Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde
Kapitel 2 Helbredsgodkendelse og kompetencer
Kapitel 3 Kompetence- og uddannelseskrav
Kapitel 4 Krav til helbred
Kapitel 5 Informationspligt og dokumentation
Bilag 1 Indhold af grunduddannelse af letbaneførere
Bilag 2 Helbredskrav for førere af letbanekøretøjer og førere af metrokøretøjer
Bilag 3 Helbredskrav for trafikstyringspersonale på letbane- og metroområdet
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om krav til sikkerhedsklassificerede funktioner på metro- og letbaneområdet

I medfør af § 52 b i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, og § 39, § 56, § 65, stk. 2, og § 117, stk. 1, i jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 134 a, stk. 1 i færdselsloven og § 112, stk. 1, i jernbaneloven:

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for enhver offentlig eller privat letbanevirksomhed og metrovirksomhed, for førere af letbanekøretøj på letbaneinfrastruktur, for førere af metrokøretøj på metroinfrastruktur samt for trafikstyringspersonale, der deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af metro- eller letbanedriften.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse ved:

1) Fremføring af letbanekøretøj og metrokøretøj på depot- og værkstedsområder.

2) Fremføring af metrokørertøj i forbindelse med sporspærring, samt.

3) Fremføring af metrokøretøj ved kørsel med højst 30 km i timen.

Kapitel 2

Helbredsgodkendelse og kompetencer

Letbaneområdet

§ 2. For at fremføre et letbanekøretøj kræves:

1) at letbaneføreren er indehaver af gyldigt kørekort, som minimum kategori B udstedt i henhold til bekendtgørelse om kørekort,

2) et førerbevis udstedt af letbanevirksomheden, og

3) en helbredsgodkendelse udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Stk. 2. Hvis en person er indehaver af et gyldigt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D udstedt i henhold til bekendtgørelse om kørekort, samt et gyldigt chaufføruddannelsesbevis knyttet til kategori D, jf. bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport, kræves alene et førerbevis, jf. stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Hvis en person er indehaver af en gyldig helbredsgodkendelse udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i henhold til bekendtgørelse om certificering af lokomotivførere, kan der ses bort fra kravet i stk. 1, nr. 3.

§ 3. For at udføre funktionen som trafikstyringspersonale på letbaneområdet kræves de nødvendige faglige kompetencer og en helbredsgodkendelse udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Stk. 2. Krav om en helbredsgodkendelse, jf. stk. 1, gælder ikke, hvis en person har en gyldig helbredsgodkendelse udstedt at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i henhold til bekendtgørelse om certificering af lokomotivførere eller bekendtgørelse om helbreds- og kompetencekrav for visse sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet.

Metroområdet

§ 4. For at fremføre et metrokøretøj og for at udføre funktioner som trafikstyringspersonale på metroområdet skal man være i besiddelse af en gyldig helbredsgodkendelse udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Stk. 2. Krav om helbredsgodkendelse, jf. stk. 1, gælder ikke, hvis en person har en gyldig helbredsgodkendelse udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i henhold til bekendtgørelse om certificering af lokomotivførere eller bekendtgørelse om helbreds- og kompetencekrav til visse sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet.

Kapitel 3

Kompetence- og uddannelseskrav

Kompetencekrav for letbaneførere

§ 5. Letbanevirksomheden skal sikre, at letbaneførere til enhver tid besidder de nødvendige kompetencer.

Stk. 2. Letbaneførerens kompetencer skal afspejle de konkrete driftsforhold, som gælder i den pågældende letbanevirksomhed.

Stk. 3. Letbaneførere skal som minimum have følgende kompetencer:

1) Kendskab til samt forståelse for anvendelse af trafikale regler og driftsinstruktioner.

2) Evnen til hensynsfuld adfærd i trafikken.

3) Kompetencerne til at fremføre letbanekøretøjer, herunder under svære trafikale forhold.

4) Kompetencerne til at opfatte og kontrollere faresituationer, herunder forebyggelse og afværgelse af faresituationer.

