Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Links til EU direktiver, jf. note 1
31992L0043
 
32009L0147
 
32011L0092
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde
Kapitel 2 Miljøkonsekvensvurdering (VVM)
Kapitel 3 Screening for væsentlige miljøpåvirkninger
Kapitel 4 Konsekvensvurdering (Natura 2000-områder)
Kapitel 5 Internationale høringer
Kapitel 6 Overvågning
Kapitel 7 Fælles bestemmelser
Bilag 1 Projekter omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 1
Bilag 2 Projekter omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 2
Bilag 2a Oplysninger som omhandlet i § 2, stk. 2
Bilag 3 Kriterier til bestemmelse af, hvorvidt projekter opført på bilag 2 skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering
Bilag 4 Oplysninger som miljøkonsekvensrapporten skal indeholde i henhold til § 9
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne1)

I medfør af § 1 a og § 18, stk. 2, i lov om havne, jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012, som ændret ved lov nr. 658 af 8. juni 2016, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om vurdering af virkninger på miljøet i forbindelse med, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i henhold til lov om havne og lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S giver tilladelse til etablering af følgende anlæg:

1) Anlæg og udvidelse af erhvervshavne, jf. § 2, stk. 1 og 2, i lov om havne.

2) Udvidelse af Københavns Havn, jf. § 24, stk. 3, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S.

3) Uddybning og opfyldning samt etablering af faste anlæg m.v. indenfor København Havns søområde, jf. § 24, stk. 4, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på projekter eller dele af projekter, der alene tjener et nationalt forsvarsformål eller alene tjener et civilt beredskabsformål, hvis forsvarsministeren vurderer, at anvendelsen vil skade disse formål.

Ansøgning og afgørelse om udarbejdelse af miljøkonsekvensvurdering (VVM)

§ 2. Ansøgning om tilladelse til projekter efter § 1 i denne bekendtgørelse, indgives til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om projektets karakteristika og dets forventede væsentlige indvirkninger på miljøet, jf. bilag 2 a. Er der foretaget andre vurderinger af indvirkning på miljøet i medfør af EU-lovgivningen, skal relevante, tilgængelige resultater heraf også fremgå af ansøgningen.

Stk. 3. Projektansøger kan fremlægge en beskrivelse af særkender ved projektet eller af de afværgeforanstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.

§ 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer på baggrund af ansøgning om en tilladelse i henhold til § 2 afgørelse om, hvorvidt et projekt kan tillades. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer i denne forbindelse:

1) om der skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering (projekt omfattet af bilag 1),

2) om der efter en screening for væsentlige miljøpåvirkninger skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering (projekt omfattet af bilag 2), og

3) om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder (omfattet af Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle (Natura 2000-områder)).

Stk. 2. Miljøkonsekvensvurderingen skal beskrive og vurdere et projekts væsentlige direkte og indirekte indvirkninger på følgende faktorer:

1) Befolkning og menneskers sundhed.

2) Biologisk mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF.

3) Jordarealer, jordbund, vand, luft og klima.

4) Materielle goder, kulturarv og landskabet.

5) Samspillet mellem faktorerne i nr. 1-4.

Stk. 3. Beskrivelsen skal også omfatte projektets forventede virkninger på miljøet som følge af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker og katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.

§ 4. Projekter, der vedrører følgende, er, jf. bilag 1, underlagt krav om miljøkonsekvensvurdering:

1) Søhandelshavne og anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til vands (bortset fra færgebroer), og som kan anløbes af fartøjer på over 1350 tons dødvægt.

2) Enhver ændring eller udvidelse af projekter nævnt i nr. 1, hvis disse i sig selv eller i kumulation med et tidligere projekt opfylder de fastsatte tærskelværdier nævnt i nr. 1 eller i bilag 1.

§ 5. Projekter, der vedrører følgende, er, jf. bilag 2, underlagt krav om en miljøkonsekvensvurdering, hvis projektet efter en screening og efter en konkret vurdering forventes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet:

1) Bygning af havne og havneanlæg, herunder fiskerihavne, som ikke er omfattet af bilag 1.

2) Anlæg af vandveje og kanalbygning.

3) Anlæg af vandledninger over større afstande.

4) Uddybning og opfyldning

5) Ændringer eller udvidelser af projekter nævnt i nr. 1-4, samt projekter, som ikke er omfattet af § 4, nr. 2, når det kan være til væsentlig skade for miljøet.

6) Projekter oplistet i § 4, som udelukkende eller hovedsagligt tjener til udvikling og afprøvning af nye metoder eller produkter, som ikke anvendes i mere end to år.

7) Projekter, hvor projektet grundet dets art, dimension eller placering er af en sådan karakter, at det ikke kan udelukkes, at projektet kan forventes at have væsentlig indvirkning på miljøet.

§ 6. Alle projekter, der i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal konsekvensvurderes i forhold til virkningerne på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område.

Kapitel 2

Miljøkonsekvensvurdering (VVM)

Sagsbehandling

§ 7. Når Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen modtager en ansøgning, træffer styrelsen afgørelse om, hvorvidt projektet er omfattet af § 4 i denne bekendtgørelse.

