Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner m.v.
Kapitel 2 Opstaldning
Kapitel 3 Indretning af stald
Kapitel 4 Adgang til fold
Kapitel 5 Foder og vand
Kapitel 6 Tilsyn m.v.
Kapitel 7 Ibrugtagning og træning
Kapitel 8 Hovpleje og mærkning
Kapitel 9 Uddannelse
Kapitel 9 a Erstatning og forsikring
Kapitel 10 Administrative forskrifter
Kapitel 10 a Obligatorisk digital kommunikation
Kapitel 11 Påbud og straf
Kapitel 12 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om hold af heste

Hermed bekendtgøres lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 472 af 15. maj 2014, med de ændringer der følger af § 70 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 og lov nr. 205 af 28. februar 2017.

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 5, stk. 3-5, § 6, § 7, § 9, stk. 2 og 3, § 13, § 14, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 4, § 17, stk. 2, § 25, stk. 3 og § 36, stk. 4, træder i kraft den 1. juli 2017, jf. § 2, stk. 1, i lov lov nr. 205 af 28. februar 2017 om ændring af lov om hold af heste.

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 17, stk. 3, træder i kraft den 1. januar 2020, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 205 af 28. februar 2017 om ændring af lov om hold af heste.

Kapitel 1

Anvendelsesområde, definitioner m.v.

§ 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hestehold.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på heste, som anvendes i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren1) kan i særlige tilfælde helt eller delvis undtage visse hestehold fra loven.

§ 2. I denne lov forstås ved:

1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse.

2) Stangmål: Afstanden fra jorden og til det højeste punkt på hestens manke.

3) Gruppeopstaldning: Opstaldning af flere heste uden adskillelse i samme rum.

4) Folingsboks: Særligt indrettet boks, hvor folingen finder sted.

5) Spiltov: Opstaldning i bås, hvor hesten står opbundet, oftest op mod en væg.

6) Fold: En udendørs indhegning.

7) Strukturfoder: Hø, halm (hvede, byg, havre, frøgræs), langt græs, ensilage og wrap.

§ 3. Reglerne i dyreværnsloven og regler, der udfærdiges med hjemmel i dyreværnsloven, finder desuden anvendelse på ethvert hestehold.

§ 4. Reglerne i denne lov er minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.

Kapitel 2

Opstaldning

§ 5. Heste må ikke opstaldes i spiltov.

Stk. 2. Heste kan dog opbindes i op til 2 timer under tilsyn, såfremt formålet er at lære hesten at stå opbundet uden tilsyn.

Stk. 3. Heste, der har lært at stå opbundet uden tilsyn, kan opbindes uden tilsyn i op til 2 timer. Ved transport, stævner, dyrskuer m.v. kan opbinding ske i længere tid.

Stk. 4. Heste, der gruppeopstaldes hele døgnet, og som har lært at stå opbundet uden tilsyn, kan ud over bestemmelsen i stk. 3 en gang i døgnet opbindes i op til 5 timer, hvis opbinding ud over 2 timer er nødvendig af sikkerhedsmæssige hensyn m.v.

Stk. 5. Stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 kan fraviges, hvis veterinære hensyn taler herfor.

Kapitel 3

Indretning af stald

§ 6. Loftshøjden i stalden skal være mindst hestens stangmål plus 75 cm i frihøjde over eventuel strøelse. For en hest med et stangmål på 1,85 m og derover kan loftshøjden dog være 2,60 m i frihøjde over eventuel strøelse.

Stk. 2. Kravet i stk. 1 kan fraviges i op til 15 pct. af stalden, hvor loftshøjden er lavere på grund af spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner, forudsat at hesten ikke derved kan komme til skade eller udsættes for væsentlig ulempe. Arealet med lavere loftshøjde som beskrevet i 1. pkt. må ikke overstige 15 pct. af den enkelte hests minimumsgulvareal, jf. §§ 7-9.

Stk. 3. Kravet i stk. 1 kan fraviges i op til 30 pct. af en stald med taghældning, forudsat at fravigelsen skyldes taghældningen og der ikke er spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner, der begrunder en fravigelse, jf. stk. 2. Det er en forudsætning for fravigelse af kravet til loftshøjde i stk. 1, at hesten ikke derved kan komme til skade eller udsættes for væsentlig ulempe. Arealet med lavere loftshøjde som beskrevet i 1. pkt. må ikke overstige 30 pct. af den enkelte hests minimumsgulvareal, jf. §§ 7-9.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 må loftshøjden i stalden ikke være lavere end 2,10 m i frihøjde over eventuel strøelse.

§ 7. Ved opstaldning enkeltvis i boks skal gulvarealet være mindst (1,7 x hestens stangmål)², og den korteste side af boksen skal være mindst 1,7 x hestens stangmål.

