Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Skrivelse med orientering om bekendtgørelse om efterlevelseshjælp

(Til samtlige kommuner m.fl.)

Ved brev af 17. december 1999 (Socialministeriets j.nr. 2010-792) orienterede Socialministeriet kommunerne m.fl. om ændringen af lov om social pension og lov om aktiv socialpolitik (Efterlevelseshjælp, ophævelse af efterlevelsespension m.v.).

Det fremgår af brevet, at de nærmere regler om efterlevelseshjælp - herunder opgørelse af indtægt og formue, graduering af hjælpen m.v. - fastsættes i en bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen vedlægges i fortryk.

Bestemmelsen om efterlevelseshjælp findes i lov om aktiv socialpolitik, men hvad angår de beregninger, der skal foretages, tager disse udgangspunkt i principperne i lov om social pension, lov om individuel boligstøtte og lov om lån til betaling af ejendomsskatter.

Socialministeriet anser det for at være af stor betydning, at efterlevelseshjælpen administreres smidigt, og at der dermed tages behørigt hensyn til den efterlevendes ganske særlige situation.

Den efterlevendes behov for økonomisk hjælp opstår således i reglen i umiddelbar forlængelse af ægtefællens eller samleverens dødsfald, og det er netop på det tidspunkt, der oftest vil være brug for pengene. Og det selv om der i en situation, hvor ægtefællen eller samleveren dør, erfaringsmæssigt går et stykke tid, før kommunen kan få overblik over den efterlevendes økonomiske situation. Kommunen må derfor handle ud fra de oplysninger, der foreligger på ansøgningstidspunktet.

I det følgende knyttes nogle kommentarer til enkelte af bestemmelserne i bekendtgørelsen.

I forlængelse af oplysningspligten i bekendtgørelsens § 1, stk. 3 kan det oplyses, at Kommunedata har ladet udarbejde et ansøgningsskema til efterlevelseshjælp.

Efter Socialministeriets opfattelse har efterlevelseshjælp - selv om den er skattepligtig - samme karakter som ydelserne i aktivlovens kapitel 10. For kontanthjælpsmodtagere betyder det, at den ikke indgår som en indtægt i beregningen af kontanthjælpen.

I forbindelse med fastsættelse af formuetillægget har det, jf. § 7, betydning, om der skal ske skifte eller ej. På ansøgningstidspunktet er spørgsmålet om skifte i reglen ikke afgjort, hvorfor efterlevendes tilkendegivelse herom bør være retningsgivende for kommunens afgørelse.

I bekendtgørelsens §§ 9 og 10 anvendes begrebet »efterregulering « såvel i tilfælde, hvor hjælpen udbetales endeligt, som i tilfælde, hvor der udbetales a conto beløb. Aktivlovens regler om tilbagebetaling (§§ 91-95) finder ikke anvendelse, med mindre der er tale om svig. I de tilfælde kan den udbetalte hjælp naturligvis kræves tilbagebetalt efter aktivlovens § 91, uanset om den er udbetalt »endeligt « eller a conto.

Det bemærkes, at a conto udbetaling netop er gjort til en undtagelse, fordi man vil undgå et stort antal efterbetalingssager.

De personer, der har ret til at få hjælpen udbetalt som lån, jf. § 11, er kort fortalt pensionister og efterlønsmodtagere. Med formue i fast ejendom forstås formuen i den faste ejendom, der tjener til familiens bolig, herunder et sommerhus, hvis familien bor i sådan et. Hvis der både er en helårsbolig og et sommerhus med friværdi, er det således kun formuen i den bolig, familien bor i, der kan indgå i beregningen i § 11.

Tvivlsspørgsmål vedrørende retten til efterlevelseshjælp for EU/EØS-borgere, der bor i kommunen, rettes til Den Sociale Sikringsstyrelse, Landemærket 11, 1119 København K.

