Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde og personkreds
Kapitel 2 Udbetaling af dagpenge
Kapitel 3 Fradrag for arbejde m.v.
Kapitel 4 Beregning af fradrag m.v.
Kapitel 5 Tekniske belægninger
Kapitel 6 Løbende karens ved manglende beskæftigelse
Kapitel 7 Supplerende dagpenge
Kapitel 8 Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

I medfør af § 46, stk. 7, § 56 a, stk. 7, § 58, stk. 1, nr. 1-3, § 59, stk. 3, § 60, stk. 4, § 62, stk. 7, § 63, stk. 3, § 73, stk. 5, og § 85 e, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 31. januar 2017, som ændret ved lov nr. 624 af 8. juni 2016, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og personkreds

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse omfatter medlemmer af en a-kasse, som er indplaceret i en dagpengeperiode, jf. lovens § 55, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Denne bekendtgørelse fastsætter regler for udbetaling af dagpenge, jf. lovens § 46, fradrag for arbejde og indtægter, jf. lovens § 58, karens ved høj ledighed, jf. lovens § 56 a, og supplerende dagpenge, jf. lovens §§ 59, 60 og 73.

Kapitel 2

Udbetaling af dagpenge

§ 2. Dagpenge udbetales for en måned ad gangen med et fast timetal på 160,33 timer for fuldtidsforsikrede medlemmer og 130 timer for deltidsforsikrede medlemmer, jf. dog kapitel 3-5. Udbetalingen sker bagud for en måned.

Stk. 2. Hvis et medlem overflyttes til fuldtidsforsikring eller til deltidsforsikring i løbet af en måned, har overflytningen virkning for udbetaling af dagpenge fra den 1. i den efterfølgende måned.

Stk. 3. Et medlem skal tidligst en uge før en måneds udgang sende oplysninger om løntimer og indkomst samt andre forhold, som har betydning for medlemmets ret til dagpenge, i måneden. Medlemmet skal oplyse om forventede løntimer og indkomst og andre forhold af betydning for ret til dagpenge fra tidspunktet for indsendelsen og frem til månedens udgang.

Stk. 4. A-kassen skal udbetale dagpengene på baggrund af medlemmets oplysninger efter stk. 3 og andre oplysninger, som har betydning for medlemmets ret til dagpenge.

Stk. 5. Fristen på en uge før månedens udgang i stk. 3 kan fraviges, hvis der ikke foreligger mindst 5 hverdage før den sidste bankdag i måneden.

§ 3. A-kassen skal udbetale dagpengene den sidste bankdag i udbetalingsmåneden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. A-kassen skal fastsætte en frist for, hvornår a-kassen senest skal have modtaget månedsoplysningerne, for at kunne udbetale dagpengene den sidste bankdag i måneden, jf. dog § 2, stk. 3. A-kassen skal vejlede om fristen.

Stk. 3. Modtager a-kassen et medlems månedsoplysninger efter fristen i stk. 2, skal a-kassen udbetale dagpengene hurtigst muligt.

Stk. 4. Der kan kun udbetales dagpenge for en måned, hvis månedsoplysningerne er modtaget i a-kassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Et medlem kan dog få udbetalt dagpenge, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have sendt månedsoplysningerne rettidigt.

§ 4. Et fuldtidsforsikret medlem kan kun få udbetalt dagpenge, hvis medlemmets ret til dagpenge i en måned udgør mindst 14,8 timer.

Stk. 2. Et deltidsforsikret medlem kan kun få udbetalt dagpenge, hvis medlemmets ret til dagpenge i en måned udgør mindst 12 timer.

§ 5. Udbetaling af dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. lovens § 62, stk. 3, er betinget af, at medlemmet på første sygefraværsdag ikke er i et beskæftigelsesforhold.

Samkøring med indkomstregisteret

§ 6. A-kassen skal digitalt samkøre medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst, omregnet til timer, jf. § 24, som har ligget til grund for udbetalingen af dagpenge efter § 2, stk. 4, med indberettede oplysninger om løntimer og indkomst i indkomstregisteret for den periode, indberetningerne vedrører. Samkøringen kan tidligst ske fra den 11. i den efterfølgende måned. I januar måned kan samkøringen dog tidligst ske den 18.

Stk. 2. Samkøringen med indkomstregisteret sker på baggrund af indberetninger om afsluttede lønperioder i den måned, dagpengene er udbetalt for. Er der ikke indberettet løntimer og indkomst i indkomstregisteret for hele udbetalingsmåneden, sker samkøringen alene for den periode, indberetningen efter lov om et indkomstregister vedrører. Samkøringen med indkomstregisteret for den resterende del af udbetalingsperioden sker fra den 11. i den følgende måned.

Stk. 3. Der skal ikke ske en samkøring med indkomstregisteret efter stk. 1 og 2, hvis en del af indberetningsperioden efter lov om et indkomstregister vedrører den forudgående eller den efterfølgende måned og medlemmet ikke anmoder om dagpenge for denne måned.

