, der accepterede tilbuddet, have en kompensation på forskellen mellem de to kurser. Reglen er også gældende i nuværende lovgivning. Takeoverdirektivet stiller alene krav om ligebehandling i forbindelse med overtagelsestilbuddet, men ikke i den efterfølgende periode. Reglen foreslås opretholdt af hensyn til aktionærerne, der vælger at acceptere tilbuddet.

Det foreslås endvidere, at de dokumenter, der skal udarbejdes i forbindelse med et overtagelsestilbud, skal være på dansk. Reglen er også gældende i nuværende lovgivning og foreslås opretholdt af hensyn til investorerne, der i høj grad er danske. Takeoverdirektivet pålægger medlemsstaterne at fastsætte regler om tilbudsdokumentet, men direktivet stiller ikke krav om, hvilket sprog dokumentet skal udarbejdes på.

Lovforslaget giver med § 62 mulighed for, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om bl.a. underretning af Finanstilsynet i forbindelse med indgåelse af outsourcingkontrakter. Efter gældende ret skal en sådan kontrakt godkendes af Finanstilsynet, hvilket med nærværende lovforslag foreslås ændret til en underretning. Der stilles ikke efter EU-retten krav om godkendelse af outsourcingkontrakter. Reglen mht. underretning om sådanne kontrakter foreslås, da det er væsentligt, at Finanstilsynet er orienteret om sådanne potentielt afgørende funktioner hos en virksomhed under tilsyn.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. december 2016 til 16. januar 2017 været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantiformuen, Garban-Intercapital Scandinavia, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, KL, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ Copenhagen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency International Danmark, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland og Datatilsynet.

11. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Lovforslaget medfører en række nye opgaver, som Finanstilsynet skal løse, i form af yderligere nationale tilsynsforpligtelser samt deltagelse i den europæiske lovgivningsproces og ekstraordinære lovgivningsopgaver. Derudover foreskriver MiFIR en væsentlig udvidelse af kravene til indberetninger af nye og udvidede data om f.eks. transaktioner, priser og ordrer, som Finanstilsynet skal kunne modtage og behandle.
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
 
Lovforslaget og MiFIR vil medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet. Der vil være behov for tilførsel af medarbejdere, ligesom forordningen indebærer et behov for investering i IT-systemer.
Ressourcebehovet afdækkes ved Finanstilsynets opkrævning af afgifter fra den finansielle sektor, og det vil derfor ikke have statsfinansielle konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
MiFID II er et rammedirektiv, hvilket indebærer, at krav og forpligtelser til erhvervslivet skal præciseres i niveau 2-retsakter. Denne niveau 2-regulering vil blive udarbejdet i løbet af 2016 og forventes at blive vedtaget i forordningsform.
Det vurderes, at MiFID II og MiFIR vil indebære væsentlige negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, der skal indordne sig under nye krav og forpligtelser.
Det skønnes, at selve lovforslaget vil medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, som ligger under bagatelgrænserne på henholdsvis 4 mio. og 10 mio. kr.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
MiFID II er et rammedirektiv, hvilket indebærer, at krav og forpligtelser til erhvervslivet skal præciseres i niveau 2-retsakter. Denne niveau 2-regulering vil blive udarbejdet i løbet af 2016 og forventes at blive vedtaget i forordningsform.
Det vurderes, at MiFID II og MiFIR vil indebære væsentlige negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, der skal indordne sig under nye krav og forpligtelser.
Det skønnes, at selve lovforslaget vil medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, som ligger under bagatelgrænserne på henholdsvis 4 mio. og 10 mio. kr.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (finalitydirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer (betingelses- og oplysningsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 14. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (collateraldirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel (prospektdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (takeoverdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (gennemsigtighedsdirektivet), dele af Kommissionens direktiv 2007/14/EF af 8. marts 2007 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF (gennemsigtighedsgennemførelsesdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og gældsfordringer (ændring af finality- og collateraldirektiverne), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (ændring af prospektdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II).
Lovforslaget indeholder endvidere de nødvendige tilpasninger som følge af Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (CO2-auktioneringsforordningen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (shortselling-forordningen), dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) (markedsmisbrugsforordningen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler (CSDR).
Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser (sæt x)
JA NEJ
X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter § 1, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. finder loven anvendelse på værdipapirhandel m.v. Det fremgår af overskriften til kapitel 6 i lov om værdipapirhandel m.v., at kapitlet finder anvendelse for optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked, officiel notering og offentlige udbud af værdipapirer over 5 mio. euro. Efter § 4 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. finder kapitel 4 anvendelse på repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser, hvor repræsentanten er registreret i Finanstilsynets register for repræsentanter. Efter § 27, stk. 1 og 3, i lov om værdipapirhandel skal en udsteder af omsættelige værdipapirer, som er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et EU/EØS-land m.v. offentliggøre regnskabsoplysninger. Dette gælder dog ikke for andele i kollektive investeringsordninger. Efter § 29, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. skal enhver, der direkte eller indirekte besidder aktier i et selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked i Danmark eller EU/EØS-lande m.v. eller på en alternativ markedsplads i en række tilfælde give meddelelse til selskabet og Finanstilsynet om besiddelse af aktier i selskabet. Efter § 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. skal en erhverver af en aktiepost i et selskab, der har en eller flere aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser, hvis erhververen opnår bestemmende indflydelse over selskabet.

Den foreslåede § 1 fastlægger anvendelsesområdet for lovforslaget som helhed og de enkelte kapitler, der finder anvendelse for en begrænset kreds af aktører som eksempelvis udstedere.

Bestemmelsen nyaffatter § 1, stk. 1, § 4 a, stk. 1, § 27, stk. 1, § 29, stk. 1, og § 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.

Bestemmelsen gennemfører artikel 1, stk. 1-2, i prospektdirektivet, artikel 1, stk. 1-2, i gennemsigtighedsdirektivet og artikel 1, stk. 1, i takeoverdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, at loven gælder for aktører og adfærd på kapitalmarkederne.

Aktørerne på kapitalmarkedet omfatter eksempelvis investorer, udstedere, udbydere, operatører af et reguleret marked, CSD’er, CCP’er, en operatør, der driver en MHF eller en OHF, registrerede betalingssystemer og udbydere af dataindberetningstjenester.

Med adfærd henvises ikke blot til handlinger, men eksempelvis også til undladelser som en person (fysisk eller juridisk) foretager sig på kapitalmarkederne. Adfærd kan eksempelvis være handel med finansielle instrumenter eller drift af et reguleret marked, en MHF eller en OHF. Kapitalmarkederne omfatter både regulerede markeder, MHF’er m.v. og adfærd uden for markedspladserne. En undladelse kan eksempelvis være manglende flagning eller manglende fremsættelse af et pligtmæssigt overtagelsestilbud.

Det foreslås i stk. 2, at reglerne i kapitel 3 gælder for optagelse af omsættelige værdipapirer til handel på et reguleret marked og offentlige udbud af omsættelige værdipapirer over 5 mio. euro i et EU/EØS-land m.v. Grænsen på 5 mio. euro beregnes over en periode på 12 måneder.

Omsættelige værdipapirer er defineret i lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 1, som værdipapirer, bortset fra betalingsinstrumenter, der kan handles på kapitalmarkedet, herunder aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt depotbeviser vedrørende aktier, obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder depotbeviser vedrørende sådanne værdipapirer, og alle andre værdipapirer, hvormed de nævnte værdipapirer kan erhverves eller sælges, eller som afregnes kontant med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer, rentesatser, renter eller afkast, råvareindeks samt andre indeks og mål som reference. Der henvises til de specielle bemærkninger til denne bestemmelse.

Ved offentlige udbud forstås enhver henvendelse til fysiske og juridiske personer i enhver form og ad enhver distributionskanal med oplysninger om udbudsbetingelserne og de udbudte omsættelige værdipapirer, som bevirker, at en investor kan træffe afgørelse om køb eller tegning af disse omsættelige værdipapirer, jf. lovforslagets § 3, nr. 21. Der henvises til de specielle bemærkninger til denne bestemmelse.

Det er kursværdien af det offentlige udbud og eventuelle omkostninger (eksempelvis gebyrer), der pålægges investorerne, der skal lægges til grund ved beregningen af, om grænsen på 5 mio. euro er nået. Endvidere er det den af Danmarks Nationalbank offentliggjorte valutakurs ved udbuddets start, der skal lægges til grund ved beregningen af, om udbuddet er over eller under 5 mio. euro, hvis udbuddet er i danske kroner.

Hvis en udsteder foretager flere udbud over en løbende periode på 12 måneder, skal udbuddene kumuleres ved beregningen af, om grænsen på 5 mio. euro er nået. Det betyder, at en udsteder, der eksempelvis i april måned foretager et udbud på 4 mio. euro og igen i september foretager et udbud på 3 mio. euro, i forbindelse med udbuddet i september bliver omfattet af reglerne i nærværende kapitel, da grænsen på 5 mio. euro er passeret. Ved beregningen anvendes kursværdien af de samlede udbud og ikke værdien af de omsættelige værdipapirer, der reelt er solgt i de forudgående udbud.

Reglerne i kapitlet gælder ved ethvert offentligt udbud over grænsen på 5 mio. euro. Det betyder, at reglerne som udgangspunkt finder anvendelse ved videresalg af omsættelige værdipapirer. Der foreligger dog ikke prospektpligt ved videresalg af omsættelige værdipapirer eller endelig placering af omsættelige værdipapirer gennem finansielle formidlere, hvis der foreligger et gyldigt prospekt, og udstederen eller den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for udarbejdelsen af prospektet, på grundlag af en skriftlig aftale erklærer sig indforstået med anvendelsen af det gyldige prospekt i forbindelse med den finansielle formidlers udbud til offentligheden.

Det foreslås i stk. 3, at reglerne i kapitel 4 gælder for repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser, hvor repræsentanten er registreret i Finanstilsynets register for repræsentanter i henhold til § 19, stk. 1, og hvor udstedelsen markedsføres eller påtænkes markedsført over for danske investorer, udsteder er en virksomhed med registreret hjemsted i Danmark, eller udstedelsen i øvrigt har en nær tilknytning til Danmark. § 18, stk. 1, gælder også for andre kollektive gældsforhold end obligationer.

Reglerne om anvendelse af repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser m.v. blev indført ved lov nr. 1613 af 26. december 2013 i forbindelse med indførelsen af regler om refinansieringsregistre i lov om finansiel virksomhed og skal ses i sammenhæng med disse.

Formålet med reglerne er at bidrage til at styrke markedet for erhvervsobligationer m.v. i Danmark. Reglerne er bl.a. indført på baggrund af anbefalingerne fra Udvalg om erhvervsobligationer som finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder, som aflagde rapport til erhvervsministeren i november 2012. Udvalget vurderede, at muligheden for at anvende repræsentanter, som det bl.a. kendes fra Norge og de angelsaksiske lande, vil kunne bidrage til at udvikle markedet for erhvervsobligationer udstedt af enkeltvirksomheder i Danmark.

Reglerne i det foreslåede kapitel muliggør, at repræsentanter kan holde sikkerheder på vegne af obligationsejere, føre sag for obligationsejerne og repræsentere obligationsejerne i forbindelse med udsteders konkurs eller rekonstruktion. Det samme gør sig gældende for kreditorer i kollektive gældsforhold.

Med registreringskravet skabes der gennemsigtighed, så investorer altid vil kunne finde repræsentanter tilknyttet deres obligationer på Finanstilsynets hjemmeside. Samtidig giver registreringskravet også udstedere muligheder for at kunne fravælge at være omfattet af lovens ordning. Dermed bliver ordningen en mulighed, som parterne kan benytte sig af, og ikke en pligtmæssig ordning, der pålægger unødige byrder for udstedere, som mener at kunne sikre sig bedre ved at stå uden for lovens ordning.

Konsekvensen af, at repræsentanten ikke er registreret af Finanstilsynet, er, at loven ikke finder anvendelse på forholdet mellem obligationsudstederen, obligationsejerne og repræsentanten. Om den etablerede repræsentantordning kan opretholdes i sådanne tilfælde, vil navnlig bero på en fortolkning af de almindelige fuldmagtsregler.

Reglerne finder anvendelse uanset om obligationerne er papirbaseret eller registreres som fondsaktiver.

Loven gælder alene for obligationsudstedelser med tilknytning til Danmark. Finanstilsynet vurderer i forbindelse med registreringen, om udsteder har redegjort for tilknytningskravene. Finanstilsynet foretager ikke en materiel prøvelse af tilknytningskravene.

Udstederen kan som minimum have en konkret plan om at markedsføre obligationerne over for danske investorer. Muligheden for at falde ind under loven bortfalder ikke, hvis planen om markedsføring over for danske investorer ikke realiseres.

Tilknytningskravet kan desuden opfyldes ved, at udsteder er en virksomhed med registreret hjemsted i Danmark.

Tilknytningskravet kan endelig opfyldes, hvis udstedelsen i øvrigt har en nær tilknytning til Danmark. Hvorvidt denne betingelse er opfyldt beror på en konkret vurdering, i hvilken forbindelse der lægges vægt på, om der er forhold, der alligevel giver udstedelsen en tilknytning til Danmark. Kravet kan f.eks. tænkes opfyldt ved, at udstedelsen er arrangeret af mindst én virksomhed med tilladelse som fondsmæglerselskab i henhold til § 9 i lov om finansiel virksomhed, ved at repræsentanten er dansk, ved at udstedelsen er sikret ved sikkerhed i aktiver undergivet dansk tingsretligt lovvalg, eller hvor et dansk datterselskab stiller tredjemandssikkerhed for en udstedelse fra et udenlandsk moderselskab eller lignende.

Bestemmelsens sidste pkt. giver mulighed for at stille pant overfor fuldmægtige og andre repræsentanter for långivere i andre kollektive gældsforhold. Dvs. at en repræsentant også vil kunne udpeges som panthaver på vegne af långiverne i kollektive gældsforhold som f.eks. syndikerede lån eller såkaldte Club lån.

Syndikerede lån er større lån til virksomheder med et stort antal långivere, hvor der i lighed med obligationer kan forekomme hyppige overdragelser mellem långiverne. Club lån har et mere begrænset antal långivere, typisk 2 til 9, hvor udskiftning i kredsen af långivere ikke forekommer nær så hyppigt.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der i denne type af kollektive gældsforhold gør sig de samme udfordringer gældende som i forhold til erhvervsobligationer i forhold til håndtering af sikringsakter ved udskiftning i långiverkredsen.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at fuldmægtige og andre repræsentanter kan fuldbyrde pantet på vegne af de som repræsentanten repræsenterer, og provenu fra sådan fuldbyrdelse kan udbetales til repræsentanten. Bestemmelsen betyder imidlertid ikke, at fuldmægtige eller repræsentanter reguleret af denne bestemmelse f.eks. kan indgive konkursbegæring af udsteder.

Lovforslaget tilsigter ikke at gøre udtømmende op med muligheden for at anvende repræsentanter i relation til sikkerhedsstillelsessituationer, hvor parterne ønsker, at pant stilles over for en repræsentant, en fuldmægtig el. lign. Med lovforslaget sikres der alene klarhed om, at der i kollektive gældsforhold kan anvendes en repræsentant eller fuldmægtig, og at denne i så fald er tillagt en beføjelse til at holde pant på långivernes vegne.

Bestemmelsen omfatter alle som repræsentanten repræsenterer og ikke kun långivere. I andre kollektive gældsforhold end obligationsudstedelser anvendes der ofte garanti- og hedgingfaciliteter m.v., der giver udbydere heraf et krav mod skyldner, men som ikke kan karakteriseres som et lån. En garantistiller vil have et regreskrav mod skyldner, mens en udbyder af en hedgingfacilitet kan have et krav mod skyldner som følge af udsving i værdien af et finansielt instrument. De tilknyttede kreditorer repræsenteres ofte af den samme repræsentant som långiverne i en obligationsudstedelse og omfattes endvidere ofte af de pantsætningsaftaler, der indgås i forbindelse med det kollektive gældsforhold.

Det er alene lovforslagets § 18, stk. 1, der finder anvendelse på andre kollektive gældsforhold end obligationer. I andre kollektive gældsforhold, som ikke har tilknytning til en obligationsudstedelse, finder de øvrige bestemmelser i nærværende kapitel derfor ikke anvendelse. Det betyder bl.a., at repræsentanter i andre kollektive gældsforhold ikke skal være registreret hos Finanstilsynet.

Det foreslås i stk. 4, at reglerne i kapitel 5 gælder for udstedere, som har Danmark som hjemland, og hvis omsættelige værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land m.v. Kapitel 5 gælder også med de fornødne tilpasninger for udstedere, som har hjemland i et andet EU/EØS-land m.v., og hvis omsættelige værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked her i landet. For § 31 gælder der dog kun krav om meddelelse om rettigheder til at udøve stemmerettigheder. Kapitel 5 finder ikke anvendelse på omsættelige værdipapirer, der er udstedt af institutter for kollektiv investering af den åbne type.

For så vidt angår udstedere, som har hjemland i et andet EU/EØS-land m.v., og hvis omsættelige værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, omhandler de fornødne tilpasninger lovforslagets § 34, stk. 3, og § 35, stk. 3, om elektronisk kommunikation efter § 92 i selskabsloven. Selskabsloven gælder ikke for de pågældende udstedere, hvorfor det vil afhænge af selskabsreguleringen i udstedernes hjemland, om og hvordan det kan besluttes at kommunikere elektronisk.

Institutter for kollektiv investering omfatter eksempelvis institutter, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Institutter omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. er altid af den åbne type. Institutter omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. kan både være åbne og lukkede.

Begrebet alternative investeringsfonde af den lukkede type er defineret som en alternativ investeringsfond, der ikke er af den åbne type, jf. artikel 1, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 694/2014 af 17. december 2013 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til bestemmelse af typer af forvaltere af alternative investeringsfonde. Ifølge artikel 1, stk. 2, i direktivet er en alternativ investeringsfond af den åbne type en fond, hvor kapitalandele kan tilbagekøbes eller indløses på anmodning af en eller flere kapitalandelshavere direkte eller indirekte over den alternative investeringsfonds aktiver, før indledningen af likvidations- eller afviklingsfasen efter de procedurer og med den hyppighed, der er fastsat i dens regler eller vedtægter, prospekter eller udbudsdokumenter.

Det foreslås i stk. 5 at fastsætte anvendelsesområdet for reglerne i kapitel 7 om flagningsregler om større besiddelser af aktier m.v. Flagningsregler er regler om, at den, der direkte eller indirekte besidder aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder og finansielle instrumenter baseret på aktier, skal give meddelelse herom til aktieudstederen og til Finanstilsynet, når besiddelsen passerer forskellige tærskler i enten opad- eller nedadgående retning.

Det foreslås i stk. 5, nr. 1, at reglerne i kapitel 7 gælder for besiddelser af aktier udstedt af et selskab, som har Danmark som hjemland, jf. lovforslagets § 21, og hvor selskabet har én eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked i Danmark eller et andet EU/EØS-land m.v.

Det følger af lovforslagets § 21, stk. 1, nr. 2, at et selskab, der har udstedt aktier, har Danmark som hjemland, når selskabet har registret hjemsted i Danmark. Det følger af lovforslagets § 21, stk. 1, nr. 4, at hvis et selskab har registeret hjemsted i et tredjeland, kan selskabet vælge Danmark som hjemland, hvis selskabet har aktier optaget til handel på et reguleret marked i Danmark.

Reglerne i kapitlet gælder for besiddelser af alle aktier i et selskab med tilknyttede stemmerettigheder, uanset om de aktier, der besiddes, er i en aktieklasse, der er optaget til handel på et reguleret marked eller ej.

Det foreslås i stk. 5, nr. 2, at reglerne i kapitel 7 gælder for besiddelser af finansielle instrumenter, hvor en eller flere underliggende aktier er udstedt af et selskab nævnt i nr. 1.

Dvs. i et selskab, som har Danmark som hjemland, og som har én eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked i Danmark eller et andet EU/EØS-land m.v., og hvortil der er knyttet stemmerettigheder.

Den nærmere beskrivelse af, hvilke aktieafledte finansielle instrumenter der er tale om, fremgår af lovforslagets § 38, hvorfor der henvises til bemærkningerne herom.

Det foreslås i stk. 6, at fastsætte anvendelsesområdet for reglerne i kapitel 8 om overtagelsestilbud.

Det foreslås i stk. 6, nr. 1, at reglerne i kapitel 8 gælder for personer, som har erhvervet kontrol i et selskab, som har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked. Nr. 1 omhandler således det, der i kapitel 8 omtales som pligtmæssige tilbud. Bestemmelsen fastsætter, at reglerne om pligtmæssige overtagelsestilbud finder anvendelse for erhvervelser af aktier i selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked.

Det foreslås i stk. 6, nr. 2, at reglerne i kapitel 8 også gælder for personer, som fremsætter et frivilligt overtagelsestilbud med henblik på opnåelse af kontrol i et selskab, som har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked. Bestemmelsen fastsætter, at reglerne om frivillige overtagelsestilbud finder anvendelse for ønsket om erhvervelse af aktier i selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked.

Det foreslås i stk. 6, nr. 3, at reglerne i kapitel 8 gælder for det selskab, hvori der opnås eller ønskes at opnå kontrol, jf. nr. 1 og 2. Der fastsættes ikke pligter i loven for målselskabet, men der gives i lovforslagets § 49 en bemyndigelse til erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. pligter for målselskabet.

Formålet med overtagelsestilbudsreglerne er overordnet at beskytte indehavere af aktier i selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, når selskaberne er genstand for overtagelsestilbud eller ændring af kontrol.

Takeoverdirektivet pålægger medlemslandene at tage nødvendige skridt for at beskytte indehavere af aktier og specielt indehavere med minoritetsinteresser, når kontrollen med det selskab, de har investeret i, skifter hænder. De væsentligste hensyn bag reglerne om overtagelsestilbud er, at der normalt ved et kontrolskifte skabes så markant ændrede vilkår og udsigter for det pågældende selskab, at de resterende aktionærer skal have mulighed for at komme ud af deres investering på rimelige vilkår.

Reglerne finder anvendelse, selvom ikke alle selskabets aktier er optaget til handel på et reguleret marked. Det er ikke afgørende i forhold til tilbudspligt, om de aktier, erhververen kommer i besiddelse af, er optaget til handel på et reguleret marked eller ej, så længe mindst én aktieklasse er optaget til handel. Det afgørende er den samlede besiddelse eller hensigt om opnåelse af stemmerettigheder. Om dette spørgsmål henvises der til bemærkningerne til lovforslagets §§ 45 og 49.

Det foreslås i bestemmelsen, at et overtagelsestilbud kan være pligtmæssigt eller frivilligt, som nærmere omtalt i lovforslagets §§ 44 og 49. Forskellen på de to typer overtagelsestilbud er, at der i den ene situation er opnået kontrol med målselskabet, mens der i den anden situation er truffet en beslutning om at fremsætte et offentligt frivilligt overtagelsestilbud med henblik på at erhverve kontrol med målselskabet, uden der foreligger tilbudspligt efter lovforslagets § 45. Fremsættes et tilbud om erhvervelse af aktier, der ikke er et frivilligt overtagelsestilbud i dette kapitels forstand, vil tilbudsgiveren, hvis der opnås kontrol med målselskabet, efterfølgende skulle fremsætte et pligtmæssigt tilbud.

Det foreslås i stk. 7, at reglerne i kapitel 24 gælder for fondsmæglerselskaber, der har hjemland i Danmark. Reglerne i kapitel 25 gælder for fondsmæglerselskaber, der er omfattet af reglerne om systematiske internalisatorer.

Bestemmelsen gennemfører artikel 1, stk. 1, artikel 1, stk. 3, litra d, artikel 1, stk. 4, litra c, og artikel 1, stk. 6, i MiFID II.

Tilladelse til fondsmæglerselskaber og grundlæggende krav til disse selskabers organisation m.v. behandles som udgangspunkt i lov om finansiel virksomhed. Det er for så vidt angår fondsmæglerselskabernes forpligtelser i forbindelse med algoritmisk handel, systematisk internalisering og positionsrapportering fundet hensigtsmæssigt at placere reglerne i samme lov som de tilsvarende forpligtelser for operatører af MHF’er og OHF’er.

Tilsynet med fondsmæglerselskaber, der benytter sig af algoritmisk handel på markedspladser uden for fondsmæglerselskabets hjemland, påhviler ifølge artikel 17 i MiFID II hjemlandsmyndigheden.

Et fondsmæglerselskab med hjemland i Danmark, der benytter sig af algoritmisk handel på en markedsplads i et andet EU/EØS-land m.v., skal ifølge lovforslagets § 135, stk. 1, give meddelelse herom til Finanstilsynet og til tilsynsmyndigheden for markedspladsen, hvor der anvendes algoritmisk handel. Endvidere er det fondsmæglerselskabets hjemlandsmyndighed, der har adgang til at kræve oplysninger om fondsmæglerselskabets strategi efter artikel 17, stk. 2, i MiFID II.

Artikel 17 i MiFID II indeholder regler, der skal sikre udveksling af oplysninger mellem den kompetente myndighed i fondsmæglerselskabets hjemland og den kompetente myndighed for markedspladsen i værtslandet.

Et fondsmæglerselskab, der systematisk internaliserer i finansielle instrumenter, er defineret i lovforslagets § 3, nr. 17. En systematisk internalisator udgør i realiteten et alternativ til en etableret markedsplads, hvorfor det for overblikkets skyld er fundet hensigtsmæssigt at regulere systematiske internalisatorer i samme lov som de etablerede markedspladstyper.

Et fondsmæglerselskab kan selv vælge at lade sig omfatte af reglerne om systematisk internalisering, hvis vedkommende opfylder kravene i afsnit III i MiFIR. Reglerne i afsnit III i MiFIR erstatter de nuværende regler om systematisk internalisering i kapitel 9 i lov om værdipapirhandel m.v. og rummer en række væsentlige ændringer og tilføjelser til de gældende regler på området.

For systematisk internalisering i aktier og aktielignende instrumenter, der handles på en markedsplads, indfører artikel 14 i MiFIR nye regler om førhandelsoffentliggørelse af priser. For systematisk internalisering i obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater (ikke-aktielignende instrumenter), der handles på en markedsplads, indfører artikel 18 i MiFIR nye regler om førhandelsoffentliggørelse af priser.

Der er flere væsentlige forskelle mellem reglerne i artikel 14 i MiFIR om krav til førhandelsgennemsigtighed for aktier og aktielignende instrumenter og reglerne i artikel 18 i MiFIR om krav til førhandelsgennemsigtighed for ikke-aktielignende instrumenter. En væsentlig forskel er, at selvom et fondsmæglerselskab systematisk internaliserer i et ikke-aktielignende instrument, for hvilket der eksisterer et likvidt marked, er vedkommende kun forpligtet til at offentliggøre en bindende prisstillelse, når det har imødekommet en anmodning fra en kunde om at stille en bindende pris.

En anden væsentlig forskel er, at et fondsmæglerselskab, der systematisk internaliserer i et ikke-aktielignende instrument, for hvilket der ikke eksisterer et likvidt marked, kun er forpligtet til efter anmodning at meddele bindende prisstillelser til vedkommendes kunder, hvis de accepterer at give en prisstillelse.

Artikel 20 og 21 i MiFIR indfører et nyt krav om, at fondsmæglerselskaber, der systematisk internaliserer i aktier, aktielignende instrumenter og ikke-aktielignende instrumenter, efterfølgende offentliggør transaktionernes størrelse, pris og det tidspunkt, transaktionerne blev indgået på, via en såkaldt APA. En APA er en ny virksomhedstype under MiFID II, hvis primære funktion består i at offentliggøre handelsindberetninger på vegne af fondsmæglerselskaber i medfør af artikel 20 og 21 i MiFIR. En APA er defineret i lovforslagets § 3, nr. 14.

Indførelsen af en handelsforpligtelse for fondsmæglerselskaber i artikel 23, stk. 1, i MiFIR kan skabe incitamenter for frivilligt til at lade sig omfatte af reglerne om systematisk internalisering. For at sikre, at mere handel finder sted via regulerede markedspladser og systematiske internalisatorer, indfører artikel 23, stk. 1, i MiFIR krav om, at de handler, som fondsmæglerselskaber foretager i aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller handles på en markedsplads, som udgangspunkt skal foregå på et reguleret marked, i en MHF eller hos en systematisk internalisator. Artikel 23, stk. 1, muliggør, at et fondsmæglerselskab, der systematisk internaliserer inden for samme aktie, som handlen foretages i, kan udføre handlen mod vedkommendes egenbeholdning.

Det foreslås i stk. 8, at reglerne i kapitel 26-30 gælder for udbydere af dataindberetningstjenester, der for juridiske personer har hjemsted i Danmark, og der for fysiske personer har hovedkontor i Danmark.

Bestemmelsen, der er ny, gennemfører artikel 1, stk. 1, i MiFID II.

Adgang til præcise og fuldstændige handelsdata er afgørende for, at investorer kan danne sig et velfunderet overblik over handlen med finansielle instrumenter på de europæiske kapitalmarkeder. Adgang til præcise og fuldstændige oplysninger om transaktioner er afgørende for, at kompetente myndigheder kan overvåge handlen på kapitalmarkederne. Med MiFID II udbygges den fællesskabsretlige regulering af den finansielle infrastruktur til også at omfatte udbydere af dataindberetningstjenester. Fælles for udbydere af dataindberetningstjenester er, at de leverer de centrale handelsdata, som investorer og kompetente myndigheder er afhængige af.

Regulering af udbydere af dataindberetningstjenester har til formål at forbedre kvaliteten af handelsdata og lette mulighederne for datakonsolidering. Reguleringen har endvidere til formål at gøre handelsdata billigere ved at fjerne de konkurrencemæssige barrierer på området.

De udbydere af dataindberetningstjenester, der har hjemsted eller hovedkontor i et andet EU/EØS-land m.v., skal have tilladelse af de kompetente myndigheder, hvor de har hjemsted eller hovedkontor. En udbyder af dataindberetningstjenester skal ikke have tilladelse i flere EU/EØS-lande m.v.

Baggrunden herfor er, at der med artikel 60, stk. 2, i MiFID II indføres en passport-ordning, hvorefter en tilladelse, som en myndighed i et EU/EØS-land m.v. har givet til en udbyder af dataindberetningstjenester, har gyldighed i hele Unionen. Der kan som konsekvens heraf ikke pålægges udbydere af dataindberetningstjenester, der ønsker at tilbyde dataindberetningstjenester i Danmark, krav om tilladelse efter dette lovforslags afsnit XI, hvis udbyderen har hjemsted eller hovedkontor i et andet EU/EØS-land m.v. og er meddelt tilladelse i det land. De dataindberetningstjenester, som har hjemland i et andet EU/EØS-land m.v., er underlagt den tilladelsesgivende myndigheds tilsyn.

Det foreslås i stk. 9, at reglerne i kapitel 31 gælder for netting, der finder sted i værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer.

Beskyttelsen af den netting, der finder sted i værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer, er et kerneområde i finalitydirektivet, som gennemføres med reglerne i kapitel 31 og 36. Netting er afgrænset i forhold til den bilaterale netting, der er reguleret i kapitel 36.

I kapitlet anvendes begrebet værdipapirafviklingssystem, hvilket ikke tidligere har været defineret direkte i loven. Finalitydirektivet har indtil nu været gennemført via krav i lov om værdipapirhandel m.v. til den multilaterale netting, der finder sted i en clearingcentral, hvilket omfatter clearing og afvikling udøvet af en CSD som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1, i CSDR og clearing udøvet af en CCP, der er defineret i artikel 2, nr. 1, i EMIR.

Den særskilte regulering af en clearingcentral i lov om værdipapirhandel m.v. videreføres imidlertid ikke, og fremadrettet er CCP’er og CSD’er reguleret af EMIR og CSDR, mens reglerne i kapitel 34 fortsat skal gælde for den netting, der finder sted i de værdipapirafviklingssystemer, som en CCP eller en CSD driver. Introduktionen af betegnelsen værdipapirafviklingssystem direkte i loven er ikke udtryk for en ændring af, hvad der kan cleares og afvikles via disse systemer. Det er valgt, fordi det er et almindeligt anvendt begreb, som også indgår i titlen på finalitydirektivet.

Det foreslås i stk. 10, at reglerne i kapitel 32 gælder for registrerede betalingssystemer.

Et registreret betalingssystem er defineret i lovforslagets § 3, nr. 32, jf. bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 11, at kapitel 36 gælder for aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse og for sikkerheder, når disse er stillet. En sikkerhed anses for stillet, når den relevante sikringsakt er foretaget. §§ 206-209 gælder dog, uanset om en aftale om slutafregning eller løbende netting er indgået som led i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.

Det foreslås i stk. 12, at §§ 203-208 ikke gælder for begrænsninger af håndhævelsen af aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse eller begrænsninger af virkningen af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregnings- eller modregningsbestemmelse, der pålægges i henhold til kapital 5, 6 og 10 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Til § 2

Den foreslåede bestemmelse er ny. Med bestemmelsen udvides anvendelsesområdet for lovforslagets bestemmelser om fondsmæglerselskaber til at omfatte hjemmehørende pengeinstitutter og realkreditinstitutter, kreditinstitutter og investeringsselskaber, der har opnået tilladelse i et andet EU/EØS-land m.v., og kreditinstitutter og investeringsselskaber hjemmehørende i et land uden for EU/EØS m.v., der har oprettet filial eller har opnået tilladelse til at udbyde tjenesteydelser her i landet. Det udvidede anvendelsesområde omfatter ikke investeringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber, der har opnået tilladelse i et andet EU/EØS-land m.v., hvormed anvendelsesområdet i § 4 i den gældende lov om værdipapirhandel m.v. indskrænkes. Med bestemmelsen udvides endvidere anvendelsesområdet for lovforslagets kapitel 26 om algoritmisk handel til også at omfatte personer, der ellers er undtaget fra kravet om tilladelse som fondsmæglerselskab, pengeinstitut eller realkreditinstitut jf. § 9, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed i det omfang, de er medlem af et reguleret marked eller en MHF.

Bestemmelsen gennemfører artikel 1, stk. 3 og 5, i MiFID II.

MiFID II er ligesom MiFID opbygget således, at direktivets bestemmelser for investeringsselskaber i direktivets indledende bestemmelser udvides til også at omfatte kreditinstitutter, der yder investeringsservice eller udfører investeringsaktiviteter. I dansk ret er MiFID gennemført ved at sætte direktivets bestemmelser vedrørende investeringsselskaber i kraft for finansielle virksomheder omfattet af dansk rets værdipapirhandlerbegreb. Værdipapirhandlerbegrebet er en dansk samlebetegnelse for fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselskaber, der efter § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed har tilladelse til at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter.

Persongruppen omfattet af dansk rets værdipapirhandlerbegreb er ikke direkte sammenfaldende med den persongruppe, der efter MiFID II skal være omfattet af direktivets bestemmelser vedrørende investeringsselskaber. Det er bl.a. derfor ikke fundet hensigtsmæssigt, at anvende termen investeringsselskab i lovforslaget. I lovforslaget erstatter fondsmæglerselskaber derfor værdipapirhandlerbegrebet. Et fondsmæglerselskab betegner et investeringsselskab hjemmehørende i Danmark, og anvendelse af begrebet skaber derfor en klarere sammenhæng mellem terminologien anvendt i lovforslaget og terminologien anvendt i MiFID II.

Udvidelse af lovforslagets bestemmelser for fondsmæglerselskaber til at omfatte andre finansielle virksomhedstyper, der efter MiFID II skal være omfattet af bestemmelserne, sker gennem en ny bestemmelse, der lader en række andre virksomheder være omfattet af de samme bestemmelser som fondsmæglerselskaber. Ændringen er foranlediget af et ønske om en direktivnær implementering af MiFID II. Ændringen må forventes at gøre det lettere for aktører på de danske kapitalmarkeder at navigere i det nye MiFID-kompleks, der foruden MiFID II også omfatter MiFIR, og supplerende retsakter, der, hvis de udstedes i forordningsform, vil være direkte gældende i national ret.

