Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ej medhold

J.nr. 2016-6810-33645

En kvindelig retention marketing manager blev afskediget 4 dage efter, at hun havde oplyst sin arbejdsgiver om, at hun var gravid. Afskedigelsen fandt sted som led i en større afskedigelsesrunde som følge af virksomhedens økonomiske problemer. Afskedigelsesrunden var blevet varslet over for medarbejderne dagen inden, at kvinden fortalte om sin graviditet. Forud herfor havde virksomheden lavet et udkast til fremtidigt organisationsdiagram, hvor kvinden ikke fremgik. På en liste over medarbejdere var kvinden desuden markeret som en af de medarbejdere, der skulle opsiges. Endelig fremgik det af en skriftlig korrespondance mellem virksomhedens ledere, at ledelsen allerede forud for klagers oplysning som sin graviditet, havde tænkt sig at afskedige hende på grund af virksomhedens økonomi. Nævnet vurderede derfor, at virksomheden havde godtgjort, at afskedigelsen af kvinden hverken var helt eller delvist begrundet i hendes graviditet.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget under sin graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget under sin graviditet.

Sagsfremstilling

Klager tiltrådte den 1. maj 2016 en stilling som retention marketing manager i den indklagede virksomhed.

I 1. og 2. kvartal af 2016 opstod der betydelige økonomiske problemer i virksomheden.

I en e-mail til bestyrelsen af 9. maj 2016 orienterede indklagedes direktør om, hvilke foranstaltninger virksomheden ville iværksætte for at imødegå de økonomiske problemer. Man planlagde herunder at afskedige 10 ansatte og reducere udgifterne til marketing. Der var i den forbindelse udarbejdet et diagram over organisationen, som den forventedes at se ud efter de påtænkte afskedigelser. Klager fremgik ikke på organisationsdiagrammet.

Indklagede rettede den 20. maj 2016 henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i anledning af, at virksomheden ultimo maj 2016 forventede at måtte afskedige et ukendt antal ansatte. Det frem gik, at der muligvis ville blive tale om afskedigelse af 10 medarbejdere eller derover. Det fremgik af styrelsens svar af 23. maj 2016, at en repræsentant for indklagede under en telefonsamtale havde forespurgt styrelsen, om ansatte på prøvetid ville tælle med i det samlede antal afskedigede medarbejdere i relation til reglerne om masseafskedigelse.

Virksomheden udarbejdede den 23. maj 2016 en oversigt over medarbejderne. Det fremgik heraf, hvad de enkelte medarbejdere tjente, ligesom medarbejderne var opdelt i forskellige kategorier markeret med farve. Klager var sammen med 12 andre medarbejdere markeret med blå, fem medarbejdere var markeret med grøn, og tre medarbejdere var markeret med rød. 16 medarbejdere var ikke markeret med farve.

På et møde den 25. maj 2016 blev medarbejderne orienteret om, at virksomheden planlagde at spare 60 procent på lønudgifterne, og at der skulle afholdes medarbejdersamtaler dagen efter for at afgøre, hvem der skulle afskediges.

Klager sendte den 26. maj 2016 en e-mail til direktøren i den indklagede virksomhed, hvor hun redegjorde for, hvad hun fremadrettet ville kunne bidrage med. Hun oplyste desuden, at hun var gravid.

Senere samme dag deltog klager i et møde med virksomhedens direktør. Ifølge klager oplyste direktøren på mødet, at han ikke havde modtaget hendes e-mail, hvori hun oplyste, at hun var gravid. De drøftede virksomhedens fremtidige behov indenfor marketingområdet. Efter samtalen sendte klager på ny e-mailen til direktøren.

Flere af indklagedes ledende medarbejdere havde senere samme eftermiddag en chat-samtale. Det fremgår blandt andet heraf:

Direktør: ”[Klager] har smidt graviditetskortet. [Medarbejder 1] kan du ikke lige finde ud af hvor det stiller mig ift hvad jeg kan og ikke kan. ”

….

Direktør: ”Hun var i øvrigt super god skal det siges, tror hun kan flytte noget for os”

Medarbejder 2: ”Så hun tænker lige at melde ud at hun er gravid? ”

….

