Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Fælles kompetencebeskrivelser
Kapitel 2 Arbejdsmarkedsuddannelse
Kapitel 3 Den godkendte udbyders virksomhed
Kapitel 4 Andre uddannelsesinstitutioners virksomhed på den godkendte udbyders vegne
Kapitel 5 Særlige uddannelsesforløb for tosprogede
Kapitel 6 Vurdering af basale færdigheder og individuel kompetencevurdering
Kapitel 7 Kvalitetssikring og lokale uddannelsesudvalg
Kapitel 8 Klage og ikrafttræden
Bilag 1 Liste over uddannelser, der er godkendt til afkortning for grupper, jf. bekendtgørelsens § 17 stk. 8 (kollektiv afkortning)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

I medfør af § 2, stk. 5, § 6, stk. 2, § 10, stk. 6, § 10 a, stk. 2, 3, 4, og 5, § 11, stk. 4, § 12, § 13, § 14, stk. 3, § 14 a, stk. 4, § 15, stk. 6, § 15 a, stk. 4, § 15 c, § 16, stk. 5, § 18, § 18 a, § 29, stk. 1, og § 33 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 4. marts 2014, og efter indhentet udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, fastsættes efter bemyndigelse

Kapitel 1

Fælles kompetencebeskrivelser

Formål og indhold

§ 1. Fælles kompetencebeskrivelser er mål- og rammebeskrivelser for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling for voksne til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling omfattet af de fælles kompetencebeskrivelser gennemføres som arbejdsmarkedsuddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og som enkeltfag fra erhvervsuddannelser efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Stk. 3. Medmindre andet er bestemt, finder denne bekendtgørelses regler om godkendte arbejdsmarkedsuddannelser tillige anvendelse på enkeltfag, når disse er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

§ 2. De fælles kompetencebeskrivelser udarbejdes af efteruddannelsesudvalgene og skal indeholde:

1) Beskrivelse af det eller de jobområder, som den fælles kompetencebeskrivelse skal omfatte. Jobområdet beskrives ved de produkter og ydelser, som arbejdet på området resulterer i, og den produktion og arbejdsproces, som arbejdet på området består af. Et jobområde beskrives endvidere ved typiske arbejdspladser inden for området og ved typiske kompetencer hos de grupper af medarbejdere, der indgår i jobområdet.

2) Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer, herunder særlige kvalifikationer som følge af myndighedskrav.

3) Oversigt over og målbeskrivelse af de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, som kan bidrage til, at der opnås de i nr. 2 nævnte kompetencer inden for jobområdet.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene skal påse, at de fælles kompetencebeskrivelser ikke indeholder arbejdsmarkedsuddannelse med mål, der er identiske med enkeltfag fra områdefag, specialefag eller grundfag fra erhvervsuddannelser, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 3. Efteruddannelsesudvalgene skal ved udarbejdelse af de fælles kompetencebeskrivelser samarbejde i fornødent omfang med øvrige efteruddannelsesudvalg om, hvilken kompetencebeskrivelse der skal imødekomme behovet for kompetenceudvikling.

§ 3. Enkeltfag fra grundfag efter lov om erhvervsuddannelser kan normalt ikke optages i en fælles kompetencebeskrivelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan dog efter særskilt begrundet ansøgning og efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse godkende, at de i stk. 1 omtalte uddannelsesaktiviteter optages i en fælles kompetencebeskrivelse, hvis særlige grunde taler herfor i forbindelse med sammenhængende muligheder for kompetenceudvikling inden for en fælles kompetencebeskrivelse.

Løbende ændringer

§ 4. Efteruddannelsesudvalgene skal løbende efter behov optage nye og reviderede arbejdsmarkedsuddannelser og relevante enkeltfag i de fælles kompetencebeskrivelser eller lade uaktuelle arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag bortfalde fra de fælles kompetencebeskrivelser. Løbende ændringer af de fælles kompetencebeskrivelser godkendes af undervisningsministeren og forelægges til orientering for Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Undervisningsministeren kan indhente en udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse om spørgsmål af betydning for godkendelserne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse træffe beslutning om, at bestemte arbejdsmarkedsuddannelser, herunder tværgående uddannelser, jf. § 6, og enkeltfag skal optages i de fælles kompetencebeskrivelser.

Offentliggørelse

§ 5. Undervisningsministeren offentliggør de godkendte fælles kompetencebeskrivelser og de løbende ændringer heri på www.uddannelsesadministration.dk og www.efteruddannelse.dk.

Kapitel 2

Arbejdsmarkedsuddannelse

Uddannelser med tværgående mål

§ 6. Efteruddannelsesudvalgene og undervisningsministeren kan udvikle arbejdsmarkedsuddannelse med generelle tværgående mål. Efteruddannelsesudvalgenes udvikling af arbejdsmarkedsuddannelse med generelle tværgående mål skal ske efter orientering af undervisningsministeren om den ønskede udvikling og skal koordineres med øvrige efteruddannelsesudvalg.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelse med generelle tværgående mål skal indberettes til undervisningsministeren med henblik på optagelse i et fælleskatalog og er som anden arbejdsmarkedsuddannelse godkendt, hvis ministeren ikke har bemærkninger hertil inden 6 uger. Arbejdsmarkedsuddannelse med generelle tværgående mål skal tilsvarende optages i de relevante fælles kompetencebeskrivelser.

Udvikling og indhold generelt samt markering i det centrale informationssystem

§ 7. Arbejdsmarkedsuddannelse skal udvikles under hensyn til målgruppe, kvalitet og pædagogik, herunder under hensyn til læse- og regnesvage deltagere, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 10.

Stk. 2. Der fastsættes en normeret varighed for uddannelserne i forhold til uddannelsernes mål. Uddannelsens varighed fastsættes i dage, eventuelt brøkdele heraf, à 7 timer og 24 minutter. For uddannelser, som er udviklet til tosprogede, er det en vejledende, maksimal varighed, der fastsættes.

Stk. 3. Arbejdsmarkedsuddannelse indeholder normalt både praktisk og teoretisk undervisning og kan indgå i uddannelsesstrukturer.

Stk. 4. Arbejdsmarkedsuddannelse giver landsdækkende arbejdsmarkedsrelevant kompetence og kan give merit til de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.

Stk. 5. Ved udviklingen af arbejdsmarkedsuddannelser tages der inden for rammerne af lov om arbejdsmarkedsuddannelse m.v. og bekendtgørelser udstedt i medfør deraf hensyn til eventuelle myndighedskrav til det pågældende erhvervs udøvere.

§ 8. På www.uddannelsesadministration.dk indfører efteruddannelsesudvalget med godkendelse fra undervisningsministeren følgende oplysninger:

1) Titel

2) Målformulering

3) Bevistekst

4) Tilkobling til en fælles kompetencebeskrivelse

5) Tekst til uddannelsesguiden.dk

6) Niveau i den danske kvalifikationsramme

Stk. 2. Såfremt der er tale om en multiplanuddannelse, hvor samme færdighed ifølge målet søges opnået i et af flere materialer, eller som i øvrigt gennemføres i forskellige versioner, angiver efteruddannelsesudvalget med godkendelse fra undervisningsministeren tillige, hvorledes disse versioner skal betegnes på bevisteksten, jf. § 8 stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Efteruddannelsesudvalgene markerer det endvidere med ministerens godkendelse, såfremt der er tale om

1) En uddannelse, hvortil der udstedes myndighedscertifikat, jf. § 22, stk. 1, eller branchecertifikat, jf. § 22, stk. 2.

