Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om aktiv socialpolitik

 

Herved bekendtgøres lov om aktiv social politik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1037 af 23. december 1998, § 1 i lov nr. 1038 af 23. december 1998, lov nr. 1040 af 23. december 1998, § 4 i lov nr. 117 af 2. marts 1999, § 13 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, § 15 i lov nr. 353 af 2. juni 1999, lov nr. 965 af 20. december 1999, lov nr. 1114 af 29. december 1999, § 1 i lov nr. 1115 af 29. december 1999, § 10 i lov nr. 1125 af 29. december 1999, § 3 i lov nr. 57 af 25. januar 2000 og § 2 i lov nr. 207 af 27. marts 2000.

Kapitel 1

Formål og den enkeltes ansvar

§ 1. Formålet med denne lov er

1)    at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og

2)    at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie.

Stk. 2. Formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og udvikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde eller aktivering.

Stk. 3. Modtageren skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen.

§ 2. Enhver mand og kvinde har i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.

Stk. 2. Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.

Stk. 3. Ansvaret for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn.

Stk. 4. Kommunen giver uafhængigt af forældrenes forsørgelsesansvar hjælp til en gravid datter under 18 år til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten.

Kapitel 2

Statsborgerskab og bopæl

§ 3. Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.

Stk. 2. For at få vedvarende hjælp til forsørgelse skal modtageren

1)    være dansk statsborger,

2)    være statsborger i en EU/EØS-medlemsstat eller familiemedlem til en sådan og være berettiget til ophold efter fællesskabsretlige regler eller

3)    være omfattet af en aftale efter § 4.

Stk. 3. Hjælp til forsørgelse anses for vedvarende, hvis den er ydet i mere end 1 år eller må påregnes at ville vare mere end 1 år.

Stk. 4. Hvis en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2 eller 3, får behov for vedvarende hjælp, afgør Den Sociale Sikringsstyrelse, om udlændingen skal hjemsendes. Sikringsstyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om hjemsendelse efter denne lov, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år. For udlændinge, der har været omfattet af integrationsloven og ikke har fået tidsubegrænset opholdstilladelse, regnes 3-års-fristen i 2. pkt. først fra det tidspunkt, hvor introduktionsperioden er afsluttet.

Stk. 5. Ved afgørelser efter stk. 4, 1. pkt., lægges bl.a. vægt på,

1)    om udlændingen er gift og samlever med en dansk statsborger, en flygtning eller en udlænding, der lovligt har boet her i landet med henblik på varigt ophold i mere end 3 år,

2)    varigheden af opholdet her i landet,

3)    helbredsmæssige forhold,

4)    den familiemæssige og øvrige tilknytning til landet i forhold til hjemlandet, og

5)    om en person, der har påtaget sig at forsørge udlændingen, overholder eller burde overholde denne pligt.

§ 4. Der kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives personer, der ikke er danske statsborgere, ret til vedvarende hjælp til forsørgelse under ophold her i landet.

§ 5. Personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov.

Stk. 2. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis

1)    modtageren deltager i aktiviteter, der er led i aktivering eller revalidering efter denne lov,

2)    modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,

3)    modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller

4)    der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.

Stk. 3. Det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde eller aktivering.

§ 6. Den Sociale Sikringsstyrelse kan bestemme, at en dansk statsborger, som har opholdt sig mange år i udlandet, kan få hjælp til forsørgelse, når hjemrejse derved kan undgås og andre forhold taler herfor. Det er en betingelse, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue, der kan dække det nødvendige behov.

Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 fastsættes på grundlag af en indstilling fra udenrigstjenesten med udgangspunkt i ansøgerens udgifter og levevilkårene i det pågældende land. Hjælpen kan ikke overstige et månedligt beløb, der svarer til folkepensionens grundbeløb med fradrag for eventuelle indtægter.

Kapitel 3

Vejledning og opfølgning

Vejledning

§ 7. Når en person søger om hjælp, skal kommunen straks vurdere, om der er behov for at yde vejledning om, hvordan den pågældende så vidt muligt ved egen hjælp kan klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer.

Stk. 2. Vejledningen kan bestå i oplysninger om, hvordan den pågældende kan forbedre mulighederne for arbejde eller uddannelse.

Behandling og vurdering af ansøgninger

§ 8. Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter reglerne herom i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Når en person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved kontanthjælp og aktivering efter reglerne i kapitel 4.

Stk. 3. Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen hurtigst muligt og senest 8 uger efter første udbetaling af løbende hjælp vurdere, om hjælp efter kapitel 4 er tilstrækkelig til, at modtageren kan klare sig selv. Vurderer kommunen, at dette ikke er tilfældet, skal den så vidt muligt give andre egnede tilbud, f.eks. revalidering, skånejob med løntilskud eller lignende.

§ 8 a. Kommunen sørger for, at personer, der får hjælp alene på grund af ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen. Kommunen sørger endvidere for, at arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om tilmelding og afmelding til arbejdsformidlingen

Virksomhedsservice

§ 8 b. Kommunen yder over for private virksomheder en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Serviceordningen med administrativ bistand til virksomhederne tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under etableringen og forløbet af ansættelsesforholdet, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.

Skriftlige planer

§ 9. Kommunen kan ved aktivering lave en skriftlig plan, når den skønner, at det vil fremme en sammenhængende indsats. Planen skal ud fra personens egne ønsker og forudsætninger beskrive mål for arbejde eller uddannelse og fastlægge de aktiviteter, der kan føre frem til målet. Er arbejde eller uddannelse ikke for tiden et realistisk mål, kan planen gå ud på at stabilisere og forbedre personens almindelige livssituation.

Stk. 2. Kommunen skal lave en erhvervsplan, jf. § 50, for en person, der skal modtage hjælp til revalidering.

Opfølgning

§ 10. Kommunen skal løbende følge sager efter denne lov for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Samtidig skal kommunen være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp.

Stk. 2. Kommunen skal foretage opfølgning af en sag, jf. stk. 1, senest 3 måneder efter, at hjælpen er udbetalt første gang eller sagen har været vurderet efter § 7 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet eller der er lavet en skriftlig plan efter § 9.

Stk. 3. Der gælder særlige regler om opfølgning i følgende tilfælde:

1)    Kommunen skal følge op på en erhvervsplan efter § 50 hver 6. måned.

2)    I sager om fleksion og skånejob med løntilskud efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at tilskuddet er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.

Kapitel 4

Kontanthjælp og aktivering

§ 11. Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp og aktivering.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få hjælpen,

1)    at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2)    at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3)    at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Personer under uddannelse

§ 12. Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse. Socialministeren kan dog fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse.

Stk. 2. Når der ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse, beregnes der ikke hjælp til ægtefællen.