Det foreslås i stk. 1 at definere de finansielle virksomhedstyper, som ud over fondsmæglerselskaber skal være omfattet af lovforslagets bestemmelser for fondsmæglerselskaber.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at lade danske pengeinstitutter være omfattet af lovforslagets bestemmelser for fondsmæglerselskaber i det omfang, de udøver investeringsaktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at lade danske realkreditinstitutter være omfattet af lovforslagets bestemmelser for fondsmæglerselskaber i det omfang, de udøver investeringsaktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at lade lovforslagets bestemmelser for fondsmæglerselskaber omfatte kreditinstitutter og investeringsselskaber, der har opnået tilladelse i et andet EU/EØS-land m.v.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at lade lovforslagets bestemmelser for fondsmæglerselskaber omfatte filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber hjemmehørende i et land uden for EU/EØS-landene m.v., hvor filialen har opnået tilladelse her i landet i henhold til lov om finansiel virksomhed. Endvidere foreslås det at lade lovforslagets bestemmelser for fondsmæglerselskaber omfatte det udenlandske kreditinstitut eller investeringsselskab selv, hvor de har opnået tilladelse til at udbyde tjenesteydelser her i landet.

Bestemmelsen gennemfører artikel 1, stk. 3, i MiFID II.

Det foreslås i stk. 2 at definere de virksomheds- og persontyper, som ud over fondsmæglerselskaber og finansielle virksomheder omfattet af stk. 1 skal være omfattet af lovforslagets kapitel 24 om algoritmisk handel.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at lade danske forsikringsselskaber være omfattet af lovforslagets kapitel 26 om algoritmisk handel, i det omfang de er medlem af et reguleret marked eller en MHF.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at lade operatører med forpligtelser i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fælleskabet være omfattet af lovforslagets kapitel 26 om algoritmisk handel i det omfang, de er medlem af et reguleret marked eller en MHF.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at lade kollektive investeringsinstitutter og pensionskasser, hvad enten de er koordineret på fællesskabsplan eller ej, være omfattet af lovforslagets kapitel 26 om algoritmisk handel i det omfang, de er medlem af et reguleret marked eller en MHF. Endvidere foreslås det at lade depositarer og ledere af kollektive investeringsinstitutter og pensionskasser være omfattet af lovforslagets kapitel 26 om algoritmisk handel i det omfang, de er medlem af et reguleret marked eller en MHF.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4 at lade personer, der handler for egen regning med finansielle instrumenter eller yder investeringsservice med råvarederivater eller derivataftaler, jf. bilag 5, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, til kunder inden for deres hovederhverv, være omfattet af lovforslagets kapitel 26 om algoritmisk handel i det omfang, de er medlem af et reguleret marked eller en MHF. Personer, hvis aktiviteter på de førnævnte områder opgjort på koncernniveau ikke er accessoriske i forhold til deres hovederhverv, personer, hvis hovederhverv består i investeringsservice eller virksomhed som pengeinstitut eller realkreditinstitut, og personer, der anvender en algoritmisk højfrekvenshandelsteknik, skal have tilladelse som fondsmæglerselskab, pengeinstitut eller realkreditinstitut. Disse personer er også omfattet af lovforslagets kapitel 24 om algoritmisk handel, jf. den generelle bestemmelse i forslagets stk. 1.

Bestemmelsen gennemfører artikel 1, stk. 5, i MiFID II.

Det foreslås i stk. 3 at give erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er tildelt fjernmedlemskab af et reguleret marked her i landet eller har indgået en tilslutningsaftale med en CSD, skal omfattes af alle eller dele af lovforslagets bestemmelser for fondsmæglerselskaber.

Formålet med bemyndigelsen er, at man på en smidig måde kan tage højde for, i hvilket omfang tredjelandsselskaber, der ikke tilbyder tjenesteydelser med værdipapirhandel i Danmark, men alene er medlemmer af et reguleret marked her i landet eller har indgået en tilslutningsaftale med en CSD, skal reguleres.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen indeholder den centrale begrebsterminologi, der anvendes i lovforslaget.

Den foreslåede bestemmelse viderefører definitionerne i § 50 i lov om værdipapirhandel m.v. med enkelte tilpasninger og yderligere definitioner, der er hensigtsmæssige at medtage henset til, at de infrastrukturvirksomheder, der forestår processerne omkring clearing og afvikling af transaktioner med finansielle instrumenter, er reguleret af EU-retsakter i form af forordninger, som reglerne i kapitel 31 om netting er relevante for.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 2 i finalitydirektivet.

Bestemmelsen gennemfører endvidere artikel 4, stk. 1, nr. 12, 18-24, 39-41, 51-54 og 63, i MiFID II, artikel 2, stk. 1, litra d, i prospektdirektivet og artikel 2, stk. 1, litra a, i gennemsigtighedsdirektivet.

Det foreslås i nr. 1 at definere et multilateralt system som ethvert system eller enhver facilitet, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter kan sammenføres. Et multilateralt system står i modsætning til et bilateralt system, hvor eksempelvis et fondsmæglerselskab udfører handel for egen regning. Det gælder, uanset om fondsmæglerselskabet i et bilateralt system indtræder i forholdet mellem køber og sælger som en risikofri modpart, jf. betragtning 7 i præamblen til MiFIR.

Udtrykket system omfatter både markeder, der består i kraft af et regelsæt og en egentlig handelsplads, og markeder, der udelukkende består i kraft af et regelsæt. Der skal ikke nødvendigvis foreligge et teknisk system til matching af ordrer, idet der i givet fald skal være tale om, at værdipapirerne skal være optaget til handel efter markedets regler.

Drift af et multilateralt system er kendetegnende for både regulerede markeder, MHF’er og OHF’er. Drift af et multilateralt system vil typisk indebære, at operatøren, der driver markedspladsen, driver et system, hvor der sker matchning af ordrer, dvs. at modsatrettede ordrer parres med hinanden. Drift af et multilateralt system kan dog også bestå i forvaltning af handelsprotokoller, herunder drift af et system, der giver brugerne mulighed for at handle til prisstillelser, som de har modtaget fra andre leverandører.

Udtrykket tredjeparters købs- og salgsinteresser skal forstås bredt og omfatter ordrer, prisstillelser og interessemarkeringer.

Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 19, i MiFID II. Bestemmelsen har ikke samme ordlyd som definitionen i MiFID II, men der ingen indholdsmæssig forskel mellem definitionen i nærværende lovforslag og i MiFID II.

Det foreslås i nr. 2 at definere et reguleret marked som et multilateralt system, der drives i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 12-14, 22 og 23. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 21, i MiFID II. Bestemmelsen har ikke samme ordlyd som definitionen i MiFID II, men der er er ingen indholdsmæssig forskel mellem definitionen i nærværende lovforslag og i MiFID II.

Det foreslås i nr. 3 at definere en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et multilateralt system, jf. nr. 1, der drives i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17, 18, 20, 22 og 23. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med definitionen af en operatør af en MHF i nr. 8.

Definitionen svarer i store træk til definitionen af et reguleret marked, hvilket afspejler det forhold, at regulerede markeder og MHF’er begge har til formål at foranstalte organiseret handel, jf. betragtning 7 i præamblen til MiFIR. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 22, i MiFID II. Bestemmelsen har ikke samme ordlyd som definitionen i MiFID II, men der er ingen indholdsmæssig forskel mellem definitionen i nærværende lovforslag og i MiFID II.

Det foreslås i nr. 4 at definere en OHF som et multilateralt system, der ikke er et reguleret marked eller en MHF.

En OHF udgør i forhold til gældende ret en ny kategori af markedsplads. Begrebet OHF indførtes i MiFID II som supplement til de eksisterende typer af markedspladser i erkendelse af, at MiFID I ikke i tilstrækkelig grad regulerede alle handelssystemer. En OHF defineres bredt, således at den omfatter alle typer af organiseret udførelse og formidling af handel, der ikke falder ind under definitionen af et reguleret marked eller en MHF. Faciliteter, hvor der ikke udføres eller formidles nogen reel handel i systemet, er ikke omfattet af definitionen. En OHF er underlagt visse begrænsninger for, hvilke finansielle instrumenter der kan handles med, hvilket fremgår af lovforslagets § 97. Endvidere er en OHF underlagt visse begrænsninger for, hvilke aktiviteter der kan udføres, hvilket fremgår af lovforslagets § 99, stk. 2. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 23, i MiFID II. Bestemmelsen har ikke samme ordlyd som definitionen i MiFID II, men der er ingen indholdsmæssig forskel mellem definitionen i nærværende lovforslag og i MiFID II.

Det foreslås i nr. 5 at definere en markedsplads som et reguleret marked, en MHF eller en OHF. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 24, i MiFID II.

Der er tale om en samlebetegnelse uden selvstændigt indhold. Markedspladserne kan overordnet beskrives som de steder, hvor købere og sælgere på en organiseret måde kan mødes og indgå handler om finansielle instrumenter.

Det foreslås i nr. 6 at definere et SMV-vækstmarked som en MHF, der af Finanstilsynet er registreret som et SMV-vækstmarked i overensstemmelse med kravene i lovforslagets § 110. Et SMV-vækstmarked er et nyt begreb i dansk ret og udgør en underkategori til en MHF. Et SMV-vækstmarked retter sig mod organiseret handel med finansielle instrumenter udstedt af små og mellemstore virksomheder.

Det foreslås i nr. 7 at definere en operatør af et reguleret marked som en fysisk eller juridisk person, der er meddelt tilladelse efter § 59 eller 127, og hvis virksomhed består i at drive et reguleret marked.

Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 18, i MiFID II. Dog foreslås muligheden for, at en operatør af et reguleret marked kan være selve det regulerede marked, ikke gengivet i bestemmelsen. Hermed afspejles det forhold, at man i dansk ret betragter operatøren som ansvarssubjekt i forhold til de rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til drift af et reguleret marked, imens selve driften af det regulerede marked betragtes som en aktivitet.

Det foreslås i nr. 8 at definere en operatør af en MHF som en operatør af et reguleret marked eller fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse efter § 86 i denne lov eller § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og hvis virksomhed består i at drive en MHF.

Det foreslås i nr. 9 at definere en operatør af en OHF som en operatør af et reguleret marked eller fondsmæglerselskab, der driver en OHF.

Det foreslås i nr. 10 at definere en CSD i overensstemmelse med definitionen i artikel 2, stk. 1, nr. 1, i CSDR.

Det foreslås i nr. 11 at definere en CCP i overensstemmelse med definitionen i artikel 2, stk. 1, nr. 1, i EMIR. I EMIR defineres en CCP som en juridisk person, der intervenerer mellem modparterne i en aftale, som handles på et eller flere finansielle markeder, og bliver køber over for enhver sælger og sælger over for enhver køber. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 51, i MiFID II.

Det foreslås i nr. 12 at definere levering af dataindberetningstjenester som drift af en godkendt offentliggørelsesordning (APA), en udbyder af konsolideret løbende handelsinformation (CTP) eller en godkendt indberetningsmekanisme (ARM). De benyttede forkortelser bygger på de engelske betegnelser: approved publication arrangement, consolidated tape provider og approved reporting mechanism. Bestemmelsen gennemfører Bilag I, afsnit D, i MiFID II-direktivet.

Det foreslås i nr. 13 at definere en udbyder af dataindberetningstjenester som en APA, en CTP eller en ARM. APA-virksomhed består i på vegne af fondsmæglerselskaber at offentliggøre efterhandelsdata, dvs. pris, størrelse og tidspunkt for transaktioner, der er foretaget uden om de regulerede markedspladser. CTP-virksomhed består i at indsamle og konsolidere handelsdata fra regulerede markeder, MHF’er, OHF’er og APA’er for på grundlag heraf at offentliggøre konsoliderede data om priser og volumen for hvert enkelt finansielt instrument i kontinuerlig elektronisk live-datastrøm. En ARM er en udbyder af dataindberetningstjenester, hvortil data om alle indgåede transaktioner i instrumenter, der er optaget til handel i EU, skal indberettes. ARM-virksomhed består i at stille de indberettede transaktionsdata til rådighed for nationale kompetente myndigheder og ESMA. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 63, i MiFID II.

Det foreslås i nr. 14 at definere en APA som en person, der har tilladelse til at offentliggøre efterhandelsdata på vegne af fondsmæglerselskaber som led i sin virksomhedsudøvelse. Ved efterhandelsdata forstås størrelse, pris og tidspunkt for en indgået transaktion jf. artikel 20, stk. 1, og artikel 21, stk. 1, i MiFIR. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 52, i MiFID II.

Det foreslås i nr. 15 at definere en CTP som en person, der har tilladelse til at offentliggøre konsoliderede handelsdata som led i sin virksomhedsudøvelse. Handelsdata indsamles fra regulerede markeder, MHF’er, OHF’er og APA’er. I medfør af MiFID II kan der godkendes flere CTP’er, som alle efter forud fastsatte og tilsynsbelagte parametre konkurrerer med hinanden, så der kan leveres gode, konsistente og nøjagtige markedsdata. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 53, i MiFID II.

Det foreslås i nr. 16 at definere en ARM som en person, der har tilladelse til at indberette transaktionsdata til Finanstilsynet og ESMA på vegne af fondsmæglerselskaber. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 54, i MiFID II.

Det foreslås i nr. 17 at definere en systematisk internalisator som et fondsmæglerselskab, som på organiseret, hyppigt og systematisk grundlag og i væsentligt omfang handler for egen regning ved udførelse af kundeordrer uden for en markedsplads uden at drive et multilateralt system, når fondsmæglerselskabet overskrider de af EU-Kommissionen fastsatte grænser for, hvornår handlen er hyppig og væsentlig. Grænserne vil blive fastlagt i en delegeret forordning.

Handel for egen regning skal forstås bredt. Det betyder, at al handel over egne bøger bliver omfattet af begrebet. Handel for egen regning vil blive nærmere uddybet i niveau 3-regulering.

Ved handel på hyppigt og systematisk grundlag forstås, at antallet af OTC-handler i et finansielt instrument, som fondsmæglerselskabet udfører for egen regning ved udførelse af kundeordrer, overskrider den grænse, som EU-Kommissionen fastsætter i medfør af artikel 4, stk. 2, i MiFID II. Kravet om organiseret handel er opfyldt, når kriteriet systematisk er opfyldt.

Kravet om handel i væsentligt omfang er desuden opfyldt, hvis størrelsen af den OTC-handel, som fondsmæglerselskabet udfører inden for et finansielt instrument, i forhold til fondsmæglerselskabets samlede handel inden for det samme finansielle instrument overskrider den grænse, som EU-Kommissionen fastsætter i medfør af artikel 4, stk. 2, i MiFID II, eller hvis størrelsen af den OTC-handel, som fondsmæglerselskabet udfører inden for et finansielt instrument i forhold til den samlede handel inden for EU/EØS-lande m.v. inden for det samme finansielle instrument, overskrider den grænse, som EU-Kommissionen fastsætter i medfør af artikel 4, stk. 2, i MiFID II.

EU-Kommissionen forventes at vedtage delegerede retsakter i medfør af artikel 4, stk. 2, i MiFID II, der nærmere præciserer, hvornår grænsen for, hvornår handel er hyppig og systematisk, er opfyldt, samt hvornår handlen er af væsentligt omfang. De delegerede retsakter forventes at blive fastsat i forordningsform. Den væsentligste forskel mellem en systematisk internalisator og et fondsmæglerselskab, der driver en OHF, består i, at den systematiske internalisator ikke har tilladelse til at sætte forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i forbindelse med hinanden gennem anvendelse af systemer, der funktionelt svarer til de systemer, der anvendes af en markedsplads. Eksempelvis er de handelssystemer, der anvendes på markedspladser, kendetegnet ved en funktionalitet, der giver kunderne adgang til at se hinandens aktiviteter. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 20, i MiFID II.

Det foreslås i nr. 18 at definere algoritmisk handel som handel med finansielle instrumenter foretaget af en computer ud fra forprogrammerede instrukser (såkaldte algoritmer) med begrænset eller ingen menneskelig medvirken ved fastsættelse af forskellige ordreparametre. EU-Kommissionen forventes at vedtage delegerede retsakter i medfør af artikel 4, stk. 2, i MiFID II, der nærmere præciserer, hvornår et system anses for at have ingen eller begrænset menneskelig medvirken. De delegerede retsakter forventes vedtaget som forordninger. Ved ordreparametre forstås eksempelvis opdeling af en stor ordre (parent order) i en række mindre ordrer (child orders), eller beslutning om opdatering af en ordre, der er baseret på markedsudviklingen. Det foreslås, at systemer, der udelukkende anvendes til at sende, behandle eller bekræfte ordrer, ikke skal omfattes af definitionen på algoritmisk handel. Herved afgrænses algoritmisk handel fra handler gennemført via en banks onlinehandelssystem, som ved hjælp af en webbaseret løsning giver bankens kunder mulighed for at foretage handler uden medvirken af bankens personale. Det præciseres tillige, at anvendelse af algoritmer i den efterfølgende behandling af en udført transaktion ikke skal betragtes som algoritmisk handel i lovens forstand. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 39, i MiFID II.

Det foreslås i nr. 19 at definere direkte elektronisk adgang som en ordning, hvor et medlem af et reguleret marked eller en MHF eller en kunde hos en OHF giver en person ret til at anvende medlemmets eller kundens handelskode til at sende ordrer direkte til markedspladsen gennem en direkte markedsadgang eller en sponsoreret adgang.

EU-Kommissionen forventes at vedtage delegerede retsakter i medfør af artikel 4, stk. 2, i MiFID II, der nærmere præciserer, at web-baserede handelsadgange, hvor en bankkundes ordrer sendes til markedspladsen gennem vedkommendes bankforbindelse, ikke skal betragtes som direkte elektronisk adgang, da kriteriet om direkte adgang ikke er opfyldt. De delegerede retsakter forventes vedtaget som forordninger. Ved en direkte markedsadgang (DMA) forstås en ordning om direkte elektronisk adgang, hvor et medlem af et reguleret marked eller en MHF eller en kunde hos en OHF giver en person ret til at anvende medlemmets eller kundens infrastruktur eller stiller en opkobling til afgivelse af ordrer til rådighed for personen. Ved en sponsoreret adgang (SA) forstås enhver anden ordning om direkte elektronisk adgang end DMA-ordninger.

Flere danske banker tilbyder i dag deres private og professionelle kunder netbanksløsninger til handel med finansielle instrumenter. Handlen foregår ved, at kunden sender besked til banken om sit handelsønske, hvorefter ordren bliver tjekket og valideret i bankens systemer, inden den sendes videre ud i markedet. På linje med ESMA’s tekniske anbefalinger til EU-Kommissionen anses sådanne netbanksløsninger ikke for omfattet af definitionen af direkte elektronisk adgang, idet kunden ikke har adgang til at sende ordrer direkte til markedspladsen, og kriteriet om direkte adgang derfor ikke er opfyldt. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 41, i MiFID II.

Der foreslås i nr. 20 en række kendetegn af teknisk natur for algoritmiske højfrekvenshandelsteknikker, der skal medvirke til at adskille algoritmiske højfrekvenshandelsteknikker fra andre algoritmiske handelsteknikker. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 40, i MiFID II.

Det foreslås i nr. 20, litra a, at en algoritmisk højfrekvens-handelsteknik kendetegnes ved en infrastruktur, der forkorter latensperioden, hvormed menes tidsrummet fra en meddelelse, eksempelvis en ordre, udgår fra en handelsplads, og indtil der er sendt en ny meddelelse (opdateret ordre) retur. En sådan infrastruktur skal mindst omfatte samhusning, proximity hosting eller hurtig direkte elektronisk adgang. Ved samhusning (co-location) forstås leje af plads i et lokale i umiddelbar fysisk nærhed af den relevante markedsplads’ matchingmaskine med henblik på opsætning af it-udstyr ejet af fondsmæglerselskabet. Ved proximity hosting forstås leje af plads i et lokale hos en tredjemand, der er beliggende i umiddelbar fysisk nærhed af den relevante markedsplads’ matchingmaskine med henblik på opsætning af it-udstyr ejet af fondsmæglerselskabet. Hurtig direkte elektronisk adgang er ikke defineret nærmere. Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med en præcisering af definitionerne.

Det foreslås i nr. 20, litra b, at en algoritmisk højfrekvens-handelsteknik kendetegnes ved et system, der kan foretage ordrer uden menneskelig medvirken.

Det foreslås i nr. 20, litra c, at en algoritmisk højfrekvens-handelsteknik kendetegnes ved en høj andel af intradagmeddelelser. Disse skal udgøres af ordrer, prisstillelser eller annulleringer. Den nærmere fastsættelse af, hvad der udgør en høj andel af intradagmeddelelser, skal ifølge betragtning 61 i præamblen til MiFID II foretages under hensyn til identiteten af den egentlige ejer bag aktiviteten og observationsperiodens længde.

Der er tale om kumulative betingelser.

Handlen med finansielle instrumenter undergår en stigende digitalisering, hvor det er blevet almindeligt blandt fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter m.v. at benytte sig af infrastrukturer, der kan minimere latensperioden, og systemer, der kan foretage handler uden menneskelig medvirken. Flere af de kendetegn, der er opregnet i litra a-c, vil derfor uden nærmere præcisering hyppigt indgå i andre former for algoritmiske handelsteknikker. EU-Kommissionen forventes at vedtage delegerede retsakter i medfør af artikel 4, stk. 2, i MiFID II, der nærmere præciserer, hvornår en algoritmisk handelsteknik falder ind under definitionen af algoritmiske højfrekvenshandelsteknikker. Den delegerede retsakt vil danne grundlag for praksis for vurderingen af, om en algoritmisk handelsteknik skal anses som en algoritmisk højfrekvenshandelsteknik. Den delegerede retsakt forventes vedtaget som forordninger.

Det foreslås i nr. 21 at definere, hvad der forstås ved udbud til offentligheden. Udbyder skal foretage sig noget aktivt, førend der er tale om en henvendelse til offentligheden. Der er ikke tale om et udbud til offentligheden, hvis en investor retter henvendelse til udbyderen, og udbyderen forinden ikke har foretaget sig noget for at vække investorens interesse.

Hvis der er et led mellem udbyderen og investorerne, som f.eks. en finansiel virksomhed, kan det også være et udbud til offentligheden. Det afgørende er, om oplysninger om udbudsbetingelserne og de udbudte omsættelige værdipapirer og andele er blevet gjort tilgængelige for offentligheden, så en investor kan træffe beslutning om tegning eller køb af de pågældende omsættelige værdipapirer eller andele. Sådanne oplysninger kan bl.a. omfatte de omsættelige værdipapirers eller andeles kendetegn og rettigheder og udbudsprisen samt oplysninger om, hvor der kan tegnes, og hvordan tegningen vil foregå. Offentliggjorte oplysninger som påkrævet efter §§ 156-158 i selskabsloven i forbindelse med kapitalforhøjelser udgør ikke i sig selv et udbud i medfør af nærværende bestemmelse.

I vurderingen af, om der foreligger et offentligt udbud, gør det ikke nogen forskel, i hvilken distributionsform oplysningerne bliver gjort offentligt tilgængelige. Hvis oplysninger om et udbud offentliggøres på en hjemmeside, vil det som udgangspunkt altid være et udbud til offentligheden. Det vil være en konkret vurdering, hvem oplysninger om et udbud på en hjemmeside er rettet til. Det betyder, at en udbyder skal være opmærksom på, om oplysningerne om udbuddet på en hjemmeside medfører, at der er et udbud i eksempelvis kun Danmark, eller om udbuddet også omfatter andre EU/EØS-lande m.v. Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 1, litra d, i prospektdirektivet.

Det foreslås i nr. 22 at definere, hvad der forstås ved gældsbeviser i denne lov, herunder i kapitel 6. Gældsbeviser forstås som en delmængde af obligationer eller andre gældsinstrumenter som disse er defineret i lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 1, litra b. Den foreslåede bestemmelse gennemfører definitionen på gældsbeviser i artikel 2, stk. 1, litra b, i gennemsigtighedsdirektivet, hvorefter gældsbeviser skal forstås som obligationer eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter, bortset fra værdipapirer, som, hvis de konverteres, eller de dertil knyttede rettigheder udøves, giver ret til at erhverve aktier eller omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med aktier. Med den foreslåede definition afgrænses gældsbeviser til alene at vedrøre rene gældsbeviser såsom virksomhedsobligationer eller realkreditobligationer. Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 1, litra a, i gennemsigtighedsdirektivet.

Værdipapirer, som, hvis de konverteres, eller de dertil knyttede rettigheder udøves, giver ret til at erhverve aktier eller omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med aktier, kan imidlertid i andre dele af loven være omfattet af lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 1, litra b, om gældsinstrumenter. Det er derfor valgt at indsætte denne del af undtagelsen i lovteksten. Undtagelsen omfatter eksempelvis konvertible obligationer, hvor indehaveren har en ret, men ikke en pligt til at konvertere obligationen til aktier på et nærmere fastsat tidspunkt. Undtagelsen omfatter endvidere udstedelse af gældsbreve med hjemmel i § 128 a i lov om finansiel virksomhed, hvor disse gældsbreve indeholder vilkår om konvertering til aktiekapital.

Det foreslås i nr. 23 at definere derivater i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, nr. 29, i MiFIR. Her defineres derivater som de finansielle instrumenter, der er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44, litra c, i MiFID II, og som er omhandlet i direktivets bilag I, afsnit C, nr. 4-10. Artikel 4, stk. 1, nr. 44, litra c, og bilag I, afsnit C, nr. 4-10, i MiFID II er gennemført i lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 1, litra c, og nr. 4-10. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 49, i MiFID II.

Det foreslås i nr. 24 at definere råvarederivater i overensstemmelse med den definition, der følger af artikel 2, stk. 1, nr. 30, i MiFIR. Et råvarederivat er i artikel 2, stk. 1, nr. 30, i MiFIR defineret som de finansielle instrumenter, der er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44, litra c, i MiFID II vedrørende en råvare eller et underliggende instrument som nævnt i afsnit C, nr. 10, i bilag I eller i nr. 5, 6, 7 og 10 i afsnit C i bilag I dertil. Denne definition svarer i hovedtræk til den gængse definition af et råvarederivat som et finansielt instrument, hvis værdi afhænger af prisudviklingen på en eller flere underliggende råvarer.

Den underliggende råvare, der ikke i sig selv er et finansielt instrument, kan bestå af en enkelt råvare som eksempelvis majs, hvede, kvæg, kakao, råolie, jernmalm, gas og forskellige metaller, eller den kan være et indeks, der dækker flere råvarer såsom Goldman Sachs Commodity Index (S&P GSCI), der dækker 24 forskellige råvarer, hvoraf fødevarer udgør 12,5 pct. Som et eksempel på et råvarederivat kan nævnes en hvedefuture, som er en aftale om køb eller salg af en given mængde hvede til en forud fastsat kurs på et fremtidigt tidspunkt. Omvendt er et inflationsderivat ikke et råvarederivat og er derfor ikke omfattet af bestemmelserne herom. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 50, i MiFID II.

Det foreslås i nr. 25, at i dette lovforslag forstås ved clearing opgørelse af forpligtelser og rettigheder ved en aftalt udveksling af ydelser, hvad enten dette sker i forbindelse med multilateral netting, jf. nr. 29, eller for hver transaktion for sig.

Beregningen af parternes forpligtelser over for hinanden kan ske såvel på brutto- som på nettobasis. Clearing på bruttobasis finder f.eks. sted i betalingssystemet Kronos, der drives af Danmarks Nationalbank, og i det UK-baserede betalingssystem CHAPS, I begge systemer gennemføres der realtidsafvikling på baggrund af opgørelserne på bruttobasis. Ved et system, hvor opgørelsen sker på nettobasis, samles opgørelserne i et antal blokke over et døgn med henblik på afvikling.

Det foreslås i nr. 26, at i dette lovforslag forstås ved afvikling udveksling af ydelser til opfyldelse af parternes forpligtelser.

Afvikling omfatter selve udvekslingen af ydelser, ofte finansielle instrumenter mod penge, som det f.eks. finder sted i en CSD.

Det foreslås i nr. 27, at i dette lovforslag forstås ved en deltager en part som defineret i artikel 2, litra f, i finalitydirektivet, hvorefter en deltager kan være et kreditinstitut, et investeringsselskab, en CCP, et afregningsfirma, et clearinginstitut eller en systemoperatør.

Det foreslås i nr. 28, at i dette lovforslag forstås ved en indirekte deltager et institut, en CCP, et afregningsfirma, et clearinginstitut eller en systemoperatør, som har indgået en aftale med en deltager i et system, jf. nr. 27, der udfører overførselsordrer, hvorved den indirekte deltager bliver i stand til at sende overførelsesordrer gennem systemet, forudsat at den indirekte deltager er kendt af systemoperatøren.

Det foreslås i nr. 29, at i dette lovforslag forstås ved netting omregning til en nettofordring eller en nettoforpligtelse af fordringer og forpligtelser, der følger af overførselsordrer, som en eller flere deltagere udsteder til eller modtager fra en eller flere andre deltagere med det resultat, at der kun kan gøres en nettofordring eller nettoforpligtelse gældende.

Netting er reguleret i lovforslagets kapitel 31, og er en af kernebestemmelserne i forbindelse med gennemførelsen af finalitydirektivet, hvor netting er defineret i artikel 2, litra k. Der er tale om den multilaterale netting, som finder sted i værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer, og som følger af overførselsordrer, jf. lovforslagets § 3, nr. 30, der udstedes til eller modtages fra en eller flere deltagere til en eller flere deltagere.

Forskellen mellem clearing i henhold til lovforslagets § 3, nr. 25, og netting i henhold til lovforslagets § 3, nr. 29, er, at der ved clearing er tale om en beregning af parternes forpligtelser og fordringer over for hinanden, hvilket kan ske på såvel netto- som bruttobasis, hvorimod der ved netting er tale om, at der efter beregning af parternes forpligtelser og rettigheder over for hinanden opgøres en enkelt nettoforpligtelse eller nettofordring, som er juridisk bindende. I den danske CSD, VP Securities, er det f.eks. muligt at afvikle værdipapirer både i realtid, dvs. på bruttobasis, og i nettoblokke, hvor der er tale om multilateral netting.

Det foreslås i nr. 30 at definere, hvad der forstås ved en overførselsordre.

Det foreslås i nr. 30, litra a, at i dette lovforslag forstås ved en overførselsordre en instruks fra en deltager i et værdipapirafviklingssystem eller et registreret betalingssystem om at stille et pengebeløb til rådighed for en modtager ved en postering på et kreditinstituts, en centralbanks eller et afregningsfirmas konto.

Det foreslås i nr. 30, litra b, at i dette lovforslag forstås ved en overførselsordre en instruks, som indebærer overtagelse eller indfrielse af en betalingsforpligtelse som defineret i systemets regler.

Det foreslås i nr. 30, litra c, at i dette lovforslag forstås ved en overførselsordre en instruks fra en deltager i et værdipapirafviklingssystem eller et registreret betalingssystem om at overføre ejendomsretten eller andre rettigheder til et eller flere værdipapirer ved notering i et register eller på anden vis.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, litra i, i finalitydirektivet.

Det foreslås i nr. 31, at i dette lovforslag forstås ved et værdipapirafviklingssystem et system, der drives af en CSD eller en CCP, hvor der regelmæssigt på deltagernes vegne gennemføres clearing og afvikling af deltagernes ydelser eller clearing og afvikling af transaktioner med værdipapirer.

Artikel 2, litra a, i finalitydirektivet definerer et system, og denne definition omfatter også et betalingssystem. Et betalingssystem er defineret i nr. 32.

Et værdipapirafviklingssystem har ikke tidligere været defineret i lov om værdipapirhandel m.v., men i forbindelse med gennemførelsen af finalitydirektivet i denne lov er det vurderet hensigtsmæssigt at medtage en definition på baggrund af udviklingen i EU-lovgivningen, siden direktivet blev gennemført i 2000.

EMIR regulerer den clearing, der finder sted via en CCP, og en CCP vil være at betragte som en operatør af et system i finalitydirektivets forstand. CSDR definerer en CSD’s kerneaktivitet som driften af et værdipapirafviklingssystem, mens et værdipapirafviklingssystem defineres ved en henvisning til finalitydirektivets definition med undtagelse af sådanne, der opereres af en CCP, og hvis aktivitet består i at udføre overførselsordrer. Idet CSDR definerer et system med henvisning til finalitydirektivets definition gennemføres direktivets artikel 2, litra a. Definitionen omfatter også et system, der drives af en CCP.

Det foreslås i nr. 32, at i dette lovforslag forstås ved et registreret betalingssystem et betalingssystem registreret i henhold til lovforslagets § 177 eller et betalingssystem drevet af Danmarks Nationalbank.

Registrering af et betalingssystem indebærer bl.a., at aftaler, der er indgået mellem deltagere og det pågældende betalingssystem, kan med virkning over for boet og kreditorerne tillige indeholde en bestemmelse om netting og om, hvorvidt indgåede overførselsordrer skal nettes, cleares og afvikles eller føres tilbage, hvis en af parterne erklæres konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling, og under forudsætning af at overførselsordrerne er indgået i betalingssystemet inden konkursdekretets afsigelse eller rekonstruktionsbehandlingens indledning jf. lovforslagets § 163, stk. 1.

Endvidere indebærer registrering, at dispositioner, hvorved der stilles sikkerhed over for det pågældende betalingssystem eller deltagere i dette system, ikke kan omstødes efter § 70, stk. 1, eller § 72, stk. 2, i konkursloven, jf. lovforslagets § 167. Endelig indebærer registrering, at der kan ske straksrealisation efter § 168 i det pågældende betalingssystem, hvis den sikkerhed, der er stillet i henhold til § 167, består af finansielle instrumenter eller et kontoindestående.

Det foreslås i nr. 33, at i dette lovforslag forstås ved et inter-operabelt system to eller flere værdipapirafviklingssystemer eller betalingssystemer, hvis operatører har indgået en indbyrdes aftale om, at transaktioner cleares, cleares og afvikles eller afvikles på tværs af systemerne. Hvor det er relevant, omfatter 1. pkt. også operatøren af et interoperabelt system.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, litra o, i finalitydirektivet.

Det er hensigten med definitionen at sikre en præcisering af, at interoperable systemer og dermed deltagere heri er omfattet af de enkelte bestemmelser om endelighed i afviklingen m.v. i lovforslagets kapitel 31 om netting i værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer.

Det foreslås i nr. 34, at i dette lovforslag forstås ved et fondsaktiv et dematerialiseret omsætteligt værdipapir, der er registreret i en CSD.

Et fondsaktiv anses som registreret i en CSD, både når den pågældende CSD opererer som issuer-CSD og forestår den første registrering af et fondsaktiv, og når CSD’en agerer som investor-CSD og foretager en teknisk registrering i sine systemer af et papir, der er udstedt af en anden CSD.

Det foreslås i nr. 35, at i dette lovforslag forstås ved et kontoførende institut en finansiel virksomhed eller en forvalter af alternative investeringsfonde, der har indgået en aftale om tilslutning til en CSD med henblik på registrering af rettigheder over fondsaktiver.

Til § 4

Den foreslåede bestemmelse er en nyaffattelse af § 2 i lov om værdipapirhandel m.v.

Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 15, jf. bilag I, afsnit C, i MiFID II. Den foreslåede bestemmelse har til formål at afgrænse, hvilke finansielle instrumenter der er omfattet af bestemmelserne i dette lovforslag.

Under samlebegrebet værdipapirer opregner den gældende lov om værdipapirhandel m.v. de finansielle instrumenter, der er omfattet af lovens regler. Herved adskiller terminologien anvendt i den gældende lov om værdipapirhandel m.v. sig fra den danske sprogudgave af MiFID II og MiFIR, der anvender udtrykket finansielle instrumenter. MiFIR og eventuelle supplerende retsakter til MiFID II og MiFIR, der udstedes i form af forordninger, vil være direkte gældende i national ret. Under hensyn hertil er det fundet hensigtsmæssigt at ensrette sprogbrugen i den foreslåede lov med den danske sprogudgave af MiFID II, så de finansielle instrumenter, der er omfattet af denne lovs regler, samles under begrebet finansielle instrumenter. En tilsvarende sproglig ændring vil blive foretaget i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, hvor betegnelsen finansielle instrumenter vil erstatte betegnelsen instrumenter.

Bestemmelsen sondrer mellem instrumenter, der ifølge forslagets stk. 1 er direkte omfattet af begrebet finansielle instrumenter, og instrumenter, der ikke er omfattet af begrebet finansielle instrumenter, men som Finanstilsynet i medfør af forslagets stk. 2 beslutter skal være omfattet af alle eller dele af den foreslåede lovs regler om finansielle instrumenter.