2) En uddannelse optaget i fælleskataloget, jf. § 6.

3) En uddannelse, der på grund af behovet for særligt udstyr ikke vil kunne gennemføres på en uddannelsesinstitution.

Adgang til arbejdsmarkedsuddannelse

§ 9. Adgang til arbejdsmarkedsuddannelse og individuel kompetencevurdering har personer, som på henholdsvis uddannelses- eller vurderingstidspunktet har fast bopæl eller reel og faktisk beskæftigelse i Danmark.

Stk. 2. En person, der er registreret med bopæl i Det Centrale Personregister (CPR), anses for at have fast bopæl i Danmark.

Stk. 3. En beskæftigelse betragtes alene som reel og faktisk, hvis den beskæftigede – ud over deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse eller individuel kompetencevurdering – enten (som ansat) over for en arbejdsgiver og efter dennes instruktioner præsterer ydelser, som normalt kan anses for henhørende under arbejdsmarkedet eller (som selvstændig) med henblik på økonomisk udbytte regelmæssigt over en ikke helt kort periode udøver økonomisk aktivitet i egen virksomhed. En beskæftigelse som ansat, der er af så ringe omfang, at den alene udgør et rent marginalt supplement, anses ikke som reel og faktisk beskæftigelse, og der bortses fra en beskæftigelse som selvstændig, der er af ganske underordnet omfang.

Stk. 4. En ansat har beskæftigelse i Danmark, hvis den pågældende præsterer sine ydelser, jf. stk. 3, enten i en anden fysisk persons private husholdning beliggende i Danmark eller i en anden (fysisk eller juridisk) persons virksomhed, der udøves fra et forretningssted i Danmark. En selvstændig har beskæftigelse i Danmark, hvis den pågældendes økonomiske aktivitet i virksomheden, jf. stk. 3, hovedsageligt udøves fra et forretningssted i Danmark.

Stk. 5. Hvis virksomheden, jf. stk. 4, tillige har forretningssted i et eller flere andre lande, anses den pågældende kun for at have beskæftigelse i Danmark, hvis den pågældende befinder sig i Danmark, mens beskæftigelsen udøves. En ansat i en sådan virksomhed anses dog endvidere for beskæftiget i Danmark, hvis den pågældende hovedsageligt modtager instruktioner om arbejdets udførelse fra Danmark.

§ 10. Personer, der ikke opfylder betingelserne i § 9, men har enten fast bopæl eller reel og faktisk beskæftigelse på Færøerne eller i Grønland, har adgang til arbejdsmarkedsuddannelse og individuel kompetencevurdering mod fuld deltagerbetaling som fastsat i bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Stk. 2. Den uddannelsessøgende fra Færøerne eller Grønland skal på uddannelsesinstitutionens forespørgsel dokumentere den faste bopæl eller beskæftigelsen.

Stk. 3. Betingelserne i § 9, stk. 3 - 5, vedrørende reel og faktisk beskæftigelse i Danmark finder tilsvarende anvendelse vedrørende reel og faktisk beskæftigelse på Færøerne, men ikke vedrørende reel og faktisk beskæftigelse i Grønland. En person, som opholder sig fysisk i Grønland under udførelsen af sit arbejde, anses for at have reel og faktisk beskæftigelse i Grønland i denne bekendtgørelses forstand, dog således at beskæftigelse, der er af så ringe omfang, at den alene udgør et rent marginalt supplement, ikke anses som reel og faktisk beskæftigelse.

Stk. 4. Tilskudsreglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. §§ 21 og 22 finder ikke anvendelse for personer optaget i medfør af stk. 1.

§ 11. Personer, der ikke opfylder betingelserne i §§ 9 – 10, men som har fast bopæl i et af de øvrige nordiske lande, kan søge optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse, når de godtgør, at tilsvarende uddannelse ikke findes i bopælslandet, eller at de bor i et område, der grænser op til Danmark, og at den institution, hvor undervisningen finder sted, ligger nærmere eller er lettere tilgængelig for dem end institutioner, hvor tilsvarende uddannelse kan følges i bopælslandet. § 10, stk. 4, og kravet om fuld deltagerbetaling, jf. § 10, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for disse personer.

Kapitel 3

Den godkendte udbyders virksomhed

Udbudspligten

§ 12. Den godkendte udbyder har for enhver arbejdsmarkedsuddannelse, som udbyderen er godkendt til, pligt til i hele det område, som godkendelsen omfatter, at sikre udbud, der er passende i forhold til behovet.

Stk. 2. Udbuddet sikres gennem pligt til annoncering, jf. § 19, og til samarbejde med andre udbydere, der er godkendt til udbud vedrørende samme fælles kompetencebeskrivelse, eller ved udlægning eller udlicitering, jf. §§ 23 - 24.

Stk. 3. Den godkendte institution skal mindst én gang årligt på dokumenterbar måde undersøge behovet for udbud inden for de pågældende fælles kompetencebeskrivelser. Mindst én gang om året ajourføres på udbyderens hjemmeside en udbudspolitik, som indeholder en beskrivelse af udbyderens samarbejde med de øvrige aktører, herunder en udlægningspolitik og en udliciteringspolitik.

Udbudsretten

§ 13. Den godkendte udbyder kan alene markedsføre og afholde arbejdsmarkedsuddannelse inden for det geografiske område, hvor udbyderen er godkendt til den fælles kompetencebeskrivelse, jf. § 12, stk. 1. Udbyderen kan inden for det geografiske dækningsområde sammensætte arbejdsmarkedsuddannelserne efter behov.

Stk. 2. Begrænsningen til det geografiske dækningsområde, jf. stk. 1, finder for så vidt angår afholdelsen ikke anvendelse på virksomhedsforlagt undervisning, jf. § 18, stk. 4, 2. pkt.

Lærerkvalifikationer

§ 14. Den godkendte udbyder af arbejdsmarkedsuddannelse har ansvaret for lærernes kvalifikationer og for, at lærerne gennemfører den nødvendige kvalificering, herunder for tilrettelæggelse af pædagogisk praktisk vejledning for lærere, der følger pædagogisk uddannelse, jf. stk. 3.

Stk. 2. Lærere, der underviser på arbejdsmarkedsuddannelse, skal som minimum have kvalifikationer, som normalt inden for deres faglige område svarer til erhvervsuddannelsesniveau, samt ved ansættelsen herudover mindst 3 års relevant og tidssvarende erhvervserfaring.

Stk. 3. Læreren skal have eller senest efter 4 år som underviser på arbejdsmarkedsuddannelse have opnået pædagogiske kvalifikationer målrettet undervisning af voksne mindst svarende til niveauet i en pædagogisk diplomuddannelse. For lærere ansat før den 1. juli 2013 er fristen dog 6 år. En lærer ansat før den 17. januar 2010 kan dog i stedet have pædagogiske kvalifikationer målrettet undervisning af voksne mindst svarende til niveauet i den pædagogiske uddannelse (pædagogikum) efter bekendtgørelse nr. 677 af 12. juli 1996 om den pædagogiske uddannelse af lærere ved erhvervsskolerne (Pædagogikum).