Socialministeriet, den 23. marts 2000

Leo Torp


Bilag 1

Bekendtgørelse om efterlevelseshjælp

 

I medfør af § 85 a, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998, som ændret bl.a. ved lov nr. 1115 af 29. december 1999 og senest ved lov nr. 57 af 25. januar 2000, fastsættes:

Personkreds og ansøgning

§ 1. Kommunen yder efter ansøgning efterlevelseshjælp til personer, hvis ægtefælle eller samlever afgår ved døden. Retten til efterlevelseshjælp omfatter såvel ægtefæller (herunder registrerede partnere) som samlevende. Afgrænsningen af samlevende og ikke-samlevende følger principperne i lov om social pension og børnetilskudsloven.

Stk. 2. Ansøgning om efterlevelseshjælp indgives til kommunen. Ansøgningen, herunder ansøgning om lån efter § 11, skal være kommunen i hænde senest 6 måneder efter ægtefællens eller samleverens dødsfald. Kommunen kan se bort fra, at fristen ikke er overholdt, når der er en særlig grund hertil.

Stk. 3. Når kommunen får underretning om et dødsfald, og kommunen har kendskab til, at der er en samlevende ægtefælle eller samlever, sørger k ommunen for, at den efterlevende oplyses om mulighederne for efterlevelseshjælp.

Stk. 4. Ansøgere, der ikke har bopæl i Danmark, jf. § 2, stk. 2, indgiver ansøgning om efterlevelseshjælp til Den Sociale Sikringsstyrelse, Landemærket 11, 1119 Købehavn K.

Stk. 5.   Når Den Sociale Sikringsstyrelse får underretning om et dødsfald, og styrelsen har kendskab til, at der er en samlevende ægtefælle eller samlever, sørger styrelsen for, at den efterlevende oplyses om mulighederne for efterlevelseshjælp. Ansøgningen skal være Den Sociale Sikringsstyrelse i hænde senest 6 måneder efter ægtefællens eller samleverens dødsfald. Den Sociale Sikringsstyrelse kan se bort fra, at fristen ikke er overholdt, når der er en særlig grund hertil.

Bopæls- og samlivskrav

§ 2. Hjælpen er betinget af, at efterlevende levede sammen med afdøde i ægteskab eller i et ægteskabslignende forhold på fælles bopæl her i landet i de seneste 3 år forud for dødsfaldet.

Stk. 2. Kravet om bopæl her i landet efter stk. 1 ophæves for personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71 afsnit II, med bopæl i en anden medlemsstat af EU/EØS er omfattet af dansk lovgivning om social sikring eller som pensionist eller familiemedlem til en pensionist modtager sygehjælp for dansk regning efter forordningens afsnit III, kapitel 1.

Hjælpens størrelse

§ 3. Efterlevelseshjælpen, der er et engangsbeløb, udgør

1)   10.000 kr. for personer, der har en beregnet årsindtægt på under 160.001 kr.

2)   9.000 kr. for personer, der har en beregnet årsindtægt på 160.001 kr. - 169.999 kr.

3)   8.000 kr. for personer, der har en beregnet årsindtægt på 170.000 kr. - 179.999 kr.

4)   7.000 kr. for personer, der har en beregnet årsindtægt på 180.000 kr. - 189.999 kr.

5)   6.000 kr. for personer, der har en beregnet årsindtægt på 190.000 kr. - 199.999 kr.

6)   5.000 kr. for personer, der har en beregnet årsindtægt på 200.000 kr. - 209.999 kr.

7)   4.000 kr. for personer, der har en beregnet årsindtægt på 210.000 kr. - 219.999 kr.

8)   3.000 kr. for personer, der har en beregnet årsindtægt på 220.000 kr. - 229.999 kr.

9)   2.000 kr. for personer, der har en beregnet årsindtægt på 230.000 kr. - 239.999 kr.

10) 1.000 kr. for personer, der har en beregnet årsindtægt på 240.000 kr. - 250.000 kr.

Stk. 2. Efterlevelseshjælpen bortfalder ved en beregnet årsindtægt, der overstiger 250.000 kr.

Stk. 3. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag, bidrag til særlig pensionsopsparing og ATP-bidrag af efterlevelseshjælpen. Hjælpen er skattepligtig, jf. dog § 11 om udbetaling som lån.

Beregning af årsindtægten

§ 4. Den beregnede årsindtægt indeholder en indtægtsdel, jf. stk. 2-6 og et formuetillæg, jf. §§ 5-7.

Stk. 2. D en personlige årsindtægt beregnes som den efterlevendes indtægt i måneden før tidspunktet for ægtefællens eller samleverens dødsfald, tillagt eventuelle indtægter, der måtte tilkomme den efterlevende som følge af dødsfaldet, omregnet til årsbasis . Engangsindtægter medregnes kun én gang.

Stk. 3. Den personlige årsindtægt omfatter personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2.

Stk. 4. Godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling, indgår ikke i den personlige årsindtægt.

Stk. 5. For efterlevende til pensionister medregnes beløb, der udbetales til den efterlevende efter lov om social pension § 33, stk. 3-7, ikke i årsindtægten. For en efterlevende pensionist medregnes det beløb, som den efterlevende vil modtage som enlig pensionist.

Stk. 6. Ved skønnet over årsindtægten i stk. 2 kan der tages udgangspunkt i forskudsopgørelsen med tillæg af indtægter, der måtte blive udløst som følge af dødsfaldet.

§ 5. Ved beregningen af formuetillægget, der opgøres på tidspunktet for ægtefællens eller samleverens dødsfald, indgår følgende:

1)   indestående i pengeinstitutter m.v.,

2)   kursværdien af obligationer,

3)   pantebreve i depot,

4)   kursværdien af deponerede, børsnoterede aktier,

5)   kursværdien af investeringsforeningsbeviser,

6)   restgæld til realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstitutter, pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger, pantebreve i depot og studiegæld,

7)   ejendomsværdien af fast ejendom her i landet og i udlandet,

8)   gæld vedrørende boligydelseslån efter lov om individuel boligstøtte og gæld vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter,

9)   kontant beholdning,

10) private tilgodehavender, herunder tilgodehavender i udlandet,

11) andre værdipapirer end de i nummer 1-5 nævnte, herunder værdipapirer i udlandet,

12) værdien af biler m.v.,

13) værdien af skibe og andre fartøjer,

14) egenkapital i virksomhed, og

15) anden gæld.

Stk. 2. Herudover indgår værdien af den efterlevendes andele i andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.

Stk. 3. Desuden tillægges eventuelle formuerettigheder, som den efterlevende opnår som følge af dødsfaldet.

Stk. 4. Formuen opgøres netto. Således fradrages skatter af skattepligtige engangsudbetalinger til den efterlevende som følge af dødsfaldet. Endvidere indgår arv efter fradrag af skat, afgifter og andre omkostninger i forbindelse med skifte.

§ 6. Ved opgørelse af formue efter § 5 bortses fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

1)   lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2)   lov om erstatningsansvar,

3)   lov om forsikring mod følger af arbejdsskader,

4)   lov om erstatning for vaccinationsskader,

5)   lov om patientforsikring,

6)   lov om lægemiddelskader,

7)   cirkulære om statens erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering,

8)   lov er erstatning for skadelidte værnepligtige m.fl.

9)   bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabskorpset i forbindelse med humanitært hjælpearbejde, eller

10) bekendtgørelse om, i hvilket omfang personer fra det tidligere Jugoslavien med midlertidig opholdstilladelse er omfattet af reglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskader.

Stk. 2. Der ses desuden bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade.

Stk. 3. Endvidere bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling.

Stk. 4. I lighed med at formuegoder i udlandet medregnes, bortses fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.

