Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 23. maj 2017

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Udvidelse og tydeliggørelse af muligheden for at yde en tidlig forebyggende indsats efter serviceloven, forenkling af udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, indførelse af varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter serviceloven m.v.)

[af børne- og socialministeren (Mai Mercado)]:

1. Ændringsforslag

Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Børne- og socialministeren har stillet ændringsforslag nr. 2 og 4-7, og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3 til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. marts 2017 og var til 1. behandling den 21. marts 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferier (L 151). De to lovforslag blev førstebehandlet sammen.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og børne- og socialministeren sendte den 16. januar 2017 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bilag 109. Den 15. marts 2017 sendte børne- og socialministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Dansk Handicap Forbund,

Suzanne W. S. Duxbury, Gilleleje,

Muskelsvindfonden,

Camilla Maarbjerg, Dragør,

RYK – Rygmarvsskadede i Danmark,

Spastikerforeningen og

UlykkesPatientForeningen.

Børne- og socialministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har RYK – Rygmarvsskadede i Danmark og Suzanne W. S. Duxbury, Gilleleje, mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 65 spørgsmål til børne- og socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret bortset fra spørgsmål 65, som forventes besvaret inden 2. behandling. 1 af udvalgets spørgsmål og børne- og socialministerens svar er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af børne- og socialministeren under nr. 2 og 4-7 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances, Radikale Venstres, SF’s, Alternativets og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at der i aftalen om revision af servicelovens voksenbestemmelser indgår et initiativ om varsling på mindst 14 uger for kommunernes afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af visse typer hjælp efter serviceloven og en særlig hurtig sagsbehandling af klagesager i Ankestyrelsen. Dette medfører, at borgeren i varslingsperioden kan beholde den hidtidige hjælp i uændret omfang. S, DF, V, LA, RV, SF, ALT og KF er enige om at udvide aftalen, således at der først skal ske en effektuering af kommunernes afgørelser i forhold til de omfattede ordninger, når varslingsperioden på 14 uger er udløbet. Således indføres der nu opsættende virkning i den konkrete opsigelsesperiode i klagesager omfattet af ordningen. F.eks. vil den, der er arbejdsgiver i en ordning med borgerstyret personlig assistance, først skulle afvikle ordningen, herunder opsige ansættelsesaftaler med hjælperne, når varslingsperioden på 14 uger er udløbet. I opsigelsesperioden kan borgeren beholde sin hidtidige hjælp. Partierne er enige om, at finansieringen heraf tilvejebringes i forbindelse med udmøntning af satspuljen for 2018.

Arbejdet med at finde en løsning på problematikken omkring kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95 og overvågning er ikke udtømt. Partierne bag aftalen finder, at det er af stor vigtighed, at denne problematik bliver løst. Partierne konstaterer, at Børne- og Socialministeriet nu er i færd med at afdække løsningsmuligheder i dialog med KL, herunder de økonomiske konsekvenser og målgruppeafgrænsningen. Dette arbejde skal være afsluttet inden udgangen af august 2017. Partierne forudsætter herved, at løsningsmulighederne drøftes med partierne bag aftalen om revision af servicelovens voksenbestemmelser.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget vil gerne sikre, at borgere efter servicelovens voksenbestemmelser får en sammenhængende og en helhedsorienteret indsats, der modsvarer det hjælpebehov, som borgerne har. Hjælpen skal tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens behov.

Da regeringen første gang spillede ud med et lovforslag om revision af servicelovens voksenbestemmelser, ville indholdet af udspillet ifølge DF have fået store konsekvenser for de borgere, det drejede sig om. På det tidspunkt ville man nemlig veksle »skal«-bestemmelser fra serviceloven til »kan«-bestemmelser.