Efterregulering af udbetalingen

§ 7. Hvis samkøringen med indkomstregisteret efter § 6, viser en forskel i antallet af timer, skal der ske en efterregulering af udbetalingen af dagpengene. Efterreguleringen sker med det samlede antal timer, som forskellen udgør.

Stk. 2. A-kassen skal give medlemmet meddelelse om en forventet efterregulering. I meddelelsen skal a-kassen oplyse medlemmet om baggrunden for den forventede efterregulering og give vejledning om, hvordan medlemmet kan gøre indsigelse over for reguleringen. Fristen for svar er 1 uge efter, at meddelelsen er kommet frem. A-kassen kan på grund af særlige omstændigheder i sagen fastlægge en længere frist.

Stk. 3. A-kassen efterregulerer på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke reagerer på meddelelsen. Fastholder a-kassen efter at have sagsbehandlet medlemmets indsigelse, at der skal ske en efterregulering, skal a-kassen træffe afgørelse, der opfylder kravene i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser.

Stk. 4. Efterreguleringen foretages i udbetalingen af dagpenge for den måned, hvori samkøringen er gennemført, jf. § 6, stk. 1, og samkøringen viser en forskel i antallet af timer, jf. dog stk. 5, medmindre a-kassen ikke har færdigbehandlet medlemmets indsigelse over for reguleringen. Efterbetaling af dagpenge kan dog ske inden udgangen af måneden.

Stk. 5. Er det ikke muligt at efterregulere i udbetalingen af dagpenge i de 3 måneder, der ligger efter den måned, hvori samkøringen er gennemført, og samkøringen har vist en forskel i antallet af timer, skal a-kassen opgøre reguleringen som et tilbagebetalingsbeløb og træffe afgørelse herom, der opfylder kravene i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser. A-kassen skal opkræve tilbagebetalingsbeløbet efter reglerne i bekendtgørelsen om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld.

Stk. 6. Hvis der sker ændringer i andre forhold af betydning for ret til dagpenge for udbetalingsmåneden, og de nye oplysninger er modtaget i a-kassen, inden hele måneden er samkørt med indkomstregistret efter § 6, kan a-kassen følge fremgangsmåden beskrevet i stk. 2-5.

Senere efterregulering af udbetalingen

§ 8. Bliver a-kassen bekendt med ændringer i et medlems indkomstregisteroplysninger efter tidspunktet for en eventuel efterregulering, jf. § 7, som har betydning for medlemmets ret til dagpenge for perioden, skal der ske en efterregulering af de udbetalte dagpenge for perioden. Efterreguleringen sker med det samlede antal timer, som forskellen udgør.

Stk. 2. § 7, stk. 2-5 finder også anvendelse ved efterreguleringer efter stk. 1.

Særligt om ændring af a-kassemedlemskab

§ 9. Er et medlem ikke medlem af en a-kasse i den måned, hvor der skulle være gennemført en regulering, jf. § 7 eller § 8, opgøres reguleringen som et tilbagebetalingsbeløb. A-kassen skal træffe en afgørelse, der opfylder kravene i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser. A-kassen skal opkræve tilbagebetalingsbeløbet efter reglerne i bekendtgørelsen om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld.

§ 10. Hvis et medlem lader sig overflytte til en anden a-kasse, inden en efterregulering er gennemført, skal den tidligere a-kasse sagsbehandle efterreguleringen. Den tidligere a-kasse træffer afgørelse efter § 7, stk. 3. Ved efterbetaling udbetaler den tidligere a-kasse beløbet til medlemmet.

Stk. 2. Den nye a-kasse skal foretage en eventuel modregning, i udbetalingen i den måned, hvor samkøringen har vist en forskel i antallet af timer, jf. § 7, stk. 4, og træffe afgørelse efter § 7, stk. 5.

Kapitel 3

Fradrag for arbejde m.v.

§ 11. Arbejde, der udføres af et medlem i en måned, hvor medlemmet modtager dagpenge, medfører fradrag. Dette gælder også arbejde uden for normal arbejdstid og på helligdage samt arbejde, der udføres uden for medlemmets normale faglige område. Ulønnet arbejde medfører også fradrag, jf. dog § 13.

Stk. 2. Ved arbejde i stk. 1 forstås aktiviteter, som enten medfører indtægt eller efter sin art normalt medfører indtægt.

Stk. 3. Fradraget sker i den måned, hvor arbejdet udføres.

§ 12. Drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører fradrag.

Stk. 2. Fradraget sker i den måned, hvor arbejdet udføres.

§ 13. Aktiviteter medfører ikke fradrag. Ved aktiviteter forstås aktiviteter, som et medlem udfører frivilligt og ulønnet for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde.

Stk. 2. Frivilligt, ulønnet arbejde, der kan udbydes som almindeligt lønarbejde, kan udføres uden fradrag i op til 4 timer om ugen, jf. dog stk. 4. De 4 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode eller som en forholdsmæssig andel heraf, hvis der ikke foreligger en hel periode inden for den samme udbetalingsperiode. Arbejde herudover medfører fradrag. Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås arbejde, som et medlem udfører for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som kan udbydes som almindeligt lønarbejde.

Stk. 3. Aktiviteter eller frivilligt ulønnet arbejde skal for at være omfattet af denne bekendtgørelse foregå i Danmark. Aktiviteten eller arbejdet, jf. stk. 1 og 2, skal udføres, uden at medlemmet er underlagt sædvanlige ansættelsesretlige pligter.

Stk. 4. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører primær drift og vedligeholdelse, medfører fradrag, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 5. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører primær drift, medfører ikke fradrag, hvis arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft, og arbejdet i lignende organisationer m.v. udføres af ulønnet arbejdskraft.

Stk. 6. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører vedligeholdelse, medfører ikke fradrag, hvis

1) arbejdet kan sidestilles med almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig, jf. § 14, stk. 3,

2) arbejdet udføres lejlighedsvist,

3) arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft i organisationen m.v.,

4) arbejdet i lignende organisationer m.v. udføres af ulønnet arbejdskraft, og

5) arbejdet kan udføres, uden at der kræves autorisation.

Stk. 7. Et medlem, der modtager dagpenge, og som udfører frivilligt, ulønnet arbejde, jf. stk. 2 og 4, skal skriftligt oplyse a-kassen om arbejdets art og varighed, samt hvilken organisation, forening eller lignende arbejdet udføres for.

Stk. 8. Fradraget efter stk. 2 og 4 sker i den måned, hvor arbejdet udføres.

§ 14. Dagpenge kan ikke udbetales til et medlem, der som selvbygger eller medbygger deltager i at opføre eller ombygge egen bolig m.v., jf. dog stk. 2. Dagpenge kan igen udbetales, når den personlige medvirken i byggeriet er ophørt.

Stk. 2. Ved mindre byggearbejder i egen bolig kan et medlem bevare retten til dagpenge. Der skal dog ske fradrag for de timer, der anvendes på arbejdet.

Stk. 3. Almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig medfører ikke fradrag.

Stk. 4. Fradraget efter stk. 2 sker i den måned, hvor arbejdet udføres.

Fradrag for indtægter

§ 15. Indtægter medfører fradrag, selvom der ikke udføres arbejde i den periode, indtægterne dækker. Ved indtægter forstås løn, rådighedsløn, honorarer m.v. samt indtægter, der træder i stedet for løn. Det gælder både ved udbetaling af engangsbeløb og løbende indtægter.

Stk. 2. Indtægter, der træder i stedet for løn m.v., jf. stk. 1, kan bl.a. være:

1) Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

2) Beløb fra Lønmodtagernes Garantifond.

3) Fratrædelsesgodtgørelse, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 3. Fratrædelsesgodtgørelse medfører fradrag i dagpengene i det omfang, beløbet helt eller delvist svarer til, hvad arbejdsgiveren skulle have betalt medlemmet i løn i en opsigelsesperiode, hvis medlemmet var blevet afskediget.

Stk. 4. Hvis medlemmets ansættelsesforhold efter lov, overenskomst, regulativ, cirkulære eller ansættelseskontrakt giver mulighed for rådighedsløn eller lignende i forbindelse med en afskedigelse, medfører fratrædelsesgodtgørelsen fradrag.

§ 16. Indtægter, som et medlem modtager for at udføre ombud og offentlige og private hverv, medfører fradrag, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. Indtægter, som et medlem modtager for hverv som vidne, nævning, domsmand, lægdommer eller tilforordnet ved valg, medfører ikke fradrag.

Stk. 3. Indtægter, som et medlem af en kommunalbestyrelse og et regionsråd modtager for hverv efter de kommunale styrelseslove og lov om regioner, medfører ikke fradrag.

Stk. 4. Indtægter, som et medlem modtager for hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand og som regionsformand efter lov om regioner, medfører fradrag.

Stk. 5. Fradraget efter stk. 1 og 4 sker i de måneder, indtægterne dækker.

§ 17. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i et tidligere ansættelsesforhold og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag, jf. dog § 21.

Stk. 2. Løbende udbetaling af pension, som har forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet, medfører fradrag.

Stk. 3. Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til et medlem, der tidligere har været borgmester, udvalgsformand, rådmand, regionsformand, medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet m.v., medfører fradrag.

Stk. 4. Løbende udbetaling fra en tidligere arbejdsgiver af beløb, som kan sidestilles med pension, medfører fradrag. Dette gælder, uanset om beløbet udbetales løbende efter arbejdsophøret eller som supplement til dagpengene.

Stk. 5. Fradraget sker i de måneder, pensionen eller beløbet dækker.

§ 18. Indtægter fra førsteudsendelse og indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker, film m.v. medfører fradrag. Der skal dog kun ske fradrag, hvis indtægten stammer fra arbejde inden for medlemmets sædvanlige arbejdsområde, hvor genanvendelser m.v. er normale.

Stk. 2. Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter, royalties og lignende rettigheder medfører ikke fradrag.

Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 sker i den måned, hvor indtægterne modtages.

§ 19. Legater medfører fradrag, hvis der er knyttet en arbejdspligt til legaterne.

Stk. 2. Fradraget sker i de måneder, indtægterne dækker.

§ 20. Vurderingen af, om en indtægt skal medføre fradrag efter §§ 18 og 19, sker på baggrund af medlemmets oplysning på tro og love.

Indtægter der ikke medfører fradrag

§ 21. Der sker ikke fradrag for arbejdsfrie indtægter, herunder:

1) Kapitalpensioner og kapitalforsikringer.

2) Indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger (herunder livrenter), der er uden forbindelse med et arbejdsforhold.

3) Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og udbetalinger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

4) Pension efter ægtefælle eller samlever samt børnepension.

5) Førtidspension inklusive tillæg og invaliditetsydelse efter lov om social pension.

6) Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring.

7) Krigsskadeerstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver.

8) Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte.

9) Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter kapitel 6 i lov om tjenestemandspension, godtgørelse for usaglig afskedigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, og funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og godtgørelse efter ligebehandlingsloven.

10) Indtægter ved salg af erhvervsvirksomhed og fast ejendom.

11) Forpagtningsafgift og indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig.

12) Renter, aktieudbytte og lignende, arv, gaver og gevinster.

13) Underholdsbidrag.

14) Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold.

15) Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension).

16) Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler.

17) Feriepenge og betaling for feriefridage, der udbetales, uden at ferien eller feriefridagene afholdes efter ferieloven.

§ 22. Tantieme, gratiale, bonus, opsparet søgnehelligdagsbetaling og lignende udbetalinger, som vedrører et arbejdsforhold, medfører ikke fradrag.

Kapitel 4

Beregning af fradrag m.v.

§ 23. Fradrag sker for det antal løntimer, som medlemmet har fået indberettet i indkomstregisteret for måneden, jf. dog § 24. Fradrag for ulønnet arbejde eller udenlandsk arbejde sker for det faktiske antal timer, som medlemmet har arbejdet i måneden.

Stk. 2. Udbetaling af løntimer, der kan henføres til andre perioder med arbejde, er ikke omfattet af stk. 1.

§ 24. Fradrag sker for et beregnet timetal, hvis et medlems arbejdstid er ukontrollabel efter bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Stk. 2. Timetallet beregnes ved at omregne den indberettede indtægt fra arbejde med den til enhver tid gældende omregningssats. Dokumenterede nødvendige udgifter, der efter skattereglerne kan fratrækkes indtægten før beregning af skat, trækkes fra.

Stk. 3. Hvis lønnen ikke er kendt på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres, sker der et foreløbigt fradrag i dagpengene. Det sker på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet. Når lønnen kendes, skal der ske omregning efter stk. 2.

Stk. 4. Hvis arbejdet ikke har medført indtægter, sker fradraget på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet. For et medlem, der er forsikret på fuld tid, kan fradrag for hver arbejdsdag højst udgøre 7,4 timer. For et medlem forsikret på deltid kan fradraget for hver arbejdsdag højst udgøre 6 timer.

§ 25. Fradrag sker for et beregnet timetal for indtægter efter §§ 15-19.

Stk. 2. Timetallet beregnes efter § 24, stk. 2.

Stk. 3. Ved beregning af fradrag for indtægter efter § 17, stk. 2, omregnes den udenlandske pensionsudbetaling med den officielle valutakurs den første hverdag i udbetalingsperioden.

§ 26. Fradrag for selvstændig bibeskæftigelse sker for de faktiske timer, som medlemmet har brugt på alt arbejde, der vedrører driften af virksomheden, herunder administration og transport.

Stk. 2. Medlemmet skal oplyse om de faktiske timer, når medlemmet sender månedsoplysningerne. A-kassen kan indstille udbetalingen af dagpenge, hvis medlemmets månedsoplysninger ikke stemmer overens med de oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen af medlemmets ret til dagpenge, jf. bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Stk. 3. Hvis vederlaget for et enkeltstående tilfælde af selvstændig virksomhed ydes pr. time eller på grundlag af et beregnet timeforbrug, kan dette timeforbrug lægges til grund. Timeforbruget må dog ikke stå i åbenbar modstrid med arbejdsopgavens art og omfang.

Stk. 4. Et medlem, der har animalsk produktion som en del af virksomheden, skal uanset stk. 1 oplyse mindst 1/2 time om dagen, når medlemmet indsender månedsoplysningerne. Det gælder dog ikke, hvis driften af den animalske produktion bliver varetaget af ansat arbejdskraft, som ikke må være ægtefælle, samlever eller umyndige børn.

Stk. 5. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige, konkrete tilfælde, hvor der er sket fejludbetaling, fastsætte timetallet efter skøn. Det gælder, når det oplyste timetal må anses for åbenbart usandsynligt, og medlemmet ikke efterfølgende har oplyst det faktisk anvendte timetal.

§ 27. Løn eller elevgodtgørelse, som er knyttet til deltagelse i et tilbud om uddannelse efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fradrages krone-for-krone i dagpengene. Indtægten nedsættes forinden med arbejdsmarkedsbidraget.

Kapitel 5

Tekniske belægninger

§ 28. Et medlem skal have belagt måneden med mindst 7,4 timer pr. dag, hvis medlemmet er fuldtidsforsikret, og med mindst 6 timer pr. dag, hvis medlemmet er deltidsforsikret, når medlemmet

1) er syg, medmindre medlemmet modtager dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 5,

2) holder fri for egen regning,

3) holder egen optjent ferie,

4) holder ferie med feriedagpenge,

5) overgår til efterløn eller udtræder af efterlønsordningen,

6) i øvrigt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet,

7) ikke har opnået ret til dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 1, 2 og 5, eller

8) er omfattet af karensperioden i lovens § 54 eller venteperioden i lovens § 63, stk. 2.

Stk. 2. Den tekniske belægning i stk. 1 fratrækkes antallet af timer, som medlemmet får fradrag for efter kapitel 4, og antallet af timer, der er sket belægning for G-dage efter § 29, og som kan henføres til den samme dag, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Medvirker et medlem ikke til placeringen af de timer, der skal ske en efterregulering for efter § 7, skal antallet af timer dog ikke trækkes fra i de tekniske belægninger efter stk. 1.

§ 29. Når et medlem har ret til betaling af dagpengegodtgørelse for en eller flere hele dage (G-dage), skal måneden belægges med 7,4 timer for hver ledighedsdag.

Stk. 2. Når et medlem har ret til betaling af dagpengegodtgørelse for en eller flere halve G-dage, skal måneden belægges med 3,7 timer for hver ledighedsdag.

Kapitel 6

Løbende karens ved manglende beskæftigelse

§ 30. Ved »karens« i dette kapitel forstås, at der skal ske en nedsættelse af medlemmets dagpenge.

Stk. 2. Ved »4-måneders-periode« i dette kapitel forstås fire sammenhængende kalendermåneder.

Stk. 3. Ved »karensmåneden« i dette kapitel forstås den sidste måned i en 4-måneders-periode eller en forlænget 4-måneders-periode, jf. § 31, stk. 3-5.

§ 31. Et medlem pålægges karens ved udløbet af hver 4-måneders-periode, jf. dog stk. 3-7 og §§ 32 og 33.

Stk. 2. Den første 4-måneders-periode regnes fra og med den måned, hvor medlemmet bliver indplaceret i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, i loven. Ved udløbet af en 4-måneders-periode begynder en ny 4-måneders-periode, jf. dog stk. 6 og 7.

Stk. 3. 4-måneders-perioden forlænges med antallet af kalendermåneder, for hvilke medlemmet for hele eller en del af måneden har modtaget

1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller

3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Stk. 4. Uanset stk. 3 kan der ikke ske forlængelse med en kalendermåned, hvis medlemmet for hele eller en del af måneden har modtaget dagpenge, bortset fra dagpenge udbetalt efter § 62, stk. 3, i loven.

Stk. 5. 4-måneders-perioden forlænges med antallet af kalendermåneder, hvor medlemmet i hele måneden har deltaget i tilbud om en erhvervsuddannelse som led i et uddannelsesløft efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 6. I tilfælde, hvor 4-måneders-perioden forlænges, jf. stk. 3-5, pålægges karens ved udløbet af den forlængede 4-måneders-periode, og en ny 4-måneders-periode begynder ved udløbet af den forlængede 4-måneders-periode.

Stk. 7. Hvis et medlem optjener ret til en ny dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, i loven, begynder en ny 4-måneders-periode fra og med den måned, hvor medlemmet bliver indplaceret i dagpengeperioden på ny, og der pålægges ikke karens for en eventuel ikke-afsluttet forudgående 4-måneders-periode.

§ 32. Et medlem pålægges ikke karens, hvis medlemmet for 4-måneders-perioden eller den forlængede 4-måneders-periode, jf. § 31, stk. 3-5,

1) som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller

2) som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

Stk. 2. Ved opgørelse af løntimer, jf. stk. 1, medregnes løntimer, som kan medregnes til den fleksible genoptjening af dagpengeretten, jf. § 13, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Stk. 3. I tilfælde, hvor løntimer er indberettet for en periode, der delvist går henover start- og slutdatoen for en 4-måneders-periode, sker placeringen af løntimer og indkomst på baggrund af medlemmets oplysninger.

Stk. 4. Ved opgørelse af løntimer, jf. stk. 1, medregnes de løntimer, som medlemmet har oplyst for perioder, for hvilke der ikke er indberettede oplysninger om løntimer og indkomst i indkomstregisteret, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 5. Hvis der efter en samkøring med indkomstregisteret, jf. § 6, er forskel på medlemmets oplysninger, jf. stk. 4, og oplysningerne om løntimer i indkomstregisteret, og forskellen har betydning for, om medlemmet skulle have haft en karens eller ej for 4-måneders-perioden, skal der ske en efterregulering af karens. Det samme gælder, hvis oplysningerne i indkomstregisteret ændres efter tidspunktet for en eventuel regulering. § 7, stk. 2 og 3, finder anvendelse.

Stk. 6. En efterregulering af karens efter stk. 5 skal ske i dagpengene for den førstkommende måned, som medlemmet modtager dagpenge for.

§ 33. Et medlem pålægges ikke karens, hvis medlemmet ikke modtager dagpenge for karensmåneden.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal et medlem pålægges karens, hvis medlemmet i hele eller en del af karensmåneden har modtaget førtidspension efter lov om social pension, har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har afviklet karantæne efter loven.

§ 34. For et medlem, som pålægges karens, jf. §§ 31-33, skal der ske en nedsættelse af dagpengene med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet efter § 48 i loven, jf. §§ 47 og 70 i loven.

Stk. 2. Nedsættelsen sker ved udbetalingen af dagpenge for karensmåneden.

Stk. 3. Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i karensmåneden, skal nedsættelsen ske i de førstkommende dagpenge, som medlemmet modtager.

Stk. 4. Nedsættelsen efter stk. 2 og 3 sker som et kronefradrag, der svarer til medlemmets dagpengesats ved udgangen af karensmåneden, i de dagpenge, medlemmet i øvrigt har ret til.

Stk. 5. En nedsættelse efter stk. 3, som ikke er afviklet, bortfalder, når medlemmet bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i loven.

Kapitel 7

Supplerende dagpenge

§ 35. Et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en måned efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i måneden og 160,33 timer.

Stk. 2. Et deltidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en måned efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i måneden og 130 timer.

Tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge

§ 36. Når et medlem inden for de sidste 104 uger har arbejdet på nedsat tid i 30 uger i måneder, hvor der er udbetalt supplerende dagpenge efter § 35, udløber retten til supplerende dagpenge.

Stk. 2. I tidsbegrænsningen efter stk. 1 indgår uger, hvor et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde på mindre end 37 timer og et deltidsforsikret medlem har haft arbejde på mindre end 30 timer. Uger, hvor der er foretaget fradrag for arbejde og indtægt, jf. kapitel 3 og § 26 og tekniske belægninger efter kapitel 5 for mindst 37 timer for fuldtidsforsikrede eller 30 timer for deltidsforsikrede, indgår dog ikke i tidsbegrænsningen.

Stk. 3. I tidsbegrænsningen efter stk. 1 indgår alle uger, hvor et medlem arbejder i turnus, efter vagtplan eller i en arbejdsfordeling i måneden, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge.

§ 37. Opgørelsen af tidsbegrænsningen af retten til supplerende dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger om placering af løntimer og indkomst, jf. §§ 23 og 24, pr. uge i måneden, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan tidsbegrænsningen opgøres på baggrund af andre oplysninger, herunder oplysninger i indkomstregisteret eller fra arbejdsgiver, hvis der foreligger dokumentation herfor.

§ 38. Ved efterregulering på grund af for få oplyste timer efter § 7 anses et medlem for at have arbejdet på nedsat tid i en eller flere uger, der ikke allerede er indgået i tidsbegrænsningen i den forudgående måned, jf. § 36, stk. 1. Opgørelsen af antallet af yderligere uger, som på baggrund af efterreguleringen skal indgå i tidsbegrænsningen, sker på baggrund af det samlede timetal, der er sket en efterregulering for. Timetallet divideres med 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede og rundes op til nærmeste antal hele uger. Det samlede antal uger, der for en måned skal indgå i tidsbegrænsningen, kan dog ikke overstige det faktiske antal uger, der er afsluttet i måneden. En uge, der på grund af efterregulering skal indgå i tidsbegrænsningen, placeres som den sidste uge i den forudgående måned, som ikke allerede er indgået i tidsbegrænsningen, eller som ikke allerede er belagt med fradrag for arbejde og indtægt efter kapitel 3 og § 26 og tekniske belægninger efter kapitel 5 for mindst 37 timer for fuldtidsforsikrede eller 30 timer for deltidsforsikrede.

Stk. 2. Ved efterregulering på grund af for mange oplyste timer efter § 7 anses et medlem for ikke at have arbejdet på nedsat tid i en eller flere af de uger, der er indgået i tidsbegrænsningen i den forudgående måned, jf. § 36, stk. 1. Opgørelsen af antallet af uger, som på baggrund af efterreguleringen skal fratrækkes tidsbegrænsningen, sker på baggrund af det samlede timetal, der er sket en efterregulering for. Timetallet divideres med 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede og rundes op til nærmeste antal hele uger. Det samlede antal uger, som skal fratrækkes tidsbegrænsningen, kan ikke overstige det faktiske antal uger, der er indgået i tidsbegrænsningen i den forudgående måned. En uge, der på grund af efterregulering skal fratrækkes i tidsbegrænsningen, placeres som den sidste uge i den forudgående måned, der er indgået i tidsbegrænsningen.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis der sker en efterregulering efter § 8.

Stk. 4. Uanset stk. 1-3 lægges det faktiske antal uger med arbejde på nedsat tid til grund for opgørelsen af antallet af uger, som skal indgå i tidsbegrænsningen, hvis der foreligger anden dokumentation herfor, eller hvis medlemmet selv oplyser om placeringen af løntimerne eller indkomsten.

§ 39. En uge, der løber hen over et månedsskift, indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvor ugen afsluttes. A-kassen skal opgøre den samlede arbejdstid og tekniske belægninger for ugen i den måned, hvor ugen afsluttes. Opgørelsen sker på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst samt tekniske belægninger i begge de måneder, hvor ugen indgår.

Stk. 2. Har et medlem ikke søgt om dagpenge i den måned, hvor en uge er påbegyndt, sker opgørelsen dog alene på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst samt tekniske belægninger i den måned, hvor ugen afsluttes.

§ 40. Et medlem, der har opsagt sit arbejde på nedsat tid til fratrædelse på det tidspunkt, hvor retten til supplerende dagpenge bortfalder, jf. § 36, stk. 1, men som af uforudsigelige og pludseligt opståede årsager ikke når at få opbrugt retten til supplerende dagpenge før fratrædelsen, stilles, som om retten til supplerende dagpenge er udløbet, jf. § 36, stk. 1.

Retten til dagpenge efter udløbet af retten til supplerende dagpenge

§ 41. Når retten til supplerende dagpenge er udløbet, jf. § 36, kan der ikke udbetales dagpenge vedrørende uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, samt alle uger, hvor et medlem arbejder i turnus, efter vagtplan eller i en arbejdsfordeling. Der kan dog udbetales dagpenge for resten af måneden.

Stk. 2. Uanset stk. 1, kan der udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.

Genoptjening af retten til supplerende dagpenge

§ 42. Når retten til supplerende dagpenge er udløbet, jf. § 36, stk. 1, kan et fuldtidsforsikret medlem generhverve retten til supplerende dagpenge, når medlemmet inden for 12 sammenhængende måneder i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dages-indberetninger, jf. dog stk. 3, eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

Stk. 2. Når retten til supplerende dagpenge er udløbet, jf. § 36, stk. 1, kan et deltidsforsikret medlem generhverve retten til supplerende dagpenge, når medlemmet inden for 12 sammenhængende måneder i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-dages-indberetninger, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. For medlemmer, der i indberetningsperioderne efter stk. 1 og 2 både har fået indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis, er den seneste indberetning afgørende for valg af hvilke antal løntimer, der skal opfyldes. Der skal ske omregning af perioderne. Kun perioder, der opfylder timekravsbetingelserne i stk. 1 og 2, kan indgå i omregningen. Der sker omregning af månedsindberetninger til ugeindberetninger ved at gange måneden med 4,33 og ved omregning til 14-dages-indberetninger ved at gange med 2,16. Ved omregning fra ugeindberetninger eller 14-dages-indberetninger til månedsindberetninger ganges med henholdsvis 0,23 eller 0,46. Hvis medlemmet sideløbende har fået indberettet timer måneds-, uge- eller 14-dagesvis, lægges de opgjorte timer for de to ansættelsesforhold sammen i kalenderugerne.

Ugebelægning efter udløb af retten til supplerende dagpenge

§ 43. Når et medlems ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. § 36, skal måneden belægges med timer på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer, indkomst m.v., jf. § 2, stk. 3, samt tekniske belægninger pr. uge i måneden, dog med mindst 37 timer for en uge, hvor et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde, og med mindst 30 timer for en uge, hvor et deltidsforsikret medlem har haft arbejde. Alle uger, hvor et medlem har arbejdet i turnus, efter vagtplan eller i en arbejdsfordeling, belægges med mindst 37 timer for et fuldtidsforsikret medlem og mindst 30 timer for et deltidsforsikret medlem.

Stk. 2. For en uge, der løber hen over et månedsskift, sker belægningen i den måned, hvor ugen afsluttes, dog fratrukket timer på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst samt tekniske belægninger for den del af ugen, som vedrører den forudgående måned, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. I måneden efter den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber, jf. § 41, stk. 2, sker belægningen alene på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst samt tekniske belægninger i den måned, hvor ugen afsluttes. Måneden skal belægges med mindst 7,4 timer pr. dag for et fuldtidsforsikret medlem og mindst 6 timer pr. dag for et deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet har haft arbejde i den del af ugen, der vedrører måneden.

Stk. 4. Har et medlem ikke søgt om dagpenge i den måned, hvor en uge er påbegyndt, sker belægningen alene på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst samt tekniske belægninger, i den måned, hvor ugen afsluttes. Måneden skal belægges med mindst 7,4 timer pr. dag for et fuldtidsforsikret medlem og mindst 6 timer pr. dag for et deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet har haft arbejde i den del af ugen, som vedrører måneden.

§ 44. Ved efterregulering på grund af for få eller for mange oplyste timer efter § 7 efter, at retten til supplerende dagpenge er udløbet, jf. § 36, skal timerne placeres på de dage, hvor medlemmet i forvejen har oplyst om arbejde. Det sker ved en faktisk belægning på hver dag med antallet af timer, der skal efterreguleres for, delt med antallet af dage. Ved efterregulering på grund af for mange oplyste timer, kan den faktiske belægning ikke fratrækkes et større antal timer end det antal timer, medlemmet har oplyst om på en dag.

Stk. 2. Har et medlem ikke oplyst om løntimer eller indkomst, der er omregnet til timer, i den måned, der skal ske en efterregulering efter § 7 for, skal der uanset det faktiske timetal i § 7, ske efterregulering med et timetal, der rundes op til det nærmeste hele timetal, der kan deles med 37 for fuldtidsforsikrede og 30 for deltidsforsikrede.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis der sker en efterregulering efter § 8.

Stk. 4. Uanset stk. 1-3 lægges den faktiske placering af timerne til grund, hvis der foreligger anden dokumentation herfor, eller hvis medlemmet selv oplyser om placeringen af løntimerne eller indkomsten.

Arbejdsfordeling

§ 45. Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling, kan få supplerende dagpenge, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Arbejdsfordelingen skal være aftalt efter kollektiv overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden for at undgå afskedigelser.

2) Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret senest 1 uge før, den træder i kraft. Det gælder, hvis den ikke ventes at strække sig ud over 13 uger, og der ikke herved vil være arbejdsfordeling i mere end 13 uger inden for de seneste 12 måneder.

3) Hvis en arbejdsfordeling eller det samlede antal uger med arbejdsfordeling inden for 12 måneder varer ud over 13 uger, skal den for tiden ud over 13 uger godkendes af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd. Det er en betingelse, at der foreligger en skriftlig erklæring fra virksomhedens ledelse og en repræsentant for medarbejderne om, at mulighederne for efteruddannelse er drøftet. Anmodningen til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd skal fremsættes senest 4 uger før, at arbejdsfordelingen eller forlængelsen træder i kraft. Det Regionale Arbejdsmarkedsråds afgørelse skal være kommet frem til arbejdsgiveren og vedkommende a-kasse(r) senest 1 uge før, at arbejdsfordelingen træder i kraft.

4) Arbejdstiden skal enten være nedsat med mindst 2 hele dage pr. uge eller med 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed. Fordelingen kan dog også være tilrettelagt med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed eller med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed.

5) Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden. Dette krav anses også for opfyldt, selvom en eller flere ansatte deltager i uddannelse med løn under arbejdsfordelingen. Der kan aftales 13 ugers arbejdsfordeling i hver enkelt afdeling eller produktionsenhed.

6) Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.

Stk. 2. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd kan i særlige tilfælde godkende andre arbejdsfordelinger end de, der er nævnt i stk. 1, nr. 5. Det gælder, når parterne er enige om dette, eller når en sådan ordning er aftalt ved kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Retten til supplerende dagpenge for medlemmer, der er omfattet af arbejdsfordelingen, falder bort i en løbende arbejdsfordeling, hvis der i perioden sker afskedigelser af samme årsag, som har begrundet arbejdsfordelingen.

§ 46. Det Regionale Arbejdsmarkedsråds afgørelser efter § 45, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, kan ikke indbringes for anden myndighed.

§ 47. Et medlem anses ikke for at være selvforskyldt ledigt efter bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, hvis medlemmet indgår aftale med en arbejdsgiver om nedsat arbejdstid, hvis det sker i forbindelse med, at medlemmet bliver omfattet af en arbejdsfordeling, jf. § 45.

Kapitel 8

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 48. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser og bestemmelse ophæves:

1) Bekendtgørelse nr. 1344 af 11. december 2009 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.

2) Bekendtgørelse nr. 1419 af 16. december 2014 om supplerende dagpenge.

3) § 8, stk. 2, i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1252 af 18. oktober 2016 om standardvedtægt for anerkendte a-kasser.

Stk. 3. Uge 26 i 2017 indgår ikke i tidsbegrænsningen i juli måned 2017 efter § 39, hvis den allerede er indgået i tidsbegrænsningen efter de hidtidige regler.

Stk. 4. For medlemmer, der er indplaceret i en dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i loven før den 1. juli 2017, er juli 2017 første måned i 4-måneders-perioden, jf. § 31, stk. 2. For disse medlemmer indgår ledighed og andre forhold forud for den 1. juli 2017 ikke ved opgørelsen af, om medlemmet skal pålægges karens ved udløbet af 4-måneders-perioden.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 26. april 2017

Morten Binder

/ Kirsten Brix Pedersen