I almindelighed påbegynder læreren relevant uddannelse senest et år efter at være begyndt at undervise. Den godkendte udbyder af arbejdsmarkedsuddannelse kan fravige kravet om diplomuddannelsesniveau i særlige tilfælde, hvor niveauet i en videregående voksenuddannelse i pædagogik er hensigtsmæssig for kompetenceprofilen for skolens samlede lærergruppe.

Stk. 4. For timelærere, som er ansat på halv tid eller et mindre timetal, kan udbyderen fravige kravene i stk. 3.

Stk. 5. Lærere, der underviser i dansk som andetsprog, skal have uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne eller tilsvarende kvalifikationer.

§ 15. Efteruddannelsesudvalgene forestår udvikling af efteruddannelse for lærerne inden for de fælles kompetencebeskrivelsers jobområder.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan forestå udvikling af efteruddannelse for lærerne inden for det pædagogiske område og på tværgående områder.

Optagelse

§ 16. Uddannelsesstederne har pligt til at optage ansøgere til arbejdsmarkedsuddannelse og individuel kompetencevurdering, der opfylder betingelserne i § 9, inden for de i medfør af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. udmeldte rammer.

Stk. 2. I tilfælde, hvor gennemførelse af uddannelsen ifølge myndighedskrav er en betingelse for udøvelse af et erhverv, jf. § 7, stk. 5, kan kun personer, der efter gennemførelsen af uddannelsen tillige vil opfylde eventuelle øvrige betingelser for udøvelse af erhvervet, optages på uddannelsen. Hvis der ifølge reglerne om adgangen til udøvelse af erhvervet skal foretages et skøn over, om en bestemt betingelse for denne adgang er opfyldt, kan uddannelsesinstitutionen, forudsat at det efter reglerne om adgangen til udøvelse af erhvervet er muligt at opnå en forhåndsudtalelse eller forhåndsafgørelse vedrørende opfyldelsen af den skønsmæssige betingelse, afvise at optage en person, for hvem der ikke foreligger en positiv forhåndsudtalelse eller forhåndsafgørelse.

Stk. 3. Optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse kan afslås, hvis en ansøger har deltaget i flere arbejdsmarkedsuddannelser end nødvendigt af erhvervsmæssige årsager. Ansøgere, der henvender sig til institutionen vedrørende optagelse på en arbejdsmarkedsuddannelse, eller som er mødt frem til undervisning, hvortil de er optaget ved digital tilmelding, henvises til andre uddannelsesmæssige aktiviteter eller til individuel kompetencevurdering, hvis de må antages ikke at have det fornødne faglige niveau for at kunne nå uddannelsens mål inden for den angivne maksimale varighed.

Stk. 4. For at sikre, at ansøgeren sprogligt vil være i stand til at følge undervisningen med tilfredsstillende resultat, kan det pålægges ansøgeren at gennemføre en test i undervisningssproget eller undervisningssprogene senest ved påbegyndelsen af uddannelsen.

Stk. 5. Optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse eller individuel kompetencevurdering kan ikke betinges af organisationstilhørsforhold eller medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Stk. 6. Ved optagelsen skal ansøgeren opfylde betingelserne i § 9, § 10 eller § 11 vedrørende adgang til arbejdsmarkedsuddannelse. For ansøgere uden fast bopæl i Danmark, der angiver at have adgang til arbejdsmarkedsuddannelse efter § 9, skal det i forbindelse med optagelsen udtrykkeligt bekræftes af ansøgeren samt for en ansats vedkommende tillige af dennes arbejdsgiver, at betingelserne i § 9, stk. 3 - 5, er opfyldt. Derudover skal ansøgeren og for en ansats vedkommende tillige dennes arbejdsgiver oplyse, dels om beskæftigelsen i Danmark er tidsbegrænset og i givet fald hvorledes, dels hvilke arbejdsfunktioner ansøgeren skal udfylde som led i beskæftigelsen. Uddannelsesstedet kan kræve forelæggelse af grundlaget for ansættelsesforholdet, såsom ansættelseskontrakt, og yderligere oplysninger til belysning af beskæftigelsen. Når en arbejdsgiver tilmelder en ansat, om hvem der tidligere over for samme uddannelsesinstitution er afgivet bekræftelse efter 2. pkt. og oplysning efter 3. pkt., kræves sådan bekræftelse og oplysning ikke på ny, hvis arbejdsgiveren ved den nye tilmelding erklærer, at den tidligere bekræftelse og oplysning fortsat er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Reel og faktisk beskæftigelse på Færøerne eller i Grønland, jf. § 10, dokumenteres ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt.

Stk. 7. Den godkendte udbyder skal tilbyde en ansøger, som henvender sig til institutionen om optagelse på en arbejdsmarkedsuddannelse uden at blive optaget på uddannelsen, optagelse på institutionens venteliste. En ansøger, hvis tilmelding bliver annulleret, fordi det pågældende hold på grund af manglende opnåelse af et krævet mindsteantal tilmeldinger eller af anden grund ikke bliver oprettet, skal ligeledes have tilbudt optagelse på institutionens venteliste. Institutionen skal samtidig med et tilbud om optagelse på venteliste vejlede om muligheden for løbende at holde sig orienteret i det centrale informationssystem for arbejdsmarkedsuddannelser om alle udbud af uddannelsen.

Tilrettelæggelse

§ 17. Uddannelsesstedet tilrettelægger undervisningen således, at de centralt godkendte handlingsorienterede mål bliver nået. Undervisningen skal uanset den pædagogiske metodefrihed føre til samme landsdækkende kompetence for alle deltagere.

Stk. 2. Uddannelsesstedet kan ud fra en konkret vurdering af den enkelte deltagers forudsætninger afkorte uddannelsestiden i forhold til den normerede varighed af arbejdsmarkedsuddannelsen. Læreren skal være beskæftiget med undervisning, herunder afholdelse af prøver, i en periode af en samlet varighed, som svarer til det antal dage, som indberettes som uddannelsens varighed for de pågældende kursister. Kursisterne skal, bortset fra eventuelt sygefravær og lignende, tilsvarende være beskæftiget med modtagelse af undervisning, jf. § 21, stk. 1. Hvis der ikke er tale om fjernundervisning, jf. stk. 5, skal lærer og deltagere være til stede samtidigt. Aktiviteter, der gennemføres med henblik på produktion for kursistens virksomhed, kan ikke medregnes som undervisning, henholdsvis modtagelse af undervisning.

Stk. 3. Den, som varetager undervisningen, jf. stk. 1 og 2, skal være enten en lærer, som er ansat af uddannelsesstedet, eller en lærer, som er ansat af en uddannelsesinstitution, der er godkendt efter denne lov eller efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og skal forrette tjeneste på uddannelsesstedet og være underlagt uddannelsesstedets instruktionsbeføjelse i undervisningen. Uddannelsesstedets ansvar for, at undervisningen er i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, er uafhængigt af, om der benyttes en ansat eller en lånt lærer. En underviser, der ikke er omfattet af 1. og 2. pkt., kan alene medvirke som gæstelærer i en på forhånd afgrænset del af undervisningen. Uddannelsesstedets lærer, jf. 1. og 2. pkt., deltager, når gæstelæreren medvirker til undervisningen, og sikrer, at kravene til undervisningen, herunder stk. 1, bliver opfyldt. Opgaver af myndighedskarakter kan ikke overlades til gæstelæreren.

