Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01085

14-årig skoleelev kunne udtale sig offentligt uden forældresamtykke

Faderen til en 14-årig skoleelev klagede over, at datteren var omtalt og afbildet i Dagbladet Struer, selvom han tidligere over for skolen havde gjort opmærksom på, at han generelt ikke ønskede, at hans børn fremgik af offentlige billeder. Pressenævnet udtalte ikke kritik af avisen for at bringe datterens udtalelse. Nævnet tog ikke stilling til, hvorvidt skolen burde have grebet ind på baggrund af faderens tilkendegivelse.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

[Faderen] har klaget over, at hans 14-årige datter er afbildet og citeret i avisen, selvom han tidligere over for skolen har gjort opmærksom på, at han ikke ønsker, at hans børn afbildes offentligt.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser. Ved offentliggørelse af interview eller lignende bør forældresamtykke indhentes, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler herfor, jf. punkt B. 5.

I artiklerne ”Nu har de også seksualundervisning i matematiktimerne” og ”Uge Sex: 25 elever satte tal på sex i to timer” beskrives undervisningen i forbindelse med et særligt forløb om seksualundervisning på Østre Skole i Struer. Journalisten fra Dagbladet Struer var på besøg på skolen og talte med eleverne efter aftale med skolen. Materialet i artiklen stammer fra dette besøg.

[Faderen]s datter udtaler sig i artiklen og er identificeret ved sit fulde navn, alder og skoleklasse, ligesom hun optræder på et billede til artiklerne. [Faderen]s datter er citeret for følgende: ”Jeg har ikke tænkt så meget over det. Men jeg tror måske godt, jeg kunne tænke mig to eller tre børn, når jeg bliver voksen”.

Pressenævnet lægger til grund, at forældrene, herunder [Faderen], af skolen var orienteret om journalistens besøg forud for besøget. Efter det oplyste reagerede [Faderen] ikke på skolens oplysning om journalistens kommende besøg, da han tidligere havde gjort skolen opmærksom på, at han ikke ønskede, at hans børn fremgik af offentlige billeder. Dagbladet Struer var ikke af skolen blevet gjort bekendt med, at der var elever i klassen, som ikke måtte deltage.

Pressenævnet finder, at [Faderen]s 14-årige datter må antages at have været klar over, at hun kunne blive omtalt i avisen ved at besvare journalistens spørgsmål om sin identitet. Datterens udtalelse har endvidere en uskyldig karakter og sammenholdt med hendes alder og det forhold, at forældrene forud var orienteret om journalistens besøg, finder Pressenævnet at journalisten ikke havde grund til at indhente forældremyndighedsindehavernes tilladelse til at offentliggøre udtalelsen og billedet af teenagedatteren.

Pressenævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Dagbladet Struer. Nævnet bemærker videre, at nævnet herved ikke har taget stilling til, hvorvidt skolen burde have grebet ind på baggrund af [Faderen]s tidligere tilkendegivelse.

[Faderen] har klaget over artiklen ”Nu har de også seksualundervisning i matematiktimerne” bragt i Dagbladet Struer den 8. februar 2017 og artiklen ”Uge Sex: 25 elever satte tal på sex i to timer” bragt på hjemmesiden dagbladet-holstebro-struer.dk den 8. februar 2017, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Faderen] har klaget over, at hans datters navn, [Datteren] og billede og en udtalelse fra hende er bragt i artiklen, selvom han tidligere har gjort skolen opmærksom på, at han ikke ønsker, at hans børn fremgår af offentlige billeder.

1 Sagsfremstilling

Dagbladet Struer bragte den 8. februar 2017 på forsiden teksten:

”Unge + ubeskyttet sex = helt vildt mange penge…

Flere af byens skoler har i denne uge ekstra fokus på seksualundervisningen. På Struer Østre Skole går matematiktimerne med at regne ud, hvad det koster at blive forældre.

side 4-5”

Til teksten var indsat et billede af fem skoleelever, der sidder og arbejder ved bærbare computere. Ingen af disse børn er klagers.

På side 4-5 bragte Dagbladet Struer artiklen ”Nu har de også seksualundervisning i matematiktimerne”. Af artiklen fremgår følgende:

Hvad koster det reelt at få et barn? Østre Skole i Struer eksperimenterer med at kombinere to så forskellige discipliner som matematik og seksualundervisning.

- Jeg synes, det er overvældende at se, hvor meget det koster!

Glem alt om kondomer, fnisende teenagere og penisatrapper.