5) Viden og indsigt, som reducerer følgerne af køre- og betjeningsfejl, og som fremmer en realistisk vurdering af egne evner i trafikken.

6) Udvise ansvar for andres liv og helbred, miljø og ejendom.

Uddannelse og prøver for letbaneførere

§ 6. Letbanevirksomheden skal udforme uddannelsen af letbaneførere, herunder efteruddannelse og uddannelse i ny infrastruktur og letbanekøretøjer.

Stk. 2. Uddannelsen skal afsluttes med en prøve, der består af både de teoretiske og praktiske elementer.

Stk. 3. Uddannelsen skal bestå af både teoretiske - og praktiske elementer, herunder som minimum indeholde de områder, som er angivet i bilag 1.

Stk. 4. Letbanevirksomheden skal herudover udarbejde procedurer for overvågning af letbaneførerens kompetencer som led i deres sikkerhedsledelsessystem.

Stk. 5. Efteruddannelse skal ske mindst hvert tredje år og i øvrigt efter behov. Efteruddannelsen skal afsluttes med en prøve.

Stk. 6. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens godkender letbanevirksomhedernes uddannelser, herunder efteruddannelser for letbaneførere.

Stk. 7. Letbanevirksomheden skal regelmæssigt overvåge letbaneførerens adfærd under normale driftsforhold. Udviser letbaneføreren en adfærd, som vurderes at bringe trafiksikkerheden i fare, skal letbanevirksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger overfor letbaneføreren.

Stk. 8. Letbanevirksomheden tildeler en personlig ret til at fremføre letbanekøretøjer i form af et førerbevis til letbaneføreren. Førerbeviset udstedes på baggrund af beståede prøver i teori og praksis.

Stk. 9. Førerbeviset kan udstedes til en person fra det fyldte 21. år.

Stk. 10. Letbaneføreren skal på politiets forlangende kunne fremvise et gyldigt førerbevis.

Kompetencekrav og uddannelse for trafikstyringspersonale på letbaneområdet

§ 7. Letbanevirksomheden skal fastlægge de nødvendige faglige krav til kompetence samt sikre, at trafikstyringspersonale tilknyttet letbanevirksomheden besidder de nødvendige faglige kompetencer for udførelsen af deres funktion.

Stk. 2. Letbanevirksomheden skal udforme uddannelsen af trafikstyringspersonale, herunder efteruddannelse.

Stk. 3. Uddannelsen og efteruddannelse, jf. stk. 2, skal afsluttes med en prøve.

Stk. 4. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkender letbanevirksomhedens uddannelser, herunder efteruddannelse for trafikstyringspersonale.

Kompetencekrav og uddannelse for førere af metrokøretøj og trafikstyringspersonale på metroområdet

§ 8. Metrovirksomheden skal fastlægge de nødvendige faglige krav til kompetencer samt sikre, at førere af metrokøretøj og trafikstyringspersonale tilknyttet metrovirksomheden til enhver tid besidder de nødvendige faglige kompetencer for udførelsen af deres funktion.

Stk. 2. Metrovirksomheden skal udforme uddannelsen af førere af metrokøretøj, herunder efteruddannelse. Uddannelsen og efteruddannelse skal afsluttes med en prøve der består af både teoretiske og praktiske elementer.

Stk. 3. Metrovirksomheden skal udforme uddannelsen af trafikstyringspersonale, herunder efteruddannelse. Uddannelsen og efteruddannelse skal afsluttes med en prøve.

Stk. 4. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkender metrovirksomhedens uddannelser, herunder efteruddannelse for førere af metrokøretøj og trafikstyringspersonale.

Kapitel 4

Krav til helbred

§ 9. Letbaneførere og førere af metrokøretøj skal opfylde de helbredskrav, som er angivet i bilag 2.

Stk. 2. En letbanefører, som skal fremføre et køretøj på infrastruktur med farvede signaler eller togkontrol, skal herudover have korrekt farvesans og ikke benytte farvede kontaktlinser eller farveskiftende glas.

§ 10. Trafikstyringspersonale på metro- og letbaneområdet skal opfylde de krav til helbred, som er angivet i bilag 3.

Opnåelse af helbredsgodkendelse

§ 11. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsteder helbredsgodkendelse til letbaneførere og førere af metrokøretøj, der ved lægeattest dokumenterer at opfylde helbredskravene i bilag 2.

Stk. 2. Lægeattesten skal være afgivet på en blanket, der er udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. I tilfælde af diabetes hos en letbanefører eller fører af metrokøretøj skal der anvendes en diabetesattest, der er udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Lægeattesten, herunder diabetesattesten, kan findes på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsteder helbredsgodkendelse til trafikstyringspersonale, der ved helbredsattest og synsattest dokumenterer at opfylde kravene i bilag 3.

Stk. 4. Helbreds- og synsattesten, jf. stk. 3, kan findes på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside og skal benyttes.

Stk. 5. Helbredsundersøgelser med henblik på helbredsgodkendelse skal foretages af en læge eller speciallæge og udføres efter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens anvisninger.

Stk. 6. Letbaneførere, trafikstyringspersonale og førere af metrokøretøj skal helbredsundersøges hvert femte år.

Stk. 7. Udløbsdato fastsættes i helbredsgodkendelsen.

§ 12. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan suspendere en helbredsgodkendelse, hvis der er begrundet mistanke om, at indehaveren ikke længere opfylder helbredskravene i §§ 9-10. Personer, der har fået suspenderet helbredsgodkendelsen, må ikke udføre sikkerhedsklassificerede funktioner.

§ 13. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tilbagekalder en helbredsgodkendelse, hvis indehaveren ikke længere opfylder helbredskravene i §§ 9-10.

Kapitel 5

Informationspligt og dokumentation

Informationspligt

§ 14. Letbanevirksomheder og metrovirksomheder skal informere personer omfattet af denne bekendtgørelse om kravene i bekendtgørelsen.

Stk. 2. Personer omfattet af denne bekendtgørelse, der har formodning om eller kendskab til, at de ikke længere opfylder helbredskravene eller kompetencekravene i denne bekendtgørelse, skal uden ugrundet ophold indberette dette til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og virksomheden, og afholde sig fra at udføre de pågældende funktioner.

§ 15. Letbanevirksomhederne skal underrette Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvis et førerbevis udstedes eller tilbagekaldes.

Dokumentation af oplysninger

§ 16. Letbanevirksomheden skal til enhver tid kunne dokumentere at letbaneførerne og trafikstyringspersonalet har de fornødne kompetencer samt en gyldig helbredsgodkendelse.

Stk. 2. Dokumentationen skal som minimum indeholde oplysninger om uddannelse, tilladelser, oplysninger om efteruddannelse og instruktioner samt observation af den pågældende og resultater heraf.

§ 17. Metrovirksomheder skal til enhver tid kunne dokumentere, at førere af metrokøretøjer og trafikstyringspersonalet, har en gyldig helbredsgodkendelse og de nødvendige kompetencer.

Klage

§ 18. Afgørelser truffet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter denne bekendtgørelse kan påklages til transport-, bygnings- og boligministeren. Klagen skal være indgivet til transport-, bygnings- og boligministeren senest 4 uger efter, at den afgørelse, der klages over, er meddelt den pågældende, jf. bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter.

Straffebestemmelser

§ 19. Overtrædelse af § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 14, stk. 2, § 16, stk. 1, og § 17 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden m.m.

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 891 af 30. juni 2014 om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 483 af 18. maj 2017 om krav til sikkerhedsklassificerede funktioner på metro- og letbaneområdet ophæves.

Stk. 4. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på ansøgninger om helbredsgodkendelse indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden, for sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5. Helbredsgodkendelser, der er udstedt før den 1. juli 2017, er fortsat gældende i overensstemmelse med deres indhold, indtil de udløber, ændres eller tilbagekaldes.

Stk. 6. Uddannelser og efteruddannelser på metroområdet fra før den 1. juli 2017 er fortsat gældende i overensstemmelse med deres indhold, indtil de ændres eller opdateres.