I DF har vi kæmpet indædt mod de forringelser, der var lagt op til i det oprindelige udspil. Nåede vi så helt i mål? Nej, men vi mindskede skadens omfang i betydelig grad i forhold til det, der var lagt op til, og det kan vi så glæde os over. Hvis det havde stået til DF alene, ville lovforslaget have indeholdt mere. DF mener, at vi burde have løst overvågningsproblematikken, og at man skulle have givet kommunerne en hjemmel til at videreføre den praksis i forhold til overvågning, de havde før dommen i landsretten, hvor landsretten vurderede, at overvågning ikke var en del af BPA-ordningen. Desværre mangler vi stadig at få løst denne problemstilling. Dog pågår der stadig forhandlinger om dette i KL-regi.

DF fik i sin tid flertal for beslutningsforslag nr. B 36 om opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap (folketingsåret 2015-16). Beslutningsforslaget indebar, at ingen ville kunne fratages deres hjælp, før der lå en afgørelse fra Ankestyrelsen. Derudover fremgik det også af beslutningsforslaget, at det skal være nemt og hurtigt for borgerne at få vurderet, om der kan opnås opsættende virkning i deres klagesag. På den baggrund har DF arbejdet for, at regeringen skulle stille et ændringsforslag, der netop sikrer og understreger den oprindelige intention med beslutningsforslag nr. B 36: At borgere, når der klages til Ankestyrelsen over f.eks. frakendelse af hjælp, modtager den hidtidige hjælp i uændret omfang i hele varslingsperioden, og at kommunalbestyrelsens afgørelse først skal effektueres, når varslingsperioden er er udløbet.

Obligatorisk brug af tro- og loveerklæring ved ansøgning om udskiftning af hjælpemidler var også en af DF’s mærkesager. Børne- og socialministeren har under udvalgsbehandlingen oplyst, at dette kan laves ved en bekendtgørelsesændring, jf. svar på spørgsmål nr. 61 (optrykt som bilag 2 til betænkningen).

DF er helt parat til at drøfte eventuelle forbedringer af lovforslagets delelementer, hvis man i aftalekredsen kan blive enige om dette, bl.a. i forhold til nogle af de ting, som høringssvarene har gjort opmærksom på.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL):

1) I den under nr. 3 foreslåede § 3 a ændres »§§ 95, 96 og 98« til: »§§ 95, 96, 98, 103 og 104 og efter § 85, for så vidt angår personer, som bor i en boform efter denne lov eller en tilsvarende bolig,«.

[Udvidelse af det foreslåede minimumsvarsel til også at omfatte frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter §§ 85, 103 og 104 i lov om social service]

Af børne- og socialministeren, tiltrådt af udvalget:

2) I den under nr. 3 foreslåede § 3 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Iværksættelse af kommunalbestyrelsens afgørelser efter bestemmelserne nævnt i stk. 1 må i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse påklages til Ankestyrelsen, først påbegyndes, når varslingsperioden, jf. stk. 1, er udløbet.«

[Iværksættelse påbegyndes efter varslingsperiodens udløb i klagesager]

Af et mindretal (EL):

3) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 95, stk. 2, indsættes efter »20 timer ugentligt«: »og hjælp til overvågning for at forhindre pludseligt opståede og livstruende situationer«.«

[Indførelse af hjemmel til tilskud til overvågning]

Af børne- og socialministeren, tiltrådt af udvalget:

4) I den under nr. 6 foreslåede ændring af § 95, stk. 3, ændres i 3. pkt. »1. pkt.« til: »2. pkt.«

[Præcisering af, at den foreslåede øvre grænse på 48 timer om ugen skal gælde for de nærtstående tilsammen]

Til § 2

5) I den under nr. 6 foreslåede § 18 f ændres i stk. 2 og 5-9 »virksomheder« til: »private virksomheder«.

[Ensretning af formuleringerne]

6) I den under nr. 6 foreslåede § 18 g ændres i stk. 3 »årsbudgetterne samt« til: »årsbudgetterne, samt«.