Stk. 4. Uddannelsesstedet kan tilrettelægge arbejdsmarkedsuddannelse som sammenhængende undervisning eller opsplittet undervisning i mere eller mindre end 7 timer og 24 minutter om dagen, på alle ugedage og som undervisning om aftenen, om natten eller i weekenden. Kun pauser, som er sædvanlige i den branche eller en af de brancher, hvortil uddannelsen er knyttet, kan medregnes i undervisningstiden.

Stk. 5. Uddannelsesstedet kan tilrettelægge flere arbejdsmarkedsuddannelser eller arbejdsmarkedsuddannelse og individuel kompetencevurdering samtidig i samme lokale (åbent værksted). Arbejdsmarkedsuddannelse kan tilrettelægges som fjernundervisning, jf. § 11, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. dog denne bekendtgørelses § 28, stk. 4. Denne bekendtgørelses regler om fjernundervisning finder anvendelse på undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter, at kursister og lærer i normale tilfælde uden brug af tekniske hjælpemidler kan se eller høre hinanden.

Stk. 6. Undervisningsstedet tilrettelægger normalt arbejdsmarkedsuddannelse med dansk som undervisningssprog. Medmindre myndighedskrav omkring adgang til udøvelse af et erhverv, jf. § 7, stk. 5, er til hinder herfor, kan undervisningen gennemføres på andre sprog end dansk eller med en kombination af dansk og andre sprog, hvis det er oplyst ved markedsføringen, jf. § 20, stk. 5.

Stk. 7. Uddannelsesstedet skal sikre, at deltagerne senest ved arbejdsmarkedsuddannelsens start kender uddannelsens handlingsorienterede målformulering og ved, at undervisningen er tilrettelagt med henblik på, at de når uddannelsens mål. Undervisningen i enkeltfag i en fælles kompetencebeskrivelse tilrettelægges i overensstemmelse med uddannelsesordningen for den erhvervsuddannelse, enkeltfaget stammer fra.

Stk. 8. Hvis det er beskrevet over for uddannelsesstedet, at en gruppe på mindst tre deltagere i en uddannelse optaget på bilag 1 til denne bekendtgørelse i forvejen har haft anledning til at erhverve kompetencer svarende til visse af uddannelsens centralt godkendte handlingsorienterede mål, kan et uddannelsessted uden en forudgående konkret vurdering af den enkelte deltagers forudsætninger, jf. stk. 2, 1. pkt., afkorte uddannelsestiden ved alene at tilrettelægge undervisning for disse deltagere i resten af målene. Undervisningen skal gennemføres inden for den i bilaget angivne periode.

Afholdelse

§ 18. Uddannelsesstedet skal, uanset hvor undervisningen afholdes, sikre, at nødvendige teori- og værkstedslokaler, udstyr og materialer stilles til rådighed.

Stk. 2. Uddannelsesstedet skal sikre, at undervisningen afholdes et sted, hvortil der er adgang ved tilsyn. Arbejdsmarkedsuddannelse skal afholdes i Danmark.

Stk. 3. Undervisningen betragtes som afholdt det sted, hvor lærere og elever opholder sig under undervisningen. Fjernundervisning betragtes som afholdt på det sted, hvor læreren befinder sig under undervisningen. Opholder deltagerne i fjernundervisningen sig på institutionens initiativ på et sted, som ikke er en privat bolig, for at følge undervisningen, betragtes undervisningen tillige som afholdt dér.

Stk. 4. Undervisningen kan afholdes på en virksomhed, jf. § 11, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Denne bekendtgørelses regler om virksomhedsforlagt undervisning, jf. § 13, stk. 2, og § 24, stk. 3, 2. pkt., finder anvendelse på undervisning, der foregår på en virksomhed, hvor nogen af deltagerne er ansat. Der skelnes ikke mellem den lokalitet, hvor deltageren sædvanligvis er beskæftiget, og andre lokaliteter, som virksomheden stiller til rådighed.

Annonceringspligt og markedsføring

§ 19. Et uddannelsessted, der er godkendt til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, skal mindst 1 gang årligt på www.efteruddannelse.dk med korrekt titel og nummer annoncere de uddannelser, som den er godkendt til, medmindre den har grund til at antage, at andre godkendte udbydere annoncerer de pågældende uddannelser inden for hele institutionens geografiske dækningsområde for den enkelte uddannelse.

Stk. 2. På områder, hvor undervisning forudsætter særlig højt specialiseret udstyr eller kompetence, kan annoncering dog undlades, hvis det kan sandsynliggøres, at udbyttet heraf ikke vil stå mål med ressourceforbruget, og hvis institutionen følger en plan for, hvordan kendskabet til eksistensen af disse kurser udbredes, og eventuel efterspørgsel imødekommes.

Stk. 3. Uddannelsesstedet skal have en hjemmeside, hvor det beskrives, inden for hvilke fælles kompetencebeskrivelser den er godkendt til at udbyde uddannelser, og hvilke arbejdsmarkedsuddannelser godkendelsen omfatter.

§ 20. Som markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelse, vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil eller individuel kompetencevurdering betegnes i denne bekendtgørelse enhver henvendelse til offentligheden eller til nærmere angivne modtagere, som har til formål at skaffe deltagere til en bestemt afholdelse af en arbejdsmarkedsuddannelse henholdsvis vurdering. Sådan markedsføring skal opfylde reglerne i stk. 2 – 7, når den udgår fra eller på initiativ fra nogen, som direkte eller indirekte vil drage økonomisk fordel af tilskud eller deltagerbetaling som følge af uddannelsens afholdelse.

Stk. 2. Markedsføring skal ske i forhold til den målgruppe, som aktiviteten er udviklet til, og i forhold til aktivitetens formål og mål.

Stk. 3. Markedsføringen må ikke gennem valg af ord, billeder eller medium sigte mod anvendelse i en ikke-erhvervsrettet sammenhæng eller på anden måde vildlede om aktivitetens mål, indhold og tilsigtede anvendelsesområde.

Stk. 4. Arbejdsmarkedsuddannelser skal enkeltvis kunne identificeres som sådan i enhver markedsføring, ligesom prisen for de enkelte uddannelser eller enkeltfag samt den godkendte kode og titel angivet på www.efteruddannelse.dk skal fremgå. Institutionen kan foruden disse betegnelser anføre et samlet navn for et kursusforløb, hvis dette alene indeholder arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Den handlingsorienterede målformulerings præcise formulering skal enten direkte eller ved en nøjagtig henvisning, for så vidt angår elektroniske markedsføringstiltag ved et link, fremgå af markedsføringen.

Stk. 5. Ved markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelse og individuel kompetencevurdering skal det oplyses, på hvilket eller hvilke sprog undervisningen eller vurderingen foregår, hvis aktiviteten afholdes på andre sprog end dansk eller med en kombination af dansk og andre sprog. Hvis uddannelsestiden kan afkortes i medfør af § 17, stk. 8, skal dette oplyses ved markedsføringen.