Stk. 7. Uddannelser og efteruddannelser på letbaneområdet godkendt før den 1. juli 2017 er fortsat gældende i overensstemmelse med deres indhold, indtil de ændres eller tilbagekaldes.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, den 30. maj 2017

Carsten Falk Hansen

/ Leif Funch


Bilag 1

Indhold af grunduddannelse af letbaneførere

Driftskendskab og kundebetjening

1) Indføring i virksomheden

2) Organisation

3) Generelle driftsbestemmelser

Teknisk grunduddannelse

Teori

1) Myndighedsregler for letbaneførere

2) Driftsinstruktioner for letbaneførere

3) Grundregler for adfærd i vejtrafik

4) Grundlæggende teknik for skinnebårne køretøjer

5) Sporanlæg

6) Signalanlæg

7) Togkontrolanlæg

8) Trafikskilte

9) Forkørselsret/vigepligt

10) Færdselsregler

11) Kørehastigheder

12) Uheldsårsager i vejtrafik

13) Procedurer ved uheld

14) Procedurer ved uregelmæssigheder

15) Kørsel efter køreplan

16) Drift af køretøjer

17) Omsætning af driftsregler i praksis

18) Miljø og støj

Praksis

1) Forberedelse af kørsel

2) Betjening af køretøjet

3) Standsning og overladelse af køretøjet

4) Kørehastigheder

5) Benyttelse af kørebanen

6) Adfærd ift. fodgængere og cyklister

7) Bortrangering af køretøjet

8) Håndtering af uregelmæssigheder


Bilag 2

Helbredskrav for førere af letbanekøretøjer og førere af metrokøretøjer

A. Syn

1) Den, der ansøger om helbredsgodkendelse, skal undersøges af egen læge eller speciallæge i øjensygdomme med henblik på at sikre, at vedkommendes synssans er tilstrækkelig god til, at vedkommende kan fremføre et køretøj. Ved undersøgelsen skal der lægges særlig vægt på følgende: synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i mørke, følsomhed over for blænding, kontrastfølsomhed, dobbeltsyn og andre synsfunktioner, som kan bringe færdselssikkerheden i fare.

2) Herudover er udstedelse, fornyelse og bevarelse af en helbredsgodkendelse for førerne betinget af følgende:

a) Ansøgeren, letbaneføreren eller føreren af metrokøretøj skal, eventuelt med korrigerende linser, have en synsstyrke på mindst 0,8 på det bedste øje og mindst 0,1 på det dårligste øje. Optisk korrektion med briller må ikke overstige plus otte dioptrier. Korrektionen skal kunne tåles godt.

b) Ansøgeres, letbaneføreres eller fører af metrokøretøjs synsfelt skal i det horisontale plan på begge øjne være mindst 160°, og synsvinklen skal være mindst 70° til venstre og højre og 30° i op- og nedadgående retning. Der må ikke være udfald inden for en radius af 30° fra det centrale synsfelt.

c) Ansøgeren, letbaneføreren eller føreren af metrokøretøj må ikke lide af nedsat kontrastfølsomhed eller af dobbeltsyn.

d) Ansøgeren, letbaneføreren eller føreren af metrokøretøj skal have korrekt farvesans i tilfælde af kørsel på infrastruktur med farvede signaler eller togkontrol.

B. Hørelse

1) Ved hørenedsættelse kan helbredsgodkendelse kun udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere, letbaneførere eller fører af metrokøretøj efter en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øre-næse-halssygdomme. Ved lægeundersøgelsen skal der tages hensyn til kompensationsmulighederne.

C. Førlighed

1) Helbredsgodkendelse kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere, letbaneførere eller fører af metrokøretøj, der lider af sygdomme eller deformiteter i bevægeapparatet, som gør det risikabelt, at vedkommende fører et letbanekøretøj eller metrokøretøj.

2) Ved fysisk handicap kan helbredsgodkendelse udstedes, fornyes eller bevares, eventuelt med særlige vilkår, efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i ortopædkirurgi, reumatologi eller andet relevant speciale. Udtalelsen skal være baseret på en lægelig vurdering af den pågældendes sygdom eller deformitet. Udtalelsen skal, når det er relevant, suppleres med en angivelse af, hvordan letbanekøretøjet eller metrokøretøjet kan være tilpasset føreren, og/eller om der skal anvendes ortopædisk protese, hvis det konstateres, at kørslen ved brugen af en sådan kan ske på betryggende måde. Udtalelsen kan indeholde en anbefaling om afholdelse af vejledende helbredsmæssig køretest.

3) Ved fremadskridende sygdomstilstand kan helbredsgodkendelse udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i ortopædkirurgi, reumatologi eller andet relevant speciale med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning med henblik på at vurdere, om ansøgeren, letbaneføreren eller føreren af metrokøretøj stadig uden risiko kan føre letbanekøretøj eller metrokøretøj.

4) Helbredsgodkendelse kan udstedes, fornyes eller bevares uden vilkår om særlig tidsbegrænsning, når handicappet er stabiliseret.

D. Hjerte-kar-sygdomme

1) Sygdomme, der kan medføre, at den, der anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af helbredsgodkendelse, udsættes for pludseligt svigt i hjerte- eller kredsløbssystemet, der kan bevirke en pludselig ændring af hjernevirksomheden, udgør en risiko for færdselssikkerheden.

2) Helbredsgodkendelse kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj, der lider af alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen.

3) Helbredsgodkendelse kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj, der lider af angina pectoris, der opstår i hvile eller ved sindsbevægelse.

4) Helbredsgodkendelse kan kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i hjertesygdomme, eventuelt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning, for ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj:

a) der anvender pacemaker, ICD eller tilsvarende apparatur,

b) der lider af blodtryksforstyrrelser, hvor blodtryksforstyrrelsen har medført komplikationer eller andre sygdomme, der kan udgøre en risiko for færdselssikkerheden,

c) der inden for de sidste 5 år har haft tilfælde af hjerteinfarkt,

d) der har eller har haft nedsat hjertefunktion/hjertesvigt, eller

e) der har gennemgået operationer på hjertet, herunder hjertetransplantation.

E. Diabetes

1) I de følgende afsnit defineres alvorlig hypoglykæmi som en tilstand, der kræver assistance fra en anden person. En person anses for at lide af recidiverende alvorlig hypoglykæmi, når den pågældende har haft mere end ét tilfælde af alvorlig hypoglykæmi inden for en periode på 12 måneder.

2) Helbredsgodkendelse kan kun udstedes, fornyes, eller bevares for ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj med diabetes efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin med særlig kendskab til diabetes, og hvis:

a) ansøgeren, letbaneføreren eller føreren af metrokøretøj ikke lider af recidiverende alvorlig hypoglykæmi og/eller nedsat erkendelse af tilstanden, og

b) ansøgeren, letbaneføreren eller føreren af metrokøretøj ved lægeundersøgelsen godtgør, at den pågældende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi og er i stand til at kontrollere sygdommen på en tilfredsstillende måde.

3) Helbredsgodkendelse udstedes, fornyes eller bevares med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 5 år, dog højst 3 år, når ansøgeren behandles med medicin (dvs. insulin og/eller evt. anden medicin), som medfører risiko for fremkaldelse af hypoglykæmi.

4) Helbredsgodkendelse kan jf. pkt. 2 og 3, udstedes, fornyes eller bevares ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj med diabetes, såfremt der ikke behandles med medicin, som medfører risiko for hypoglykæmi. Behandles der med medicin, som ikke medfører risiko for hypoglykæmi, fastsættes tidsbegrænsningen dog højst til 3 år.

5) Helbredsgodkendelse kan kun i helt særlige tilfælde udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj, der behandles med medicin (dvs. insulin og/eller evt. anden medicin), som medfører risiko for fremkaldelse af hypoglykæmi, efter udtalelse fra speciallæge i intern medicin med særligt kendskab til diabetes eller egen læge, hvis det er denne, som behandler og kontrollerer ansøgerens diabetessygdom. Udtalelse fra speciallæge i intern medicin med særligt kendskab til diabetes kan dog kræves, hvis det anses for nødvendigt. I vurderingen af, om helbredsgodkendelse kan udstedes, fornyes eller bevares, skal der særligt tages hensyn til typen af diabetes samt sygdommens stabilitet. Udstedelse, fornyelse eller bevarelse af helbredsgodkendelse skal ske med vilkår om en individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 3 år og som minimum under følgende forudsætninger:

a) der har ikke været tilfælde af hypoglykæmi inden for de seneste 12 måneder,

b) ansøgeren, letbaneføreren eller føreren af metrokøretøj kan erkende og reagere på advarselssymptomer på tilstedeværelsen af hypoglykæmi,

c) ansøgeren, letbaneføreren eller føreren af metrokøretøj kan ved lægeundersøgelsen godtgøre, at pågældende er i stand til at kontrollere sygdommen ved regelmæssige målinger af blodsukkerniveauet, mindst 2 gange om dagen og på tidspunkter, hvor vedkommende skal køre,

d) Ansøgeren, letbaneføreren eller føreren af metrokøretøj kan ved lægeundersøgelsen godtgøre, at pågældende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi, og

e) der er ikke andre komplikationer (f.eks. synssvækkelse, neuropati eller kognitiv svækkelse) i forbindelse med diabetessygdommen, som kan medføre betydelig risiko for færdselssikkerheden.

F. Neurologiske sygdomme (obstruktivt søvnapnøsyndrom, epilepsi mv.)

1) For ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj, der lider af neurologiske sygdomme, som medfører kognitive eller fysiske symptomer, kan helbredsgodkendelse kun udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig udtalelse. Hvor andet ikke er angivet, skal udtalelsen afgives af en speciallæge i neurologi. Er der risiko for, at sygdommen forværres, udstedes, fornyes eller bevares helbredsgodkendelsen med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. I denne forbindelse skal lægen i sin vurdering tage højde for risikoen for udvikling af de funktionsmæssige neurologiske udfald, der skyldes sygdomme, traumer eller operationer i centralnervesystemet eller i det perifere nervesystem, hvilket kan medføre kognitive udfald eller funktionsudfald, herunder påvirkning af motoriske og sensoriske funktioner, balance og koordination.

Obstruktivt søvnapnøsyndrom:

2) Moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom kan forårsage udtalt dagtræthed. Moderat obstruktivt søvnapnøsyndrom svarer til et antal af apnøer og hypopnøer pr. time (AHI) mellem 15 og 29, mens svært obstruktivt søvnapnøsyndrom svarer til en AHI på 30 eller mere.

3) ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj, der lider af udtalt dagtræthed, som kunne formodes at skyldes moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom, skal undersøges af egen læge eller speciallæge i relevant speciale, inden helbredsgodkendelse kan udstedes eller fornyes. De kan rådes til at undlade kørsel, indtil diagnosen er blevet bekræftet, hvis det vurderes, at dagtrætheden har indvirkning på evnen til at føre letbanekøretøj eller metrokøretøj på fuldt betryggende måde.

4) Helbredsgodkendelse kan udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, hvis de med en lægeerklæring kan dokumentere, at de har en tilstrækkelig kontrol over lidelsen, følger en passende behandling og vurderes at kunne køre sikkert.

5) Helbredsgodkendelse udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 1 år.

6) Ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj, der lider af udtalt dagtræthed, der skyldes moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom, skal gennemføre lægeundersøgelser med jævne mellemrum, der ikke overstiger 1 år, med henblik på at fastslå, hvorvidt de har en tilstrækkelig kontrol over lidelsen, følger den rette og tilstrækkelige behandling, om de skal fortsætte behandlingen, og om de vurderes at kunne køre sikkert

Epilepsi:

7) Epilepsianfald, der påvirker bevidstheden, og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden, hvis anfaldene indtræffer, medens patienten fremfører letbanekøretøj.

8) Epilepsi defineres som en tilstand, hvor en person har haft to eller flere epileptiske anfald inden for et tidsrum på under 5 år. Et provokeret epileptisk anfald defineres som et anfald, der åbenlyst skyldes en kendt årsag, som kan undgås.

9) Helbredsgodkendelse kan kun udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj med epilepsi efter en anfaldsfri periode på mindst 10 år uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling. Ansøgeren, letbaneføreren eller føreren af metrokøretøj skal dokumentere, at der har været regelmæssig kontrol hos egen læge eller speciallæge i neurologi. En neurologisk speciallægeundersøgelse må ikke have afsløret nogen form for cerebral patologi, og et elektroencefalografi (EEG) må ikke have vist nogen epileptiform aktivitet. I helt særlige tilfælde kan helbredsgodkendelse udstedes, fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt, såfremt særlige sundhedsfaglige forhold taler herfor.

10) For ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj, der har haft et enkeltstående provokeret epileptisk anfald som følge af en kendt provokerende faktor, der sandsynligvis ikke vil opstå under kørsel, kan helbredsgodkendelse kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi. Der skal foreligge et EEG og en neurologisk speciallægeundersøgelse.

11) For ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj, der har haft et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald, kan helbredsgodkendelse udstedes, fornyes eller bevares efter en anfaldsfri periode på 5 år uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling og efter en udtalelse fra speciallæge i neurologi. I helt særlige tilfælde kan helbredsgodkendelse udstedes, fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt for ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj, såfremt særlige sundhedsfaglige forhold taler herfor.

12) For ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj, der har haft andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser, herunder tab af bevidsthed, kan helbredsgodkendelse kun udstedes, fornyes eller bevares, såfremt risikoen for gentagelse ved en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale vurderes at være højst 2 % om året.

13) For ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj med forstyrrelser, der medfører øget risiko for anfald (f.eks. arteriovenøs misdannelse, intracerebral blødning eller andre strukturelle forhold), kan helbredsgodkendelse, uanset om der endnu ikke er forekommet anfald, kun udstedes, fornyes eller bevares efter en udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi. Risikoen for anfald skal vurderes at være højst 2 % om året.

14) For ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj med en strukturel intracerebral læsion, der medfører øget risiko for anfald, kan helbredsgodkendelse kun udstedes, fornyes eller bevares, såfremt risikoen for epilepsi uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling ved en udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi vurderes at være højst 2 % om året.

G. Psykiske sygdomme eller svækkelser

1) Undersøgelserne for kognitivt funktionsniveau (urskivetest og ord-genkaldelse) skal udføres ved fornyelse af helbredsgodkendelse fra det 73. år, og i øvrigt hvor der er begrundet mistanke om svækket kognitivt funktionsniveau.

2) Ved kognitiv svækkelse skal ansøgeren, letbaneføreren eller føreren af metrokøretøj henvises af egen læge eller speciallæge i psykiatri/geriatri eller neurologi til en vejledende helbredsmæssig køretest.

3) Helbredsgodkendelse kan kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale og eventuelt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning for ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj,

a) der lider af alvorlige mentale forstyrrelser, medfødte eller erhvervet ved sygdomme, traumatiske lidelser eller neurokirurgiske indgreb,

b) der er alvorligt mentalt retarderede, eller

c) der lider af alvorlig alderdomssvækkelse, en alvorligt svækket dømmekraft, adfærd eller tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden.

H. Alkohol, narkotika og lægemidler

Alkohol

1) Indtagelse af alkohol udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden. På grund af problemets alvor må der udvises stor årvågenhed fra lægeside.

2) Helbredsgodkendelse kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller personer, der er afhængige af alkohol, eller som ikke kan holde fremførsel af letbanekøretøj eller metrokørertøj og indtagelse af alkohol adskilt.

3) For ansøgere eller personer, der har været kroniske alkoholikere (alkoholafhængighedssyndrom), kan helbredsgodkendelse kun udstedes, fornyes eller bevares efter en periode, hvori den pågældende beviseligt har været afholdende, og efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i psykiatri med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.

