Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om omregning af skattefri indtægter i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag i 2017

1. Skattefri indkomst

I sager om børnebidrag og ægtefællebidrag tager Statsforvaltningen og Ankestyrelsen udgangspunkt i parternes indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag.1)

Indkomst

En lønindkomst bliver beregnet før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men med fradrag for ATP og rimelige pensionsindbetalinger. Andre indtægter indgår også i partens samlede indkomst. Dette gælder f.eks. overskud ved personlig virksomhed og overskud i selskaber, som parten helt eller delvist ejer, renteindtægter og aktieudbytte m.v.

Skattefri indkomst

Hvis en part har en indkomst, der reelt er helt eller delvist skattefri, er det nødvendigt at omregne denne indkomst til en indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag. En omregning er nødvendig for at kunne sammenligne indkomsten med en almindelige skattepligtig parts indkomst. På den måde ligestilles parter i bidragssager, uanset om deres indkomst er skattefri eller ej.

En part kan have en skattefri indkomst, eksempelvis hvis parten er udstationeret, arbejder på en boreplatform, eller er sømand med DIS-indkomst (Dansk Internationalt Skibsregister).

2. Retningslinjer for omregning af skattefri indkomst

Omregningen af den skattefri indkomst i en bidragssag skal ske efter de tre omregningsmodeller, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bruger ved omregning af sømænds skattefri DIS-indkomst ved vurdering af retten til dagpenge.

Se bilag 1 i bekendtgørelse nr. 1515 af 8. december 2016 om ændring af bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere (DIS-omregning).

Omregningsmodellerne er alene et hjælpemiddel til brug for vurderingen af parternes indkomstniveau og dermed bidragets størrelse. Da anvendelsen af omregningsmodellerne kan føre til en for høj bruttoindkomst, bør tendensen i vurderingen være at nedrunde.

Omregningsmodellerne gælder ikke for parter, der beskattes på Færøerne eller i Grønland.

Omregningsmodeller

Omregningsmodel 1 (punkt 1 i ovennævnte bilag 1):
Alle typer af skattefri indkomst (med undtagelse af visse sømænds indkomst, jf. omregningsmodel 2 og 3) omregnes efter modellen i punkt 1 (omregning begrænset fart – uden sømandsskattefradrag) i ovennævnte bilag.
Omregningsmodel 2 (punkt 2 i ovennævnte bilag 1):
Anvendes for sømænd, der sejler uden for begrænset fart med sømandsskattefradrag.
Omregningsmodel 3 (punkt 3 i ovennævnte bilag 1):
Anvendes for sømænd, der sejler uden for begrænset fart med sømandsskattefradrag på skibe med bruttotonnage på 500 t eller derover.

Særligt om sømænd

Valget af omregningsmodellen for sømænd afhænger af, om sømanden sejler i begrænset fart, om sømanden sejler uden for begrænset fart, eller om sømanden sejler uden for begrænset fart på et skib med bruttotonnage på 500 t eller derover. At sejle i begrænset fart vil typisk gælde på en indenlandsk færge, og at sejle uden for begrænset fart vil typisk gælde på et containerskib.2) Hvis dette ikke fremgår af oplysningerne, kan Statsforvaltningen eller Ankestyrelsen spørge SKAT eller Udligningskontoret for Dansk Søfart.

Hvis sømanden får et ”kompensationstillæg”, bliver dette ikke medregnet ved omregningen af den skattefri indkomst. Der ses altså helt bort fra kompensationstillægget. Baggrunden for det er, at et kompensationstillæg ydes som kompensation for de skattefradrag, sømanden ikke kan udnytte, fordi indkomsten er skattefri. Kompensationstillægget sidestiller dermed sømænd med almindelige skatteydere i Danmark i relation til skattefradrag.

Hvis sømanden eventuelt ikke har ret til et kompensationstillæg for den manglende fradragsret, skal der ved fastsættelsen af bidragets størrelse tages hensyn til, at sømanden dermed ikke har ligningsmæssigt fradrag for bidraget. Se nedenfor under punktet ”Skatteforhold”.

Arbejdsmarkedsbidrag

Efter omregningsmodellerne bliver den skattefri indkomst omregnet til skattepligtig indkomst efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag.

Da der i bidragssager tages udgangspunkt i parternes indkomst før betaling af arbejdsmarkedsbidrag, skal den omregnede indkomst forhøjes med arbejdsmarkedsbidraget. Ved at dividere indkomsten efter arbejdsmarkedsbidrag med 0,92 fremkommer indkomsten før betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Skatteforhold

I retningslinjerne for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag er der taget hensyn til de danske skatteregler. Efter disse regler har bidragsbetaleren normalt skattefradrag for betalte børne- og ægtefællebidrag. Værdien af fradraget er omkring 1/3 af bidraget.