Stk. 6. Markedsføringstiltag med kortfattet tekst såsom radio- og tv-reklamer, web-bannere og plakater, hvor uddybende information i væsentlig grad ville hæmme effekten, er ikke omfattet af stk. 4 og 5. Det forudsættes, at tiltaget identificerer aktiviteten klart som arbejdsmarkedsuddannelse uden sammenblanding med anden aktivitet og henviser modtageren af budskabet til andet medie, som opfylder kravene i stk. 4 og 5.

Stk. 7. Af markedsføringen skal det klart fremgå, at det er muligt at deltage i den eller de omhandlede arbejdsmarkedsuddannelser uden at købe andre ydelser. Tilbydes der ydelser som indtægtsdækket virksomhed, skal prisen for disse anføres særskilt.

Beviser

§ 21. Uddannelsesstedet udsteder uddannelsesbevis til personer, der opfylder de fastsatte mål for arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 12 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., og kompetencebevis til deltagere i individuel kompetencevurdering, der opfylder dele af målene for arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovens § 15 b. Hvis uddannelsesstedet i medfør af § 17, stk. 8, har afkortet uddannelsestiden for en uddannelse optaget på listen i bilag 1, forudsætter udstedelse af uddannelsesbevis, at uddannelsesstedet med udgangspunkt i den enkelte deltagers gennemførelse af den af efteruddannelsesudvalget udviklede test anser de centralt godkendte handlingsorienterede mål for uddannelsen for opfyldt.

Stk. 2. Ved udstedelse af uddannelsesbeviser for arbejdsmarkedsuddannelser anvendes den til uddannelsen godkendte bevistekst fra www.uddannelsesadministration.dk.

Stk. 3. Ved udstedelse af kompetencebeviser anvendes den del af målformuleringen fra det handlingsorienterede mål for den eller de arbejdsmarkedsuddannelser, som svarer til de realkompetencer, deltageren har fået anerkendt. Desuden angives nummer og titel på den eller de omfattede arbejdsmarkedsuddannelser og/eller enkeltfag samt nummer og titel på den fælles kompetencebeskrivelse, som den eller de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser er optaget i.

Certifikater

§ 22. Uddannelsesstedet kan udstede certifikat for uddannelser, hvis gennemførelse ifølge lovgivningen giver ret til udøvelse af et bestemt erhverv, jf. § 7, stk. 5. For udstedelsen gælder de regler om indhold, form og administrative procedurer, som den kompetente myndighed, der regulerer området, har fastsat for det pågældende certifikat.

Stk. 2. Uddannelsesstedet kan, hvis der foreligger et formaliseret regelsæt udarbejdet af en almindeligt anerkendt certificerings- eller brancheorganisation eller lignende, i overensstemmelse hermed udstede anden form for certifikat (branchecertifikat) for uddannelser, som på forslag af vedkommende efteruddannelsesudvalg er godkendt af undervisningsministeren hertil. Undervisningsministeren kan afvise at godkende en uddannelse til udstedelse af branchecertifikat, hvis det ikke kan godtgøres, at gennemførelse af uddannelsen efter kutyme i branchen er en forudsætning for at komme til at udøve visse jobfunktioner.

Stk. 3. Eventuel udstedelse af certifikater må ikke påføre uddannelsesstederne væsentlige merudgifter.

Kapitel 4

Andre uddannelsesinstitutioners virksomhed på den godkendte udbyders vegne

Udlægning

§ 23. Den godkendte udbyder kan ved skriftlig aftale overlade det til en anden uddannelsesinstitution, der er godkendt efter denne lov eller efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, for en nærmere angivet periode på op til 1 år helt eller delvist at varetage udbuddet af en eller flere nærmere bestemte arbejdsmarkedsuddannelser. På www.uddannelsesadministration.dk skal den godkendte udbyder registrere aftalen med angivelse af den anden uddannelsesinstitution og af hver arbejdsmarkedsuddannelse samt af udlægningens periode. Aftalen skal med angivelse af uddannelsens titel og nummer fremgå af begge institutioners hjemmesider fra tidspunktet for aftalens indgåelse til 1 år efter dens udløb.

Stk. 2. Den uddannelsesinstitution, der er godkendt til udbuddet, bevarer det overordnede ansvar for varetagelsen af godkendelsen, herunder for markedsføringen, som skal godkendes eller kontrolleres ved stikprøver. Institutionen bevarer yderligere ansvaret for kursisternes opnåelse af kompetencerne beskrevet i de handlingsorienterede mål, for lærernes kvalifikationer og for kvaliteten.

Stk. 3. En undervisningsinstitution, der har modtaget en udlægning af arbejdsmarkedsuddannelse, kan hverken udlægge eller udlicitere opgaven videre.

Stk. 4. Kapitel 3 finder med de begrænsninger, der følger af stk. 2 - 3, anvendelse på den virksomhed, der udøves af den uddannelsesinstitution, der har modtaget udlægningen.

Udlicitering

§ 24. Den godkendte udbyder kan ved skriftlig aftale overlade det til en privat uddannelsesinstitution, der hverken er godkendt efter denne lov eller efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at varetage nærmere beskrevne dele af udbuddet af en konkret arbejdsmarkedsuddannelse. Aftalen skal med angivelse af den anden part samt uddannelsens titel og nummer være synlig på begge institutioners hjemmesider fra tidspunktet for aftalens indgåelse til 1 år efter dens udløb. Af aftalen skal det fremgå, hvilket eller hvilke hold der er tale om, hvilke opgaver der skal udføres vedrørende det enkelte hold, og med hvilket beløb der skal afregnes for opgaverne vedrørende det enkelte hold. Hvis den godkendte udbyder kan afkorte den enkelte udlagte uddannelses varighed i medfør af § 17, stk. 8, skal dette fremgå af aftalen.

Stk. 2. Udliciteringen kan ikke omfatte den pligtige annoncering om udbuddet, jf. § 19, og den uddannelsesinstitution, hvortil der er udliciteret, må ikke foretage markedsføring af undervisningen eller vurderingen, jf. § 20, stk. 1. Opgaver vedrørende optagelse af kursister, afgørelse om afkortning i forhold til uddannelsens normerede varighed, udstedelse af beviser og certifikater, opkrævning af deltagerbetaling, fastlæggelse og opkrævning af tillægspris for særlige afholdelsesformer samt afmeldegebyr, behandling såvel som afgørelse af sager om tilskud til kost og logi samt enhver optagelse i det centrale uddannelsessystem for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og enhver indberetning til Ministeriet for Børn og Undervisning påhviler uanset udliciteringen den godkendte udbyder. Den godkendte udbyder er ansvarlig for, at den undervisningsinstitution, til hvilken der er udliciteret, i tilfælde af tilsyn sikrer adgang til ethvert sted, hvor undervisningen afholdes, jf. § 18, stk. 2.

Stk. 3. Udlicitering kan ikke omfatte arbejdsmarkedsuddannelser med generelle tværgående mål optaget i fælleskataloget, jf. § 6. Udliciteret arbejdsmarkedsuddannelse kan ikke afholdes som virksomhedsforlagt undervisning, jf. § 18, stk. 4, 2. pkt.