På Østre Skole har de seksualundervisning i matematiktimen, og her bruger de lommeregner og internet, når de skal regne ud, hvad der helt konkret kan løbe op i, hvis man har ubeskyttet sex og ender med at få et barn.

- Så ved man jo, hvad det koster – så man ikke går hen og får et barn i en tidlig alder, lyder det fra [Person A] på 15 år.

Inde i klassen er jævnaldrende [Person B] i færd med at beregne udgifterne til mad og drikke i løbet af en hel barndom.

- Nu skriver jeg det ned. Det vil jeg spørge min mor og far om, siger drengen, der skal aflevere sit bud på det samlede beløb på fredag.

Anderledes undervisning

Ude i skolens aula har nogle af de andre elever fundet sammen i grupper.

Ikke alle er klar over, at det omfattende regnestykke, som eleverne har kastet sig ud i, er en form for seksualundervisning.

- Er det det? lyder det fra flere af eleverne, som stirrer ud i luften et øjeblik, som om de tænker: Jeg må have hørt forkert.

- Jeg tænkte bare: Det er matematik, siger [Person C] på 14 år.

Men når de lige har vendt tanken i hovedet, kan de godt se, at det giver mening.

- En alternativ måde at have ”Uge Sex” på, siger [Person D] på 15 år.

For de fleste her i 8. b er tanken om et barn måske lidt fjern.

- Jeg har ikke tænkt så meget over det. Men jeg tror måske godt, jeg kunne tænke mig to eller tre børn, når jeg bliver voksen, siger [Datteren] på 14 år.

Og hendes jævnaldrende veninde:

- Det går jeg ikke og tænker så meget på – men i hvert fald ikke før jeg bliver voksen, siger [Person E].

- Er der ingen af jer, der har gået og tænkt på, at I gerne snart vil have et barn?

- Nej, udbryder en håndfuld elever i kor.

- Ikke lige nu. Måske når jeg bliver 16, siger [Person D], men det er nu mest for sjov, og kammeraterne griner, da han fortæller, at han vil tage et fritidsjob for at brødføde familien.

Det er også sket her på skolen

Ja, det må godt være sjovt at have matematik, men der er også alvor bag dagens opgave, for det er ikke grebet ud af den blå luft at advare de unge om det, som går under betegnelsen tidlige graviditeter.

- Det er den virkelige verden. Og det er brugbar matematik. For det sker jo. Og det er også noget, der er sket for elever her på skolen for et par år siden, siger matematiklærer [Læreren], der i dag skal sætte tal på sex.

Og eleverne regner og regner, og alle lyder til at være enige om, at det ser dyrt ud.

- Det er et meget højt beløb, siger [Person F] på 14 år.

Spørger søsteren til råds

- Min søster har en baby, og hun har købt tøj for mellem 20 og 30.000 kroner. Jeg har lige spurgt hende på en sms, siger [Person F], der er i gang med at sætte beløb på de enkelte udgiftsposter: barnevogn, bleer, seng og så videre.

- Men min søster går også meget op i mærketøj. Hvis du går hen i en genbrugsbutik, kan du få meget tøj for 100 kroner, siger [Person F].

Og hvad koster det så? Efter den første time er flere elever nået frem til et beløb på i størrelsesordenen to millioner kroner i udgifter, fra barnet bliver født, og til det fylder 18 år.

Men er det realistisk?

Det er der delte meninger om. Flere er forbavsede over, at beløbet bliver så højt.

Og nogle forholder sig meget kritisk på udgangspunktet for regnestykket.

Eleverne skal blandt andet udregne, hvad udgifterne til frisøren løber op i gennem 18 år. Men frisøren kunne man måske godt spare væk.

- Jeg har aldrig selv gået til frisør. Det er min mor, der klipper mig, siger [Person G].

Og hvad med lommepengene? Det er ikke alle eleverne i klassen, der får lommepenge.

Og ferierne?

- Der er jo ingen, der siger, man skal tage på ferie, siger [Person E]. ”

Til artiklen var bragt et billede af to elever med bærbare computer, der er i samtale med deres lærer. Af billedteksten fremgår følgende:

”Kan man kombinere matematik og seksualundervisning? På Østre Skole i Struer går de to discipliner op i en højere enhed. Her er det [Datteren], [Person E] og lærer [Læreren]. ”

Dagbladet Struer bragte endvidere den 8. februar 2017 på hjemmesiden dagbladet-holstebro-struer.dk artiklen ”Uge Sex: 25 elever satte tal på sex i to timer”. Artiklen har samme indhold og er illustreret med samme billede som artiklen ”Nu har de også seksualundervisning i matematiktimerne”.