§ 7. I tilfælde, hvor der skal finde skifte sted, fastsættes formuetillægget for gifte såvel som samlevende som efterlevendes formue på dødsfaldstidspunktet tillagt arv fra afdødes bo samt rettigheder til skattefrie såvel som skattepligtige engangsudbetalinger, som udløses som følge af dødsfaldet.

Stk. 2. I tilfælde, hvor der ikke skal finde skifte sted, fastsættes formuetillægget som fællesformuen på dødsfaldstidspunktet samt rettigheder til skattefrie såvel som skattepligtige engangsudbetalinger, som udløses som følge af dødsfaldet.

§ 8. 30 pct. af den del af den efter reglerne i §§ 5-7 opgjorte formue, der overstiger 100.000 kr., tillægges det efter § 4 opgjorte beløb. Aktivlovens § 14 finder ikke anvendelse ved beregning af formuetillægget.

Endelig udbetaling eller a conto

§ 9. Hjælpen udbetales snarest muligt efter ansøgningstidspunktet.

Stk. 2. Hjælpen udbetales endeligt, h vis der ved kommunens behandling af sagen foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede indtægt - herunder indtægter og formuerettigheder som følge af dødsfaldet - vil ligge inden for det indtægtsinterval, hvor der kan udbetales hjælp.

Stk. 3. Hvis der ved kommunens behandling af sagen foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede indtægt - herunder indtægter og formuerettigheder som følge af dødsfaldet - vil overstige det i § 3, stk. 2, nævnte beløb, udbetales der ikke efterlevelseshjælp.

Stk. 4. Ved udbetaling af efterlevelseshjælp efter stk. 2 kan der kun ske efterregulering til gunst for den efterlevende. Efterreguleringen skal ske inden for 6 måneder efter ansøgningstidspunktet.

§ 10. Kommunen udbetaler efterlevelseshjælpen med et a conto beløb, hvis der foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede årsindtægt kun kan fastslås med betydelig usikkerhed og den beregnede årsindtægt har en størrelse, der berettiger til efterlevelseshjælp.

Stk. 2. Kommunen skal klart tilkendegive over for den efterlevende, når den udbetalte hjælp er ydet som et a conto beløb.

Stk. 3. Et udbetalt a conto beløb reguleres, så snart der er fuldt overblik over den efterlevendes økonomiske situation.

Stk. 4. Den efterlevende har pligt til at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre størrelsen af den endelige hjælp. Medvirker den efterlevende ikke, kan kommunen beslutte, at den efterlevende ikke har ret til efterlevelseshjælpen.

Særlige regler vedrørende lån

§ 11. Til personer, der er omfattet af reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan forskellen mellem den beregnede hjælp efter § 3 og en opgørelse, hvor hjælpen beregnes med fradrag af den formue og de formuerettigheder, der består af fast ejendom, der tjener som bolig for den efterlevende, efter ansøgning ydes som lån. Lånet kan udbetales a conto, jf. § 10.

Stk. 2. Lånet ydes efter lov om aktiv socialpolitik § 85 a, og administreres efter reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, dog således at lovens krav om sikkerhedsstillelse, jf. lov om lån til betaling af ejendomsskatter § 4, ikke finder anvendelse.

Stk. 3. Lånet refunderes efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik § 106, 2. pkt. Lån, der bliver indfriet, tilfalder staten med 50 pct. Rentebeløb af lån tilfalder kommunen.

Regulering af beløb

§ 12. Såvel støttebeløb som indtægts- og formuegrænser reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbene offentliggøres i Socialministeriets cirkulære om regulering af satser på det sociale område.

Klageadgang

§ 13. Kommunens afgørelse om efterlevelseshjælp kan ankes til det sociale nævn, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kapitel 10. Afgørelser om efterlevelseshjælp til personer i udlandet truffet af Den Sociale Sikringsstyrelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Ikrafttræden

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2000.