Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - stillingsopslag - ej medhold

J.nr. 2016-6810-52872

En skobutik søgte en pige til en stilling som deltidssælger. En mandlig jurastuderende søgte stillingen og fik afslag. Han havde derfor påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling på grund af køn. Ejeren af skobutikken oplyste, at den jurastuderende var blevet fravalgt, fordi han ikke havde den tilstrækkelige erhvervserfaring med salg og kundekontakt, som stillingen krævede. Da dette havde været afgørende for butikken, havde de løftet bevisbyrden for, at afslaget på stillingen hverken helt eller delvist var begrundet i ansøgerens køn.

Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Klager fik dog medhold i, at forbuddet mod annoncering efter personer af et bestemt køn var overtrådt.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager ikke kom i betragtning til en stilling hos indklagede, der søgte en kvindelig deltidssælger.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med annonceringsbestemmelsen i ligebehandlingsloven, at indklagede i et stillingsopslag søgte en ”pige” til en deltidsstilling som sælger.

Indklagede har derimod ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven i forbindelse med den konkrete behandling af klagers ansøgning til stillingen.

Sagsfremstilling

Klager, som er en mand, så den 15. oktober 2016 et stillingsopslag hos den indklagede skobutik med følgende tekst:

”[Indklagede]

Er du vores nye sælger?

Vi søger en pige på 15-25 timer

Send en ansøgning med billede til:

[indklagedes e-mailadresse]”

Klager sendte samme dag kl. 12.50 en e-mail til indklagede med sin ansøgning.

Af klagers ansøgning fremgik følgende:

”Dygtig og passioneret sælger med interesse for mode og teamwork

Jeg har altid haft stor interesse for salg og kundeservice, hvilket også afspejles af mine tidligere beskæftigelser. Jeg har bland andet erfaring som telefonsælger og receptionist i et fitnesscenter. Jeg studerer og ønsker et inspirerende og spændende studiejob med masser af kundekontakt.

Jeg er 27 år, bor på [samme vej som indklagede] og har som studerende varierende og valgfri undervisning, hvilket bevirker en stor fleksibilitet fx i forhold til arbejdstider hos jer, både i weekender, dags- og aftentimer. Jeg vil som sælger hos jer bl.a. mestre og levere følgende:

En moden og velovervejet tilgang til kunderne

Stort engagement, struktur og selvstændighed

God kundeservice og forståelse for salg

En veludviklet empati og lydhørhed

Jeg er tillidsvækkende og kan håndtere og omgås alle typer mennesker. Jeg er omstillingsparat og lærenem, og jeg ønsker at arbejde for [indklagede]

For uddybelse af ovenstående, eller hvis I har spørgsmål til min profil, er I selvfølgelig mere end velkommen til at ringe eller skrive til mig.

…”

Samme dag kl. 16.19 modtog klager en e-mail fra indklagede med følgende indhold:

”Hej [klager]

Mange tak for din ansøgning. Stillingen er netop besat.

…. . ”

Ved klagers efterfølgende besøg i butikken samme dag omkring kl. 18.00 var skiltet med stillingsopslaget stadig sat op ved kassen.

Klager er jurastuderende og har et studiejob hos et advokatkontor.

Klager har opfordret klager til at fremlægge oplysninger om, hvorvidt de har mandlige sælgere ansat, om de har indkaldt mandlige ansøgere til stillingen til samtale, og om de har besat stillingen med en mand. Indklagede har ikke fremlagt de pågældende oplysninger.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn. Han ønsker sig tilkendt en godtgørelse.

Indklagede har specifikt søgt efter en pige i stillingsannoncen. Det er ulovligt at søge efter et bestemt køn til en stilling, medmindre der er særlige og saglige årsager til det. Dette er ikke tilfældet i den foreliggende situation.

Indklagede har undladt at tage klager i betragtning til stillingen, fordi han ikke er en kvinde. Klager er fagligt kompetent til at varetage stillingen. Han modtog imidlertid et afslag fra indklagede blot tre timer efter, at han havde sendt sin ansøgning og seks timer efter, at han havde set stillingsopslaget i butikken. Det forekommer meget tilfældigt og usandsynligt, at stillingen skulle være blevet besat samme dag. Det forekommer derimod mere sandsynligt, at klager ikke kom i betragtning til stillingen, fordi han er en mand. Ved klagers efterfølgende besøg i butikken senere samme dag, som han fik afslag på sin ansøgning, hang stillingsopslaget fortsat i butikken. Dette indikerer, at stillingen reelt ikke var besat på dette tidspunkt.