Stk. 4. For at understøtte en sammenhæng mellem sprogundervisningen og den erhvervsrettede undervisning kan arbejdsmarkedsuddannelser med generelle, tværgående mål optaget i fælleskataloget, jf. § 6, uanset stk. 3 udliciteres til en privat uddannelsesinstitution, som opfylder kravene til sprogcentre i reglerne om danskuddannelse til voksne udlændinge, og som ifølge driftsoverenskomst med en kommune gennemfører uddannelse efter de pågældende regler. Sådan udlicitering kan endvidere ske til en kommune, som har et kommunalt sprogcenter, og reglerne om udlicitering til private uddannelsesinstitutioner i bekendtgørelsen finder i så fald tilsvarende anvendelse. Undervisning, der er udliciteret efter dette stykke, kan afholdes som virksomhedsforlagt undervisning, når dette fremgår af aftalen om udlicitering, jf. stk. 1.

Stk. 5 En undervisningsinstitution, der har modtaget en udlicitering af arbejdsmarkedsuddannelse, kan ikke udlicitere opgaven til andre.

Stk. 6. Aftalen mellem den godkendte udbyder og den private uddannelsesinstitution skal angive betalingen for hver enkelt opgave og hvilken uddannelse eller hvilke uddannelser, der udliciteres. Aftalen kan blive indgået på den standardkontrakt for udlicitering af arbejdsmarkedsuddannelse, som findes på www.uvm.dk. Benyttes standardkontrakten, må dens bestemmelser alene fraviges ved bestemmelser, som i forhold til standardkontrakten begrænser omfanget af de opgaver, der udliciteres, eller som uden at overskride de grænser, der fremgår af stk. 2 - 4, udvider de pligter vedrørende de udliciterede opgaver, der påhviler modtageren af udliciteringen.

Stk. 7. Benyttes standardkontrakten ikke, skal aftalen mellem den godkendte udbyder og modtageren af udliciteringen regulere samme forhold som standardkontrakten, og aftalen må alene afvige fra standardkontrakten i samme omfang som tilladt af stk. 5.

Stk. 8. Kapitel 3 finder med de begrænsninger, der følger af stk. 2 - 4, anvendelse på den virksomhed, der udøves af den uddannelsesinstitution, der har modtaget udliciteringen.

Kapitel 5

Særlige uddannelsesforløb for tosprogede

§ 25. Særlige uddannelsesforløb for tosprogede er sammenhængende forløb, der kan sammensættes af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra en eller flere fælles kompetencebeskrivelser og praktik, jf. § 14, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Stk. 2. Personer, der ikke har dansk som modersmål, og som har brug for undervisning, der tager højde for særlige sproglige eller faglige forudsætninger, for at de kan begå sig på arbejdsmarkedet, kan deltage i forløb efter stk. 1.

Stk. 3. Deltagelse i forløb, der helt eller delvis foregår på dansk, forudsætter, at de pågældende som minimum har sproglige forudsætninger svarende til niveauet for prøve i dansk I i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

§ 26. Varigheden af arbejdsmarkedsuddannelse og enkeltfag, som indgår i særlige uddannelsesforløb for tosprogede, kan forlænges af uddannelsesstedet med op til 25 pct. under hensyn til de aktuelle deltageres faglige og dansksproglige forudsætninger.

Stk. 2. Ved uddannelsesforløb, hvor der indgår danskundervisning, kan en del af undervisningen i dansk som andetsprog integreres med den faglige undervisning i højst 1 / 3 af den ugentlige undervisningstid.

Stk. 3. Der kan indgå praktik i uddannelsesforløbene efter stk. 1 af en samlet varighed, der ikke overstiger undervisningsdelen, højst 12 uger. Den enkelte praktikperiode vil normalt have en varighed på op til 4 uger.

Stk. 4. En ansøger til et uddannelsesforløb for tosprogede skal gennemgå en sprogtest senest ved påbegyndelsen af uddannelsen.

Stk. 5. Efteruddannelsesudvalg og undervisningsministeren kan rekvirere relevante beskrivelser af særlige uddannelsesforløb for tosprogede hos uddannelsesstederne.

Kapitel 6

Vurdering af basale færdigheder og individuel kompetencevurdering

Vurdering af basale færdigheder

§ 27. Alle, der deltager i arbejdsmarkedsuddannelser eller individuel kompetencevurdering efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., skal have mulighed for at få vurderet deres basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik samt for at få vejledning i tilknytning hertil.

Stk. 2. Vurdering og vejledning efter stk. 1 anvendes af uddannelsesinstitutionen med det mål at:

1) tilrettelægge undervisningen og anvende undervisningsmateriale i overensstemmelse med vurderingsresultatet med henblik på at forbedre deltagerens mulighed for at gennemføre uddannelsesforløbet og få øget udbytte af undervisningen,

2) vejlede deltageren til uddannelse og undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., herunder fx faglig læsning og skrivning eller faglig regning og matematik, eller efter anden lovgivning, herunder fx forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning og undervisning i dansk som andetsprog, og

3) vejlede deltageren til og tilrettelægge uddannelses- og undervisningsforløb, der kombinerer arbejdsmarkedsuddannelse med uddannelse og undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik efter anden lovgivning, herunder fx forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning og undervisning i dansk som andetsprog.

Stk. 3. Vurdering og vejledning efter stk. 1 og 2 kan foretages af uddannelsessteder, der er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser henholdsvis individuel kompetencevurdering, medmindre vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil ikke er omfattet af godkendelsen. Vurdering og vejledning efter stk. 1 og 2 kan ikke udliciteres.

Stk. 4. Vurdering og vejledning efter stk. 1 og 2 kan foregå i undervisningstiden eller i tilknytning hertil og har en vejledende varighed på indtil 0,3 dag. Vurdering og vejledning kan dog ikke foregå i undervisningstiden, hvis der er tale om en certifikatuddannelse, jf. § 22, hvor dette ville være i strid med betingelserne for certifikatudstedelse.

Stk. 5. Uddannelsesstedet kan afholde vurdering og vejledning efter stk. 1 og 2 på en virksomhed.

Stk. 6. Uddannelsesstedet skal anvende hensigtsmæssige vurderings- og vejledningsmetoder samt tilrettelæggelsesformer for at sikre, at målene efter stk. 2 kan nås.

Stk. 7. Uddannelsesstedet udleverer dokumentation for vurderingsresultaterne til deltageren. Dokumentationen tilhører deltageren.

Stk. 8. Uddannelsesstedet skal samarbejde med udbydere af uddannelse og undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning og/eller matematik efter anden lovgivning, herunder forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning, sprogundervisning o.l. Samarbejdet skal skabe grundlag for, at uddannelsesstedet kan vejlede deltageren til de andre institutioners udbud af uddannelse og undervisning efter anden lovgivning og forbedre mulighederne for at etablere forløb, hvor arbejdsmarkedsuddannelse kombineres med uddannelse og undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik eller undervisning i dansk som andetsprog efter anden lovgivning.