Scoping

§ 8. Når Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har truffet afgørelse efter § 7, kan projektansøger forud for udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport anmode Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at afgive en udtalelse om hvilket indhold, der skal fremgå af rapporten (scoping).

Stk. 2. Hvis projektansøger anmoder Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om en udtalelse, skal styrelsen høre berørte myndigheder, inden styrelsen afgiver udtalelse. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter en frist på 14 dage. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan fravige denne frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Miljøkonsekvensrapportens indhold

§ 9. Miljøkonsekvensrapporten skal være fuldstændig, af tilstrækkelig høj kvalitet og skal mindst omfatte følgende af de i bilag 4 beskrevne oplysninger:

1) En beskrivelse af projektet med oplysninger om projektets placering, udformning, dimensioner og andre relevante særkender.

2) En beskrivelse af projektets forventede væsentlige indvirkninger på miljøet.

3) En beskrivelse af projektets særkender og af de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere forventede væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.

4) En beskrivelse af de rimelige alternativer, som bygherren har undersøgt, og som er relevante for projektet og dets særlige karakteristika, og en angivelse af hovedårsagerne til den valgte løsning under hensyntagen til projektets indvirkninger på miljøet.

5) Et ikke-teknisk resumé af de oplysninger, der er nævnt i nr. 1-4.

6) Alle yderligere oplysninger nævnt i bilag 4, som er relevante for de særlige karakteristika, der gør sig gældende for et bestemt projekt eller en bestemt projekttype og for det miljø, der kan forventes at blive berørt.

Stk. 2. Miljøkonsekvensrapporten skal i de tilfælde, hvor Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har afgivet en udtalelse efter § 8, være udarbejdet på grundlag af udtalelsen.

Stk. 3. Projektansøger skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af kvalificerede og kompetente eksperter.

Stk. 4. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal sikre, at styrelsen har eller efter behov kan få adgang til tilstrækkelig ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensrapporten.

Høring over miljøkonsekvensrapporten m.v.

§ 10. Hvis miljøkonsekvensrapporten efter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering opfylder de i § 9 og i bilag 4 indholdsmæssige krav, sender Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen miljøkonsekvensrapporten, ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik på at give berørte myndigheder og offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden styrelsen træffer afgørelse. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter en frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor høringer efter stk. 1 er afsluttet, og der opstår behov for at gennemføre en supplerende miljøkonsekvensvurdering, kan høringen over en supplerende miljøkonsekvensrapport ske med en høringsfrist på mindst 30 dage.

Stk. 3. Ved høring efter stk. 1 stiller styrelsen følgende oplysninger til rådighed for offentligheden og de berørte myndigheder:

1) Angivelse af, hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes, og oplysninger om fristerne for fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål.

2) Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til afgørelse, hvis et sådant foreligger, og efter hvilken lov afgørelsen skal træffes.

3) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet af projektansøger eller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til brug for sagens behandling, er til rådighed for offentligheden.

4) Hvor og hvordan relevante oplysninger stilles til rådighed.

5) Hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på offentlighedens deltagelse i miljøkonsekvensvurderingen, herunder eventuelle internationale høringer efter § 23.

6) Ansøgningen.

§ 11. Hvis et anlæg eller en foranstaltning omfattet af denne bekendtgørelse udgør en del af et samlet projekt, der tillige omfatter anlæg og foranstaltninger omfattet af en anden bekendtgørelse eller lov om VVM, kan de berørte myndigheder indbyrdes aftale, at ansøger kan udarbejde og fremlægge en fælles miljøkonsekvensrapport for projektet. Miljøkonsekvensrapporten skal forelægges alle berørte myndigheder.

Kapitel 3

Screening for væsentlige miljøpåvirkninger

§ 12. Når Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen modtager en ansøgning, der er omfattet af § 5 i denne bekendtgørelse, foretager styrelsen høring af berørte myndigheder med henblik på afgørelse efter § 13.

§ 13. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer på baggrund af de kriterier, der fremgår af bilag 3, samt oplysningerne i ansøgningen og de indkomne høringssvar, en afgørelse om, hvorvidt projektet er omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering (screening).

Stk. 2. §§ 8-11 finder anvendelse på projekter, der i medfør af afgørelse efter stk. 1 er omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering.

§ 14. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens afgørelse efter § 13 skal træffes hurtigst muligt og senest 90 dage fra den dag, hvor projektansøger har fremlagt alle relevante oplysninger.

Stk. 2. I særlige tilfælde, herunder på grund af særlige forhold ved projektets art, kompleksitet, placering eller dimensioner, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forlænge fristen for at træffe afgørelse. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen underretter skriftligt projektansøger om årsagerne til forlængelsen og om, hvornår der forventes en afgørelse.

Kapitel 4

Konsekvensvurdering (Natura 2000-områder)

§ 15. Når Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen modtager en ansøgning, der er omfattet af § 6 i denne bekendtgørelse, foretager styrelsen høring af berørte myndigheder med henblik på afgørelse efter § 16.

§ 16. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder på grundlag af oplysninger i ansøgningen og de indkomne høringssvar.

§ 17. Konsekvensvurderingerne af Natura 2000-området udarbejdes af projektansøger.

Stk. 2. Der skal foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning på det internationale naturbeskyttelsesområde under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område.

§ 18. Hvis konsekvensvurderingen viser, at det ikke kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil skade et Natura 2000-område, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ikke give tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte, jf. dog § 19.

§ 19. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan træffe afgørelse om at fravige § 18, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, hvis der ikke findes nogen alternativ løsning.

Stk. 2. I Natura 2000-områder, der indeholder prioriterede naturtyper eller dyre- eller plantearter efter bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, kan fravigelse som nævnt i stk. 1 dog kun ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra Europa-Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Stk. 3. Fravigelse efter stk. 1 forudsætter, at der træffes alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i Natura 2000-netværket bevares. Europa-Kommissionen skal underrettes om, hvilke kompensationsforanstaltninger, der træffes.

Stk. 4. Afgørelse om fravigelse efter stk. 1 træffes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter høring af berørte myndigheder.

Stk. 5. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forestår den i stk. 2 og 3 nævnte kontakt til Europa-Kommissionen.

§ 20. Ved administration af de i § 1 nævnte bestemmelser kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ikke give tilladelse, dispensation, godkendelse m.v., hvis det ansøgte kan:

1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller

2) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder uanset, om de pågældende arter forekommer inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde eller ej.

§ 21. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan dog fravige § 20, hvis et tilfredsstillende alternativ ikke foreligger, og hvis fravigelsen ikke hindrer, at den pågældende bestands bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde. Fravigelse kan kun ske i de situationer, hvor det ansøgte har til formål at:

1) beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne,

2) forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom,

3) sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller

4) fremme forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder kunstig opformering af planter.

Stk. 2. Beslutning om at fravige stk. 1 træffes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter høring af berørte myndigheder.

Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen underretter Europa-Kommissionen om fravigelser efter stk. 1.

§ 22. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan fastsætte vilkår i tilladelse, dispensation eller godkendelse med henblik på opretholdelse af bevaringsmålsætninger for internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter, herunder om de nødvendige kompensationsforanstaltninger, som nævnt i § 19, stk. 3.

Stk. 2. Overtrædes vilkår som nævnt i stk. 1, så der opstår risiko for negativ påvirkning af det internationale naturbeskyttelsesområde under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område eller beskyttelsen af visse arter, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen meddele påbud eller forbud om at:

1) overtrædelsen bringes til ophør,

2) der gennemføres foranstaltninger for at ophæve den negative påvirkning,

3) planen eller projektet ændres, og

4) alt arbejde vedrørende gennemførelse af projektet indstilles.

Kapitel 5

Internationale høringer

§ 23. Kan et projekt, der er omfattet af krav om miljøvurdering, forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden stat, skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen snarest muligt underrette miljø- og fødevareministeren med henblik på gennemførelse af en international høring. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan ikke meddele administrativ tilladelse, før miljø- og fødevareministeren har meddelt samtykke hertil.

Stk. 2. Får miljø- og fødevareministeren en henvendelse fra en anden stat om, at denne finder, at der i Danmark er indledt et projekt, der er omfattet af krav om miljøvurdering, og hvis gennemførelse kan få væsentlige indvirkninger på miljøet i den pågældende stat, underretter miljø- og fødevareministeren snarest muligt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen herom med henblik på afklaring af, om der skal gennemføres en international høring, jf. stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan ikke meddele administrativ tilladelse, før miljø- og fødevareministeren har meddelt samtykke hertil.

Stk. 3. Med henblik på gennemførelse af en international høring, jf. stk. 1 og 2, sender miljø- og fødevareministeren miljøkonsekvensrapporten til et ansøgt projekt, de oplysninger, der er nævnt i § 10, oplysninger om projektets mulige grænseoverskridende virkninger på miljøet, herunder på menneskers sundhed, og oplysninger om beslutningsproceduren, herunder angivelse af en frist for afgivelse af bemærkninger, til den berørte stat.

Kapitel 6

Overvågning

Fastsættelse af vilkår om overvågning

§ 24. Hvis et projekt har væsentlig skadelig indvirkning på miljøet, fastsætter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vilkår om overvågning heraf i tilladelsen til projektet, jf. § 2, i lov om havne og § 24, stk. 3 og 4, i lov om metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S.

Stk. 2. Vilkårene fastsættes konkret under hensyn til projektets væsentlige indvirkninger på miljøet.

Overvågningens indhold

§ 25. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter i vilkårene de relevante mål og parametre, samt perioden for overvågningen, herunder om overvågningen skal foretages i intervaller. Vilkårene skal stå i et rimeligt forhold til projektets art, placering, økonomi og dimensioner, samt omfanget af dets indvirkninger på miljøet.

Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan beslutte, at eksisterende overvågningsordninger kan anvendes som vilkår.

Overvågningens gennemførelse

§ 26. Projektansøger varetager overvågningen.

Stk. 2. Projektansøger skal indhente alle relevante oplysninger til brug for overvågningen.

Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan pålægge projektansøger at foretage nødvendige dispositioner for at sikre, at overvågningen gennemføres, og kan beslutte, at overvågning skal udøves af andre end projektansøger.

Afrapportering af overvågning

§ 27. Projektansøger skal, hvis der pålægges vilkår om overvågning, løbende indberette resultaterne af overvågningen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter de nærmere krav til hyppighed og arten af indberetning i vilkår om overvågning.

Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan blandt andet på baggrund af overvågningens resultater genoptage en afgørelse om at tillade et ansøgt projekt, og om nødvendigt meddele forbud og påbud, herunder tilbagekalde en tilladelse eller fastsætte særlige vilkår til en eksisterende tilladelse, jf. § 31.

Kapitel 7

Fælles bestemmelser

Samordnet procedure

§ 28. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anvender en samordnet procedure, jf. stk. 2, hvis et projekt både forudsætter, at der foretages en miljøkonsekvensvurdering efter denne bekendtgørelse, og at en eller flere statslige myndigheder, regioner eller kommuner som kompetente myndigheder skal foretage en vurdering efter bestemmelser, som gennemfører habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Stk. 2. Ved den samordnede procedure fungerer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen som kontaktpunkt for såvel ansøger som de kompetente myndigheder, når et projekt omfattet af denne bekendtgørelse kræver miljøvurdering efter bestemmelser, som gennemfører habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sikrer, at miljøvurderingsprocessen koordineres mellem de kompetente myndigheder og samler de enkelte myndigheders vurderinger af projektet med henblik på at sikre, at eventuelle uenigheder mellem myndighederne om vurderingen af projektet afklares hurtigst muligt.

Stk. 4. Vurderinger efter bestemmelser, der gennemfører habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, skal tydeligt kunne identificeres i miljøkonsekvensvurderingsrapporten.

Offentliggørelse

§ 29. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen offentliggør afgørelser og høringsmateriale efter denne bekendtgørelse på en central elektronisk portal eller på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Stk. 2. Følgende oplysninger offentliggøres:

1) Indholdet af afgørelsen og de betingelser, der eventuelt er knyttet hertil.

2) De vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for afgørelsen, herunder oplysninger om proceduren for offentlig deltagelse.

3) Resuméet af resultaterne af de høringer, der er foretaget.

4) De oplysninger, der er indsamlet i henhold til §§ 10 og 23.

5) Hvorledes resultaterne og oplysningerne, der er nævnt i nr. 3 og 4, er indarbejdet i afgørelsen eller på anden måde taget i betragtning, navnlig eventuelle bemærkninger fra berørte stater, jf. § 23.

Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal underrette alle stater, der er blevet hørt, jf. § 23, og sende de oplysninger, der er nævnt i stk. 2.

Tilsyn

§ 30. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse og med, at de fastsatte vilkår overholdes.

Forbud, påbud og genoptagelse m.v.

§ 31. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan genoptage en afgørelse truffet efter denne bekendtgørelse, og om nødvendigt meddele forbud og påbud, herunder tilbagekalde en tilladelse eller fastsætte særlige vilkår til en eksisterende tilladelse meddelt efter § 2, stk. 1 og 2, i lov om havne og § 24, stk. 3 og 4, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S, hvis:

1) der fremkommer nye oplysninger om projektets væsentlige skadelige indvirkning på miljøet, herunder på et internationalt naturbeskyttelsesområde,

2) projektets væsentlige skadelige indvirkning ikke kunne forudses ved Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens meddelelse af tilladelsen,

3) projektet medfører skadevirkninger på et internationalt naturbeskyttelsesområde, der ikke kunne forudses ved tilladelsens, dispensationens eller godkendelsens meddelelse, eller

4) projektets væsentlige skadelige indvirkning i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens meddelelse af tilladelse.

Klage

§ 32. Afgørelser truffet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til transport-, bygnings- og boligministeren eller anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter.

Straf

§ 33. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder et vilkår, der er fastsat i afgørelser truffet i henhold til denne bekendtgørelse, eller

2) ikke efterkommer et påbud eller forbud, der er udstedt i medfør af § 22, stk. 2, § 27, stk. 2, og § 31.

§ 34. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5, jf. § 18, stk. 4, i lov om havne.

Ikrafttræden

§ 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. maj 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 579 af 29. maj 2013 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet og bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne, ophæves.

Stk. 3. De hidtil gældende regler finder anvendelse for projekter, som er omfattet af denne bekendtgørelse, og hvor

1) der er truffet en screeningsafgørelse før ikrafttrædelsestidspunktet,

2) bygherren har anmodet den kompetente VVM-myndighed om en udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold før ikrafttrædelsestidspunktet, eller

3) miljøkonsekvensvurderingen er afgivet før ikrafttrædelsestidspunktet.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, den 8. maj 2017

Carsten Falk Hansen

/ Keld Ludvigsen


Bilag 1

Projekter omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 1

1. Råolieraffinaderier (undtagen virksomheder, der udelukkende fremstiller smøremidler på grundlag af råolie) samt anlæg til forgasning og fortætning af mindst 500 tons kul eller bituminøs skifer om dagen.

2.

a) Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 300 MW.

b) Kernekraftværker og andre kernereaktorer, herunder demontering og nedlukning af sådanne kernekraftværker eller reaktorer (bortset fra forskningsanlæg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige og fertile stoffer, hvis maksimumskapacitet ikke overstiger 1 kW vedvarende termisk ydelse)

3.

a) Anlæg til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel.

b) Anlæg, der er bestemt:

i) til fremstilling eller berigning af nukleart brændsel

ii) til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel eller højradioaktivt affald

iii) til endelig bortskaffelse af bestrålet nukleart brændsel

iv) udelukkende til endelig bortskaffelse af radioaktivt affald

v) udelukkende til deponering (planlagt til at vare i mere end 10 år) af bestrålet nukleart brændsel eller radioaktivt affald på et andet sted med produktionsstedet.

4.

a) Integrerede jern- og stålværker til fremstilling af råjern og råstål.

b) Anlæg til udvinding af non-ferro råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metalprocesser, kemiske eller elektrolytiske processer.

5. Anlæg til udvinding af asbest og til behandling og forarbejdning af asbest og af produkter, der indeholder asbest: for så vidt angår produkter i asbestcement, med en årlig produktion på over 20 000 tons færdige produkter; for så vidt angår friktionspakninger, med en årlig produktion på 50 tons færdige produkter; for så vidt angår anden anvendelse af asbest, med et årligt forbrug heraf på over 200 tons.

6. Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er:

a) til fremstilling af organiske grundkemikalier

b) til fremstilling af uorganiske grundkemikalier

c) til fremstilling af phosphat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (også blandingsgødning)

d) til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider

e) til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter ved hjælp af en kemisk eller biologisk proces

f) til fremstilling af sprængstoffer.

7.

a) Nyanlæg til jernbanefjerntrafik samt lufthavne med en start- og landingsbane på mindst 2 100 m.

b) Anlæg af motorveje og motortrafikveje.

c) Anlæg af nye veje med mindst fire kørebaner eller udretning og/eller udvidelse af en eksisterende vej med højst to kørebaner med henblik på anlæg af mindst fire kørebaner, hvis en sådan ny vej eller et således udrettet og/eller udvidet vejafsnit har en ubrudt længde på mindst 10 km.

8.

a) Indre vandveje og havne ved indre vandveje, som kan anløbes af fartøjer på over 1 350 tons.

b) Søhandelshavne, anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over 1 350 tons.

9. Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag I til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald, afsnit D9) eller deponering i jorden som defineret i artikel 3, nr. 2, i det nævnte direktiv.

10. Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag I til direktiv 2008/98/EF afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag.

11. Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. kubikmeter/år.

12.

a) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når formålet er at forebygge eventuel vandmangel, og når den overførte vandmængde overstiger 100 mio. m 3 /år.

b) I alle andre tilfælde anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når den gennemsnitlige vandmængde i det bækken, hvorfra vandet overføres, over flere år overstiger 2 000 mio. m 3 /år, og den overførte vandmængde overstiger 5 % af denne mængde.

I begge tilfælde er overførsel af drikkevand via rørledninger ikke omfattet.

13. Anlæg til behandling af spildevand med en kapacitet på over 150 000 personækvivalenter som defineret i artikel 2, nr. 6, i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand.

14. Udvinding af mere end 500 tons råolie/dag og mere end 500 000 m 3 naturgas/dag i kommercielt øjemed.

15. Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio. m 3.

16. Rørledninger med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km:

a) til transport af gas, olie, kemikalier

b) til transport af kuldioxidstrømme (CO 2) med henblik på geologisk lagring, herunder tilknyttede pumpestationer.

17. Anlæg til intensiv fjerkræavl og svineavl med mere end:

a) 85 000 pladser til slagtekyllinger, 60 000 pladser til høner

b) 3 000 pladser til slagtesvin (over 30 kg) eller

c) 900 pladser til søer.

18. Industrianlæg til fremstilling af:

a) papirmasse af træ eller andre fibermaterialer

b) papir og pap med en produktionskapacitet på mere end 200 tons per dag.

19. Stenbrud og minedrift i åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar.

20. Anlæg af stærkstrømsluftledninger med en spænding på mindst 220 kV og en længde på over 15 km.

21. Anlæg til oplagring af olieprodukter samt petrokemiske eller kemiske produkter med en kapacitet på 200 000 tons eller derover.

22. Lagringslokalitet som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid.

23. Anlæg til opsamling af CO 2-strømme fra anlæg omfattet af dette bilag, med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF, eller hvor den samlede opsamling af CO 2 årligt ligger på 1,5 megatons eller derover.

24. Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag.


Bilag 2

Projekter omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 2

1. LANDBRUG, SKOVBRUG OG AKVAKULTUR

a) Projekter vedrørende sammenlægninger.

b) Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugsvirksomhed.

c) Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder vandings- og dræningsprojekter.

d) Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse.

e) Anlæg til intensiv husdyravl (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

f) Intensivt fiskeopdræt.

g) Landindvinding fra havet.

2. UDVINDINGSINDUSTRIEN

a) Stenbrud og minedrift i åbne brud samt tørvegravning (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

b) Minedrift i underjordiske brud.

c) Udvinding af mineraler ved sandsugning fra hav- eller flodbund.

d) Dybdeboringer, navnlig:

i) geotermiske boringer

ii) boringer til deponering af nukleart affald

iii) vandforsyningsboringer bortset fra boringer til undersøgelse af jordbundens fasthed.

e) Overfladeanlæg til udvinding af stenkul, råolie, naturgas og malme samt bituminøs skifer.

3. ENERGIINDUSTRIEN

a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

b) Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand; transport af elektricitet gennem luftledninger (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

c) Oplagring af naturgas over jorden.

d) Oplagring af brændselsgas i underjordiske beholdere.

e) Oplagring af fossilt brændsel over jorden.

f) Industriel brikettering af sten- og brunkul.

g) Anlæg til oparbejdning og deponering af radioaktivt affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

h) Anlæg til fremstilling af hydroelektrisk energi.

i) Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker).

j) Anlæg til opsamling af CO 2-strømme fra anlæg, der ikke er omfattet af bilag 1, med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF.

4. PRODUKTION OG FORARBEJDNING AF METALLER

a) Anlæg til produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning.

b) Anlæg til videreforarbejdning af jernmetaller ved hjælp af:

i) varmtvalsning

ii) smedning med hamre

iii) anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal.

c) Smelteanlæg for jernmetaller.

d) Anlæg til smeltning, inkl. legering, af non-ferro-metaller, undtagen ædelmetaller, herunder genindvindingsprodukter, (f.eks. forædling, støbning).

e) Anlæg til overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces.

f) Fremstilling og samling af motorkøretøjer samt fremstilling af motorer til sådanne.

g) Skibsværfter.

h) Anlæg til fremstilling og reparation af luftfartøjer.

i) Fremstilling af jernbanemateriel.

j) Eksplosionsformgivning (dybtrykning).

k) Anlæg til kalcinering og udfritning af malm.

5. MINERALINDUSTRIEN

a) Koksværker (tørdestillation af kul).

b) Anlæg til cementfremstilling.

c) Anlæg til udvinding af asbest og fremstilling af produkter af asbest (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

d) Anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre.

e) Anlæg til smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineraluldsfibre.

f) Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj eller porcelæn.

6. DEN KEMISKE INDUSTRI (PROJEKTER, SOM IKKE ER OMFATTET AF BILAG 1)

a) Behandling af mellemprodukter og fremstilling af kemiske produkter.

b) Fremstilling af pesticider og farmaceutiske produkter, af maling og lak, af elastomerer og peroxider.

c) Anlæg til oplagring af olie samt petrokemiske og kemiske produkter.

7. LEVNEDSMIDDELINDUSTRIEN

a) Bearbejdning af vegetabilske og animalske fedtstoffer.

b) Konservering af animalske og vegetabilske produkter.

c) Fremstilling af mejeriprodukter.

d) Brygning og maltning.

e) Sukkervareindustrien.

f) Slagterier.

g) Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter.

h) Fiskemels- og fiskeoliefabrikker.

i) Sukkerfabrikker.

8. TEKSTIL-, LÆDER-, TRÆ- OG PAPIRINDUSTRIEN

a) Industrianlæg til produktion af papir og pap (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

b) Anlæg til forbehandling (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer.

c) Anlæg til garvning af huder og skind.

d) Anlæg til fremstilling og bearbejdning af cellulose.

9. GUMMIINDUSTRIEN

Fremstilling og behandling af produkter på grundlag af elastomerer.

10. INFRASTRUKTURPROJEKTER

a) Anlægsarbejder i industrizoner.

b) Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg.

c) Anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og af intermodale terminaler (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

d) Anlæg af flyvepladser (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

e) Bygning af veje, havne og havneanlæg, herunder fiskerihavne (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

f) Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag 1, kanalbygning og regulering af vandløb.

g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

h) Sporveje, høj- og undergrundsbaner, svævebaner eller lignende baner af særlig bygningstype, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring.

i) Anlæg af olie- og gasledninger og rørledninger til transport af CO 2-strømme med henblik på geologisk lagring (projekter, der ikke er omfattet af bilag 1).

j) Anlæg af vandledninger over større afstande.

k) Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg.

l) Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand, som ikke er omfattet af bilag 1.

m) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, som ikke er omfattet af bilag 1.