[Præcisering af, at børne- og socialministeren har hjemmel til at fastsætte regler om revision og indsendelse af årsregnskab]

7) I den under nr. 6 foreslåede § 18 h ændres i stk. 2, nr. 2, »foreningen eller virksomheden« til: »foreningen eller den private virksomhed«.

[Ensretning af formulering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at begrundelsen for indførelsen af et varsel for frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter §§ 95, 96 og 98 er, at der vil være tale om, at en nedsættelse eller frakendelse af de omfattede ydelser altid vil have vidtrækkende konsekvenser, som ikke eller kun vanskeligt lader sig genoprette. Et tilsvarende hensyn må ifølge Enhedslisten også gør sig gældende for tilbud om socialpædagogisk bistand efter § 85, beskyttet beskæftigelse efter § 103 og aktivitets- og samværstilbud efter § 104.

Ændringsforslaget indebærer derfor, at det foreslåede minimumsvarsel med opsat virkning på 14 uger udvides til også at omfatte afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter §§ 85, 103 og 104.

Målgruppen for ydelser efter §§ 85, 103 og 104 er i meget stort omfang borgere med betydelige og meget indgribende funktionsnedsættelser. Hjælpen efter disse paragraffer har således helt afgørende betydning for livskvalitet og trivsel for en særligt sårbar gruppe borgere, hvorfor det foreslås, at de ligeledes omfattes af den nye varslingsbestemmelse.

De eksisterende kommunale forvaltningsretlige forpligtelser til at give et rimeligt varsel i forbindelse med frakendelse og nedsættelse af ydelser efter §§ 85, 103 og 104 vurderes ikke at være tilstrækkelige til at undgå, at sårbare borgere mister tilbud, som de er berettiget til i ganske lange perioder.

Økonomiske konsekvenser

Da børne- og socialministeren ikke har været i stand til at oplyse, hvad en meromkostning ved den foreslåede ændring vil være, jf. ministerens svar på spørgsmål nr. 17, forhøjes de i lovbemærkningers punkt 3 anførte udgifter med et skønsmæssigt fastsat beløb på 30 mio. kr., der skal kompensere kommunerne for de forøgede udgifter og finansiere de ekstra statslige udgifter.

Omkostningen finansieres af en del af provenuet ved en genindførelse af sodavandsafgiften, der, jf. skatteministerens svar på spørgsmål nr. 188 af 23. januar 2017 (SAU alm. del), vil indbringe staten et merprovenu på 610 mio. kr. i varig virkning efter tilbageløb.

Til nr. 2

Af den foreslåede § 3 a fremgår det, at kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter servicelovens § 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, § 96 om borgerstyret personlig assistance og § 98 om kontaktpersonordning til døvblinde skal meddeles med et varsel på mindst 14 uger fra borgerens modtagelse af afgørelsen. Det samme gælder for kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af en plads i et særligt dag- eller klubtilbud efter servicelovens §§ 32 og 36, om frakendelse af bilstøtte efter § 114 inden udløbet af genanskaffelsesperioden og om ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i de tilfælde, der er omfattet af de af børne- og socialministeren fastsatte regler om afviklingsperiode.

I forlængelse heraf foreslås det i det nye stk. 2, at iværksættelse af kommunalbestyrelsens afgørelser efter de bestemmelser i serviceloven, der er omfattet af forslaget om varsling, først må påbegyndes, når varslingsperioden er udløbet i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse påklages til Ankestyrelsen.

Med ændringsforslaget sikres det således, at borgerne, når der klages til Ankestyrelsen, modtager den hidtidige hjælp i uændret omfang i hele varslingsperioden, og at kommunalbestyrelsens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af den hidtidige hjælp først skal effektueres, når varslingsperioden på 14 uger er udløbet. Med ændringsforslaget indføres der således opsættende virkning i den konkrete opsigelsesperiode i klagesager omfattet af varslingsordningen.