Udnyttelse af arbejdsmulighederne

§ 13. Det er en betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. Hvis en person, der får hjælp efter § 11, afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, har kommunen pligt til at vurdere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for at få et arbejde (beskæftigelsesfremmende foranstaltninger).

Stk. 3. Der kan dog ikke stilles krav om, at ansøgeren eller ægtefællen tager imod arbejde efter stk. 1 eller tilbud efter stk. 2, hvis for eksempel

1)    det fremgår af en lægeerklæring, at den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller at der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

2)    den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.,

3)    den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller

4)    arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 5. En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1 og 2. I så fald bliver hjælpen til ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 3, og § 34, stk. 3.

Formue

§ 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.

Stk. 2. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Stk. 3. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

1)    lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2)    lov om erstatningsansvar eller

3)    lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

Stk. 5. Kommunen ser endvidere bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt men og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z.

Kapitalpensioner m.v.

§ 15. Socialministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.

Tilbud om aktivering

§ 16. Kommunen tilbyder aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger til personer, som er omfattet af §§ 11 og 13.

Stk. 2. Aktivering efter denne lov kan omfatte en eller flere af følgende aktiviteter:

1)    Kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer med vejledning om arbejds- og uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve beskæftigelsesønsker.

2)    Jobtræning med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. §§ 12-14 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

3)    Individuel jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. §§ 22 og 24 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

4)    Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter.

5)    Særligt tilrettelagte aktiverende forløb i form af vejlednings- og praktikforløb, erhvervsmodnende kurser eller andre tilsvarende forløb med en kombination af arbejde og uddannelse.

6)    Frivillige og ulønnede aktiviteter efter personens eget ønske, som kommunen anser for at have samfundsmæssig betydning eller betydning for den pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation.

7)    Voksen- eller efteruddannelse efter personens eget ønske, jf. § 19.

8)    Ordninger om jobrotation, hvor ledige erstatter beskæftigede, jf. § 20 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om, hvilke uddannelsesaktiviteter kommunen kan tilbyde efter stk. 2, nr. 4.

Stk. 4. Når en kommune tilbyder aktivering, skal den så vidt muligt give flere tilbud at vælge i mellem.

Om jobtræning og individuel jobtræning

§ 17. Personer under 25 år, der modtager hjælp, fordi de har afvist et tilbud om uddannelse efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan ikke få tilbud om jobtræning.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke for dem, der har gennemført et tilbud om aktivering, og som efter § 24 skal have et nyt tilbud om aktivering.

§ 18. Arbejdsvilkårene for personer i jobtræning og individuel jobtræning skal svare til de overenskomstmæssige eller til de vilkår, der sædvanligt gælder for tilsvarende arbejde. Dog fastsætter kommunen arbejdstiden efter aftale med arbejdsgiveren.

Stk. 2. Personer i jobtræning og individuel jobtræning er omfattet af lovgivningen for lønmodtagere. Dog er personer i individuel jobtræning ikke omfattet af lov om ferie, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte undtagelser fra stk. 2, 1. pkt.

Om voksen- eller efteruddannelse

§ 19. Personer, der er fyldt 25 år, og som i en sammenhængende periode på 6 måneder har modtaget hjælp efter § 11, kan deltage i voksen- eller efteruddannelse, der er optaget på positivlisten for uddannelsesorlov. Det er en betingelse for at deltage i uddannelsen, at uddannelsen indgår i en skriftlig plan efter § 9, stk. 1, og at der ikke er rimelig udsigt til, at personen får stabilt og ustøttet arbejde i den planlagte uddannelsesperiode.

Stk. 2. Kommunen kan yde hjælp til betaling af deltagerudgifter, hvis udgiften ikke er urimelig i forhold til betydningen for den pågældendes senere arbejdsmuligheder.

Tilbuds omfang og varighed m.v.

§ 20. Personer under 30 år skal have tilbud om aktivering senest efter en sammenhængende periode med 13 ugers kontanthjælp.

Stk. 2. Når den pågældende modtager hjælp på grund af ledighed, skal tilbudet være på

1)    18 måneder, når den pågældende ikke har en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og

2)    6 måneder, når den pågældende har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse.

Stk. 3. Tilbud efter stk. 2 skal have et sådant omfang, at aktiveringen sammen med eventuelt ustøttet deltidsarbejde er på mindst 30 timer om ugen.

Stk. 4. Tilbud til personer under 30 år, der modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal have en varighed på 18 måneder. Kommunen fastsætter det ugentlige timetal i tilbudet.

§ 21. Personer, der er fyldt 30 år, skal have tilbud om aktivering senest efter en sammenhængende periode med 12 måneders kontanthjælp. Kommunen fastsætter det ugentlige timetal og varigheden af tilbudet.

§ 22. Personer, der som hjemmearbejdende er omfattet af § 13, stk. 5, er efter ansøgning berettiget til tilbud om aktivering efter reglerne i §§ 20 og 21.

§ 23. I tilbud om aktivering, bortset fra jobtræning, der har en sammenhængende varighed på 12 måneder eller mere, skal der ud over den fastlagte aktiveringsperiode indlægges en friperiode på 1 måned, således at aktiveringen ikke overstiger 11 måneder inden for en 12- måneders-periode. Kommunen skal tilstræbe, at friperioden lægges efter aftale med den aktiverede.

Stk. 2. I friperioden er den aktiverede ikke omfattet af pligten til at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1 og 2.

§ 24. Personer under 30 år, som har gennemført et tilbud om aktivering efter § 20, skal senest have et nyt tilbud om aktivering, når de pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder.

Hjælp til forsørgelse

§ 25. Hjælpen udgør et månedligt beløb på

1)    9.317 kr. for personer, der er fyldt 25 år, og som har forsørgelsespligt over for børn,

2)    6.998 kr. for andre personer, der er fyldt 25 år,

3)    4.489 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

4)    2.195 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.

Stk. 2. En person under 25 år får 9.317 kr., når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet.

Stk. 3. En kvinde under 25 år får 6.998 kr., når hun er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge.

Stk. 4. En person under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager hjælp efter stk. 1, nr. 3 eller 4, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 9.317 kr.

Stk. 5. En person, der alene har forsørgelsespligt over for børn, der opholder sig i udlandet, kan kun få 9.317 kr. efter stk. 1, nr. 1, hvis den pågældende kan dokumentere forsørgelsespligten, og at den pågældende faktisk opfylder forsørgelsespligten.

§ 26. Hjælpen til ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter § 25 eller § 28.

Stk. 2. Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse.

Stk. 3. Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 5, beregnes hjælpen til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25 med et tillæg på 2.195 kr. Hjælpen beregnes efter stk. 1 fra den 1. i måneden efter, at den hidtil hjemmearbejdende har meddelt kommunen, at pågældende ønsker at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1 og 2.

Særlige regler om hjælp til visse persongrupper

§ 27. Hjælpen udgør et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer,

1)    der er fyldt 60 år, og

2)    som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.

Stk. 2. Til børn under 18 år af de personer, der er nævnt i stk.1, og som ikke er berettiget til børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 1.897 kr. Der ydes et støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.

§ 28. Der kan undtagelsesvis ydes hjælp til udlændinge, der har søgt asyl eller familiesammenføring, men endnu ikke har fået afgjort deres ansøgning om opholdstilladelse her i landet, hvis de efter udlændingeloven har ret til at opholde sig her i landet, mens deres ansøgning behandles. Der kan ligeledes ydes hjælp til personer, der er meddelt afslag på asyl eller familiesammenføring, når det efter udlændingeloven påhviler dem at udrejse af landet.

Stk. 2 Hjælpen efter stk. 1 udgør 7.000 kr. pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt over for børn, og 5.000 kr. pr. måned for andre personer. Ydelserne efter 1. pkt. kan dog ikke overstige den forsørgelsesydelse, som en person ville være berettiget til efter denne lov eller lov om social pension.

Stk. 3. Det er en betingelse for hjælpen, at det ikke påhviler udlændingemyndighederne at afholde udgifterne til forsørgelsen efter reglerne i udlændingeloven.

§ 29. Socialministeren kan uanset reglerne i §§ 25, 26, 30-34 og 81-84 fastsætte regler om hjælp til

1)    personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, og

2)    personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus.

Indtægter m.v.

§ 30. Har ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog §§ 31- 33.

Stk. 2. Når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26, stk. 2, trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis 9.317 kr. eller 6.998 kr. afhængigt af, om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.

Arbejdsindtægter m.v.

§ 31. Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af hjælpen efter § 25 eller § 28 bort fra 10,24 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Stk. 2. For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Socialministeren fastsætter regler for omregningen.

Feriegodtgørelse

§ 32. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen bliver trukket fra i hjælpen, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække.

Andre indtægter m.v.

§ 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:

1)    Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.

2)    Godtgørelse efter § 38.

3)    Vederlag som tilforordnet ved valg.

4)    Ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z.

5)    Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn.

6)    Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

Stk. 2. De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 3 og 4, godtgørelse for varigt men og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen.

Særlig støtte

§ 34. Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter § 25 få en særlig støtte.

Stk. 2. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Stk. 3. Følgende personer kan ikke få særlig støtte:

1)    Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 5.

2)    Personer under 25 år, som får hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

3)    Personer, der får hjælp efter § 27 og § 28.

4)    Personer, der modtager orlovsydelse efter lov om orlov.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

Særlige ydelser under aktivering

§ 35. Til personer i jobtræning udbetaler arbejdsgiveren overenskomstmæssig løn. Hvis arbejdet ikke er omfattet af en overenskomst, er lønnen den sædvanlige for tilsvarende arbejde. Offentlige arbejdsgivere kan dog højst udbetale 85,10 kr. pr. time (1. oktober 1996) eksklusive feriepenge m.v. i løn.

§ 36. Til personer i individuel jobtræning udbetaler kommunen en hjælp, der beregnes efter § 25. Hjælpen skal dog mindst udgøre 30,72 kr. pr. aktiveringstime.

Stk. 2. Kommunen yder ud over hjælpen efter stk. 1 et beskæftigelsestillæg pr. aktiveringstime. Tillægget er på 10,24 kr.

§ 37. Når en person deltager i et særligt tilrettelagt aktiverende forløb og der i dette forløb indgår perioder med jobtræning eller individuel jobtræning, modtager den pågældende i disse perioder løn efter § 35 eller ydelser efter § 36.

Godtgørelse under aktivering

§ 38. Kommunen kan beslutte at udbetale op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbud om aktivering. Godtgørelse kan dog ikke udbetales til personer i jobtræning. I individuel jobtræning kan godtgørelsen alene udbetales, når udgifterne ved at deltage kun i meget begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter § 36, stk. 2.

Stk. 2. I ganske særlige tilfælde kan kommunen beslutte at udbetale en højere godtgørelse, dog højst 1.500 kr. om måneden.

Stk. 3. Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen. Kommunen giver information til kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne.

Fradrag i hjælpen

§ 39. Udebliver en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund fra et tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, kan kommunen nedsætte hjælpen efter § 25. Nedsættelsen skal ske inden 3 måneder efter, at den pågældende er udeblevet.

Stk. 2. Hjælpen efter § 25 nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som den pågældende er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold til månedens samlede tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Den månedlige hjælp efter § 25 kan højst nedsættes med 20 pct.

§ 40. I individuel jobtræning nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter § 36, stk. 2, med det antal timer, som deltageren uden rimelig grund er udeblevet fra.

Stk. 2. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 38, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud om aktivering.

Ophør af hjælpen

§ 41. Hjælpen ophører, hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde, aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8, eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte tilbudet består.

Kapitel 5

Igangsætningsydelse

§ 42-45 . (Op (Ophævet).

Kapitel 6

Revalidering, herunder virksomhedsrevalidering

§ 46. Revalidering i form af virksomhedsrevalidering eller anden revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.

Stk. 2. Kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv.

Stk. 3. En revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og formueforhold.

§ 47. Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbudet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Ved virksomhedsrevalidering tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner.

Stk. 2. En revalidering kan bl.a. bestå af en eller flere af følgende aktiviteter:

1)    Arbejdsprøvning, herunder arbejdsprøvning som led i virksomhedsrevalidering i offentlige eller private virksomheder.

2)    Erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, herunder aktiviteter som led i virksomhedsrevalidering i offentlige eller private virksomheder.

3)    Virksomhedsrevalidering i form af optræning eller oplæring i offentlige eller private virksomheder.

4)    Uddannelse.

5)    Hjælp til etablering af selvstændig virksomhed.

Stk. 3. Økonomisk hjælp til revalidering kan omfatte:

1)    Revalideringsydelse efter § 52, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59.

2)    Helt eller delvis løntilskud efter § 62.

3)    Særlig støtte efter §§ 63 og 64.

4)    Støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter § 65.

Stk. 4. Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen både i virksomhedsrevalidering og i anden revalidering.

§ 47 a. Kommunen skal udvikle og styrke indsatsen for at fremme virksomhedsrevalidering samt andre virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov.

Stk. 2. Kommunen kan indgå aftaler med private virksomheder, foreninger, organisationer, enkeltpersoner eller andre om at varetage formidling af virksomhedsrevalidering eller andre virksomhedsrettede tilbud, om at foretage opfølgning af forløbet samt om at bidrage til en efterfølgende erhvervsmæssig placering.

§ 47 b. Der afsættes 95 mio. kr. i 1999 og herefter 145 mio. kr. årligt til koordinationsudvalgene for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale initiativer og initiativer i samarbejde med organisationer, selvejende institutioner m.fl.