Det foreslås i stk. 1 at opregne de instrumenter, der er direkte omfattet af begrebet finansielle instrumenter. Fælles for disse instrumenter er, at de alle indgår på listen over finansielle instrumenter i bilag I, afsnit C, i MiFID II. Som følge af ønsket om at ensrette listen over finansielle instrumenter i dette lovforslag med listen over finansielle instrumenter i bilag I, afsnit C, i MiFID II henregnes omsættelige pantebreve ikke til listen af finansielle instrumenter. Omsættelige pantebreve reguleres i dag i væsentligt omfang af lov om ejendomskreditselskaber, hvorfor der ikke anses for at være behov for at lade dem omfatte af bestemmelserne i dette lovforslag om finansielle instrumenter.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at omsættelige værdipapirer skal henregnes til listen over finansielle instrumenter, idet det med affattelsen præciseres, at der er tale om finansielle instrumenter, der kan omsættes på kapitalmarkedet. Definitionen omfatter aktier, obligationer og andre omsættelige instrumenter. Definitionen har betydning for, hvilke instrumenter der omfattes af kravet om omsættelighed i forbindelse med optagelse til handel på et reguleret marked. Betalingsinstrumenter er ikke omfattet af begrebet omsættelige værdipapirer. Ved et betalingsinstrument forstås et instrument, der anvendes som betalingsmiddel i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, litra a, at listen over finansielle instrumenter omfatter aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt depotbeviser vedrørende aktier. Herved videreføres Finanstilsynets hidtidige praksis, hvorefter andele i kommanditselskaber og interessentskaber vil være omfattet af begrebet omsættelige værdipapirer. Det forudsætter, at udstedelsen af instrumenterne primært har et finansielt sigte, at instrumenterne er omsættelige, og at de handles på kapitalmarkedet. Vurderingen af, om disse betingelser er opfyldt, vil bero på en konkret vurdering. Som udgangspunkt anses kommanditanparter og interessentskabs-andele i selskaber med mere end 10 deltagere for at være omfattet af begrebet omsættelige værdipapirer, idet der er tale om standardiserede instrumenter, der efterfølgende kan omsættes på kapitalmarkedet.

Anparter i danske anpartsselskaber opfylder ikke betingelserne for at være et omsætteligt værdipapir i MiFID II’s forstand, jf. endvidere forbud mod offentligt udbud af anparter i § 1, stk. 3, i selskabsloven.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, litra b, at listen over finansielle instrumenter omfatter obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder depotbeviser vedrørende sådanne værdipapirer. Ved et depotbevis forstås et værdipapir, der kan omsættes på kapitalmarkedet, og som repræsenterer en ejendomsret til værdipapirer udstedt af en ikke-hjemmehørende udsteder, samtidig med at de kan blive optaget til handel på et reguleret marked og handles uafhængigt af værdipapirerne udstedt af den ikke-hjemmehørende udsteder. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 15, jf. bilag I, afsnit C, nr. 1, i MiFID II. For så vidt angår definitionen af depotbeviser gennemfører bestemmelsen artikel 4, stk. 1, nr. 45, i MiFID II.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra c, omfatter andre værdipapirer end de i litra a og b opregnede. Andre værdipapirer omfatter derivater, hvormed værdipapirer kan erhverves eller sælges, eller som afregnes kontant med et beløb, hvis størrelse fastsættes med reference i omsættelige værdipapirer, valutaer, rentesatser eller afkast, råvareindeks eller andre indeks. Andre værdipapirer dækker eksempelvis også over optioner, tegningsretter og differencekontrakter. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 15, jf. bilag I, afsnit C, nr. 1, nr. 1, i MiFID II. For så vidt angår udtrykket andre værdipapirer gennemfører bestemmelsen artikel 4, stk. 1, nr. 44, litra c, i MiFID II.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at pengemarkedsinstrumenter er omfattet af listen over finansielle instrumenter. Ved pengemarkedsinstrumenter forstås i overensstemmelse med gældende ret de kategorier af instrumenter, der normalt omsættes på pengemarkedet, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers (virksomhedscertifikater). Et commercial paper er kortløbende finansielle instrumenter med en løbetid mindre end 1 år, der typisk udstedes af kreditværdige banker eller selskaber. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 15, jf. bilag I, afsnit C, nr. 2, i MiFID II. For så vidt angår definitionen af pengemarkedsinstrumenter gennemfører bestemmelsen artikel 4, stk. 1, nr. 17, i MiFID II. EU-Kommissionen forventes at vedtage delegerede retsakter i medfør af artikel 4, stk. 2, i MiFID II, der nærmere præciserer, hvilke karakteristika andre instrumenter skal have for at blive anset for pengemarkedsinstrumenter. De delegerede retsakter forventes vedtaget som forordninger.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at andele i kollektive investeringsordninger er omfattet af listen over finansielle instrumenter. Bestemmelsen omfatter kollektive investeringsordninger omfattet af regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF), og regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

I forbindelse med gennemførelse af FAIF i dansk ret tilkendegav Kommissionen, at hvor der var omtalt andele i kollektive investeringsordninger i ældre retsakter omfattede dette også fremover andele i de selskaber, der var omfattet af FAIF-reglerne. Dette er baggrunden for, at begge de virksomhedstyper, som ovennævnte direktiver regulerer, er omfattet af de finansielle instrumenter nævnt i nr. 3.

FAIF er gennemført i dansk ret i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Andele i danske alternative investeringsfonde er således omfattet. Alternative investeringsfonde kan f.eks. være private equity fonde, ejendomsfonde eller kapitalfonde, ligesom også kapitalforeninger er alternative investeringsfonde. Da der også kan være tale om andele i alternative investeringsfonde, der har registreret hjemsted i andre EU/EØS-lande m.v., henvises der til bestemmelser, der gennemfører FAIF, og ikke alene de danske regler.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) er gennemført i dansk ret i lov om investeringsforeninger m.v. Andele i danske UCITS, det vil sige investeringsforeninger, selskaber for investering med kapital, der er variabel (SIKAV’er) og værdipapirfonde, jf. § 1, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., er således omfattet af bestemmelsen. Da der også kan være tale om andele i UCITS fra andre EU/EØS-lande m.v., henvises der til bestemmelser, der gennemfører direktivet, og ikke alene de danske regler.

Bestemmelsen omfatter også andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i tredjelande og udenlandske investeringsinstitutter i det omfang, disse er omfattet af reglerne i henholdsvis FAIF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at alle derivater, hvis værdi afhænger af udviklingen i et omsætteligt værdipapir, valutaudviklingen, renteudviklingen, udviklingen i afkast, emissionskvoter, andre derivater, finansielle indekser eller finansielle mål, er omfattet af listen over finansielle instrumenter. Det gælder, uanset om derivatet kan afvikles fysisk eller afregnes kontant. Begrebet derivat kommer af det engelske derivative (afledte) og er udtryk for, at det pågældende instruments værdi afhænger af udviklingen på et andet aktiv eksempelvis et andet finansielt aktiv eller en råvare. Optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) er eksempler på derivater. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 15, jf. bilag I, afsnit C, nr. 4, i MiFID II.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at derivater, hvis værdi afhænger af udviklingen på en råvare, er omfattet af definitionen af finansielle instrumenter, hvis derivatet skal eller kan afregnes kontant (differenceafregnes) Et råvarederivat anses for at kunne afregnes kontant, hvis der kan ske kontantafregning på andet grundlag end misligholdelse eller andet, der fører til kontraktens ophævelse.

Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 15, jf. bilag I, afsnit C, nr. 5, i MiFID II.

Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at derivater, der kan afregnes fysisk, og hvis værdi afhænger af udviklingen på en råvare, er omfattet af definitionen af finansielle instrumenter, hvis de handles på et reguleret marked, en MHF eller en OHF. Engrosenergiprodukter, som handles på en OHF, og som kun kan afvikles fysisk, er dog ikke omfattet af bestemmelsen.

Ved engrosenergiprodukter forstås engrosenergiprodukter som defineret i artikel 2, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. Engrosenergiprodukter omfatter blandt andet visse derivater vedrørende naturgas og elektricititet, der handles på en OHF og skal afvikles fysisk.

Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 15, jf. bilag I, afsnit C, nr. 6, i MiFID II. EU-Kommissionen forventes at vedtage delegerede retsakter i medfør af artikel 4, stk. 2, i MiFID II, der nærmere præciserer de betingelser, der skal være opfyldt, før et derivat kan anses for at skulle afvikles fysisk. De delegerede retsakter forventes vedtaget som forordninger.

Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at derivater, der kan afvikles fysisk, hvis værdi afhænger af udviklingen på en råvare, og som ikke er omfattet af dette forslags nr. 6, er omfattet af definitionen af finansielle instrumenter, hvis derivatet ikke har noget kommercielt formål og har samme karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter. EU-Kommissionen forventes at vedtage delegerede retsakter i medfør af artikel 4, stk. 2, i MiFID II, der nærmere præciserer de betingelser, der skal være opfyldt, før et derivat kan anses for at have et kommercielt formål, og de betingelser, der skal være opfyldt, før et derivat kan anses for at have samme karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter. De delegerede retsakter forventes vedtaget som forordninger.

I overensstemmelse med gældende ret er spotkontrakter ikke omfattet af definitionen. EU-Kommissionen forventes at vedtage delegerede retsakter i medfør af artikel 4, stk. 2, i MiFID II, der nærmere præciserer, hvornår en kontrakt skal betragtes som en spotkontrakt. De delegerede retsakter forventes vedtaget som forordninger.

Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 15, jf. bilag I, afsnit C, nr. 7, i MiFID II.

Det foreslås i stk. 1, nr. 8 og 9, at kreditderivater, hvorved forstås derivater, hvis værdi afhænger af en given kreditbegivenhed, eksempelvis credit default swaps og finansielle differencekontrakter, skal henregnes til listen over finansielle instrumenter. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 15, jf. bilag I, afsnit C, nr. 8 og 9, i MiFID II.

Det foreslås i stk. 1, nr. 10, at derivater, hvis værdi afhænger af udviklingen i klimatiske variabler, fragtrater, inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistikker, skal henregnes til listen over finansielle instrumenter. Andre derivater, der kan afregnes kontant, hvis en af parterne af anden grund end misligholdelse eller anden årsag til opsigelse ønsker det, hvis værdi afhænger af aktiver, rettigheder, forpligtelser, indekser og mål, som ikke på anden vis er omhandlet i stk. 1, men som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, er også omfattet af listen over finansielle instrumenter. Vurderingen af, om disse derivater deler karakteristika med andre afledte finansielle instrumenter, sker under hensyn til, om derivaterne handles på et reguleret marked, en MHF eller en OHF. Bestemmelsen, der har karakter af en opsamlingsbestemmelse, gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 15, jf. bilag I, afsnit C, nr. 10, i MiFID II. EU-Kommissionen forventes at vedtage delegerede retsakter i medfør af artikel 4, stk. 2, i MiFID II, der nærmere præciserer, hvornår et derivat, hvis værdi afhænger af udviklingen i klimatiske variabler, fragtrater, inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistikker, skal anses for at have samme karakteristika som andre derivater. De delegerede retsakter forventes vedtaget som forordninger.

Det foreslås i stk. 1, nr. 11, at emissionskvoter bestående af enhver enhed anerkendt som overensstemmende med kravene i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet er omfattet af listen over finansielle instrumenter.

Klassificering af emissionskvoter som finansielle instrumenter sker ifølge betragtning 11 i præamblen til MiFID II med henblik på at sikre en velfungerende handel med emissionskvoter gennem et øget tilsyn. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 15, jf. bilag I, afsnit C, nr. 11, i MiFID II.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at instrumenter, som ikke er omfattet af forslagets stk. 1, skal omfattes af alle eller dele af denne lovs bestemmelser om finansielle instrumenter. Ved ikke at kræve, at de pågældende instrumenter nødvendigvis skal omfattes af alle dette lovforslags bestemmelser, kan udnyttelse af hjemlen målrettes til konkrete behov. Formålet med bemyndigelsen er, at man på en smidig måde kan tage højde for udviklingen på kapitalmarkederne.

Den tilsvarende bemyndigelse i den gældende lovs § 2, stk. 2, er i dag anvendt til udstedelse af bekendtgørelse nr. 33 af 22. januar 2015 om instrumenter omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. I bekendtgørelsen gives andele i kapitalforeninger, hvor der efter foreningens vedtægter kun er mulighed for deltagelse af én investor, mulighed for at få andelene registreret i en CSD. Andele i disse foreninger vil ikke kunne registreres efter lovens generelle regler, da andele i foreninger, hvor der kun er mulighed for deltagelse af én investor, ikke er et værdipapir efter § 2, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Denne bekendtgørelse vil blive videreført.

Til § 5

Den foreslåede bestemmelse viderefører § 58 a, stk. 1, 2. pkt., § 58 e, stk. 2-4, § 58 f, stk. 2 og 5, og § 58 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. om de definitioner, der er nødvendige for bestemmelserne i lovforslagets kapitel 36 om finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning.

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 2 i collateraldirektivet.

Det foreslås i nr. 1, at ved aftale om finansiel sikkerhedsstillelse forstås en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret eller i form af pantsætning.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 1, litra a, i collateraldirektivet.

Ved en aftale om sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret overdrager sikkerhedsstiller ejendomsretten til den finansielle sikkerhed til sikkerhedshaver med det formål at sikre eller dække indfrielsen af sine forpligtelser i henhold til aftalen. Bestemmelsen sikrer bl.a., at der inden for Den Europæiske Union opnås ensartede regler for de såkaldte repo-forretninger, der er en aftale om den ene parts salg af værdipapirer med samtidig indgåelse af en aftale om tilbagekøb på et aftalt fremtidigt tidspunkt til en fast aftalt pris. Indtil gennemførelsen af collateraldirektivet i 2003 var der ikke ensartede regler i medlemslandene for, om repo-forretninger skulle betragtes som pantsætning eller anses for overdragelse af ejendomsret til de underliggende værdipapirer. Derfor var der heller ikke klare regler for, hvilken sikringsakt sikkerhedshaver skal iagttage for at sikre sig mod sikkerhedsstillers kreditorer.

Bestemmelsen omfatter aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, uanset om disse er dækket af en rammeaftale (master agreement), ”almindelige betingelser” eller anden sikkerhedsaftale, jf. artikel 2, stk. 1, litra a, i collateraldirektivet.

Det foreslås i nr. 2, at finansielle forpligtelser omfatter forpligtelser, der giver sikkerhedshaver ret til kontant afregning eller levering af finansielle instrumenter samt fordringer hidrørende fra aftaler om energiprodukter. Er begge parter i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse omfattet af § 196, stk. 1, nr. 6, anses for finansielle forpligtelser alene fordringer hidrørende fra handel med valuta og finansielle instrumenter, handel på råvarebørser, aftaler om energiprodukter samt indlån og udlån. Er kun den ene eller ingen af parterne i en aftale om slutafregning efter §§ 206-208 omfattet af § 196, anses for finansielle forpligtelser alene fordringer hidrørende fra handel med valuta og finansielle instrumenter.

Fordringer hidrørende fra aftaler om energiprodukter er defineret i lovforslagets § 5, nr. 3.

Det følger af artikel 2, stk. 1, litra f, i collateraldirektivet, at finansielle forpligtelser kan bestå af eller omfatte eksisterende eller fremtidige faktiske, betingede eller potentielle forpligtelser. Finansielle forpligtelser kan også følge af en rammeaftale eller lignende aftale, som f.eks. finder anvendelse på de finansielle markeder og energimarkederne.

Det foreslås i nr. 3, at fordringer hidrørende fra aftaler om energiprodukter forstås som fordringer hidrørende fra følgende kontrakter og derivater, herunder rammeaftaler og slutafregningsaftaler, uanset hvor og hvordan de handles, og uanset om kontant afregning alene kan ske som følge af misligholdelse eller anden ophørsgrund: Kontrakter om levering af eller derivater vedrørende naturgas, elektricitet, kul, olie eller biobrændsel eller transport heraf samt CO2-kvoter og certifikater for energi baseret på vedvarende energi (VE-beviser).

Det foreslås i nr. 4, at gældsfordringer forstås som et kreditinstituts krav på penge på grundlag af en kreditaftale. Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 1, litra o, i collateraldirektivet.

Det foreslås i nr. 5, litra a, at ved tilsvarende sikkerhed forstås et beløb af samme størrelse og i samme eller anden valuta som den oprindeligt stillede sikkerhed, hvis denne er stillet i form af penge, der er krediteret en konto.

Det foreslås i nr. 5, litra b, at ved tilsvarende sikkerhed forstås finansielle instrumenter, der er identiske eller sammenlignelige med den oprindeligt stillede sikkerhed, hvis den oprindelige sikkerhed er stillet i form af finansielle instrumenter.

Det kan i aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse aftales, at en pligt til at tilbagelevere en tilsvarende sikkerhed kan opfyldes ved at tilbagelevere sikkerheder af samme værdi som den oprindeligt stillede sikkerhed, men som ikke nødvendigvis er af samme type som de oprindeligt stillede sikkerheder.

Aftalen kan indeholde begrænsninger i, hvilke typer sikkerheder sikkerhedshaver kan vælge at tilbagelevere. Eksempelvis kan det være bestemt, at der skal være tale om aktier, der indgår i et bestemt aktieindeks. Selvom der efter den oprindelige aftale er pligt til at tilbagelevere sikkerheder af samme type, kan parterne efterfølgende aftale, at der skal ske levering af sikkerheder af en anden type, blot værdien af disse svarer til værdien af de oprindeligt stillede sikkerheder.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 1, litra i, i collateraldirektivet.

Det foreslås i nr. 6, at ved fyldestgørelsesgrund forstås misligholdelse eller en anden mellem parterne aftalt begivenhed, hvis indtræden medfører, at sikkerhedshaveren har ret til at realisere eller tilegne sig en finansiel sikkerhed, eller at slutafregning kan finde sted.

Det foreslås i nr. 7, at ved insolvensbehandling forstås konkurs, rekonstruktionsbehandling, insolvent dødsboskifte, gældssanering samt andre danske og udenlandske former for likvidation og saneringsforanstaltninger begrundet i skyldnerens insolvens. Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 1, litra j, i collateraldirektivet.

Til § 6

Investeringsforvaltningsselskaber med tilladelse i medfør af § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, er omfattet af værdipapirhandlerbegrebet og dermed en del af de bestemmelser i lov om værdipapirhandel m.v., der finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Med lovforslagets § 2 indskrænkes anvendelsesområdet for lovforslagets bestemmelser for fondsmæglerselskaber til kun at omfatte hjemmehørende pengeinstitutter og realkreditinstitutter, samt visse kreditinstitutter og investeringsselskaber hjemmehørende i andre lande. Hjemmehørende investeringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber, der har opnået tilladelse i et andet EU/EØS-land m.v., er ikke omfattet af lovforslagets § 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 er ny og sikrer, at hjemmehørende investeringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber, der har opnået tilladelse i et andet EU/EØS-land m.v., fortsat er omfattet af de relevante dele af lovforslaget, herunder bestemmelser, der giver mulighed for adgang til at cleare og afvikle transaktioner på egne og kunders vegne og adgang til at blive kontoførende institut.

Det foreslås i stk. 1 at angive de virksomhedstyper, der er omfattet af begrebet investeringsforvaltningsselskab. Listen er udtømmende.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at ved investeringsforvaltningsselskab forstås i dette lovforslag, jf. dog stk. 2, investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udøve aktiviteter i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at ved investeringsforvaltningsselskab forstås i dette lovforslag, jf. dog stk. 2, investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udøve aktiviteter i henhold til bilag 1, nr. 3, litra b, nr. ii, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. § 11, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at ved investeringsforvaltningsselskab forstås i dette lovforslag, jf. dog stk. 2, administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet EU/EØS-land m.v., hvis selskabet lovligt udøver aktiviteter i henhold til regler, der gennemfører artikel 6, stk. 3, litra b, nr. ii, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i stk. 2, at ved investeringsforvaltningsselskab omfattet af lovforslagets kapitel 36 forstås investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse i henhold til § 10 i lov om finansiel virksomhed samt administrationsselskaber godkendt i henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer.

Derved udvides anvendelsesområdet for lovforslagets kapitel 36 til at omfatte investeringsforvaltningsselskaber, der ikke er omfattet af definitionen i § 5, stk. 1, hvilket alene gælder i relation til kapitel 36, hvor § 196 fastsætter, hvilke enheder der kan være part i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse. Kapitel 36 gennemfører collateraldirektivet, som i artikel 1, stk. 2, litra c, nr. vi, omfatter alle investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse i henhold til § 10 i lov om finansiel virksomhed, og ikke kun investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udøve aktiviteter i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, og som i øvrigt er omfattet af denne lov.

Til § 7

Den foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen definerer, hvad der forstås ved forvaltere af alternative investeringsfonde.

Forvaltere af alternative investeringsfonde er ikke omfattet af værdipapirhandlerbegrebet i gældende ret, og dermed ikke omfattet af de bestemmelser i den gældende lov om værdipapirhandel m.v. Med lovforslaget foreslås det at give forvaltere af alternative investeringsfonde med investeringsforvaltningsselskaber mulighed for bl.a. at cleare og afvikle transaktioner på egne og kunders vegne og blive kontoførende institut. Herved sidestilles forvaltere af alternative investeringsfonde med investeringsforvaltningsselskaber.

Bestemmelsen angive de virksomhedstyper, der er omfattet af begrebet forvaltere af alternative investeringsfonde. Listen er udtømmende.

Det foreslås i nr. 1, at ved forvaltere af alternative investeringsfonde forstås i dette lovforslag forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve aktiviteter i henhold til bilag 1, nr. 3, litra b, nr. ii, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. § 11, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Det foreslås i nr. 2, at ved forvaltere af alternative investeringsfonde forstås i dette lovforslag forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve aktiviteter i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i nr. 3, at ved forvaltere af alternative investeringsfonde forstås i dette lovforslag forvaltere af alternative investeringsfonde, der er meddelt tilladelse i et andet EU/EØS-land m.v., hvis selskabet lovligt udøver aktiviteter i henhold til regler, der gennemfører artikel 6, stk. 4, litra b, nr. ii, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. § 95 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Til § 8

Ifølge § 7, stk. 5-8 i lov om værdipapirhandel m.v. begynder de frister, der er fastsat i loven, at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, der udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dags-, som uge-, måneds- og årsfrister. Er fristen angivet i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen på månedsdagen for den dag, hvor den begivehed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den kommende hverdag.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 fastslår, at frister i denne lov og regler udstedt i medfør heraf samt i forordninger, jf. § 211, stk. 2, beregnes i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (fristforordningen). Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag ligestilles i den sammenhæng med helligdage.

Den foreslåede bestemmelse erstatter § 7, stk. 5-8, i lov om værdipapirhandel m.v. Anvendelsen af fristforordningen ændrer dog ikke ved, hvordan frister i praksis beregnes.

Fristforordningen anvender begrebet arbejdsdag. I lovforslaget foreslås begrebet hverdag anvendt frem for arbejdsdag, da det fjerner tvivl om, hvornår der er tale om en arbejdsdag. Når forordningen anvender arbejdsdag, skal det forstås som tilsvarende hverdag efter lovforslaget.

Artikel 2 i fristforordningen fastsætter, hvilke dage der betragtes som helligdage. EU-Kommissionen offentliggør på årlig basis en liste over officielle fri- og helligdage i de enkelte medlemsstater. Artikel 3 i fristforordningen fastsætter begyndelsestidspunktet for beregningen og fastlægger, hvordan frister fastsat i timer, dage, uger og måneder beregnes.

Det fremgår af artikel 3, stk. 1, i fristforordningen, at hvis en tidsfrist udtrykt i timer skal regnes fra det øjeblik, hvor en begivenhed indtræffer eller en handling foretages, medregnes den time, i løbet af hvilken begivenheden eller handlingen sker, ikke ved beregning af fristen. Det fremgår videre, at hvis en tidsfrist udtrykt i dage, uger, måneder eller år skal regnes fra det øjeblik, hvor en begivenhed indtræffer, eller en handling foretages, medregnes den dag, i løbet af hvilken begivenheden eller handlingen sker, ikke ved beregningen af fristen.

Det fremgår af artikel 3, stk. 2, i fristforordningen, at en tidsfrist udtrykt i timer indledes med begyndelsen af fristens første time og udløber med udgangen af dens sidste time. En tidsfrist udtrykt i dage indledes med begyndelsen af den første time på fristens første dag og udløber med udgangen af den sidste time på fristens sidste dag. En tidsfrist udtrykt i uger, måneder eller år indledes med begyndelsen af den første time på fristens første dag og udløber med udgangen af den sidste time på den dag i den sidste uge, sidste måned eller det sidste år, som har den samme benævnelse eller talangivelse som den dag, der indleder fristen.

Til § 9

Efter § 11 b, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. må en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som følge af den ansattes indberetning af en mulig overtrædelse af lovgivningen enten til Finanstilsynet eller virksomhedens interne ordning. Ansatte, hvis rettigheder krænkes ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse, der fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt, jf. § 11 b, stk. 2. Stk. 1 og 2 kan ikke fraviges til ugunst for den ansatte, jf. § 11 b, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 9 har til formål at beskytte ansatte mod ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, i tilfælde hvor den ansatte har indberettet en mulig overtrædelse af lovgivningen enten til Finanstilsynet eller en intern ordning.

Bestemmelsen viderefører § 11 b i lov om værdipapirhandel m.v.

Bestemmelsen gennemfører artikel 73, stk. 1, litra b, i MiFID II, artikel 65, stk. 2, litra b, i CSDR og artikel 32, stk. 2, litra b, i markedsmisbrugsforordningen.

Det foreslås i stk. 1, at en virksomhed ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov og bestemmelser indeholdt i den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden. De forordninger, som Finanstilsynet fører tilsyn med, fremgår af lovforslagets §§ 211, stk. 2 og 3.

Ved indberetning forstås enhver anmeldelse eller meddelelse til Finanstilsynet eller til en virksomheds whistleblowerordning omhandlende en virksomheds, herunder en ansats eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller mulige overtrædelse af den finansielle regulering. Indberetning til whistleblowerordninger etableret via kollektiv overenskomst efter lovforslagets § 58 er også omfattet af bestemmelsen.

Der skal være årsagssammenhæng mellem den ufordelagtige behandling eller de ufordelagtige følger og den ansattes indberetning af en overtrædelse. Det er den ansattes indberetning til Finanstilsynet eller den interne whistleblowerordning af virksomhedens overtrædelse eller mulige overtrædelse af den finansielle regulering og ikke andre forhold, der skal være årsag til den ufordelagtige behandling eller ufordelagtige følger.

En indberetning til Finanstilsynet eller virksomhedens interne whistleblowerordning, der er foretaget med rimelig grund af en ansat, kan ikke anses for brud på regler om tavshedspligt, hvad enten disse regler følger af lov, bekendtgørelse eller en kontrakt.

Det er alene ansattes indberetning af overtrædelse af regler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af, der er omfattet af beskyttelsen i den foreslåede bestemmelse. For love, som både Finanstilsynet og andre myndigheder påser overholdelsen af, omfatter beskyttelsen i den foreslåede bestemmelse ikke indberetning af overtrædelse af den del af lovgivningen, som påses af andre myndigheder.

Det foreslås i stk. 2, at ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstatningsretlige regler, da den ikke skal modsvare et økonomisk tab for den ansatte. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen. Den fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne under hensyn til den ansattes ansættelsestid og de konkrete omstændigheder i sager under hensyntagen til bl.a. det EU-retlige effektivitetsprincip, der f.eks. fremgår af EU-Domstolens afgørelse i sag C180/95 (Draehmpaehl), og som betyder, at fastsættelsen af en øvre grænse for en godtgørelse kan hindre den effektive gennemførelse af reglerne. Godtgørelsen skal dække den ikke-økonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved princippet i § 26 i bekendtgørelse nr. 266 af 21. marts 2014 af lov om erstatningsansvar, som ændret ved lov nr. 1493 af 23. december 2014 (herefter erstatningsansvarsloven). En eventuel godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modtager erstatning for et økonomisk tab, forudsat at betingelserne i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler er opfyldt.

Den ansatte kan ikke få ret til godtgørelse i medfør af flere forskellige regelsæt for samme hændelse. Det samme gør sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godtgørelse i henhold til overenskomster og andre arbejdsretlige aftaler. I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal domstolene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i ligebehandlingsloven.

En ansat, der mener at have været udsat for repressalier m.v. som følge af en indberetning om overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af denne lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller til et selskabs whistleblowerordning, skal anlægge sag mod virksomheden med krav om godtgørelse ved de almindelige domstole. Hvis den ansattes overenskomst giver mulighed for behandling af et sådant krav i det fagretlige system, kan den ansatte indbringe sit krav for de efter overenskomsten aftalte organer som eksempelvis voldgiftretten.

Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 og 2 ikke kan fraviges ved aftale til ugunst for den ansatte.

Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at der aftales en bedre retsstilling for den ansatte. Det vil dog ikke være muligt at indgå et udenretligt forlig til fuld og endelig afgørelse, der stiller den ansatte ringere, end bestemmelsen tilsiger.

Til § 10

Efter § 23, stk. 1 og 2, samt § 24, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. er der prospektpligt for en udsteder eller en person, der anmoder om optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked. Der er endvidere prospektpligt for udbydere af værdipapirer til offentligheden. Prospektet skal være godkendt og offentliggjort, inden udbuddet finder sted, eller værdipapirerne optages til handel på et reguleret marked.

Den foreslåede bestemmelse i § 10 fastlægger pligten til at offentliggøre et godkendt prospekt, inden omsættelige værdipapirer til handel på et reguleret marked eller udbydes til offentligheden. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at investorerne har tilstrækkelig information, inden de skal beslutte, om de vil investere. Dette sikres ved et krav om, at der foreligger et offentliggjort og gyldigt prospekt, inden de omsættelige værdipapirer optages til handel på et reguleret marked, eller udbuddet starter. Anvendelsesområdet for kapitlet er fastlagt i § 1, stk. 2.

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 23, stk. 1, og § 24, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.

Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 1 og 3, og artikel 13, stk. 1, i prospektdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, at en udsteder eller andre fysiske eller juridiske personer ikke må foranledige optagelse til handel på et reguleret marked, før der er offentliggjort et godkendt prospekt for den pågældende optagelse til handel.

Ved udsteder forstås det selskab, der udsteder eller tilbyder at udstede de pågældende omsættelige værdipapirer.

Det er ikke en betingelse for at få omsættelige værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, at det er udstederen, der anmoder herom. Optagelse til handel på et reguleret marked kan således ske uden udstederens samtykke, hvis det omsættelige værdipapir med udstederens samtykke er optaget til handel på et andet reguleret marked, jf. lovforslagets § 77.

Det offentliggjorte prospekt og eventuelle tillæg skal til enhver tid være identiske med det godkendte prospekt og tillæg. Det betyder, at der ikke må foretages rettelser i det godkendte prospekt. Disse skal foretages ved tillæg, hvis omstændighederne er væsentlige. Reglerne herom fremgår af den store prospektbekendtgørelse og vil blive videreført i forbindelse med revisionen af denne, jf. lovforslagets § 12, stk. 3, og bemærkningerne hertil, som der henvises til.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at en udbyder ikke må foretage udbud til offentligheden, før der er offentliggjort et godkendt prospekt for det pågældende udbud.

Ved udbyder forstås den fysiske eller juridiske person, der udbyder de pågældende omsættelige værdipapirer.

Udbyder og udsteder kan være sammenfaldende. Det gør sig eksempelvis gældende, hvor et selskab foretager en emission og udbyder nye aktier til salg. Udbyder og udsteder kan imidlertid også være forskellige personer. Det kan eksempelvis være, hvor et selskab udsteder obligationer, der sælges til en bank, der herefter udbyder obligationerne til markedet.

Det offentliggjorte prospekt og eventuelle tillæg skal til enhver tid være identiske med det godkendte prospekt og tillæg, jf. herom under bemærkningerne til stk. 1 ovenfor.

De nærmere regler om, hvornår et prospekt anses for offentliggjort og gyldigt, er reguleret i prospektdirektivet. Reglerne er i dansk ret gennemført i den store prospektbekendtgørelse. Hjemlen til fastsættelse af reglerne ved bekendtgørelse foreslås videreført i lovforslagets § 12, stk. 3, og der henvises til bemærkningerne hertil.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. lovforslagets § 247. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af bestemmelsen er den fysiske eller juridiske person, der udbyder omsættelige værdipapirer eller anmoder om optagelse til handel heraf uden et godkendt prospekt. For så vidt angår juridiske personer henvises der til lovforslagets § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Den strafbare handling består i, at en person foranlediger optagelse til handel på et reguleret marked eller foretager et udbud over 5 mio. euro, der ikke er undtaget prospektpligt, uden et godkendt prospekt.

Udbyderen eller den fysiske eller juridiske person, der anmoder om optagelse til handel, kan være sammenfaldende med udstederen, men det kan også være en anden person (fysisk eller juridisk), der ønsker at sælge en større portion aktier i et selskab via et offentligt udbud eller ønsker omsættelige værdipapirer, der er optaget på et andet reguleret marked, optaget til handel på et reguleret marked.

Et eksempel på overtrædelse af det foreslåede stk. 1 er en person, der foranlediger, at en aktie optages til handel, uden at der er godkendt et prospekt herfor. Et eksempel på overtrædelse af stk. 2 er en person, der via et offentligt udbud med en samlet værdi over 5 mio. euro sælger aktier til private investorer med en mindstetegning på 1.000 kr. uden et godkendt prospekt. Det vil også være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis et udbud påbegyndes, inden Finanstilsynets formelle godkendelse foreligger, selv om der måtte være en igangværende dialog mellem udbyder og Finanstilsynet herom.

Der vil som udgangspunkt blive rejst tiltale mod en juridisk person, hvis en sådan står bag udbuddet eller optagelsen. Foretages et ulovligt udbud alene af en fysisk person, vil tiltale for overtrædelse af bestemmelserne blive rejst mod denne.

Eksempler på sager, som Finanstilsynet har politianmeldt for overtrædelse af § 23, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. fremgår af Finanstilsynets hjemmeside. Se eksempelvis beslutning af 31. marts 2014, 1. april 2014 og 14. januar 2016 om politianmeldelse af virksomheder for manglende overholdelse af prospektpligten.

Til § 11

Efter § 23, stk. 4, 5 og 8, i lov om værdipapirhandel m.v. fastsættes en række undtagelser til prospektpligten i § 23, stk. 1 og 2. Undtagelserne vedrører eksempelvis udbud foretaget af centralbanker, medlemslande, løbende udstedelser over en vis størrelse m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 11 indeholder undtagelser til pligten i lovforslagets § 10 om godkendelse og offentliggørelse af et prospekt i visse situationer, hvor der ikke vurderes at være behov for et prospekt. Det gør sig eksempelvis gældende, hvor udsteder er et EU/EØS-land m.v., en centralbank m.v.

Bestemmelsen viderefører § 23, stk. 4, nr. 1, og 3-10, stk. 5 og 8, i lov om værdipapirhandel m.v. om undtagelser til prospektpligten.

Bestemmelsen gennemfører artikel 1, stk. 2 og 3, artikel 2, stk. 1, litra a, artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 1 og 2, i prospektdirektivet.

Der foreslås en række undtagelser i stk. 1. De nævnte aktører undtages fra prospektpligten. Det skyldes bl.a., at der er tale om medlemslande, centralbanker m.v., hvorfor prospekter ikke anses for nødvendige henset til den sikkerhed, der vurderes at være forbundet med sådanne udstedelser. For så vidt angår institutter for kollektiv investering så er disse omfattet af anden regulering, jf. lov om investeringsforeninger m.v. og lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at pligten i § 10 til at offentliggøre et prospekt ikke gælder for omsættelige værdipapirer, der udstedes af institutter for kollektiv investering bortset fra institutter af den lukkede type. Det betyder, at omsættelige værdipapirer, der er udstedt af kollektive investeringsinstitutter, jf. lov om investeringsforeninger m.v., der også kaldes UCITS, ikke er omfattet af prospektpligten i § 10. Sondringen mellem åbne og lukkede institutter er ikke relevante i den sammenhæng, da en UCITS er defineret som værende åben.

Undtagelsen betyder også, at omsættelige værdipapirer, der er udstedt af kollektive investeringsordninger, jf. lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. (FAIF-reglerne), ikke er omfattet af prospektpligten i § 10, hvis der er tale om fonde af den åbne type. Det er derfor væsentligt i forhold til prospektreglerne om eksempelvis et aktieselskab, der er omfattet af FAIF-reglerne, er åbent eller lukket.

Begrebet alternative investeringsfonde af den lukkede type er defineret som en alternativ investeringsfond, der ikke er af den åbne type, jf. artikel 1, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 694/2014 af 17. december 2013 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til bestemmelse af typer af forvaltere af alternative investeringsfonde. Ifølge artikel 1, stk. 2, i direktivet er en alternativ investeringsfond af den åbne type en fond, hvor kapitalandele kan tilbagekøbes eller indløses på anmodning af en eller flere kapitalandelshavere direkte eller indirekte over den alternative investeringsfonds aktiver, før indledningen af likvidations- eller afviklingsfasen efter de procedurer og med den hyppighed, der er fastsat i dens regler eller vedtægter, prospekter eller udbudsdokumenter.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at pligten i § 10 til at offentliggøre et prospekt ikke gælder for pengemarkedsinstrumenter med en løbetid på mindre end 12 måneder. Artikel 2, stk. 1, litra a, i prospektdirektivet giver mulighed for, at der fastsættes nationale regler for disse instrumenter. Der foreslås ikke sådanne regler med nærværende lovforslag.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, litra a-d, at pligten i § 10 til at offentliggøre et prospekt ikke gælder for omsættelige værdipapirer, der ikke er kapitalandele, udstedt af et EU/EØS-land m.v. eller af en af det pågældende lands regionale eller kommunale myndigheder, internationale offentligretlige organer, som et eller flere EU/EØS-lande m.v. er medlemmer af, Den Europæiske Centralbank, eller centralbanker, der er hjemmehørende i et EU/EØS-land m.v.

Ved omsættelige værdipapirer, der er kapitalandele, forstås aktier og andre omsættelige værdipapirer svarende til aktier samt enhver anden form for omsættelige værdipapirer, der giver ret til at erhverve et af førnævnte omsættelige værdipapirer som følge af en konvertering eller udøvelse af de tilknyttede rettigheder, forudsat at sidstnævnte form for omsættelige værdipapirer er udstedt af udstederen af de underliggende aktier eller af en enhed, der tilhører samme koncern som nævnte udsteder. Ved omsættelige værdipapirer, der ikke er kapitalandele, forstås alle andre omsættelige værdipapirer end dem, der er nævnt i foregående sætning. Såsom optioner og futures.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at pligten i lovforslagets § 10 til at offentliggøre et prospekt ikke gælder for aktier i en centralbank, der er hjemmehørende i et EU/EØS-land m.v.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at pligten i lovforslagets § 10 til at offentliggøre et prospekt ikke gælder for omsættelige værdipapirer, der er dækket af en ubetinget og uigenkaldelig garanti fra et EU/EØS-land m.v. eller af en af det pågældende lands regionale eller kommunale myndigheder.

Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at pligten i lovforslagets § 10 til at offentliggøre et prospekt ikke gælder for omsættelige værdipapirer, der med henblik på at skaffe midler til almennyttige formål udstedes af statsanerkendte organisationer, der er hjemmehørende i et EU/EØS-land m.v., og som ikke arbejder med gevinst for øje.

Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at pligten i lovforslagets § 10 til at offentliggøre et prospekt ikke gælder for omsættelige værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og som udstedes løbende eller ad gentagne gange af kreditinstitutter, på betingelse af at disse omsættelige værdipapirer ikke er efterstillede, konvertible eller ombyttelige, ikke giver ret til at tegne eller erhverve andre former for omsættelige værdipapirer, ikke er tilknyttet et afledt finansielt instrument, gør det ud for modtagelse af indlån, der skal tilbagebetales, og er omfattet af en indskudsgarantiordning.

Om omsættelige værdipapirer, der er kapitalandele, se bemærkningerne ovenfor til stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i stk. 1, nr. 8, at pligten i § 10 til at offentliggøre et prospekt ikke gælder for omsættelige værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og som udstedes løbende eller ad gentagne gange af kreditinstitutter, hvor hele udstedelsen i et EU/EØS-land m.v., er under 75 mio. euro, idet denne grænse beregnes over en periode på 12 måneder, forudsat at disse omsættelige værdipapirer ikke er efterstillede, konvertible eller ombyttelige, giver ret til at tegne eller erhverve andre former for omsættelige værdipapirer og er tilknyttet et afledt finansielt instrument

Grænsen på 75 mio. euro beregnes over en periode på 12 måneder. Om omsættelige værdipapirer, der er kapitalandele, se bemærkningerne ovenfor til stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i stk. 2, at en udsteder, udbyder eller fysisk eller juridisk person, der anmoder om optagelse til handel af omsættelige værdipapirer, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, 5 og 8, kan udforme et prospekt i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af lovforslagets § 12, stk. 3. 1. pkt. gælder også for offentlige udbud af omsættelige værdipapirer, hvor udbuddet i et eller flere EU/EØS-lande m.v. er under 5 mio. euro.

Det betyder, at de pågældende personer kan udarbejde et prospekt med henblik på at få det godkendt, selvom de er undtaget fra reglerne herom, eller udbuddet er under grænsen for reglernes anvendelse. Som udgangspunkt vil en udsteder, en udbyder eller en person, der anmoder om optagelse til handel af de i bestemmelsen omtalte omsættelige værdipapirer, ellers ikke kunne få godkendt et prospekt, der ikke er omfattet af reglerne.

Bestemmelsen giver mulighed for, at en udsteder, der foretager et udbud på 4 mio. euro fordelt på flere europæiske lande, kan udarbejde et prospekt efter reglerne i nærværende kapitel. En udsteder, en udbyder eller en person, der anmoder om optagelse til handel af de i bestemmelsen nævnte omsættelige værdipapirer, får dermed mulighed for at få prospektet anmeldt til andre kompetente myndigheder og foretage udbud i disse lande ved brug af samme prospekt.

Baggrunden for reglerne er, at et godkendt prospekt samt eventuelle tillæg udarbejdet efter reglerne i prospektdirektivet og Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EC for så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering (herefter prospektforordningen) er gyldigt i et andet EU/EØS-land m.v., hvis den myndighed, der har godkendt prospektet, har anmeldt prospektet til den kompetente myndighed i det pågældende land.

Det betyder, at et prospekt godkendt i Danmark kan anmeldes til den kompetente myndighed i eksempelvis Sverige, hvorefter prospektet også er gyldigt i Sverige. Prospektet får i den forbindelse et godkendelsescertifikat. Nærmere regler herom er fastsat i den store prospektbekendtgørelse, jf. nærmere herom i lovforslagets § 14, stk. 3. Det gør sig imidlertid kun gældende for prospekter, der er udarbejdet og godkendt i henhold til prospektdirektivets og prospektforordningens regler. Prospekter, der er udarbejdet og godkendt efter nationale regler, kan ikke opnå gyldighed i andre lande uden en særskilt godkendelse i det pågældende land.

Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om fritagelse for pligten til at offentliggøre et prospekt.

Bemyndigelsen giver mulighed for at fastsætte regler, der fritager udbydere fra pligten til at udforme og offentliggøre et godkendt prospekt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 1 og 2, i prospektdirektivet.

I medfør af den gældende § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. er der i den store prospektbekendtgørelse fastsat regler om undtagelser fra pligten til at offentliggøre et prospekt i bekendtgørelsens kapitel 3. Kapitlet afgrænser, hvilke typer af udbud og optagelser til handel der ikke kræver et prospekt, selvom udbuddet eller optagelsen til handel som udgangspunkt er omfattet af prospektpligten i § 23, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Undtagelserne medfører eksempelvis, at der ikke er prospektpligt i forbindelse med udbud til færre end 150 personer, udbud til kvalificerede investorer og udbud med en mindstetegning på 100.000 euro.

Undtagelserne medfører endvidere undtagelse fra pligten til at offentliggøre et prospekt i forbindelse med ombytning af aktier, i situationer hvor der foreligger andre dokumenter, der indeholder samme type oplysninger som et prospekt, i forbindelse med tildeling af værdipapirer til medarbejdere m.v.

Reglerne i den store prospektbekendtgørelse påtænkes opretholdt med nærværende lovforslag, indtil de ændres eller ophæves.

Pligten til at offentliggøre et godkendt prospekt kan indtræde enten på baggrund af et udbud af omsættelige værdipapirer eller optagelse til handel af omsættelige værdipapirer på et reguleret marked. Foretages begge dele på samme tidspunkt, kan der udarbejdes ét prospekt for begge forhold. Er der en undtagelse fra prospektpligt for enten optagelse til handel eller for udbuddet, skal der fortsat udarbejdes et prospekt for det andet forhold. Udeladelse af udarbejdelse af et prospekt kan derfor kun ske, hvis begge forhold er undtaget.

Til § 12

Efter § 23, stk. 3, 6 og 7, i lov om værdipapirhandel m.v. skal et prospekt indeholde de oplysninger, der er fornødne for, at investorerne og deres investeringsrådgivere kan danne sig et velbegrundet skøn over udstederen og over de rettigheder, der er knyttet til værdipapirerne. Nærmere regler herom fastsættes ved bekendtgørelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 12 fastlægger de indholdsmæssige krav til et prospekt. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at potentielle investorer får alle nødvendige oplysninger om udsteder, eventuelle garanter og de omsættelige værdipapirer. Formålet med bestemmelsen er endvidere at sikre, at oplysninger gives i en form, der gør det muligt for potentielle investorer at forstå og vurdere indholdet.

Bestemmelsen viderefører med redaktionelle ændringer § 23, stk. 3, 6 og 7, i lov om værdipapirhandel m.v.

Bestemmelsen gennemfører artikel 5, stk. 2-4, 9, 8, stk. 1-3, 11, stk. 1 og 2, 12, stk. 1 og 2, 14, stk. 1, 2, 5 og 7, 15, stk. 1-5, 16, stk. 1-2, 19 og 23 i prospektdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, at et prospekt skal indeholde de oplysninger, der afhængig af de karakteristiske træk ved udstederen og ved de omsættelige værdipapirer er nødvendige, for at investorerne og deres investeringsrådgivere kan foretage et velbegrundet skøn over udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultatet og fremtidsudsigter. Prospektet skal endvidere indeholde de nødvendige oplysninger om en eventuel garant og om rettigheder, der er knyttet til de omsættelige værdipapirer, som udbydes til offentligheden eller optages til handel. Prospektet skal præsenteres på en måde, som gør det muligt at forstå indholdet og vurdere betydningen af de givne oplysninger.

Ved garanter forstås personer, der garanterer for det omsættelige værdipapir modsat selve udstedelsen.

Udbyder eller den fysiske eller juridiske person, der anmoder om optagelse til handel, er forpligtet til at holde prospektet opdateret i hele prospektets løbetid. Det medfører, at der skal udarbejdes tillæg til prospektet, hvis der er væsentlige ændringer eller fejl. Reglerne om tillæg fremgår af den store prospektbekendtgørelse, der er udstedt i medfør af § 23, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v., og som foreslås videreført i medfør af lovforslagets § 12, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2, at et prospekt skal udarbejdes i overensstemmelse med de regler, som erhvervsministeren fastsætter i medfør af stk. 3 og prospektforordningen.

De nærmere krav til prospektets indhold er fastsat i den store prospektbekendtgørelse og i prospektforordningen, der har en række bilag, der angiver de specifikke oplysningskrav for forskellige typer af udstedelser og omsættelige værdipapirer. Der er eksempelvis særlige bilag for udstedelser af obligationer med pålydende på henholdsvis over og under 100.000 euro, for fortegningsemissioner m.v. På denne måde sikres det, at prospektet indeholder de relevante oplysninger, jf. stk. 1. Prospektforordningens bilag kan dermed anvendes som en tjekliste for den, der udarbejder prospektet, for at sikre, at en række relevante områder berøres i prospektet.

Finanstilsynet foretager ikke en undersøgelse af prospektets materielle indhold.

Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om prospektets format, sprog, offentliggørelse, annoncering, gyldighed og udeladelse af oplysninger i prospektet.

I medfør af den gældende § 23, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v. er der i den store prospektbekendtgørelse fastsat regler om prospektets format, hvor der gives mulighed for enten at udarbejde et prospekt som et samlet dokument eller som særskilte dokumenter bestående af henholdsvis et registreringsdokument, en værdipapirnote og et resumé i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2-4, i prospektdirektivet. De nærmere krav til et prospekt, der består af særskilte dokumenter, fastsættes også i kapitel 4 i bekendtgørelsen i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1 og 2, i prospektdirektivet.

Det fremgår af § 16 i den store prospektbekendtgørelse, at registreringsdokumentet skal indeholde de vigtigste forhold og risici ved den pågældende udsteder, og værdipapirnoten skal indeholde oplysninger om det omsættelige værdipapir. Resuméet skal indeholde de nøgleoplysninger, som er nødvendige for, at investorer kan beslutte, hvilket udbud af omsættelige værdipapirer og optagelser til handel heraf investorerne vil undersøge nærmere.

Der er i § 18 i den store prospektbekendtgørelse fastsat regler om muligheden for at udarbejde et basisprospekt til brug f.eks. ved udstedelse af realkreditobligationer, jf. også artikel 5, stk. 4, i prospektdirektivet. Et basisprospekt er kendetegnet ved, at det indeholder en beskrivelse af udsteder og en ramme for, hvilke omsættelige værdipapirer der kan udstedes på baggrund af prospektet. Herefter kan der i prospektets endelige vilkår fastsættes specifikke vilkår for de enkelte udstedelser. Ved vilkår forstås eksempelvis pris, rente, løbetid, optagelse til handel m.v.

I § 19 i den store prospektbekendtgørelse findes regler om integration af oplysninger ved henvisning i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1 og 2, i prospektdirektivet. Det betyder, at der i prospektet kan integreres oplysninger ved at henvise til et eller flere samtidigt offentliggjorte dokumenter, der er godkendt af Finanstilsynet eller indgivet til Finanstilsynet, i overensstemmelse med prospektdirektivet eller gennemsigtighedsdirektivet.

Der er i § 27 i den store prospektbekendtgørelse fastsat regler om, at enhver væsentlig ny omstændighed, materiel fejl eller ukorrekthed i et prospekt, der kan påvirke vurderingen af det omsættelige værdipapir, skal angives i et tillæg til prospektet i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1-2, i prospektdirektivet. Et tillæg vil eksempelvis være påkrævet, hvor udbudsperioden eller prisen ændres, hvis udsteder kommer med nyt regnskab m.v.

§ 35 i den store prospektbekendtgørelse fastsætter regler i overensstemmelse med artikel 23 i prospektdirektivet om, hvordan Finanstilsynet skal forholde sig, når en udsteder eller udbyder, der ikke har hjemland i Danmark, overtræder prospektreglerne. Finanstilsynet skal i forlængelse heraf sikre beskyttelse af investorer i Danmark, hvis udbuddet ikke stoppes.

Regler om udeladelse af oplysninger i prospektet er fastsat i kapitel 5 i den store prospektbekendtgørelse i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1-3, i prospektdirektivet. Udeladelse af oplysninger kan eksempelvis være relevant, hvor den endelige udbudspris ikke er kendt på tidspunktet for godkendelse af prospektet og i tilfælde, hvor det vil være skadeligt at offentliggøre visse oplysninger.

I kapitel 6 i den store prospektbekendtgørelse er der fastsat regler om prospektets gyldighed i overensstemmelse med artikel 9 i prospektdirektivet. Det medfører, at et prospekt er gyldigt op til 12 måneder fra godkendelsen. Et prospekt er som udgangspunkt gyldigt, så længe udbudsperioden løber, eller indtil optagelsen har fundet sted, afhængigt af hvad der sker sidst, forudsat at det er suppleret med nødvendige tillæg. Endvidere er der fastsat regler for basisprospekter, der medfører, at disse er gyldige, så længe der løbende udstedes omsættelige værdipapirer, og prospektet er suppleret med nødvendige tillæg.

Regler om prospektets offentliggørelse er fastsat i kapitel 7 i den store prospektbekendtgørelse i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, 2, 5 og 7, i prospektdirektivet. Det medfører, at et prospekt skal offentliggøres hurtigst muligt, efter det er godkendt. Det er endvidere fastsat, hvilke krav der skal være opfyldt, førend et prospekt anses for offentliggjort. Der er endvidere krav til offentliggørelse i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/31 af 30. november 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for godkendelse og offentliggørelse af prospekter og for annoncering.

Regler om prospektets annoncering er fastsat i kapitel 8 i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1-5, i prospektdirektivet. Det betyder, at der er fastsat krav til annoncering for et prospekt, herunder at det tydeligt skal fremgå af annonceringen, at der er tale om en annonce, og at yderligere oplysninger kan findes i prospektet. Der er endvidere krav om annoncering i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/31 af 30. november 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for godkendelse og offentliggørelse af prospekter og for annoncering.

Regler om prospektets sprog er fastsat i kapitel 9 i den store prospektbekendtgørelser, hvoraf fremgår, hvilke sprog Finanstilsynet accepterer i forbindelse med godkendelse af prospekter i overensstemmelse med artikel 19 i prospektdirektivet. Som udgangspunkt godkendes kun dansk eller engelsk.

Reglerne i bekendtgørelsen påtænkes opretholdt med nærværende lovforslag, indtil de ændres eller ophæves.

Overtrædelse af stk. 1 er strafbelagt, jf. lovforslagets § 247. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 1 er udbyder eller en fysisk eller juridisk person, der anmoder om optagelse til handel, og som ifølge lovforslagets § 10 skal sørge for, at der er et godkendt prospekt. For så vidt angår juridiske personer henvises der til lovforslagets § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Den strafbare handling består i at få godkendt et prospekt, der er mangelfuldt, og som ansvarssubjektet vidste eller burde vide var mangelfuldt for så vidt angår oplysninger, som er nødvendige for, at investorerne m.v. kan foretage et velbegrundet skøn over udstederen, eventuelle garanter og om de rettigheder, der er knyttet til de omsættelige værdipapirer. Den strafbare handling kan endvidere bestå i at præsentere relevante oplysninger på en misvisende måde, således at investorerne m.v. ikke får det reelle billede af udstederen, garantien eller de omsættelige værdipapirer.

Hvor eksempelvis en revisor har afgivet en erklæring i prospektet er det revisor, der er ansvarlig for erklæringen, men ikke resten af prospektet. Ansvaret herfor påhviler selskabet. Det medfører, at det er den person, der har ansvaret for den del af prospektet, der ikke opfylder bestemmelsen, der kan straffes for overtrædelse heraf. Udsteder, den person, der anmoder om optagelse til handel, revisor m.v. kan endvidere ifalde erstatningsansvar efter dansk rets almindelige regler, hvis oplysninger i prospektet ikke opfylder bestemmelsen, og nogen som følge heraf lider et tab.

Et eksempel på overtrædelse af stk. 1 er et selskab, der undlader at give oplysning om, at det ikke vil være muligt at opnå en afgørende godkendelse af et af selskabets væsentligste produkter, der derfor ikke som ellers forventet vil kunne genere en betydelig omsætning. Andre eksempler er desuden manglende oplysninger om en betydelig del af virksomhedens forretningsområde. Det kan også være en overtrædelse at undlade oplysninger, der er positive for vurderingen af selskabet.

Til § 13

Efter § 23, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. er Finanstilsynet udpeget som kompetent myndighed til at godkende prospekter. Efter § 23 a, stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v. fastsættes frister for Finanstilsynets behandling af et prospekt. Finanstilsynet har som udgangspunkt 10 hverdage til at vende tilbage til anmoderen. Det udstrækkes dog til 20 hverdage, når anmodningen vedrører udbud af værdipapirer, der ikke allerede er optaget til handel, og som ikke tidligere har været udbudt.

Den foreslåede bestemmelse i § 13 regulerer godkendelsesprocessen for prospekter og sikrer en rimelig behandlingstid for udstedere, udbydere eller andre, der ønsker et prospekt godkendt hos Finanstilsynet.

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 23, stk. 2, og § 23 a, stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v. Dog udvides fristen til Finanstilsynets meddelelse om, at dokumenterne er ufuldstændige, fra 10 til 20 hverdage for så vidt angår omsættelige værdipapirer, som ikke tidligere har været udbudt til offentligheden, jf. bemærkningerne neden for til det foreslåede stk. 4.

Bestemmelsen gennemfører artikel 13, stk. 2-4, og artikel 21, stk. 1, i prospektdirektivet. Der er endvidere krav vedrørende godkendelse af prospekter i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/31 af 30. november 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for godkendelse og offentliggørelse af prospekter og for annoncering.

Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet træffer beslutning om prospekters godkendelse, når udsteder har hjemland i Danmark, eller kompetencen til at godkende prospekter er henvist til Danmark, jf. § 14, stk. 2.

Begrebet hjemland i Danmark er nærmere defineret i § 8 i den store prospektbekendtgørelse. Bekendtgørelsen bliver videreført med hjemmel i lovforslaget § 12, stk. 3.

Prospekter, der er udarbejdet efter reglerne i nærværende kapitel, skal sendes til godkendelse hos Finanstilsynet. Finanstilsynet skal ved modtagelsen af prospektet undersøge, om dokumentet indeholder alle krævede oplysningspunkter. Finanstilsynet foretager ikke en undersøgelse af prospektets materielle indhold.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet giver udstederen, udbyderen eller den fysiske eller juridiske person, der anmoder om optagelse til handel, meddelelse om sin afgørelse om prospektets godkendelse senest 10 hverdage efter modtagelsen af ansøgningen om godkendelse af prospektet, jf. § 14, stk. 1.

Fristen på 10 hverdage beregnes i overensstemmelse med lovforslagets § 8, hvorefter fristforordningens regler om frister finder anvendelse.

Det foreslås i stk. 3, at fristen i stk. 1 forlænges til 20 hverdage, hvis udbud til offentligheden vedrører omsættelige værdipapirer udstedt af en udsteder, som ikke har omsættelige værdipapirer optaget til handel, og som ikke tidligere har udbudt omsættelige værdipapirer til offentligheden.

Ved udbud til offentligheden forstås enhver henvendelse til fysiske og juridiske personer ad enhver distributionskanal med tilstrækkelige oplysninger om udbudsbetingelserne og de udbudte omsættelige værdipapirer, som bevirker, at en investor kan træffe beslutning om køb eller tegning, jf. lovforslagets § 3, nr. 21. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Baggrunden for at forlænge fristen er, at det kan være mere tidskrævende at gennemgå et prospekt fra et selskab, der ikke har fået godkendt et prospekt før.

Det foreslås i stk. 4, at hvis der er rimelig grund til at antage, at de indsendte dokumenter er ufuldstændige, eller at der er behov for yderligere oplysninger, finder fristerne i stk. 2 og 3, først anvendelse fra den dato, hvor udstederen, udbyderen eller den fysiske eller juridiske person, der anmoder om optagelse til handel, har tilvejebragt sådanne oplysninger. Hvis dokumenterne er ufuldstændige, skal Finanstilsynet give den pågældende meddelelse herom senest 10 henholdsvis 20 hverdage efter modtagelsen af ansøgningen.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at Finanstilsynet inden for rimelig tid giver en tilbagemelding på det indsendte prospekt, uanset om prospektet kan godkendes eller ej.

Fristen for Finanstilsynets meddelelse om ufuldstændig dokumentation for så vidt angår omsættelige værdipapirer, der ikke tidligere har været udbudt til offentligheden, udvides fra 10 til 20 hverdage.

Til § 14

Efter § 23 a, stk. 4 og 5, i lov om værdipapirhandel m.v. fastsættes regler om henvisning af godkendelse af et prospekt til den kompetente myndighed i et andet EU/EØS-land m.v. Bestemmelserne regulerer endvidere, når Finanstilsynet får en henvisning fra en anden kompetent myndighed.

Den foreslåede bestemmelse i § 14 regulerer muligheden for at henvise en modtaget ansøgning om godkendelse af et prospekt til kompetente myndigheder i andre EU/EØS-lande m.v. samt modtage sådanne henvisninger.

Formålet med bestemmelsen er at skabe fleksibilitet. Udstederen har eksempelvis mulighed for at anmode om at få henvist godkendelseskompetencen til den myndighed, som i den konkrete situation er bedst placeret. Der er harmoniserede regler for prospektgodkendelse i EU/EØS-landene m.v. Kravene til prospektet vil derfor ikke variere, afhængig af hvilken kompetent myndighed der godkender prospektet.

Bestemmelsen viderefører med visse indholdsmæssige ændringer § 23 a, stk. 4, og 5, i lov om værdipapirhandel m.v. Beregningen af fristen er tilpasset, så den stemmer overens med den generelle bestemmelse om fristberegning i den foreslåede § 8. Det er endvidere præciseret, at Finanstilsynet også modtager henvisninger fra andre myndigheder.

Bestemmelsen gennemfører artikel 13, stk. 5, 18, stk. 1 og 2, og 20, stk. 1 og 2, i prospektdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, at Finansstilsynet kan henvise en ansøgning om godkendelse af et prospekt til den kompetente myndighed i et andet EU/EØS-land m.v., når den kompetente myndighed giver sit tilsagn hertil. En sådan henvisning skal meddeles udstederen, udbyderen eller den fysiske eller juridiske person, der anmoder om optagelse til handel, senest 3 hverdage efter datoen for Finanstilsynets afgørelse om henvisning.

Finanstilsynet kan ikke uden forudgående aftale henvise en ansøgning om godkendelse af et prospekt til en anden kompetent myndighed.

Ved kompetent myndighed forstås den myndighed, der efter nationale regler er udpeget til at godkende prospekter i overensstemmelse med prospektdirektivet.

Henvisning af myndighedskompetence er eksempelvis foretaget, hvor et selskab har registreret hjemsted i Danmark, hvilket betyder, at godkendelseskompetencen er hos Finanstilsynet, men selskabet kun ønsker at foretage et udbud og/eller kun ønsker de omsættelige værdipapirer optaget til handel i et andet land. I flere sager har Finanstilsynet og den kompetente myndighed i den situation fundet det formålstjenligt at henvise ansøgningen om godkendelse af prospektet til den kompetente myndighed.

Det foreslås i stk. 2, at en kompetent myndighed i et andet EU/EØS-land m.v. kan henvise kompetencen til at godkende et prospekt til Danmark. Når Finanstilsynet modtager en ansøgning om godkendelse af et prospekt, der er henvist fra en kompetent myndighed i et andet EU/EØS-land m.v., finder § 13 anvendelse. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynet modtager henvisningen.

Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om grænseoverskridende udbud eller optagelse til handel.

I medfør af den gældende § 23, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v. er der i kapitel 10 i den store prospektbekendtgørelse fastsat regler om grænseoverskridende udbud og optagelse til handel.

Det fremgår af § 32 i den store prospektbekendtgørelse, at prospekter og eventuelle tillæg, der er godkendt af en kompetent myndighed i et andet EU/EØS-land m.v., er gyldige i Danmark, hvis Finanstilsynet har modtaget en anmeldelse herom fra den kompetente myndighed. Hvis et prospekt ikke er gyldigt i Danmark, vil det være en overtrædelse af lovforslagets § 12, hvis der rettes et udbud mod investorer i Danmark.

Anmeldelsen sker i form af fremsendelse af et godkendelsescertifikat fra den kompetente myndighed til Finanstilsynet. Konsekvensen af en anmeldelse og accept heraf er, at udbyder kan rette udbuddet mod danske investorer.

Bestemmelsen indeholder endvidere bemyndigelse til at udstede regler om Finanstilsynets forpligtelse til efter anmodning at foretage anmeldelse af godkendte prospekter til andre myndigheder i et EU/EØS-land m.v. i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1 og 2, i prospektdirektivet. Reglerne herom er fastsat i § 33 i den store prospektbekendtgørelse.

I praksis skal Finanstilsynet udarbejde et certifikat som bevis for godkendelsen til brug for andre kompetente myndigheder. De nærmere regler om processen i forbindelse med anmeldelse er fastlagt i § 33 i den store prospektbekendtgørelse i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1 og 2, i prospektdirektivet. I henhold til reglerne i den store prospektbekendtgørelse er Finanstilsynet forpligtet til at stille et godkendelsescertifikat til rådighed for udsteder eller den person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse. Bekendtgørelsen fastsætter endvidere de formelle krav til godkendelsescertifikatet.

Endelig er der fastsat regler i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1 og 2, i prospektdirektivet om godkendelse af prospekter fra udsteder, der har registreret hjemsted i et tredjeland, i § 34 i den store prospektbekendtgørelse. For disse udstedere gælder der særlige regler, da de ikke direkte er omfattet af de harmoniserede prospektregler inden for EU/EØS-landene m.v. Der er i den store prospektbekendtgørelse fastsat krav til, hvilke oplysninger et sådan prospekt skal indeholde. Disse krav svarer til kravene til et prospekt udarbejdet efter reglerne i nærværende kapitel.

Reglerne i den store prospektbekendtgørelse påtænkes opretholdt med nærværende lovforslag, indtil de ændres eller ophæves.

Til § 15

Efter § 4 c, stk. 1, 2 og 5, i lov om værdipapirhandel m.v. kan en udsteder i forbindelse med udstedelsen af en obligation udpege en eller flere repræsentanter til at varetage samtlige obligationsejeres interesser. Ligeledes er det muligt for obligationsejere i overensstemmelse med vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale at udpege eller udskifte en eller flere repræsentanter. Udpegningen er bindende for en indehavers konkursbo, kreditorer, herunder udlægsholdere, og senere erhververe af obligationen.

Den foreslåede bestemmelse i § 15 fastlægger regler for udpegning af repræsentanter og retsvirkningen heraf.

Den foreslåede bestemmelse i § 15 viderefører med sproglige ændringer § 4 c, stk. 1, 2 og 5, i lov om værdipapirhandel m.v., idet det dog er tilføjet i stk. 3, der viderefører § 4 c, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v., at udpegningen tillige er bindende for en obligationsejer og en rekonstruktør i tilfælde af rekonstruktionsbehandling, jf. nedenfor bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i stk. 1, at udstederen i forbindelse med udstedelsen af en obligation kan udpege en eller flere repræsentanter til at varetage samtlige obligationsejeres interesser.

Der er behov for, at repræsentanten kan udpeges af udstederen, da det kan være nødvendigt, at repræsentanten er udpeget, inden obligationerne er solgt til investorerne. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis repræsentanten skal medvirke til forhandling af dokumentationen, der ligger til grund for obligationsudstedelsen, eller skal underskrive pantsætningsaftaler m.v. inden eller samtidig med udstedelsen af obligationerne. Det er forventningen, at de fleste udpegninger vil blive foretaget af udsteder i forbindelse med udstedelsen. Det vil være muligt at anvende flere repræsentanter i forbindelse med en obligationsudstedelse, f.eks. en i forhold til pantsætning og en anden i forhold til øvrige opgaver.

Det foreslås i stk. 2, at obligationsejerne kan udpege eller udskifte en eller flere repræsentanter i overensstemmelse med vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale til at varetage samtlige obligationsejeres interesser.

Det betyder, at når udstedelsen har fundet sted, vil det være op til obligationsejerne at udskifte eller udpege nye repræsentanter. Obligationsejerne kan dog også udøve denne kompetence i forbindelse med udstedelsen, f.eks. ved at lade en af udsteder udpeget repræsentant udpege yderligere repræsentanter.

Obligationsejernes udpegning eller udskiftning af en repræsentant skal ske i overensstemmelse med obligationsvilkårene eller en tilknyttet aftale. Det betyder, at beslutning om udpegning eller udskiftning skal træffes af obligationsejerne under overholdelse af regler om eksempelvis indkaldelse til obligationsejermøder, beslutningsdygtighed og stemmeflerhed, der er fastsat i vilkårene for obligationerne eller tilknyttede aftaler. Om tilknyttede aftaler se bemærkningerne til lovforslagets § 20, stk. 1, nr. 3.

Det foreslås i stk. 3, at udpegningen efter stk. 1 eller 2 tillige er bindende for en obligationsejers kreditorer og senere erhververe af obligationen, samt, i tilfælde af rekonstruktionsbehandling, af en obligationsejer og en rekonstruktør.

Udpegningen anses for et vilkår aftalt i forbindelse med erhvervelsen af obligationen, og den enkelte obligationsejer anses dermed at have bekræftet dette vilkår i forbindelse med køb af obligationer. Efterfølgende obligationsejere vil ligeledes skulle respektere repræsentantordningen og anses dermed også for at bekræfte udpegningen af repræsentanten ved deres køb af obligationer.

Bestemmelsen sikrer endvidere, at udpegningen af en repræsentant også er bindende for en indehavers konkursbo. Dette afviger fra den almindelige regulering af fuldmagter, hvorefter en fuldmagt som udgangspunkt ophører i tilfælde af fuldmagtsgivers konkurs, så fuldmægtigen typisk ikke vil kunne disponere over bomassen – som omfatter obligationer ejet af fallenten – efter konkursens indtræden, jf. bl.a. §§ 23 og 24 i lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 26. august 1996, som senest ændret ved lov nr. 1565 af 15. december 2015 (herefter aftaleloven).

Til § 16

Efter § 4 d i lov om værdipapirhandel m.v. fastlægges en repræsentants forpligtelser og beføjelser i vilkårene for obligationerne eller i tilknyttede aftaler. Repræsentantens rettigheder og forpligtelser er efter § 4 c, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. gældende fra det tidspunkt, hvor repræsentanten er registreret i Finanstilsynets register over repræsentanter.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 fastlægger vilkårene for repræsentantens rettigheder, forpligtelser og beføjelser.

Bestemmelsen viderefører med sproglige og redaktionelle ændringer § 4 c, stk. 3, og § 4 d i lov om værdipapirhandel m.v.

Det foreslås i stk. 1, at vilkårene for repræsentanten, herunder repræsentantens forpligtelser og beføjelser, fastlægges i vilkårene for obligationerne eller i en tilknyttet aftale. Repræsentantens konkrete beføjelser vil variere fra udstedelse til udstedelse i henhold til vilkårene for obligationen og tilknyttede aftaler. Repræsentanten har alene de beføjelser, som er tillagt denne i vilkårene for obligationer eller tilknyttede aftaler. Dog skal repræsentanten altid varetage obligationsejernes interesser i forhold til udstederen af obligationerne og sikre, at obligationsejernes aktiver holdes adskilt fra repræsentantens egne aktiver, se nærmere herom i bemærkningerne til det foreslåede stk. 2.

Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at det kan følge af vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale, at obligationsejerne ikke selvstændigt kan udøve beføjelser tillagt repræsentanten. Den foreslåede mulighed for aftale om, at obligationsejerne ikke selvstændigt kan udøve beføjelser tillagt repræsentanten, sikrer bl.a. gyldigheden af såkaldte »no action clauses«, hvor der med virkning for alle obligationsejere kan fastsættes bestemmelser i vilkårene om, at en enkelt obligationsejer ikke selvstændigt kan udøve beføjelser såsom indgivelse af konkursbegæring mod udstederen, hvis flertallet af obligationsejerne repræsenteret ved repræsentanten er imod det. Obligationsejerne vil i forbindelse med, at de køber en obligation med en tilknyttet repræsentant, fraskrive sig de rettigheder, der i vilkårene for obligationen eller tilknyttede aftaler alene er overladt til repræsentanten. Obligationsejere, der har erhvervet obligationer, hvor en række rettigheder er tillagt repræsentanten som enebeføjelser, kan ikke ensidigt udøve disse rettigheder, på trods af at de eksempelvis har lidt økonomiske tab i forbindelse med f.eks. misligholdelse af obligationsvilkårene.

I praksis vil en repræsentant ofte indkalde til et obligationsejermøde til behandling af vigtige beslutninger som f.eks. genforhandling af vilkårene for obligationen eller indgivelse af konkursbegæring mod udsteder. Det kan i den forbindelse være fastsat i vilkårene for obligationen eller tilknyttede aftaler, at et mindretal af obligationsejere vil være nødt til at acceptere flertallets beslutning, hvis de bliver nedstemt på et obligationsejermøde.

Repræsentanten vil kunne tillægges andre beføjelser i vilkårene for obligationerne eller i tilknyttede aftaler. Det kan eksempelvis følge af vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale, at repræsentanten kan anlægge søgsmål på vegne af obligationsejerne i sager, som vedrører obligationerne og tilknyttede aftaler. Det betyder, at repræsentanten kan anlægge sager vedrørende obligationerne og tilknyttede aftaler udenretligt, herunder ved privat voldgift, og indenretligt. Repræsentanten vil i sådanne tilfælde være part i sagen, og repræsentantens adgang til at anlægge en konkret sag forudsætter ikke særskilt fuldmagt fra obligationsejerne. Den pågældende beføjelse kan udnyttes bl.a. i situationer, hvor udsteder ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til obligationerne eller en tilknyttet aftale, eksempelvis ikke overholder aftale vedrørende rente på obligationen. Endvidere vil repræsentanten kunne anlægge retssag på vegne af obligationsejerne vedrørende erstatning uden for kontrakt i relation til obligationerne, f.eks. i sager om prospektansvar, mod udsteders ledelse eller andre.

Det foreslås i stk. 2, at en repræsentant, der er udpeget i medfør af § 15, stk. 1 eller 2, skal varetage obligationsejernes interesser i forhold til udstederen af obligationerne og sikre, at obligationsejernes aktiver holdes adskilt fra repræsentantens egne aktiver.

Bestemmelsen præciserer, at repræsentanten varetager obligationsejernes samlede interesser og ikke må favorisere enkelte obligationsejere frem for andre. Det er dog ikke til hinder for, at repræsentanten agerer på vegne af alle obligationsejere i overensstemmelse med beslutninger truffet af et flertal blandt obligationsejerne i overensstemmelse med vilkårene for obligationerne eller tilknyttede aftaler om obligationsejernes adgang til at træffe beslutninger på obligationsejermøder. Repræsentanten skal sikre, at obligationsejernes aktiver holdes adskilt fra repræsentantens aktiver, så der ikke kan opstå tvivl om retten til aktiver.

Ved obligationsejernes aktiver forstås pengestrømme og rettigheder i forhold til eventuelt pant tilknyttet de obligationer, som repræsentanten er repræsentant for.

Det vil fremgå af vilkårene m.v., hvilke beføjelser og forpligtigelser repræsentanten tillægges, ligesom det sædvanligvis også vil blive fastlagt heri, hvem der skal betale repræsentantens vederlag. En typisk aftalebaseret model for betaling er, at udsteder som udgangspunkt betaler repræsentantens vederlag, og i tilfælde af udsteders konkurs kan repræsentanten anvende provenu fra fuldbyrdelse af sikkerheder eller dividende på obligationsejernes krav til at dække sine omkostninger, før obligationsejerne får dækning. Det kan dog også være aftalt, at obligationsejerne skal betale repræsentantens vederlag. I de tilfælde, hvor det er udstederen, der betaler repræsentantens vederlag – og hvor der dermed kan være en risiko for, at repræsentanten står i et vist afhængighedsforhold til udstederen – er det af afgørende betydning, at der ikke kan opstå tvivl om, hvis interesser repræsentanten varetager. Derfor fastsættes det, at det, uanset hvem der aflønner repræsentanten, er repræsentantens opgave at varetage obligationsejernes interesser.

Det foreslås i stk. 3, at repræsentantens udøvelse af sine beføjelser efter dette kapitel og i overensstemmelse med vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale har umiddelbar retsvirkning for obligationsejerne.

Ved umiddelbar retsvirkning forstås, at obligationsejerne er bundet af repræsentantens udøvelse af sine beføjelser fra udøvelsestidspunktet, uden at det kræver forudgående meddelelse, samtykke m.v. fra obligationsejerne, medmindre det fremgår af vilkårene for obligationen eller en tilknyttet aftale. Obligationsejerne er således bundet af repræsentantens dispositioner, så længe disse foretages inden for de aftalte vilkår.

Om definitionen af tilknyttede aftaler henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 20, stk. 1, nr. 3.

Det foreslås i stk. 4, at repræsentantens rettigheder og forpligtelser i henhold til dette kapitel gælder for en obligationsudstedelse fra det tidspunkt, hvor repræsentanten er registreret for den konkrete obligationsudstedelse, jf. lovforslagets § 20, stk. 1.

Baggrunden for, at repræsentantens rettigheder og forpligtelser gælder fra registreringstidspunktet, er, at registreringen kan ske før udstedelsen af obligationen. Det vil i nogle tilfælde være nødvendigt, at repræsentanten underskriver aftaler m.v. inden eller samtidig med udstedelsen af obligationen. Repræsentanten er i henhold til det aftalte og i henhold til den foreslåede bestemmelse forpligtet til at varetage obligationsejernes interesser fra registreringstidspunktet af repræsentanten, uafhængigt af hvornår der er indgivet meddelelse til Finanstilsynet om ønske om registrering.

Til § 17

Efter § 4 e i lov om værdipapirhandel m.v. skal en repræsentant offentliggøre oplysninger om forhold eller forbindelser til udstederen, der med rimelighed kan forventes at påvirke repræsentantens uafhængighed.

Den foreslåede bestemmelse i § 17 fastlægger en pligt for repræsentanten til at offentliggøre oplysninger om eventuelle interessekonflikter. Derved sikres, at investorerne bliver oplyst om eventuelle interessekonflikter, så de kan vurdere, om dette kan påvirke repræsentantens muligheder for at varetage obligationsejerens interesser på betryggende vis.

Bestemmelsen nyaffatter § 4 e i lov om værdipapirhandel m.v. om interessekonflikter.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at investorerne bliver oplyst om eventuelle interessekonflikter, så de kan vurdere, om dette kan påvirke repræsentantens muligheder for at varetage obligationsejerens interesser på betryggende vis.

Det foreslås i stk. 1, at har repræsentanten et sådant forhold eller sådanne forbindelser til udstederen, der med rimelighed kan forventes at påvirke repræsentantens uafhængighed, skal repræsentanten offentliggøre forholdet eller forbindelsen samt karakteren heraf.

Et eksempel på et sådant forhold kan være, at repræsentanten har betydelige finansielle interesser i udsteder eller udsteders obligationer, eller at der er personsammenfald mellem udsteders ledelse og ansatte og repræsentantens ledelse og ansatte.

Offentliggørelsen vil f.eks. kunne finde sted i prospektet, tilsvarende udbudsmateriale eller i obligationsdokumenterne.

Til § 18

I § 4 f, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel m.v. fastlægges det, at der kan stilles sikkerheder over for en repræsentant på vegne af de til enhver tid værende obligationsejere og andre, som repræsentanten repræsenterer i relation til den pågældende obligationsudstedelse, medmindre andet fremgår af vilkårene for obligationerne eller af en tilknyttet aftale.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 fastlægger regler om muligheden for at stille sikkerhed m.v. over for repræsentanten på vegne af de obligationsejere og andre, som repræsentanten repræsenterer. Derved undgås tvivl om mulighederne for at stille sikkerhed i form af pant, kautioner, garantier og andre sikkerheder i forbindelse med obligationsudstedelser.

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 4 f, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel m.v.

Det foreslås i stk. 1, at pant, kautionsforpligtelser, garantierklæringer eller andre former for sikkerheder kan stilles over for en repræsentant på vegne af de til enhver tid værende obligationsejere og andre, som repræsentanten repræsenterer ved den pågældende obligationsudstedelse. Når sikkerheden er stillet over for en repræsentant, kan repræsentanten udøve alle de beføjelser og rettigheder, der tilkommer en rettighedshaver.

Det betyder i relation til pantsætninger, at pantsætningsløftet kan stilles over for repræsentanten for de til enhver tid værende obligationsejere og andre, som repræsentanten repræsenterer i relation til den pågældende obligationsudstedelse, selv om disse ikke er direkte parter i pantsætningsaftalen. I denne forbindelse vil der ikke være behov for nærmere opregning af obligationsejerne og andre, som repræsentanten repræsenterer i relation til den pågældende obligationsudstedelse, når blot det fremgår af aftalen, at repræsentanten er repræsentant for de til enhver tid værende obligationsejere m.v.

Hvis der stilles pant over for repræsentanten på vegne af obligationsejerne i et aktiv, hvor sikringsakten er tinglysning, vil repræsentanten blive tinglyst som den berettigede og vil i den forbindelse kunne optræde som panthaver i enhver henseende. Repræsentanten kan på vegne af obligationsejerne og andre, som denne repræsenterer i relation til den pågældende obligationsudstedelse, tiltræde og realisere pantet, når betingelserne herfor er opfyldt.

Endvidere vil en repræsentant anses for at være panthaver i forhold til §§ 52-53 i selskabsloven om opdatering af ejerbogen ved pantsætning af visse typer af kapitalandele.

Når sikringsakten iagttages i forhold til repræsentanten, er det ikke nødvendigt at iagttage en ny sikringsakt eller stifte pantet på ny, hver gang obligationer overdrages eller tilknyttede kreditorer udskiftes, idet repræsentanten varetager opgaven på vegne af de til enhver tid værende obligationsejere m.v.

Udover obligationsejerne følger det af bestemmelsen, at repræsentanten også kan repræsentere andre, som har et krav i relation til den pågældende obligationsudstedelse. Det kan være tredjemænd, der har krav mod udstederen som følge af obligationsudstedelsen, herunder en betalingsagent, en verifikationsagent, CSD’er og andre parter, hvis opgaveudførelse i henhold til obligationsvilkårene eller tilknyttede aftaler skal betales ud af de samme pengestrømme som obligationsejernes krav. Disse parter bidrager alle til at sikre en effektiv infrastruktur omkring udstedelsen. Repræsentanten kan også holde sikkerheder på vegne af sådanne tilknyttede kreditorer.

En pantsætning af aktiver kan endvidere dække repræsentantens egne krav mod obligationsudstederen, f.eks. i form af honorar eller dækning af andre udgifter, der fremgår af vilkår for obligationerne eller tilknyttede aftaler.

Hvis repræsentanten udskiftes, skal der af hensyn til den nye repræsentants legitimation ske påtegning om kreditorskiftet i tingbogen, gives nye meddelelser m.v.

Udskiftning af repræsentanten anses ikke for en overdragelse af de stillede sikkerheder. Som det fremgår oven for, vil repræsentanten – uanset indholdet af, herunder begrænsningerne i, vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale – fremstå som berettiget til pantet over for tredjemand. Repræsentanten vil imidlertid efter dansk rets almindelige formueretlige regler kunne pådrage sig ansvar over for obligationsejerne og tilknyttede kreditorer, hvis repræsentanten udnytter denne legitimation i strid med vilkårene for obligationerne eller de tilknyttede aftaler.

Det foreslås i stk. 2, at sikkerheder, som vedrører obligationsudstedelsen, kan stilles over for repræsentanten, medmindre andet fremgår af vilkårene for obligationerne eller af en tilknyttet aftale.

Hermed er det deklaratoriske udgangspunkt, når lovens repræsentantordning vælges, at pant kan stilles over for repræsentanten. Det skal fremgå af vilkårene for obligationer eller tilknyttede aftaler, hvis sikkerheder, der vedrører obligationsudstedelsen, ikke kan stilles over for repræsentanten.

Ved sikkerheder, som vedrører obligationsudstedelsen, forstås f.eks. aktiver som stilles til sikkerhed over for obligationsejerne eller repræsentanten. Henvisningen i lovteksten til, at sikkerheden skal vedrøre obligationsudstedelsen, betyder, at det deklaratoriske udgangspunkt i stk. 2 gælder for alle de i stk. 1 nævnte kreditorer, og ikke kun obligationsejerne.

Om definitionen af tilknyttede aftaler se bemærkningerne til lovforslagets § 20, stk. 1, nr. 3.

Til § 19

Efter § 4 b, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. fører Finanstilsynet et offentligt register over repræsentanter registreret for en eller flere konkrete udstedelser af obligationer.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 19, at Finanstilsynet fører et offentligt register i henhold til dette kapitel over repræsentanter registreret for en eller flere konkrete udstedelser af obligationer.

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 4 b, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.

I forbindelse med registreringen bliver der alene foretaget en kontrol af, om Finanstilsynet har modtaget de påkrævede informationer. Finanstilsynet foretager ikke en materiel prøvelse af, om de modtagne oplysninger er korrekte.

Den nærmere indretning af systemet samt fastlæggelsen af, hvilke oplysninger der skal fremgå af registret, fastsættes administrativt, jf. lovforslagets § 20, stk. 3.

Til § 20

I § 4 b, stk. 2-5, i lov om værdipapirhandel m.v. fastsættes de betingelser, der skal være opfyldt for, at Finanstilsynet kan registrere en repræsentant i Finanstilsynets register over repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser.

Den foreslåede bestemmelse i § 20 fastlægger betingelserne for, hvornår der kan ske registrering af en repræsentant i henhold til nærværende kapitel.

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 4 b, stk. 2, nr. 1, 2, 5 og 6, stk. 3, stk. 4, 1. pkt. og stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v. Endvidere viderefører bestemmelsen kravet i § 4 b, stk. 2, nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. som dog foreslås lempet. I medfør af den gældende § 4 b, stk. 2, nr. 3, skal det dokumenteres, at repræsentanten er udpeget som repræsentant i henhold til dansk ret. Idet det gældende krav i § 4 b, stk. 2, nr. 3, ikke er hensigtsmæssigt, foreslås kravet lempet, således at det udelukkende skal fremgå, hvilke regler der finder anvendelse for selve udpegningen af repræsentanten.

Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet registrerer en repræsentant i registeret, når Finanstilsynet har modtaget en meddelelse underskrevet af repræsentanten og den part, der har udpeget repræsentanten, om udpegningen af repræsentanten i forhold til en specifik udstedelse.

Ved udpegning i forbindelse med udstedelse af obligationerne vil det være udsteder, der skal underskrive som udpegende part. Ved senere udpegninger foretaget af obligationsejerne vil underskriver kunne være mødelederen for det obligationsejermøde, hvor udpegningen besluttes. Det er repræsentanten selv, der sammen med den part, der har udpeget repræsentanten, foretager anmeldelsen til Finanstilsynet. For at Finanstilsynet kan registrere en anmeldelse om registrering af en repræsentant, er der endvidere en række betingelser, der alle skal være opfyldt.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet registrerer en repræsentant i registeret nævnt i § 19, når Finanstilsynet har modtaget en meddelelse underskrevet af repræsentanten og den part, der har udpeget repræsentanten, om udpegningen af repræsentanten i forhold til en specifik udstedelse, og

repræsentanten er et kapitalselskab eller et udenlandsk selskab med en tilsvarende selskabsform.

Ved vurderingen af udenlandske selskabsformer lægges der vægt på begrænset ansvar, krav til regnskab og bestyrelse samt krav om indskud af kapital i selskabet. Enkeltpersoner kan ikke optræde som repræsentanter. Kapitalselskaber er selvstændige juridiske enheder, hvor kapitalejerne ikke hæfter personligt for selskabets gæld. Baggrunden for afgrænsningen er et signal om, at repræsentanter skal have en vis grad af organisation og kapital for at kunne håndtere hvervet, idet der stilles krav til kapitalselskabers egenkapital, regnskaber samt krav til ledelsesform og ledelsens opgaver. Filialer af kapitalselskaber omfattes af bestemmelsen og kan dermed også registreres som repræsentanter.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet registrerer en repræsentant i registeret nævnt i § 19, når Finanstilsynet har modtaget en meddelelse underskrevet af repræsentanten og den part, der har udpeget repræsentanten, om udpegningen af repræsentanten i forhold til en specifik udstedelse, og repræsentanten har sit registrerede hjemsted i Danmark, et andet EU/EØS-land m.v., Australien, Canada, Hongkong, Japan, New Zealand, Schweiz, Singapore, Sydkorea, Taiwan, USA eller andre lande fastsat i medfør af stk. 4.

I de nævnte lande eksisterer eller er der potentiale for betydelig samhandel med Danmark på det finansielle område. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det foreslåede stk. 4.

Udenlandske repræsentanter vil med denne bestemmelse blive omfattet af muligheden for at blive registreret i Det Centrale Virksomhedsregister i det omfang, at Erhvervsstyrelsen har udstedt regler herom i medfør af § 11, stk. 5, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006, som senest ændret ved lov nr. 616 af 12. juni 2013. Erhvervsstyrelsen har ikke udstedt bekendtgørelse i henhold til bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Finanstilsynet registrerer en repræsentant i registeret nævnt i § 19, når Finanstilsynet har modtaget en meddelelse underskrevet af repræsentanten og den part, der har udpeget repræsentanten, om udpegningen af repræsentanten i forhold til en specifik udstedelse, og det fremgår af et udkast til vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale for udstedelsen, hvilke regler udpegningen af repræsentanten er underlagt, hvordan repræsentanten kan udskiftes, og hvordan en eventuel ny repræsentant udpeges i tilfælde af repræsentantens konkurs.

Det afgørende er, at obligationsejerne oplyses om, hvilke regler der er gældende for udpegningen af repræsentanten.

Dokumentationen kan bestå i fremvisning af et udkast til obligationsvilkår eller en tilknyttet aftale. Baggrunden for, at dokumentation i form af udkast accepteres, er, at repræsentantens rettigheder skal kunne finde anvendelse før udstedelsesdagen, jf. lovforslagets § 15, stk. 1 og § 16, stk. 4.

Ved en tilknyttet aftale forstås en aftale, der er knyttet til obligationsvilkårene, som regulerer repræsentantens forpligtelser, og som indgås enten mellem udsteder og repræsentanten ved udpegning i medfør af lovforslagets § 15, stk. 1, eller mellem obligationsejerne og repræsentanten ved udpegning i medfør af lovforslagets § 15, stk. 2.

Udpegningen af en repræsentant skal fremgå af de til enhver tid gældende vilkår for obligationerne eller en tilknyttet aftale, så det fremgår for købere af obligationen, at man ved køb af obligationen køber et produkt, hvortil der er knyttet en repræsentant. Bestemmelsen indebærer ikke, at der skal være en konkret henvisning til lovens navn og nummer, idet det er tilstrækkeligt, at det i øvrigt fremgår, at det er hensigten, at repræsentanten skal fungere som sådan under dansk ret.

Det skal altid fremgå for købere af en obligation, at vedkommende køber et produkt, hvortil der er knyttet en repræsentant. Derudover skal det være tydeligt for en køber af obligationen, at repræsentantens adgang til at repræsentere obligationsejerne er et vilkår forbundet med den pågældende obligationsudstedelse, der accepteres ved køb af obligationen. Aftaler om sikkerhedsstillelse, herunder pantsætningsaftaler m.v., kan ikke betragtes som tilknyttede aftaler.

Endvidere skal det fremgå af de til enhver tid gældende vilkår for obligationerne eller en tilknyttet aftale, hvordan repræsentanten kan udskiftes, og hvordan der kan udpeges en eventuel ny repræsentant i tilfælde af repræsentantens konkurs.

Obligationsejerne har behov for at kunne udskifte repræsentanten, f.eks. i tilfælde af at repræsentanten misligholder sine forpligtelser. Obligationsejerne træffer beslutning om udskiftning i overensstemmelse med den i vilkårene eller en tilknyttet aftale fastlagte procedure.

En repræsentants konkurs adskiller sig ikke fra situationen, hvor en fuldmægtig går konkurs. I det tilfælde indgår de aktiver, som den befuldmægtigede holder på vegne af andre, ikke i opgørelsen over konkursboets aktiver. Desuden får konkursboet ikke råderet over aktiverne og kan ikke indtræde i fuldmægtigens rolle. Hvis en repræsentant f.eks. ikke længere har mulighed for at repræsentere obligationsejerne, som følge af at den pågældende er gået konkurs, kan det i nogle tilfælde vise sig mest hensigtsmæssigt, at der ikke udpeges en ny repræsentant. En beslutning herom vil kunne træffes på et obligationsejermøde. Herved vil obligationsejerne være stillet på samme måde som ved en obligationsudstedelse uden en repræsentant.

I andre tilfælde, hvor repræsentanten eksempelvis holder pant på vegne af obligationsejerne, vil det være en forudsætning, at der udpeges en ny repræsentant. I forhold til en normal fuldmagtssituation vil der imidlertid være en udfordring i forhold til udpegningen af en ny repræsentant, især da det normalt vil være repræsentanten, der er ansvarlig for indkaldelse af obligationsejermøder. Det kan f. eks. løses ved, at der i obligationsvilkårene eller en tilknyttet aftale indsættes procedurer for, at det er udsteder, et advokatfirma eller lignende, der i tilfælde af repræsentantens konkurs indkalder til et obligationsejermøde med henblik på udpegning af en ny repræsentant. En ny repræsentant vil kunne kontakte konkursboet med henblik på overdragelse af eventuelt pant.

Finanstilsynet vil derfor i forbindelse med registrering påse, at vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftale indeholder vilkår om, hvordan repræsentanten kan udskiftes, og procedurer i forbindelse med repræsentantens konkurs. Er sådanne vilkår ikke fastsat, vil registrering blive nægtet. Finanstilsynet påser ikke indholdet af de opstillede vilkår for udskiftning af repræsentanten men alene, at forholdet er reguleret.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at Finanstilsynet registrerer en repræsentant i registeret nævnt i § 19, når Finanstilsynet har modtaget en meddelelse underskrevet af repræsentanten og den part, der har udpeget repræsentanten, om udpegningen af repræsentanten i forhold til en specifik udstedelse, og repræsentanten har indsendt en meddelelse om registrering, der indeholder de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt.

Repræsentanten skal bl.a. indsende udkast til vilkårene for obligationerne eller en tilknyttet aftaler.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet registrerer en repræsentant i registeret nævnt i § 19, når Finanstilsynet har modtaget en meddelelse underskrevet af repræsentanten og den part, der har udpeget repræsentanten, om udpegningen af repræsentanten i forhold til en specifik udstedelse, og meddelelsen i øvrigt indeholder de oplysninger, der skal fremgå af registeret, i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 3.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet sletter repræsentanten fra registeret, hvis Finanstilsynet ikke senest 60 dage efter registreringen af repræsentanten har modtaget en meddelelse fra repræsentanten med tilstrækkelig dokumentation for, at obligationerne i den konkrete obligationsudstedelse er udstedt.

Derved sikres, at registrering af repræsentanten kan ske på baggrund af foreløbige dokumenter, der er knyttet til obligationsudstedelsen, så repræsentanten er registreret med den tilsigtede retsvirkning på udstedelsesdagen for obligationerne, og dermed bl.a. kan underskrive aftaler og modtage sikkerheder. Bestemmelsen finder anvendelse i det tilfælde, hvor obligationsudstedelsen, hvortil repræsentanten er registeret, ikke gennemføres, og der af den grund er behov for at slette repræsentanten fra registeret.

Perioden på 60 dage starter dagen efter den offentliggjorte registrering, jf. de generelle regler om fristberegning i lovforslagets § 8. Inden fristens udløb skal udbudsperioden for den pågældende obligationsudstedelse være udløbet og samtlige udbudsbetingelser opfyldt. Det er ikke en betingelse for registreringens opretholdelse, at afregning af udbuddet er gennemført inden fristens udløb.

Baggrunden for fristen på 60 dage er, at udsteder alligevel har behov for at opdatere udbudsdokumenter m.v., hvis udstedelsen er udskudt mere end 60 dage. Udsteder har mulighed for at indsende den opdaterede dokumentation til Finanstilsynet, hvis udstedelsen gennemføres senere.

Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af registeret over repræsentanter og krav til dokumentation i forhold til opfyldelse af betingelserne for registrering.

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger om obligationsudstedelsen og repræsentanten der skal fremgå af repræsentantregisteret.

Bemyndigelsen i den gældende § 4 b, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v. er udnyttet i bekendtgørelse nr. 771 af 26. juni 2014 om repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om indholdet af Finanstilsynets offentlige register over repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser og hvilke informationer og oplysninger en anmeldelse om registrering skal indeholde. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at Finanstilsynets register skal indeholde oplysninger om repræsentantens navn, CVR-nummer eller tilsvarende identifikationsnummer for udenlandske selskaber, repræsentantens adresse samt udsteders navn og CVR-nummer eller tilsvarende identifikationsnummer. Herudover skal det fremgå af registeret, hvilke udstedelser repræsentanten er tilknyttet ved angivelse af ISIN-kode eller, hvis udstedelsen ikke har en ISIN-kode, anden entydig identifikation af udstedelsen. Endelig skal der fremgå oplysninger om udstedelsens størrelse, valuta og udløbsdato og eventuel tilknytning til refinansieringstransaktion. Bekendtgørelsen fastsætter desuden nærmere regler for anvendelse af en anmeldelsesblanket samt krav til isolering af oplysninger, der fremgår af de dokumenter, der ligger til grund for registreringen. Bekendtgørelsen vil blive videreført i medfør af denne lov.

Det foreslås i stk. 4, at erhvervsministeren kan fastsætte, hvilke yderligere lande der er omfattet af stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at tilføje nye lande, som Danmark måtte opnå en betydelig samhandel med, eller for hvilke der vurderes at være potentiale for betydelig samhandel på det finansielle område. Bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet.

Til § 21

Ifølge § 3, stk. 1-3, i udstederbekendtgørelsen, er der krav til udstederes valg af hjemland, herunder de tilfælde, hvor udstederen skal vælge et medlemsland som hjemland. Herudover indeholder bestemmelsen en mulighed for udstedere fra tredjelande for at vælge Danmark som hjemland, hvis udstederen har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i Danmark

Den foreslåede bestemmelse regulerer, hvornår Danmark skal anses som hjemland for en udsteder, hvorved denne omfattes af lovens oplysningspligter.

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 3, stk. 1-3, i udstederbekendtgørelsen.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 1, litra i, nr. i og nr. ii, 1. pkt., i gennemsigtighedsdirektivet.

Afgrænsningen af en udsteders hjemland er af væsentlig betydning for afklaringen af, til hvilket lands kapitalmarked de udstedte omsættelige værdipapirer har den stærkeste tilknytning, og hvilken kompetent myndighed, der skal påse udsteders overholdelse af de pligter, som påhviler den pågældende som udsteder af værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked. Herudover har afgrænsningen betydning for identifikation af de regler, som en udsteders finansielle rapportering skal udarbejdes efter.

Der er forskel på begrebet hjemland og det selskabsretlige begreb registreret hjemsted. Ved et registreret hjemsted forstås i henhold til selskabsretten det land, hvis retsregler den juridiske person er oprettet efter, og hvor den juridiske person er registreret hos det nationale selskabsregister. I Danmark ejes og drives det nationale selskabsregister af Erhvervsstyrelsen.

Der foreslås i stk. 1 en liste over, hvornår Danmark er hjemland for udstedere af aktier eller gældsbeviser med en pålydende værdi pr. enhed på under 1.000 euro.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Danmark er hjemland for udstedere af gældsbeviser med en pålydende værdi pr. enhed på under 1.000 euro, når udstederen har registreret hjemsted i Danmark. Hvis en udstedelse af gældsbeviser sker i anden valuta end euro, eksempelvis danske kroner, vil udstedelsen være omfattet, hvis værdien på udstedelsestidspunktet med en omregning til den aktuelle dagskurs af den pågældende valuta svarer til mindre end 1.000 euro. Ved svarer til mindre end 1.000 euro forstås, at udstedelse af gældsbeviser, hvor den pålydende værdi pr. enhed på grund af omregningskursen på udstedelsesdagen er på over 1.000 euro grundet en høj kronekurs i forhold til euroen, men hvor beløbet normalt vil være på under 1.000 euro, vil falde inden for bestemmelsen. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor gældsbeviserne pr. enhed er på 7.400 kr., hvor dette normalt er mindre end 1.000 euro, men grundet en høj kronekurs på udstedelsesdagen svarer til 1.000 euro. I et sådan tilfælde vil udstederen have hjemland i Danmark.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Danmark er hjemland for udstedere af aktier, der har registreret hjemsted i Danmark. Dette omfatter selskaber, der er registreret i Erhvervsstyrelsens selskabsregister, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked i Danmark eller i et andet EU/EØS-land m.v. Danmark er hjemland for et selskab med registreret hjemsted i Danmark, selvom selskabets aktier er optaget til handel på et reguleret marked i Tyskland.

Der foreslås i stk. 1, nr. 3, at Danmark er hjemland for udstedere af gældsbeviser med en pålydende værdi pr. enhed under 1.000 euro med registreret hjemsted i et tredjeland, hvis udsteder vælger Danmark som hjemland. Udstederen kan vælge Danmark som hjemland, hvis Danmark er blandt de lande, hvor udstederens gældsbeviser er optaget til handel på et reguleret marked.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at Danmark er hjemland for udstedere af aktier med registreret hjemsted i et tredjeland, hvis udsteder vælger Danmark som hjemland. Udstederen kan, jf. lovforslagets stk. 3, vælge Danmark som hjemland, hvis Danmark er blandt de lande, hvor udstederens aktier er optaget til handel på et reguleret marked.

Det foreslås i stk. 2, at udstedere af gældsbeviser med en pålydende værdi pr. enhed under 1.000 euro med registreret hjemsted i et tredjeland og udstedere af aktier med registreret hjemsted i et tredjeland kan vælge Danmark som hjemland, hvis Danmark er blandt de lande, hvor udstederens gældsbeviser eller aktier er optaget til handel på et reguleret marked. Betingelserne for at vælge Danmark som hjemland er, at udstederen har gældsbeviser med en pålydende værdi på under 1.000 euro optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, eller at udstederen har aktier optaget til handel på et reguleret marked i Danmark.

Udstedere med registreret hjemsted i Grønland eller på Færøerne anses bl.a. som tredjelande i denne sammenhæng, fordi disse ikke er medlem af Den Europæiske Union, og Unionen ikke har indgået aftale med dem på det finansielle område.

Det foreslås i stk. 3, at Danmark er hjemland for udstedere, der ikke er omfattet af stk. 1, når udstederen har valgt Danmark som hjemland. Udstederen kan vælge Danmark som hjemland, hvis Danmark er det land, hvor udstederen har registreret hjemsted, eller hvis Danmark er blandt de lande, hvor udstederens aktier eller gældsbeviser er optaget til handel på et reguleret marked.

Sådanne udstedere kan eksempelvis være udstedere af virksomhedsobligationer, hvor den pålydende værdi af hver obligation overstiger 1.000 euro. I sådanne tilfælde kan udstederen vælge Danmark som hjemland, hvis udstederen har registreret hjemsted i Danmark, eller hvis Danmark er blandt de lande, hvor udstederens aktier eller gældsbeviser er optaget til handel på et reguleret marked.

Til § 22

Ifølge § 3, stk. 4 og 5, i udstederbekendtgørelsen, er der krav til udstederes valg af hjemland, herunder en mulighed for udstedere fra tredjelande for at vælge hjemland og vælge et nyt hjemland, hvis en udsteder f.eks. ikke længere har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i det land, som udstederen første gang valgte som hjemland. I § 5 i udstederbekendtgørelsen er der fastsat krav om, hvilket land eller hvilke lande der er hjemland, hvis en udsteder, der har valgmulighed, undlader selv at vælge hjemland.

Den foreslåede bestemmelse i § 22 regulerer, hvornår en udsteder kan vælge Danmark som hjemland, hvorved denne omfattes af lovens oplysningspligter.

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 3, stk. 4 og 5, og § 5 i udstederbekendtgørelsen.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 1, litra i, nr. ii, 2. pkt. og nr. iii, 1. afsnit, i gennemsigtighedsdirektivet.

Udsteders valg af hjemland er af væsentlig betydning for afklaringen af, til hvilket lands kapitalmarked de udstedte aktier eller gældsbeviser har den stærkeste tilknytning, og hvilken kompetent myndighed der skal påse udsteders overholdelse af de pligter, som påhviler den pågældende som udsteder af aktier eller gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked. Herudover har afgrænsningen betydning for identifikation af de regler, som en udsteders finansielle rapportering skal udarbejdes efter.

Det foreslås i stk. 1, at valget af Danmark som hjemland i medfør af lovforslagets § 21, stk. 3 gælder i mindst 3 år, medmindre udstederens aktier og gældsbeviser ikke længere er optaget til handel i et EU/EØS-land m.v., eller medmindre udstederen omfattes af stk. 2 eller af § 21, stk. 1, i løbet af 3-årsperioden. Dette indebærer, at udsteder kan ændre valget af hjemland inden for fristen på 3 år, hvis tilknytningen i form af optagelse til handel af aktier og gældsbeviser på et reguleret marked i det valgte hjemland ophører.

Det foreslås i stk. 2, at udstedere, hvis aktier og gældsbeviser ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked i udstederens hjemland, men i stedet er optaget til handel i et eller flere EU/EØS-lande m.v., kan vælge et nyt hjemland. Udstederen kan vælge det nye hjemland blandt de EU/EØS-lande m.v., hvor udstederens aktier eller gældsbeviser er optaget til handel på et reguleret marked, og det EU/EØS-land m.v., hvor udstederen har sit registrerede hjemsted. Dette indebærer, at tredjelandsudstedere alene kan vælge nyt hjemland blandt de lande, hvor tredjelandsudstederens aktier eller gældsbeviser er optaget til handel på et reguleret marked.

Det foreslås i stk. 3, at hvis udsteder har mulighed for at vælge hjemland efter lovforslagets § 21, stk. 1, nr. 1, nr. 2, eller § 21, stk. 3, og undlader at offentliggøre sit hjemland, jf. lovforslagets § 23, senest 3 måneder efter, at udstederens omsættelige værdipapirer første gang optages til handel på et reguleret marked, er hjemlandet det land, hvor udstederens omsættelige værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Hvis udsteder har optaget omsættelige værdipapirer på regulerede markeder i flere EU/EØS-lande m.v., og ikke har offentliggjort valg af hjemland, betragtes alle landene som hjemlande, indtil udsteder offentliggør valg af hjemland i henhold til lovforslagets § 23.

Bestemmelsen gennemfører en i praksis nødvendig opsamlingsbestemmelse med henblik på at løse en regelkollision i gennemsigtighedsdirektivet. Tidligere kunne der opstå tvivl om hjemlandet for en tredjelandsudsteder i det tilfælde, hvor udstederen ikke offentliggør sit valg af hjemland. I dette tilfælde anses samtlige de lande, hvor udstederen har omsættelige værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, som hjemlande, indtil udstederen offentliggør sit valg. Konsekvensen heraf er, at udstederen skal indsende oplysninger omfattet af lovforslagets kapitel 5 til samtlige kompetente myndigheder.

Til § 23

Efter § 4 i udstederbekendtgørelsen stilles der krav om, at udsteder skal offentliggøre sit valg af hjemland, samt om underretning af udstederens kompetente myndigheder.

Den foreslåede bestemmelse i § 23 fastlægger udsteders forpligtelse til at offentliggøre sit valg af hjemland og give meddelelse herom til de relevante kompetente myndigheder.

Bestemmelsen nyaffatter uden indholdsmæssige ændringer § 4 i udstederbekendtgørelsen

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 2, stk. 1, litra i, nr. iii, 2. afsnit, i gennemsigtighedsdirektivet og artikel 2 i gennemsigtighedsgennemførelsesdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, at en udsteder skal offentliggøre sit valg af hjemland. Offentliggørelse af hjemland skal ske til markedet, idet sådan viden er relevant for investorerne, så de ved, hvor de kan finde oplysninger om de af selskabet udsendte meddelelser, samt efter hvilket lands lovgivning udstederens oplysningsforpligtelser er reguleret. De nærmere krav til offentliggørelsen af oplysningen om valg af hjemland fremgår af lovforslagets § 25. Der henvises til bemærkningerne herom.

Det foreslås i stk. 2, at en udsteder samtidig med offentliggørelsen skal oplyse om valg af hjemland til den kompetente myndighed i hjemlandet og til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande. Hvis udstederens hjemland ikke er det land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted, skal udstederen også oplyse sit valg af hjemland til den kompetente myndighed i det land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted.

Ved et værtsland forstås et EU/EØS-land m.v., hvor udsteder har omsættelige værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, men som udsteder ikke har som hjemland.

Overtrædelsen af bestemmelsen er strafbelagt, jf. lovforslagets § 247. Ansvarssubjektet for overtrædelsen af den foreslåede bestemmelse er udstederen, jf. forslaget til § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Den strafbare handling består i at udstederen ikke offentliggør sit valg af hjemland til markedet.

Til § 24

Ifølge § 27 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. skal en udsteder af omsættelige værdipapirer ved offentliggørelse af oplysninger i henhold til kapitel 7 i lov om værdipapirhandel m.v. og artikel 17, stk. 1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen sikre, at offentliggørelsen sker på en sådan måde, at oplysningerne hurtigt bliver tilgængelige i EU/EØS-lande m.v. Efter § 6, stk. 2, i udstederbekendtgørelsen skal udsteder sikre, at oplysningerne udbredes på en sådan måde, at de i videst muligt omfang når ud til offentligheden i EU/EØS-lande m.v., samt at udbredelsen sker hurtigt og på et ikke-diskriminerende grundlag. Oplysningerne skal efter § 6, stk. 3, i udstederbekendtgørelsen distribueres via medier, som med rimelighed kan forventes at sørge for, at oplysningerne når ud til offentligheden i EU/EØS-lande m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 24 fastlægger kravene til udsteders offentliggørelse af oplysninger omfattet af dette kapitel og artikel 17, stk. 1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen. Formålet med bestemmelsen er at sikre tilstedeværelsen af et højt informationsniveau om de udstedere, der er optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land m.v. Relevante oplysninger om udstederens forhold er en forudsætning for, at prisdannelsen på markedet for omsættelige værdipapirer kan fungere tilfredsstillende, og at markedet kan betegnes som effektivt.