Samme dag bragte Dagbladet Stuer tillige på side 16 artiklen ”Uge Sex har fokus på nøgenfotos” med en omtale af Halgårdskolen i Holstebro.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Faderen]s synspunkter

[Faderen] har anført, at artiklerne ”Nu har de også seksualundervisning i matematiktimerne” og ”Uge Sex: 25 elever satte tal på sex i to timer” indeholder et billede af hans datter. Billedet og datterens navn er bragt uden hans samtykke. Det må ifølge klager være omfattet af punkt B. 5 i de vejledende regler om god presseskik.

[Faderen] havde fra skolen fået besked på, at der ville komme en journalist. Han havde ved tidligere gjort skolen opmærksom på, at han ikke ønsker sine tre børn på skolens Facebook-side og andre fotos, med undtagelse af klassebilledet. [Faderen]s 14-årige datter var af journalisten blevet spurgt til sit fulde navn. Hun svarede, fordi hun er opdraget til at svare på voksne menneskers spørgsmål.

I andre sammenhænge er familien opmærksomme på, hvor deres private fotos og navne optræder. Eksempelvis uploader [Faderen]s teenagebørn efter aftale med forældrene ikke billeder på Facebook, og forældrene har generelt vejledt børnene om hensigtsmæssig brug af elektroniske medier.

2.2 Dagbladet Struers synspunkter

Dagbladet Struer har anført, at journalisten bag de påklagede artikler lavede en reportage fra en skoleklasse i forbindelse med den landsdækkende kampagne ”Uge Sex”. Journalisten indgik før besøget aftale med skolen, og skolen har forud for besøget informeret forældrene om, at der ville komme en journalist i klassen. I den forbindelse er Dagbladet Struer ikke blevet gjort bekendt med, at der var elever i klassen, som ikke måtte deltage.

Det er ikke Dagbladet Struers opfattelse, at artiklens karakter nødvendiggjorde, at de udover ovenstående foranstaltninger søgte at indhente tilladelse fra forældrene. Avisen er ked af, at klager føler sig stødt, da de altid er opmærksomme på ikke at udstille mindreårige i avisen mod deres eller forældrenes vilje.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.

[Faderen] har klaget over, at hans 14-årige datter er afbildet og citeret i avisen, selvom han tidligere over for skolen har gjort opmærksom på, at han ikke ønsker, at hans børn afbildes offentligt.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser. Ved offentliggørelse af interview eller lignende bør forældresamtykke indhentes, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler herfor, jf. punkt B. 5.

I artiklerne ”Nu har de også seksualundervisning i matematiktimerne” og ”Uge Sex: 25 elever satte tal på sex i to timer” beskrives undervisningen i forbindelse med et særligt forløb om seksualundervisning på Østre Skole i Struer. Journalisten fra Dagbladet Struer var på besøg på skolen og talte med eleverne efter aftale med skolen. Materialet i artiklen stammer fra dette besøg.

[Faderen]s datter udtaler sig i artiklen og er identificeret ved sit fulde navn, alder og skoleklasse, ligesom hun optræder på et billede til artiklerne. [Faderen]s datter er citeret for følgende: ”Jeg har ikke tænkt så meget over det. Men jeg tror måske godt, jeg kunne tænke mig to eller tre børn, når jeg bliver voksen”.

Pressenævnet lægger til grund, at forældrene, herunder [Faderen], af skolen var orienteret om journalistens besøg forud for besøget. Efter det oplyste reagerede [Faderen] ikke på skolens oplysning om journalistens kommende besøg, da han tidligere havde gjort skolen opmærksom på, at han ikke ønskede, at hans børn fremgik af offentlige billeder. Dagbladet Struer var ikke af skolen blevet gjort bekendt med, at der var elever i klassen, som ikke måtte deltage.

Pressenævnet finder, at [Faderen]s 14-årige datter må antages at have været klar over, at hun kunne blive omtalt i avisen ved at besvare journalistens spørgsmål om sin identitet. Datterens udtalelse har endvidere en uskyldig karakter og sammenholdt med hendes alder og det forhold, at forældrene forud var orienteret om journalistens besøg, finder Pressenævnet at journalisten ikke havde grund til at indhente forældremyndighedsindehavernes tilladelse til at offentliggøre udtalelsen og billedet af teenagedatteren.

Pressenævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Dagbladet Struer. Nævnet bemærker videre, at nævnet herved ikke har taget stilling til, hvorvidt skolen burde have grebet ind på baggrund af [Faderen]s tidligere tilkendegivelse.

Afgjort den 21. marts 2017