Stk. 2. Midlerne anvendes til efter lokale forhold at udvikle og udbygge virksomhedsrevalideringen samt andre virksomhedsrettede tilbud, f.eks. ved formidling af tilbud gennem særlige formidlingshuse eller -centre, som dækker et naturligt erhvervsmæssigt opland, samt udvikling af nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Midlerne kan herudover anvendes til opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere, evaluering og formidling som led i et udviklingsprojekt.

Stk. 3. Koordinationsudvalget beslutter inden for de overordnede rammer, som kommunen har afstukket for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats, til hvilke formål midlerne anvendes. Kommunen sørger for at tilvejebringe grundlaget for, at koordinationsudvalget kan løse denne opgave. Kommunen udfører udvalgets beslutning om anvendelse af midlerne. Administration, regnskab m.v. varetages af kommunen. Er der uenighed mellem koordinationsudvalget og kommunen om, hvorvidt anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer, kan midlerne ikke anvendes.

Stk. 4 . Der rapporteres om midlernes anvendelse gennem koordinationsudvalgets årlige redegørelse til kommunen og til Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked. Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked samler og formidler erfaringerne fra de enkelte udvalg.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter regler om midlernes fordeling mellem koordinationsudvalgene, regler om tilbageførsel af uforbrugte midler og om uforbrugte midlers overførsel til senere finansår samt om administration og regnskabsaflæggelse m.v. af de tildelte midler.

§ 48. Såvel kommunen som amtskommunen kan etablere erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser og jobindslusningsprojekter.

Revalideringsperioden

§ 49. Kommunen skal tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering, således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som indgår i en revalidering, forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid. Betingelserne for forlængelse af perioden, hvor revalidenden får revalideringsydelse, fremgår af § 56.

Stk. 2. Har revalidenden betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og taler revalidendens personlige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad for en længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen planlægge en revalidering, hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år.

Erhvervsplanen

§ 50. Kommunen udarbejder i samarbejde med revalidenden en erhvervsplan, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende. Planen skal angive mål, tidsrammer og indhold. Ved virksomhedsrevalidering angiver planen tillige, hvordan virksomheden deltager i revalideringsforløbet, samt kommunens bistand til virksomheden.

Stk. 2. Erhvervsplanen kan indeholde et eller flere af følgende elementer:

1)    Arbejdsprøvning.

2)    Optræning eller oplæring.

3)    Nødvendig forberedende undervisning.

4)    Kurser og projekter.

5)    Uddannelse.

Stk. 3. Erhvervsplanen skal indeholde en beskrivelse af de enkelte elementer i forløbet. Planen skal være realistisk med hensyn til revalidendens forudsætninger, evner og interesser samt muligheder for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering.

Stk. 4. Kommunen skal revidere erhvervsplanen, når individuelle eller generelle betingelser for at gennemføre den ændrer sig.

Hjælpen

§ 51. Kommunen giver revalidenden revalideringsydelse efter § 52, når der er iværksat en revalidering, herunder virksomhedsrevalidering i overensstemmelse med en fastlagt erhvervsplan. I virksomhedsrevalidering udbetaler arbejdsgiveren under uddannelse praktik-, elev- eller lærlingeløn til revalidenden og under optræning eller oplæring en løn, der svarer til revalidendens arbejdsindsats. Lønnen trækkes fra i revalideringsydelsen, jf. § 58. Den løn, som den private arbejdsgiver betaler, skal ved optræning og oplæring som udgangspunkt udgøre mindst 50 pct. af revalideringsydelsen beregnet i den samlede revalideringsperiode. Dog kan revalidender med omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer, der som følge heraf yder en meget begrænset arbejdsindsats, i indtil 1 år være under optræning eller oplæring i en privat virksomhed uden løn. I ganske særlige tilfælde kan perioden uden løn forlænges med op til 1 år, hvis der er udsigt til, at revalidenden på længere sigt kan opnå beskæftigelse. I den resterende del af revalideringsperioden skal den løn, som den private arbejdsgiver udbetaler, som udgangspunkt mindst udgøre 50 pct. af revalideringsydelsen.

Stk. 2. Kommunen giver dog hjælpen

1)    som helt eller delvis løntilskud til arbejdsgiveren, når revalidenden er under optræning eller uddannelse efter § 60, og

2)    som tilskud til forsørgelse i forbindelse med start af selvstændig virksomhed, jf. § 65.

Stk. 3. En revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få revalideringsydelse.

Stk. 4. En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder.

§ 52. Revalideringsydelsen beregnes som et månedligt beløb på grundlag af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. En revalidend under 25 år får halvdelen af beløbet i stk. 1, og det udbetales til udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 25 år.

Stk. 3. En revalidend under 25 år får dog revalideringsydelse efter stk. 1, når

1)    den pågældende forsørger egne børn i hjemmet eller

2)    den pågældende har haft arbejdsindtægter, som giver ret til højeste sygedagpenge.

Stk. 4. Personer, der får hjælp efter stk. 2, og som har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 9.317 kr.

§ 53. Revalidenden har kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger erhvervsplanen.

§ 54. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre erhvervsplanen med hensyn til mål og indhold.

§ 55. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.

Forlængelse af revalideringsperioden

§ 56. Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som revalidenden kan få revalideringsydelse i,

1)    hvis revalidenden ikke kan gennemføre erhvervsplanen på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller

2)    hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemføre erhvervsplanen.

Arbejde under revalidering

§ 57. Revalidenden må ikke have andet arbejde, når erhvervsplanen gennemføres. Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med erhvervsplanen.

Indtægter, der trækkes fra i revalideringsydelsen

§ 58. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med

1)    det beløb efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, som revalidenden får i praktik-, elev- eller lærlingeløn eller som løn under optræning, og

2)    indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de regler, der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 59. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Disse indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v.

Virksomhedsrevalidering med helt eller delvist løntilskud

§ 60. Revalidender kan få tilbud om at blive optrænet eller uddannet hos private eller offentlige arbejdsgivere med løn efter § 61, hvis der foreligger særlige forhold, som begrunder virksomhedsrevalidering med løntilskud. Det er en betingelse, at revalidenden

1)    er over den sædvanlige uddannelsesalder,

2)    tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller

3)    har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.

§ 61. Arbejdsgiveren betaler som minimum til revalidenden den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.

§ 62. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.

Stk. 2. Ved uddannelsesforhold er tilskuddet forskellen mellem den overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.

Stk. 3. Ved anden optræning er tilskuddet forskellen mellem en løn, der svarer til revalidendens arbejdsindsats og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v. Det samlede tilskud til private arbejdsgivere kan dog som udgangspunkt ikke udgøre mere end 50 pct. af lønnen i revalideringsperioden.

Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 2 og 3 kan dog svare til hele den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., når beskæftigelsen finder sted hos offentlige eller dermed sidestillede arbejdsgivere.

1)    beskæftigelsen finder sted hos offentlige eller dermed sidestillede arbejdsgivere eller

2)    beskæftigelsen finder sted hos private arbejdsgivere og der foreligger særlige forhold hos revalidenden.

Stk. 5. Tilskuddet efter stk. 2 og 3 kan dog i indtil 1 år svare til hele den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., når beskæftigelsen finder sted hos private arbejdsgivere og revalidenden som følge af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer yder en meget begrænset arbejdsindsats. I ganske særlige tilfælde kan perioden forlænges med op til 1 år, hvis der skønnes mulighed for, at revalidenden på længere sigt kan opnå beskæftigelse. Ved revalideringsforløb herudover kan det samlede tilskud som udgangspunkt ikke udgøre mere end 50 pct. af lønnen i revalideringsperioden.

Særlig støtte under revalidering

§ 63. Kommunen kan under revalidering, herunder forrevalidering, og når revalidenden modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2. Revalidender skal dog selv betale de første 200 kr. pr. måned af udgiften til befordring, medmindre udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 3. Kommunen kan beregne støtten til uddannelsesudgifter i form af bøger og andet undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.

§ 64. Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får den halve revalideringsydelse efter § 52, stk. 2.

Selvstændig virksomhed

§ 65. Kommunen kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie.

Stk. 2. Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder.

Stk. 3. Kommunen kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder.

Stk. 4. Lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt.

§ 66. Kommunen påser, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige etablering.

Stk. 2. Kommunen skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, følge sagen for at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.

§ 67. Kommunen kan eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har økonomisk mulighed for at betale det tilbage.

Den amtskommunale revalideringsindsats

§ 68. Amtskommunen bistår kommunerne i deres revalideringsindsats ved at tilvejebringe tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke kan revalideres ved hjælp af kommunale tilbud. I tilknytning hertil yder amtskommunen rådgivning, jf. § 69 i lov om social service.

Stk. 2. De amtskommunale tilbud kan bl.a. omfatte arbejdsprøvning, erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse. Amtskommunen kan tilrettelægge revalideringen som virksomhedsrevalidering eller som anden revalidering.

Stk. 3. Amtskommunen træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om tilbud efter stk. 1.

§ 69. En produktion, der udføres i forbindelse med den amtskommunale revalideringsindsats, må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.

Stk. 2. Amtsrådsforeningen udarbejder vejledning om kalkulationsregler for produktionen i forbindelse med den amtskommunale revalideringsindsats.

Kapitel 7

Fleksjob og skånejob med løntilskud m.v.

§ 70. Kommunen sørger for, at personer under 65 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen har mulighed for ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i

1)    fleksion efter § 71 og

2)    skånejob med løntilskud efter § 75.

Stk. 2. Socialministeren kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige personer efter stk. 1.

Stk. 3. Kommunen giver tilbud om job efter stk. 1. Amtskommunen kan give tilbud om job, når den er arbejdsgiver, eller hvis den aftaler dette med kommunen.

Fleksjob til personer, der ikke modtager social pension

§ 71. Kommunen sørger for, at personer, der ikke modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive ansat i fleksjob. Mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være udtømte, før der kan tilbydes et fleksjob.

§ 72. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob.

Stk. 2. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er 1/3, 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Stk. 3. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige 1/3, 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Socialministeren kan fastsætte regler herom.

§ 73. Når kommunen eller amtskommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Stk. 2. Kommunen og amtskommunen har pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre den ansatte foretrækker deltidsansættelse.

§ 73 a. Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob ved flytning til en anden kommune.

Ledighedsydelse

§ 74. Personer, som har været ansat i fleksjob efter § 71 i 12 sammenhængende måneder, får ved uforskyldt ledighed udbetalt en ledighedsydelse af kommunen. Kommunen udbetaler ledighedsydelsen uden hensyn til modtagerens og ægtefællens indtægts- eller formueforhold.

Stk. 2. Ydelsen udgør et beløb svarende til 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i de forudgående tre måneder i gennemsnit har modtaget i løn eller dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel.

Stk. 3. Det er en forudsætning for udbetalingen af ledighedsydelsen, at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob, og at den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob.

Stk. 4. Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som den ansatte eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller fra Lønmodtagerens Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.

Stk. 5. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de månedlige beløb, der kan udbetales efter stk. 1.

§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter § 71, får udbetalt ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob opfylder et af følgende krav:

1)    ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

2)    modtager sygedagpenge,

3)    deltager i revalidering efter en erhvervsplan.

§ 74 b . Per Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie i følgende antal dage og perioder:

1)    Er ansættelsen sket i perioden i perioden 2. maj til og med 31. juli i et ferieår, har personen ret til 15 dage med ledighedsydelse i såvel det pågældende som det følgende ferieår.

2)    Er ansættelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har personen ret til 10 dage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 15 dage med ledighedsydelse i det følgende ferieår.

3)    Er ansættelsen sket i perioden 1. januar til og med 1. maj i et ferieår, har personen ret til 5 dage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 15 dage med ledighedsydelse i det følgende ferieår.

4)    Der sker fradrag i antallet af dage med ret til ledighedsydelse i et ferieår efter nr. 1-3, i det omfang personen til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Stk. 2. Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74. Dog skal der ikke ske nedsættelse med beløb efter § 74, stk. 4.

Skånejob til personer, der modtager social pension

§ 75. Kommunen giver tilbud om skånejob med løntilskud til personer, der får førtidspension efter lov om social pension, når de pågældende ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

§ 76. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte.

Stk. 2. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet er på 1/2 af den løn, som arbejdsgiveren betaler, dog højst 1/6 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle andre arbejdsgiverbidrag.

§ 77. Når kommunen eller amtskommunen har givet tilbud om skånejob med løntilskud, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Dette skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Kapitel 8

Værktøj og arbejdsredskaber

§ 78. Kommunen kan give en person med begrænsninger i arbejdsevnen, der er ansat, eller som skal ansættes på arbejdsmarkedet, hjælp til værktøj og arbejdsredskaber samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå beskæftigelse. Det er endvidere en forudsætning, at værktøjet eller arbejdsredskabet kompenserer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 2. Kommunen giver hjælp efter stk. 1, når hjælp efter denne eller anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 3. Kommunen giver hjælp efter stk. 1 uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Kapitel 9

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 79. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP- bidrag for personer i alderen 16-64 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 16-66 år der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. For personer, der modtager hjælp efter §§ 25 eller 36, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den pågældende har modtaget en af disse ydelser i en sammenhængende periode på 6 måneder.

Stk. 3. For personer, der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, mindst udgør 9.317 kr. til en person med forsørgelsespligt over for børn og til andre mindst udgør 6.998 kr. Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.

§ 80. Den ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, er den ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i §§ 30-33, 39, 40, 58 og 59.

Stk. 2. De personer, for hvem kommunen betaler bidrag efter § 79, betaler selv 1/3 af det fastsatte bidrag. Denne del af bidraget indeholdes ved udbetaling af den ydelse, der ligger til grund for beregning af bidraget. Kommunen betaler 2/3 af bidraget.

Stk. 3. Socialministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om bidragsbetaling.

§ 80 a. (8) For personer, der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, og som betaler ATP-bidrag i henhold til § 79, indbetales en særlig pensionsopsparing, der udgør det i 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.

Stk. 2. De nærmere regler om betaling og indberetning efter stk. 1 fastsættes af socialministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Indbetales opsparingsbeløbet ikke rettidigt, finder reglerne i §§ 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Kapitel 10

Hjælp i særlige tilfælde

Enkeltudgifter

§ 81. Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

Sygebehandling m.v.

§ 82. Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet.

Særlig hjælp vedrørende børn

§ 83. Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren. Det er en betingelse for at yde hjælp, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Stk. 2. Kommunen kan yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det er en forudsætning, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at kommunen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet. Det er yderligere en forudsætning, at indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften.

§ 84. Kommunen kan yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet.

Flytning

§ 85. Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Stk. 2. Hvis flytningen sker til udlandet, er det en forudsætning for, at kommunen kan yde hjælp hertil, at ansøgeren er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land, eller at ansøgeren er sikret varige arbejdsmuligheder i landet.

Kapitel 10 a

Hjælp til efterlevende

Efterlevelseshjælp

§ 85 a . Kom Kommunen yder efter ansøgning efterlevelseshjælp efter reglerne i stk. 2-9 til personer, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden.

Stk. 2. Hjælpen er betinget af, at efterlevende levede sammen med afdøde på fælles bopæl her i landet de seneste 3 år forud for dødsfaldet.

Stk. 3. Hjælpen kan højst udgøre 10.000 kr. og ydes til efterlevende, hvis beregnede årsindtægt ikke overstiger 160.000 kr. Ved en beregnet årsindtægt over det i 1. pkt. nævnte nedsættes hjælpen og bortfalder helt ved en beregnet årsindtægt, der overstiger 250.000 kr.

Stk. 4. I opgørelsen af den beregnede årsindtægt indgår den efterlevendes beregnede personlige årsindtægt, herunder eventuelle indtægter, der måtte tilkomme efterlevende som følge af dødsfaldet. Endvidere indgår efterlevendes formue og formuerettigheder over 100.000 kr., herunder formuerettigheder, som udløses som følge af dødsfaldet. I de tilfælde, hvor der ikke finder skifte sted, indgår afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder, der overstiger 100.000 kr. De beløb, som opgøres efter 2. og 3. pkt., medregnes med 30 pct.

Stk. 5. Hjælpen udbetales snarest muligt efter ansøgningstidspunktet.

Stk. 6. Hvis der foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede årsindtægt kun kan fastslås med betydelig usikkerhed, udbetales efterlevelseshjælpen med et a conto-beløb.

Stk. 7. Til personer, der er omfattet af reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan forskellen mellem den beregnede hjælp efter stk. 4 og en opgørelse, hvor hjælpen beregnes med fradrag af den formue og de formuerettigheder, der består af fast ejendom, der tjener som bolig for den efterlevende, efter anmodning ydes som lån. Lånet ydes efter reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter.

Stk. 8. I det omfang det følger af Rådets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 og den tilhørende EØS-aftale, fraviges bestemmelserne om efterlevelseshjælp for personer, der efter denne forordning og EØS-aftalen er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Stk. 9. Socialministeren fastsætter regler om afgrænsning af modtagere, opgørelse af indtægt og formue samt graduering af hjælpen og efterfølgende opgørelse af den beregnede hjælp, herunder regler om fremgangsmåde i forbindelse med ydelse af lån, jf. stk. 7. Endvidere fastsætter socialministeren regler om afgørelseskompetencen m.v. for personer, som er omfattet af Rådets forordning nr. 1408 /71 af 14. juni 1971 og den tilhørende EØS-aftale.

§§ 86-87. (Ophævet).

Kapitel 11

Udbetaling af hjælp

§ 88. En person kan normalt ikke få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget sig, inden vedkommende har ansøgt kommunen om hjælp.

§ 89. Hjælp til forsørgelse udbetales normalt som et månedligt beløb.

Stk. 2. Kommunen kan udbetale hjælpen for kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at modtageren vil opfylde betingelserne for hjælp i hele den periode, som hjælpen er beregnet til at dække.

§ 90. Kommunen kan undtagelsesvis udbetale hjælpen på anden måde, herunder for kortere perioder, hvis en person uanset vejledning efter § 7 ikke skønnes selv at kunne administrere kontante beløb.

Kapitel 12

Tilbagebetaling

§ 91. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,

1)    når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 92, stk. 4, i denne lov eller § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller

2)    når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov.

§ 92. Den, der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed.

Stk. 2. Ægtefæller hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.

Stk. 4. En person, der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter stk. 1, 2. pkt., har pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.

§ 93. Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp,

1)    fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi,

2)    fordi modtageren ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet er ophørt med aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,

3)    fordi modtageren på grund af sine egne forhold har været årsag til, at den pågældende blev opsagt fra et arbejde,

4)    fordi modtageren har nægtet at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,

5)    fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller

6)    når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen.

Stk. 2. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse.

Stk. 3. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under aktivering efter kapitel 4.

§ 94. Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.

Stk. 2. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under aktivering efter kapitel 4.

Stk. 3. Kommunen kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1, når en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade efter

1)    lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2)    lov om erstatningsansvar eller

3)    lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte lovs § 40, stk. 1.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

§ 95. Kommunen gennemfører tilbagebetalingskravet ved en betalingsordning, som fastsættes under hensyn til, hvad den pågældende kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold.

Stk. 2. Hvis en person, som har betalingsevne, ikke overholder en betalingsordning efter stk. 1, kan kommunen inddrive gælden efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 3. Når der er ydet hjælp med tilbagebetalingspligt, indtræder kommunen for et beløb, der svarer til den tilbagebetalingspligtige hjælp, i retten til udbetaling af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55. Dette gælder, selv om der er fastsat en tilbagebetalingsordning efter stk. 1.

Stk. 4. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i stk. 1-3 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

§ 96. Har en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6, ikke betalt for dag- eller klubtilbud efter lov om social service, kan kommunen fradrage den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6.

§ 97. Er der efter lovgivningen om retsforholdet mellem ægtefæller eller om børns retsstilling pålagt en person at betale underholdsbidrag m.v. til en anden person, der modtager hjælp til forsørgelse, indtræder det offentlige for et beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bidragsskyldige, uanset om forsørgelsesansvaret efter reglerne i § 2 er ophørt.

