Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse vedrørende oplysning om fortrydelsesret i
henhold til lov om visse forbrugeraftaler

 

I medfør af § 16 i lov nr. 451 af 9. juni 2004 om visse forbrugeraftaler fastsættes:

§ 1. Den erhvervsdrivende skal på papir eller et andet varigt medium give oplysning til forbrugeren om dennes fortrydelsesret i overensstemmelse med reglerne i §§ 10, 12 og 14 i lov om visse forbrugeraftaler, når aftalen indgås uden for den erhvervsdrivendes faste forretningssted, jf. lovens § 2, stk. 2, nr. 2, eller ved fjernsalg, jf. lovens § 4.

Stk. 2. Oplysningen skal gives i:

1) en særlig formular eller

2) aftaledokument, faktura, følgeseddel eller lignende læsbart dokument, der udfærdiges i anledning af den enkelte aftale.

Stk. 3. Oplysning, der gives i de under stk. 2, nr. 2, nævnte dokumenter, skal være tydeligt fremhævet ved f.eks. særlig skrifttype eller på lignende måde.

§ 2. I tilfælde, hvor aftalen indgås uden for den erhvervsdrivendes faste forretningssted, og angår køb af varer, bortset fra varer, som skal fremstilles eller tilpasses efter køberens individuelle behov, skal oplysning om fortrydelsesret efter § 1 gives ved anvendelse af den tekst, som fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse, jf. dog § 10.

§ 3. I tilfælde, hvor aftalen indgås uden for fast forretningssted, og angår levering af tjenesteydelse eller køb af varer, som skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens individuelle behov, skal oplysning om fortrydelsesret efter § 1 gives ved anvendelse af den tekst, som fremgår af bilag 2 til denne bekendtgørelse, jf. dog § 10.

§ 4. Ved fjernsalgsaftaler om køb af varer, bortset fra varer, der skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens individuelle behov, skal oplysning om fortrydelsesret efter § 1 i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende ikke har påtaget sig at afhente varen hos forbrugeren ved dennes udøvelse af fortrydelsesretten, gives ved anvendelse af den tekst, som fremgår af bilag 3 til denne bekendtgørelse, jf. dog § 10.

§ 5. Ved fjernsalgsaftaler om køb af varer, bortset fra varer, der skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens individuelle behov, skal oplysning om fortrydelsesret efter § 1 i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende har påtaget sig at afhente varen hos forbrugeren ved dennes udøvelse af fortrydelsesretten, gives ved anvendelse af den tekst, som fremgår af bilag 4 til denne bekendtgørelse, jf. dog § 10.

§ 6. Ved fjernsalgsaftaler om køb af varer, der skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens individuelle behov, skal oplysning om fortrydelsesret efter § 1 i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende ikke har påtaget sig at afhente varen hos forbrugeren ved dennes udøvelse af fortrydelsesretten, gives ved anvendelse af den tekst, som fremgår af bilag 5 til denne bekendtgørelse, jf. dog § 10.

§ 7. Ved fjernsalgsaftaler om køb af varer, der skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens individuelle behov, skal oplysning om fortrydelsesret efter § 1 i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende har påtaget sig at afhente varen hos forbrugeren ved dennes udøvelse af fortrydelsesretten, gives ved anvendelse af den tekst, som fremgår af bilag 6 til denne bekendtgørelse, jf. dog § 10.

§ 8. Ved fjernsalgsaftaler om ikkefinansielle tjenesteydelser skal oplysning om fortrydelsesret efter § 1 gives ved anvendelse af den tekst, som fremgår af bilag 7 til denne bekendtgørelse, jf. dog § 10.

Stk. 2. Kravet efter stk. 1 gælder ikke i tilfælde omfattet af lovens § 12, stk. 4.

§ 9. Ved fjernsalgsaftaler om finansielle tjenesteydelser, jf. lovens § 5, skal oplysning om fortrydelsesret efter § 1 gives ved anvendelse af den tekst, som fremgår af bilag 8 til denne bekendtgørelse, jf. dog § 10.

