Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Skrivelse om orientering om lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Ændring af regler om personlige tillæg, helbredstillæg og forhøjelse af satser)

(Til samtlige kommuner)

Folketinget har den 7. december 2000 vedtaget L 54 – Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Ændring af regler om personlige tillæg, helbredstillæg og forhøjelse af satser).

Lovforslaget, som vedtaget ved 3. behandling, vedlægges til orientering. Desuden vedlægges Socialministeriets bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om social pension (Beregning af varmetillæg) af 1. december 2000.

Lovforslaget medfører på Socialministeriets område ændringer i lov om social pension og lov om aktiv socialpolitik. Ændringerne kan opdeles i følgende punkter:

Ændrede regler for varmetillæg

Ændrede regler for personlige tillæg

Indførelse af et helbredstillæg

Satsregulering af den personlige tillægsprocent

Forhøjelse af satser

Ad 1. Ændrede regler for varmetillæg

Med virkning fra 1. januar 2001 ændres reglerne for beregning af varmetillæg, jf. Socialministeriets bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om social pension (Beregning af varmetillæg).

Ændringen indebærer en præcisering af, at der udbetales varmetillæg til pensionistens opvarmningsudgifter inkl. udgiften til opvarmning af vand. Kommunerne vil dermed ikke længere skulle foretage fradrag i beregningsgrundlaget vedrørende husholdningsforbrug af varmt vand.

Desuden indebærer ændringen af bekendtgørelsen, at reguleringen af beløbsgrænserne for nedtrapning af varmetillæg herunder maksimumbeløb med virkning fra 1. januar 2001 skal følge prisudviklingen på flydende brændsel og fjernvarme m.v. ifølge Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks. Beløbsgrænserne vil således kunne variere mere end hidtil fra år til år afhængigt af udviklingen i energipriserne. Reguleringen af egenbetalingsgrænsen ændres ikke.

Beløbsgrænserne for beregning af varmetillæg i 2001 fremgår af følgende tabel:

Beløbsgrænser, varmetillæg

(2001-pl)

Gift/samlevende

Årlig

Enlig

Årlig

Egenbetaling

4.950 kr.

3.300 kr.

¾ af udgifterne (beregningsgrundlag)

4.951 – 9.100 kr.

3.301 – 9.100 kr.

½ af udgifterne (beregningsgrundlag)

9.101 – 12.000 kr.

9.101 – 12.000 kr.

¼ af udgifterne (beregningsgrundlag)

12.001 – 14.900 kr.

12.001 – 14.900 kr.

De øvrige regler i bekendtgørelsen om beregning af varmetillæg ændres ikke.

Ad 2. Ændrede regler for personlige tillæg

Indførelsen af et helbredstillæg indebærer, at de gældende regler for tildeling af personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 3, ophæves. Personlige tillæg ydes i stedet efter § 17, stk. 2, og tillægget udbetales uafhængigt af den personlige tillægsprocent.

Personlige tillæg kan ydes til dækning af rimelige og nødvendige udgifter, hvilket fx kan omfatte dækning af den resterende egenbetaling efter helbredstillæg, andre helbredsrelaterede udgifter, som supplement til pensionister der modtager nedsat pension (brøkpension) m.v. Sådanne udgifter kan dog kun dækkes med personlige tillæg, hvis pensionisten er i en vanskelig økonomisk situation.

Ved vurderingen af om der er grundlag for at tildele personligt tillæg efter § 17, stk. 2, er det derfor afgørende, at der forud for tildeling af et personligt tillæg er foretaget en konkret, individuel vurdering af pensionistens samlede økonomiske forhold. Dette er blevet præciseret med ændringen af reglerne om personligt tillæg.

Desuden skal det fremhæves, at det ved indgåelsen af aftalen om helbredstillæg m.v. blev forudsat, at der ydes personligt tillæg til nødvendig anskaffelse eller udskiftning af briller. Briller er at betragte som en helbredsrelateret udgift, men er ikke omfattet af helbredstillægget, idet der ikke ydes sygesikringstilskud til køb af briller. Udgiften til nødvendig udskiftning eller anskaffelse af briller skal derfor dækkes med personlige tillæg, såfremt den konkrete, individuelle vurdering af pensionistens samlede økonomi viser, at der er tale om en vanskelig økonomisk situation.

Endelig skal der henvises til brev af 19. juli 2000 fra Kommunernes Landsforening og Socialministeriet vedrørende en fælles vejledende formuegrænse på 50.000 kr. Det henstilles fortsat, at kommunerne anvender en vejledende formuegrænse på minimum 50.000 kr. i forbindelse med tildeling af personlige tillæg.

Ændringen af reglerne om personlige tillæg (§ 17, stk. 2) træder i kraft samtidig med indførelsen af helbredstillægget pr. 1. marts 2001. Varmetillæg ydes efter lovens § 17, stk. 1, fra 1. marts 2001.

Ad 3. Indførelse af et helbredstillæg

Med virkning fra 1. marts 2001 indføres et helbredstillæg, der kan ydes til folke- og førtidspensionister, jf. § 17 a.

Helbredstillægget betyder, at der indføres faste regler for dækning af udgifter til medicin, tandlægebehandling, fysioterapi, kiropraktorbehandling, fodterapi og psykologhjælp. Forudsætningen for at der kan ydes helbredstillæg er, at lægemidlet/behandlingen er tilskudsberettiget efter lov om offentlig sygesikring.

Helbredstillægget beregnes som 85 pct. af pensionistens egen andel af den helbredsrelaterede udgift og afhænger af den personlige tillægsprocent. Helbredstillæg kan dog ikke udbetales til pensionister, hvis den likvide formue er større end 50.100 kr. i 2001.

Helbredstillægget ydes således målrettet til de pensionister, der har helbredsrelaterede udgifter men begrænsede indtægter og begrænset likvid formue ved siden af pensionen.

Helbredstillægget er en subsidiær ydelse, der delvist dækker pensionistens egen udgift til sygesikringsydelser. Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at administrationen skal tilrettelægges således, at helbredstillægget beregnes subsidiært i forhold til andre kendte tilskud på tidspunktet for den faktiske betaling. Hvis det ved betalingen kan opgøres, hvad pensionisten modtager af faktiske tilskud (konkrete beløb) i forbindelse med betalingen eller senere, skal der foretage fradrag herfor inden helbredstillægget beregnes.

Vedrørende køb af medicin på apoteket betyder det, at helbredstillægget beregnes subsidiært i forhold til tilskud fra den offentlige sygesikring. Der tages ikke hensyn til, om der efterfølgende ydes tilskud fra Sygeforsikringen Danmark, da pensionisten ikke kender de aktuelle tilskud på tidspunktet for betalingen.

Hvem kan modtage helbredstillæg

Helbredstillægget kan gives til dækning af egenbetaling ved sygesikringsydelser i Danmark til alle pensionister, der bor eller opholder sig i Danmark, og som modtager en dansk pension og/eller en pension fra et land, hvor forordning 1408/71 finder anvendelse.

Helbredsstillægget kan ikke ydes til pensionister, der modtager dansk pension, hvis de ikke bor eller opholder sig i Danmark.

Efter sygesikringslovens § 15 a kan der ydes tilskud til visse tjenesteydelser efter loven, som leveres i et andet EU-/EØS-land. Pensionister, som bor i Danmark, men modtager behandling i et andet EU-/EØS-land, kan således få helbredstillæg, hvis behandlingen er tilskudsberettiget efter sygesikringslovens § 15 a, hvilket gælder visse ydelser til tandbehandling, fysioterapi og kiropraktik. Der gives ikke tilskud til medicin indkøbt i et andet land efter sygesikringslovens § 15 a og derfor heller ikke helbredstillæg.

Helbredstillæggets størrelse og beregning

Som nævnt dækker helbredstillægget 85 pct. af folke- og førtidspensionisters egenbetaling - afhængig af den personlige tillægsprocent. Dette fremgår af lovens § 17 a, stk. 1 og § 31, stk. 3.

Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes i det omfang, pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever har indtægter (ved siden af pensionen), der overstiger et fradragsbeløb. Er den personlige tillægsprocent 100, udgør tillægget 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Er den personlige tillægsprocent i stedet fx nedsat til 50, udbetales tillægget svarende til halvdelen af 85 pct. af pensionistens egen udgift.

Det beregnede tillæg reduceres således forholdsmæssigt afhængigt af den personlige tillægsprocent. Vedr. selve beregningen af den personlige tillægsprocent henvises der til afsnittet om satsregulering af den personlige tillægsprocent.

Desuden afhænger retten til helbredstillæg af pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers samlede formue. Der kan således ikke ydes helbredstillæg til pensionister, der på ansøgningstidspunktet eller ved den årlige formueopgørelse har en likvid formue på mere end 50.100 kr. i 2001.

Helbredstillægget er skattefrit.

Helbredstillæggets dækning

De helbredsrelaterede udgifter, der skal dækkes med helbredstillægget, er udgifter til de ydelser, som sygesikringen yder tilskud til efter lov om offentlig sygesikring. Helbredstillægget kan således ydes til dækning af udgifter til visse typer medicin samt forskellige behandlinger og undersøgelser ved tandlæge, fodterapeut, fysioterapeut, kiropraktor og psykolog. Sygesikringen dækker en vis procentdel af udgiften til konkret specificerede behandlinger/undersøgelser (fastsat efter overenskomst), såfremt behandleren er tilmeldt overenskomsten.

Helbredstillægget skal beregnes i forhold til hele pensionistens egen udgift.

Specielt vedrørende helbredstillæg til dækning af udgifter til medicin skal det bemærkes, at efter sygesikringsloven ydes der ikke tilskud fra sygesikringen til køb af tilskudsberettigede lægemidler, hvis den samlede årlige udgift ikke overstiger 500 kr. Til udgifter herudover ydes der varierende tilskud afhængigt af det samlede udgiftsniveau.

Men i det omfang der er tale om tilskudsberettigede lægemidler vil pensionistens egenudgift blive dækket med helbredstillægget. Der vil således også skulle ydes helbredstillæg til dækning af de første 500 kr. i udgift til tilskudsberettigede lægemidler, selvom sygesikringen ikke yder et faktisk tilskud hertil.

Der er efter sygesikringsloven mulighed for, at en læge i enkelttilfælde kan ansøge om tilskud til en patients udgifter til lægemidler, der ikke er generelt tilskudsberettigede. Såfremt der ydes tilskud efter sygesikringen, skal der også ydes helbredstillæg til dækning af egenbetalingen, selvom lægemidlet ikke er generelt tilskudsberettiget.

For personer, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) efter sygesikringsloven, yder sygesikringen tilskud til behandling ved tandlæge, fysioterapeut, psykolog, fodterapeut og kiropraktor med samme beløb, som der ville skulle ydes til personer, der har valgt sikringsform 1.

For gruppe 1-sikrede er den samlede pris for den tilskudsberettigede behandling fastlagt ved overenskomst med sygesikringen. Dette gælder ikke for gruppe 2-sikrede, hvor der er fri honorarfastsættelse.

Derfor skal helbredstillægget til dækning af disse udgifter for gruppe 2-sikrede udbetales med samme beløb, som der ville blive udbetalt, hvis pågældende var gruppe 1-sikret, jf. § 17 a, stk. 3. Pensionisten kan ved at vælge at være sikret i gruppe 1 undgå denne eventuelt forøgede egenbetaling.

Efter § 17 a, stk. 2, dækker helbredstillægget ikke gruppe 2-sikredes eventuelle egenbetaling for lægehjælp, herunder speciallægehjælp, jf. sygesikringslovens § 6, stk. 4. Som nævnt ovenfor kan pensionisten undgå denne egenbetaling ved at vælge at være sikret i gruppe 1.

Endvidere skal det bemærkes, at der ikke ydes helbredstillæg til dækning af en pensionists udgifter til ernæringspræparater, befordring i forbindelse med behandling eller briller til børn under 16 år samt til udgifter ved begravelse, selvom sygesikringen yder tilskud til disse udgifter.

Formuegrænsen

Som tidligere nævnt kan helbredstillægget ikke udbetales til pensionister, der har en likvid formue på mere end 50.100 kr. i 2001. Formuegrænsen, der fremgår af lovens § 49, stk. 1, nr. 12, satsreguleres.

Likvid formue defineres i § 17 b som bestående af: Indestående i pengeinstitutter m.v., kursværdien af obligationer, pantebreve i depot, børsnoterede aktier samt investeringsforeningsbeviser. Såfremt den samlede værdi heraf ikke overstiger formuegrænsen, indgår endvidere kontant beholdning og andre værdipapirer - herunder værdipapirer i udlandet.

De formueelementer, der indgår i § 17 b, stk. 2, nr. 1-5, er alle registreret i det såkaldte slutligningsregister. Andre formueelementer, jf. § 17 b, stk. 2, nr. 6-7, er imidlertid ikke registreret, hvorfor opgørelse heraf må baseres på oplysninger fra pensionisten i forbindelse med ansøgningen om helbredstillæg.

Hvis den registrerede del af formuen i sig selv overstiger formuegrænsen, kommer helbredstillægget ikke til udbetaling, og det er derfor ikke nødvendigt at foretage en opgørelse af den uregistrerede formuedel. Opgørelsen af den uregistrerede formuedel skal derfor alene foretages, såfremt den registrerede formue udgør 50.100 kr. eller mindre.

Ved formueopgørelsen ses der bort fra visse erstatninger for tab af erhvervsevne som følge af personskade. Disse fremgår af § 17 c. Der ses endvidere bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade samt for godtgørelse til HIV-smittede blødere og tranfusionssmittede samt erstatninger for skader ved LSD-behandling. Endvidere ses der bort fra udenlandske erstatninger, der svarer til de nævnte typer.

Opgørelse af den samlede likvide formue

Den likvide formue opgøres samlet for pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever. Dette gælder for alle pensionister, uanset hvornår pensionen er tilkendt, og uanset hvordan pensionen beregnes.

Samlevende blev ligestillet med gifte i relation til indtægtsreguleringen af pensionstillæg og beregning af den personlige tillægsprocent med virkning fra den 1. marts 1999. Samlevende er tidligere blevet sidestillet med enlige i relation til indtægtsreguleringen af den personlige tillægsprocent.

Den personlige tillægsprocent beregnes således forskelligt afhængig af, om pensionisten (der er samlevende) har fået tilkendt pension eller påbegyndt sit samlivsforhold efter 1. marts 1999.

Dette har følgende konsekvenser i relation til helbredstillægget: Er pensionen tilkendt inden 1. marts 1999, beregnes den personlige tillægsprocent uafhængig af pensionistens samlevers indtægtsforhold – men samleverens formue indgår i formueopgørelsen. Er pensionen tilkendt eller samlivet påbegyndt efter 1. marts 1999, beregnes den personlige tillægsprocent afhængig af pensionistens samlevers indtægtsforhold og samleverens formue indgår i formueopgørelsen.

Ansøgning

Helbredstillæg ydes efter ansøgning. Når kommunen modtager en ansøgning om helbredstillæg opgøres formuen efter § 17 b og § 17 c.   Selve opgørelsen, der sker efter § 29 a, baseres på de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne og på grundlag af oplysninger fra pensionisten.

Hvis der er indtrådt væsentlige ændringer i forhold til de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne, foretages opgørelsen på baggrund af pensionistens og dennes eventuelle ægtefælle eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

Ved væsentlige ændringer i formuen forstås, at ændringen vil have betydning for udbetalingen af helbredstillæg, dvs. at den samlede formue har ændret sig til over eller under formuegrænsen i forhold til de senest indberettede oplysninger.

Der skal ikke ske genansøgning om helbredstillæg i forbindelse med den årlige opgørelse af formuen, jf. afsnittet om årlig formueopgørelse. Er en ansøgning om helbredstillæg imødekommet, fortsætter udbetalingen løbende, medmindre formuen ved den årlige opgørelse overstiger formuegrænsen.

Der kan dog ske ændringer i den løbende udbetaling af helbredstillægget, såfremt den personlige tillægsprocent ændres. Den personlige tillægsprocent omregnes løbende, hvis fx indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt.

Er udbetalingen af helbredstillæg ophørt, som følge af at den personlige tillægsprocent er nedsat til nul, kan udbetalingen genoptages i løbet af året, hvis den personlige tillægsprocent øges. Dette kræver ikke en ny ansøgning om helbredstillæg.

Helbredstillægget beregnes med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter, at ændringen er sket, såfremt ændringen medfører en forhøjelse af den personlige tillægsprocent, og kommunen først modtager oplysning om ændringen på et senere tidspunkt. Omregning med tilbagevirkende kraft kan ske i op til 6 måneder forud for det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget oplysning om de ændringer, der medfører forhøjelsen, jf. § 39, stk. 3.

Årlig formueopgørelse

I tilknytning til helbredstillægget skal der pr. 1. januar foretages en årlig opgørelse af formuen. Dette svarer til de gældende regler for årlig fastsættelse af pensionen - herunder den personlige tillægsprocent.

Formuen opgøres på grundlag af de senest indberettede oplysninger til skattemyndighederne og på grundlag af pensionistens oplysninger om kontant beholdning og andre værdipapirer.

Selve opgørelsen, der sker efter § 39 a, baseres således på de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne. Hvis der er indtrådt væsentlige ændringer i forhold til disse oplysninger, foretages opgørelsen på baggrund af pensionistens og dennes eventuelle ægtefælle eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

Desuden indgår den kontante beholdning og andre værdipapirer. Her anvendes de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever. Har kommunen ikke modtaget nye oplysninger herom siden ansøgningen eller det foregående års formueopgørelse, lægges de samme oplysninger til grund ved den årlige opgørelse.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at pensionister har pligt til at oplyse om forandringer, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, hvilket indebærer en pligt til at oplyse kommunen om ændringer i kontant beholdning og andre værdipapirer.

Viser den årlige opgørelse, at formuen ligger under formuegrænsen, udbetales tillægget indtil udgangen af året. Det betyder, at selvom formuen i løbet af året kommer til at overstige formuegrænsen, har det ikke betydning for udbetalingen af helbredstillæg. I et sådant tilfælde ophører udbetalingen, hvis den efterfølgende årlige opgørelse af formuen viser, at formuen fortsat overstiger formuegrænsen.

Pensionister, der på baggrund af den årlige opgørelse af formue modtager afslag på helbredstillæg efter § 17 a (hvis formuen overstiger formuegrænsen), kan anmode om genoptagelse af udbetaling af helbredstillæg i løbet af året, såfremt det kan dokumenteres, at den samlede likvide formue ikke længere overstiger formuegrænsen.

I en sådan situation kan udbetalingen af helbredstillæg efter § 17 a påbegyndes med virkning fra tidspunktet for anmodningen. Selvom formuen måtte være reduceret til at udgøre et mindre beløb end formuegrænsen forud for tidspunktet for anmodningen, kan helbredstillæg ikke ydes med tilbagevirkende kraft.

Ikrafttrædelse og overgangsregel

Ændringerne vedrørende de personlige tillæg og indførelsen af helbredstillægget træder i kraft den 1. marts 2001.

Personlige tillæg kan efter de gældende regler fx tildeles som en løbende ydelse, hvis betingelserne ved hver udbetaling er til stede. Det kan således ikke udelukkes, at der er pensionister, som på tidspunktet for ikrafttrædelsen har modtaget en afgørelse om tildeling af personligt tillæg, der har virkning for en periode efter ikrafttrædelsen af reglerne om helbredstillæg, og som giver mere i tilskud til dækning af de udgiftstyper, der er omfattet af § 17 a.

Pensionister, der har modtaget en sådan afgørelse, som på ikrafttrædelsestidspunktet giver ret til tilskud på mere end 85 pct. til dækning af en eller flere af de udgiftstyper, der er omfattet af helbredstillægget, skal fortsat i to år efter ikrafttrædelsen have beregnet tillægget til de pågældende udgiftstyper svarende hertil.

Pensionister, der har modtaget en sådan afgørelse, som giver ret til tilskud til dækning af en eller flere af de udgiftstyper, der er omfattet af helbredstillægget, selvom formuen opgjort efter §§ 17 b og 17 c overstiger 50.100 kr., skal ligeledes fortsat have beregnet tillægget svarende hertil i to år efter ikrafttrædelsen. Det afgørende er alene, om der ydes personligt tillæg til de nævnte udgiftstyper på trods af, at formuen overstiger 50.100 kr. mens det ikke er afgørende, om tilskuddet har været højere end 85 pct., af egenudgiften.

Overgangsreglen betyder, at pensionister, der ved ikrafttrædelsen kan modtage tillæg, som er mere fordelagtigt end helbredstillægget (enten pga. en højere dækning eller pga. en mere lempelig formuevurdering), fortsat i to år vil få beregnet deres tillæg svarende til dette faste tilskud.

Ad 4. Satsregulering af den personlige tillægsprocent

Efter de gældende regler nedsættes den personlige tillægsprocent, hvis indtægtsgrundlaget overstiger et fradragsbeløb på 12.200 kr. og 24.500 kr. for hhv. enlige og gifte/samlevende. Nedsættelsen sker med 1 pct. for hver 300 kr. for enlige og 600 kr. for gifte/samlevende, hvormed indtægtsgrundlaget overstiger fradragsbeløbet. Den personlige tillægsprocent er 0 ved indtægter på mere end 42.200 kr. og 84.500 kr. for hhv. enlige og gifte/samlevende.

Efter de gældende regler satsreguleres det nævnte fradragsbeløb, men de særskilte kronebeløb på hhv. 300 og 600 kr., der indgår i aftrapningsreglen, satsreguleres ikke.

For at sikre, at den personlige tillægsprocent følger lønudviklingen (satsreguleres), og at der rettes op på den skærpelse af indtægtsreguleringen, der er sket over tid, foretages en engangsforhøjelse af fradragsbeløbet for personligt tillæg, og derudover ændres reglerne for beregning af den personlige tillægsprocent.

Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for personligt tillæg efter § 49, stk. 1, nr. 5, forhøjes til at udgøre 13.800 kr. for enlige og 27.500 kr. for gifte/samlevende i 2001.

Den hidtil gældende regel for beregning af den personlige tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3, ændres. I stedet for at nedsætte den personlige tillægsprocent med 1 pct. for hver 300 kr. for enlige og 600 kr. for gifte/samlevende, skal den personlige tillægsprocent beregnes for hhv. enlige og gifte/samlevende på følgende måde: Fradragsbeløb for pensionstillæg (lovens § 49, stk. 1, nr. 4) fratrukket fradragsbeløb for personligt tillæg (lovens § 49, stk. 1, nr. 5) divideret med 100. I 2001-satser ser beregningen således ud for enlige: (47.900 kr. - 13.800 kr.)/100 = 341 kr. og for gifte/samlevende (96.200 kr. - 27.500 kr.)/100 = 687 kr.

Med ændringen sikres det, at kronebeløbet altid følger den årlige satsregulering af fradragsbeløbene. Konsekvensen er endvidere, at pensionisterne ved uændrede indtægtsforhold for hvert følgende år vil få beregnet en højere personlig tillægsprocent og derfor modtage et større varmetillæg og et større helbredstillæg.

Ikrafttrædelse

Ændringen af fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og de ændrede regler for beregning af den personlige tillægsprocent træder i kraft den 1. januar 2001.

Ad 5. Forhøjelse af satser

Som kompensation for fastfrysningen af det skattemæssige personfradrag i 2001 foretages en forhøjelse af en række satser med virkning fra 1. januar 2001.

Lov om social pension

Pensionstillægget forhøjes med 768 kr. årligt. Dette svarer til en månedlig forhøjelse på 64 kr.

Lov om aktiv socialpolitik

Tilsvarende forhøjes satserne for kontanthjælp for en række persongrupper med 768 kr. årligt, svarende til en månedlig forhøjelse på 64 kr.

Kommende ændring af bekendtgørelsen om social pension

Som følge af de vedtagne ændringer i lov om social pension, vil der blive foretaget yderligere ændringer af bekendtgørelsen om social pension.

Socialministeriet, den 7. december 2000

Leif Sondrup


Bilag 1

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. december 2000

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love

(Ændring af regler om personlige tillæg, helbredstillæg og forhøjelse af satser)

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 ændres »§ 17 « til : »§§  17 og 17 a «.

2. § 17, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.

3. § 17, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. «

4. I § 17, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 2 « til: »stk. 1 «.

5. I § 17, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-4 « til: »stk. 1-3 «.

6. Efter § 17 indsættes:

»§ 17 a. Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som den offentlige sygesikring yder tilskud til efter lov om offentlig sygesikring, jf. dog stk. 2. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Stk. 2. Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 6, stk. 4, § 8 a og § 17 i lov om offentlig sygesikring.

Stk. 3. Til pensionister, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) efter lov om offentlig sygesikring, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 8 og 9 i lov om offentlig sygesikring svarende til det beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsform 1 (gruppe 1-sikret).

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg.

§ 17 b. Helbredstillæg efter § 17 a udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 12.

Stk. 2. Ved opgørelsen af likvid formue indgår

1)   indestående i pengeinstitutter m.v.,

2)   kursværdien af obligationer,

3)   pantebreve i depot,

4)   kursværdien af deponerede børsnoterede aktier,

5)   kursværdien af investeringsforeningsbeviser,

6)   kontant beholdning og

7)   andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet.

Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 12, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.

§ 17 c. Ved opgørelse af formue efter § 17 b bortses fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

1)   lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2)   lov om erstatningsansvar,

3)   lov om sikring mod følger af arbejdsskade,

4)   lov om erstatning for vaccinationsskader,

5)   lov om patientforsikring,

6)   lov om lægemiddelskader,

7)   cirkulære om statens erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering,

8)   lov om erstatning for skadelidte værnepligtige m.fl. eller

9)   bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredsskabskorpset i forbindelse med humanitært hjælpearbejde.