Stk. 2. Det offentlige indtræder endvidere i retten til at kræve bidrag fastsat eller kræve et bidrag forhøjet. Ved fastsættelsen eller forhøjelsen af bidrag kan vedkommende myndighed tilsidesætte en aftale om bidrag, der må anses indgået med det formål at hindre det offentlige i at indtræde i retten.

Kapitel 13

Klageregler

§ 98. Kommunens og amtskommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er bestemt, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Nævnet kan ved behandling af klage over en kommunes afgørelse om udbetaling af godtgørelse efter § 38 alene tage stilling til, om afgørelsen er i overensstemmelse med de retningslinjer, som kommunen har fastsat.

Kapitel 14

Finansiering m.v.

§ 99. Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og opfølgning, til udarbejdelse af planer og erhvervsplaner m.v. og til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.

Stk. 2. En amtskommune afholder endeligt udgifterne til sagsbehandling, administration, herunder vejledning og konsulentstøtte.

§ 100. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til hjælp og løntilskud efter kapitel 4.

Stk. 2. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med aktiveringstilbud efter § 16, stk. 2, nr. 1, 3-5, 7 og 8. Det samme gælder udgifter til godtgørelse efter § 38. Rådighedsbeløbet opgøres til 12.221 kr. pr. år gange antallet af personer, der er omfattet af kapitel 4, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret.

Stk. 3. Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i stk. 2, 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12, herunder uddannelsesaktiviteter for personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering efter § 47, medmindre uddannelsesaktiviteten finansieres efter § 103, stk. 2 og 3.

§ 101. Kommunen betaler en præmie på 50.000 kr. til offentlige arbejdsgivere, der ansætter en kontanthjælpsmodtager i en varig stilling på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår på fuld tid, jf. § 48 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om ordningen, herunder om administration og udbetaling af præmien, samt om arbejdsgiverens pligt til at underrette kommunen om uberettiget opsigelse eller bortvisning.

Stk. 3. Staten refunderer en kommunes udgifter efter stk. 1.

§ 102. Ophævet.

§ 103. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalidering, jf. §§ 52 og 62-65, samt værktøj og arbejdsredskaber efter kapitel 8.

Stk. 2. Kommunen og amtskommunen afholder hver 50 pct. af driftsudgifterne til erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser og jobindslusningsprojekter efter § 48.

Stk. 3. Af udgifterne vedrørende amtskommunale tilbud efter § 68, stk. 1, 1. pkt., betaler kommunen en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af tilbudenes budgetter. Taksten er 50 pct. af udgiften.

§ 104. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til fleksjob efter § 72.

Stk. 2. Kommunen afholder udgifterne til ledighedsydelse efter §§ 74 og 74 a. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 b. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til skånejob efter § 76.

§ 105. Staten refunderer en kommunes udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.

Stk. 2. Staten afholder udgifterne til forsørgelse af danske statsborgere i udlandet efter § 6.

§ 106. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10. Staten refundere 50 pct. af en kommunes udgifter til efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a.

§ 107. Staten afholder efter reglerne i stk. 2-4 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter

1)    udlændingelovens §§ 7 og 8,

2)    udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

3)    udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

4)    udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,

5)    udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,

6)    udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2 og 3,

7)    udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,

8)    udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4,

9)    udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, eller

10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.

Stk. 2. Staten afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter kapitel 4, jf. dog § 100, stk. 2, og kapitel 6-8, jf. dog stk. 4, samt kapitel 10 i de første 1 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til

1)    udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og varig nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og

2)    udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

Stk. 4. Staten refunderer til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, i 1 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen 75 pct. af en kommunes eller amtskommunes udgifter til den specialiserede revalideringsindsats efter § 68, stk. 1, 1. pkt.

§ 108. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes eller amtskommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

§ 108 a . Oph Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Regulering

§ 109. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i:

1)    §§ 25, 26 og 28 om hjælp til forsørgelse og særlig hjælp til visse persongrupper.

2)    § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.

3)    § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 2.

4)    § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.

5)    § 36 om beskæftigelsestillæg og timebeløb under aktivering.

6)    § 52, stk. 4, om grænsen for halv revalideringsydelse og tillæg.

7)    § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP- beregning.

8)    (Ophævet).

9)    § 100, stk. 2, om rådighedsbeløb.

10) (Ophævet).

11) § 85 a om efterlevelseshjælp.

Stk. 2. Den maksimale timeløn efter § 35 reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.

Stk. 3. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

Kapitel 15

Forsøgsregler

§ 110. Socialministeren kan efter ansøgning fra en kommune eller amtskommune tillade, at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger reglerne i denne lov, dog ikke satserne i §§ 25, 52 og 61. Socialministeren bekendtgør tilladelsen.

Kapitel 16

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 111. Loven træder i kraft den 1. juli 1998. Dog fastsætter socialministeren tidspunktet for ikrafttræden af § 16, stk. 2, nr. 2 og 3, § 51, stk. 2, samt §§ 60-62 og 70. 1)  

§ 112. Bestemmelsen i § 108 har virkning fra og med udbetaling af forskudsrefusion, der finder sted ultimo juni 1998.

§ 113. Personer under 25 år, der ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år i lov om social bistand, bevarer retten til kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år, så længe de fortsat modtager hjælp på grundlag af den ændring i forholdene, der bevirker, at de modtager hjælp ved lovens ikrafttræden.

§ 114. Personer, der ved lovens ikrafttræden er ansat i beskyttede enkeltpladser efter 1/3- ordningen, jf. §§ 91-95 i lov om social bistand, bevarer indtil ophør af stillingen mindst det indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i cirkulæret af 17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne. Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af stillingen mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i stillingen.

§ 115. Individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, som får social pension, og som er oprettet inden lovens ikrafttræden, finansieres efter denne lovs § 104.

§ 116. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån ydet efter de hidtidige regler i § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer, samt efter regler i § 42, stk. 4, 7 og 8, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987 med senere ændringer, sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

§ 117. Socialministeren fremsætter forslag om revision af §§ 71-74 inden udgangen af 2000.

§ 117 a. Indenrigsministeren fremsætter forslag for Folketinget til revision af §§ 86 og 87 inden udgangen af folketingsåret 1998-99.

§ 118. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 803 af 24. oktober 1997 2)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, § 8 dog først den 1. juli 1998.

Lov nr. 980 af 17 december 1997 3)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 42

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998,

Lov nr. 1077 af 29. december 1997 4)  indeholder følgende ikrafttrædelse - og overgangsbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

§ 7

Stk. 1.

Stk. 2.

Stk. 3. Personer, der har fået tildelt igangsætningsydelse inden lovens ikrafttræden, kan modtage igangsætningsydelse efter de hidtil gældende regler.