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 27 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. og § 6, stk. 2 og 3, i udstederbekendtgørelsen.

Bestemmelsen gennemfører artikel 21, stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet og artikel 12, stk. 2, i gennemsigtighedsgennemførelsesdirektivet.

Det foreslås i stk.1, at en udsteder med Danmark som hjemland skal offentliggøre og udbrede oplysninger efter dette kapitel og artikel 17, stk. 1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen på en sådan måde, at der hurtigt kan opnås adgang til disse oplysninger i hele Den Europæiske Union og EØS-lande m.v. Udbredelsen af oplysningerne skal ske på et ikke-diskriminerende grundlag.

Bestemmelsen beskriver måden, hvorpå udstederen skal offentliggøre og udbrede regulerede oplysninger. Ved regulerede oplysninger forstås i henhold til artikel 2, stk. 1, litra k, i gennemsigtighedsdirektivet, oplysninger, som en udsteder skal offentliggøre efter gennemsigtighedsdirektivet, herunder f.eks. oplysninger om årsrapporter og halvårsrapporter, oplysninger om erhvervelse eller afhændelse af større besiddelser og intern viden, som skal offentliggøres i henhold til artikel 17, stk. 1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen.

Offentliggørelsespligten omfatter ligeledes andre oplysninger, der skal offentliggøres og udbredes i henhold til dette afsnit, f.eks. oplysninger som nævnt i lovforslagets § 23 og 33 om hjemland og ændringer i rettigheder. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse regulerer alene måden, hvorpå offentliggørelse og udbredelse skal ske. Udstederen skal sikre, at offentliggørelse og udbredelse sker på en sådan måde, at offentligheden hurtigt kan opnå adgang til oplysningerne i alle EU/EØS-lande m.v.

Bestemmelsen ændrer ikke på den gældende tidsfrist for offentliggørelse af intern viden i henhold til artikel 17, stk. 1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen, hvor udstederen af omsættelige værdipapirer er forpligtet til hurtigst muligt at offentliggøre intern viden.

Det foreslås i stk. 2, at oplysningerne skal udbredes via medier, som med rimelighed kan forventes at sørge for, at oplysningerne når ud til offentligheden i hele Den Europæiske Union og EØS-lande m.v.

Det betyder, at udstederen skal benytte sig af offentliggørelseskanaler, der enten selv eller via formidling af oplysninger til andre kanaler kan forventes at sørge for, at oplysningerne når ud til offentligheden i alle EU/EØS-lande m.v.

Der skal være en aktiv distribution fra udsteders side. Et valg om alene at lægge oplysningerne på udsteders hjemmeside opfylder ikke kravene til aktiv distribution og dermed kravet om offentliggørelse af oplysningerne i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse.

Ved udbredelse på et ikke-diskriminerende grundlag forstås, at udsteder skal anvende en offentliggørelsesmetode, der sikrer, at alle typer af investorer får lige adgang til oplysningerne på samme tidspunkt. Eksempelvis skal private investorer have adgang til oplysningerne på samme vilkår som institutionelle investorer. Derimod må de medier, der formidler oplysningerne, gerne opkræve betaling for oplysningerne. Det forhold, at oplysningernes tilgængelighed hos mediet forudsætter betaling til mediet, betragtes ikke i sig selv som diskrimination.

Efter artikel 21, stk. 1, 2. pkt., i gennemsigtighedsdirektivet skal udstederen selv afholde udgifterne ved offentliggørelse af oplysningerne. Investorerne må derfor ikke opkræves nogen specifik betaling for oplysningerne. Derimod forholder direktivet sig ikke til den eventuelle betaling, som de offentliggørelseskanaler eller medier, der formidler oplysningerne, kan tænkes at opkræve af den enkelte investor. Med forslaget ændres der ikke på dette forhold.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. lovforslagets § 247.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er udstederen, jf. forslaget til § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede bestemmelse indeholder en pligt til, at offentliggørelse af oplysningerne skal ske på en sådan måde, at alle investorer har lige og uhindret adgang til oplysningerne. Kravet til udstedere om aktiv distribution og offentliggørelse af oplysninger i henhold til loven og oplysninger om intern viden i henhold til artikel 17, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen er et vigtigt fundament for et velfungerende kapitalmarked. Den foreslåede bestemmelse supplerer oplysningspligterne for udstedere ved at sikre investorer lige adgang til disse oplysninger.

Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er, hvis udsteder forsætligt vælger at anvende distributionskanaler, som kun tilgodeser visse investorer. Ligeledes kan der være tale om en overtrædelse, hvis udsteder vælger en distributør uden at sikre sig, at den pågældende distributør har tilstrækkelige systemer og procedurer til, at oplysningerne når ud til offentligheden i alle EU/EØS-lande m.v. En udsteder, der har sendt en meddelelse til medierne i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse, har opfyldt sin forpligtelse til offentliggørelse, uanset om meddelelsen rent faktisk bliver videredistribueret. Hvis udsteder derfor kan påvise, at der fra udsteder er sket afsendelse af oplysningerne til en nyhedsdistributør, men at oplysningerne ikke er offentliggjort henset til en fejl hos nyhedsdistributøren, vil udsteder ikke kunne straffes for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse.

Overtrædelse af bestemmelsen kan skade den generelle tillid til kapitalmarkederne som helhed. Overtrædelse af den foreslåede bestemmelse bør derfor anses for en grov overtrædelse af loven. Det er derfor vigtigt, at en eventuel bøde er mærkbar for udbyderen og tager højde for de værdier, som er omfattet af udbuddet.

Til § 25

Ifølge § 27 a, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. skal en udsteder samtidigt med offentliggørelse af oplysninger i henhold til § 27 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. sende disse oplysninger til Finanstilsynet. Finanstilsynet varetager opbevaringen af oplysninger efter § 27 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel eller udpeger en egnet aktør hertil, jf. § 27 a, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 25, at en udsteder samtidig med offentliggørelsen af oplysninger som nævnt i lovforslagets § 24, stk. 1, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som opbevarer dem. Finanstilsynet kan udpege andre myndigheder eller juridiske personer i og uden for Danmark til at varetage opgaven.

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 27 a, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.

Bestemmelsen gennemfører artikel 21, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet.

De indsendte oplysninger anvendes dels ved Finanstilsynets tilsyn med, om udstederne overholder deres oplysningspligter, og dels til en database, hvor offentligheden har adgang til at hente informationer om alle udstedere med hjemland i Danmark.

Pligten til at indsende oplysninger til Finanstilsynet skal sammenholdes med den foreslåede offentliggørelsesmåde. Udstederen kan frit vælge, hvordan denne offentliggørelse skal finde sted, når blot minimumsstandarderne for offentliggørelse er opfyldt. Da udstederen frit kan gøre brug af forskellige midler til at offentliggøre oplysninger, er der behov for at have et centralt sted, hvor investorer har let adgang til de oplysninger, som hver enkelt udsteder har offentliggjort.

Efter den foreslåede bestemmelse varetager Finanstilsynet eller den, som Finanstilsynet udpeger, opbevaringsopgaven.

Finanstilsynet har på baggrund af den gældende § 27 a i lov om værdipapirhandel m.v. oprettet en database for selskabsmeddelelser, hvortil udstedere med Danmark som hjemland skal indsende regulerede oplysninger samtidig med offentliggørelse. Denne database forventes opretholdt og videreudviklet som følge af nye krav i dette lovforslag. Finanstilsynet kan imidlertid efter bestemmelsen udpege andre myndigheder eller juridiske personer i og uden for Danmark til at varetage opbevaringsopgaven, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt ud fra en økonomisk og investorbeskyttelsesmæssig betragtning.

Overtrædelse af bestemmelsens 1. pkt. er strafbelagt, jf. lovforslagets § 247.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er udstederen, der kan idømmes en bøde, jf. forslaget til § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Den strafbare handling består i at undlade at indsende offentliggjorte oplysninger til Finanstilsynet. Som det fremgår af ovenstående bemærkninger, er formålet med bestemmelsen at give offentligheden mulighed for at kunne hente oplysninger om udstedere ét samlet sted. De indsendte oplysninger indgår endvidere i Finanstilsynets generelle overvågning af kapitalmarkederne. Overtrædelse af bestemmelsen kan medføre, at offentligheden ikke har adgang til de oplysninger, de skal have i henhold til nærværende lovforslag. Yderligere kan overtrædelser medvirke til at skade tilsynet med kapitalmarkederne.

Et eksempel på en forsætlig overtrædelse er, hvis en udsteder undlader at indsende oplysninger til Finanstilsynet. Der kan endvidere være tale om en uagtsom overtrædelse, hvis udsteder fejlagtigt sender offentliggørelse af intern viden som en pressemeddelelse via deres nyhedsdistributør uden at sikre, at der samtidig sker indsendelse af oplysningerne til Finanstilsynet.

Til § 26

Ifølge § 27, stk. 1, 1. pkt., og § 27, stk. 1, 4.-6. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. skal udstedere af omsættelige værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land m.v. offentliggøre deres årsrapporter. Bestemmelsen indeholder nærmere krav til årsrapporten. Finanstilsynet har hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke krav årsrapporter og halvårsrapporter fra udstedere med hjemland i tredjelande skal opfylde, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 26 fastlægger udstederes pligt til at offentliggøre deres årsrapporter.

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 27, stk. 1, 1. pkt., og 4.-6. pkt., og § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., for så vidt angår årsrapporter.

Bestemmelsen gennemfører artikel 4, 5, 7 og 23 i gennemsigtighedsdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, at en udsteder af aktier og gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked i Danmark senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb skal offentliggøre en årsrapport.

I aktieselskaber med en bestyrelse skal bestyrelsen godkende årsrapporten, mens det i aktieselskaber med tilsynsråd er tilsynsrådet, der skal godkende årsrapporten.

For en udsteder, der har kalenderåret som regnskabsår, skal den af det relevante ledelsesorgan godkendte årsrapport for regnskabsåret 2016 senest være offentliggjort den 30. april 2017.

Ifølge § 99, stk. 1, i selskabsloven skal aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, senest 3 uger før generalforsamlingen gøre en række oplysninger tilgængelige på selskabets hjemmeside, herunder de dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen. Idet en årsrapport skal godkendes på selskabets ordinære generalforsamling, vil denne derfor være omfattet af bestemmelsen. Det fremgår af forarbejderne til selskabsloven, at bestemmelsen gennemfører artikel 5, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber. På den baggrund er det ikke fundet relevant at indsætte en frist for offentliggørelse af oplysninger forud for en generalforsamling i denne lov.

For udstedere med Danmark som hjemland, men hvor udsteder ikke har registreret hjemsted i Danmark, vil offentliggørelse af årsrapporten forud for udsteders generalforsamling være reguleret af national lovgivning. Udsteder skal imidlertid være opmærksom på de krav, der stilles til måden, hvorpå offentliggørelse skal ske, i lovforslagets § 24 og i regler fastsat i medfør af lovforslagets § 36.

Udstedere skal opfylde såvel fristerne for offentliggørelse i denne lov som eventuelle andre frister for offentliggørelse af årsrapporter, der gælder efter de nationale regnskabsregler. Det betyder, at hvis fristen efter den relevante regnskabslovgivning er kortere end fristen i dette lovforslag, skal den kortere frist overholdes.

Oplysningerne i en årsrapport adskiller sig fra lejlighedsvise oplysninger i form af intern viden, som udsteder i henhold til markedsmisbrugsforordningen er forpligtiget til at offentliggøre hurtigst muligt med henblik på at sikre ligheden og samtidigheden i adgangen til oplysningerne (informationsparitet) på kapitalmarkedet.

Investorerne er bekendt med, hvornår eller i hvilken periode disse periodiske regnskabsmeddelelser udsendes, ligesom markedet ofte gør sig forventninger om, hvordan disse oplysninger ser ud. Markedets forventning om indholdet af en udsteders periodiske meddelelse opstår bl.a. på baggrund af udsteders løbende offentliggørelse af intern viden samt investorernes analyser af brancheforhold og generelle økonomiske tendenser. En udsteders periodemeddelelse er derfor anderledes end offentliggørelse af intern viden, som markedet sædvanligvis ikke har en forventning om bliver offentliggjort eller kan antages at være bekendt med og dermed har haft mulighed for at indregne i kursdannelsen. Periodiske meddelelser og lejlighedsvise meddelelser er forskellige måder at informere offentligheden på og ikke gensidige substitutter.

Udstedere optaget til handel på Nasdaq Copenhagen A/S er ifølge regelsættet for markedspladsen forpligtet til at offentliggøre en finanskalender, hvoraf fremgår, hvornår udsteders periodiske meddelelser forventes offentliggjort.

De periodiske oplysninger udgør ikke nødvendigvis i sig selv intern viden. Selve sammenstillingen af udstederens økonomiske oplysninger kan dog efter omstændighederne opfylde definitionen på intern viden i artikel 7 i markedsmisbrugsforordningen, som derved skal offentliggøres hurtigst muligt i henhold til artikel 17 i forordningen.

Det foreslås i stk. 2, at det i årsrapporten indeholdte årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med den nationale lovgivning i det EU/EØS-land m.v., hvor udsteder er registreret. Hvis udsteder skal udarbejde koncernregnskab, skal det reviderede årsregnskab omfatte et sådant koncernregnskab udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder og moderselskabets årsregnskab aflagt i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor moderselskabet er registreret.

Det betyder, at årsrapporten skal være udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015. Bestemmelsen regulerer udstedere af omsættelige værdipapirer optaget til handel på regulerede markeder, der skal aflægge årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, i årsregnskabsloven. Idet regnskabsreglerne for EU/EØS-lande m.v. er harmoniserede, medfører bestemmelsen, at de offentliggjorte årsrapporter vil blive udarbejdet i overensstemmelse med den lovgivning i de enkelte lande, der gennemfører artikel 4 i gennemsigtighedsdirektivet. Herved vil kravene til årsrapporter være opfyldt.

Hvis udstederen ikke skal udarbejde et koncernregnskab, skal årsrapporten indeholde udsteders årsregnskab aflagt i overensstemmelse med lovgivningen i det EU/EØS-land m.v., hvor udsteder er registreret.

Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal revideres i henhold til artikel 34 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer (regnskabsdirektivet). Den enkelte udsteders årsregnskab skal derfor være revideret i overensstemmelse med de nationale regler, som gennemfører regnskabsdirektivet, i Danmark årsregnskabsloven. Revisionspåtegningen, underskrevet af den eller de personer, der er ansvarlige for revisionen af regnskaberne, skal i sin helhed indgå i årsrapporten.

Ledelsesberetningen skal udarbejdes i henhold til artikel 19 i regnskabsdirektivet og de nationale regler, der gennemfører dette direktiv.

Det foreslås i stk. 3, at en årsrapport offentliggjort efter stk. 1 skal være offentligt tilgængelig i mindst 10 år.

Rapporterne kan f.eks. være offentliggjort på udstederens hjemmeside. For rapporter, der er offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system, anses kravet dog også som opfyldt, idet rapporterne i så fald er offentligt tilgængelige, jf. § 154, stk. 2, i årsregnskabsloven.

Det foreslås i stk. 4, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke krav årsrapporter fra udstedere med registreret hjemsted i et tredjeland, der ikke er omfatter af lovgivning, som gennemfører regnskabsdirektivet, skal opfylde, og om ansvaret for de oplysninger, der skal opstilles og offentliggøres i årsrapporten.

De nuværende regler for udstedere fra tredjelande findes i § 14 i udstederbekendtgørelsen. Disse regler gennemfører artikel 23 i gennemsigtighedsdirektivet.

Ifølge de regler, der forventes fastsat med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, vil årsrapporter fra udstedere fra tredjelande som udgangspunkt skulle udarbejdes efter samme regnskabsregler som dem, der gælder for udstedere med registreret hjemsted i Danmark.

De dele af årsrapporten, der ikke skal følge de internationale regnskabsstandarder som vedtaget i medfør af IFRS-forordningen, vil dog efter tilladelse fra Finanstilsynet kunne udarbejdes efter et andet regnskabsregelsæt, når Finanstilsynet vurderer, at det pågældende regelsæt er ækvivalent med det regelsæt, der gælder for udstedere med registreret hjemsted i Danmark.

Et andet regnskabsregelsæt, som EU-Kommissionen vurderer som ækvivalent med de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget i medfør af IFRS-forordningen, kan dog anvendes af tredjelandsudstedere ved udarbejdelse af koncernregnskabet. EU-Kommissionen kan træffe en sådan afgørelse i medfør af artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1569/2007 af 21. december 2007 om indførelse af en mekanisme til konstatering af, om de regnskabsstandarder, som tredjelandsudstedere af omsættelige værdipapirer anvender, er ækvivalente.

I artikel 13-18 i gennemsigtighedsgennemførelsesdirektivet er der fastsat regler for, hvornår et tredjeland anses for at opstille ækvivalente krav svarende til artikel 4, stk. 2, litra b og c, og stk. 3, samt artikel 5, stk. 2, litra d, og stk. 4, i gennemsigtighedsdirektivet. Det er disse regler, der vil ligge til grund for Finanstilsynets vurdering af, om et regnskabsregelsæt er ækvivalent med det regelsæt, der gælder for udstedere med registreret hjemsted i Danmark.

Hvis en udsteder er underlagt regnskabsregler i et tredjeland, hvor udsteder har registreret hjemsted, som ikke svarer til det regelsæt, som fastsættes af erhvervsministeren med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, må selskabet udarbejde en yderligere årsrapport, som opfylder kravene i henhold til ovenstående. Bemyndigelsen forventes endvidere at blive anvendt til at fastsætte regler om ansvar for oplysninger i årsrapporten fra tredjelandsudstedere i overensstemmelse med artikel 7 i gennemsigtighedsdirektivet.

Overtrædelse af det foreslåede stk. 1 og 3 er strafbelagt, jf. lovforslagets § 247. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er udstederen, jf. forslaget til § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil. I henhold til det foreslåede stk. 1 skal en udsteder senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb offentliggøre en årsrapport, der er godkendt af det øverste ledelsesorgan.

Overtrædelse af bestemmelsen i stk. 1 kan bestå i offentliggørelse af årsrapport efter udløb af 4-måneders fristen eller i offentliggørelse af en årsrapport, som ikke er formelt godkendt af udsteders øverste ledelsesorgan.

Overtrædelse af stk. 3 består i manglende tilgængelighed af årsrapporten, 10 år efter den er offentliggjort. Overtrædelse af bestemmelsen kan også bestå i uagtsom overtrædelse i form af interne fejl, som medfører, at årsrapporten ikke offentliggøres, eller fejl ved opdatering af eksempelvis udsteders hjemmeside, således at årsrapporten ikke længere er tilgængelig.

Til § 27

Ifølge § 27, stk. 1, 2.-6. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. skal udstedere af omsættelige værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land m.v. offentliggøre deres halvårsrapporter. Bestemmelsen indeholder nærmere krav til halvårsrapporten. Finanstilsynet har hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke krav årsrapporter og halvårsrapporter fra udstedere med i tredjelande skal opfylde, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 27 fastlægger en pligt til offentliggørelse af halvårsrapporter for udstedere af aktier og gældsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 27, stk. 1, 2.-6. pkt., og § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., for så vidt angår halvårsrapporter.

Bestemmelsen gennemfører artikel 5 i gennemsigtighedsdirektivet.

Der foreslås i stk. 1, at udstedere af aktier og gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked i Danmark hurtigst muligt og senest 3 måneder efter halvårsperiodens udløb skal offentliggøre en halvårsrapport, der er godkendt af det øverste ledelsesorgan.

For en udsteder, der har kalenderåret som regnskabsår, skal den af det øverste ledelsesorgan godkendte halvårsrapport for første halvdel af regnskabsåret 2017 senest være offentliggjort den 30. september 2017. Ved hurtigst muligt forstås, at udstederen skal sikre en kontinuerlig og løbende udarbejdelse af halvårsrapporten med henblik på offentliggørelse hurtigst muligt efter udløbet af halvåret.

Udstedere skal opfylde såvel fristerne for offentliggørelse i henhold til den foreslåede bestemmelse samt eventuelle andre frister for offentliggørelse af halvårsrapporter, som gælder efter de regler udstederen aflægger regnskab efter. Hvis fristen efter den relevante regnskabslovgivning er kortere end fristen i den foreslåede bestemmelse, skal den kortere frist overholdes.

De under lovforslagets § 26, stk. 1, anførte bemærkninger om offentliggørelse af intern viden finder tilsvarende anvendelse på offentliggørelse af intern viden opstået i forbindelse med udarbejdelse af halvårsrapporten.

Det foreslås i stk. 2, at det i halvårsrapporten indeholdte regnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med den nationale lovgivning i det EU/EØS-land m.v., hvor udsteder har registreret hjemsted. Hvis udsteder skal udarbejde koncern-regnskab, skal regnskabet udarbejdes i overensstemmelse med den internationale regnskabsstandard for delårsregnskaber vedtaget efter proceduren i IFRS-forordningen.

For udstedere med registreret hjemsted i Danmark medfører dette, at halvårsrapporten skal være udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler. Bestemmelsen regulerer udstedere af aktier og gældsbeviser optaget til handel på regulerede markeder, hvorfor disse udstedere skal aflægge halvårsrapport efter reglerne for regnskabsklasse D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, i årsregnskabsloven. Idet regnskabsreglerne i EU/EØS-lande m.v. er harmoniserede, medfører bestemmelsen, at de offentliggjorte halvårsrapporter vil blive udarbejdet i overensstemmelse med den lovgivning i de enkelte medlemslande, der gennemfører artikel 4 i gennemsigtighedsdirektivet. Herved vil kravene til halvårsrapporter være opfyldt.

Hvis udstederen skal udarbejde et koncernregnskab, skal halvårsregnskabet udarbejdes i overensstemmelse med den internationale regnskabsstandard for delårsregnskaber som vedtaget efter proceduren, der er beskrevet i artikel 6 i IFRS-forordningen.

Hvis udstederen ikke skal udarbejde et koncernregnskab, skal halvårsregnskabet mindst indeholde en balance pr. udgangen af halvårsperioden med sammenligningstal fra balancen ved udgangen af det foregående regnskabsår, en resultatopgørelse, der dækker de første 6 måneder af regnskabsåret med sammenligningstal fra den sammenlignelige periode fra det foregående regnskabsår, og forklarende noter hertil. Balance og resultatopgørelse skal indeholde de samme poster, som er indeholdt i den seneste årsrapport, og de eventuelle yderligere poster, der måtte være nødvendige for at sikre et retvisende billede af udstederens finansielle forhold.

De forklarende noter i et halvårsregnskab skal som minimum indeholde tilstrækkelige oplysninger til at sikre sammenligneligheden til årsregnskabet og oplyse brugeren på tilstrækkelig vis om eventuelle væsentlige beløbsmæssige ændringer og eventuelle vigtige begivenheder i den pågældende halvårsperiode, som har indvirkning på halvårsrapportens balance og resultatopgørelse.

Ledelsesberetningen til halvårsregnskabet skal mindst indeholde oplysninger om vigtige begivenheder i de første 6 måneder af regnskabsåret og disses indflydelse på regnskabet samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer i regnskabsårets resterende 6 måneder. Halvårsrapporten skal i øvrigt for udstedere omfattet af årsregnskabsloven opfylde kravene i bekendtgørelse nr. 475 af 30. maj 2007 om udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven.

Hvis der er foretaget revision af halvårsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab, skal revisionspåtegningen gengives i sin helhed. Det samme gælder i de tilfælde, hvor revisor har foretaget review. Hvis revisor ikke har foretaget revision eller review af halvårsregnskabet og et eventuelt halvårskoncernregnskab, skal udstederen oplyse dette i halvårsrapporten.

Kravene i artikel 5, stk. 2-5, i gennemsigtighedsdirektivet og i artikel 3 i gennemsigtighedsgennemførelsesdirektivet er i dansk ret gennemført i de regnskabsregler, der gælder for forskellige typer selskaber. Det vil bl.a. sige i årsregnskabsloven og lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslås i stk. 3, at halvårsrapporter offentliggjort efter stk. 1 skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år.

Offentliggørelse kan f.eks. ske på udstederens hjemmeside. For rapporter, der er offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system, anses kravet dog også som opfyldt, idet rapporterne i så fald er offentligt tilgængelige, jf. § 154, stk. 2, i årsregnskabsloven.

Det foreslås i stk. 4, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke krav halvårsrapporter fra udstedere med registreret hjemsted i et tredjeland skal opfylde, og om ansvaret for de oplysninger, der skal opstilles og offentliggøres i halvårsrapporten.

De gældende regler for udstedere fra tredjelande findes i § 14 i udstederbekendtgørelsen, der gennemfører artikel 23 i gennemsigtighedsdirektivet. Det følger af disse regler, at halvårsrapporter fra udstedere fra tredjelande som udgangspunkt skal udarbejdes efter samme regnskabsregler som dem, der gælder for udstedere med registreret hjemsted i Danmark.

De dele af halvårsrapporten, der ikke skal følge de internationale regnskabsstandarder som vedtaget i medfør af IFRS-forordningen, vil dog efter tilladelse fra Finanstilsynet kunne udarbejdes efter et andet regnskabsregelsæt, når Finanstilsynet vurderer, at det pågældende regelsæt er ækvivalent med det regelsæt, der gælder for udstedere med registreret hjemsted i Danmark. Reglerne forventes videreført ved udnyttelse af hjemlen til fastsættelse af regler for tredjelandsudstedere.

Et andet regnskabsregelsæt, som EU-Kommissionen vurderer som ækvivalent med de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget i medfør af IFRS-forordningen, kan dog anvendes af tredjelandsudstedere ved udarbejdelse af halvårskoncernregnskabet. EU-Kommissionen kan træffe en sådan afgørelse i medfør af artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1569/2007 af 21. december 2007 om indførelse af en mekanisme til konstatering af, om de regnskabsstandarder, som tredjelandsudstedere af omsættelige værdipapirer anvender, er ækvivalente.

I artikel 13-18 i gennemsigtighedsgennemførelsesdirektivet er der fastsat regler om, hvornår et tredjeland anses for at opstille ækvivalente krav svarende til artikel 4, stk. 2, litra b og c, og stk. 3, samt artikel 5, stk. 2, litra d, og stk. 4, i gennemsigtighedsdirektivet. Det er disse regler, der vil ligge til grund for Finanstilsynets vurdering af, om et regnskabsregelsæt er ækvivalent med det regelsæt, der gælder for udstedere med registreret hjemsted i Danmark.

Hvis en udsteder er underlagt regnskabsregler i det tredjeland, hvor udsteder har registreret hjemsted, som ikke svarer til det regelsæt, der fastsættes af Finanstilsynet med hjemmel i den foreslåede bekendtgørelse, må udsteder udarbejde en yderligere halvårsrapport, som opfylder kravene i henhold til ovenstående. Erhvervsministeren vil endvidere anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om ansvar for oplysninger i halvårsrapporten fra tredjelandsudstedere i overensstemmelse med artikel 7 i gennemsigtighedsdirektivet.

Overtrædelse af det foreslåede stk. 1 og 3 er strafbelagt, jf. lovforslagets § 247.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er udstederen, jf. forslaget til § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil. I henhold til det foreslåede stk. 1, skal en udsteder senest 3 måneder efter halvårsperiodens udløb offentliggøre en halvårsrapport, der er godkendt af det øverste ledelsesorgan. Overtrædelse af bestemmelsen i stk. 1 kan bestå i offentliggørelse af halvårsrapport efter udløb af 3-måneders fristen eller i offentliggørelse af en halvårsrapport, som ikke er formelt godkendt af udsteders øverste ledelsesorgan.

Overtrædelse af stk. 3 består i manglende tilgængelighed for halvårsrapporten, 10 år efter den er offentliggjort.

Til § 28

Ifølge § 27, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v. er visse udstedere undtaget fra pligten til at offentliggøre årsrapporter og halvårsrapporter i henhold til § 27, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 28 undtager visse udstedere fra kravet i §§ 26 og 27 om offentliggørelse af års- og halvårsrapporter.

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 27, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v. Bestemmelsen gennemfører artikel 8 i gennemsigtighedsdirektivet.

Stk. 1 indeholder en udtømmende liste over udstedere, der er fritaget fra pligterne til at offentliggøre periodiske meddelelser.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at §§ 26 og 27 ikke gælder for udstedere med Danmark som hjemland, der kun har gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked, hvor den pålydende værdi pr. enhed er mindst 100.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100.000 euro.

Bestemmelsen undtager engrosmarkedet fra kravet om at offentliggøre års- og halvårsrapporter, når de udstedte gældsbeviser har en pålydende værdi på mindst 100.000 euro. Ifølge betragtning 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (ændring af prospektdirektivet), afspejler grænsen på 100.000 euro distinktionen mellem private og professionelle investorer, hvad investeringskapacitet angår.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2-8, at §§ 26 og 27 ikke gælder for EU/EØS-lande m.v., en række myndigheder og europæiske agenturer.

Det betyder, at udstedere, der kun udsteder gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked, hvor den pålydende værdi pr. enhed er mindst 100.000 euro, eller, hvis der er tale om gældsbeviser i en anden valuta end euro, hvor værdien af pålydende pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100.000 euro, stater eller en stats regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige internationale organer, som mindst ét EU/EØS-land m.v. er medlem af, ECB, EFSF, ESM og andre mekanismer oprettet med henblik på at opretholde Den Europæiske Monetære Unions finansielle stabilitet ved at yde midlertidig finansiel bistand til de EU/EØS-lande m.v., der har euroen som valuta, og nationale centralbanker i EU/EØS-lande m.v., uanset om disse udsteder aktier eller andre værdipapirer, undtages fra pligten til at offentliggøre års- og halvårsrapporter.

I gennemsigtighedsdirektivteksten er ESM ikke nævnt, men eftersom ESM er den permanente mekanisme, der er oprettet efter EFSF, er ESM også undtaget fra pligten til at offentliggøre års- og halvårsrapporter. EFSF blev oprettet som en midlertidig redningsmekanisme. EFSF vil ophøre med at eksistere, når alle udestående lån under EFSF’s bistandsprogrammer er blevet tilbagebetalt, og alle finansieringsinstrumenter udstedt af EFSF og enhver tilbagebetaling af skyldige beløb til garanter er sket fuldt ud. ESM vil, når EFSF ophører, blive den eneste og permanente mekanisme til at reagere på nye anmodninger om finansiel bistand fra medlemslande, der benytter euroen som valuta.

Det foreslås i stk. 2, at § 26 ikke gælder for udstedere med Danmark som hjemland, der udelukkende udsteder gældsbeviser optaget til handel på et reguleret marked, hvor den pålydende værdi pr. enhed er mindst 50.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, hvis disse gældsbeviser var optaget til handel på et reguleret marked inden den 31. december 2010.

Til § 29

Ifølge § 27, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v. skal udstedere med aktiviteter inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove til at offentliggøre en beretning om betalinger til myndigheder. Finanstilsynet kan fastsætte, hvilke krav beretninger fra tredjelandsudstedere skal opfylde, jf. § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 29 indeholder en forpligtelse for udstedere med aktiviteter inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove til at offentliggøre en beretning om betalinger til myndigheder. Derved sikres mere fokus på størrelsen af de beløb, som selskaberne betaler til myndighederne, hvilket har til formål at bekæmpe korruption.

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 27, stk. 7 og 8, i lov om værdipapirhandel m.v. Ændringen består i, at begrebet udvindingsindustrien er udfoldet i den foreslåede bestemmelse, således at bestemmelsen sprogligt svarer til den tilsvarende bestemmelse i § 99 c i årsregnskabsloven.

Bestemmelsen gennemfører artikel 6 og 7 i gennemsigtighedsdirektivet og artikel 13-22 i gennemsigtighedsgennemførelsesdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, at en udsteder som nævnt i §§ 26 og 27 med aktivitet inden for efterforskning, prospektering, opdagelse, udvikling og udvinding af mineral-, olie- og naturgasforekomster m.v. eller skovning af primærskove senest 6 måneder efter udgangen af hvert regnskabsår skal offentliggøre en beretning om betaling til myndigheder, der er godkendt af det øverste ledelsesorgan.

De udstedere, der er omfattet af den pågældende forpligtelse, skal både have udstedt aktier eller gældsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. lovforslagets §§ 26 og 27, og de skal have aktivitet inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove.

En udsteder med aktivitet inden for efterforskning, prospektering, opdagelse, udvikling og udvinding af mineral-, olie- og naturgasforekomster eller andre råstoffer skal forstås som de udstedere, der udøver aktiviteter, der er omfattet af de økonomiske aktiviteter som omhandlet i hovedafdeling B, hovedgruppe 05-08, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2. Denne definition fremgår af artikel 41, nr. 1, i regnskabsdirektivet.

Med aktivitet inden for skovning af primærskove forstås en udsteder, der udøver aktiviteter som omhandlet i hovedafdeling A, hovedgruppe 02, gruppe 02.2, i bilag I til forordning (EF) nr. 1893/2006, i primærskove, jf. artikel 41, nr. 2, i regnskabsdirektivet. Primærskove er oprindelige skove (som eksempelvis den brasilianske urskov) og afviger hermed fra plantede skove. Med skovning menes erhvervsmæssig fældning af træer.

Udstedere med aktiviteter inden for de ovennævnte industrier skal senest 6 måneder efter udgangen af hvert regnskabsår offentliggøre en af det øverste ledelsesorgan godkendt beretning om betalinger til myndigheder.

Offentliggørelsen skal ske i overensstemmelse med kravene i lovforslagets § 24, og de nærmere regler om offentliggørelse, som er fastsat i medfør af lovforslagets § 36. Udstedere med registreret hjemsted i Danmark skal opfylde såvel kravene til offentliggørelse af beretninger om betalinger til myndigheder i denne lov som det tilsvarende krav i regnskabslovgivningen. Det betyder bl.a., at uanset at tidsfristen for offentliggørelse af beretningen i bestemmelsen i denne lov er fastsat til 6 måneder, skal udstedere med hjemsted i Danmark overholde tidsfristen på 4 måneder i årsregnskabsloven.

Ved betaling forstås et beløb, der er betalt enten kontant eller i naturalydelser, af skatter og afgifter på virksomheders indtægt, produktion eller overskud, men ikke skatter og afgifter på forbrug såsom merværdiafgift, personlig indkomstskat eller omsætningsafgifter. Herudover omfattes betalinger for produktionsrettigheder, royalties, udbytte, underskrifts-, opdagelses- og produktionsbonusser, licensaftaler, lejeafgifter, adgangsgebyrer og andre vederlag for licenser og/eller koncessioner samt betalinger for forbedringer.

Beretningen skal indeholde betalinger til myndigheder i alle lande, dvs. både betalinger til myndigheder i Danmark og i udlandet.

Ved myndighed forstås enhver national, regional eller lokal myndighed i et EU/EØS-land m.v. eller et tredjeland. Dette omfatter tillige en tjenestegren, et organ eller et selskab, der er kontrolleret af den pågældende myndighed, jf. artikel 22, stk. 1-6, jf. artikel 41, nr. 3, i regnskabsdirektivet.

Det foreslås i stk. 2, at betalinger til myndigheder skal opgøres på koncernniveau.

Det betyder, at hvis udstederen er et moderselskab, skal udstederen udarbejde og offentliggøre en beretning, hvis et koncernselskab har aktivitet omfattet af stk. 1. Beretningen skal gives, som om koncernselskaberne tilsammen var ét selskab.

Dog kan udstederen efter stk. 4 undlade at udarbejde og offentliggøre beretninger efter stk. 1, hvis den selv er et datterselskab af et højere moderselskab, der henhører under lovgivningen i et land inden for EU/EØS-lande m.v., og som udarbejder en beretning om betalinger til myndigheder i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor det højere moderselskab hører til.

Det foreslås i stk. 3, at udstederen skal sikre, at beretninger er tilgængelige for offentligheden i mindst 10 år.

Beretningerne om betaling til myndigheder kan f.eks. fremgå af udstederens hjemmeside. Hvis beretningen indgår i en årsrapport, der er offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system, anses kravet dog også som opfyldt, idet årsrapporterne i så fald er offentligt tilgængelige, jf. § 154, stk. 2, i årsregnskabsloven.

Det foreslås i stk. 4, at §§ 99 c og 128 a i årsregnskabsloven finder anvendelse på beretninger om betalinger til myndigheder fra udstedere med registreret hjemsted i Danmark. Beretninger for udstedere med registreret hjemsted i et andet EU/EØS-land m.v. skal være udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen, som gennemfører kapitel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, i det land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted.

I Danmark er kapitel 10 i regnskabsdirektivet gennemført i §§ 99 c og 128 a i årsregnskabsloven.

§ 99 c i årsregnskabsloven indeholder bl.a. regler om indholdet af beretningen, mens § 128 a i årsregnskabsloven indeholder regler om aflæggelse af beretninger om betalinger til myndigheder på koncernniveau, som beskrevet oven for om det foreslåede stk. 2. Dette indebærer, at en udsteder kan undlade at udarbejde og offentliggøre beretninger efter stk. 1, hvis udsteder selv er et datterselskab af et højere moderselskab, der er omfattet af årsregnskabslovens regler, og som udarbejder en beretning om betalinger til myndigheder i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor det højere moderselskab hører til.

Det foreslås i stk. 5, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke krav beretninger for udstedere fra tredjelande skal opfylde.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at gennemføre artikel 23, stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet og artikel 13-22 i gennemsigtighedsgennemførelsesdirektivet, hvorefter den kompetente myndighed skal kunne undtage udstedere fra tredjelande fra kravene i artikel 6 i gennemsigtighedsdirektivet, hvis lovgivningen i det pågældende tredjeland indeholder ækvivalente krav eller udsteder opfylder kravene i lovgivningen i et tredjeland, som den kompetente myndighed betragter som ækvivalente.

Overtrædelse af det foreslåede stk. 1 og 3 er strafbelagt, jf. lovforslagets § 247.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af det foreslåede stk. 1 og 3 er udstederen, der kan idømmes en bøde, jf. forslaget til § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil. I henhold til det foreslåede stk. 1 skal en udsteder senest 6 måneder efter udgangen af hvert regnskabsår offentliggøre en beretning, der er godkendt af selskabets øverste ledelsesorgan, om betaling til myndigheder. Overtrædelse af bestemmelsen i stk. 1 kan bestå i offentliggørelse af beretningen efter udløb af 6-måneders fristen eller i offentliggørelse af en beretning, som ikke er formelt godkendt af udsteders øverste ledelsesorgan. Forsætlige eller uagtsomme fejl af indholdsmæssig karakter til beretningen skal for danske udstedere straffes i henhold til årsregnskabslovens bestemmelser og kan ikke straffes som overtrædelse af den foreslåede stk. 1.

Overtrædelse af stk. 3 består i manglende tilgængelighed af beretningen 10 år efter den er offentliggjort.

Til § 30

Ifølge § 29, stk. 1, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v., skal en udsteder af aktier hurtigst muligt efter modtagelsen af en meddelelse om besiddelse af aktier i selskabet efter 1. pkt. offentliggøre indholdet af denne.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 30, at udsteder efter modtagelsen af meddelelse, jf. lovforslagets §§ 38-40, dog senest 3 hverdage efter modtagelsen heraf, skal offentliggøre indholdet af meddelelsen.

Bestemmelsen viderefører med materielle ændringer § 29, stk. 1, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. Bestemmelsen gennemfører artikel 12, stk. 6, i gennemsigtighedsdirektivet.

Ved efter modtagelsen forstås, at der ikke bør gå et længere tidsrum, end hvad der er nødvendigt for, at selskabet kan udarbejde en selskabsmeddelelse på baggrund af indholdet af den meddelelse, som selskabet har modtaget fra den flagningspligtige. Det fremgår dog videre af bestemmelsen, at udsteder har en absolut frist på 3 hverdage til at offentliggøre indholdet af meddelelsen.

Tidsfristen er en ændring af gældende ret. I artikel 12, stk. 6, i gennemsigtighedsdirektivet, er fristen fastsat til senest 3 handelsdage efter, at udsteder har modtaget meddelelsen fra den flagningspligtige. Tidsfristen i den foreslåede bestemmelse er nu indrettet i overensstemmelse hermed.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. lovforslagets § 247.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er udstederen, der kan idømmes en bøde, jf. forslaget til § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Bestemmelsen har en sammenhæng med det foreslåede kapitel 7 om flagning af større aktiebesiddelser m.v. Oplysning om større aktiebesiddelser er af væsentlig betydning for kapitalmarkederne. En udsteders manglende videreformidling af større aktiebesiddelser m.v. kan derfor medføre, at investorer mangler væsentlig information om en udsteders ejerforhold.

Den strafbare handling består i at udstederen undlader at offentliggøre indholdet af den meddelelse, som er modtaget efter lovforslagets §§ 38-40, senest 3 hverdage efter modtagelsen heraf.

Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er, hvis en virksomhed forsætligt undlader at offentliggøre visse investorers aktiebesiddelser, men offentliggør andre besiddelser. Der kan endvidere være tale om en overtrædelse, hvis udsteder ikke offentliggør informationerne særskilt efter at have modtaget disse. En sådan situation kan eksempelvis opstå, hvor udsteder vælger at samle modtagne meddelelser og offentliggøre i en samlet meddelelse.

Til § 31

Ifølge § 29, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., skal en udsteder af aktier offentliggøre og give Finanstilsynet meddelelse om udstederens direkte og indirekte besiddelse af egne aktier, rettigheder til at udøve stemmerettigheder og finansielle instrumenter, i henhold til stk. 1-5.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 31, at en udsteder af aktier straks, dog senest 4 hverdage derefter, skal offentliggøre en meddelelse om udstederens direkte og indirekte besiddelse af egne aktier, når besiddelsen udgør, overstiger eller falder under grænserne 5 eller 10 pct. af stemmerettighederne eller aktiekapitalen. En udsteder skal alene offentliggøre en meddelelse om besiddelse af egne aktier efter denne bestemmelse og ikke tillige give meddelelse efter lovforslagets §§ 38-40.

Bestemmelsen viderefører med materielle ændringer § 29, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. Den materielle ændring består i, at der indføres en absolut frist på 4 hverdage for en sådan meddelelse, og at flagningsgrænserne reduceres til kun 2.

Kravet om offentliggørelse af en meddelelse om udstederens direkte og indirekte besiddelse af egne aktier, når besiddelsen udgør, overstiger eller falder under grænserne 5 eller 10 pct. af stemmerettighederne eller aktiekapitalen, viderefører den hidtidige gennemførelse af gennemsigtighedsdirektivet. Direktivet stiller dog kun krav om, at der flages stemmerettigheder og ikke aktiekapital. Den hidtidige retstilstand foreslås videreført for at sikre ensartethed med selskabslovens regler. Krav om oplysninger om udsteders besiddelse af finansielle instrumenter baseret på egne aktier ophæves.

Bestemmelsen gennemfører artikel 14 i gennemsigtighedsdirektivet.

Ved indirekte besiddelser forstås besiddelser, som udstederen har erhvervet igennem en anden fysisk eller juridisk person i dennes navn men for udsteders regning.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. lovforslagets § 247.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er udstederen, der kan idømmes en bøde, jf. forslaget til § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Bestemmelsen har en sammenhæng med det foreslåede kapitel 7 om flagning af større aktiebesiddelser m.v. Oplysning om større aktiebesiddelser er af væsentlig betydning for kapitalmarkederne. En udsteders manglende offentliggørelse af besiddelse af egne aktier kan derfor medføre, at investorer mangler væsentlig information om en udsteders ejerforhold. Den strafbare handling består i en udsteders manglende offentliggørelse af besiddelse af egne aktier.

Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er, hvis en virksomhed forsætligt undlader at offentliggøre egne aktiebesiddelser m.v. indtil 4 hverdage efter erhvervelsen. Der kan endvidere være tale om en overtrædelse, hvis udsteder ikke offentliggør informationerne senest 4 hverdage efter at have erhvervet aktierne.

Til § 32

Ifølge § 10 i udstederbekendtgørelsen skal en udsteder af aktier offentliggøre det samlede antal stemmerettigheder og den samlede kapital i selskabet senest ved udgangen af hver kalendermåned, hvori en ændring har fundet sted.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 32, at en udsteder af aktier skal offentliggøre det samlede antal stemmerettigheder og den samlede kapital i selskabet senest ved udgangen af hver kalendermåned, hvori en ændring har fundet sted.

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 10 i udstederbekendtgørelsen om offentliggørelse af ændring i stemmerettigheder og den samlede kapital. Idet der er tale om en klar pligt for udstederne til at offentliggøre de omfattede oplysninger, foreslås bestemmelsen flyttet til denne lov.

Bestemmelsen gennemfører artikel 15 i gennemsigtighedsdirektivet.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at investorerne er bekendt med udsteders samlede antal stemmerettigheder og kapital i selskabet. Dermed har offentligheden mulighed for eksempelvis at beregne grænserne i forhold til flagning af større aktiebesiddelser, jf. lovforslagets kapitel 7.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter en forpligtelse for udstedere af aktier optaget til handel på et reguleret marked til at offentliggøre det samlede antal stemmerettigheder og den samlede kapital i selskabet, hvis der er sket ændringer heri. Hvis der er sket ændringer, skal offentliggørelsen ske senest ved udgangen af den kalendermåned, hvori ændringen har fundet sted. Udsteder skal, uanset der er udsendt meddelelse om ændringer i rettigheder efter lovforslagets § 33, offentliggøre konsoliderede oplysninger om ændring i det samlede antal stemmerettigheder eller den samlede kapital efter den foreslåede bestemmelse.

Det bemærkes, at pligten ikke kun omfatter ændringer i udsteders kapitalstruktur, herunder kapitalforhøjelser og kapitalnedsættelser, men også omfatter vedtægtsændringer, der kan påvirke det samlede antal af stemmerettigheder i selskabet. Pligten til offentliggørelse indtræder senest ved udgangen af den kalendermåned, hvori ændringen har fundet sted. Vedtægtsændringer, der alene bestemmer antallet af stemmerettigheder en aktionær faktisk kan udøve, vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Dette er eksempelvis tilfældet, hvis der indføres eller ophæves en vedtægtsmæssig stemmeretsbegrænsning.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. lovforslagets § 247.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er udstederen, der kan idømmes en bøde, jf. forslaget til § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Den strafbare handling består i manglende eller for sen offentliggørelse af det samlede antal stemmerettigheder og kapital.

Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er, hvis udstederen foretager en for sen offentliggørelses af det samlede antal stemmerettigheder eller helt undlader at offentliggøre noget herom.

Til § 33

Ifølge § 9 i udstederbekendtgørelsen skal en udsteder af aktier og andre omsættelige værdipapirer straks offentliggøre alle ændringer af de rettigheder, der er knyttet til disse omsættelige værdipapirer.

Den foreslåede bestemmelse i § 33 fastlægger udsteders pligt til at orientere om ændringer i rettigheder knyttet til aktier og andre omsættelige værdipapirer for derved at sikre, at offentligheden er bekendt med alle relevante forhold vedrørende de omsættelige værdipapirer.

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 9 i udstederbekendtgørelsen. Bestemmelsen gennemfører artikel 16 i gennemsigtighedsdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, at en udsteder af aktier straks skal offentliggøre alle ændringer af de rettigheder, der er knyttet til de forskellige aktieklasser, herunder ændring af de rettigheder, der er knyttet til afledte instrumenter udstedt af udstederen selv, og som giver adgang til udstederens aktier.

Ændringer i rettigheder kan eksempelvis være ændringer i selskabets vedtægter såsom ændringer i retten til udbytte m.v. Bestemmelsen finder endvidere anvendelse på ændringer i afledte instrumenter udstedt af selskabet, som giver adgang til udstederens aktier. Eksempler på sådanne afledte instrumenter er såvel aktieoptioner udstedt af selskabet, der giver ret til erhvervelse af selskabets aktier i en bestemt periode til en fastsat pris, som warrants, der giver ret til tegning af nye aktier i en bestemt periode til en allerede aftalt kurs.

Ændringer i rettighederne for ejerne af konvertible obligationer skal også offentliggøres efter denne bestemmelse. Rettigheder for warrants og konvertible obligationer skal bl.a. forstås i sammenhæng med de vilkår, der skal fastsættes for disse papirer, jf. §§ 167 – 170 i selskabsloven.

Ved generalforsamlingsbeslutninger medfører bestemmelsen, at der skal ske en særskilt offentliggørelse af disse ændringer umiddelbart efter generalforsamlingens afholdelse. Offentliggørelse af disse oplysninger kan ikke afvente udarbejdelse af et referat af generalforsamlingen og offentliggørelsen heraf. Hvis ændringerne er besluttet af selskabets ledelse skal offentliggørelsen ske umiddelbart efter, at beslutningen er truffet. Udsteder skal behandle offentliggørelse efter det foreslåede med samme hastighed, som er gældende for kravene til offentliggørelse af intern viden i henhold til markedsmisbrugsforordningen.

Det foreslås i stk. 2, at en udsteder af andre omsættelige værdipapirer end aktier straks skal offentliggøre alle ændringer af de rettigheder, der er knyttet til de omsættelige værdipapirer, herunder ændringer i disse omsættelige værdipapirers vilkår og betingelser, som indirekte kan berøre disse rettigheder.

Ligeledes skal ændringer i vilkår for gældsbeviser omfattet af § 128 a i lov om finansiel virksomhed offentliggøres efter denne bestemmelse. Er der tale om vedtægtsændringer, skal offentliggørelsen ske i umiddelbar forlængelse af selskabets generalforsamling.

Idet der er tale om andre omsættelige værdipapirer end aktier, vil der typisk være tale om en ændring af lånevilkår eller rentesatser, men kravet kan omfatte andre rettigheder afhængig af den enkelte udstedelse. Bestemmelsen omfatter eksempelvis ændringer i rettigheder for indehavere af obligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter eller pengeinstitutter.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. lovforslagets § 247.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er udstederen, der kan idømmes en bøde, jf. forslaget til § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Den strafbare handling består i manglende eller for sen offentliggørelse af de rettigheder, som er knyttet til de forskellige aktieklasser eller afledte finansielle instrumenter. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er manglende offentliggørelse af de krævede oplysninger, men det kan ligeledes bestå i langsommelig offentliggørelse.

Til § 34

Ifølge § 11, stk. 1-3, i udstederbekendtgørelsen skal en udsteder sikre ligebehandling af dennes aktionærer, når udstederen ikke er omfattet af selskabslovens regler herom.

Den foreslåede bestemmelse i § 34 fastlægger forpligtelser i relation til ligebehandling af aktionærer for en udsteder, der ikke er omfattet af selskabslovens regler. Herved sikres, at investorernes investering i selskabet forvaltes forsvarligt, og ledelsen hos udsteder ikke tager ubegrundede særhensyn til enkelte aktionærer.

Bestemmelsen viderefører § 11, stk. 1-3, i udstederbekendtgørelsen. Henset til at bestemmelsen fastsætter en række rettigheder for aktionærer, foreslås det, at kravene til udsteder i denne henseende fremgår direkte af lovteksten. Bestemmelsen indeholder i modsætning til § 11, stk. 4, i udstederbekendtgørelsen ikke en oplistning af de nærmere betingelser for elektronisk kommunikation, men henviser derimod til, at udsteder skal overholde kravene i § 92 i selskabsloven herom.

Bestemmelsen gennemfører artikel 17 i gennemsigtighedsdirektivet.

Der foreslås i stk. 1, at en udsteder, der ikke er omfattet af selskabsloven, skal sikre ligebehandling af alle aktionærer i samme aktieklasse.

Bestemmelsen svarer til ligeretsgrundsætningen i § 45 i selskabsloven. Da der imidlertid kan være udstederselskaber fra tredjelande, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked med Danmark som hjemland efter lovforslagets § 31, foreslås bestemmelsen ligeledes indført i denne lov for så vidt angår de selskaber, der ikke er omfattet af selskabs-lovens regler. Bestemmelsen medfører, at udstederselskabet skal behandle aktionærer i samme situation lige, uanset om udsteder er omfattet af selskabslovens regler.

Forhold, der knytter sig til den enkelte aktionærs eller aktionærgruppens situation, kan føre til, at ikke alle aktionærer er stillet lige. Den aktionær, der har en lille post aktier, vil have mindre indflydelse på selskabet end den aktionær, der besidder en større post aktier. Det er efter dansk selskabsret tilladt at lave kapitalklasser med forskellige rettigheder for de enkelte aktieklasser. Kravet i den foreslåede bestemmelse om, at alle aktionærer, der befinder sig i samme situation, skal behandles på samme måde, betyder i et sådant tilfælde, at aktionærerne inden for de enkelte klasser skal behandles lige.

Det foreslås i stk. 2, at udstedere omfattet af stk. 1 skal sikre, at alle faciliteter og oplysninger, der er nødvendige, for at aktionærerne kan udøve deres rettigheder, er offentligt tilgængelige i hjemlandet.

Ved offentligt tilgængelig forstås eksempelvis på udsteders hjemmeside eller ved udlevering ved henvendelse til udsteder. For en udsteder, der ikke er et dansk aktieselskab, men har Danmark som hjemland, jf. lovforslagets § 31, kan udsteder opfylde kravet ved, at dokumenterne ved henvendelse kan udleveres af en repræsentant for selskabet på en adresse i Danmark.

Bestemmelsen opregner en liste over de oplysninger, som udsteder skal gøre offentligt tilgængelige i hjemlandet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at udsteder skal give oplysninger om tid, sted og dagsorden for generalforsamlingen, det samlede antal aktier og stemmerettigheder samt aktionærernes ret til at deltage i generalforsamlingen.

Stk. 2, nr. 1, skal for udstedere af aktier forstås i sammenhæng med kravene i §§ 97–99 i selskabsloven om indkaldelse til generalforsamling for danske aktieselskaber med aktier optaget til handel på et reguleret marked. Udstedere af aktier skal, jf. det foreslåede stk. 1, overholde kravene i §§ 97-99 i selskabsloven.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at udsteder sammen med indkaldelse eller på anmodning efter indkaldelse til generalforsamling skal stille en fuldmagt til rådighed for enhver, der er berettiget til at stemme på selskabets generalforsamling.

Fuldmagten kan stilles til rådighed enten ved udsendelse af en fysisk kopi eller ved at gøre fuldmagten tilgængelig på udsteders hjemmeside. Formålet er at lette aktionærernes adgang til at udøve deres rettigheder på generalforsamlingen ved fuldmagt. Aktionærerne er ikke forpligtiget til at anvende den af selskabet udstedte fuldmagt. Udsteder skal også anerkende en skriftlig og dateret fuldmagt udarbejdet på anden vis end den fuldmagt, som selskabet stiller til rådighed.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at udsteder skal offentliggøre meddelelser eller udsende underretning om uddeling og udbetaling af udbytte, udstedelse af nye aktier samt eventuelle tildelings-, tegnings-, annullerings- eller konverteringsordninger.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 33, hvorefter udsteder skal oplyse om alle ændringer i investorers rettigheder knyttet til værdipapirerne. For udstedere vil oplysninger typisk fremgå af selskabets årsrapport og regnskabsmeddelelse, hvori er indeholdt forslag til anvendelse af årets overskud. En sådan offentliggørelse af oplysningerne vil fortsat anses for tilstrækkelig til opfyldelse af kravene i denne bestemmelse.

Det foreslås i stk. 3, at udstedere omfattet af stk. 1 kan beslutte på en generalforsamling, at kommunikation med aktionærerne sker elektronisk. § 92 i selskabsloven finder anvendelse på sådan elektronisk kommunikation efter 1. pkt.

Bestemmelsen giver udstedere mulighed for at anvende elektronisk kommunikation med aktionærerne i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter. Anvendelsen af elektronisk kommunikation forudsætter, at det elektroniske dokument er læsbart og uden bearbejdning kan udskrives i klarskrift. Beslutningen om indførelse af elektronisk kommunikation som en fast ordning i kommunikationen imellem udsteder og aktionærer træffes, jf. bestemmelsens 1. pkt., af generalforsamlingen. Det er dermed en mulighed, som aktionærerne frit kan vælge at indføre, hvis en tilstrækkelig majoritet finder det hensigtsmæssigt.

Det er i den forbindelse vigtigt, at der sikres fuld klarhed om bemyndigelsens omfang. Desuden skal generalforsamlingsbeslutningen også indeholde bestemmelse om pligt til orientering af kapitalejerne, når bemyndigelsen bliver udnyttet, og endvidere en bemyndigelse fra kapitalejerne til det centrale ledelsesorgan til at ændre vedtægterne, således at det klart fremgår, fra hvilket tidspunkt elektronisk kommunikation anvendes mellem selskabet og kapitalejerne, jf. § 92 i selskabsloven.

Overtrædelse af det foreslåede stk. 1 og 2 er strafbelagt, jf. lovforslagets § 247.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af det foreslåede stk. 1 og 2 er udstederen, der kan idømmes en bøde, jf. forslaget til § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Den strafbare handling består efter stk. 1 i manglende ligebehandling af alle aktionærer i samme aktieklasse. Efter stk. 2 består den strafbare handling i, at udstederen ikke sikrer, at alle faciliteter og oplysninger, der er nødvendige for, at aktionærerne kan udøve deres rettigheder, er offentligt tilgængelige i hjemlandet.

Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er uretmæssighed forskelsbehandling af aktionærer i samme situation. Overtrædelse kan endvidere bestå i manglende sikring af de i det foreslåede stk. 2 krævede faciliteter og oplysninger.

Til § 35

Ifølge § 12 i udstederbekendtgørelsen skal udstedere af gældsbeviser sikre ligebehandling af indehavere af ligestillede gældsbeviser.

Den foreslåede bestemmelse fastlægger en forpligtelse for udstedere af gældsbeviser med Danmark som hjemland til ligebehandling af indehavere af ligestillede gældsbeviser.

Bestemmelsen viderefører § 12 i udstederbekendtgørelsen. Henset til at bestemmelsen fastsætter en række rettigheder for indehavere af gældsbeviser, foreslås det, at kravene til udsteder i denne henseende fremgår direkte af lovteksten. Bestemmelsen indeholder i modsætning til § 12, stk. 6, i udstederbekendtgørelsen ikke en oplistning af de nærmere betingelser for anvendelsen af elektronisk kommunikation, men henviser derimod til, at udsteder skal overholde kravene i § 92 i selskabsloven herom.

Bestemmelsen gennemfører artikel 18 i gennemsigtighedsdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, at en udsteder af gældsbeviser skal sikre ligebehandling af alle indehavere af ligestillede gældsbeviser for så vidt angår rettigheder, der er knyttet til disse beviser.

Forhold, der knytter sig til den enkelte indehavers eller indehaveres situation, kan føre til, at ikke alle indehavere af gældsbeviser er stillet lige. Indehavere af gældsbeviser inden for forskellige trancher kan behandles forskelligt afhængigt af de forskellige tranchers vilkår.

Det foreslås i stk. 2, at udstedere af gældsbeviser omfattet af stk. 1 skal sikre, at alle faciliteter og oplysninger, der er nødvendige, for at indehaverne af gældsbeviserne kan udøve deres rettigheder, er offentligt tilgængelige i hjemlandet.

Ved offentligt tilgængeligt forstås eksempelvis, at oplysningerne er tilgængelige på udsteders hjemmeside eller ved udlevering ved henvendelse til udsteder. For selskaber, der ikke har et dansk registreret hjemsted, men har Danmark som hjemland, kan kravet opfyldes ved, at dokumenterne, hvis ikke disse er tilgængelige på anden vis, kan udleveres ved henvendelse til en repræsentant for selskabet bosiddende i Danmark.

Der foreslås endvidere fastsat en liste over de oplysninger, som udsteder som minimum skal gøre offentligt tilgængelig i hjemlandet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at udstederen navnlig skal offentliggøre meddelelser eller give underretning om tid, sted og dagsorden for forsamlinger af indehavere af gældsbeviser, udbetaling af renter, udøvelse af eventuelle konverterings-, ombytnings-, tegnings- eller annulleringsrettigheder og indløsning samt disse indehaveres ret til at deltage heri.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at udstederen navnlig skal stille en fuldmagt til rådighed for enhver, der er berettiget til at stemme på en sådan forsamling, sammen med indkaldelse eller på anmodning efter indkaldelse til en forsamling for indehavere af gældsbeviser.

Fuldmagten kan stilles til rådighed enten ved udsendelse af en fysisk kopi eller ved at gøre fuldmagten tilgængelig på udsteders hjemmeside. Indehaverne af gældsbeviser er imidlertid ikke forpligtigede til at anvende den af selskabet udstedte fuldmagt. Udsteder skal også anerkende en skriftlig og dateret fuldmagt udarbejdet på anden vis end den fuldmagt, som selskabet stiller til rådighed.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at udstederen navnlig skal udpege et pengeinstitut som sin repræsentant, hvorigennem indehaverne af gældsbeviser kan udøve deres finansielle rettigheder.

Dette pengeinstitut vil typisk være udsteders hovedbankforbindelse eller det pengeinstitut, som forestår udbetaling af eventuelle renteydelser på gældsbeviserne. Bestemmelsen indeholder ikke et krav om, at udsteders pengeinstitut skal være hjemmehørende i Danmark. Udsteders valg af pengeinstitut må ikke være til hinder for, at indehavere af gældsbeviser har mulighed for at udøve deres rettigheder her i landet.

Det foreslås i stk. 3, at udsteder omfattet af stk. 1 kan beslutte på et obligationsejermøde eller, hvis dette ikke afholdes, på en generalforsamling, at kommunikation med indehavere af gældsbeviser sker elektronisk. § 92 i selskabsloven finder anvendelse på sådan elektronisk kommunikation. Bestemmelsen præciserer, at selskabslovens regler finder anvendelse på en sådan beslutning.

Bestemmelsen giver udstedere mulighed for at anvende elektronisk kommunikation med obligationsejerne i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter. Anvendelsen af elektronisk kommunikation forudsætter, at det elektroniske dokument er læsbart og uden bearbejdning kan udskrives i klarskrift. Beslutningen om indførelse af elektronisk kommunikation som en fast ordning i kommunikationen imellem udsteder og obligationsejere træffes, jf. bestemmelsens 1. pkt., på et obligationsejermøde eller, hvis dette ikke afholdes, på en generalforsamling. Det er dermed en mulighed, som obligationsejerne frit kan vælge at indføre, hvis en tilstrækkelig majoritet finder det hensigtsmæssigt.

Det foreslås i stk. 4, at udstedere omfattet af stk. 1, hvor de udstedte gældsbevisers pålydende værdi pr. enhed er mindst 100.000 euro, kan indkalde til en forsamling i et hvilket som helst EU/EØS-land m.v. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for udstedere omfattet af stk. 1, hvor gældsbevisernes pålydende værdi pr. enhed er mindst 50.000 euro, hvis disse er optaget til handel på et reguleret marked i Den Europæiske Union inden den 31. december 2010.

Årsagen til denne undtagelse til det foreslåede stk. 2 er, at investorer i gældsbeviser af den omfattede størrelse må betragtes som professionelle investorer. Med forslaget gives udstedere af sådanne gældsbeviser mulighed for at afholde møde for indehavere af gældsbeviser på et sted, som kan være til fordel for investorerne frem for i hjemlandet, hvor der potentielt er et begrænset antal af sådanne professionelle investorer.

Overtrædelse af det foreslåede stk. 1 og 2 er strafbelagt, jf. lovforslagets § 247.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er udstederen, der kan idømmes en bøde, jf. forslaget til § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Den strafbare handling består efter stk. 1 i uretmæssighed forskelsbehandling af indehavere af gældsbeviser i samme situation. Efter stk. 2 består den strafbare handling i, at udstederen ikke sikrer, at alle faciliteter og oplysninger, der er nødvendige for, at indehaverne af gældsbeviserne kan udøve deres rettigheder, er offentligt tilgængelige i hjemlandet.

Overtrædelse kan endvidere bestå i manglende sikring af de i det foreslåede stk. 2 krævede faciliteter og oplysninger.

Til § 36

Ifølge § 30, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om udstederes oplysningsforpligtelser, herunder om sprog, indhold, måden, hvorpå der skal ske offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysningerne.

Den foreslåede bestemmelse i § 36 fastlægger, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstederes oplysningsforpligtelser, herunder sprog, indhold, og måden hvorpå der skal ske offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysningerne.

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 30, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. Det foreslås, at erhvervsministeren med hjemmel i denne bestemmelse kan gennemføre artikel 20, 21 og 23 i gennemsigtighedsdirektivet og artikel 12, stk. 3-5, i gennemsigtighedsgennemførelsesdirektivet. Artikel 20 i gennemsigtighedsdirektivet regulerer udsteders mulighed for valg af sprog til offentliggørelse af regulerede oplysninger. Artikel 21 i gennemsigtighedsdirektivet regulerer adgangen til regulerede oplysninger. Artikel 23 i gennemsigtighedsdirektivet indeholder særlige regler for udstedere fra tredjelande. Artikel 12, stk. 3-5, i gennemsigtighedsgennemførelsesdirektivet indeholder minimumsstandarder for udbredelsen af regulerede oplysninger.

Hjemlen er i dag udnyttet til udstedelse af udstederbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen vil blive videreført med hjemmel i den foreslåede bestemmelse med de ændringer, der følger af, at en række af de nuværende bestemmelser i bekendtgørelsen udgår, idet de fremgår af nærværende lovforslag.

Det forventes, at der ved udnyttelse af bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse vil blive stillet krav om, at danske udstedere, hvis omsættelige værdipapirer kun er optaget til notering eller handel på et reguleret marked i Danmark, skal offentliggøre regulerede oplysninger på dansk eller engelsk.

Af artikel 3, stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet følger, at det er et minimumsharmoniseringsdirektiv, idet hjemlandet kan stille strengere krav til udstedere, aktionærer, fysiske personer eller juridiske enheder end de i gennemsigtighedsdirektivet fastsatte krav. Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor en udsteder har omsættelige værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land, som ikke er udstederens hjemland, jf. artikel 3, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet.

Er udstederen registreret i et land uden for EU/EØS-landene m.v. (tredjeland), er hjemlandet det land, hvor udstederen skal indsende de årlige oplysninger til den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 10 i prospektdirektivet. Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler for disse tredjelandsudstedere i overensstemmelse med artikel 23 i gennemsigtighedsdirektivet.

Til § 37

Ifølge § 28 i lov om værdipapirhandel m.v. skal en redegørelse i henhold til artikel 17, stk. 4, i markedsmisbrugsforordningen indsendes til Finanstilsynet på anmodning.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 37, at en redegørelse i henhold til artikel 17, stk. 4, i markedsmisbrugsforordningen skal indsendes til Finanstilsynet på anmodning.

Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 28 i lov om værdipapirhandel m.v.

Bestemmelsen udspringer af artikel 17, stk. 4, i markedsmisbrugsforordningen, hvorefter en udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter, der har udsat offentliggørelsen af intern viden, skal underrette den i artikel 17, stk. 3, i markedsmisbrugsforordningen nævnte kompetente myndighed om, at offentliggørelse af denne viden er udsat, samt forelægge en skriftlig redegørelse for, hvordan betingelserne for udsættelse af offentliggørelse af den interne viden er opfyldt. Alternativt kan medlemsstaterne fastsætte, at redegørelsen kun skal forelægges på en kompetent myndigheds anmodning.

Valgmuligheden i artikel 17, stk. 4, 3. afsnit, i markedsmisbrugsforordningen er udnyttet, hvilket medfører, at redegørelsen alene skal indsendes til Finanstilsynet på anmodning. Udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter er dog forpligtet til at udarbejde og opbevare redegørelsen. Anvendelsen af udsættelsesadgangen efter artikel 17, stk. 4, vil stadig ske på udstederens eller deltageren på markedet for emissionskvoters eget ansvar.

Bestemmelsen gælder alene for de udstedere eller deltagere på markedet for emissionskvoter, som har finansielle instrumenter optaget til handel på en markedsplads med hjemland i Danmark eller finansielle instrumenter, der handles på en markedsplads med hjemland i Danmark, således at Finanstilsynet skal påse udstederens overholdelse af artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen. Udstedere eller deltagere på markedet for emissionskvoter med hjemland i Danmark, som har finansielle instrumenter optaget til handel på en markedsplads uden for Danmark eller finansielle instrumenter, der handles på en markedsplads uden for Danmark, skal være opmærksomme på, om der gælder tilsvarende regler i dette medlemsland.

Ifølge artikel 17, stk. 10, i markedsmisbrugsforordningen skal der udarbejdes gennemførelsesmæssige tekniske standarder med nærmere indholdsmæssige krav til den redegørelse, som udstedere, der udsætter offentliggørelse af intern viden, skal udarbejde og opbevare.

De gennemførelsesmæssige tekniske standarder fremgår af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1055 af 29. juni 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår de tekniske metoder til passende offentliggørelse af intern viden og til at udsætte offentliggørelsen af intern viden (herefter forordningen om offentliggørelse af intern viden).

Det fremgår af artikel 4, stk. 4, i forordningen om offentliggørelse af intern viden, at redegørelsen skal indeholde de oplysninger, der er angivet i artikel 4, stk. 3, litra a-f, når redegørelsen på anmodning indsendes til Finanstilsynet. Disse oplysninger er identiteten på udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter, identiteten og kontaktoplysninger på indberetteren, identifikation af den udsatte offentliggjorte interne viden, tidspunktet for beslutningen om at udsætte offentliggørelsen af den interne viden og identiteten på de fysiske personer, der har taget beslutningen om at udsætte offentliggørelsen af den interne viden.

Til § 38

Ifølge § 29, stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v. skal enhver, der direkte eller indirekte besidder aktier i et selskab, give meddelelse til selskabet og Finanstilsynet, når besiddelsen udgør, overstiger eller falder under visse grænser. Hertil skal der også i en række tilfælde flages stemmerettigheder, når en fysisk eller juridisk person er berettiget til at erhverve, afhænde eller udøve disse.

Bestemmelsen viderefører delvist § 29, stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v. med indholdsmæssige ændringer. Endvidere har flagningsreglerne hidtil været samlet i en paragraf, hvorimod de i dette lovforslag deles op i flere paragraffer. Hensigten med opdelingen er at gøre reglerne mere overskuelige og at tydeliggøre, at der er tre niveauer (kurve) af finansielle instrumenter, der skal flages for. Den første kurv fremgår af denne bestemmelse. De øvrige kurve fremgår af lovforslagets §§ 39 og 40, idet der henvises til bemærkningerne herom. Endelig er fristen for flagning, der fremgår af § 29, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v., reguleret i lovforslagets § 41. Kravet om flagning af aktiekapital videreføres for at bevare ensretningen med § 50 i selskabsloven.

Bestemmelsen gennemfører artikel 9, stk. 1-3, og artikel 10 i gennemsigtighedsdirektivet og artikel 8 i gennemsigtighedsgennemførelsesdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, at enhver fysisk eller juridisk person, der direkte eller indirekte besidder aktier i et selskab, jf. lovforslagets § 1, stk. 5, skal give meddelelse til selskabet og Finanstilsynet om besiddelser af aktier i selskabet, når besiddelsen udgør, overstiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. og grænserne en tredjedel eller to tredjedele af stemmerettighederne eller af aktiekapitalen.

Ved enhver fysisk eller juridisk person forstås i henhold til artikel 2, stk. 1, litra e, og stk. 2a, i gennemsigtighedsdirektivet fysiske personer, offentligretlige eller privatretlige juridiske personer, registrerede virksomhedssammenslutninger uden status som juridiske personer og truster. Det medfører i henhold til dansk ret, at begrebet enhver skal forstås som enhver fysisk eller juridisk person. Juridiske personer omfatter i denne sammenhæng aktie- og anpartsselskaber samt andre virksomhedsformer såsom interessentskaber, kommanditselskaber, erhvervsdrivende foreninger m.v. Herudover omfatter flagningspligten ligeledes sameje af aktier.

Flagningspligten gælder, uanset om den juridiske person har registreret hjemsted i Danmark eller udlandet, eller – hvis der er tale om en fysisk person – om vedkommende er dansk eller udenlandsk statsborger.

Ved direkte besiddelse forstås, at den flagningspligtige selv besidder aktierne på egne vegne og for egen regning eller på egne vegne, men for en anden fysisk eller juridisk persons regning.

Ved indirekte besiddelse forstås, at den flagningspligtige person ikke er direkte ejer af aktierne, men eksempelvis besidder aktierne via vedkommendes ejerskab af et selskab. En sådan indirekte flagningspligt opstår eksempelvis for et holdingselskab, hvis et datterselskabs besiddelse af aktier i et selskab, hvis aktier er optaget til handel, er af en sådan størrelse, at der opstår en flagningspligt for besiddelser, der når eller passerer en grænse. I dette tilfælde besidder holdingselskabet indirekte aktierne og skal derfor flage denne indirekte besiddelse af aktier via datterselskabet. Der er også flagningspligt, hvis det er en kombination af direkte og indirekte besiddelser, der tilsammen betyder, at en flagningsgrænse nås eller passeres.

Ved vurderingen af, om en af flagningsgrænserne er nået eller passeret, skal den direkte eller indirekte besiddelse af aktier efter nærværende stykke lægges sammen med de stemmerettigheder, som aktionæren evt. har flagningspligt for efter stk. 2.

Bestemmelsen fastsætter, hvilke grænser en besiddelse skal krydse, for at flagningspligten indtræder. Den flagningspligtige netter sin besiddelse intra-dag, hvorved forstås, at investor inden midnat på dagen for transaktionen opgør sin samlede beholdning (netter) med henblik på at fastslå, om en flagningspligtig grænse er passeret. Hvis en flagningspligtig grænse er nået eller passeret, gives meddelelse i henhold til tidsfristerne i lovforslagets § 41.

Artikel 9, stk. 3, i gennemsigtighedsdirektivet giver mulighed for at erstatte flagningsgrænserne i artikel 9, stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet på 30 pct. med en tredjedel og på 75 pct. med to tredjedele. Denne valgmulighed er udnyttet, da grænserne på henholdsvis en tredjedel og to tredjedele er væsentlige i forhold til dansk ret. F.eks. skal en erhverver af aktier fremsætte pligtmæssigt tilbud, hvis erhvervelsen af aktierne medfører, at erhververen opnår kontrol over selskabet, hvilket som udgangspunkt er tilfældet, når erhververen besidder mindst en tredjedel af stemmerettighederne i et selskab, jf. lovforslagets §§ 44-45. Et andet eksempel er § 106, stk. 1, i selskabsloven, hvorefter en beslutning om ændring af vedtægterne som udgangspunkt kun er gyldig, hvis den tiltrædes af mindst to tredjedele såvel af de stemmer, der er afgivet, som af den del af selskabskapitalen, der er repræsenteret på generalforsamlingen.

Flagningsgrænsen på 90 pct. er en videreførelse af gældende ret. Flagningsgrænsen er ikke indeholdt i gennemsigtighedsdirektivet, men er indført i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1a, nr. i, i dette direktiv. Kravet om flagning af besiddelse af 90 pct. af stemmerettighederne i et selskab skyldes, at aktionæren opnår nogle rettigheder og pligter, som kan have stor indflydelse på de øvrige aktionærer. F.eks. giver det storaktionæren mulighed for at bestemme, at de øvrige aktionærer skal lade deres aktier indløse af storaktionæren, jf. § 70 i selskabsloven. Omvendt giver det også mindretalsaktionærerne en ret til at kræve sig indløst af storaktionæren, jf. § 73 i selskabsloven.

En kapitalejer, som ejer aktier i selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, skal opfylde både reglerne i denne lov og reglerne i kapitel 4 i selskabsloven, herunder tidsfristen for indberetning i denne lov.

Flagningspligten indtræder, selvom der ikke er tale om en aktiv handling fra aktionærens side, der forårsager, at grænsen nås eller passeres. Når eller passerer en aktionærs besiddelse en flagningsgrænse, f.eks. som følge af at et selskabs totale antal stemmerettigheder og den samlede aktiekapital ændres, fordi selskabet enten foretager en kapitalforhøjelse eller en kapitalnedsættelse, er aktionæren også forpligtet til at give meddelelse.

Det aktieudstedende selskab har i henhold til lovforslagets § 32 pligt til ved udgangen af hver kalendermåned at offentliggøre det samlede antal stemmerettigheder og den samlede aktiekapital i selskabet, hvis der er sket ændringer heri. Investorer skal være opmærksomme på sådanne offentliggørelser, da de ifalder flagningspligt, hvis deres besiddelse af aktier når eller krydser en flagningsgrænse som følge af ændringer i det samlede antal stemmerettigheder eller den samlede aktiekapital.

Stemmerettighederne beregnes på grundlag af alle de aktier, til hvilke der er knyttet stemmerettigheder, også når udøvelsen er suspenderet. Selvom selskabet selv ejer egne aktier, og der derfor ikke kan stemmes på disse aktier, skal stemmerettigheder knyttet til disse aktier også indgå i beregningsgrundlaget af, om en grænse er nået eller passeret.

I henhold til dansk selskabsret er der mulighed for at udstede aktier i flere aktieklasser, hvor klasserne bl.a. kan kendetegnes ved forskel i stemmevægt, herunder stemmeløse aktier. Visse større danske virksomheder, der er optaget til handel på regulerede markeder, har flere aktieklasser, hvor A-aktierne har haft en overvægt af stemmer i forhold til B-aktierne. En andel af aktiekapitalens pålydende værdi svarer ikke nødvendigvis til andelen af aktiekapitalens stemmerettigheder.

Tilsvarende er det i henhold til dansk selskabsret muligt at vedtage vedtægtsmæssige begrænsninger for de udstedte aktiers stemmeret, hvilket bl.a. er hyppigt forekommende blandt pengeinstitutter, hvis aktier er optaget til handel. Det skyldes ikke mindst, at for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted, jf. § 13, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Der skal dog flages for alle de stemmerettigheder, der besiddes, og ikke kun dem, der kan udøves. Det betyder eksempelvis, at besiddes der 20 pct. af stemmerettighederne, men kan der kun udøves stemmerettigheder for 4 pct. af disse, skal det flages, at der besiddes 20 pct. af stemmerettighederne. Derudover skal der som altid også flages for andelen af aktiekapitalen.

Flagningsreglerne har til formål at skabe gennemsigtighed om ejerskabet af aktieselskaber, herunder kendskab til andre investorers besiddelsesforhold i selskaber, hvis aktier er optaget til handel.

Hvis der er udstedt stemmeløse aktier, indgår disse i beregningsgrundlaget for, hvor stor en andel den flagningspligtige besidder af finansielle instrumenter i medfør af lovforslagets § 40.

Når en flagningsgrænse nås eller passeres, skal der gives meddelelse til både det selskab, der har udstedt aktien, og til Finanstilsynet.

De nærmere krav til indholdet af den meddelelse, som den flagningspligtige skal give til henholdsvis selskabet og Finanstilsynet, vil blive fastsat i en bekendtgørelse (storaktionærbekendtgørelsen), som udstedes med hjemmel i lovforslagets § 43. Den gældende storaktionærbekendtgørelse forventes videreført med de ændringer, der følger af dette lovforslag.

Det foreslås i stk. 2, at pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter stemmerettigheder, som enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til at erhverve, afhænde eller udøve i en række tilfælde eller en kombination af disse.

Ved beregningen af, om en af flagningsgrænserne er nået eller passeret, skal de stemmerettigheder, for hvilke der gælder flagningspligt efter stk. 2, lægges sammen med stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, som eventuelt måtte besiddes direkte eller indirekte, og for hvilke der gælder flagningspligt efter stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter stemmerettigheder, som enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til at erhverve, afhænde eller udøve, og som besiddes af en tredjemand, med hvem den fysiske eller juridiske person har indgået en aftale, der forpligter parterne til ved samordnet brug af deres stemmeret at føre en langsigtet, fælles politik over for selskabets ledelse.

Aftaler om stemmerettigheder omfatter både skriftlige og mundtlige aftaler mellem aktionærer om at stemme ens.

Aftalen skal forpligte parterne til ved samordnet brug af deres stemmeret at føre en langsigtet, fælles politik over for selskabets ledelse. Den omfatter ikke samordnet brug af stemmerettigheder i enkeltstående tilfælde, som f.eks. hvis nogle aktionærer aftaler, hvordan de skal stemme i forhold til en konkret beslutning, der skal træffes på selskabets generalforsamling. Begrebet samordnet brug vil i relation til aktionærer, der handler i forståelse med hinanden efter reglerne om overtagelsestilbud i lovforslagets § 45, stk. 1, medføre, at aktionærer, der handler i forståelse med hinanden, vil være forpligtet til at flage efter reglerne om samordnet brug, hvis de når eller passerer en flagningsgrænse.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter stemmerettigheder, som enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til at erhverve, afhænde eller udøve, og som besiddes af en tredjemand i henhold til en aftale, der er indgået med den fysiske eller juridiske person om midlertidig overdragelse af stemmerettighederne til gengæld for en modydelse.

Aftaler om midlertidig overdragelse af stemmerettigheder omfatter f.eks. aftaler om aktielån, hvor aktierne lånes for en modydelse, herunder vederlag i form af penge. Det afgørende er, at adgangen til at udøve stemmerettighederne overdrages, og ikke om aktierne overdrages til eje. En aktielånsaftale medfører ofte, at ejendomsretten til et antal aktier overdrages fra långiver til låntager kombineret med, at låntager skal levere det samme antal aktier tilbage til långiver. Det er ikke nødvendigvis præcis de samme aktier, der skal tilbageleveres, men aktier med samme ISIN-kode. Overdrages ejendomsretten til aktierne, indtræder flagningspligten efter stk. 1, hvis grænserne nås eller passeres. Har udlåner en ret til at tilbagekalde aktierne, er det et finansielt instrument, der skal flages efter lovforslagets § 39, når en flagningsgrænse nås eller passeres.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter stemmerettigheder, som enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til at erhverve, afhænde eller udøve, og som er knyttet til aktier, som er stillet til sikkerhed over for den fysiske eller juridiske person, for så vidt som personen kontrollerer stemmerettighederne og erklærer at have til hensigt at udøve dem.

Bestemmelsen finder eksempelvis anvendelse, i tilfælde af at aktierne er stillet til sikkerhed for en aktionærs engagementer med en bank, og hvor banken som led i denne sikkerhed har ret til at udøve stemmerettigheder, eller hvis banken realiserer et pant.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter stemmerettigheder, som enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til at erhverve, afhænde eller udøve, og som er knyttet til aktier, hvorover den fysiske eller juridiske person har livslang dispositionsret.

Bestemmelsen finder eksempelvis anvendelse, hvor en aktionær overdrager dennes aktiepost med en klausul om at kunne udøve stemmeretten på de overdragne aktier, så længe overdrageren lever.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter stemmerettigheder, som enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til at erhverve, afhænde eller udøve, og som besiddes eller kan udøves som nævnt i nr. 1-4 af et selskab, der kontrolleres af den fysiske eller juridiske person.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med storaktionærbekendtgørelsens regler om kontrollerede selskaber, hvorefter et selskab fritages for meddelelsespligten, hvis meddelelsen foretages af moderselskabet, eller, hvis moderselskabet selv er et kontrolleret datterselskab, af dettes eget moderselskab. Definitionen af kontrollerede selskaber følger af § 12, stk. 2, i storaktionærbekendtgørelsen.

Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter stemmerettigheder, som enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til at erhverve, afhænde eller udøve, og som er knyttet til aktier deponeret hos den fysiske eller juridiske person, og som denne kan udøve efter eget skøn, når der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktionærerne.

At der ikke foreligger specifikke instrukser indebærer, at den fysiske eller juridiske person har skønsmæssig råderet over de til aktierne knyttede stemmerettigheder.

Det foreslås i stk. 2, nr. 7, at pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter stemmerettigheder, som enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til at erhverve, afhænde eller udøve, og som besiddes af en tredjemand på egne vegne for den fysiske eller juridiske persons regning.

Bestemmelsen indebærer eksempelvis, at en investor ikke kan undlade at foretage flagninger, når investoren anvender en nominee. Ved anvendelse af en nominee forstås en ordning hvor en nominee i eget navn kan indskrive aktier, der tilhører en anden person, uden at det herved angives, at nomineen ikke i juridisk forstand er ejer af aktierne. I det indbyrdes retsforhold mellem nomineen og den reelle ejer kan der eksempelvis være tale om et fuldmagtsforhold, idet nomineen optræder på den reelle ejers vegne. Den reelle ejer skal flage, når en af de ovenfor nævnte grænser nås eller passeres, selvom denne ordning anvendes.

Det foreslås i stk. 2, nr. 8, at pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter stemmerettigheder, som enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til at erhverve, afhænde eller udøve, og som den fysiske eller juridiske person kan udøve ved fuldmagt, og som personen kan udøve efter eget skøn, når der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktionærerne.

Eksempelvis skal der efter denne bestemmelse gives meddelelse, hvis den fysiske eller juridiske person har modtaget blankofuldmagter fra en eller flere aktionærer, hvorved tærsklerne som nævnt i det foreslåede stk. 1 er nået eller passeret. Hvis den fysiske eller juridiske person derimod har modtaget instruktionsfuldmagt fra aktionærerne, hvor den enkelte aktionær for hvert enkelt punkt på generalforsamlingens dagsorden har angivet, hvordan den fysiske eller juridiske person skal stemme, skal der ikke gives meddelelse.

Overtrædelse af det foreslåede stk. 1 er strafbelagt, jf. lovforslagets § 247.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er den pågældende fysiske eller juridiske person, som direkte eller indirekte besidder aktier. For så vidt angår juridiske personer henvises der til lovforslagets § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Den strafbare handling består i manglende, mangelfuld eller for sen flagning af besiddelser af stemmerettigheder. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er forsætlig eller uagtsom forkert flagning, således at markedet ikke modtager korrekte oplysninger om en udsteders ejerforhold. Den foreslåede bestemmelse indeholder som anført oven for en dobbelt flagningspligt. En fysisk eller juridisk person kan godt idømmes en bøde, uanset den ene af de to flagningspligter er opfyldt.

Til § 39

Ifølge § 29, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v. skal enhver, der direkte eller indirekte besidder finansielle instrumenter baseret på aktier, give meddelelse til selskabet og Finanstilsynet, når besiddelsen udgør, overstiger eller falder under visse grænser. Endvidere følger det af § 6 i storaktionærbekendtgørelsen, hvordan besiddelser efter § 29, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v. skal beregnes i forhold til besiddelsens andel af stemmerettigheder af de underliggende aktier og den underliggende aktiekapital.

Det foreslåede stk. 1 og 2 viderefører § 29, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., mens det foreslåede stk. 3 og 4 viderefører § 6 i storaktionærbekendtgørelsen. Med den foreslåede bestemmelse skal der flages i relation til finansielle instrumenters andel af stemmerettighederne og aktiekapital. Henset til at det foreslåede stk. 3 og 4, indeholder grundlaget for opgørelse af besiddelsen efter stk. 1, foreslås det, at bestemmelserne i denne henseende fremgår direkte af lovteksten.

Bestemmelsen gennemfører artikel 13, stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet og artikel 11, stk. 1, 2. afsnit og stk. 2, i gennemsigtighedsgennemførelsesdirektivet.

Flagning af aktiekapital foreslås opretholdt for at sikre væsentlig information om større investorers ejerandel i virksomheder, hvis aktier er optaget til handel, selvom dette krav ikke fremgår af gennemsigtighedsdirektivet.

Den foreslåede bestemmelse i § 39 fastlægger flagningspligten for enhver direkte eller indirekte besiddelse af aktieafledte finansielle instrumenter, når besiddelsens andel af den eller de for de finansielle instrumenters underliggende aktiers stemmerettighederne eller aktiekapital i en eller flere underliggende aktier udgør eller krydser visse grænser. Bestemmelsen regulerer flagningspligten for den anden kurv af besiddelser, der omfatter aktieafledte finansielle instrumenter.

Det foreslås i stk. 1, at enhver fysisk eller juridisk person, der direkte eller indirekte besidder finansielle instrumenter omfattet af stk. 2, skal give meddelelse til selskabet, der har udstedt den underliggende aktie, og Finanstilsynet, når besiddelsen af stemmerettighederne eller af aktiekapitalen i den underliggende aktie udgør, overstiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. og grænserne en tredjedel eller to tredjedele.

Ved enhver fysisk eller juridisk person forstås fysiske personer, offentligretlige eller privatretlige juridiske personer, registrerede virksomhedssammenslutninger uden status som juridiske personer og truster, jf. artikel 2, stk. 1, litra e, og stk. 2a, i gennemsigtighedsdirektivet.

Flagningspligten gælder, uanset om besidderen har bopæl eller registreret hjemsted i Danmark eller udlandet, og, i tilfælde af at det er en fysisk person, uanset om vedkommende er dansk eller udenlandsk statsborger.

Ved direkte besiddelse forstås, at den flagningspligtige selv besidder de finansielle instrumenter på egne vegne og for egen regning eller på egne vegne, men for en anden fysisk eller juridisk persons regning.

Ved indirekte besiddelse forstås, at den flagningspligtige ikke er direkte ejer af de finansielle instrumenter, men eksempelvis via indirekte ejerskab af et selskab besidder de finansielle instrumenter. Det gælder eksempelvis for et moderselskab, hvis datterselskab ejer finansielle instrumenter. I det tilfælde besidder moderselskabet indirekte de finansielle instrumenter. Der er endvidere flagningspligt, hvis en kombination af direkte og indirekte besiddelser medfører, at en flagningsgrænse nås eller passeres.

Der foreslås samme flagningspligt som i lovforslagets § 38. Der henvises til bemærkningerne herom.

Når en flagningsgrænse nås eller passeres, skal der gives meddelelse til det selskab, der har udstedt aktien, og til Finanstilsynet. Samlet skal der derfor gives to meddelelser. Den flagningspligtige netter sin besiddelse intra-dag, hvorved forstås, at investor inden midnat på dagen for transaktionen opgør sin samlede beholdning (netter) med henblik på at fastslå, om en flagningspligtig grænse er nået eller passeret. Hvis en flagningspligtig grænse er nået eller passeret, gives meddelelse i henhold til tidsfristerne i lovforslagets § 41.

De nærmere krav til indholdet af den meddelelse, som den flagningspligtige skal give til henholdsvis selskabet og Finanstilsynet, vil blive fastsat i en bekendtgørelse (storaktionærbekendtgørelsen), som udstedes med hjemmel i lovforslagets § 43. Storaktionærbekendtgørelsen forventes videreført med de ændringer, der følger af dette lovforslag.

Det foreslås i stk. 2, hvilke finansielle instrumenter der er flagningspligt for.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter finansielle instrumenter, der i henhold til aftale giver indehaveren ubetinget ret til at erhverve allerede udstedte aktier i selskaber omfattet af lovforslagets § 1, stk. 5, nr. 1.

Det er kun finansielle instrumenter, der giver en ubetinget ret til at erhverve allerede udstedte aktier, der er omfattet af nr. 1. Tegningsretter til endnu ikke udstedte aktier er ikke omfattet.

Der indtræder en ny flagningspligt, når investor vælger at udnytte retten, og det finansielle instrument konverteres til aktier, hvis en grænse nås eller passeres.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at pligten til at give meddelelse efter stk. 1 også gælder finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af nr. 1, men som er baseret på aktier i selskaber omfattet af lovforslagets § 1, stk. 5, nr. 1, og som har økonomisk virkning, der kan sidestilles med virkningen af de i nr. 1 omfattede finansielle instrumenter, uanset om de giver ret til at erhverve aktierne.

Et finansielt instrument anses f.eks. for at have en økonomisk virkning, der kan sidestilles med finansielle instrumenter omfattet af nr. 1, når instrumentet giver indehaveren en fortjeneste ved en stigende kurs på aktien og/eller tab ved en faldende kurs på aktien. Værdien af det finansielle instrument er afhængig af værdien af den underliggende aktie. Et sådant finansielt instrument giver indehaveren mulighed for at få en økonomisk fordel ved at erhverve eller at opnå adgang til de underliggende aktier.

Forudsat de finansielle instrumenter opfylder en eller flere af betingelserne i nr. 1 eller 2, anses omsættelige værdipapirer, optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler, contracts for differences (cfd’er) og alle andre kontrakter eller aftaler med lignende økonomiske virkninger, som kan afvikles fysisk eller afregnes kontant, for omfattet af stk. 2. Det er kun finansielle instrumenter, der er afledt af allerede udstedte aktier, der er omfattet af bestemmelsen. Tegningsretter til endnu ikke udstedte aktier er ikke omfattet.

Ifølge artikel 13, stk. 1a, i gennemsigtighedsdirektivet skal ESMA oprette og periodisk ajourføre en vejledende liste over finansielle instrumenter, som er underlagt meddelelsespligt. Den vejledende liste over finansielle instrumenter er tilgængelig på ESMAs hjemmeside, www.esma.europa.eu.

Det foreslås i stk. 3, at besiddelsen efter stk. 1 beregnes på grundlag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger til grund for det finansielle instrument. Hvis det finansielle instrument udelukkende giver mulighed for kontant afregning, beregnes besiddelsen på deltajusteret grundlag ved at multiplicere det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta.

EU-Kommissionen har i medfør af bl.a. artikel 13 i gennemsigtighedsdirektivet udstedt Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/761 af 17. december 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF for så vidt angår visse reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende større besiddelser (herefter beregningsforordningen). Idet den delegerede retsakt er udstedt som en forordning, er den direkte gældende i Danmark og skal derfor tages i betragtning ved beregningen af flagningsgrænserne i henhold til den foreslåede bestemmelse.

Artikel 4 i beregningsforordningen fastlægger en metode, der skal anvendes til at beregne antallet af stemmerettigheder knyttet til finansielle instrumenter baseret på en kurv af aktier eller et indeks.

Artikel 5 i beregningsforordningen fastlægger en metode til bestemmelse af delta med henblik på beregning af stemmerettigheder vedrørende finansielle instrumenter, der udelukkende giver mulighed for kontant afregning.

Det foreslås i stk. 4, at ved beregning efter stk. 3 inddrages alle finansielle instrumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lange positioner tages i betragtning ved beregningen af stemmerettigheder. Lange positioner må ikke nettes med korte positioner, der har samme underliggende udsteder.

Ved finansielle instrumenter, der har samme underliggende udsteder forstås underliggende aktier udstedt af samme selskab. Hvis en person f.eks. både besidder optioner og swaps, hvor den underliggende aktie er udstedt af samme selskab, skal de lægges sammen.

En lang position betyder, at man har retten eller pligten til at købe det finansielle instrument. En kort position betyder, at man har retten eller pligten til at sælge det finansielle instrument.

Overtrædelse af det foreslåede stk. 1 er strafbelagt, jf. lovforslagets § 247.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er den pågældende fysiske eller juridiske person, som direkte eller indirekte besidder finansielle instrumenter. For så vidt angår juridiske personer henvises der til lovforslagets § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Den strafbare handling består i manglende, mangelfuld eller for sen flagning af større besiddelser af finansielle instrumenter. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er forsætlig eller uagtsom forkert flagning, således at markedet ikke modtager korrekte oplysninger om en udsteders ejerforhold. Den foreslåede bestemmelse indeholder som anført oven for en dobbelt flagningspligt. En fysisk eller juridisk person kan godt idømmes en bøde, uanset den ene af de to flagningspligter er opfyldt.

Til § 40

Ifølge § 29, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v., skal enhver, der direkte eller indirekte besidder aktier og finansielle instrumenter baseret på aktier, give meddelelse til selskabet og Finanstilsynet, når den samlede besiddelse udgør, overstiger eller falder under visse grænser.

Den foreslåede bestemmelse i § 40 fastlægger flagningspligt i det tilfælde, hvor en direkte og indirekte besiddelse af aktier, rettigheder til at udøve stemmerettigheder og aktieafledte finansielle instrumenter tilsammen når eller passerer en flagningsgrænse. Bestemmelsen regulerer flagningspligten for den tredje kurv af besiddelser, der består af en sammenlægning af den første kurv, jf. lovforslagets § 38, og den anden kurv, jf. lovforslagets § 39.

Bestemmelsen viderefører § 29, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v. Den foreslåede bestemmelse omhandler pligten til at give meddelelse, hvis andelen af stemmerettighederne eller af aktiekapitalen, der direkte eller indirekte besiddes, sammenlagt med den andel af stemmerettighederne eller af aktiekapitalen, der er knyttet til finansielle instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte, udgør, overstiger eller falder under grænserne.

Bestemmelsen gennemfører artikel 13 a, stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, at pligten til at give meddelelse efter lovforslagets § 38 finder tilsvarende anvendelse på enhver fysisk eller juridisk person, hvis den andel af stemmerettighederne eller af aktiekapitalen, der direkte eller indirekte besiddes af personen i henhold til lovforslagets § 38, sammenlagt med den andel af stemmerettighederne eller af aktiekapitalen, der er knyttet til finansielle instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte i henhold til lovforslagets § 39, udgør, overstiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. og grænserne en tredjedel eller to tredjedele af stemmerettighederne eller af aktiekapitalen.

Hvis en investor eksempelvis ejer aktier svarende til 4,4 pct. af stemmerettighederne i et selskab og ejer optioner, som giver ret til at erhverve aktier i det samme selskab svarende til 2,2 pct. af stemmerettighederne, vil investoren i henhold til den foreslåede bestemmelse være forpligtet til at give meddelelse om sin besiddelse, idet de 4,4 pct. stemmerettigheder lagt sammen med de 2,2 pct. i finansielle instrumenter bliver i alt 6,6 pct., hvorved flagningsgrænsen på 5 pct. passeres.

Den flagningspligtige netter sin besiddelse intra-dag, hvorved forstås, at investor inden midnat på dagen for transaktionen opgør sin samlede beholdning (netter) med henblik på at fastslå, om en flagningspligtig grænse er nået eller passeret. Hvis en flagningspligtig grænse er krydset, gives meddelelse i henhold til tidsfristerne i lovforslagets § 41.

Uanset om en fysisk eller juridisk person har flagningspligt for én eller flere kurve, kan dette gøres i én samlet flagningsmeddelelse til henholdsvis selskabet og Finanstilsynet. Nærmere regler herom fastsættes i storaktionærbekendtgørelsen.

Det foreslås i stk. 2, at meddelelse efter stk. 1 skal indeholde en opdeling i andelen af stemmerettigheder og andelen af aktiekapitalen, der er knyttet til aktier, som besiddes i henhold til lovforslagets § 38, og andelen af stemmerettigheder og andelen af aktiekapitalen, som er knyttet til finansielle instrumenter efter lovforslagets § 39.

Tages der udgangspunkt i eksemplet oven for, betyder det, at det skal fremgå af den flagningspligtiges meddelelse, at den samlede andel på 6,6 pct. af stemmerettighederne er fordelt på 4,4 pct. knyttet til aktier og 2,2 pct. knyttet til finansielle instrumenter. Andelene på henholdsvis 4,4 pct. og 2,2 pct. skal oplyses, uanset at disse besiddelser ikke i sig selv medfører flagningspligt efter lovforslagets § 38 eller lovforslagets § 39.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. lovforslagets § 247.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er den pågældende fysiske eller juridiske person, som direkte eller indirekte besidder rettigheder til at udøve stemmerettigheder eller besidder aktiekapital og besidder aktieafledte finansielle instrumenter. For så vidt angår juridiske personer henvises der til lovforslagets § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Den strafbare handling består i manglende, mangelfuld eller for sen flagning af større besiddelser af rettigheder til at udøve stemmerettigheder eller besiddelser af aktiekapital og besiddelse af aktieafledte finansielle instrumenter, der tilsammen krydser en flagningspligtig grænse. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er forsætlig eller uagtsom forkert flagning, således at markedet ikke modtager korrekte oplysninger om en udsteders ejerforhold.

Den foreslåede bestemmelse indeholder som anført oven for en dobbelt flagningspligt. En fysisk eller juridisk person kan godt idømmes en bøde, uanset den ene af de to flagningspligter er opfyldt. Kendskab til udstederes ejerforhold kan have væsentlig betydning for, at investorer kan danne sig et velbegrundet skøn over udstederen, herunder ejerforhold og øvrige økonomiske interesser afledt af de finansielle instrumenter. Det udgør en skærpende omstændighed, hvis den samme fysiske eller juridiske person i gentagne tilfælde misligholder pligterne til at give meddelelse til udsteder og Finanstilsynet, eller hvis en fysisk eller juridisk person ikke efterkommer et af Finanstilsynet meddelt påbud om at flage.

Til § 41

Ifølge § 29, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. og § 3, stk. 1-3 og 5, i storaktionærbekendtgørelsen skal en investor straks give meddelelse til udstederselskabet, når denne krydser en flagningspligtig grænse.

Bestemmelsen viderefører med indholdsmæssige ændringer dele af § 29, stk. 1, 1. pkt. i lov om værdipapirhandel m.v. og § 3, stk. 1-3 og 5, i storaktionærbekendtgørelsen. Henset til at den foreslåede bestemmelse indeholder tidsfristerne for flagningspligten efter §§ 38-40, foreslås det, at bestemmelserne i denne henseende fremgår direkte af lovteksten. Med den foreslåede bestemmelse indføres der som noget nyt en absolut frist på 4 hverdage. Ved anvendelsen af begrebet hverdag frem for handelsdag er der ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring. Det skyldes alene en sproglig ensretning i loven. En hverdag er mandag til fredag, dog ikke helligdage.

Bestemmelsen gennemfører artikel 12, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet og artikel 9 i gennemsigtighedsgennemførelsesdirektivet.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter tidsfristerne for den flagningspligtiges meddelelse til selskabet og Finanstilsynet.

Det foreslås i stk. 1, at indtræder flagningspligten efter lovforslagets §§ 38-40 som følge af en transaktion foranlediget af den flagningspligtige, skal meddelelse til selskabet og Finanstilsynet ske straks, dog senest 4 hverdage efter at den flagningspligtige bliver eller burde være blevet bekendt med, at transaktionen er gennemført. 1. pkt. gælder også for transaktioner foretaget af tredjemand på vegne af den flagningspligtige. Den flagningspligtige anses jf. stk. 3 for at have fået kendskab til, at flagningspligten er indtrådt, senest 2 hverdage efter transaktionen.

I artikel 12, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet anvendes udtrykket omgående, dog senest 4 handelsdage derefter om den flagningspligtiges tidsfrist for at give meddelelse til selskabet. I den foreslåede bestemmelse anvendes det tilsvarende udtryk straks. Ved udtrykket straks understreges, at den flagningspligtige bør give meddelelse med det samme og ikke vente til den flagningspligtige har bedre tid, eller investor har kontrolleret, at aktien er modtaget. Hensynet bag bestemmelsen er, at markedet straks bør kende til ændringerne i ejerforholdene.

Af hensyn til behovet for en hurtig og effektiv kursdannelse og gennemsigtighed på markedet bør investor umiddelbart efter at have foretaget investeringen i det pågældende finansielle instrument sende meddelelse herom til selskabet og Finanstilsynet.

1. pkt. finder anvendelse, uanset om transaktionen er foranlediget af tredjemand på vegne af den flagningspligtige. Den situation kan eksempelvis forekomme i tilfælde, hvor en investor har overladt dele af sin portefølje til forvaltning hos en private banking enhed i et kreditinstitut. I det tilfælde er det fortsat den flagningspligtiges ansvar at sikre, at der i porteføljeaftalen tages højde for eventuelle flagningspligter, således at vedkommende kan overholde flagningskravene i loven.

Det foreslås i stk. 2, at indtræder flagningspligten efter §§ 38-40 som følge af, at udsteder har offentliggjort en ændring af det samlede antal stemmerettigheder eller den samlede kapital i selskabet, jf. de oplysninger som udsteder skal offentliggøre efter § 32, skal meddelelse til selskabet og Finanstilsynet ske straks, dog senest 4 hverdage efter at den flagningspligtige bliver bekendt med, at flagningspligten er indtrådt.

Efter lovforslagets § 32 har udsteder pligt til at offentliggøre det samlede antal stemmerettigheder og den samlede kapital i selskabet senest ved udgangen af hver kalendermåned, hvori en ændring har fundet sted. Hvis en ændring i det samlede antal stemmerettigheder eller den samlede kapital i selskabet bevirker, at der indtræder en ny flagningspligt for investor efter §§ 38-40, skal den flagningspligtige give meddelelse herom straks og senest 4 hverdage efter udsteders offentliggørelse i medfør af lovforslagets § 32.

Det foreslås i stk. 3, at den flagningspligtige efter stk. 1 anses for at have kendskab til, at flagningspligten er indtrådt, senest 2 hverdage efter transaktionen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at investorer anses for at burde være bekendt med flagningspligten senest 2 hverdage efter transaktionen. En investor kan således have en absolut frist på op til 6 hverdage efter transaktionen til at foretage flagning rettidigt.

Til § 42

Ifølge § 29 a i lov om værdipapirhandel m.v. kan Finanstilsynet suspendere aktionærens udøvelse af stemmerettigheder, der er knyttet til aktiebesiddelser i et selskab, som der skal gives meddelelse til, ved grove eller gentagne overtrædelser af flagningspligten i § 29 i lov om værdipapirhandel m.v.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 42, at Finanstilsynet kan suspendere aktionærens udøvelse af stemmerettigheder, der er knyttet til aktiebesiddelser i det selskab, der skal gives meddelelse til, ved grove eller gentagne overtrædelser af §§ 38-40, regler fastsat i medfør af § 43 eller forordninger udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet.

Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 29 a i lov om værdipapirhandel m.v. Bestemmelsen gennemfører artikel 28 b, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet.

Overtrædelser af flagningsreglerne kan være manglende, for sen eller mangelfuld meddelelse til udsteder eller Finanstilsynet.

En meddelelse anses for mangelfuld dels i tilfælde, hvor der mangler oplysninger, og dels i tilfælde, hvor der er givet urigtige oplysninger.

Det er grove eller gentagne overtrædelser af flagningsreglerne, der kan sanktioneres med suspension af stemmerettigheder.

Grove overtrædelser kan f.eks. være groft uagtsomme overtrædelser, manglende flagning af besiddelser, langvarige overtrædelser af tidsfristen eller flagningsmeddelelser, som mangler væsentlige oplysninger eller indeholder urigtige oplysninger. Det kan også være tilfælde, hvor aktionæren er blevet vejledt eller rådgivet om sine forpligtelser og uanset dette ikke har fulgt vejledningen eller rådgivningen.

Gentagne overtrædelser kan dels være tilfælde, hvor aktionæren tidligere har fået en eller flere påtaler eller andre tilsynsreaktioner eller sanktioner for overtrædelser af flagningsreglerne, dels tilfælde, hvor reglerne er blevet overtrådt flere gange, uden det er blevet opdaget, men hvor det efterfølgende konstateres, f.eks. i forbindelse med Finanstilsynets undersøgelse af en aktuel sag.

Det vil bero på en konkret vurdering, om en aktionærs udøvelse af stemmerettigheder skal suspenderes, herunder proportionalitetsovervejelser om f.eks. den tidsmæssige udstrækning af suspensionen. Den person, som har fået suspenderet sine stemmerettigheder, kan ikke udnytte sine stemmerettigheder på generalforsamlingen for nogen del af sine aktier, før flagning af den relevante grænse er foretaget, eller suspensionen udløber. Uanset at en aktionærs stemmerettigheder er suspenderet, beholder aktionæren sine økonomiske beføjelser, herunder retten til udbytte.

Afgørelser truffet af Finanstilsynet om suspension af stemmerettigheder kan efter lovforslagets § 232 indbringes for Erhvervsankenævnet.

Til § 43

Ifølge § 29, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v., kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om besiddelse og meddelelse om besiddelse af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder og finansielle instrumenter samt undtagelser til flagningspligten.

Den foreslåede bestemmelse i § 43 fastlægger erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om flagningspligt af mere teknisk karakter og regler om suspension af aktionærens udøvelse af stemmerettigheder.

Bestemmelsen viderefører med redaktionelle ændringer § 29, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v. Derudover tilføjes der med nr. 4 en hjemmel til at udstede en ny bekendtgørelse om suspension af aktionærens udøvelse af stemmerettigheder.

Bestemmelsen giver erhvervsministeren hjemmel til at gennemføre artikel 9-12, artikel 13, stk. 4, artikel 13 a, stk. 1, og 1 a, og artikel 28 b, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet og artikel 10 og 23 i gennemsigtighedsgennemførelsesdirektivet.

Det foreslås i nr. 1, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om besiddelse og meddelelse om besiddelse af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder og finansielle instrumenter efter §§ 38-40.

Erhvervsministeren får hermed bemyndigelse til at gennemføre artikel 9, stk. 1-3, 10, 13, stk. 1, og 13a, stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet i en bekendtgørelse.

Ved udnyttelse af bemyndigelsen vil en række begreber blive nærmere reguleret i en bekendtgørelse. Det drejer sig