Medarbejder 2: ”Vi kan gøre hvad end vi vil når hun er gravid. Det er blot vores opgave at kunne bevise, at det IKKE sker pga. hendes familieforøgelse, men pga. saglige argumenter. … Kan arbejdsgiveren bevise, at afskedigelse af en gravid eller barslende medarbejder ikke har noget med graviditeten at gøre, er der ikke noget ulovligt i at skille sig af med den pågældende. ”

Medarbejder 1: ”Og vi kan sagtens bevise hun har været på samtlige lister”

Klagers leder: ”sagde hun hvor langt hun er? ”

Medarbejder 1: ”Og hun først nu fortæller det og vi har en masse fyring og hun har korteste opsigelsesvarsel”

Klagers leder: ”har læst lidt mere på det link, jeg delte. Det kan godt blive en udfordring at afskedige selv om vi synes, argumenterne er i orden”

Medarbejder 1: ”Jeg har læst lidt forkellige steder også nu og så længe vi kan bevise det ikke har haft noget at gøre med med hun er gravid så må vi godt. ”

….

Medarbejder 1: ”En ting er hvis vi vidste det, men hun har jo også først nævnt det nu, og vi har på samtlige lister hende inkluderet. ”

Klagers leder: ”Det er ikke nogen hemmelighed, at arbejdsgiverens bevisbyrde kan være svær at løfte i en sag, hvor en gravid eller barslende medarbejder er blevet afskediget. ”

….

Medarbejder 2: ”Vores argumenter for manglende resourcer til overhovedet at kunne eksekvere på hendes output, når der skal skæres så meget, bør være nok. ”

Medarbejder 1: ”pt. er der ikke råd til at beholde hende – så det må jo være som det er. ”

Klagers leder: ”uuuj, jeg er ikke sikker på, det er rigtigt at afskedige [klager]. . Hun kan blive vigtigt for jer. Graviditet eller ej…”

På et møde den 30. maj 2016 med virksomhedens direktør blev klager oplyst om, at hun var blevet udvalgt til afskedigelse i den forestående afskedigelsesrunde.

Klager modtog den 31. maj 2016 en skriftlig opsigelse, hvorefter hun blev opsagt fra sin stilling med virkning fra den 30. juni 2016.

Klager havde termin den 11. december 2016.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af køn. Hendes graviditet var således en af årsagerne til, at hun blev udvalgt til afskedigelse. Hun ønsker sig tilkendt en godtgørelse.

På mødet med indklagedes direktør den 26. maj 2016 fik klager det indtryk, at virksomheden også fremadrettet havde brug for hendes erfaring inden for retention marketing. Også en af de andre medarbejdere, som blev opsagt, blev til sin samtale meddelt, at retention marketing ville blive en prioritet. Klager fik dog på intet tidspunkt mulighed for at fremlægge en plan for retention marketing, eller hvad hun ville kunne opnå på kort sigt.

Under samtalen med direktøren den 30. maj 2016 blev klager oplyst om den påtænkte afskedigelse af hende. Hun fik at vide, at hun var talentfuld og meget dygtig, men at hun ikke havde det fornødne team omkring sig til at kunne arbejde effektivt. Der ville herunder mangle webudviklere, for at hun kunne udføre sit arbejde. Dette er klager imidlertid ikke enig i. Hun ville kunne udføre en række opgaver sammen med de tilbageværende medarbejdere. Hun var den eneste på arbejdspladsen, der havde erfaring inden for retention marketing, og det var derfor mærkeligt, at hun på intet tidspunkt blev inddraget ved vurderingen af, hvilket team hun havde brug for. Begrundelsen for hendes afskedigelse var ikke reel, og hun har derfor mistanke om, at afskedigelsen var begrundet i hendes graviditet.

De fremlagte lister over medarbejdere af 23. maj 2016 dokumenterer ikke, hvem der på daværende tidspunkt var udvalgt til afskedigelse. Det fremgår ikke, hvad farvemarkeringen af medarbejdernes navne betyder. Flere af de afskedigede medarbejdere var ikke markeret med en farve, ligesom en af de medarbejdere, som var markeret med samme farve som klager, beholdt sit job.

Heller ikke det fremlagte udkast til organisationsdiagram i direktørens email til bestyrelsen af 9. maj 2016 stemmer overens med, hvilke ansatte der faktisk blev afskediget. To af de medarbejdere, som fremgik af organisationsdiagrammet, blev således afskediget. En af de medarbejdere, der ligesom klager ikke var anført i det fremtidige organisationsdiagram, blev derimod ikke afskediget.