Individuel kompetencevurdering

§ 28. Alle, der har adgang til uddannelse inden for rammerne af lov om arbejdsmarkedsuddannelse m.v., har mulighed for at få foretaget en individuel kompetencevurdering, jf. §§ 15 – 15 b i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Individuel kompetencevurdering er realkompetencevurdering og har til formål at give deltageren anerkendelse af dennes samlede viden, færdigheder og kompetence som grundlag for videre og tilpasset erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for rammerne af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og til brug på arbejdsmarkedet. Anerkendelse af realkompetence gives i form af en individuel uddannelsesplan, jf. lovens § 15, stk. 3, som kompetencebevis, jf. lovens § 15 b, stk. 1, eller som uddannelsesbevis, jf. lovens § 15 b, stk. 2.

Stk. 2. Individuel kompetencevurdering kan foretages af uddannelsessteder, der er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, medmindre godkendelsen ikke omfatter individuel kompetencevurdering. Individuel kompetencevurdering kan ikke udliciteres. Et uddannelsessted, der ansøger et andet uddannelsessted om udlægning af undervisning af en arbejdsmarkedsuddannelse, kan samtidig få udlagt individuel kompetencevurdering i forhold til den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfaget, og § 23 finder tilsvarende anvendelse på udlægningen.

Stk. 3. Individuel kompetencevurdering foretages forud for ansøgerens eventuelle optagelse til arbejdsmarkedsuddannelse og kan vare indtil 5,0 dage. For tosprogede, der mangler dokumentation for kompetencer erhvervet uden for Danmark, kan individuel kompetencevurdering dog vare indtil 10,0 dage.

Stk. 4. Individuel kompetencevurdering tilrettelægges som et individuelt forløb. Uddannelsesstedet kan afholde individuel kompetencevurdering på hold, som et sammenhængende eller opsplittet forløb, og afholdelse kan ske på alle ugens dage på alle tider af døgnet, og §§ 17 og 18 finder i det hele taget tilsvarende anvendelse på individuel kompetencevurdering. Individuel kompetencevurdering kan dog ikke afholdes som fjernvurdering efter § 17, stk. 5.

Stk. 5. Uddannelsesstedet afdækker, hvilken eller hvilke arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse der skal være mål og målestok for vurderingen af ansøgerens realkompetencer, ud fra en beskrivelse af dennes jobfunktion eller kompetenceprofil efter endt arbejdsmarkedsuddannelse. Deltagerens arbejdsgiver kan inddrages i forberedelsen af forløbet med henblik på at tilvejebringe beskrivelsen af deltagerens jobfunktion eller kompetenceprofil.

Stk. 6. Ansøgeren sørger som forberedelse til den individuelle kompetencevurdering for indsamling af relevant dokumentation for de realkompetencer, som den pågældende ønsker inddraget i den individuelle kompetencevurdering. Som led i forberedelsen kan ansøgeren fx også beskrive sine relevante erfaringer, fx fra frivilligt arbejde i interesseorganisationer eller idrætsforeninger.

Stk. 7. Uddannelsesstedet skal i kompetencevurderingen anvende hensigtsmæssige metoder, der giver deltageren mulighed for at demonstrere og pålideligt få vurderet og anerkendt de kompetencer, der er relevante i forhold til målbeskrivelserne i den eller de arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser, som er målestok for deltagerens kompetencevurdering.

Stk. 8. Vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik samt vejledning i tilknytning hertil, jf. § 27, kan indgå som en del af en individuel kompetencevurdering. Sprogtestning af ansøgere, jf. § 16, stk. 4, og § 26, stk. 4, kan ske som individuel kompetencevurdering.

Stk. 9. På baggrund af vurderingen og bedømmelsen af deltagerens realkompetencer anerkender uddannelsesstedet deltagerens realkompetencer, jf. stk. 1, og udsteder desuden dokumentation (bevis) for deltagelse i individuel kompetencevurdering. Eventuelle beviser og uddannelsesplaner udstedes til og tilhører den enkelte deltager. I tilfælde, hvor deltagerens vurderede uddannelsesbehov bedst kan tilgodeses ved en kombination af arbejdsmarkedsuddannelse og uddannelse og undervisning efter anden lovgivning, fx lov om forberedende voksenundervisning (FVU), samarbejdes der med relevante udbydere heraf med henblik på at iværksætte kombinerede forløb.

Stk. 10. Reglerne i § 14 vedrørende lærerkvalifikationer finder tilsvarende anvendelse vedrørende personer, der foretager individuel kompetencevurdering.

Kapitel 7

Kvalitetssikring og lokale uddannelsesudvalg

Kvalitetssikring

§ 29. Undervisningsministeren udvikler og vedligeholder fælles kvalitetssikringsredskaber for arbejdsmarkedsuddannelse og kan gennemføre stikprøveundersøgelser af uddannelsesstedernes og efteruddannelsesudvalgenes kvalitetssikring.

Stk. 2. Uddannelsesstederne og efteruddannelsesudvalgene skal anvende de fælles kvalitetssikringsredskaber fastlagt af undervisningsministeren og medvirke til vedligeholdelse, udvikling og fornyelse af de fælles kvalitetssikringsredskaber.

§ 30. Uddannelsesstederne skal systematisk foretage kvalitetssikring og udvikling af

1) uddannelsesindsatsen inden for de fælles kompetencebeskrivelser med henblik på at sikre, at deltagerne kan nå de fastsatte mål for uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne,

2) vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil med henblik på at sikre, at deltagerne vurderes og vejledes i overensstemmelse med målene, jf. § 27, stk. 2, og

3) individuel kompetencevurdering med henblik på at sikre, at deltagerne får vurderet og anerkendt deres realkompetencer i overensstemmelse med formålet, jf. § 28, stk. 1.

Stk. 2. Uddannelsesstederne skal tilrettelægge evalueringer således, at deltagere og en repræsentativ stikprøve af virksomheder, der har haft medarbejdere på uddannelser, evaluerer aktiviteten.

Stk. 3. Uddannelsesstederne skal foretage og dokumentere en løbende opfølgning på evalueringer og andre målinger af uddannelsesindsatsens kvalitet.

§ 31. Efteruddannelsesudvalgene skal ved hjælp af bl.a. de fælles kvalitetssikringsredskaber sikre, at de arbejdsmarkedsuddannelser, udvalgene udvikler, er relevante for virksomhederne og deltagerne og i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov.

Lokale uddannelsesudvalg

§ 32. En privat uddannelsesinstitution, som er godkendt til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, skal oprette et eller flere lokale uddannelsesudvalg. § 9, stk. 1 – 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. finder anvendelse på disse udvalg.

Stk. 2. Pligten til at oprette udvalg indtræder et år efter udløbet af et kalenderår, for hvilket institutionen har indberettet en aktivitet på 20 årselever eller mere. Pligten bortfalder, når institutionen for to kalenderår i træk har indberettet en aktivitet på mindre end 20 årselever.

Stk. 3. En institution kan opretholde udvalg, der kunne være nedlagt efter stk. 2, 2. pkt.

Kapitel 8

Klage og ikrafttræden

Klage

§ 33. Klager over uddannelsesstedernes afgørelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og bekendtgørelsen kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for undervisningsministeren for så vidt angår retlige mangler.