§ 10. Ved afgivelse af oplysning i henhold til §§ 2-9 kan den erhvervsdrivende anvende en anden tekst end den tekst, der følger af det relevante bilag, hvis forbrugeren herved gives tilsvarende informationer som efter bilaget, og informationerne ikke gives på en mindre tydelig og forståelig måde. Den erhvervsdrivende kan dog undlade at medtage tekst, der ikke er relevant for den konkrete aftale.

§ 11. Samtidig med afgivelse af oplysning i henhold til §§ 2, 3, 5, 7, 8 eller 9 kan den erhvervsdrivende give forbrugeren en blanket, som denne kan anvende, hvis aftalen fortrydes. Blanketten skal angive navn og adresse på den, til hvem meddelelsen skal sendes. Eksempel på denne blanket er optrykt som bilag 9 til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Hvis blanketten er en del af den formular eller det dokument, som indeholder oplysninger om fortrydelsesretten, skal den kunne afrives eller fraklippes den øvrige del af formularen eller dokumentet.

Stk. 3. Hvis den erhvervsdrivende ikke giver forbrugeren den i stk. 1 nævnte blanket, skal navn og adresse på den, til hvem meddelelse skal sendes, fremgå af det dokument, som indeholder oplysning om fortrydelsesretten.

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2004.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 599 af 12. juli 1993 vedrørende oplysning om fortrydelsesret i henhold til lov om visse forbrugeraftaler ophæves.

Justitsministeriet, den 24. september 2004

Lene Espersen

/Henrik Øe



Bilag 1

Justitsministeriets tekst til oplysning til forbrugeren om fortrydelsesret ved aftaler indgået uden for fast forretningssted om køb af varer, bortset fra varer, som skal fremstilles eller tilpasses efter køberens individuelle behov, jf. bekendtgørelsens § 2:

FORTRYDELSESRET

De kan fortryde den indgåede aftale efter forbrugeraftalelovens § 17.

Fortrydelsesfristen

Fortrydelsesfristen er 14 dage.

Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, De har fået det købte eller den første levering i hænde.

Fortrydelsesfristen løber dog tidligst fra det tidspunkt, De på skrift (f.eks. på papir eller e-mail) har fået nærværende oplysning om fortrydelsesretten og om, hvem De skal henvende Dem til ved udøvelse af fortrydelsesretten.

Hvis De f.eks. modtager det købte mandag den 1. og også har fået de nævnte oplysninger, har De frist til og med mandag den 15. Har De først fået oplysningerne senere, f.eks. onsdag den 3., har De frist til og med onsdag den 17. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan De vente til den følgende hverdag.

Hvordan fortryder De?

Inden fortrydelsesfristens udløb skal De underrette den erhvervsdrivende om, at De har fortrudt aftalen. Hvis De vil give denne underretning skriftligt – f.eks. pr. brev eller e-mail – skal De blot sende underretningen inden fristens udløb. Hvis De vil sikre Dem bevis for, at De har fortrudt rettidigt, kan De f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.

De kan også fortryde aftalen ved at undlade at modtage varen eller undlade at hente varen på posthuset mv.

Underretning om, at De har fortrudt aftalen, skal gives til:

 

Navn:

 

Adresse:

Betingelser for at fortryde aftalen

Det er som hovedregel en betingelse, at De kan tilbagegive varen i væsentlig samme stand og mængde, som da De modtog den. De har pligt til at opbevare varen, indtil den hentes af den erhvervsdrivende. Hvis sælgeren ikke afhenter varen inden 3 måneder efter, at den pågældende har modtaget underretning om, at De har fortrudt aftalen, kan De vederlagsfrit beholde varen.



Bilag 2

Justitsministeriets tekst til oplysning til forbrugeren om fortrydelsesret ved aftaler indgået uden for fast forretningssted om levering af tjenesteydelser eller køb af varer, som skal fremstilles eller tilpasses efter køberens individuelle behov, jf. bekendtgørelsens § 3:

FORTRYDELSESRET

De kan fortryde den indgåede aftale efter forbrugeraftalelovens § 17.

Fortrydelsesfristen

Fortrydelsesfristen er 14 dage, ved aftaler om individuel pensionsordning 30 dage.

Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, De har indgået aftalen, f.eks. skrevet under på kontrakten eller afgivet bestillingen.

Fortrydelsesfristen løber dog tidligst fra det tidspunkt, De på skrift (f.eks. på papir eller e-mail) har fået nærværende oplysning om fortrydelsesretten og om, hvem De skal henvende Dem til ved udøvelse af fortrydelsesretten.