Lov nr. 1108 af 29. december 1997 5)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

og § 2 træder i kraft den 1. juli 1998.

Lov nr. 1112 af 29. december 1997 6)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. juli 1998.

Lov nr. 262 af 6. maj 1998 7)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. juli 1998.

Lov nr. 345 af 15. juni 1998 8)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. juli 1998.

Lov nr. 468 af 1. juli 1998 9)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog træder §§ 2- 7 først i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2. Loven har virkning for opkrævning af særlig pensionsopsparing fra og med indkomståret 1999, jf. stk. 3 og 4. § 1, nr. 2-4, § 8 og § 11 har virkning for opkrævning af midlertidig pensionsopsparing fra og med indkomståret 1998. § 1, nr. 1, og § 12, nr. 1, har virkning for indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension foretaget efter den 31. juli 1998.

Stk. 3.

Stk. 4.

Lov nr. 474 af 1. juli 1998 10)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 58 . Lov Loven træder i kraft den 1. januar 1999, .

Lov nr. 1037 af 23. december 1998 11)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2.

Lov nr. 1038 af 23. december 1998 12)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Lov nr. 1040 af 23. december 1999 13)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2. Personer under 25 år, der ved lovens ikrafttræden er berettiget til kontanthjælp efter § 25, stk. 3, 2. pkt., som følge af en ændring af deres forhold, jf. § 11, stk. 2, nr. 1, bevarer retten til kontanthjælp efter hidtidige regler.

Lov nr. 117 af 2. marts 1999 14)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. juli 1998.

Lov nr. 288 af 12. maj 1999 15)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 17

Stk. 4. § 13, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i lovtidende.

Lov nr. 353 af 2. juni 1999 16)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 15. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2.

Lov nr. 965 af 20. december 1999 17)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000, nr. 7 og 8 dog med virkning fra 1. januar 1999.

Stk. 2. Personer, der er visiteret til fleksjob i perioden 1. oktober 1999-31.december 1999 er berettiget til ledighedsydelse efter § 1, nr. 3, for den del af en periode på op til 3 måneder efter visitationen, der ligger efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Personer, der ved lovens ikrafttræden har været ansat under 1 år i fleksjob, er berettiget til ledighedsydelse under ferie efter bestemmelserne i § 1, nr. 3, for den periode efter ansættelsen, der ligger efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 1114 af 29. december 1999 18)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i lovtidende.

Lov nr. 1115 af 29. december 1999 19)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. april 2000 og har virkning for de tilfælde, hvor dødsfaldet indtræder den 1. april 2000 eller senere.

Lov nr. 1125 af 29. december 1999 20)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Lov nr. 57 af 25. januar 2000 21)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2000.

Stk. 2.

Stk. 3. Forskudsrevision og tilskud til kommunerne vedrørende øgede udgifter som følge af denne lov for månederne februar og marts 2000 udbetales i forbindelse med restafregningen til kommunerne for første kvartal 2000.

Lov nr. 207 af 27. marts 2000 22)  indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Stk. 1.

Stk. 2. .. og § 2 træder i kraft den 1. april 2000.

Socialministeriet, den 12. april 2000

Henrik Dam Kristensen

/Eva Pedersen

Officielle noter

1) Ikrafttrædelsestidspunktet er ved bekendtgørelse nr. 393 af 23. juni 1998 fastsat til den 1. juli 1998.

2) Vedrører indsættelse af § 80 a, om midlertidig pensionsopsparing.

3) Vedrører ændring i § 10, stk. 3, nr. 1, indsættelse af § 14, stk. 2, 2. pkt., ændringer vedrørende beløbsats i §§25-26, 30-31, 36 og 52

Derudover ændringer i § 62, stk. 2 og 3, § 62, stk. 4, § 66, stk. 1, § 79 og 86. Indsættelse af § 94, stk. 3, ændring i § 100, stk. 2, § 104, stk. 1, § 107, stk. 5 og § 107, stk. 6.

4) Vedrører ophævelse af kapitel 5 om igangsætningsydelse, ændring i § 96, § 102, og § 107, stk. 2.

5) Vedrører lovens § 2, ændringer af § 27, nr. 1, § 27, nr. 2 og § 27, nr. 3 ophæves. I § 27 indsættes stk. 2, vedrørende stk. 1 personer, der har børn under 18 år, ændring i § 34, stk. 3, nr. 3 og § 109, stk. 1.

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,

7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2 og 3,

8) Vedrørende lovens § 2, ændring af beløbssats i § 101, stk. 1.

9) Vedrørende lovens § 6, ændring i § 80 a, stk. 1, fra midlertidig pensionsopsparing til særlig pensionsopsparing, samt ændring i paragrafhenvisning.

§  80 a. For personer, der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, og som betaler ATP-bidrag i henhold til § 79, indbetales i 1998 en midlertidig pensionsopsparing, der udgør det i § 17 b, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.

10) Vedrørende lovens § 65, ændring i § 107, stk. 2, 2. pkt., ophæves, § 107, stk. 4, ændres fra 6½ år til 1½ år, § 107, stk. 5 og 6 vedrørende tilskud til kommunen ved aktivering af udlændinge og integrationsbistand, samt § 109, stk. 1, nr. 9, ophæves.

11) Vedrører lovens § 3, stk. 4, § 26, stk. 1, §§ 28 og 29, § 31, stk. 1, 1. pkt., _ 59, stk. 1, 1. pkt., og § 109, stk. 1, nr. 1.

12) Vedrører overskriften til kapitel 6, ændring af   § 46, stk. 1, 1. pkt, § 47, indsættelse af §§ 47 a-b, ændring af § 50, stk. 1 og § 50, stk. 2, nr. 2, § 51, stk. 1, ændring af overskriften før § 60, ændring af § 60, § 62, stk. 3 og 4, indsættelse af stk. 5 i § 62, ændring af § 65, stk. 1,og § 68, stk. 2.

13) Vedrører ophævelse af § 25, stk. 3, 2.pkt. og ændring af § 25, stk. 4.

14) Vedrører indsættelse af § 108 a.

15) Vedrører ændring af § 29, § 70, stk. 1 og § 79, stk. 1.

16) Vedrører ophævelse af §§ 86 og 87 samt § 109 stk. 1, nr. 7.

17) Vedrører indsættelse af § 73 a, § 74 a og b, ændring af § 104, stk. 2.

18) Vedrører indsættelse af overskrift efter § 8 a og før overskriften til § 9 og indsættelse af § 8 b.

19) Vedrører nyt kapitel 10 a efter § 85, indsættelse af § 85 a og   ændring af § 106.

20) Vedrører ændring af beløbets størrelse i § 100, stk. 2 og indsættelse af stk. 3 i § 100.

21) Vedrører ændring af § 107, stk. 2 og 4.

22) Vedrører ændring af § 47 b, stk. 4.