§ 8. Ved gruppeopstaldning skal gulvarealet opfylde følgende arealkrav:

1) For de første fire heste skal der være mindst (2,0 x hestens stangmål)² pr. hest.

2) For hver yderligere hest skal der være mindst (1,7 x hestens stangmål)² pr. hest.

§ 9. Foling under opstaldning skal ske i folingsboks.

Stk. 2. Gulvarealet i folingsboksen skal være mindst (2,0 x hoppens stangmål)², og den korteste side af boksen skal være mindst 1,7 x hoppens stangmål.

Stk. 3. Stk. 3. Når hoppe og føl er på stald, skal de indtil tidspunktet for fravænning, dog maksimalt 6 måneder, opholde sig i folingsboksen eller en boks af tilsvarende størrelse, jf. stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis hoppe og føl opstaldes efter reglerne om gruppeopstaldning, jf. § 8.

§ 10. Syge eller skadede heste skal kunne holdes adskilt fra de øvrige heste, jf. § 24.

§ 11. Gulvet i stalden og boksen skal være jævnt og ikke glat. Gulvet skal være konstrueret således, at hestene ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse.

Stk. 2. Lejearealet skal være bekvemt, rent og passende drænet, og der skal i passende omfang udlægges strøelse. Ved gruppeopstaldning skal hestene have adgang til et velstrøet, tørt leje på mindst 80 pct. af gulvarealet.

§ 12. Rum og udstyr, som anvendes i forbindelse med opstaldning af heste, skal konstrueres, installeres og vedligeholdes på en sådan måde, at hestene beskyttes bedst muligt mod tilskadekomst og ikke udsættes for væsentlig ulempe.

Stk. 2. Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet og installeret på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand samt for, at hesten pådrager sig skader.

Stk. 3. Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for hestes sundhed og velfærd, skal monteres således, at hestene beskyttes bedst muligt mod tilskadekomst og ikke udsættes for væsentlig ulempe. Udstyret skal efterses mindst en gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger med henblik på at beskytte hestenes sundhed og velfærd, indtil fejlen er udbedret.

Stk. 4. Inventar, herunder låger, mekanisk udstyr m.v., skal være konstrueret og installeret med henblik på at opnå et så lavt støjniveau som muligt.

§ 13. Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af luftarter skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for hestene. Stalden skal have mekanisk eller naturlig ventilation, som sikrer et tilstrækkeligt luftskifte.

§ 14. Der skal være tilstrækkeligt naturligt lys i stalden, om nødvendigt suppleret med kunstigt lys, til at opfylde hestes adfærdsmæssige og fysiologiske behov.

Stk. 2. Stalden skal indrettes således, at følgende krav er opfyldt:

1) Belysningen skal være jævnt fordelt således, at hestene kan se hinanden og få et visuelt overblik over deres omgivelser.

2) Det skal tilstræbes, at belysningen følger en døgnrytme, dog skal der altid sikres passende sammenhængende perioder med lys og mørke.

3) Der skal være kunstig belysning af tilstrækkelig styrke til, at hestene til enhver tid kan tilses. Lyskilderne skal placeres således, at de ikke medfører ulempe for hestene.

§ 15. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om staldens indretning.

Kapitel 4

Adgang til fold

§ 16. For ethvert hestehold skal der være adgang til en fold.

Stk. 2. Folden skal have et areal på mindst 800 m², hvoraf den korteste side skal være mindst 20 m. Benyttes folden af mere end fire heste på samme tid, forøges det i 1. pkt. angivne arealkrav med 200 m² pr. hest. En fold af minimumsstørrelse, jf. 1. pkt., må ikke benyttes af mere end i alt 20 heste på et døgn.

Stk. 3. Folden må ikke indhegnes med pigtråd.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kravet i stk. 2 kan fraviges for bestemte typer af heste, eller hvor veterinære hensyn eller hensyn til hestens adfærd tilsiger det.

§ 17. Heste skal i mindst 2 timer 5 dage om ugen motioneres eller gives fri bevægelse på fold.

Stk. 2. Når plage, der er fra 1 til 2 år gamle, er på fold, skal de på fold sammen med artsfæller.

Stk. 3. Føl og plage skal, indtil de er 1 år gamle, på fold sammen med artsfæller i mindst 2 timer 5 dage om ugen. Dette kan dog fraviges i kortere perioder med træning.

Stk. 4. Stk. 1-3 kan fraviges, hvis veterinære eller ekstreme vejrmæssige forhold taler afgørende herfor.

§ 18. Der skal for ethvert hestehold være en plan for, hvornår de enkelte heste kommer på fold.

§ 19. Den ansvarlige for et hestehold skal sikre, at heste, som går ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, kun er ude i mere end 12 timer i døgnet, hvis de har udviklet et kraftigt og tæt hårlag og er ved godt huld og har adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje.

Stk. 2. I læskur eller bygning skal gulvarealet opfylde arealkravene i § 8, stk. 1.

Stk. 3. Læskur eller bygning skal placeres på et sted med tilstrækkelig afvanding.

§ 20. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang til og indretning af fold m.v. Miljø- og fødevareministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at § 19, stk. 1, kan fraviges for heste af bestemte racer.

Kapitel 5

Foder og vand

§ 21. Hestes foderration skal indeholde tilstrækkeligt strukturfoder.

§ 22. Heste skal have fri adgang til frisk drikkevand.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved kortere ophold på fold indtil 4 timer.

Kapitel 6

Tilsyn m.v.

§ 23. Enhver, der holder hest, skal sørge for, at hesten tilses mindst én gang om dagen.

Stk. 2. Enhver, der erhvervsmæssigt holder hest, skal sørge for, at hesteholdet tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt. I dyrlægens tilsyn skal indgå en vurdering af, om hesteholdet er i overensstemmelse med reglerne i denne lov.

§ 24. I tilfælde af sygdom eller tilskadekomst skal den ansvarlige for hesteholdet sikre, at hesten om fornødent isoleres, og at pleje iværksættes. Ved alvorlig lidelse, eller hvis hesten ikke hurtigt bedres, skal en dyrlæge straks tilkaldes.

Kapitel 7

Ibrugtagning og træning

§ 25. Enhver, der holder hest, skal sørge for, at hesten i en tidlig alder oplæres til at blive håndteret.

Stk. 2. Oplæring, træning og brug af heste skal være tilpasset hestenes alder og deres fysiske og psykiske kapacitet, så de beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Stk. 3. Kravet i stk. 1 gælder ikke hestepopulationer, der lever delvis vildt i særligt afgrænsede områder.

§ 26. Udstyr, som anvendes som hjælpemidler på heste, skal være tilpasset den enkelte hest og må ikke påføre hesten skader eller anvendes som tvangsmidler.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af hjælpemidler og tvangsmidler.

§ 27. Enhver form for medicinering og behandling, herunder kirurgisk behandling, som har til formål at skjule sygdomssymptomer, så hesten kan træne og deltage i konkurrencer, er ikke tilladt.

Kapitel 8

Hovpleje og mærkning

§ 28. Beskæring eller anlæggelse af beslag på heste skal ske efter behov.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at beskæring eller anlæggelse af beslag kun må foretages af personer, der har den relevante faglige uddannelse hertil. Miljø- og fødevareministeren kan desuden fastsætte krav til uddannelsen.

§ 29. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at mærkning af heste skal foretages af personer, som er uddannet hertil. Miljø- og fødevareministeren kan desuden fastsætte krav til uddannelsen.

Kapitel 9

Uddannelse

§ 30. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at den, som er ansvarlig for et professionelt hestehold, skal være over 18 år og besidde en relevant faglig uddannelse hertil. Miljø- og fødevareministeren kan desuden fastsætte krav til uddannelsen.

Kapitel 9 a

Erstatning og forsikring

§ 30 a. Ejeren af en hest er forpligtet til at erstatte den skade, hesten forvolder, når den er løsgående. Har skadelidte medvirket til skaden, kan erstatningen dog nedsættes eller bortfalde.

Stk. 2. Det påhviler ejeren af en hest at tegne forsikring, der dækker ansvaret i henhold til stk. 1. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter stk. 1. Undtaget fra forsikringspligten er heste, der holdes af det offentlige.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om forsikringspligtens gennemførelse. § 31 finder ikke anvendelse ved fastsættelse af regler i medfør af denne bestemmelse.

§ 30 b. Bestemmelser i anden lovgivning om objektivt ansvar for skade forvoldt af løsgående heste, som påhviler hestens ejer eller andre, finder ikke anvendelse, hvis der kan pålægges ansvar i medfør af § 30 a, stk. 1.

§ 30 c. Anlægger skadelidte sag mod forsikringsselskabet, skal selskabet tilsige ejeren af hesten til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens § 175 gælder for vidner i borgerlige sager. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 2.

Stk. 2. Enhver part, der tilsiges efter stk. 1, kan ved at fremsætte begæring herom til retsbogen indtræde som part i sagen. Indtræder parten ikke, er afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig bindende for vedkommende.

Kapitel 10

Administrative forskrifter

§ 31. Inden miljø- og fødevareministeren fastsætter regler i henhold til bestemmelser i denne lov, skal dyreværnsorganisationer og andre organisationer, der efter ministerens skøn særlig berøres af reglerne, have lejlighed til at udtale sig.

§ 32. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forsvarlig behandling af heste og om beskyttelse af disse dyrs velfærd. Miljø- og fødevareministeren kan endvidere fastsætte regler eller træffe de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om fravigelse af reglerne i de ovennævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil.