Da klager kun havde været i den nyoprettede stilling i under en måned, er det naturligt, at andre af virksomhedens ansatte endnu ikke var afhængige af hendes arbejde. I sin korte tid i stillingen nåede klager dog at udføre og præsentere første del af en analyse i et projekt, som ville være blevet afsluttet i starten af juni 2016, hvis hun ikke forinden var blevet afskediget. Det kan ikke bebrejdes klager, at hun ikke under sin korte ansættelse havde bevist, at hendes stilling ville have en positiv effekt på virksomhedens omsætning. Havde virksomheden tidligere haft mere fokus på retention marketing er det muligt, at virksomheden ikke havde været nødt til at afskedige så mange medarbejdere.

Den fremlagte chatdialog mellem lederne af 26. maj 2016 antyder, at hendes graviditet var et emne, som ledelsen interesserede sig for i forbindelse med hendes opsigelse. Det fremgår af samtalen, at klagers nærmeste leder ikke mente, at det var en god idé at opsige hende. Dette rejser tvivl om, hvorvidt afskedigelsen var besluttet på forhånd. Det fremgår heller ikke, at drøftelsen vedrørte muligheden for at gennemføre en påtænkt plan om at afskedige klager. Ledelsen nævnte alene nogle ikke nærmere angivne lister. Lederne drøftede, om de ville kunne løfte bevisbyrden i forbindelse med afskedigelsen af en gravid medarbejder.

Dette indikerer, at klagers graviditet indgik som et moment i opsigelsen.

Der er således ikke fremlagt beviser for, at der var konkrete planer om at opsige klager, inden hun blev gravid. Hendes navn var kun nævnt på tidlige udkast til lister over de medarbejdere, som man ville opsige. Da listerne imidlertid ikke stemte overens med, hvilke medarbejdere der blev afskediget, må klagers graviditet have spillet en rolle i beslutningen om at afskedige hende.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af køn.

Klagers graviditet indgik ikke ved beslutningen om at afskedige hende. Klager var udvalgt til afskedigelse allerede forud for, at indklagede blev klar over, at hun var gravid.

I 2015 blev der ansat en række medarbejdere i den indklagede virksomhed, idet man forventede en økonomisk vækst inden for en periode på 6 til 12 måneder. Imidlertid havde virksomheden i 1. og 2. kvartal af 2016 ikke haft en økonomisk vækst, som stod mål med virksomhedens udgifter. I midten af marts 2016 blev der derfor afskediget fem medarbejdere. Dette kunne imidlertid ikke afværge virksomhedens økonomiske problemer, og det blev derfor blandt andet besluttet at nedbringe de månedlige lønudgifter med 60 procent.

I starten af maj 2016 blev der udarbejdet lister over, hvilke medarbejdere man forventede at afskedige. Der blev efterfølgende alene foretaget korrektioner i form af yderligere nedlæggelse af stillinger eller udskiftning af personer i samme stilling. Klager var udvalgt til afskedigelse allerede i det første udkast, som blev udarbejdet i starten af maj 2016. Først ved e-mail af 26. maj 2016 til virksomhedens direktør blev indklagede bekendt med hendes graviditet.

Ved udvælgelsen af klager blev der lagt vægt på, at hun som nyansat fortsat var i prøvetiden af sin ansættelse og dermed havde det korteste opsigelsesvarsel. Alle ansatte med under tre måneders opsigelsesvarsel blev afskediget i de to fyringsrunder i marts og maj 2016.

Allerede forud for klagers tiltræden den 1. maj 2016 blev det i ledelsesgruppen drøftet, om man skulle afskedige hende inden hendes første arbejdsdag. Dette undlod man dog, idet det ville medføre stor usikkerhed blandt de øvrige ansatte. Ingen af de projekter, som klager havde taget initiativ til, blev dog påbegyndt, da man ikke ville bruge ressourcer på dem på grund af den planlagte afskedigelse af hende.

Klager var ansat i en ny funktion i virksomheden. Andre ansatte i virksomheden var derfor ikke afhængige af hendes arbejde, og hun havde ingen igangværende projekter med andre ansatte. Hun havde heller ikke dokumenteret, at hendes arbejde havde en positiv effekt på omsætningen, som kunne retfærdiggøre den fortsatte lønudgift til hende. Virksomheden havde hidtil eksisteret uden en tilsvarende stilling.

