Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
TV-mediet bragte en udsendelse om en entreprenør og dennes forhold til kommunen og borgmesteren i området. Mediet erkendte at have lavet en kronologisk fejl i udsendelsen, der omhandlede et længere sagsforløb. Klageren var kun berettiget til at få bragt et genmæle for denne oplysning. Mediets bestræbelser på at kontrollere de offentliggjorte oplysninger kunne ikke kritiseres.

I øvrigt var det ikke i strid med god presseskik, at mediet anvendte en optaget telefonsamtale med klageren i udsendelsen. Dette måtte efter omstændighederne stå klageren klart. Dog var redigeringen af telefonsamtalen i strid med god presseskik. Det blev pålagt mediet at offentliggøre et resumé af kendelsen.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 16/1997

 

Farum kommune og borgmester Peter Brixtofte har ved advokat Andreas Fischer klaget til Pressenævnet over en udsendelse bragt i Danmarks Radio på DR 1 den 4. december 1996, idet de finder, at god presseskik er overtrådt. Der er endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

I udsendelsen, der var en udgave af "Rapporten", blev der foretaget en kritisk gennemgang af forholdene i forskellige ejendomme, der ejes af selskaber, som entreprenør Svend Petersen ejer, eller hvor han sidder i bestyrelse eller direktion.

Der blev endvidere på kritisk vis foretaget en gennemgang af forholdet mellem Svend Petersen og Farum kommune, idet Svend Petersens ejendom Rørmosegård, hvor han bor og har kontor, er beliggende i Farum kommune. Endvidere ejer Svend Petersen nogle ejendomme i Farum Bymidte.

I udsendelsen hed det om forholdet mellem Svend Petersen og Farum kommune bl.a.:

" Jersild: Svend Petersen's hovedkvarter Rørmosegaard, beliggende i Farum kommune. Farum by, her er rådhuset, det er herfra, man styrer kommunen, og det er også her, politikerne i økonomiudvalget følger med i, hvor meget borgerne skylder kommunen i skat. En tidligere viceborgmester fortæller:

P.E. Gustafsson: Det sidste år, jeg var deroppe, der fik vi så et meget stort tal, og så var vi allesammen forbavsede ikke, hvorfor de ikke kunne drives ind, og så faldt der en bemærkning uden navn, uden der blev sat navn på, ja det er jo en bestemt person, der står for meget af det.

Jersild: Altså, der stod for et par millioner?

P.E. Gustafsson: Ja, der blev ikke sagt hvor mange, der blev sagt, hvor mange millioner vi havde udestående ikke, og så faldt den bemærkning fra en tji.... fra en tjenestemand, han sagde ikke, hvem det var, men øh vi grinede allesammen.

Jersild: Hvorfor?

P.E. Gustafsson: Ja fordi vi var jo godt klar over, hvor det var ikke.

Jersild: Altså I vidste, det var Svend Petersen?

P.E. Gustafsson: Nej, men det vi... det kunne vi næsten regne ud. Der blev ikke nævnt navne, endelig ikke, men vi grinede af det og sagde nå ja.

Jersild: Hvorfor grinede I egentlig?

P.E. Gustafsson: Ja fordi øh, der var jo så meget andet med ham, med øh med den mand der ikke.

Jersild: Hvad er det for sager, der har været? Her er Svend Petersen's Rørmosegaard, og huset her kaldes for "hønsehuset". Uden tilladelse ombyggede Svend Petersen et hønsehus på 75 kvm. til et beboelseshus på 216 kvm. Det må man ikke, for meget beboelse kan nemlig ødelægge ejendommen som landbrugsejendom. Svend Petersen havde fået nej til ombygningen, men gjorde det så alligevel. Nu ville han have kommunens ejendomsudvalg til at give ham en dispensation, der kunne gøre hans ulovlige byggeri lovligt. Venstremanden Peter Zeilberger var formand for udvalget.

Peter Z.: Svend Petersen-sagerne tog en meget stor del af embedsmændenes øh arbejde og tog også en meget stor del af byrådets eller både byrådets og ejendomsudvalgets arbejde.

Jersild: Hvorfor det?

Peter Z.: Øhh de byggeprojekter, som kom med, var næsten altid i strid med flere lovgivninger, og øh derved Svend Petersen så øh skulle man i nogle øh dispensationer øh af forskellig art, og det var ikke altid muligt at give de dispensationer.

Jersild: Kommunens udvalg holder fast i, at Svend Petersen skal følge de samme regler som alle andre borgere, han får ikke dispensation til det ulovlige byggeri. Hovedstadsrådet siger, at Svend Petersen har 3 måneder til at gøre huset til hønsehus igen, ellers går sagen til politimesteren i Hillerød. Svend Petersen har forklaret, at det gamle ombyggede og kraftigt udvidede hønsehus her nu blev brugt til folkerum, værksted og lager på landbrugsejendommen. I virkeligheden tyder alt på, at det er boliger for hans to sønner. Men før det er ved at blive til alvor med politiet, så sker der noget. Farum's succesrige borgmester Peter Brixtofte fra venstre inviterer den konservative viceborgmester P.E. Gustafsson med til et møde med Svend Petersen.

Jersild: Brixtofte...?

P.E. Gustafsson: Ja.

Jersild: Går til dig.

P.E. Gustafsson: Og siger øh du, vi er inviteret på Regattapavillionen og vi bl... han kom og hentede os, Svend Petersen, oppe ved rådhuset og sådan og sådan ikke.

Jersild: Hvad gik det sådan ud på altså...?

P.E. Gustafsson: Ja, det var vel sådan for og hygge lidt og trænge sig lidt ind ikke øh, jeg skulle så med, sådan at jeg kom til at kende Svend Petersen.

Jersild: Regattapavillionen ligger ved Bagsværd Sø og er vel det, som man kalder "et bedre sted". Brixtofte, Gustafsson og Svend Petersen spiste og drak for nøjagtig 1.163 kr. den 26. oktober 1988. Det hele kendes så nøjagtig, fordi regningen dukker op under en gennemgang af Brixtoftes bilag. Det er tilsyneladende Svend Petersen, der ønsker mødet, men det mærkelige er, at det finder sted på kommunens regning. Og det kritiseres under gennemgangen, citat "på baggrund af de mange sager, der på det tidspunkt verserede mellem kommunen og den pågældende erhversmand". Man skriver, at det er "bemærkelsesværdigt", at kommunen betaler mødet, når "formålet ikke kan oplyses". Brixtofte, Gustafsson og Svend Petersen mødes næste gang hjemme hos Svend Petersen.

P.E. Gustafsson: Der ringer Brixtofte til mig og siger, at vi... vi er blevet inviteret ud til Svend Petersen, og så kan vi se på hønsehuset.

Jersild: Hvad var der, hvad var der lavet derude?

P.E. Gustafsson: Ja, der var lavet 2 lejligheder, små, og øh der var badeværelse og køkken, nyt flot og moderne i hvidt altsammen. Meget imponerende.

Jersild: I et hønsehus?

P.E. Gustafsson: Ja, det vi kalder hønsehuset ikke, det var en staldbygning eller sådan noget vel nærmest, og det var virkelig flot, og så sagde Svend Petersen hele tiden, "jamen I snakker jo så meget om ungdomsboliger, I kan nok se, det er 2 fine ungdomsboliger her", ja det er da rigtigt nok, men det er bare ulovligt.

Jersild: Men en måned før hønsehuset ryger til politimesteren i Hillerød, så griber borgmester Peter Brixtofte selv ind i sagen. Til ejendomsudvalget skriver borgmesteren, at kommunen "kan ikke blande sig i, hvorvidt et eventuelt "hønsehus" indeholder brusebad, Van Gogh billeder, bidét eller andre moderne bekvemmeligheder. I denne burhønsetid kan kommunen ikke modsætte sig, at også høns får det bedre i Farum end andre steder". Og Brixtoftes brev synes at have afgjort sagen. Hønsehuset står der endnu, ulovligt eller ej.

Farum bymidte, hvor Svend Petersen's selskaber ejer flere store ejendomme, blandt andet de store hvide huse her.

Svend Petersen har Toyota forhandleren her, og bagved har han opført ulovlige tilbygninger, som planudvalget i kommunen forlangte revet ned. Men da der var berammet retsmøde om sagen, greb Brixtofte personligt ind. Borgmesteren's henvendelse får udsat mødet i kriminalretten i Hillerød.

Noget sker, og kommunens planudvalg når nu at ændre holdning op til det udsatte retsmøde, nu kan retssagen helt aflyses, for pludselig får Svend Petersen dispensation til det ulovlige byggeri. Og her en anden sag om Toyotaværkstedet. Det støjer, og naboerne klager, og det har de gjort mange gange i flere år. Teknisk udvalg i kommunen har påbudt og påbudt Svend Petersen at begrænse støjen, han har bedt om dispensation og fået klart nej. På et tidspunkt er grænsen for støj og tålmodighed nået, forvaltningen beordrer værkstedet lukket, aktiviteterne indstillet, som det hedder. Dagen efter griber Peter Brixtofte igen personligt ind, Svend Petersen slipper for at lukke.

Borgmesteren har bremset påbuddet, og der er flere gange, hvor Brixtofte griber ind. Som udvalgsformand var Peter Zeilberger tit oppe imod Svend Petersen.

Jersild: Det ville jo have været halsløs gerning gang på gang at overtræde lovgivningen, hvis han altså også var blevet straffet for at overtræde lovgivningen, ikke?

Peter Z.: Ja, men det er jo rigtigt, altså man kan jo sige set i bakspejlet, øh så øh kan en Svend Petersen type jo kun fungere, hvis der er hjælpere.

Jersild: Opfatter du Brixtofte som Svend Petersen's hjælper?

Peter Z.: Ja, det synes jeg.

Peter Brixtofte: Hallo.

Jersild: Ja goddavs, det er Jersild.

Peter Brixtofte: Hej Peter.

Jersild: Rapporten ringede til Peter Brixtofte. I starten af samtalen sagde han, at han ikke engang var sikker på, om Svend Petersen var tilmeldt i kommunen, og at han ikke gav Svend Petersen positiv særbehandling.

Peter Brixtofte: Ja, jeg interesserer mig... øh altså ikke specielt for ham, men i almindelighed for at folk får en ordentlig behandling, og at det offentlige ikke går i små sko, ikke. Det er det, der interesserer mig.

Jersild: Jo, men det...

Peter Brixtofte Men jeg udtaler mig ikke om konkrete sager af de... af den type.

Jersild: Øh jamen, øh du sagde før, at du dårligt nok kendte ham, men du har da haft en hel del at gøre med ham, ikke?

Peter Brixtofte Det ved jeg sgu' ikke, altså. Jeg ved da ikke, hvornår jeg har set ham sidst altså. Det er mange år siden, tror jeg.

Jersild: Er det mange år siden, du har set ham sidst?

Peter Brixtofte: Altså, det kan jeg sgu' ikke engang huske, altså det er jo ikke en, jeg omgås altså.

Jersild: Altså du har jo været til møder med ham øh på Regattapavillionen, og du har også været ude og se på hans såkaldte hønsehus, som der var en stor sag om, så du...

Peter Brixtofte: Ja, det er sgu' mange år siden du. Det er fandme mange år siden.

Jersild: Det er mange år siden?

Peter Brixtofte: Ja.

Jersild: Øhm den sidste gang, du blandede dig i en af sagerne til hans fordel, der er det omkring et års tid siden.

Peter Brixtofte: Jamen der... Derfor behøver jeg da ikke at have mødt ham vel. Jeg har heller ikke blandet mig til hans fordel, jeg sørger for, at folk får de rettigheder, de har krav på, ikke. Det gælder jo ham som alle andre.

Jersild: Han har ikke noget særligt forhold til dig?

Peter Brixtofte: Det har han fandeme ikke.

P.E. Gustafsson: Så har han jo også været ret øh flink til øh til valgene overfor Venstre ikke.

Jersild: Har Svend Petersen været flink til valgene?

P.E. Gustafsson: Ja, det har han, ja ja. Brixtofte gik selv rundt og sagde, at han havde fået 50.000, og han vidste ikke, hvad han skulle bruge alle de penge til.

Jersild: Altså han havde fået 50.000 af Sv... fra...

P.E. Gustafsson: I valgfo...undet, ikke af han personligt vel, det må byrådsmedlemmer eller de opstillede jo ikke modtage. De går jo ind i partikassen, ikke. Det der hedder Valgfonden.

Jersild: Men de 50.000 de kom fra hvem til hvem?

P.E. Gustafsson: Det sagde han da selv, at han havde fået af Svend Petersen.

Jersild: Altså Brixtofte sagde.

P.E. Gustafsson: Ja, til mig.

Jersild: At Svend Petersen havde givet Brixtofte 50.000 kroner til en valgkamp?

P.E. Gustafsson: Ja.

Jersild: Hvad siger du til de oplysninger, vi har om, at han giver øh større beløb til din valgkamp.

Peter Brixtofte: Det kender jeg ikke noget til, og jeg udtaler mig aldrig om den slags.

Jersild: Er det løgn, at han har givet 50.000 til en valgkamp, som du har ført?

Peter Brixtofte: Pure løgn.

Jersild: Er det pure løgn?

Peter Brixtofte Ja. Det er simpelthen for useriøst.

Jersild: Er det for useriøst?

Peter Brixtofte: Ja, simpelthen.

Jersild: Hvad er det, der er useriøst ved det?

Peter Brixtofte: Det, du allerede har sagt her, er løgn, og jeg ved ikke hvad. Du får ingen kommentarer fra mig, fordi det er for useriøst.

Jersild: Jeg har svært ved at se det useriøse i det. Vi har en mand, der udtaler sig...

Peter Brixtofte: Jeg gider ikke at snakke med dig, for det er for useriøst, og det du siger, det er øh latterligt. Kan du have det godt, farvel.

Jersild: Nå okay, farvel."

Klagerne har anmodet Danmarks Radio om at bringe følgende genmæle:

"I TV-udsendelsen RAPPORTEN den 4. december 1996 har journalist Jens Olaf Jersild referet sagsforløbet vedrørende Svend Petersens ulovlige ombygning af et hønsehus m.v., således at man måtte forstå, at Farum kommune havde undladt at anmelde Svend Petersen til politiet. Dette er imidlertid ikke korrekt, idet Kommunen som et af de første skridt i sagsforløbet indgav anmeldelse til Politimesteren i Hillerød den 13. juli 1987.

I Jens Olaf Jersild's sagsreferat fremstod forløbet endvidere således, at Farum kommunes borgmester afholdt et frokostmøde med Svend Petersen, hvorefter borgmesteren greb ind i sagen og skrev til Kommunens ejendomsudvalg. Dette er ikke korrekt, idet det pågældende brev fra borgmesteren til ejendomsudvalget er dateret 3/4 år før mødet med Svend Petersen fandt sted.

Borgmesterens ovennævnte brev til ejendomsudvalget af 29. februar 1988 blev i udsendelsen kun citeret ved et uddrag, der var misvisende for brevets helhed. Brevets fulde ordlyd er således:

"Til ejendomsudvalgets medlemmer.

Matr.nr. 7b, Farum, Rørmosegaard.

På ejendomsudvalgets møde den 22. d.m. har ejendomsudvalget vedtaget at fastholde udvalgets tidligere beslutning vedr. ovennævnte ejendom.

Efter min opfattelse er udvalgets beslutning ikke fornuftig af 2 årsager.

1. Vedrørende "hønsehuset".

Kommunen kan naturligvis udtale sig om, hvad ejendommen kan/ikke kan bruges til, men kommunen kan ikke blande sig i, hvorvidt et eventuelt "hønsehus" indeholder brusebad, Van Gogh-billeder, bidet eller andre moderne bekvemmeligheder.

I denne burhønsetid kan kommunen ikke modsætte sig, at også høns får det bedre i Farum end andre steder.

Jeg vil derfor henstille til udvalget, at de udtaler sig om, hvad ejendommen kan anvendes til og ikke, hvordan den skal indrettes.

2. Badeværelsesbebyggelsen på 18,5 m2 er afvist med den begrundelse, at landejendomme ikke må blive for dyre og for fine.

Denne begrundelse er aldeles usaglig, da det ikke tilkommer kommunen at blande sig i, hvor mange toiletter en landmand skal have.

Mange venlig hilsner

Peter Brixtofte"

Det er ukorrekt, at dette brev afgjorde sagen, idet kommunen tværtimod overfor Hovedstadsrådet fastholdt, at man ikke kunne anbefale en lovliggørelse. Sagen blev af Miljøankenævnet den 22. august 1991 afgjort således, at badeværelset blev godkendt, medens hønsehuset skulle tilbageføres til landbrugsformål. Selv derefter fastholdt kommunen politianmeldelsen i et brev af 19. november 1991, underskrevet af borgmester Peter Brixtofte.

I samme udsendelse har journalist Jens Olaf Jersild under omtale af en sag mellem Farum kommune og Svend Petersen vedrørende ulovlige tilbygninger anført, at borgmesteren greb personligt ind i sagen. Det antydes dermed, at borgmesterens indgriben betyder, at Planudvalget ændrer holdning, således at Svend Petersen meddeles dispensation til det ulovlige byggeri. Dette er ikke korrekt. Borgmesteren deltog i et møde mellem Svend Petersen og Planudvalgets formand den 11. februar 1994, men har ikke selv haft noget initiativ i sagen. Planudvalgets formand har i skrivelsen om den meddelte dispensation oplyst, at grunden til at kommunen har opgivet kravet om de ulovlige bygningers nedrivning er, at kommunen ikke kunne forvente at få medhold i en sådan påstand ved domstolene. Det drejer sig om en overskridelse af tilladt bebyggelsesprocent med 0,2%.

Jens Olaf Jersild har derudover anført, at retssagen helt kunne aflyses som følge af den meddelte dispensation. Dette er heller ikke korrekt, idet kravet om bødestraf blev opretholdt. Svend Petersen har betalt en bøde på 10.000 kr. for lovovertrædelsen.

I samme udsendelse refererede journalist Jens Olaf Jersild en sag mellem Farum kommune og Svend Petersen vedrørende støjgener fra Svend Petersens værksted. I udsendelsen har Jens Olaf Jersild forklaret, at borgmesteren greb ind i sagen og bremsede et påbud om lukning af værkstedet. Baggrunden for borgmesterens indgriben blev imidlertid ikke omtalt af Jens Olaf Jersild. Det oplyses derfor, at borgmesteren ved brev af 17. august 1989 meddelte formanden for Teknisk udvalg, at han som borgmester havde bremset påbudet om lukning af autoværkstedet, idet det ville være i strid med reglerne om partshøring i forvaltningsloven og miljøloven ikke at give Svend Petersen mulighed for at ytre sig, forinden beslutningen om forbud mod hans virksomhed blev truffet. Derudover påpegede borgmesteren, at beslutninger af den pågældende art efter hans mening burde træffes af Teknisk udvalg og ikke af forvaltningen. Dette blev senere godkendt af Byrådet."

Klagerne har vedrørende kravet om genmæle anført, at der i udsendelsen omtales 3 sager: 1) "Hønsehuset", 2) de ulovlige tilbygninger og 3) støj fra Toyota-værkstedet.

Vedrørende sagen om "hønsehuset" har klagerne anført, at sagsforløbet er forkert beskrevet i udsendelsen. For det første er det ikke korrekt, at sagen afventede politianmeldelse, for det andet er tidsforløbet forkert refereret, og for det tredie er Peter Brixtoftes brev til ejendomsudvalget fjernet fra sin sammenhæng og brevets indledning og afslutning er fraklippet. På grund af disse fraklip afspejles brevets seriøsitet ikke, og der er sket en bevidst forvanskning af brevets betydningsindhold.

Vedrørende sagen om de ulovlige tilbygninger har klagerne anført, at der ikke er noget i sagen, der tyder på, at borgmesteren - som det fremstår i udsendelsen - på egen foranledning har grebet ind i sagen. Sagsbehandlingen og borgmesterens engagement er ikke anderledes end i en tilsvarende sag for en hvilken som helst anden borger i Farum. Endelig har klagerne anført, at straffesagen ikke som anført i udsendelsen "helt aflyses", men at sagen bortfalder, efter at Svend Petersen betalte en bøde på 10.000 kr.

Vedrørende sagen om støjgenerne har klagerne anført, at sagen er stillet i et forkert og for kommunen meget beklageligt lys, idet det i udsendelsen fremstår, som om borgmesteren personligt har grebet ind i sagen med det formål at hjælpe Svend Petersen, og ikke - som korrekt er - for at afhjælpe sagsbehandlingsfejl begået af kommunen. Klagerne har i tilknytning hertil anført, at en borgmester har pligt til at gribe ind, hvis en afgørelse er i strid med lovgivningens procedureregler.

Overordnet har klagerne anført, at udsendelsen indeholder en ukorrekt gengivelse af de faktiske omstændigheder, og at udsendelsen har bragt et misvisende billede af forløbet til skade for den kommunale forvaltnings og ledelses omdømme. Klagerne har i tilknytning hertil anført, at udsendelsen efterlader det indtryk, at Svend Petersens gode forbindelser til kommunens top har ført til positiv særbehandling af hans sager.

Vedrørende klagen over overtrædelse af god presseskik har klagerne anført, at oplysningerne i udsendelsen ikke er kontrolleret. Danmarks Radio havde den 13. november 1996 begæret aktindsigt. Danmarks Radio burde imidlertid forinden udsendelsen have præciseret, hvilke sager der ønskedes aktindsigt i, således at kommunen kunne have imødekommet anmodningen.

Klagerne har herom nærmere anført, at kommunen på telefoniske henvendelser i perioden 14. - 20. november 1996 svarede, at sagerne var ved at blive fundet frem. Kommunens svar i et brev af 20. november 1996 var udtryk for, at begæringen om aktindsigt omfattede en sagsmængde af meget stort omfang, og at en præcisering af de ønskede sager derfor var nødvendig. Brevet kan derimod ikke opfattes som et afslag på aktindsigt.

Klagerne har videre anført, at kommunen ikke vidste, at man planlagde en udsendelse om Svend Petersen og Farum kommune, og derfor heller ikke vidste, at udsendelsen var programsat i nær fremtid. Få dage før, "Rapporten" kom på TV den 4. december 1996, blev Farum kommune via en trailer opmærksom på, at TV-udsendelsen ikke desto mindre handlede om konkrete sager i Farum kommune og om borgmester Peter Brixtofte. Kommunen kontaktede derefter hurtigst muligt journalisten og tilbød at fremlægge dokumentation for de sager, der blev omtalt i "Rapporten". Derudover tilbød borgmester Peter Brixtofte at medvirke direkte i udsendelsen. Kommunens tilbud blev imidlertid blankt afvist af journalisten.

Klagerne har gjort gældende, at det er i strid med god presseskik, at journalisten ikke under telefonsamtalen med Peter Brixtofte oplyste, at samtalen blev optaget på bånd med henblik på gengivelse i en udsendelse. Således som det blev oplyst over for Peter Brixtofte, var samtalens formål at drøfte, om han ville medvirke i et interview samme dag. Samtalen sluttede med, at Peter Brixtofte - efter at have fået oplyst forlægget - afviste at medvirke i et interview. Der var på intet tidspunkt tale om, at samtalen i sig selv var et interview - endsige at den kunne afspilles i en TV-udsendelsen.

Klagerne har anført, at det er korrekt, at Peter Brixtofte har erfaring med interviews til pressen. Netop derfor vidste Peter Brixtofte, at det ikke er skik at optage telefonsamtaler uden modpartens vidende med henblik på senere afspilning i en TV-udsendelse. Det fremgår klart af Peter Brixtoftes udtryksform under telefonsamtalen, at han ikke anså samtalen som genstand for offentliggørelse. I presseetisk henseende må det ved et sædvanligt journalistisk referat af en samtale være afgørende, om det refererede indhold af samtalen er meddelt journalisten "off-record" eller ej. "Off-record"-kriteriet er imidlertid ikke anvendeligt i bedømmelsen af afspilningen på TV af en hemmeligt båndet telefonsamtale, idet modparten, her borgmester Peter Brixtofte, ikke havde nogen grund til at tro, at samtalen ville blive brugt på denne måde.

Klagerne har henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 33/1993, direktør S.J., Radio Fredericia, mod Vejle Lokal Radio og til Pressenævnets kendelse i sag nr. 100/1996, K mod TV 2, hvoraf fremgår, at afspilningen i en TV-udsendelse af en båndoptagelse, der var optaget, uden at klageren klart var oplyst om, at der var tale om en optagelse med henblik på udsendelse, i sig selv som udgangspunkt er i strid med god presseskik.

Klagerne har endelig anført, at redigeringen af båndoptagelsen er sket i strid med god presseskik, idet Peter Brixtoftes afsluttende bemærkning "det er for useriøst" var et svar på en - bortklippet - påstand fra journalisten om, at denne havde "dokumentation" for, at Peter Brixtofte havde modtaget kr. 50.000 fra Svend Petersen. Peter Brixtofte bemærkede, at eftersom påstanden var usand, kunne han ikke forstå, hvordan journalisten kunne have dokumentation for den. Journalisten svarede, at "dokumentationen" bestod i et vidneudsagn fra tidligere viceborgmester P.E. Gustafsson. Da denne er kendt som en indædt og hensynsløs modstander af Peter Brixtofte, afviste Peter Brixtofte "dokumentationen" med bemærkningen om, at det var for "useriøst". Således som samtalen er tilklippet i udsendelsen, er Peter Brixtoftes bemærkning "det er for useriøst", fremstillet som et svar på den urigtige påstand om, at Svend Petersen havde givet 50.000 kr. - og ikke som karakteristik af den angivne "dokumentation". Der er således sket en forvanskning af samtalen.

Klagerne har gjort gældende, at Pressenævnet bør have den originale båndoptagelse udleveret med henblik på en efterprøvelse heraf.

Danmarks Radio har afvist at bringe det ønskede genmæle og har i en udtalelse anført, at det er vigtigt at fastslå, at "Rapporten" beskæftiger sig med Svend Petersens aktiviteter inden for salg/køb og forvaltning af forskellige ejendomme, og at programmet som et element i denne sammenhæng ser på hans forretninger i Farum kommune og på Peter Brixtoftes engagement i konflikterne mellem Svend Petersen og kommunen.

Programmet dokumenterer således, at borgmester Peter Brixtofte gentagne gange deltager aktivt i behandlingen af sager, der involverer Svend Petersen.

Danmarks Radio har vedrørende "hønsehuset" anført, at ingen ved gennemsyn af programmet kan få den opfattelse, at de kommunale udvalg holder hånden over Svend Petersen, og at det heller ikke er muligt at få den opfattelse, at sagen hele tiden afventer en politianmeldelse. Danmarks Radio erkender, at der er tale om en kronologisk fejl, idet man af udsendelsen får det indtryk at mødet mellem Peter Brixtofte, P.E. Gustafsson og Svend Petersen på Regattapavillionen afholdes før Peter Brixtoftes brev til kommunens ejendomsudvalg. Denne fejl ændrer imidlertid ikke ved den journalistiske pointe - at begge begivenheder finder sted i en situation, hvor Svend Petersen er truet af politisager.

Danmarks Radio har afvist, at uddraget af brevet til ejendomsudvalget er misvisende, idet uddraget viser, med hvilke argumenter Peter Brixtofte går ind i sagen.

Vedrørende de ulovlige tilbygninger har Danmarks Radio anført, at det fremgår af det brev, som Peter Brixtofte har sendt til Hillerød politi (fremlagt som bilag i sagen), at "det vil derfor efter borgmesterens opfattelse være hensigtsmæssigt at søge sagens behandling i Kriminalretten udsat, idet der er mulighed for at spørgsmålet om idømmelse af tvangsbøder kan bortfalde som en konsekvens af lovliggørelse."

Danmarks Radio har videre anført, at det afgørende for redaktionen er, at sagens hovedpunkt - nedrivningen - bortfaldt, da byggeriet blev lovliggjort, og at grundlaget for en retssag var væk, da Svend Petersen efterfølgende vedtog en bøde.

Vedrørende støjgenerne har Danmarks Radio anført, at Teknisk udvalg ikke er enig med Peter Brixtofte i hans vurdering af de forvaltningsretlige problemer i sagen, og at Peter Brixtofte i øvrigt selv samme dag overtræder forvaltningsreglerne ved at genoptage sagsbehandlingen på et tidspunkt, hvor denne burde være stoppet.

Danmarks Radio har vedrørende klagen over overtrædelse af god presseskik anført, at Danmarks Radio den 13. november 1996 søgte om aktindsigt i al korrespondance mellem kommunen og Svend Petersen. Danmarks Radio specificerede perioden og eksemplificerede hvilke ejendomme og adresser, der specielt ønskedes aktindsigt omkring. Den 20. november 1996 meddelte kommunen afslag herpå.

Danmarks Radio har i den forbindelse anført, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har været behjælpsom med at fremskaffe de ønskede dokumenter. Derimod fremlagde kommunen en liste over sager, som redaktionen ønskede indsigt i, 3 timer før udsendelsen skulle bringes.

Danmarks Radio har i tilknytning hertil anført, at den manglende aktindsigt ikke har haft betydning for konsistensen i udsendelsen, idet redaktionen havde indsigt i væsentlige papirer i en række af sagerne fra andre kilder.

Danmarks Radio har endelig anført, at redaktionen under hele forløbet har gjort sig store anstrengelser for at få svar fra såvel kommunens forvaltning som Peter Brixtofte.

Danmarks Radio har vedrørende telefonsamtalen anført, at redaktionen i flere dage havde forsøgt at få et interview med [navn) eller få hans kommentarer. Det er i den forbindelse gentagne gange blevet oplyst til sekretærer og ledende embedsmænd i kommunen, at emnet for samtalen er Peter Brixtoftes forhold til Svend Petersen og indholdet i de forskellige sager, og at det optimale ville være, at Peter Brixtofte medvirker i et TV-interview om dette.

Danmarks Radio har vedrørende baggrunden for, at man valgte at udsende dele af båndoptagelsen anført:

" Peter Brixtofte er som borgmester i Farum kommune, nuværende medlem af folketinget for Venstre og tidligere minister særdeles fortrolig med såvel den skrevne som den elektroniske presse. Det er vores påstand, at Peter Brixtofte gennem sine mange år i politik er bekendt med pressens arbejdsmetoder - herunder de særlige forhold omkring "off-record" samtaler. Disse samtaler - hvor den interviewede person tydeligt gør opmærksom på, hvad der IKKE kan citeres - er et meget kendt og benyttet arbejdsredskab i journalistik - især på Christiansborg, hvor metoden bruges til at "briefe" journalister med baggrundsviden, som ikke ønskes fremlagt officielt. Det forekommer helt umuligt, at Peter Brixtofte gennem sine mange år i politik ikke skulle have stiftet bekendtskab med "off-record" samtalen og benyttet sig af den.

...

For så vidt der er ikke er tale om en "off-record" samtale, vil journalisten enten nedskrive eller optage samtalen med henblik på at offentliggøre indholdet eller dele af indholdet i samtalen. .... Det afgørende må efter vores opfattelse være, om samtalen er "off-record" eller ej.

.. Den måde vi vælger at offentliggøre indholdet af samtalen på er - det medgiver vi - anderledes, end det traditionelt sker. Det vil i den skrevne presse være normal praksis, at offentliggørelsen sker i sammenfattet form - men i de senere år er det i stadig større omfang blevet normalt, at offentliggørelsen af den slags korte samtaler sker som direkte afskrift af spørgsmål og svar.

I de elektroniske medier vil offentliggørelsen af denne type samtaler typisk ske ved, at den interviewedes synspunkter læses op i en såkaldt speak. Når vi i "Rapporten" - i denne særlige sag - har valgt at offentliggøre samtalen ved at afspille spørgsmål og svar på linie med en praksis i de skrevne medier, så skyldes det hele forløbet, hvor vi gentagne gange forsøger at få etableret kontakt til Peter Brixtofte med henblik på at få hans kommentarer til sagen - uden held. Samtidig gør vi under hele forløbet grundigt rede for, hvad vi vil tale med Peter Brixtofte om - han er orienteret om emnet og "tages ikke på sengen" af spørgsmålene. Da Peter Brixtofte vælger at svare på spørgsmål under telefonsamtalen, finder vi det forsvarligt at offentliggøre spørgsmål og svar - for på den måde at præsentere Peter Brixtoftes egne udsagn for seerne - fremfor et oplæst sammendrag."

Danmarks Radio har videre afvist, at telefonsamtalen skulle være manipuleret i den form, den blev offentliggjort, og har anført, at der er foretaget en redigering efter helt normale journalistiske og presseetiske principper, således at det udsendte gav et fair og dækkende indtryk af indholdet i samtalen.

Danmarks Radio har i tilknytning hertil afvist at fremlægge båndoptagelsen af telefonsamtalen, idet er er tale om ikke-udsendt materiale.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Kate Bluhme og Leif Max Hansen.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det er mediet og ikke den enkelte journalist, der er indklaget for Pressenævnet. Det skal desuden bemærkes, at nævnet ikke har mulighed for at kræve båndoptagelsen af telefonsamtalen mellem Peter Brixtofte og journalisten udleveret fra Danmarks Radio.

Danmarks Radio har erkendt, at der er tale om en kronologisk fejl i forbindelse med udsendelsens omtale af sagen vedrørende "hønsehuset". Pressenævnet finder, at denne fejl er af en sådan faktisk karakter, at klagerne er berettiget til et genmæle i relation hertil. Klagerne kan derfor - hvis det ønskes - kræve følgende genmæle bragt:

"I TV-udsendelsen fremstod forløbet således, at Farum kommunes borgmester afholdt et frokostmøde med Svend Petersen, hvorefter borgmesteren greb ind i sagen og skrev til Kommunens ejendomsudvalg. Dette er ikke korrekt, idet det pågældende brev fra borgmesteren til ejendomsudvalget er dateret 3/4 år før, mødet med Svend Petersen fandt sted."

Pressenævnet finder, at udsendelsen ikke i øvrigt indeholder oplysninger af en sådan faktisk forkert og skadevoldende karakter, at det berettiger til et genmæle. Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at udsendelsens omtale af forholdet mellem Svend Petersen og kommunen indeholder et sammendrag af et flerårigt forløb, og at det derfor er naturligt, at der er sket en forenkling af sagsforløbet.

Pressenævnet finder ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Danmarks Radios bestræbelser på at kontrollere udsendelsens oplysninger, herunder ved at indhente oplysninger fra kommunen.

Vedrørende klagen over, at en telefonsamtale mellem udsendelsens tilrettelægger og Peter Brixtofte blev brugt i udsendelsen, lægger Pressenævnet til grund, at der inden samtalen har været gjort flere forsøg fra Danmarks Radios side på at etablere kontakt til Peter Brixtofte, og at der herunder blev gjort opmærksom på, at henvendelsen tog sigte på at indhente Peter Brixtoftes kommentar - optimalt i form af medvirken i et tv-interview - til hans forhold til Svend Petersen og til indholdet i de forskellige sager. Under hensyn hertil, og da Peter Brixtofte som erfaren politiker og debattør må være bekendt med, under hvilke vilkår samtaler med medier får karakter af fortrolighed ("off-record"), anser Pressenævnet det ikke i sig selv for stridende mod god presseskik, at telefonsamtalen blev brugt i udsendelsen.

Imidlertid finder nævnet, at det strider imod god presseskik, at redigeringen af telefonsamtalen har fjernet den del, hvoraf det fremgår, at Peter Brixtoftes bemærkning "Det er simpelthen for useriøst" skyldes P. E. Gustafssons rolle som kilde til oplysningen om det påståede valgkampbidrag.

På dette punkt udtaler Pressenævnet derfor sin kritik af Danmarks Radio.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio at offentliggøre følgende

kendelse fra Pressenævnet:

"Pressenævnet har udtalt kritik af Danmarks Radio i anledning af udsendelsen "Rapporten" på DR1 den 4. december 1996. I udsendelsen blev der bl.a. foretaget en kritisk gennemgang af forholdet mellem entreprenør Svend Petersen og Farum kommune.

Farum kommune og borgmester Peter Brixtofte har klaget til Pressenævnet over udsendelsen. De mener, at god presseskik er overtrådt, bl.a. fordi der blev bragt uddrag af en telefonsamtale mellem Peter Brixtofte og journalisten, uden at Peter Brixtofte var orienteret om, at samtalen blev optaget med henblik på udsendelse i tv. Samtidig klages over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle fra klagerne vedrørende 3 sager omtalt i udsendelsen.

Pressenævnet udtaler: Danmarks Radio har erkendt, at der var tale om en fejl i beskrivelsen af et tidsforløb i en af sagerne. Denne fejl var af en sådan faktisk og skadevoldende karakter, at klagerne er berettiget til at komme til orde med deres opfattelse af sagen i form af et genmæle.

Vedrørende klagen over, at telefonsamtalen blev brugt, lægger Pressenævnet til grund, at der inden samtalen mellem journalist Jens Olaf Jersild og Peter Brixtofte har været gjort flere forsøg fra Danmarks Radios side på at etablere kontakt til Peter Brixtofte, og at der herunder blev gjort opmærksom på, at henvendelsen tog sigte på at indhente Peter Brixtoftes kommentarer til hans forhold til Svend Petersen - helst i form af Peter Brixtoftes medvirken i et tv-interview. Under hensyn hertil, og da Peter Brixtofte som erfaren politiker og debattør må være bekendt med, hvornår samtaler med medier får karakter af fortrolighed, finder Pressenævnet, at det ikke i sig selv er i strid med god presseskik, at telefonsamtalen blev brugt.

Imidlertid strider det mod god presseskik, at der ved redigeringen af telefonsamtalen blev fjernet den del, hvoraf det fremgår, at Peter Brixtoftes bemærkning "Det er simpelthen for useriøst" sigtede til, at det var P. E. Gustafsson, der var kilde til oplysningen om et påstået valgkampbidrag."

Afsagt den 6. maj 1997.