Narkotika og lægemidler

Misbrug:

Helbredsgodkendelse kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj, som er afhængige af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer.

Regelmæssig indtagelse:

Helbredsgodkendelse kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj, der regelmæssigt indtager euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, uanset disses form, når de kan nedsætte vedkommendes evne til uden risiko for at fremføre et letbanekøretøj eller metrokøretøj, og hvis den indtagne mængde er så stor, at fremførsel af et letbanekøretøj eller metrokøretøj påvirkes negativt. Det samme gælder alle andre lægemidler eller kombinationer af lægemidler, der påvirker evnen til at fremføre et letbanekøretøj eller metrokøretøj.

I. Nyresygdomme

1) For ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj, der lider af alvorlig, irreversibel nyreinsufficiens, kan helbredsgodkendelse kun udstedes, fornyes eller bevares i særlige tilfælde efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.

J. Andet

1) For ansøgere, letbaneførere eller førere af metrokøretøj, der lider af en anden sygdom end de i pkt. A-I nævnte, som kan nedsætte evnen til på betryggende måde at fremføre et letbanekøretøj eller metrokøretøj, kan helbredsgodkendelse kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale og om nødvendigt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.

2) For ansøgere eller personer, der har undergået en organtransplantation eller implantation af kunstige organer, der kan påvirke evnen til at fremføre et letbanekøretøj eller metrokøretøj, kan helbredsgodkendelse udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale og om nødvendigt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.


Bilag 3

Helbredskrav for trafikstyringspersonale på letbane- og metroområdet

1. Generelle helbredskrav

Personen må ikke have helbredsproblemer eller være under en medicinsk behandling, der kan forårsage:

1.1. pludselig bevidstløshed,

1.2. nedsat opmærksomhed eller koncentration,

1.3. pludseligt tab af arbejdsevnen,

1.4. nedsat balance- eller koncentrationsevne, eller

1.5. betydelig begrænsning af bevægelsesevnen.

2. Krav til synsevnen

Der stilles følgende krav til synsevnen:

2.1. synsstyrke på afstand med eller uden korrektion: 0,8 (højre øje + venstre øje - målt separat); mindst 0,3 på det svagest seende øje,

2.2. maksimalværdier for korrigerende linser: langsynethed + 5/nærsynethed -8. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan i særlige tilfælde, og efter udtalelse fra en øjenlæge, tillade værdier, der ligger uden for dette interval,

2.3. synsstyrke på kort og mellemlang afstand: tilstrækkelig med eller uden korrektion,

2.4. kontaktlinser og briller er tilladt, hvis de regelmæssigt kontrolleres,

2.5. normalt farvesyn. Der anvendes en anerkendt test, f.eks. Ishihara, suppleret af en anden anerkendt test, hvis nødvendigt,

2.6. synsfelt: normalt (ingen abnormitet af betydning for det arbejde, der skal udføres),

2.7. syn på begge øjne: fyldestgørende; kræves ikke, når en person har god adaptationsevne og tilstrækkelig kompenseringsevne. Kun i det tilfælde, hvor personen har mistet sit binokulære syn efter ansættelsen,

2.8. binokulært syn: skal være normalt og uden dobbeltsyn,

2.9. kontrastfølsomhed: god,

2.10. ingen fremadskridende øjensygdom, og

2.11. øjenimplantater, keratotomi og keratektomi er kun tilladt, hvis de kontrolleres årligt eller med en hyppighed, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter.

3. Krav til hørelsen

Tilstrækkelig hørelse skal være bekræftet ved toneaudiogram, dvs.:

3.1. hørelsen skal være tilstrækkelig til, at personen kan føre en telefonsamtale samt høre alarmtoner og radiobudskaber.

3.2. Følgende værdier anses for vejledende:

3.2.1. hørenedsættelsen må ikke være større end 40 dB ved 500 og 1000 Hz, og

3.2.2. hørenedsættelsen må ikke være større end 45 dB ved 2000 Hz for det øre, hvor hørelsen ved luftledning er dårligst.