Stk. 2. Klage skal indgives til uddannelsesstedet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke kan tages til følge af uddannelsesstedet, og klageren fastholder klagen, videresender uddannelsesstedet inden 10 dage klagen til ministeren ledsaget af uddannelsesstedets udtalelse. Uddannelsesstedet underretter klageren om videresendelsen og om udtalelsen.

Ikrafttræden

§ 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 724 af 21. juni 2013 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, den 24. maj 2017

Susanne S. Clausen
Vicedirektør

/ Jørgen Brogaard Nielsen


Bilag 1

Liste over uddannelser, der er godkendt til afkortning for grupper, jf. bekendtgørelsens § 17 stk. 8 (kollektiv afkortning)

Undervisning, der er afkortet for grupper, skal gennemføres i perioden 1/7 2017 til 31/12 2018.

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

– 46974 Kloakering – Afløbsplan for enfamiliehus

– 46975 Kloakering – CAD i.f.m. afløbsplaner

– 46976 Kloakering – Udførelse af afløbsinstallationer

Efteruddannelsesudvalget for tekniske installationer og energi

– 40151 PLC Grundlæggende

– 40747 Brand, tætning af installationsgennemføringer

– 42034 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg

– 42037 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg

– 44051 Brand, installation af ABA og rumslukning

– 46988 TV overvågning, grundlæggende

– 47545 Varmepumpeinstallation

Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

– 40987 Alverdens vine og gæstebetjening

– 42442 Baren

– 42450 Tilberedningsmetoder i institutionskøkkener

– 42454 Kostplanlægning i forhold til småbørn

– 48490 Introduktion til industrislagtning og forædling

– 44605 Lunt og varmt køkken i cafeteria og kantine

– 45491 Grundtilberedning i restaurant og kantine

– 47489 Konceptudvikling for bager og konditor

– 48131 Konceptudvikling for detailslagtere

Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser

– 40023 Betjening af sprøjtestøbemaskiner

– 40730 Montage og indstilling af sprøjtestøbeforme

– 43153 Kemiske reaktioner i procesindustri

– 43931 Anhugning af byrder

– 44217 Uorganisk kemi for operatører i procesindustrien

– 44873 Metallisering af stålkonstruktioner

– 44876 Airless og pneumatisk malingspåføring

– 48277 Optimering af drift parametre ved sprøjtestøbning

– 48279 Systematisk indkøring af nye sprøjtestøbeforme

IF & MI - Svejsning og fyringsteknik

– 45117 Materialelære, rustfri stål

– 45118 Materialelære, stål

– 46483 Materialeforståelse, aluminium

Metalindustriens Uddannelsesudvalg

– 40664 Fejlfinding på køleanlæg

– 40665 Måleteknisk fejlfinding på elektroniske systemer

– 40671 Kontrol og fejlfinding på CAN-bus systemer

– 40682 Måleteknik ved simpel fejlfinding

– 42871 Eldrevne/hybride køretøjer, opbygning og service

– 44647 Automatiske anlæg, el-lære og relæteknik

– 44650 Automatiske anlæg, pneumatik fejlfinding

– 44652 Automatiske anlæg, fejlf. relæstyringer og motorer

– 48110 Hydraulik og diagramlæsning på offroad materiel

– 48114 Grundlæggende elektronik på mobile maskiner, 1

– 48379 Traktor: Justering, klargøring og fejlfinding

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse

– 40003 Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere

– 40004 Produktinformation og vejledning i detailhandlen

– 40007 Regnskabsafstemninger ifm. årsafslutningen

– 40008 Årsafslutning af bogholderiet

– 40343 Projektstyring med IT-værktøj

– 40382 Forebyggelse af stress på arbejdspladsen

– 40748 Anvendelse af store datamængder i regneark

– 40752 Anvendelse af etb til administrative opgaver

– 41387 Lederens værktøjer til at forebygge stress

– 43345 Konceptstyring i detailhandlen

– 43573 Ledelse af teams/produktionsgrupper

– 44350 Standardisering af virksomhedens dokumenter

– 44354 Fletning af dokumenter til masseproduktion

– 44373 Anvendelses af præsentationsprogrammer

– 44383 Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser

– 44396 Præsentationsteknik i administrative funktioner

– 44633 Coaching som ledelsesværktøj

– 45350 Kundeservice i detailhandelen

– 45368 Værdibaserede arbejdspladser

– 45383 Grafik og tekster til virksomhedens webside

– 45389 Konflikthåndtering for salgsmedarbejderen

– 45565 Brug af pc på arbejdspladsen

– 45961 Kreditorstyring

– 45965 Placering af resultat- og balancekonti

– 45969 Daglig registrering i et økonomistyringsprogram

– 45983 Samarbejde i grupper i virksomheden

– 45988 Projektorienteret arbejde

– 45989 Udarbejdelse af projektrapporter

– 46128 Mersalg i butikken

– 46473 Styring af butikkens nøgletal

– 47215 Opstillinger og layout i tekst

– 47218 Anvendelse af regneark til enkle beregninger

– 47381 Bilagsbehandling med efterfølgende kasserapport

– 47750 Medarbejderinvolvering i ledelse

– 47752 Lederens konflikthåndtering og vanskelige samtaler

– 47754 Mødeledelse

– 47755 Anvendelse af situationsbestemt ledelse

Transporterhvervets Uddannelser

– 40444 Kran B – ajourføring

– 40457 Kørsel med Modulvogntog

– 40550 Vedligeholdelse af veje og baner i lufthavnen

– 40920 Transport af fødevarer med kølevogn

– 40967 Lagerøkonomi

– 43959 International godstransport

– 43960 Transport af temperaturfølsomt gods

– 44436 Rutebuskørsel

– 44759 Lagerstyring med it - udvidede funktioner

– 45074 Lagerindretning og lagerarbejde

– 45077 Enhedslaster

– 45080 Energirigtig kørsel

– 45082 Manøvrering, forsikringer og færdselsregler

– 45110 Håndtering af olie- og kemikalieaffald

– 45111 Blokvognskørsel

– 45266 Befordring af bevægelseshæmmede

– 45288 Billettering og kundeservice

– 45310 Lastsikring og stuvning gods

– 45778 Søsikkerhed for bådførere ved lodsvæsenet

– 46494 Rutebilkørsel udbud

– 46665 Gældende lovgivning inden for fiskeriområdet

– 46894 Manuel lagerstyring

– 46903 Tank - forebyggelse af uheld og uheldsbekæmpelse

– 46939 Lagerstyring med it

– 46946 Opbevaring og forsendelse af farligt gods

– 47195 Frigørelsesteknik - personbil

– 47282 Flykendskab for transportarbejdere i lufthavne

– 47894 Lagerstyring med it - grundlæggende funktioner

– 47967 Ren- og vedligehold af busser

– 48198 Introduktion til transportarbejde i lufthavne

– 48362 Bagagehåndtering og kvalitet

Træets efteruddannelser

– 40306 Symaskiner og værktøjer til fremstilling af betræk

– 48411 Tegningsfremstilling i 3D CAD, træ, 1

– 48558 Parametrisk CNC programmering, træ

– 48559 Fremstilling af CNC-programmer i ISO-koder træ