Bidraget er en betydeligt større økonomisk belastning, hvis bidragsbetaleren ikke har mulighed for at fradrage bidraget i sin skattepligtige indkomst. Derfor tager man hensyn til en eventuel manglende mulighed for skattefradrag. En part, der kun har skattefri indkomst, vil som udgangspunkt ikke opnå fradragsret for bidraget, da parten ikke har en skattepligtig indkomst at fradrage bidraget i.

Et ægtefællebidrag og et forhøjet børnebidrag vil normalt skønsmæssigt blive nedsat med omkring 1/3, hvis bidragsbetaleren ikke har fradragsret. Der henvises til pkt. 6.1.6. og 7.1.8. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.3)

3. Eksempler på omregning af skattefri indkomst

Eksempel 1 – omregningsmodel 1, skattefri indkomst

En part (som ikke er sømand, der sejler uden for begrænset fart) har en årlig skattefri indkomst på 400.000 kr. Efter punkt 1 i ovennævnte bilag 1 svarer dette til følgende indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag:
De første 45.000 kr. ganges med 1,0 og svarer til brutto 45.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 270.043 kr. (315.043 kr. minus 45.000 kr.) ganges med 1,61 og svarer til brutto 434.769 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De resterende 84.957 kr. (400.000 kr. minus 315.043 kr.) ganges med 2,12 og svarer til brutto 180.109 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det bemærkes, at omregningsfaktoren 2,12 benyttes for al indkomst, der overstiger 315.043 kr.
I alt svarer 400.000 kr. til brutto 659.878 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De 659.878 kr. skal omregnes til bruttoindkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag og skal derfor divideres med 0,92. En skattefri indkomst på 400.000 kr. svarer dermed til en indkomst på 717.259 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Eksempel 2 – omregningsmodel 2, sømand uden for begrænset fart

En sømand, der sejler uden for begrænset fart på et skib, har en årlig skattefri indkomst på 400.000 kr. Indkomsten er eksklusive et eventuelt kompensationstillæg. Efter punkt 2 i ovennævnte bilag 1 svarer dette til følgende indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag:
De første 101.900 kr. ganges med 1,0 og svarer til brutto 101.900 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 234.688 kr. (336.588 kr. minus 101.900 kr.) ganges med 1,61 og svarer til brutto 377.848 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De resterende 63.412 kr. (400.000 kr. minus 336.588 kr.) ganges med 2,12 og svarer til brutto 134.433 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det bemærkes, at omregningsfaktoren på 2,12 benyttes for al indkomst, der overstiger 336.588 kr.
I alt svarer 400.000 kr. til brutto 614.181 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De 614.181 kr. skal omregnes til bruttoindkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag og skal derfor divideres med 0,92. En skattefri indkomst på 400.000 kr. svarer dermed til en indkomst på 667.588 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Eksempel 3 – omregningsmodel 3, sømand uden for begrænset fart på skibe med bruttotonnage på 500 t eller derover

En sømand, der sejler uden for begrænset fart på et skib med bruttotonnage på 500 t eller derover, har en årlig skattefri indkomst på 400.000 kr. Indkomsten er eksklusive et eventuelt kompensationstillæg. Efter punkt 3 i ovennævnte bilag 1 svarer dette til følgende indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag:
De første 150.000 kr. ganges med 1,0 og svarer til brutto 150.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 204.800 kr. (354.800 kr. minus 150.000 kr.) ganges med 1,61 og svarer til brutto 329.728 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De resterende 45.200 kr. (400.000 kr. minus 354.800 kr.) ganges med 2,12 og svarer til brutto 95.824 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det bemærkes, at omregningsfaktoren på 2,12 benyttes for al indkomst, der over- stiger 354.800 kr.
I alt svarer 400.000 kr. til brutto 575.552 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De 575.552 kr. skal omregnes til bruttoindkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag og skal derfor divideres med 0,92. En skattefri indkomst på 400.000 kr. svarer dermed til en indkomst på 625.600 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Børne- og Socialministeriet, den 6. april 2017

P.M.V.
Henrik Lund

/ Malene Vestergaard

Officielle noter

1) Se vejledning af 30. december 2015 om børne- og ægtefællebidrag.

2) Terminologien ”uden for begrænset fart” og ”begrænset fart” anvendes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Dansk International Skibsregister og SKAT ved vurderingen af sømænds ret til særligt sømandsskattefradrag. Hvis sømanden sejler ”i begrænset fart”, har sømanden ikke ret til det særlige sømandsskattefradrag.

3) Se note 1.