Gennemførelsen af klagers idéer til virksomhedens retention marketing ville involvere flere andre personalegrupper, herunder i produktafdelingen, business intelligence og udviklingsafdelingen. Ledelsen vurderede, at der ikke var kapacitet hos de tilbageværende medarbejdere i disse afdelinger til både at kunne varetage driftsopgaverne fra de afskedigede medarbejdere og samtidig assistere klager.

De fremlagte bilag dokumenterer, at klager allerede var blevet udvalgt til afskedigelse, før virksomheden blev bekendt med hendes graviditet. I direktørens e-mail til bestyrelsen af 9. maj 2016 redegjorde direktøren for situationen og den forventede sammensætning af fremtidige medarbejdere, hvoraf klager ikke fremgik. Det fremgik af e-mail af 23. maj 2016 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at indklagede forud herfor havde forespurgt til reglerne for afskedigelse af ansatte i prøvetiden. På listen over medarbejdere af 23. maj 2016 fremgik det, at klager var udvalgt til afskedigelse. Det fremgik endelig af chatsamtalen blandt ledelsen samme dag, som klager havde fortalt om sin graviditet, at ledelsen ikke drøftede, om hun skulle afskediges på grund af sin graviditet. Derimod drøftede ledelsen, om den påtænkte plan om afskedigelse ville kunne gennemføres på grund af bevisbyrdereglerne for afskedigelse af gravide medarbejdere.

Indklagede har supplerende oplyst, at listerne over medarbejdere af 23. maj 2016 var et internt dokument, som ikke var lavet til ekstern fremvisning. Ledelsen var klar over, hvad markeringerne betød, og der er derfor ikke anført en forklaring herpå. Efter udarbejdelse af listen blev det klart, at det ville være nødvendigt at afskedige endnu flere medarbejdere, herunder to af de medarbejdere, som oprindeligt ikke var markeret på listen. Det blev også efterfølgende besluttet, at en af de medarbejdere, som var markeret med blåt, alligevel ikke skulle afskediges. De fremlagte lister, som var udarbejdet forud for indklagedes kendskab til klagers graviditet, viser dog, at indklagede hverken i starten eller slutningen af maj 2016 overvejede at beholde klager.

Det fremgår i øvrigt direkte af chatsamtalen mellem lederne, at afskedigelsen af klager var truffet på grund af virksomhedens økonomiske vanskeligheder. Klagers nærmeste leder havde ikke indflydelse på, hvem der skulle afskediges, idet han selv havde sagt sin stilling op.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Klager oplyste den 26. maj 2016 direktøren om, at hun var gravid. Den 30. maj 2016 blev hun mundtligt opsagt. Hun modtog den 31. maj 2016 en skriftlig opsigelse.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at opsigelsen af klager ikke helt eller delvist var begrundet i hendes graviditet.

Afskedigelsen af klager, som var ansat som retention marketing manager, fandt sted som led i en større afskedigelsesrunde som følge af virksomhedens økonomiske problemer. På et møde den 25. maj 2016 blev medarbejderne orienteret om, at der skulle ske afskedigelser.

Forud herfor havde ledelsen udarbejdet en plan over tiltag, som skulle imødegå virksomhedens økonomiske problemer. Der var herunder truffet beslutning om at reducere udgifterne til marketing, ligesom det var besluttet at afskedige mindst ti medarbejdere. Indklagede havde i den forbindelse overvejet, hvilke medarbejdere der bedst kunne undværes. Der var således udarbejdet en liste over samtlige medarbejdere og udgifterne til deres løn. Klagers var sammen med flere andre ansatte markeret som nogle af de medarbejdere, der skulle opsiges. Der var endvidere udarbejdet et udkast til organisationsdiagram over virksomheden, som den forventedes at se ud efter de påtænkte afskedigelser. Klager var ikke medtaget i diagrammet.

Nævnet lægger til grund, at både organisationsdiagrammet og oversigterne over medarbejdere, som bedst kunne undværes, alene med enkelte undtagelser stemmer overens med, hvilke medarbejdere der senere blev afskediget som led i den større afskedigelsesrunde.

Det fremgår endvidere af ledelsens skriftlige korrespondance, at ledelsen allerede forud for klagers oplysning om sin graviditet havde påtænkt at afskedige klager på grund af virksomhedens økonomi.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede har godtgjort, at afskedigelsen af klager hverken helt eller delvist var begrundet i hendes graviditet.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

<2016-6810-33645>