Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om økonomiske rammer for frit valg til private specialsygehuse m.v. og for specialiseret ambulant behandling på Øfeldt Centrene

I medfør af § 235, stk. 4, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016, fastsættes:

§ 1. Regionernes pligt til at yde vederlagsfri behandling ved de i § 79, stk. 2, i sundhedsloven nævnte private specialsygehuse m.v. er begrænset til en årlig økonomisk ramme, som udgør:

1) 17,5 mio. kr. for Sankt Lukas Hospice,

2) 17,5 mio. kr. for Diakonissestiftelsens Hospice,

3) 17,5 mio. kr. for Sct. Maria Hospice,

4) 18,9 mio. kr. for OASIS,

5) 20,1 mio. kr. for RCT i København,

6) 13,7 mio. kr. for RCT-Jylland,

7) 81,4 mio. kr. for Epilepsihospitalet i Dianalund,

8) 72,5 mio. kr. for Sclerosehospitalerne i Haslev og Ry,

9) 31,3 mio. kr. for PTU’s RehabiliteringsCenter,

10) 13,5 mio. kr. for Center for sundhed og træning i Middelfart,

11) 15,4 mio. kr. for Center for sundhed og træning i Århus,

12) 20,9 mio. kr. for Center for sundhed og træning i Skælskør,

13) 22,5 mio. kr. for RehabiliteringsCenter for Muskelsvind,

14) 16,3 mio. kr. for Vejlefjord, og

15) 9,1 mio. kr. for Center for Hjerneskade.

Stk. 2. Regionernes pligt til at yde specialiseret ambulant behandling ved Øfeldt Centrene i medfør af § 79, stk. 3, i sundhedsloven er begrænset til en årlig økonomisk ramme, som udgør 17,8 mio. kr.

Stk. 3. Beløbsrammerne er anført i 2017 pris- og lønniveau. Beløbsrammerne er ekskl. lønsumsafgift. Beløbsrammerne pris- og lønreguleres årligt på tilsvarende måde som bloktilskuddet til regionerne. De pris- og lønregulerede rammer samt den anvendte reguleringssats udmeldes årligt.

§ 2. Regioners pligt til at yde vederlagsfri behandling ved Sclerosehospitalerne i Haslev og Ry udgør ud over den i § 1 fastsatte årlige økonomiske ramme 9,0 mio. kr. i årene 2017, 2018 og 2019.

§ 3. Regioners pligt til at yde vederlagsfri behandling ved Vejlefjord udgør ud over den i § 1 fastsatte årlige økonomiske ramme 0,5 mio. kr. i årene 2017, 2018, 2019 og 2020.

§ 4. Regioners pligt til at yde vederlagsfri behandling ved Center for Hjerneskade udgør ud over den i § 1 fastsatte årlige økonomiske ramme 0,5 mio. kr. i årene 2017, 2018, 2019 og 2020.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017 og har virkning fra 1. januar 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1242 af d. 25. november 2014 om økonomiske rammer for frit valg til private specialsygehuse m.v. og for specialiseret ambulant behandling på Øfeldt Centrene ophæves.

Sundheds- og Ældreministeriet, den 12. maj 2017

Ellen Trane Nørby

/ Lene Brøndum Jensen