11. ANDRE PROJEKTER

a) Permanente væddeløbs- og prøvekørselsbaner for motorkøretøjer.

b) Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

c) Rensningsanlæg (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).

d) Områder til oplagring af slam fra rensningsanlæg.

e) Skrotoplagring, herunder oplagring af biler til ophugning.

f) Prøveanlæg for motorer, turbiner eller reaktorer.

g) Anlæg til fremstilling af kemofibre.

h) Anlæg til indsamling eller destruering af sprængfarlige stoffer.

i) Destruktionsanstalter.

12. TURISME OG FRITID

a) Skiløjper, skilifter, tovbaner og hermed forbundet anlægsarbejde.

b) Lystbådehavne.

c) Feriebyer og hotelkomplekser uden for byområder og hermed forbundet anlægsarbejde.

d) Permanente campingpladser.

e) Forlystelsesparker, o.l.

13.

a) Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag 1 eller nærværende bilag, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er omfattet af bilag 1).

b) Projekter i bilag 1, som udelukkende eller hovedsagelig tjener til udvikling og afprøvning af nye metoder eller produkter, og som ikke anvendes mere end to år.


Bilag 2a

Oplysninger som omhandlet i § 2, stk. 2

(OPLYSNINGER FRA PROJEKTANSØGER OM DE I BILAG 2 OPFØRTE PROJEKTER)

1. En beskrivelse af projektet, herunder navnlig:

a) en beskrivelse af hele projektets fysiske karakteristika, og, hvor det er relevant, nedrivningsarbejder

b) en beskrivelse af projektets placering, navnlig med hensyn til den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af projektet.

2. En beskrivelse af de miljøaspekter, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af projektet.

3. En beskrivelse af alle de væsentlige virkninger, for så vidt oplysninger om sådanne virkninger foreligger, som projektet kan forventes at få på miljøet som følge af:

a) de forventede reststoffer og emissioner og den forventede affaldsproduktion, hvor dette er relevant

b) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet.

4. Der skal, hvor det er relevant, tages hensyn til kriterierne i bilag 3 ved indsamlingen af oplysninger i overensstemmelse med punkt 1-3.


Bilag 3

Kriterier til bestemmelse af, hvorvidt projekter opført på bilag 2 skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering

1. Projekters Karakteristika: Projekters karakteristika skal især anskues i forhold til:

a) hele projektets dimensioner og udformning,

b) kumulation med andre eksisterende og/eller godkendte projekter,

c) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet,

d) affaldsproduktion,

e) forurening og gener,

f) risikoen for større ulykker og/eller katastrofer, som er relevante for det pågældende projekt, herunder sådanne som forårsages af klimaændringer, i overensstemmelse med videnskabelig viden, og

g) risikoen for menneskers sundhed (f.eks. som følge af vand- eller luftforurening).

2. Projekters Placering: Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af projekter, skal tages i betragtning, navnlig:

a) den eksisterende og godkendte arealanvendelse,

b) naturressourcernes (herunder jordbund, jordarealer, vand og biodiversitet) relative rigdom, forekomst, kvalitet og regenereringskapacitet i området og dettes undergrund, og

c) det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder:

i) vådområder, områder langs bredder, flodmundinger

ii) kystområder og havmiljøet

iii) bjerg- og skovområder

iv) naturreservater og -parker

v) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; Natura 2000-områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF

vi) områder, hvor det ikke er lykkedes — eller med hensyn til hvilke det menes, at det ikke er lykkedes — at opfylde de miljøkvalitetsnormer, der er fastsat i EU-lovgivningen, og som er relevante for projektet

vii) tætbefolkede områder

viii) landskaber og lokaliteter af historisk, kulturel eller arkæologisk betydning.

3. Arten af og kendetegn ved den potentielle indvirkning på miljøet: Projektets forventede væsentlige virkninger på miljøet skal ses i relation til de kriterier, der er anført under punkt 1 og 2 i dette bilag, og under hensyn til projektets indvirkning på de i artikel 3, stk. 1, nævnte faktorer, idet der skal tages hensyn til:

a) indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (f.eks. geografisk område og antallet af personer, der forventes berørt),

b) indvirkningens art,

c) indvirkningens grænseoverskridende karakter,

d) indvirkningens intensitet og kompleksitet,

e) indvirkningens sandsynlighed,

f) indvirkningens forventede indtræden, varighed, hyppighed og reversibilitet,

g) kumulationen af projektets indvirkninger med indvirkningerne af andre eksisterende og/eller godkendte projekter, og

h) muligheden for reelt at begrænse indvirkningerne.


Bilag 4

Oplysninger som miljøkonsekvensrapporten skal indeholde i henhold til § 9

1. Beskrivelse af projektet, herunder navnlig:

a) en beskrivelse af projektets placering,

b) en beskrivelse af hele projektets fysiske karakteristika, herunder, hvor det er relevant, fornødne nedrivningsarbejder, og arealanvendelsesbehovet i anlægs- og driftsfaserne,

c) en beskrivelse af de væsentligste karakteristika ved projektets driftsfase (navnlig en eventuel produktionsproces), f.eks. energibehov og energiforbrug, typen og mængden af de anvendte materialer og naturressourcer (herunder vand, jordarealer, jordbund og biodiversitet), og

d) et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (såsom vand-, luft-, jordbunds- og undergrundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling) og mængder og typer af affald produceret i anlægs- og driftsfaserne.

2. En beskrivelse af de rimelige alternativer (f.eks. vedrørende projektets udformning, teknologi, placering, dimensioner og størrelsesorden), som projektansøger har undersøgt, og som er relevante for det fremlagte projekt og dets særlige karakteristika, og angivelse af hovedårsagerne til det trufne valg, herunder en sammenligning af miljøpåvirkningerne.

3. En beskrivelse af de relevante aspekter af den aktuelle miljøstatus (referencescenarie) og en kort beskrivelse af dens sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres, for så vidt naturlige ændringer i forhold til referencescenariet kan vurderes ved hjælp af en rimelig indsats på grundlag af tilgængeligheden af miljøoplysninger og videnskabelig viden.

4. En beskrivelse af de i bekendtgørelsens § 3, nævnte faktorer, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af projektet: befolkningen, menneskers sundhed, biodiversiteten (f.eks. fauna og flora), jordarealer (f.eks. inddragelse af arealer), jordbund (f.eks. organisk stof, erosion, komprimering og arealbefæstelse), vand (f.eks. hydromorfologiske forandringer, kvantitet og kvalitet), luft, klima (f.eks. drivhusgasemissioner, virkninger, der er relevante for tilpasning), materielle goder, kulturarven, herunder den arkitektoniske og arkæologiske aspekter, og landskab.

5. En beskrivelse af projektets forventede væsentlige virkninger på miljøet som følge af bl.a.:

a) anlæggelsen og tilstedeværelsen af projektet, herunder, hvor det er relevant, nedrivningsarbejder

b) brugen af naturressourcer, navnlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet, så vidt muligt under hensyntagen til en bæredygtig adgang til disse ressourcer

c) emissionen af forurenende stoffer, støj, vibrationer, lys, varme og stråling, opståelsen af gener og bortskaffelsen og genvindingen af affald

d) faren for menneskers sundhed, kulturarven og miljøet (f.eks. på grund af ulykker eller katastrofer)

e) kumulationen af projektets virkninger med andre eksisterende og/eller godkendte projekter, idet der tages hensyn til eventuelle eksisterende miljøproblemer i forbindelse med områder af særlig miljømæssig betydning, som kan forventes at blive berørt, eller anvendelsen af naturressourcer

f) projektets indvirkning på klimaet (f.eks. arten og omfanget af drivhusgasemissioner) og projektets sårbarhed over for klimaændringer

g) de anvendte teknologier og stoffer.

Beskrivelsen af de forventede væsentlige virkninger på de i bekendtgørelsens § 3 angivne faktorer bør omfatte projektets direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære, kumulative, grænseoverskridende, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negative virkninger. I beskrivelsen bør der tages hensyn til de miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på EU- eller medlemsstatsplan, og som er relevante for projektet.

6. En beskrivelse af, hvilke metoder eller beviser der er anvendt til identificeringen og forudberegningen af de væsentlige virkninger på miljøet, herunder oplysninger vedrørende eventuelle vanskeligheder (f.eks. tekniske mangler eller manglende viden) i forbindelse med indsamlingen af de krævede oplysninger og vedrørende de vigtigste usikkerheder.

7. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller om muligt neutralisere identificerede væsentlige skadelige virkninger på miljøet og, om relevant, af eventuelle foreslåede overvågningsordninger (f.eks. udarbejdelse af en analyse efter projektets afslutning). Denne beskrivelse bør redegøre for, i hvilken grad de væsentlige skadelige virkninger på miljøet undgås, forebygges, begrænses eller neutraliseres, og bør dække både anlægs- og driftsfasen.

8. En beskrivelse af projektets forventede skadelige virkninger på miljøet som følge af projektets sårbarhed over for større ulykker og/eller katastrofer, som er relevante for det pågældende projekt. Relevante foreliggende oplysninger indhentet via risikovurderinger foretaget i henhold til EU-lovgivning såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU eller Rådets direktiv 2009/71/Euratom eller relevante vurderinger foretaget i henhold til national lovgivning kan bruges til dette formål, forudsat at kravene i nærværende direktiv opfyldes.

Beskrivelsen bør, hvor det er relevant, omfatte de påtænkte foranstaltninger til forebyggelse eller afbødning af sådanne begivenheders væsentlige skadelige virkninger på miljøet og oplysninger om beredskabet med henblik på og den foreslåede håndtering af sådanne nødsituationer.

9. Et ikke-teknisk resumé af de på grundlag af punkt 1-8 fremlagte oplysninger.

10. En referenceliste med oplysninger om kilderne til de i rapporten indeholdte beskrivelser og vurderinger.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368 samt Ramsarkonventionen af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 26 af 4. april 1978, nr. 55 af 11. august 1987 og nr. 109 af 20. oktober 1994. Internationale beskyttelsesområder i Danmark, som inkluderer fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og Ramsarområder, er udpeget i medfør af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven).