Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til øvrige EU dokumenter
32013R0402
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Kompetenceområder for jernbanesystemet
Bilag 2 Krav til assessorer
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om krav til akkreditering af assessorer på jernbaneområdet1)

I medfør af § 56 og § 102 i jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, som ændret ved lov nr. 658 af 8. juni 2016, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 112, stk. 1:

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på virksomheder eller dele af virksomheder, der ønsker at virke som assessor ved risikovurdering af signifikante ændringer i jernbanesystemer i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 402/2013/EU af 30. april 2013 om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering og ophævelse af forordning (EF) nr. 352/2009, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1136 af 13. juli 2015 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013 om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og –vurdering, CSM-RA forordning nr. 402/2013. Bekendtgørelsen finder ligeledes anvendelse, hvor der i bekendtgørelse om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen er fastsat krav om anvendelse af akkrediteret assessor i forbindelse med ændringer i jernbanesystemer.

Stk. 2. Assessorer kan akkrediteres inden for et eller flere af de kompetenceområder for jernbanesystemet, som er nævnt i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Assessorer, der er etableret i Danmark, skal være akkrediterede i henhold til artikel 7, litra a, i CSM-RA forordning nr. 402/2013.

Stk. 4. Assessorer, som er akkrediterede eller anerkendte som assessorer i et andet EU-land i medfør af bestemmelserne i CSM-RA forordning nr. 402/2013, jf. stk. 1, accepteres i Danmark.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Akkreditering: Akkreditering som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2008/765/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning nr. 339/93/EØF.

2) Det nationale akkrediteringsorgan: Akkrediteringsorgan, som er udpeget af medlemsstaten i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2008/765/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning nr. 339/93/EØF, i Danmark DANAK, Den Danske Akkrediteringsfond, som udpeget i medfør af bekendtgørelse om udpegning af det nationale akkrediteringsorgan.

3) Forordning om kravene til en akkreditering m.v.: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93.

Krav og underretning

§ 3. Virksomheder eller dele af virksomheder, som ønsker at udøve den uafhængige vurdering af egnetheden som akkrediteret inspektion i henhold til ISO/IEC 17020 og CSM-RA forordning nr. 402/2013, skal

1) opfylde kravene i CSM-RA forordning nr. 402/2013 bilag II, som er optrykt som bilag 2 til denne bekendtgørelse, og

2) være akkrediteret til risikoevaluering og –vurdering inden for kompetenceområder i bilag 1 til denne bekendtgørelse, som henholdsvis type A, type B eller type C inspektionsorgan efter ISO/IEC 17020 af det nationale akkrediteringsorgan i en medlemsstat, jf. artikel 4 i forordning om kravene til en akkreditering m.v., jf. § 2.

§ 4. Virksomheder eller dele af virksomheder, som ønsker at udøve den uafhængige vurdering af egnetheden som akkrediteret inspektion i henhold til ISO/IEC 17020 og CSM-RA forordning nr. 402/2013, skal i de tilfælde, hvor der i henhold til bekendtgørelse om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen er fastsat krav om anvendelse af akkrediteret assessor i forbindelse med ændringer i jernbanesystemer, jf. § 1, stk. 1,

1) opfylde kravene i bilag 2 til denne bekendtgørelse, og

2) være akkrediteret til risikoevaluering og –vurdering inden for kompetenceområder i bilag 1 til denne bekendtgørelse, som henholdsvis type A, type B eller type C inspektionsorgan efter ISO/IEC 17020 af det nationale akkrediteringsorgan i en medlemsstat, jf. artikel 4 i forordning om kravene til en akkreditering m.v., jf. § 2.

§ 5. Det nationale akkrediteringsorgan skal underrette Den Europæiske Unions Jernbaneagentur, ERA, om hvilke assessorer, der er akkrediterede, jf. CSM-RA-forordning nr. 402/2013 artikel 13, stk. 2.

Ikrafttræden

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 359 af 8. april 2014 om krav til akkreditering af assessorer på jernbaneområdet ophæves.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, den 24. maj 2017

Carsten Falk Hansen

/ Leif Funch


Bilag 1

Kompetenceområder for jernbanesystemet

Kompetenceområder for jernbanesystemet –
Infrastruktur mv.
 
Kompetenceområder for jernbanesystemet –
Køretøjer
Delsystem
Dele af delsystem
 
Delsystem
Dele af delsystem
Infrastruktur
□ Spor
□ Geoteknik
□ Broer
□ Tunneller (herunder forhold for brand og redning)
□ Perroner
□ Faste anlæg til klargøring af tog
□ Samspil hjul og skinneforhold
□ Andre konstruktioner (sporbærende)
□ Andre konstruktioner (ikke sporbærende)
 
Køretøjer
□ Generel dokumentation (inkl. drift og vedligeholdelse)
□ Konstruktioner og mekaniske dele
□ Samspil mellem vogn og spor samt justering
□ Forhold der vedrører bremserne
□ Forhold af betydning for passagererne
□ Miljøforhold og aerodynamiske påvirkninger
□ Udvendige advarselssignaler, markeringer samt krav til softwarefunktioner og -integritet
□ Indbyggede fremdrifts-, strømforsynings- og styresystemer
□ Ombordværende udstyr, grænseflader og miljøforhold for personalet
□ Brandsikkerhed og evakuering
□ Ombordværende udstyr til brug for serviceeftersyn
□ Indbygget togkontrol- og signaludstyr
□ Særlige driftskrav
□ Forhold af betydning for gods
Togkontrol og signaler
□ Togkontrol
□ Radiokommunikation
□ Sikringsanlæg (herunder togdetektering)
□ Fjernstyringsanlæg
□ Overkørsler
 
Energi
□ Køreledningsanlæg
□ Stærkstrøm (herunder forsyningsanlæg til kørestrøm)
 
Drift og trafikstyring
□ Drift og trafikstyring
□ Samspil mellem trafik og teknik
 


Bilag 2

Krav til assessorer

Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013 af 30. april 2013 om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering og ophævelse af forordning (EF) nr. 352/2009

Bilag II

KRITERIER FOR AKKREDITERING ELLER ANERKENDELSE AF EN ASSESSOR

1. Assessoren skal opfylde alle kravene i ISO/IEC 17020:2012 og alle efterfølgende ændringer af denne standard. Assessoren skal udvise faglig dømmekraft ved udførelsen af det inspektionsarbejde, der er defineret i denne standard. Assessoren skal opfylde de generelle kriterier vedrørende kompetence og uafhængighed i denne standard foruden følgende specifikke kriterier:

a) kompetence inden for risikostyring: viden om og erfaring med de gængse metoder inden for sikkerhedsanalyse og de relevante standarder

b) alle relevante kompetencer til vurdering af de dele af jernbanesystemet, der er berørt af ændringen

c) kompetence inden for korrekt anvendelse af sikkerheds- og kvalitetsstyringssystemer eller revision af sådanne systemer.

2. Analogt med artikel 28 i direktiv 2008/57/EF om underretning vedrørende bemyndigede organer akkrediteres eller anerkendes assessoren til forskellige kompetenceområder inden for jernbanesystemet, eller dele af jernbanesystemet, for hvilke der er fastsat væsentlige sikkerhedskrav, herunder det kompetenceområde, der omhandler driften og vedligeholdelsen af jernbanesystemet.

3. Assessor akkrediteres eller anerkendes som assessor til at vurdere den samlede ensartethed i forbindelse med risikostyringen og den sikre integration af det vurderede system i det samlede jernbanesystem. Dette omfatter assessors kompetence til at kontrollere følgende:

a) organisation, dvs. de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en koordineret tilgang til opnåelse af systemsikkerhed gennem ensartet forståelse og anvendelse af risikostyringsforanstaltninger til delsystemer

b) metodologi, dvs. vurderingen af de metoder og de ressourcer, der anvendes af de forskellige berørte parter til at understøtte sikkerheden på delsystem- og systemniveau og

c) de tekniske aspekter, der er nødvendige for at kunne vurdere, om risikovurderingerne er relevante og fuldstændige, samt sikkerhedsniveauet for systemet som helhed.

4. Assessor kan akkrediteres eller anerkendes til et, flere eller alle kompetenceområderne i punkt 2 og 3.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der supplerer Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013 af 30. april 2013 om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering og ophævelse af forordning (EF) nr. 352/2009, EU-Tidende 2013, nr. L 121, side 8, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1136 af 13. juli 2015 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013 om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering, EU-Tidende 2015, nr. L 185, side 6. I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013 af 30. april 2013 om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering og ophævelse af forordning (EF) nr. 352/2009, EU-Tidende 2013, nr. L 121, side 8, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1136 af 13. juli 2015 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013 om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering, EU-Tidende 2015, nr. L 185, side 6. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.