Klageadgang

§ 32 a. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser truffet i henhold til loven eller de i medfør heraf udstedte regler, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.

Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.

Kapitel 10 a

Obligatorisk digital kommunikation

§ 32 b. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Miljø- og Fødevareministeriet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 32 c. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af ministeriet som afsender.

§ 32 d. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end miljø- og fødevareministeren, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Kapitel 11

Påbud og straf

§ 33. Ved overtrædelse af regler i denne lov eller regler, der er fastsat i medfør af denne lov, kan en myndighed under Miljø- og Fødevareministeriet påbyde den ansvarlige for hesteholdet inden for en fastsat frist at rette op på de forhold, som ikke er i overensstemmelse med disse regler.

Stk. 2. Påbud skal meddeles skriftligt. Den, der har ansvaret for hesteholdet, skal have lejlighed til at udtale sig, før påbuddet meddeles.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse for dyret.

Stk. 4. Der kan ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige for hesteholdet i forvejen er meddelt et pålæg efter dyreværnslovens § 21 vedrørende samme forhold. Et påbud meddelt efter stk. 1 bortfalder, hvis der efterfølgende meddeles pålæg efter dyreværnslovens § 21 vedrørende samme forhold.

§ 34. (Ophævet)

§ 35. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der undlader at efterkomme et påbud efter § 33.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der overtræder § 30 a, stk. 2.

Stk. 3. Ved udmåling af straf efter stk. 1 anses det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 12

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 36. Loven træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. For hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, finder §§ 5, 12 og 13 først anvendelse fra den 1. januar 2011.

Stk. 3. For hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, finder §§ 11, 16 og 18 først anvendelse fra den 1. januar 2016.

Stk. 4. For hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, finder §§ 6-9 først anvendelse fra den 1. januar 2020.

§ 37. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 315 af 30. april 2008 (Objektivt erstatningsansvar og lovpligtig ansvarsforsikring for løsgående heste)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.


Lov nr. 500 af 12. juni 2009 (Påbudsordning, betaling for opfølgende besætningskontrol og tematiserede kontroller m.v.)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for dyreværnslovens §§ 24 e og 24 f som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.


Lov nr. 91 af 9. februar 2011 om hold af slagtekalkuner4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 19. Loven træder i kraft den 1. januar 2012.


Lov nr. 1459 af 17. december 2013 (Obligatorisk digitalkommunikation, ændring af klagebestemmelser som følge af ressortoverførsel m.v.)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 2. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af de hidtidige bestemmelser, vedbliver at være i kraft, indtil de ændres eller ophæves.


Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet6) indholder følgende ikrafttrædelse- og overgangsbestemmelse:

§ 24. Loven træder i kraft den 1. februar 2017.

Stk. 2. Denne lovs § 48, nr. 1 og 2, og § 60 i lov om planlægning, som ændret ved denne lovs § 48, nr. 3-7, ophæves den 16. maj 2017.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte overgangsregler.

Stk. 4. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 28. september 2016, ophæves.

Stk. 5. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 6. Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ikke er færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles og afgøres af Planklagenævnet, jf. § 1 i lov om Planklagenævnet.

Stk. 7. Gebyrbestemmelsen i § 18 gælder alene for klager der er indbragt efter lovens ikrafttræden.


Lov nr. 205 af 28. februar 2017 (Ændring af opbindingsperiode for gruppeopstaldede heste, ændring af indretningsmæssige krav, ændring af krav om fold og adgang til fold og indførelse af undtagelse fra krav om håndtering af visse heste)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 17, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, træder i kraft den 1. januar 2020.

Fødevarestyrelsen, den 30. marts 2017

Esben Egede Rasmussen

/ Birthe Schubart Haabegaard

Officielle noter

1) Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev ressortansvaret for sager vedrørende dyreværn, dyrevelfærd for produktionsdyr, kæle- og hobbydyr samt eksotiske dyr, slagtning og aflivning af dyr, transport af dyr og avl af dyr m.v. overført fra justitsministeren til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, nu miljø og fødevareministeren.

2) Lovændringen vedrører §§ 30 a - 30 c, § 35, stk. 2 og 3.

3) Lovændringen vedrører § 33.

4) Lovændringen vedrører § 33 og § 34.

5) Lovændringen vedrører §§ 32 a - 32 d, og § 34.

6) Lovændringen vedrører indsættelse af stk. 2 og 3 i § 32 a.

7) Lovændringen vedrører § 5, stk. 3-5, § 6, § 7, § 9, stk. 2 og 3, § 13, § 14, § 16, stk. 2, 3. pkt. og stk. 4, § 17, stk. 2 og 3, § 25, stk. 3 og § 36, stk. 4.