F.eks. vil en borger, som har fået sin ordning med kontant tilskud eller borgerstyret personlig assistance efter servicelovens §§ 95 eller 96 frakendt, først skulle effektuere kommunalbestyrelsens afgørelse efter udløbet af varslingsperioden på 14 uger. Det samme vil gælde for afvikling af kontaktpersonordningen til døvblinde i servicelovens § 98.

I forhold til kommunalbestyrelsens afgørelse om frakendelse af en plads i et særligt dag- eller klubtilbud efter servicelovens §§ 32 eller 36 vil der på tilsvarende vis, hvis der klages til Ankestyrelsen, først kunne ske opsigelse af pladsen, når varslingsperioden på 14 uger er udløbet. Ligeledes skal en afgørelse om frakendelse af bilstøtte efter servicelovens § 114 før udløbet af genanskaffelsesperioden først effektueres, når varslingsperioden er udløbet. Endelig vil afviklingsperioden på 3 måneder for en afgørelse om ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 først begynde at løbe efter udløbet af varslingsperioden.

Ændringsforslaget indebærer endvidere i kombination med den særlig hurtige sagsbehandling i Ankestyrelsen for de sagstyper, der er omfattet af varslingsforslaget, at i de tilfælde, hvor borgeren i Ankestyrelsen får medhold i en eventuel klagesag, kan hjælpen fortsætte uændret. Borgerne behøver dermed f.eks. ikke at påbegynde afviklingen af en ordning efter servicelovens §§ 95 eller 96, herunder opsige hjælpere, mens klagesagen verserer i Ankestyrelsen.

Ændringsforslaget omfatter ikke de sager, hvor der ikke klages til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgørelse. I disse tilfælde gælder derfor det i lovforslagets § 3 a, stk. 1, fastsatte varsel på 14 uger.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget oprettes der hjemmel til, at kommunernes hidtidige praksis om at yde tilskud til overvågning kan fortsætte. Hensigten med ændringsforslaget er således at forhindre, at personer med behov for overvågning mister deres ret til hjælp med henvisning til Ankestyrelsens principafgørelse (nr. 63-15 af 12. oktober 2015), hvilket vil forringe både borgernes og de pårørendes vilkår markant.

Økonomiske konsekvenser

Børne- og socialministeren har ikke kunnet oplyse, hvor store merudgifter, der vil være forbundet med at indføre en hjemmel til at medtage overvågning i udmåling af hjælp efter § 95. Det kan på baggrund af ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 29 og det til svaret knyttede bilag 10 af 12. februar 2016 konstateres, at Børne- og Socialministeriet indtil for nylig har vurderet, at indførsel af en hjemmel til overvågning efter § 95 ikke ville medføre merudgifter. I sit svar på spørgsmål nr. 8 oplyser ministeren, at den nu skønnede udgift på 80-240 mio. kr. bygger på en antagelse om en udvidelse af målgruppen i et ikke nærmere defineret omfang samt en merudgiftsberegning, der alene baserer sig på kendskab til praksis i én kommune i ét budgetår, og i sit svar på spørgsmål nr. 51 skriver ministeren, at der er tale om meget usikre beregninger. Da det således på baggrund af ministerens svar ikke er muligt at opgøre finansieringsbehovet, afsættes der skønsmæssigt et beløb på 80 mio. kr.

Omkostningen finansieres af en del af provenuet ved en genindførelse af sodavandsafgiften, der, jf. skatteministerens svar på spørgsmål nr. 188 af 23. januar 2017 (SAU – alm. del), vil indbringe staten et merprovenu på 610 mio. kr. i varig virkning efter tilbageløb.

Til nr. 4

Ved lovforslagets § 1, nr. 6, er foreslået, at servicelovens § 95, stk. 3, ændres således, at der indføres en øvre ugentlig grænse for det antal timer, hvori en nærtstående, der fungerer som hjælper for borgeren med funktionsnedsættelse, og som samtidig er modtager af tilskuddet til ansættelse af hjælpere og dermed arbejdsgiver og arbejdsleder for hjælperne, kan varetage pasningsopgaven i forhold til borgeren. I § 95, stk. 3, 3. pkt., foreslås det, at grænsen på 48 timer om ugen skal gælde for de nærtstående tilsammen, hvilket skal medvirke til at sikre, at borgeren modtager hjælp i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens bevilling.

I formuleringen af den foreslåede lovændring af § 95, stk. 3, 3. pkt., er der fejlagtigt henvist til 1. pkt. Henvisningen skal rettelig være til 2. pkt.

I ændringsforslaget er fejlen korrigeret, således at grænsen på 48 timer om ugen skal gælde for de nærtstående tilsammen.

Der er alene tale om en præcisering. Ændringsforslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 5

Ved lovforslagets § 2, nr. 6, er foreslået at indsætte et nyt kapitel 3 a om godkendelse af og tilsyn med foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service.

Herunder er foreslået i en ny § 18 f, at socialtilsynet kun efter § 18 b, stk. 1, kan godkende foreninger og private virksomheder omfattet af § 18 a, der er oprettet som fonde, og som er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger og lov om erhvervsdrivende fonde, hvis foreningen eller virksomheden er lovligt etableret som en fond.

I ændringsforslaget ensrettes formuleringerne i § 18 f, stk. 2 og 5-9, således at der ikke kan opstå tvivl om, at bestemmelserne finder anvendelse for foreninger og private virksomheder.

Der er alene tale om en ensretning af formuleringerne. Ændringsforslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 6

Ved lovforslagets § 2, nr. 6, er foreslået at indsætte et nyt kapitel 3 a om godkendelse af og tilsyn med foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service.

Herunder er foreslået et nyt § 18 g, stk. 3, hvorefter socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelse, indsendelse og godkendelse af årsbudget, herunder om frister for indsendelse af årsbudget til socialtilsynet og af årsbudgetterne. Det fremgår endvidere, at ministeren også kan fastsætte regler om revision og indsendelse af årsregnskab.

I ændringsforslaget præciseres det, at ministeren har selvstændig hjemmel i bestemmelsen til at fastsætte regler om revision og indsendelse af årsregnskab.

Der er alene tale om en præcisering. Ændringsforslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 7

Ved lovforslagets § 2, nr. 6, er foreslået at indsætte et nyt kapitel 3 a om godkendelse af og tilsyn med foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service.

Herunder er foreslået et nyt § 18 h, stk. 2, nr. 2, der omhandler foreningen eller den private virksomheds pligt til efter anmodning at give socialtilsynet oplysninger om, hvilke kommuner der har truffet afgørelse om hjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96, til de borgere, foreningen eller virksomheden har indgået aftale med, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

I ændringsforslaget ensrettes formuleringen, således at der ikke opstår tvivl om, at foreningen eller den private virksomhed efter anmodning skal give oplysninger om, hvilke kommuner der har ansvar for at yde hjælp til de borgere, som foreningen eller den private virksomhed har indgået aftale med.

Der er alene tale om en ensretning af formuleringen. Ændringsforslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Klaus Markussen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S) Erik Christensen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Ane Halsboe-Jørgensen (S) Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Lotte Rod (RV) Trine Torp (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 150

Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse af 23/3-17 fra RYK – Rygmarvsskadede i Danmark
5
Henvendelse af 1/4-17 fra Camilla Maarbjerg, Dragør
6
Præsentationer fra RYK – Rygmarvsskadede i Danmark under foretræde for udvalget 20/4-17
7
Ændringsforslag, fra børne-og socialministeren
8
1. udkast til betænkning
9
2. udkast til betænkning

10
Henvendelse af 1/5-17 fra Camilla Maarbjerg, Dragør
11
Henvendelse af 7/5-17 fra Muskelsvindfonden
12
Henvendelse af 7/5-17 fra Spastikerforeningen
13
Henvendelse af 8/5-17 fra Dansk Handicap Forbund
14
Henvendelse af 9/5-17 fra UlykkesPatientForeningen
15
3. udkast til betænkning
16
Henvendelse af 11/5-17 fra Camilla Maarbjerg, Dragør
17
Henvendelse af 17/5-17 fra Muskelsvindfonden
18
Henvendelse af 19/5-17 fra Suzanne W. S. Duxbury, Gilleleje
19
Ændringsforslag, fra børne- og socialministeren
20
4. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 150

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om at kommentere henvendelsen af 23/3-17 fra RYK – Rygmarvsskadede i Danmark, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om at stille ændringsforslag til lovforslaget, der indebærer, at kommunerne får hjemmel til at yde overvågning som en del af hjælpen efter servicelovens § 95, stk. 3, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om ministeren er enig med sin forgænger, social- og indenrigsminister Karen Ellemann, om, at der skal findes en løsning for de borgere, som er berørt af, at der ikke er hjemmel i servicelovens § 95 til at udmåle timer til overvågning, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om at kommentere henvendelsen af 1/4-17 fra Camilla Maarbjerg, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
5
MFU spm., om det er ministerens vurdering, at lovforslaget forbedrer retssikkerheden for borgere, som på grund af deres funktionsnedsættelse og manglende »retssikkerhedsbistand« fra deres pårørende ikke formår at udnytte klagemulighederne i serviceloven, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
6
MFU spm., om ministeren vil tage initiativer, der kan imødegå retssikkerhedsproblemer som følge af mangelfulde eller grænsesøgende kommunale afgørelser for voksne med funktionsnedsættelser, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
7
MFU spm., om ministeren kan give eksempler på borgere, der falder ind under beskrivelsen i lovbemærkningerne, punkt 2.2.3, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
8
MFU spm. om at uddybe, hvilke beregninger der ligger til grund for ministerens vurdering af merudgiften, ved at der kan bevilges hjælp til overvågning efter § 95, stk. 3, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
9
MFU spm. om at bekræfte, at landsretsdommen fra maj 2015 ikke vedrører hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, men alene hjælp efter servicelovens § 83, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
10
MFU spm. om, hvor mange BPA-ordninger efter henholdsvis § 95 og § 96 i serviceloven der var i hvert af årene fra 2009 og frem, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
11
MFU spm. om, hvorvidt det vil påvirke hjælpen til borgere med BPA, såfremt det ikke bliver muligt for virksomhederne at få dækket deres omkostninger til tilsynet gennem administrationsbidraget, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
12
MFU spm., om ministeren vil give sin vurdering af, hvorvidt de ændrede økonomiske betingelser vil betyde en forøgelse af antallet af konkurser blandt virksomhederne på BPA-området, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
13
MFU spm. om årsagen til, at borgere med merudgifter over 2.501 kr. skal dokumentere merudgifterne og ikke sandsynliggøre udgiften, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
14
MFU spm., om det er ministerens vurdering, at der blandt målgruppen for socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85 er en stor andel sårbare borgere, for hvem denne bistand spiller en helt afgørende rolle i deres tilværelse, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
15
MFU spm., om der blandt målgruppen for beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103 samt aktivitets- og samværstilbud efter § 104 er en stor andel sårbare borgere, for hvem det pågældende tilbud spiller en helt afgørende rolle i deres tilværelse, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
16
MFU spm., om ministeren kan uddybe, hvorfor det ikke anses for at »have indgribende betydning« for en borger at miste sit tilbud om socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
17
MFU spm. om, hvorfor det ikke anses for at »have indgribende betydning« for en borger at miste sit tilbud om beskyttet beskæftigelse efter § 103 eller sit aktivitets- og samværstilbud efter § 104, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
18
MFU spm., om der vil være merudgifter forbundet med at lade servicelovens § 85, § 103 og § 104 omfatte af varslingsbestemmelsen på 14 uger, og hvad merudgiften i givet fald vil være, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm., om lovforslaget, for så vidt angår tilbud om gruppebaserede tilbud om hjælp og støtte, indebærer, at tilbuddene fortsat tager udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om proceduren i forhold til den situation, hvor en borger har fået tildelt et hjælpemiddel og en kommune derefter beslutter sig for en ny leverandør af hjælpemidlet, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm., om ministeren anerkender, at der er stor forskel på kateterbrugere, og at der er stor forskel på hjælpemiddelprodukter, f.eks. katetre, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm., om en kommune efter lovforslaget kan udskifte et hjælpemiddelprodukt med et andet hjælpemiddelprodukt uden at foretage en konkret individuel vurdering af borgerens behov, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm., om ministeren finder det i tråd med servicelovens intentioner og formålsparagraffer, at adskillige københavnske kateterbrugere har modtaget et standardbrev fra Københavns Kommune uden en konkret og individuel vurdering, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm., om ministeren er enig i, at f.eks. de københavnske borgere skal finde sig i at miste deres kateterbevilling og få tildelt et andet kateter uden at blive hørt og uden at blive individuelt vurderet, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvad hensigten er med, at kommunalbestyrelsen i enkle og entydige sager om hjælpemidler og forbrugsgoder, jf. servicelovens §§ 112 og 113 (ad forslagets § 1, nr. 13), kan vælge at anvende en forenklet sagsbehandlingsprocedure, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om, hvilke type sager der kan være enkle og entydige, jf. lovforslaget § 1, nr. 13, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm., om der er nogle retssikkerhedsmæssige konsekvenser ved den foreslåede § 113 a, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
28
Spørgsmålet er tilbagetaget
29
Spm., om Børne- og Socialministeriet har haft et notat eller andet i ministeriet med en bestemt ordlyd, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om konkrete eksempler på tilbud og organisationer/foreninger, hvormed der efter § 82 d kan etableres samarbejde, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm., om tilbud efter § 82 d i samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger, som kommunalbestyrelsen henviser til, forudsættes finansieret af disse organisationer og foreninger, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm., om en nærtstående person, der modtager tilskud efter servicelovens § 95, stk. 3, og som selv påtager sig pasningsopgaven, er berettiget til ferie, feriepenge eller feriegodtgørelse, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om, hvor mange personer der efter den nyeste opgørelse har kunnet sandsynliggøre merudgifter til et større beløb end 2.500 kr., til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om, hvorledes begrebet dokumentation efter § 100 helt præcis tænkes defineret, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om, hvorledes en befordringsudgift vil kunne dokumenteres efter servicelovens § 100, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm., om f.eks. kørebog, kvitteringer eller fotos af bilens kilometertæller anses for tilstrækkelig dokumentation af befordringsudgifter, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om, hvilke forpligtelser kommunen har til at bidrage til dokumentation/sandsynliggørelse af de enkelte merudgifter efter § 100, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om, hvem der har pligt til at dokumentere den konkrete udgift for »andre mennesker på samme alder og i samme livssituation«, der indgår som sammenligningsgrundlag for enhver beregning af merudgifter efter servicelovens § 100, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om, hvilke overvejelser der ligger til grund for dokumentionskrav for merudgifter over 2.500 kr., til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm., om en person med merudgifter på f.eks. 1.400 kr. om måneden, som derfor får en ydelse på 1.000 kr. om måneden, vil få forhøjet den faste ydelse op til næste trin, hvis vedkommende i perioden får bevilget en enkeltudgift, som svarer til et yderligere beløb på mere end 100 kr. om måneden, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om, i hvilken rækkefølge kommunerne skal gennemgå de allerede beregnede merudgiftsydelser, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm., om en borger har ret til selv at anmode om en hurtig omregning af den gældende merudgiftsydelse, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm., om servicelovens § 41 tænkes ændret efter samme principper som servicelovens § 100, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om, hvordan firmaer og foreninger tænkes kompenseret for de ekstra omkostninger, der følger med godkendelsesproceduren og den efterfølgende kontrol, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. om, hvordan formuleringen af servicelovens § 3 a skal forstås, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm., om der er noget til hinder for, at § 3 a træder i kraft tidligere end den 1. januar 2018, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om at kommentere præsentationerne fra RYK – Rygmarvsskadede i Danmark, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm., om et skøn på en forventet meromkostning på overvågning til en trods alt begrænset del af § 95-målgruppen på mellem 80-240 mio. kr. er urealistisk højt, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm., om ministeren er indstillet på at ændre i serviceloven, således at det præciseres, at hjælp til borgere altid skal tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
50
MFU spm. om at uddybe, hvorfor der efter ministerens vurdering sker en udvidelse af målgruppen for § 95, hvis der efter servicelovens § 95, stk. 3, skal kunne bevilges hjælp til overvågning i eget hjem, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
51
MFU spm., om ministeren er enig i, at det økonomiske skøn hviler på et uhyre spinkelt faktuelt grundlag, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
52
MFU spm. om, hvilke politiske begrundelser aftalepartierne havde for at lade udgifter over 2.501 kr. være omfattet af et dokumentationskrav og ikke et sandsynlighedskrav, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
53
MFU spm. om, hvor stor en andel af de påklagede kommunale afgørelser vedrørende henholdsvis § 85, § 103 og § 104, som er enten tilbagevist eller omgjort i Ankestyrelsen, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm., om det er ministerens opfattelse, at hyrdebrevet er nået ud til de rette vedkommende, og om, hvordan ministeren vil sikre, at fremtidige hyrdebreve til kommunerne når ud til en bredere skare i kommunerne, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. om at uddybe svaret på spørgsmål 26, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm. om at kommentere henvendelsen af 1/5-17 fra Camilla Maarbjerg, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm. om at kommentere henvendelsen af 7/5-17 fra Muskelsvindfonden, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm. om at kommentere henvendelsen af 7/5-17 fra Spastikerforeningen, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
59
Spm. om at kommentere henvendelsen af 8/5-17 fra Dansk Handicap Forbund, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
60
Spm. om at kommentere henvendelsen af 9/5-17 fra UlykkesPatientForeningen, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
61
Spm., om ministeren mener, at lovforslaget lever op til aftalen om en revision af servicelovens voksenbestemmelser i forhold til brug af tro- og loveerklæringer, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
62
Spm. om at kommentere henvendelsen af 11/5-17 fra Camilla Maarbjerg, Dragør, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
63
Spm. om at kommentere henvendelsen af 17/5-17 fra Muskelsvindfonden, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
64
Spm. om at kommentere henvendelsen af 19/5-17 fra Suzanne W. S. Duxbury, Gilleleje, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
65
Spm. om, i hvilke tilfælde der kan dispenseres fra den foreslåede øvre ugentlige arbejdstid på 48 timer for nærtstående i ordninger med kontanttilskud til ansættelse af hjælpere, til børne- og socialministeren


Bilag 2

1 af udvalgets spørgsmål og børne- og socialministerens svar herpå

Spørgsmål 61 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål nr. 61:

I aftalen om en revision af servicelovens voksenbestemmelser fra november 2016 står der, at… » Der indføres obligatorisk brug af tro- og loveerklæringer ved genbevilling af hjælpemidler, hvis borgerens funktionsevne i al væsentlighed er uændret.« Mener ministeren, at lovforslaget lever op til dette?

Svar:

Lovforslag L 150 indeholder de elementer fra aftalen om revisionen, hvis gennemførelse kræver lovændringer.

Den del af aftalen om revisionen, som der refereres til i spørgsmålet, kræver ikke lovændringer, men vil blive gennemført ved en ændring af bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven. Da der således er tale om en bekendtgørelsesændring, er den ikke medtaget i lovforslag L 150, jf. også det indledende afsnit i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Når ministeriet har udarbejdet udkast til bekendtgørelsesændring, vil det blive sendt til aftalekredsen bag aftalen om revision af servicelovens voksenbestemmelser til godkendelse.