Hvis indklagede som påstået havde taget klagers ansøgning i betragtning, kunne de have bedt ham om at sende et CV eller referencer fra tidligere jobs. Indklagede hævder, at klager fik afslag på stillingen efter, at indklagede havde læst om ham på blandt andet LinkedIn. Klager mener imidlertid ikke, at det forholder sig sådan. Da indklagede så, at klager var en mand, gav de ham afslag med påstand om, at stillingen var besat. Da indklagede nogle dage senere modtog klagen fra Ligebehandlingsnævnet, foretog de en internetsøgning på klager for at finde oplysninger, der kunne understøtte deres påstand om, at klager ikke havde fået afslag på grund af sit køn.

Det forekommer utroværdigt først at begrunde afslaget med, at stillingen netop var besat, for senere at begrunde afslaget med, at klager ikke var kvalificeret til stillingen.

Klager mener ikke, at hans fortid som politibetjent, hans nuværende jurastudie og hans studiejob hos et advokatkontor har nogen relevans for hans ansøgning om stillingen hos indklagede. Indklagede kunne have kontaktet klager, hvis de var i tvivl om, hvorvidt han som følge af sit studie og studiejob havde tid til at arbejde hos dem. Klager søgte stillingen som sælger i den indklagede butik, fordi han trængte til et afbræk fra jura og læsning, og fordi han fandt stillingen interessant.

Indklagede gør gældende, at de ikke har forskelsbehandlet klager som følge af hans køn.

Da indklagede modtog klagers ansøgning den 15. oktober 2016 kl. 12.50, havde de allerede fået mange andre ansøgninger og havde haft flere kandidater til samtale. Indklagede tog dog klagers ansøgning i betragtning.

Klager havde i sin ansøgning anført, at han altid har haft stor interesse for salg og kundeservice, hvilket afspejles af hans tidligere beskæftigelser. Dette undrede indklagede, idet klager i ansøgningen alene omtalte tidligere erhvervserfaring som telefonsælger og receptionist i et fitnesscenter. Det fremgik ikke af ansøgningen, hvor længe han havde været ansat de pågældende steder, og han havde ikke vedlagt et CV.

Indklagede søgte derfor på klager på Google. På klagers LinkedIn-profil fremgik det ikke, at han skulle have arbejdet som telefonsælger og receptionist i et fitnesscenter. Det fremgik derimod, at han havde arbejdet som politimand i seks år fra 2010 til 2016, og at han aktuelt var ansat som studentermedhjælper hos et advokatkontor.

Klager oplyste også i ansøgningen, at han var studerende, og at han havde valgfri og fleksibel undervisning. På baggrund af oplysninger på klagers LinkedIn-profil, Facebook-profil og medarbejderprofil hos advokatkontoret kunne indklagede forstå, at klager studerer jura. Dette havde han heller ikke oplyst i ansøgningen.

Indklagede kunne således ikke finde en sammenhæng mellem oplysningerne i klagers ansøgning og det, han rent faktisk beskæftigede sig med. På baggrund af de modstridende oplysninger om hans erhvervserfaring fremstod klager heller ikke særligt tillidsvækkende.

Indklagede vurderede, at klagers erfaring ikke var relevant for en stilling som sælger i den indklagede butik. Indklagede havde desuden modtaget ansøgninger fra ansøgere med langt større og dokumenteret erfaring inden for butikssalg og kundekontakt, og indklagede skrev derfor samme dag til klager, at de netop havde besat stillingen til anden side.

Klager blev således ikke fravalgt til stillingen på baggrund af sit køn, men fordi han ikke havde dokumenteret relevant erhvervserfaring.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at der ikke ved annoncering må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn.

Det fremgik af stillingsopslaget, at forretningen søgte en pige til en deltidsstilling som sælger.

Indklagede har herved handlet i strid med forbuddet mod annoncering efter personer af et bestemt køn.

Klager får derfor medhold i denne del af klagen.

Nævnet kan ikke tilkende klager en godtgørelse for overtrædelse af annonceringsbestemmelsen.

Det fremgår endvidere af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelsen.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede søgte efter en ”pige” til stillingen som deltidssælger. Klager, der er mand, ansøgte om stillingen og fik afslag. Klager har herefter påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af køn.

Klager fik afslag på stillingen med den begrundelse, at stillingen netop var blevet besat til anden side.

Nævnet vurderer, at det var afgørende for indklagede, at klager ikke havde dokumenteret, at han havde den tilstrækkelige erhvervserfaring med salg og kundekontakt, som stillingen hos indklagede krævede.

Indklagede har herefter løftet bevisbyrden for, at afslaget på stillingen hverken helt eller delvist var begrundet i klagers køn.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

<2016-6810-52872>