Stk. 2. Der ses desuden bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikkeøkonomisk skade.

Stk. 3. Endvidere bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling.

Stk. 4. Endelig bortses fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte. «

7. § 19, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Pensionstillæg, personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a nedsættes på grund af indtægt efter § 29. «

8. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »og personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 2 « til: », personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a «, og i samme punktum udgår », jf. stk. 2 «.

9. I § 29, stk. 4, indsættes efter »personligt tillæg « : »og helbredstillæg «.

10. Efter § 29 indsættes:

»§ 29 a. Formue efter §§ 17 b og 17 c opgøres ved ansøgning om helbredstillæg efter § 17 a.

Stk. 2. Formue efter § 17 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

Stk. 3. Formue efter § 17 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på ansøgningstidspunktet. «

11. § 31, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, overstiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5. «

12. I § 31, stk. 4, ændres »§ 49, stk. 1, nr. 12 « til: »§ 49, stk. 1, nr. 13 «.

13. Efter § 39 indsættes:

»§ 39 a. Formue efter § 17 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres hver 1. januar på grundlag af de oplysninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens afsnit II. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

Stk. 2. Formue efter § 17 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres hver 1. januar på grundlag af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.

Stk. 3. Formuen opgøres på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 12. Udbetaling af helbredstillæg efter § 17 a kan ske med virkning fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt. «

14. I § 49, stk. 1, nr. 3, ændres »47.616 kr. « til: »48.336 kr. «, og »21.468 kr. « ændres til: »22.188 kr. «

15. § 49, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 4, udgør 13.000 kr. for enlige og 25.800 kr. for gifte og samlevende «.

16. I § 49, stk. 1, indsættes efter nr. 11 som nyt nummer:

»12)   Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter 17 a udgør 47.000 kr. «

Nr. 12 bliver herefter nr. 13.

17. I § 49, stk. 2, ændres »og personligt tillæg « til: », personligt tillæg og helbredstillæg «.

18.   § 49, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 6-11 og 13, samt §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4, 5 og 12, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. «

19. I § 49 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 4, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende. «

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

20. I § 52, stk. 2, ændres »personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 3 « til: »personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og helbredstillæg efter § 17 a «, og   »personligt tillæg efter § 17, stk. 2 og 4 « ændres til: »personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 3 «.

21. I § 59, stk. 1, nr. 2, ændres »§§ 16 og 17 « til: »§§ 16, 17 og 17 a «.

§ 2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 25, stk. 1, nr. 1, ændres »9.317   kr. « til: »10.245 kr. «

2. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »6.998   kr. « til: »7.711 kr. «

3. I § 25, stk. 1, nr. 3, ændres »4.489 kr. « til: »4.969 kr. «

4. I § 25, stk. 2, ændres »9.317 kr. « til: »10.245 kr. «

5. I § 25, stk. 3, ændres »6.998 kr. « til: »7.711 kr. «

6. I § 25, stk. 4, 3. pkt., ændres »9.317 kr. « til: »10.245 kr. «

7. I § 25, stk. 5, ændres »9.317 kr. « til: »10.245 kr. «

8. I § 30, stk. 2, ændres »9.317 kr. « til: »10.245 kr. «

9. I § 30, stk. 2, ændres »6.998 kr. « til: »7.711 kr. «

10. I § 52, stk. 4, 3. pkt., ændres »9.317 kr. « til: »10.245 kr. «

11. I § 79, stk. 3, ændres »9.317 kr. « til: »10.245 kr. «

12. I § 79, stk. 3, ændres »6.998 kr. « til: »7.711 kr. «

§ 3

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 31. marts 2000, med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 404 af 31. maj 2000 og § 2 i lov nr. 424 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 27, stk. 1, ændres »7.410 kr.« til: »7.711 kr.«

2. I § 27, stk. 1, ændres »9.865 kr.« til: »10.245 kr.«

3. I § 27, stk. 3, ændres »2.324 kr.« til: »2.398 kr.«

4. I § 27 a, stk. 2, ændres »2.008 kr.« til: »2.072 kr.«

5. I § 28, stk. 3 og 5, ændres »10,85 kr.« til: »11,20 kr.«

6. I § 29, stk. 2, 2. pkt., ændres »32,53 kr.« til: »33,57 kr.«

7. I § 29, stk. 2, 3. pkt., ændres »10,85 kr.« til: »11,20 kr.«

8. I § 39 a, stk. 3, ændres »9.865 kr.« til: »10.245 kr.« og »7.410 kr.« til: »7.711 kr.«

9. I § 45, stk. 5, 1. pkt., ændres »4.109 kr.« til: »4.256 kr.«

10. I § 45, stk. 5, 2.pkt., ændres »2.011 kr.« til: »2.075 kr.«

11. I § 45, stk. 6, ændres »5.944 kr.« til: »6.134 kr.«

12. I § 45, stk. 7, ændres »4.087 kr.« til: »4.218 kr.«

13. I § 45, stk. 8, ændres »1.176 kr.« til: »1.214 kr.«

14. I § 45, stk. 9, ændres »3.070 kr., 2.065 kr. og 1.006 kr.« til: »3.192 kr., 2.147 kr. og 1.046 kr.«

15. I § 48, stk. 1, ændres »2000-niveau« til: »2001-niveau« og »2001« til: »2002«

16. I § 59, stk. 3, ændres »2.383 kr.« til: »2.459 kr.«

17. I § 59, stk. 4, ændres »1.482 kr.« til: »1.529 kr.«

§ 4

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 31. juli 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »3.458 kr. « til: »3.513 kr. « , og i stk. 2, nr. 2, ændres »2.215 kr. « til: »2.250 kr. «

§ 5

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages følgende ændring:

1. I § 7, litra i, ændres »personlige tillæg« til: »personlige tillæg og helbredstillæg«.

§ 6

I lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger, som ændret ved § 1 i lov nr. 128 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, ændres »§ 17, stk. 2« til: »§ 17, stk. 1«.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2001, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ændringen af de beløb, der fremgår af § 1, nr. 14 og 15, beregningen af den personlige tillægsprocent efter § 1, nr. 11 og 19, og §§ 2-4 træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 3. Pensionister, der forud for ikrafttrædelsen har modtaget afgørelse vedrørende personlige tillæg, som har virkning for tiden efter ikrafttrædelsen, og som giver ret til tilskud på mere end 85 pct. eller ret til tilskud, selv om formuen opgjort efter § 1, nr. 6, overstiger 50.100 kr., til dækning af en eller flere af de udgiftstyper, der er omfattet af § 1, nr. 6, skal indtil 1. marts 2003 fortsat have beregnet tillægget til de pågældende udgiftstyper svarende til denne afgørelse.


Bilag 2

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om social pension

(Beregning af varmetillæg)

 

§ 1

I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1046 af 17. december 1997, som ændret ved bekendtgørelse nr. 42 af 22. januar 1999 og bekendtgørelse nr. 184 af 17. marts 2000, foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således:

»I medfør af § 2, stk. 3, § 11, § 14, stk. 5, § 15, stk. 4, § 17, stk. 2, § 27, stk. 1, § 28, stk. 3, nr. 2 og 4, § 38, § 39, stk. 5, § 46, stk. 3, § 60, § 62, stk. 3 og § 64 i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000, samt § 8 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 31. maj 2000, fastsættes: «

2. I § 23, stk. 1, 2. pkt. , indsættes efter »opvarmningsudgifter « : », herunder udgifter til opvarmning af vand, «.

3. § 25, stk. 3 , affattes således:

» Stk. 3. Beregningsgrundlaget kan maksimalt udgøre 14.900 kr. årligt. Hvis husstanden består af mere end 2 personer over 18 år, forhøjes maksimumbeløbet på 14.900 kr. med 4.500 kr. pr. person ud over 2 personer. «

4. I § 27 ændres »7.900 kr. « til: »9.100 kr. « og »10.500 kr. « ændres til: »12.000 kr. «.

5. § 31 affattes således:

» § 31 . Det beløb, der er nævnt i § 26, reguleres efter lovens § 49, stk. 3.

Stk. 2. De beløb, der er nævnt i § 25, stk. 3, og § 27, reguleres efter prisudviklingen på flydende brændsel og fjernvarme m.v. ifølge   Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks.

Stk. 3. Beløbene afrundes efter regulering til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. «

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.

 

Socialministeriet, den 1. december 2000

 

Henrik Dam Kristensen

/ Leif Sondrup