Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 27-17 om kontant tilskud - nærtstående - serviceniveau

Principafgørelsen fastslår

Kommunen skal give kontant tilskud som naturalhjælp eller som udbetaling til en nærtstående, hvis borgerens støttebehov ikke kan dækkes efter andre bestemmelser, hvis støttebehovet overstiger 20 timer om ugen, og hvis der foreligger særlige forhold hos borgeren, der taler for det.

Det er som udgangspunkt en betingelse for at få udbetalt kontant tilskud efter serviceloven, at borgeren har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, at borgeren har behov for personlig hjælp og pleje og støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, og at borgeren kan fungere som arbejdsleder for hjælperne.

Hvis borgeren ikke selv kan fungere som arbejdsleder, kan kommunen i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågældende.

Kommunen kan som en del af kommunens politiske fastsatte serviceniveau fastlægge, at kontant tilskud som naturalhjælp eller som udbetaling til en nærtstående som udgangspunkt ikke er en del af kommunens serviceniveau. Kommunen skal fravige et sådan serviceniveau, hvis kommunen efter en konkret vurdering kommer frem til, at borgerens støttebehov ikke kan dækkes på anden vis, hvis støttebehovet overstiger 20 timer om ugen, og hvis der er særlige forhold hos borgeren, der taler for at udbetale kontant tilskud til nærtstående eller bevilge naturalhjælp.

I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsen, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst i forhold til vurderingen af, om borgerens støttebehov kunne dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven. Kommunen kunne ikke begrunde afgørelsen med, at familien måtte have en vis omsorgsforpligtelse overfor borgeren så længe, at borgeren boede hjemme. Ankestyrelsen hjemviste sagen.

Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, om kommunen helt kan vælge ikke at anvende bestemmelsen i § 95, stk. 3, eller om kommunen i særlige tilfælde skal anvende bestemmelsen.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om social service (serviceloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 369 af 18. april 2017.

§ 1, stk. 3, om kommunens pligt til at foretage en konkret og individuel vurdering.

§ 81, om kommunens særlige handlepligt.

§ 82, stk. 1, om kommunens særlige omsorgspligt.

§ 83, om praktisk hjælp, personlig hjælp og pleje og madservice.

§ 94, om selvudpeget hjælp.

§ 95, stk. 3, om kontant tilskud til nærtstående.

§ 138, om kommunens serviceniveau.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1345 af 23. november 2016.

§ 10, om sagens oplysning.

Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, bekendtgørelse nr. 1575 af 27. december 2014.

§ 1, stk. 1, om kommunens pligt til at fastsætte kvalitetsstandarder.

Praksis

Gældende:

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

62-15: En borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har ret til kontant tilskud, hvis borgerens behov for praktisk hjælp, afløsning og aflastning overstiger 20 timer om ugen. Tilskuddet kan i særlige tilfælde udbetales til nærtstående. Kommunen kan vælge, om den vil udbetale tilskuddet til nærtstående, hvis borgers hjælpebehov overstiger 20 timer om ugen. Kommunen skal desuden vurdere, om nærtstående, som helt eller delvist passer borgeren, kan administrere ydelsen og tilrettelægge hjælpen. Borger kan ikke kræve kontant tilskud til nærtstående, men kommunen bør overveje, om bestemmelsen i stk. 3, finder anvendelse, hvis kommunen ikke kan levere den nødvendige hjælp.

161-12:

Kontant tilskud kunne bevilges til nærtstående til ansættelse af hjælpere, når nærtstående var i stand til at fungere som arbejdsleder.

113-12:

En kommune kunne ikke begrænse arbejdstiden for hjælpere i eget hjem til 37 timer om ugen, når det var de nærtstående, der varetog plejeopgaverne.

Formuleringen ”en nærtstående person” udelukkede ikke, at begge forældrene kunne udpeges som tilskudsmodtagere af kommunen.

39-09:

Servicelovens bestemmelse om afløsning og aflastning finder alene anvendelse, når en ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende tilkendegiver at ville passe en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. En hjemmeboende voksen, der ikke har nære pårørende som tilkendegiver at ville passe vedkommende, har krav på personlig hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens bestemmelse herom samt den øvrige sociale lovgivning. I den konkrete sag havde den hjemmeboende ret til hjælp 24 timer i døgnet.

Vejledninger

Vi har også anvendt Vejledning om borgerstyrret personlig assistance nr. 9 af 15. februar 2011.

Pkt. 17, 18 og 19, om kontant tilskud.

Pkt. 31 og 32, om udmåling af kontant tilskud.

Pkt. 115 og 118, om fordeling og dækning af støttebehovet.

Den konkrete afgørelse

Du har klaget over A Kommunes afgørelse om afslag på kontant tilskud. A Kommune afgjorde sagen den 3. juni 2016.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Kommunen skal behandle din sag igen.

Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling, og at kommunen skal afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.

Kommunen skal, inden den afgør sagen, afklare dit støttebehov nærmere og i samarbejde med dig, din mor, som er din værge, og andre, der er relevante at inddrage i varetagelsen af dine interesser.

Kommunen kontakter dig.

Vi kritiserer, at A Kommune har begået fejl i sagsbehandlingen. Fejlen er, at kommunen ikke har vejledt din værge om muligheden for at få kontant tilskud.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at det kan afgøres, om dit støttebehov er opfyldt med hjælp efter servicelovens bestemmelser om praktisk hjælp/personlig pleje og selvudpeget hjælp.

Vi vurderer desuden, at det ikke på de foreliggende oplysninger kan afgøres, om du har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at kommunen har udmålt støtte til personlig hjælp og pleje herunder hjælp til spisning, hygiejne, toiletbesøg m.v. uden, at det er anført, hvilke faktiske oplysninger, der er afgørende for resultatet af den udmålte tid.

Vi lægger også vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at din mor/værge mangler hjælp til at passe dig i tilfælde af, at du bliver syg, da din mor også har en deltidsstilling som SOSU-assistent 32 timer om ugen.

Kommunen har ikke godtgjort, at dit støttebehov kan dækkes alene ved selvudpeget hjælp og personlig hjælp og pleje.

Det er hensynet til, at borgeren kan leve så normalt et liv som muligt, der er afgørende for, om kommunen kan vælge ikke at anvende servicelovens bestemmelse om kontant tilskud.

Kommunen kan ikke lægge til grund, at dine forældre varetager plejen, så længe du bor hjemme. Kommunen kan desuden ikke begrunde afslag på aflastning alene med, at din families behov for aflastning er dækket gennem dit STU-forløb og fritidstilbud og aflastningsophold uden for hjemmet og ledsagerordning 15 timer om måneden. Det følger af kommunens særlige omsorgsforpligtelse, at kommunen skal sikre, at dit støttebehov bliver dækket, jf. servicelovens § 82.

Vi skal i øvrigt bemærke, at det følger af forarbejderne til serviceloven, at kommunen ikke kan forvente, at pårørende til voksne handicappede, hjemmeboende børn, varetager disses støttebehov. Det skal også ses i lyset af kommunens særlige omsorgsforpligtelse, hvorefter det er kommunens ansvar at sikre sig, at dit støttebehov bliver dækket.

Hvad skal kommunen nu gøre

Kommunen skal undersøge din funktionsevne og dit støttebehov mere indgående og i samarbejde med dig, din værge eller andre, der er relevante at inddrage i varetagelsen af dine interesser.

Kommunen skal overveje at indhente oplysninger fra relevante fagpersoner med kendskab til din funktionsevne og dit støttebehov, der kan belyse, om du har behov for yderligere støtte til personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

Vi bemærker i den forbindelse, at kommunens kvalitetsstandard skal fraviges, hvis dit støttebehov nødvendiggør det.

Kommunen skal ud fra en konkret vurdering af hjælpebehovet opgøre, hvor lang tid de enkelte konkrete hjælpeopgaver i hjemmet tager, som du får bevilget støtte til. Kommunen skal begrunde udmålingen af tid til hjælpeopgaverne efter servicelovens bestemmelse om kontant tilskud. Vi henviser her til vores principafgørelse 63-15.

Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke fuldt imødekommer din ansøgning, skal kommunen i afgørelsen angive de hovedhensyn og de faktiske oplysninger, der er indgået i kommunens vurdering.

Vi bemærker, at du kan klage over den nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at du kan klage til kommunen inden fire uger efter, at du har modtaget den nye afgørelse fra kommunen.

Om reglerne

Kommunen skal tilbyde personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice efter servicelovens § 83 og § 84.

Tilbud om hjælp skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Kommunen skal fastsætte individuelle mål for hjælp til den enkelte modtager af hjælpen. Hjælpen skal løbende tilpasses modtagerens behov.

En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter § 83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne, jf. servicelovens § 94.

Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter §§ 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager, jf. servicelovens § 95, stk. 1.

En borger med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne har ret til kontant tilskud, hvis borgerens behov for praktisk hjælp, afløsning og aflastning overstiger 20 timer ugentligt, og hvis borgeren kan være arbejdsleder. Betingelsen om mere end 20 timers hjælp ugentlig udmåles efter §§ 83 og 84, jf. servicelovens § 95, stk. 2.

Kravet om at borgeren skal være arbejdsleder skal fraviges, hvis der foreligger særlige tilfælde, jf. servicelovens § 95, stk. 2, jf. stk. 4

Det følger af vores principafgørelse 63-15, at kommunens tildeling af hjælp og fastsættelse af timetallet danner grundlag for udmåling af det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere i hjemmet. Kommunen skal på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens hjælpebehov opgøre, hvilket støttebehov borgeren har til personlig hjælp, pleje og nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Kommunen skal ud fra en konkret vurdering af hjælpebehovet opgøre, hvor lang tid de enkelte konkrete hjælpeopgaver i hjemmet tager, som borger får bevilget støtte til. Kommunen skal begrunde udmålingen af tid til hjælpeopgaverne efter servicelovens § 95.

Kontant tilskud kan bevilges til nærtstående til ansættelse af hjælpere, når nærtstående var i stand til at fungere som arbejdsleder. Vi henviser her til vores principafgørelse 161-12.

En kommune kan ikke begrænse arbejdstiden for hjælpere i eget hjem til 37 timer om ugen, når det var de nærtstående, der varetog plejeopgaverne. Formuleringen ”en nærtstående person” udelukkede ikke, at begge forældrene kunne udpeges som tilskudsmodtagere af kommunen. Se principafgørelse 113-12.

Bemærkninger til A Kommune

Din mor har i klagen oplyst, at hun flere gange henvendte sig hos kommunen for at høre om ordningen med kontant tilskud, da hun havde hørt om ordningen fra andre forældre. Kommunen bad din mor om at henvende sig til DUHK, da kommunen ikke kendte til denne ordning.

Vi kritiserer, at A Kommune ikke har vejledt din mor om ordningen om kontant tilskud, da hun har henvendt sig til kommunen, men i stedet henviste pågældende til at kontakte DUHK.

Vi bemærker, at kommunen – som myndighed – har pligt til at yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for kommunens sagsområde.