Hvis De f.eks. har afgivet Deres bestilling mandag den 1. og også har fået de nævnte oplysninger, har De frist til og med mandag den 15. Har De først fået oplysningerne senere, f.eks. onsdag den 3., har De frist til og med onsdag den 17. Ved aftaler om individuel pensionsordning, hvor fortrydelsesfristen er 30 dage, vil De, hvis De f.eks. afgiver Deres bestilling mandag den 1. og også har fået de nævnte oplysninger, have frist til og med onsdag den 31.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan De vente til den følgende hverdag.

Hvordan fortryder De?

Inden fortrydelsesfristens udløb skal De underrette den erhvervsdrivende om, at De har fortrudt aftalen. Hvis De vil give denne underretning skriftligt – f.eks. pr. brev eller e-mail – skal De blot sende underretningen inden fristens udløb. Hvis De vil sikre Dem bevis for, at De har fortrudt rettidigt, kan De f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.

Underretning om, at De har fortrudt aftalen, skal gives til:

 

Navn:

 

Adresse:

De kan også fortryde aftalen ved at undlade at modtage forsendelsen fra den erhvervsdrivende eller undlade at hente forsendelsen på posthuset mv.

Betingelser for at fortryde aftalen

Ved køb af varer er det som hovedregel en betingelse, at De kan tilbagegive varen i væsentlig samme stand og mængde, som da De modtog den. De har pligt til at opbevare varen, indtil den hentes af den erhvervsdrivende. Hvis sælgeren ikke afhenter varen inden 3 måneder efter, at den pågældende har modtaget underretning om, at De har fortrudt aftalen, kan De vederlagsfrit beholde varen.

Det forhold, at den erhvervsdrivende har leveret tjenesteydelsen/varen helt eller delvis, begrænser ikke Deres fortrydelsesret, medmindre De har givet samtykke til, at udførelsen af tjenesteydelsen/fremstillingen af varen kunne påbegyndes på et nærmere bestemt tidspunkt inden fortrydelsesfristens udløb. I så fald gælder fortrydelsesretten kun indtil dette tidspunkt.



Bilag 3

Justitsministeriets tekst til oplysning til forbrugeren om fortrydelsesret ved fjernsalg af varer, bortset fra varer, der skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens individuelle behov, i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende ikke har påtaget sig at afhente varen hos forbrugeren ved dennes udøvelse af fortrydelsesretten, jf. bekendtgørelsens § 4:

FORTRYDELSESRET

De kan fortryde den indgåede aftale efter forbrugeraftalelovens § 17.

Fortrydelsesfristen

Fortrydelsesfristen er 14 dage.

Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, De har fået varen eller den første levering i hænde.

De har efter forbrugeraftaleloven krav på at få en række oplysninger, bl.a. om fortrydelsesretten og om den købte vare. Fortrydelsesfristen løber ikke, før De har modtaget disse oplysninger på skrift (f.eks. på papir eller e-mail). Fristen udløber dog s enest 3 måneder efter den dag, De har modtaget varen.

Hvis De f.eks. modtager det købte mandag den 1. og også har fået de nævnte oplysninger, har De frist til og med mandag den 15. Har De først fået oplysningerne senere, f.eks. onsdag den 3., har De frist til og med onsdag den 17. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan De vente til den følgende hverdag.

Hvordan fortryder De?

Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal De tilbagesende eller tilbagegive det modtagne til sælger. Det er tilstrækkeligt, at De inden fristens udløb har overgivet det modtagne til postvæsenet eller en anden virksomhed, som har påtaget sig forsendelsen til sælger. Hvis De vil sikre Dem bevis for, at De har fortrudt rettidigt, kan De f.eks. gemme kvitteringen for, at De har overgivet varen til postvæsenet mv. med henblik på forsendelse.

Medmindre andet er aftalt, skal De selv betale omkostninger (porto/fragt) ved varens tilbagesendelse. Har sælgeren i henhold til aftalen leveret en erstatningsvare, fordi den pågældende vare som helhed ikke kunne leveres, påhviler omkostningerne ved tilbagesendelsen dog sælgeren.

Sælgerens navn og adresse, hvortil varen skal tilbagesendes:

 

Navn:

 

Adresse:

De kan også fortryde aftalen ved at undlade at modtage varen eller undlade at hente den på posthuset mv.

Betingelser for at fortryde aftalen

Det er som hovedregel en betingelse, at De kan tilbagegive varen i væsentlig samme stand og mængde, som da De modtog den.



Bilag 4

Justitsministeriets tekst til oplysning til forbrugeren om fortrydelsesret ved fjernsalg af varer, bortset fra varer, der skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens individuelle behov, i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende har påtaget sig at afhente varen hos forbrugeren ved dennes udøvelse af fortrydelsesretten, jf. bekendtgørelsens § 5:

FORTRYDELSESRET

De kan fortryde den indgåede aftale efter forbrugeraftalelovens § 17.

Fortrydelsesfristen

Fortrydelsesfristen er 14 dage.

Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, De har fået varen eller den første levering i hænde.

De har efter forbrugeraftaleloven krav på at få en række oplysninger, bl.a. om fortrydelsesretten og om den købte vare. Fortrydelsesfristen løber ikke, før De har modtaget disse oplysninger på skrift (f.eks. på papir eller e-mail). Fristen udløber dog s enest 3 måneder efter den dag, De har modtaget varen.

Hvis De f.eks. modtager det købte mandag den 1. og også har fået de nævnte oplysninger, har De frist til og med mandag den 15. Har De først fået oplysningerne senere, f.eks. onsdag den 3., har De frist til og med onsdag den 17. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan De vente til den følgende hverdag.

Hvordan fortryder De?

Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal De underrette den erhvervsdrivende om, at De har fortrudt aftalen. Hvis De vil give denne underretning skriftligt – f.eks. pr. brev eller e-mail – skal De blot sende underretningen inden fristens udløb. Hvis De vil sikre Dem bevis for, at De har fortrudt rettidigt, kan De f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.

Underretning om, at De har fortrudt aftalen, skal gives til:

 

Navn:

 

Adresse:

De kan også fortryde aftalen ved at undlade at modtage varen eller undlade at hente den på posthuset mv.

Betingelser for at fortryde aftalen

Det er som hovedregel en betingelse, at De kan tilbagegive varen i væsentlig samme stand og mængde, som da De modtog den. De har pligt til at opbevare varen, indtil den hentes af den erhvervsdrivende. Hvis sælgeren ikke afhenter varen inden 3 måneder efter, at den pågældende har modtaget underretning om, at De har fortrudt aftalen, kan De vederlagsfrit beholde varen.



Bilag 5

Justitsministeriets tekst til oplysning til forbrugeren om fortrydelsesret ved fjernsalgsaftaler om køb af varer, som skal fremstilles eller tilpasses efter køberens individuelle behov, i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende ikke har påtaget sig at afhente varen hos forbrugeren ved dennes udøvelse af fortrydelsesretten, jf. bekendtgørelsens § 6:

FORTRYDELSESRET

De kan fortryde den indgåede aftale efter forbrugeraftalelovens § 17.

Fortrydelsesfristen

Fortrydelsesfristen er 14 dage.

Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, De har indgået aftalen, f.eks. skrevet under på kontrakten eller afgivet bestillingen.

De har efter forbrugeraftaleloven krav på at få en række oplysninger, bl.a. om fortrydelsesretten og om den købte vare. Fortrydelsesfristen løber ikke, før De har modtaget disse oplysninger på skrift (f.eks. på papir eller e-mail). Fristen udløber dog s enest 3 måneder efter den dag, De har modtaget varen.

Hvis De f.eks. modtager det købte mandag den 1. og også har fået de nævnte oplysninger, har De frist til og med mandag den 15. Har De først fået oplysningerne senere, f.eks. onsdag den 3., har De frist til og med onsdag den 17. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan De vente til den følgende hverdag.

Hvordan fortryder De?

Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal De tilbagesende eller tilbagegive det modtagne til sælger. Det er tilstrækkeligt, at De inden fristens udløb har overgivet det modtagne til postvæsenet eller en anden virksomhed, som har påtaget sig forsendelsen til sælger. Hvis De vil sikre Dem bevis for, at De har fortrudt rettidigt, kan De f.eks. gemme kvitteringen for, at De har overgivet varen til postvæsenet mv. med henblik på forsendelse.

Medmindre andet er aftalt, skal De selv betale omkostninger (porto/fragt) ved varens tilbagesendelse. Har sælgeren i henhold til aftalen leveret en erstatningsvare, fordi den pågældende vare som helhed ikke kunne leveres, påhviler omkostningerne ved tilbagesendelsen dog sælgeren.

Sælgerens navn og adresse, hvortil varen skal tilbagesendes:

 

Navn:

 

Adresse:

De kan også fortryde aftalen ved at undlade at modtage varen fra den erhvervsdrivende eller undlade at hente den på posthuset mv.

Betingelser for at fortryde aftalen

Det er som hovedregel en betingelse, at De kan tilbagegive varen i væsentlig samme stand og mængde, som da De modtog den.

Det forhold, at den erhvervsdrivende har leveret varen helt eller delvis, begrænser ikke Deres fortrydelsesret, medmindre De har givet samtykke til, at fremstillingen af varen kunne påbegyndes på et nærmere bestemt tidspunkt inden fortrydelsesfristens udløb. I så fald gælder fortrydelsesretten kun indtil dette tidspunkt.



Bilag 6

Justitsministeriets tekst til oplysning til forbrugeren om fortrydelsesret ved fjernsalgsaftaler om køb af varer, som skal fremstilles eller tilpasses efter køberens individuelle behov, i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende har påtaget sig at afhente varen hos forbrugeren ved dennes udøvelse af fortrydelsesretten, jf. bekendtgørelsens § 7:

FORTRYDELSESRET

De kan fortryde den indgåede aftale efter forbrugeraftalelovens § 17.

Fortrydelsesfristen

Fortrydelsesfristen er 14 dage.

Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, De har indgået aftalen, f.eks. skrevet under på kontrakten eller afgivet bestillingen.

De har efter forbrugeraftaleloven krav på at få en række oplysninger, bl.a. om fortrydelsesretten og om den købte vare. Fortrydelsesfristen løber ikke, før De har modtaget disse oplysninger på skrift (f.eks. på papir eller e-mail). Fristen udløber dog s enest 3 måneder efter den dag, De har modtaget varen.

Hvis De f.eks. modtager det købte mandag den 1. og også har fået de nævnte oplysninger, har De frist til og med mandag den 15. Har De først fået oplysningerne senere, f.eks. onsdag den 3., har De frist til og med onsdag den 17. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan De vente til den følgende hverdag.

Hvordan fortryder De?

Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal De underrette den erhvervsdrivende om, at De har fortrudt aftalen. Hvis De vil give denne underretning skriftligt – f.eks. pr. brev eller e-mail – skal De blot sende underretningen inden fristens udløb. Hvis De vil sikre Dem bevis for, at De har fortrudt rettidigt, kan De f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.

Underretning om, at De har fortrudt aftalen, skal gives til:

 

Navn:

 

Adresse:

De kan også fortryde aftalen ved at undlade at modtage varen eller undlade at hente den på posthuset mv.

Betingelser for at fortryde aftalen

Det er som hovedregel en betingelse, at De kan tilbagegive varen i væsentlig samme stand og mængde, som da De modtog den. De har pligt til at opbevare varen, indtil den hentes af den erhvervsdrivende. Hvis sælgeren ikke afhenter varen inden 3 måneder efter, at den pågældende har modtaget underretning om, at De har fortrudt aftalen, kan De vederlagsfrit beholde varen.

Det forhold, at den erhvervsdrivende har leveret varen helt eller delvis, begrænser ikke Deres fortrydelsesret, medmindre De har givet samtykke til, at fremstillingen af varen kunne påbegyndes på et nærmere bestemt tidspunkt inden fortrydelsesfristens udløb. I så fald gælder fortrydelsesretten kun indtil dette tidspunkt.



Bilag 7

Justitsministeriets tekst til oplysning til forbrugeren om fortrydelsesret ved fjernsalgsaftaler om ikkefinansielle tjenesteydelser, jf. bekendtgørelsens § 8:

FORTRYDELSESRET

De kan fortryde den indgåede aftale efter forbrugeraftalelovens § 17.

Fortrydelsesfristen

Fortrydelsesfristen er 14 dage.

Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, De har indgået aftalen, f.eks. skrevet under på kontrakten eller afgivet bestillingen.

De har efter forbrugeraftaleloven krav på at få en række oplysninger, bl.a. om fortrydelsesretten og om den bestilte tjenesteydelse. Fortrydelsesfristen løber ikke, før De har modtaget disse oplysninger på skrift (f.eks. på papir eller e-mail). Fristen udløber dog s enest 3 måneder efter den dag, De har indgået aftalen.

Hvis De f.eks. afgiver Deres bestilling mandag den 1. og også har fået de nævnte oplysninger, har De frist til og med mandag den 15. Har De først fået oplysningerne senere, f.eks. onsdag den 3., har De frist til og med onsdag den 17. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan De vente til den følgende hverdag.

Hvordan fortryder De?

Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal De underrette den erhvervsdrivende om, at De har fortrudt aftalen. Hvis De vil give denne underretning skriftligt – f.eks. pr. brev eller e-mail – skal De blot sende underretningen inden fristens udløb. Hvis De vil sikre Dem bevis for, at De har fortrudt rettidigt, kan De f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.

Underretning om, at De har fortrudt aftalen, skal gives til:

 

Navn:

 

Adresse:

De kan også fortryde aftalen ved at undlade at modtage den erhvervsdrivendes forsendelse eller undlade at hente den på posthuset mv.

Det forhold, at den erhvervsdrivende har leveret tjenesteydelsen helt eller delvis, begrænser ikke Deres fortrydelsesret, medmindre De har givet samtykke til, at udførelsen af tjenesteydelsen kunne påbegyndes på et nærmere bestemt tidspunkt inden fortrydelsesfristens udløb. I så fald gælder fortrydelsesretten kun indtil dette tidspunkt.



Bilag 8

Justitsministeriets tekst til oplysning til forbrugeren om fortrydelsesret ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, jf. bekendtgørelsens § 9:

FORTRYDELSESRET

De kan fortryde den indgåede aftale efter forbrugeraftalelovens § 17.

Fortrydelsesfristen

Fortrydelsesfristen er 14 dage, ved aftaler om individuel pensionsordning 30 dage.

Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, De har indgået aftalen, f.eks. skrevet under på kontrakten eller afgivet bestillingen.

De har efter forbrugeraftaleloven krav på at få en række oplysninger, bl.a. om fortrydelsesretten og om den bestilte tjenesteydelse. Fortrydelsesfristen løber ikke, før De har modtaget disse oplysninger på skrift (f.eks. på papir eller e-mail).

Hvis De f.eks. afgiver Deres bestilling mandag den 1. og også har fået de nævnte oplysninger, har De frist til og med mandag den 15. Har De først fået oplysningerne senere, f.eks. onsdag den 3., har De frist til og med onsdag den 17. Ved aftaler om individuel pensionsordning, hvor fortrydelsesfristen er 30 dage, vil De, hvis De f.eks. afgiver Deres bestilling mandag den 1. og også har fået de nævnte oplysninger, have frist til og med onsdag den 31.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan De vente til den følgende hverdag.

Hvordan fortryder De?

Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal De underrette den erhvervsdrivende om, at De har fortrudt aftalen. Hvis De vil give denne underretning skriftligt – f.eks. pr. brev eller e-mail – skal De blot sende underretningen inden fristens udløb. Hvis De vil sikre Dem bevis for, at De har fortrudt rettidigt, kan De f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.

Underretning om, at De har fortrudt aftalen, skal gives til:

 

Navn:

 

Adresse:



Bilag 9

Justitsministeriets eksempel på blanket, som forbrugeren kan anvende, hvis aftalen fortrydes, jf. bekendtgørelsens § 11:

FORTRYDELSESBLANKET

Herved fortryder jeg aftalen/min bestilling af dato

om køb af/abonnement på/bestilling af

Der henvises til kontrakt-/ordre-/faktura-/bestillingsnummer:

Eventuelt allerede leverede varer kan bedst afhentes

den

20

kl.

,

den

20

kl.

, eller

den

20

kl.

 

 

 

 

 

dato:

navn:

 

 

adresse:

 

 

 

Denne blanket skal afleveres/sendes til:

Den erhvervsdrivendes navn:

adresse: