Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 23. maj 2017

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

(Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere)

[af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)]:

1. Ændringsforslag

Der er stillet 38 ændringsforslag til lovforslaget. Alternativets medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2, og justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3-38.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. april 2017 og var til 1. behandling den 9. maj 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 11. januar 2017 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 115. Den 1. maj 2017 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til justitsministeren til skriftelig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af ALT stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af ALT stillede ændringsforslag og de af justitsministeren stillede ændringsforslag nr. 14, 21, 23, 25, 31, 33, 35 og 38.

Enhedslisten mener, at adgangen til blokering er for omfattende, herunder at der ikke er tale om tidsbegrænsede blokeringer. Enhedslisten kan derfor ikke støtte denne del af lovforslaget.

Enhedslisten ønsker ikke, at den danske stat udbetaler en form for løn til terrorister i f.eks. Islamisk Stat. Derfor er Enhedslisten enig i intentionen med lovforslaget. Enhedslisten finder det dog problematisk, at lovforslaget læner sig op ad pasloven, der også rammer personer, som det ikke var meningen skulle rammes af pasloven. Enhedslistens holdning er, at pasloven derfor bør rulles tilbage. Fordi lovforslaget læner sig op ad pasloven, vil lovforslaget også ramme personer, som det efter Enhedslistens mening ikke er meningen skal rammes, f.eks. personer, der er taget til Syrien for at kæmpe for YPG mod Islamisk Stat. Det bemærkes i den sammenhæng, at det danske forsvar har ageret luftvåben for YPG i forbindelse med kamphandlinger mod Islamisk Stat.

Et andet mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag og de af justitsministeren stillede ændringsforslag nr. 14, 21, 23, 25, 31, 33, 35 og 38. Såfremt de af justitsministeren stillede ændringsforslag nr. 3-13, 15-20, 22, 24, 26-30, 32, 34, 36 og 37 vedtages, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et tredje mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ALT stillede ændringsforslag og de af justitsministeren stillede ændringsforslag nr. 14, 21, 23, 25, 31, 33, 35 og 38.

Et fjerde mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ALT stillede ændringsforslag og de af justitsministeren stillede ændringsforslag nr. 8, 9, 14, 21, 23, 25, 31, 33, 35 og 38.

Et femte mindretal i udvalget (IA) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (EL, RV og SF):

1) I den under nr. 2 foreslåede § 791 d, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Inden retten afsiger kendelse om blokering af en hjemmeside, skal den, mod hvem indgrebet retter sig, have mulighed for at gøre indsigelse.«

[Indførelse af mulighed for kontradiktion]

2) I den under nr. 2 foreslåede § 791 d indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Politiet skal føre løbende kontrol med, at kendelser om blokering af hjemmesider fortsat er hensigtsmæssige og nødvendige, og politiet skal tage skridt til at få kendelsen omgjort, hvis det ikke længere findes nødvendigt at opretholde blokeringen. Såfremt politiet vurderer, at en blokering af en hjemmeside skal opretholdes ud over 2 år, skal politiet fremsætte fornyet begæring for retten.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

[Løbende kontrol med blokerede hjemmesider]

Til § 2

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):

3) Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 31 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Det beregnede grundbeløb og pensionstillæg kan højst udbetales med et beløb svarende til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af § 46 d.«

02. I § 32 c indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Førtidspensionen kan højst udbetales med et beløb svarende til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af § 46 d.««

[Nedsættelse af pension til integrationsydelsesniveau i en 3-årig periode]

4) I den under nr. 2 foreslåede § 46 c udgår 2. pkt.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

5) I den under nr. 2 foreslåede § 46 c indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Udbetaling Danmark skal som følge af en dom, jf. stk. 1, træffe afgørelse om tilbagebetaling af pension for de dage, hvor pensionisten er dømt for overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1. Det gælder, uanset om Udbetaling Danmark tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af pension for samme periode.

Stk. 3. Udbetaling Danmark skal underrette kommunen, når der er truffet afgørelse efter stk. 2. Kommunen skal vurdere, om der skal træffes afgørelse om frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, 1. pkt.«

[Præcisering af, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse som direkte følge af dommen, og at kommunen skal vurdere retten til førtidspension]

6) Efter den under nr. 2 foreslåede § 46 c indsættes som ny paragraf:

»§ 46 d. Pensionen efter §§ 31 eller 32 c kan i en periode på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller

114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:

1) Dagpenge efter barselsloven.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Pension efter denne lov.

4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden nævnt i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.

Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension overstiger integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i 3-årsperioden.«

Den foreslåede § 46 d bliver herefter § 46 e.

[Nedsættelse af pension til integrationsydelsesniveau i en 3-årig periode]

Til § 3

7) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 29 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Det beregnede grundbeløb og pensionstillæg kan højst udbetales med et beløb svarende til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af § 45 d.««

[Nedsættelse af pension til integrationsydelsesniveau i en 3-årig periode]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, SF og KF):

8) I den under nr. 2 foreslåede § 45 c udgår 2. pkt.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]

9) I den under nr. 2 foreslåede § 45 c indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Udbetaling Danmark skal som følge af en dom, jf. stk. 1, træffe afgørelse om tilbagebetaling af pension for de dage, hvor pensionisten er dømt for overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1. Det gælder, uanset om Udbetaling Danmark tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af pension for samme periode.«

[Præcisering af, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse som direkte følge af dommen, og at kommunen skal vurdere retten til førtidspension]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):

10) Efter den under nr. 2 foreslåede § 45 c indsættes som ny paragraf:

»§ 45 d. Det beregnede grundbeløb og pensionstillæg, jf. § 29, kan i en periode på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:

1) Dagpenge efter barselsloven.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Pension efter lov om social pension.

4) Pension efter denne lov.

5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.

Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension overstiger integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i 3-årsperioden.«

Den foreslåede § 45 d bliver herefter § 45 e.

[Nedsættelse af pension til integrationsydelsesniveau i en 3-årig periode]

Til § 4

11) Efter det under nr. 4 foreslåede § 62, stk. 4, affattes rykningsklausulen således: »Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 12]

12) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 62 indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 7, som nyt stykke:

»Stk. 8. Arbejdsløshedskassen skal som følge af en dom, jf. stk. 4, 3. pkt., træffe afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge, som medlemmet har modtaget under ophold i udlandet for den periode, som dommen omfatter. Dette gælder, uanset om arbejdsløshedskassen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge for samme periode.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 9.«

[Præcisering af, at arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse som direkte følge af dommen]

13) I det under nr. 6 foreslåede § 74 n, stk. 6, udgår 2. pkt., og efter det foreslåede stk. 7 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 8. Arbejdsløshedskassen skal som følge af en dom, jf. stk. 6, træffe afgørelse om tilbagebetaling af efterløn, som medlemmet har modtaget under ophold i udlandet for den periode, som dommen omfatter. Dette gælder, uanset om arbejdsløshedskassen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af efterløn for samme periode.«

I rykningsklausulen ændres »8-16« til: »9-17«.

[Præcisering af, at arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse som direkte følge af dommen]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA):

14) Efter nr. 6 indsættes som nye numre:

»02. I § 74 n, stk. 7, der bliver stk. 12, ændres »stk. 5,« til: »stk. 10,«.

03. I § 74 n, stk. 9, der bliver stk. 14, ændres »stk. 5,« til: »stk. 10,«, og »stk. 6,« til: »stk. 11,«.

04. I § 74 n, stk. 10, der bliver stk. 15, ændres »stk. 8 og 9,« til: »stk. 13 og 14,«.«

[Konsekvensrettelse]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):

15) I det under nr. 7 foreslåede § 75 h, stk. 8, udgår 2. pkt.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 12]

16) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»05. Efter § 87 indsættes i kapitel 13:

»§ 87 a. Et medlem er udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:

1) Dagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter denne lov.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Dagpenge efter barselsloven.

4) Pension efter lov om social pension.

5) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis medlemmet idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om, at et medlem, der har modtaget dagpenge, feriedagpenge eller efterløn, som medlemmet ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale ydelsesbeløbet tilbage.««

[Udelukkelse fra dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en 3-årig periode]

Til § 5

17) I det under nr. 1 foreslåede § 49 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Det gælder, uanset om Udbetaling Danmark tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af barselsdagpenge udbetalt til personen for samme periode.«

[Præcisering af, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse som direkte følge af dommen]

18) Efter den under nr. 1 foreslåede § 49 a indsættes som ny paragraf:

»§ 49 b. En person har ikke ret til dagpenge efter denne lov i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:

1) Dagpenge efter denne lov.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Pension efter lov om social pension.

4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen alene idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.

Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget dagpenge efter denne lov, som personen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale dagpengene tilbage.«

[Udelukkelse fra dagpenge efter barselsloven i 3 år]

Til § 6

19) I det under nr. 1 foreslåede § 71 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Det gælder, uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af sygedagpenge udbetalt til personen for samme periode.«

[Præcisering af, at kommunen skal træffe afgørelse som direkte følge af dommen]

20) Efter den under nr. 1 foreslåede § 71 a indsættes som ny paragraf:

»§ 71 b. En person har ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:

1) Sygedagpenge fra kommunen efter denne lov.

2) Dagpenge efter barselsloven.

3) Pension efter lov om social pension.

4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen alene idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.

Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget sygedagpenge fra kommunen, som personen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale sygedagpengene tilbage.«

[Udelukkelse fra ret til sygedagpenge fra kommunen i 3 år]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA):

21) I det under nr. 2 foreslåede § 76 a, stk. 2, indsættes efter »udbetalt«: »sygedagpenge«.

[Sproglig præcisering]

Til § 7

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):

22) I det under nr. 1 foreslåede § 22, stk. 5, udgår 2. pkt., og efter det foreslåede stk. 6 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 7. Udbetaling Danmark skal som følge af en dom, jf. stk. 5, træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksydelse for de dage, hvor personen er dømt for overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i stk. 5. Det gælder, uanset om Udbetaling Danmark tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af fleksydelse for samme periode.«

I rykningsklausulen ændres »7-12 «til: »8-13«.

[Præcisering af, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse som direkte følge af dommen]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA):

23) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 22, stk. 6, der bliver stk. 11, ændres »stk. 4,« til: »stk. 9,«.

02. I § 22, stk. 8, der bliver stk. 13, ændres »stk. 4,« til: »stk. 9,«, og »stk. 5,« til: »stk. 10,«.«

[Konsekvensrettelse]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):

24) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. Efter § 22 indsættes:

»§ 22 a. En person er udelukket fra at få udbetalt fleksydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:

1) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Dagpenge efter barselsloven.

4) Pension efter lov om social pension.

5) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

6) Fleksydelse efter denne lov.

7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.

Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget fleksydelse, som personen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale fleksydelsen tilbage.««

[Udelukkelse fra fleksydelse i en 3-årig periode]

Til § 8

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA):

25) I den under nr. 1 foreslåede § 10 c ændres »den periode« til: »en periode«.

[Sproglig præcisering]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):

26) I den under nr. 1 foreslåede § 10 e indsættes efter »10 c«: »samt §§ 70 h og 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

[Konsekvensændring, som følge af at der indsættes nye bestemmelser om fleksløntilskud og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende]

27) Efter den under nr. 1 foreslåede § 10 e indsættes som nye paragraffer:

»§ 10 f. En person kan alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:

1) Dagpenge efter barselsloven.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Pension efter lov om social pension.

4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter denne lov.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.

§ 10 g. For personer, der er omfattet af § 10 f, stk. 1, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 tilsvarende anvendelse som for modtagere af integrationsydelse efter § 22.

Stk. 2. For personer, der modtager ledighedsydelse og er omfattet af § 10 f, stk. 1 og 2, får § 74 a, stk. 4, først virkning, når personen igen kan modtage ledighedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3.«

[Nedsættelse af ydelser til integrationsydelsesniveau i en 3-årig periode]

28) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 11, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 4-6«

02. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 2. pkt., kan en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget integrationsydelse, ikke medregne en karantæneperiode på 3 år. I den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales integrationsydelse efter § 22, stk. 2 eller 3.

Stk. 5. Den 3-årige karantæneperiode nævnt i stk. 4 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af dommen, jf. § 10 f, stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. § 10 f, stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 4. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 4 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. § 10 f, stk. 1.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.«

[Indførelsen af en 3-årig karantæneperiode i beregningen af opholdstiden for integrationsydelsesmodtagere]

29) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 91 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5. Det gælder, uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter § 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode.

Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, for den periode, der er nævnt i § 10 f.«

Stk. 2 bliver stk. 4.«

[Der indføres en regel om, at kommunerne i alle tilfælde skal træffe afgørelse om tilbagebetaling som direkte følge af dommen og indførelse af regel om tilbagebetaling af ydelser til personer, der er omfattet af den 3-årige nedsættelsesperiode]

Ny paragraf

30) Efter § 8 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 173 af 20. februar 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 70 f indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Det beregnede tilskud efter stk. 1-6 kan højst udbetales på et niveau, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når personen er omfattet af § 70 l.«

Stk. 7-11 bliver herefter stk. 8-12.

2. I § 70 f, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 2, 3. pkt.,« til: »stk. 2, 2. pkt.,«

3. I § 70 f, stk. 10, der bliver stk. 11, indsættes efter 1. pkt., som nye 2. og 3. pkt.:

»Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Dette gælder også, hvor kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter § 70 f, stk. 10, 1. pkt. for samme periode.«

4. I § 70 f, stk. 10, 3. pkt., der bliver stk. 11, 5. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1.-4. pkt.«

5. I § 70 g indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Det beregnede tilskud efter stk. 5 kan højst udbetales på et niveau pr. måned, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når personen er omfattet af § 70 l.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

6. Efter § 70 g indsættes:

»§ 70 h. Retten til tilskud efter §§ 70 f og 70 g ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Retten til ydelser efter loven ophører på tidspunktet for politiets afgørelse.

Stk. 2. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af tilskuddet, der ikke er blevet udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af tilskuddet var opfyldt i perioden.

Stk. 3. Er et tilskud ophørt efter stk. 1, er det en betingelse for igen at kunne anmode om tilskud, at personen dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

§ 70 i. En person har ikke ret til tilskud efter §§ 70 f og 70 g for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

§ 70 j. Politiet skal underrette kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig modtager tilskud efter §§ 70 f eller 70 g. Kommunen skal træffe afgørelse om ophør af tilskud efter §§ 70 f og 70 g straks efter politiets underretning. Politiet skal endvidere underrette kommunen, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller ophæves.

Stk. 2. Anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. modtager eller har modtaget tilskud efter §§ 70 f eller 70 g.

§ 70 k. Opholdskommunen kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser efter §§ 70 h og 70 i samt §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik, når en person anmoder om tilskud efter §§ 70 f og 70 g. Dette kan ske uden forudgående samtykke fra ansøgeren. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

§ 70 l. Tilskud efter §§ 70 f og 70 g kan i en periode på 3 år højst udbetales på et niveau, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:

1) Dagpenge efter barselsloven.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Pension efter lov om social pension.

4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i denne lov.

9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.

Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 70 f og 70 g, der overstiger integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden i stk. 1.««

[Nedsættelse af fleksløntilskud og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende til integrationsydelsesniveau i en 3-årig periode. Konsekvensrettelse, tilbagebetaling som følge af dom og regler om stop af og tilbagebetaling af ydelse, samt en 3-årig nedsættelsesperiode, hvor der alene kan modtages tilskud til fleksjob og selvstændig virksomhed på integrationsydelsesniveau]

Til § 10

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA):

31) I det under nr. 1 foreslåede § 10 i, stk. 1, ændres »den pågældende« til: »barnet«.

[Sproglig præcisering]

Til § 11

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):

32) I den under nr. 4 foreslåede § 2 f indsættes som 3. pkt.:

»Dette gælder også, hvis styrelsen tidligere efter en anden bestemmelse har truffet afgørelse om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte udbetalt til den uddannelsessøgende for samme periode.«

[Styrelsen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling som direkte følge af dommen uanset eventuel tidligere afgørelser om tilbagebetaling]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA):

33) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 42, stk. 1, 3. pkt., ændres »10« til: »11«.«

[Konsekvensrettelse]

Til § 12

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):

34) I den under nr. 1 foreslåede § 14 c indsættes som 3. pkt.:

»Dette gælder også, hvis Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte tidligere efter en anden bestemmelse har truffet afgørelse om tilbagebetaling af SVU udbetalt til den uddannelsessøgende for samme periode.«

[Styrelsen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling som direkte følge af dommen uanset eventuelle tidligere afgørelser om tilbagebetaling]

Til § 13

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA):

35) I det under nr. 1 foreslåede § 4 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »den periode« til: »en periode«.

[Sproglig præcisering]

Nye paragraffer

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):

36) Efter § 13 indsættes som nye paragraffer:

Ȥ 02

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1345 af 23. november 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1543 af 13. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 12 d indsættes:

»§ 12 e. Modtager Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering underretning fra Politiets Efterretningstjeneste om, at tjenesten har formodning om, at en person under ophold i udlandet uberettiget modtager eller har modtaget ydelser fra en kommune eller Udbetaling Danmark efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., barselsloven, lov om sygedagpenge, lov om fleksydelse, lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om individuel boligstøtte, videregiver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplysningerne til den myndighed, der har kompetence til at tage stilling til, om personen uberettiget har fået udbetalt en ydelse under ophold i udlandet. Den kompetente myndighed efter 1. pkt. har efter anmodning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pligt til at redegøre for den foretagne sagsbehandling på baggrund af underretningen om den pågældendes ophold i udlandet.

§ 12 f. Den myndighed, der har modtaget resultatet af en sammenstilling eller samkøring af oplysninger efter § 12 i, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, skal efter anmodning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering redegøre for den foretagne sagsbehandling på baggrund af resultatet af sammenstillingen eller samkøringen.«

§ 03

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1507 af 6. december 2016, som ændret ved § 26 i lov nr. 287 af 29. marts 2017 og § 9 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, foretages følgende ændringer:

1. Efter kapitel 3 c indsættes:

»Kapitel 3 d

Samkøring eller sammenstilling af oplysninger vedrørende afgørelser om udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser i 3 år

§ 12 i. Udbetaling Danmark skal samkøre eller sammenstille oplysninger om personer, der har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 46 c, stk. 2, i lov om social pension, § 45 c, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., § 62, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 49 b, stk. 4, i barselsloven, § 71 b, stk. 4, i lov om sygedagpenge, § 22, stk. 5, i lov om fleksydelse, § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, § 70 f, stk. 10, 2. og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, regler fastsat i medfør af § 70 g, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, SU-lovens § 2 f og § 14 c i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, om personerne uberettiget har fået udbetalt en offentlig ydelse i den 3-årige periode, hvor de som følge af afgørelsen om tilbagebetaling er udelukket fra at modtage eller har en begrænset ret til at modtage offentlige ydelser.

Stk. 2. Udbetaling Danmark skal i en 11-årig periode samkøre eller sammenstille oplysninger om personer, der modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, og som har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, at personerne ikke modtager hjælp i form af uddannelseshjælp eller kontanthjælp uden at opfylde opholdskravet, jf. § 11, stk. 3-5, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3. Den arbejdsløshedskasse eller myndighed, der har truffet en afgørelse om tilbagebetaling efter de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal videregive oplysninger om afgørelsen til Udbetaling Danmark. Omgøres afgørelsen efterfølgende, skal arbejdsløshedskassen eller myndigheden straks underrette Udbetaling Danmark om omgørelsen.

Stk. 4. Udbetaling Danmark skal videregive oplysninger om afgørelser, jf. stk. 3, til kriminalforsorgen, hvis afgørelsen er truffet på baggrund af en dom, hvor den pågældende er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Kriminalforsorgen skal underrette Udbetaling Danmark, når den dømte, jf. 1. pkt. løslades.

Stk. 5. Udbetaling Danmark skal videregive resultaterne af samkøringen eller sammenstillingen efter stk. 1 og 2 til en myndighed, der udbetaler en ydelse til en person, der er omfattet af en afgørelse som nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Udbetaling Danmark skal videregive resultaterne af samkøringen eller sammenstillingen efter stk. 1 til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis det er en arbejdsløshedskasse, der udbetaler en ydelse til en person, der er omfattet af en afgørelse som nævnt i stk. 1 og 2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal herefter videregive oplysningen til arbejdsløshedskassen.

Stk. 7. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan anmode Udbetaling Danmark om oplysninger om, hvilke myndigheder der, jf. stk. 5, har modtaget resultatet af en registersamkøring, med henblik på at styrelsen eventuelt kan indhente en redegørelse om den foretagne sagsbehandling på baggrund af resultatet af registersamkøringen, jf. § 12 f i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 8. Samkøring, sammenstilling og videregivelse af oplysninger efter stk. 1-7 kan ske uden samtykke fra borgeren.««

[Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får hjemmel til videregivelse af oplysninger modtaget fra Politiets Efterretningstjeneste om formodet uberettiget modtagelse af forsørgelsesydelse under ophold i udlandet og til at indhente oplysninger om opfølgning herpå]

Til § 14

37) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Lovens §§ 2-8, 01, 9-13, 02 og 03 finder ikke anvendelse for afgørelser om inddragelse af pas, der er truffet inden lovens ikrafttræden, og domme, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.«

[Konsekvensændring]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA):

38) Som stk. 3 indsættes:

»Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 39, stk. 10, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.«

[Konsekvens af lovforslagets § 11, nr. 9, om indsættelse af nyt stk. 7]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med forslaget ønsker forslagsstillerne, at der sker en ændring af bestemmelsen, således at den, mod hvem indgrebet retter sig, kan fremkomme med bemærkninger inden retten afsiger kendelse om, at den pågældende hjemmeside blokeres - altså skal kontradiktionsprincippet indføres.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at den foreslåede § 791 d, stk. 5, giver mulighed for, at den, mod hvem indgrebet retter sig, efterfølgende kan fremsætte anmodning om, at sagen forelægges for retten. Men forslagsstillerne mener, at når der er tale om et så indgribende indgreb som blokering af en hjemmeside, så bør indehaveren af hjemmesiden gives lejlighed til at varetage sin interesse inden rettens kendelse.

Forslagsstillerne har lagt vægt på høringssvarene fra bl.a. Den Danske Dommerforening, Østre Landsret og IT-Politisk Forening.

Til nr. 2

Forslagsstillerne ønsker, at blokeringer af hjemmesider gøres tidsbegrænsede.

Forslagsstillerne finder det betænkeligt, at politiet ikke pålægges at føre løbende kontrol med, hvorvidt lovovertrædelserne forsat finder sted, og at blokeringerne ikke er tidsbegrænset.

Med ændringsforslaget pålægges politiet dermed at føre løbende kontrol med behovet for at opretholde en blokering af en hjemmeside, og blokeringen skal ophæves, hvis betingelserne for blokering ikke længere er tilstede.

Herudover foreslås det, at en blokering af en hjemmeside ikke må vare længere end 2 år, førend politiet skal fremsætte fornyet begæring til retten om at blokere den pågældende hjemmeside. Formålet med denne 2-årsgrænse er at sikre, at alle sager tages op til fornyet domstolsbehandling mindst hvert andet år.

Forslagsstillerne har lagt vægt på høringssvarene fra bl.a. Byretspræsidenterne og Fiberby.

Til nr. 3

Efter de gældende regler består folkepensionen af et grundbeløb og et pensionstillæg. Hertil kommer den supplerende pensionsydelse. Grundbeløbet er 73.920 kr. om året. Grundbeløbet bliver sat ned, hvis pensionistens personlige indtægter overstiger 316.200 kr. om året. Pensionstillægget er 78.612 kr. om året for enlige og 38.676 kr. om året for gifte eller samlevende. Pensionstillægget bliver sat ned, hvis pensionisten eller dennes eventuelle ægtefælle eller samlever har indtægter over en vis størrelse. Alle tal er i 2017-niveau.

Efter gældende regler består førtidspension af én ydelse. Pensionen er i 2017 220.944 kr. om året for enlige og 187.800 kr. om året for gifte eller samlevende. Pensionen sættes ned, hvis pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever har supplerende indtægter over en vis størrelse.

Det foreslås i § 31, stk. 5, og § 32 c, stk. 3, at pension efter lov om social pension ikke kan overstige integrationsydelsesniveauet efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af § 46 d, som foreslået i ændringsforslag nr. 6. Bestemmelserne er konsekvenser af ændringsforslag nr. 6.

I forhold til folkepension foreslås det, at det er det samlede beregnede grundbeløb og pensionstillæg, der ikke kan overstige integrationsydelsesniveauet.

Tilsvarende er det den beregnede førtidspension, der ikke kan overstige integrationsydelsesniveauet.

Til nr. 4

Der er tale om konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 5.

Til nr. 5

Det følger af forslag til ny § 46 c, stk. 1, at pension, der er udbetalt til personer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. – som alle kan tænkes anvendt over for fremmedkrigere – kan kræves tilbagebetalt for den periode, den pågældende er dømt for overtrædelse af bestemmelserne.

Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af pension udbetalt til en person for den periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser, jf. forslag til ny bestemmelse i § 46 c, stk. 2. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse alene på baggrund af en dom for overtrædelse af de pågældende bestemmelser.

Det foreslås tilføjet i § 46 c, stk. 2, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse efter § 46 c, stk. 2, hvis betingelserne er opfyldte, uanset om der eventuelt allerede er truffet en afgørelse om tilbagebetaling af pension udbetalt til personen.

Afgørelsen er en direkte følge af dommen, og den kan træffes alene på grundlag af dommen og Udbetaling Danmarks oplysninger om udbetaling af pension. Det vurderes som udgangspunkt at være ubetænkeligt, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om tilbagebetaling i sådanne sager uden at partshøre personen om, at Udbetaling Danmark er kommet i besiddelse af oplysninger om dommen. Der henvises til pkt. 3.2.3.3. i de almindelige bemærkninger i det allerede fremsatte lovforslag.

Udbetaling Danmark skal i forbindelse med afgørelsen orientere personen om, at Udbetaling Danmark registrerer og samkører oplysninger vedrørende afgørelser om udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser i 3 år, jf. ændringsforslag nr. 36 til nyt kapitel 3 d i lov om Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark skal i forbindelse med afgørelsen desuden orientere personen om, at afgørelsen kan få betydning for medlemmets ret til pension, dagpenge, feriedagpenge, efterløn og offentlige ydelser i en 3-årig periode.

Orienteringen skal være sket på en sådan måde, at den samtidig opfylder kriterierne for orientering efter persondataloven.

Når Udbetaling Danmark har truffet afgørelsen som følge af dommen, skal Udbetaling Danmark sørge for, at afgørelsen og dommen registreres, således at der kan ske samkøring af oplysningerne, jf. ændringsforslag nr. 36 til ny § 12 i, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark.

Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark skal træffe en sådan afgørelse, selv om Udbtaling Danmark tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af pension for hele eller dele af den periode, som dommen omhandler, eller for en længere periode. I sådanne tilfælde skal det af afgørelsen om tilbagebetaling af pension som følge af dommen fremgå, at personen ikke bliver afkrævet beløbet, hvis det allerede er tilbagebetalt. I det omfang personen allerede har tilbagebetalt det beløb, som er udbetalt med urette efter forslaget til § 46 c, stk. 2, får Udbetaling Danmarks afgørelse alene betydning i forhold til registeringen i Udbetaling Danmarks register og efterfølgende ydelser. Retsvirkningen af den foreslåede bestemmelse bliver således ikke, at personen kommer til at tilbagebetale ydelsen to gange.

Efter gældende regler skal kommunen frakende førtidspension tilkendt efter reglerne gældende fra den 1. januar 2003 (ny førtidspension), hvis der er sket væsentlige forbedringer af pensionistens arbejdsevne, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende med indtægtsgivende arbejde. Førtidspensionen kan dog ikke frakendes pensionister, der er fyldt 60 år, uden pensionistens samtykke, jf. § 44, stk. 3.

Det foreslås i § 46 c, stk. 3, at Udbetaling Danmark skal underrette kommunen, hvis Udbetaling Danmark træffer afgørelse om tilbagebetaling af førtidspension efter § 46 c, stk. 2.

Kommunen skal herefter træffe afgørelser om frakendelse af førtidspension efter § 44, stk. 1, hvis kommunen vurderer, at personens arbejdsevne er væsentligt forbedret i forhold til de regler og betingelser, der var gældende ved den oprindelige tilkendelse. Kommunen skal ved vurdering af arbejdsevnen bl.a. lægge vægt på de aktiviteter, som dommen er udtryk for, at pågældende har været i stand til.

Til nr. 6

Det foreslås, at en person, som ved endelig dom idømmes bøde eller fængsel for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som under opholdet i udlandet har oppebåret en offentlig forsørgelsesydelse, skal pålægges en sanktion i ydelsessystemet som en direkte og automatisk følge af dommen. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

Sanktionen skal bestå i, at personen i en 3-årig periode efter udståelse af den straf, personen har fået i henhold til dommen, helt eller delvis udelukkes fra følgende ydelser:

1) Dagpenge efter barselsloven.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Pension efter denne lov.

4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For så vidt angår integrationsydelsesmodtagere, foreslås det, at der indføres en karantæneperiode på 3 år, hvor integrationsydelsesmodtagerens opholdstid i Danmark ikke medregnes i det opholdskrav på sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, der gælder for at overgå fra integrationsydelse til uddannelses- eller kontanthjælp, jf. § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Denne sanktion vil ligeledes være en af lovgiver fastsat automatisk følge af straffedommen. Der henvises til de foreslåede ændringer til lovforslagets § 8, jf. ændringsforslag nr. 25-29.

Det foreslås i § 46 d, at pensionen efter § 31, eller § 32 c højst skal kunne udbetales med et beløb svarende til integrationsydelsesniveau efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omhandler, modtog en af følgende ydelser: Dagpenge efter barselsloven, sygedagpenge fra kommunen, pension efter lov om social pension, pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fleksydelse efter lov om fleksydelse, integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven eller statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Det fremgår af forslaget til ny § 46 b og § 46 c i det allerede fremsatte lovforslag at udbetalingen af pension skal stoppes, hvis en person får inddraget sit pas, og at ydelser modtaget under ophold i udlandet skal tilbagebetales, hvis den pågældende efterfølgende bliver dømt efter bestemmelser i straffeloven eller i lov om pas til danske statsborgere m.v.. Der henvises til pkt. 3.2.3.2. og pkt. 3.2.3.3. i de almindelige bemærkninger i det allerede fremsatte lovforslag.

Er der truffet afgørelse om tilbagebetaling af ydelse for en periode, hvor borgeren har været dømt efter ovenstående bestemmelse, kan Udbetaling Danmark lægge afgørelsen uprøvet til grund for nedsættelsen af pension til integrationsydelsesniveau.

Afgørelsen om at nedsætte pensionen til integrationsydelsesniveau er en direkte følge af dommen og afgørelsen om tilbagebetaling af en ydelse.

Integrationsydelsesniveauet efter § 22, stk. 2 og 3, udgør i 2017

– 12.211 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere

– 8.546 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte forsørgere

– 6.106 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere

– 2.631 kr. pr. måned før skat for ikke-forsørgere under 30 år, der er hjemmeboende.

Det foreslås, at det er den beregnede pension efter eventuel indtægtsregulering, der ikke kan overstige niveauet for integrationsydelse. For så vidt angår folkepension, består den beregnede pension af grundbeløbet og pensionstillægget efter indtægtsregulering og før skat.

Det foreslås i stk. 2, at den 3-årige periode regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning, eller tidspunktet fra endelig dom, hvor staffen er bøde eller betinget fængselsstraf. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem endelig dom og afsoning, medregnes denne periode ved opgørelse af 3-årsperioden. Det vil sige, at perioden med nedsat ydelse forud for afsoningen indgår i den samlede 3-årige periode.

Samtidig kan personen, i perioden fra den endelige dom og frem til afsoningen påbegyndes, alene få udbetalt den nedsatte ydelse, jf. forslaget til § 46 d, stk. 1.

En pensionist, der får nedsat pensionen til integrationsydelsesniveau, modtager fortsat pension og er omfattet af de almindelige regler, der gælder for pensionen. Det er alene pensionens størrelse, der bliver sat ned.

Det foreslås i stk. 3, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension, der overstiger niveauet for integrationsydelse i de 3 år, hvor pensionen er nedsat.

Hvis Udbetaling Danmark udbetaler fuld pension, fordi en person ikke oplyser, at personen er omfattet af forslaget til stk. 1 og 2, og Udbetaling Danmark først efterfølgende konstaterer dette eller modtager besked fra anklagemyndigheden om dette, kan Udbetaling Danmark kræve tilbagebetaling af forskellen mellem den udbetalte pension og den pension, som personen skulle have haft.

Forslaget betyder, at en person, der f.eks. har modtaget kontanthjælp fra den 1. januar 2018 til den 30. april 2018, som den 1. november 2018 får tilkendt førtidspension, og som efterfølgende den 18. juli 2019 ved endelig dom bliver dømt for i denne periode at have overtrådt en af de nævnte bestemmelser, vil få nedsat pensionen til integrationsydelsesniveau fra straffens udståelse og 3 år frem. Hvis pensionisten er løsladt efter udstået straf den 14. maj 2020, og pensionisten for perioden den 1.-31. maj 2022, får udbetalt fuld førtidspension, skal pensionisten tilbagebetale den del af pensionen, der overstiger integrationsydelsesniveauet for perioden den 1.-31. maj 2022, når Udbetaling Danmark ved samkøring konstaterer, at pensionisten er omfattet af den 3-årige periode.

Til nr. 7

De foreslåede bestemmelser er konsekvenser af ændringsforslag nr. 10.

Efter gældende regler består førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (førtidspension tilkendt efter reglerne gældende før den 1. januar 2003) af et grundbeløb på 73.920 kr. om året og et pensionstillæg på 76.788 kr. om året for enlige eller 37.104 kr. om året for gifte eller samlevende. Grundbeløbet bliver sat ned, hvis pensionisten har supplerende indtægter over et vist beløb. Pensionstillægget bliver sat ned på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers indtægter over en vis størrelse. Alle beløbene er angivet i 2017-niveau.

Det foreslås i § 29, stk. 5, at førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., ikke kan overstige integrationsydelsesniveauet efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af § 45 d, som foreslået i ændringsforslag nr. 10. Det er det beregnede grundbeløb og pensionstillæg, som ikke kan overstige integrationsydelsesniveau, hvis pensionisten er omfattet af § 45 d.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 9.

Til nr. 9

Det følger af forslag til ny § 45 c, stk. 1, at pension, der er udbetalt til personer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. – som alle kan tænkes anvendt over for fremmedkrigere – kan kræves tilbagebetalt for den periode, den pågældende er dømt for overtrædelse af bestemmelserne.

Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af pension udbetalt til en person for den periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser, jf. forslag til ny bestemmelse i § 45 c, stk. 2. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse alene på baggrund af en dom for overtrædelse af de pågældende bestemmelser.

Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. omfatter førtidspension, invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg og øvrige tillæg efter lovens kapitel 2 og 11.

Det foreslås tilføjet i § 45 c, stk. 2, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse efter § 45 c, stk. 2, hvis betingelserne er opfyldte, uanset om der eventuelt allerede er truffet en afgørelse om tilbagebetaling af pension udbetalt til personen.

Afgørelsen er en direkte følge af dommen, og den kan træffes alene på grundlag af dommen og Udbetaling Danmarks oplysninger om udbetaling af pension. Det vurderes som udgangspunkt at være ubetænkeligt, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om tilbagebetaling i sådanne sager uden at partshøre personen om, at Udbetaling Danmark er kommet i besiddelse af oplysninger om dommen. Der henvises til pkt. 3.2.3.3. i de almindelige bemærkninger i det allerede fremsatte lovforslag.

Udbetaling Danmark skal i forbindelse med afgørelsen orientere personen om, at Udbetaling Danmark registrerer og samkører oplysninger vedrørende afgørelser om udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser i 3 år, jf. ændringsforslag nr. 36 til nyt kapitel 3 d i lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark skal i forbindelse med afgørelsen desuden orientere personen om, at afgørelsen kan få betydning for medlemmets ret til pension, dagpenge, feriedagpenge, efterløn og offentlige ydelser i en 3-årig periode. Orienteringen skal ske på en sådan måde, at den samtidig opfylder kriterierne for orientering efter persondataloven.

Når Udbetaling Danmark har truffet afgørelsen som følge af dommen, skal Udbetaling Danmark sørge for, at afgørelsen og dommen registreres, således at der kan ske samkøring af oplysningerne, jf. ændringsforslag nr. 36 til ny § 12 i, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark.

Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark skal træffe en sådan afgørelse, selv om der tidligere er truffet afgørelse om tilbagebetaling af pension for hele eller dele af den periode, som dommen omhandler, eller for en længere periode. I sådanne tilfælde skal det af afgørelsen om tilbagebetaling af pension som følge af dommen fremgå, at medlemmet ikke bliver afkrævet beløbet, hvis det allerede er tilbagebetalt. I det omfang personen allerede har tilbagebetalt det beløb, som er udbetalt med urette efter forslaget til § 45 c, stk. 2, får Udbetaling Danmarks afgørelse alene betydning i forhold til registeringen i Udbetaling Danmark og efterfølgende ydelser. Retsvirkningen af den foreslåede bestemmelse bliver således ikke, at personen kommer til at tilbagebetale ydelsen to gange.

Til nr. 10

Det foreslås, at en person, som ved endelig dom idømmes bøde eller fængsel for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som under opholdet i udlandet har oppebåret en offentlig forsørgelsesydelse, skal pålægges en sanktion i ydelsessystemet som en direkte og automatisk følge af dommen. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

Sanktionen skal bestå i, at personen i en 3-årig periode efter udståelse af den straf, personen har fået i henhold til dommen, helt eller delvis udelukkes fra følgende ydelser:

1) Dagpenge efter barselsloven.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Pension efter lov om social pension.

4) Pension efter denne lov.

5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For så vidt angår integrationsydelsesmodtagere, foreslås det, at der indføres en karantæneperiode på 3 år, hvor integrationsydelsesmodtagerens opholdstid i Danmark ikke medregnes i det opholdskrav på sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, der gælder for at overgå fra integrationsydelse til uddannelses- eller kontanthjælp, jf. § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Denne sanktion vil ligeledes være en af lovgiver fastsat automatisk følge af straffedommen. Der henvises til de foreslåede ændringer til lovforslagets § 8, jf. ændringsforslagets nr. 25-29.

Det foreslås i § 45 d, at det samlede beregnede grundbeløb og pensionstillæg ikke kan overstige niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i 3 år, hvis borgeren er dømt for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og i perioden har modtaget barselsdagpenge, sygedagpenge efter sygedagpengeloven, pension efter lov om social pension, førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fleksydelse efter lov om fleksydelse, integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven og/eller statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Bestemmelsen skal ud over straf efter straffeloven eller efter lov om pas til danske statsborgere m.v. sikre en konsekvens i ydelsessystemet for en person, der har deltaget i krigshandlinger og samtidig har modtaget forsørgelsesydelser.

Det fremgår af forslaget til ny § 45 b og § 45 c i det fremsatte lovforslag, at udbetalingen af pension skal stoppes, hvis en person får inddraget sit pas, og at ydelser modtaget under ophold i udlandet skal tilbagebetales, hvis den pågældende efterfølgende bliver dømt efter bestemmelser i straffeloven eller i lov om pas til danske statsborgere m.v. Der henvises til pkt. 3.2.3.2. og pkt. 3.2.3.3. i de almindelige bemærkninger i det fremsatte lovforslag.

Er der truffet afgørelse om tilbagebetaling af ydelse for en periode, hvor borgeren har været dømt efter ovenstående bestemmelse, kan Udbetaling Danmark lægge afgørelsen uprøvet til grund for nedsættelsen af pension til integrationsydelsesniveau.

Afgørelsen om at nedsætte pensionen til integrationsydelsesniveau er en direkte følge af dommen og afgørelsen om tilbagebetaling af en ydelse.

En pensionist, der får nedsat pensionen til integrationsydelsesniveau, modtager fortsat pension og er omfattet af de almindelige regler, der gælder for pensionen. Det er alene pensionens størrelse, der bliver sat ned.

Integrationsydelsesniveauet efter § 22, stk. 2 og 3, udgør i 2017.

– 12.211 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere

– 8.546 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte forsørgere

– 6.106 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere

– 2.631 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere under 30 år, der er hjemmeboende.

Det foreslås, at det er det beregnede grundbeløb og pensionstillæg efter eventuel indtægtsregulering, der ikke kan overstige niveauet for integrationsydelse.

Det foreslås i stk. 2, at den 3-årige periode regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning, eller tidspunktet fra endelig dom, hvor staffen er bøde eller betinget fængselsstraf. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem endelig dom og afsoning, medregnes denne periode ved opgørelse af 3-årsperioden. Det vil sige, at perioden med nedsat ydelse forud for afsoningen indgår i den samlede 3-årige periode.

Samtidig kan personen, i perioden fra den endelige dom og frem til afsoningen påbegyndes, alene få udbetalt den nedsatte ydelse, jf. forslaget til § 45 d, stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension, der overstiger niveauet for integrationsydelse i de 3 år, hvor pensionen er nedsat.

Efter den foreslåede bestemmelse skal Udbetaling Danmark træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem den udbetalte pension og niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv social politik, hvis den pågældende har modtaget den fulde ydelse i den 3-årige periode, jf. § 45 d, stk. 1 og 2.

Hvis Udbetaling Danmark udbetaler fuld pension, fordi en person ikke oplyser, at personen er omfattet af forslaget til stk. 1 og 2, og Udbetaling Danmark først efterfølgende konstaterer dette eller modtager besked fra anklagemyndigheden om dette, kan Udbetaling Danmark kræve tilbagebetaling af forskellen mellem den udbetalte pension og den pension, som personen skulle have haft.

Forslaget betyder, at en person, der f.eks. har modtaget kontanthjælp fra den 1. januar 2018 til den 30. april 2018, som den 1. november 2018 får tilkendt førtidspension, og som efterfølgende den 18. juli 2019 ved endelig dom bliver dømt for i denne periode at have overtrådt en af de nævnte bestemmelser, vil få nedsat pensionen til integrationsydelsesniveau fra straffens udståelse og 3 år frem. Hvis pensionisten er løsladt efter udstået straf den 14. maj 2020 og pensionisten for perioden den 1.-31. maj 2022 får udbetalt fuld førtidspension, skal pensionisten tilbagebetale den del af pensionen, der overstiger integrationsydelsesniveauet for perioden den 1.-31. maj 2022, når Udbetaling Danmark ved samkøring konstaterer, at pensionisten er omfattet af den 3-årige periode.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget under nr. 12.

Til nr. 12

Det følger af forslag til ny § 62, stk. 8, at dagpenge eller feriedagpenge, der er udbetalt til medlemmer, som ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. – som alle kan tænkes anvendt over for fremmedkrigere – kan kræves tilbagebetalt for den periode, som medlemmet er dømt for overtrædelse af bestemmelserne. Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge udbetalt til et medlem for den periode, hvor medlemmet er dømt for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser, jf. forslag til ny bestemmelse i § 62, stk. 8. Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse alene på baggrund af en dom for overtrædelse af de pågældende bestemmelser.

Det foreslås tilføjet i § 62, stk. 8, at arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse efter § 62, stk. 8, hvis betingelserne er opfyldte, uanset om der eventuelt allerede er truffet en afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge udbetalt til medlemmet efter den almindelige tilbagebetalingsregel i § 86. Afgørelsen er en direkte følge af dommen, og den kan træffes alene på grundlag af dommen og arbejdsløshedskassens oplysninger om udbetaling af dagpenge eller feriedagpenge til medlemmet. Det vurderes som udgangspunkt at være ubetænkeligt, at arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om tilbagebetaling i sådanne sager uden at partshøre medlemmet om, at arbejdsløshedskassen er kommet i besiddelse af oplysninger om dommen. Der henvises til pkt. 3.2.3.3. i de almindelige bemærkninger i det allerede fremsatte lovforslag.

Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med afgørelsen orientere medlemmet om, at arbejdsløshedskassen skal sende afgørelsen til Udbetaling Danmark med henblik på registrering og samkøring af oplysninger vedrørende afgørelser om udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser i 3 år, jf. ændringsforslag nr. 36 til nyt kapitel 3 d i lov om Udbetaling Danmark. Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med afgørelsen desuden orientere medlemmet om, at afgørelsen kan få betydning for medlemmets ret til pension, dagpenge, feriedagpenge, efterløn og offentlige ydelser i en 3-årig periode.

Forslaget indebærer, at arbejdsløshedskassen skal træffe en sådan afgørelse, selv om den tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge for hele eller dele af den periode, som dommen omhandler, eller for en længere periode. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis arbejdsløshedskassen tidligere har truffet afgørelse om, at medlemmet skal tilbagebetale dagpenge for en periode, jf. § 86 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fordi arbejdsløshedskassen fik kendskab til, at medlemmet i perioden havde opholdt sig i udlandet. I sådanne tilfælde skal det af afgørelsen om tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge som følge af dommen fremgå, at medlemmet ikke bliver afkrævet beløbet, hvis det allerede er tilbagebetalt. I det omfang medlemmet allerede har tilbagebetalt det beløb, som er udbetalt med urette efter forslaget til § 62, stk. 8, får arbejdsløshedskassens afgørelse alene betydning i forhold til registreringen i Udbetaling Danmarks register og efterfølgende ydelser. Retsvirkningen af den foreslåede bestemmelse bliver således ikke, at personen kommer til at tilbagebetale ydelsen to gange.

Når arbejdsløshedskassen har truffet afgørelsen om tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge som følge af dommen, skal arbejdsløshedskassen sende kopi af afgørelsen til Udbetaling Danmark, jf. ændringsforslag nr. 36 til ny § 12 i, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark.

Til nr. 13

Det følger af forslag til ny § 74 n, stk. 6, at efterløn, der er udbetalt til medlemmer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. – som alle kan tænkes anvendt over for fremmedkrigere – kan kræves tilbagebetalt for den periode, som medlemmet er dømt for overtrædelse af bestemmelserne.

Det foreslås i ny bestemmelse, at arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af efterløn, som er udbetalt til et medlem for den periode, hvor medlemmet er dømt for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser. Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse alene på baggrund af en dom for overtrædelse af de pågældende bestemmelser.

Det foreslås tilføjet i § 74 n, stk. 8, at arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse efter § 62, stk. 8, hvis betingelserne er opfyldte, uanset om der eventuelt allerede er truffet en afgørelse om tilbagebetaling af efterløn udbetalt til medlemmet efter den almindelige tilbagebetalingsregel i § 86. Som konsekvens heraf foreslås det, at den foreslåede § 74 n, stk. 5, 2. pkt., udgår.

Afgørelsen er en direkte følge af dommen, og den kan træffes alene på grundlag af dommen og arbejdsløshedskassens oplysninger om udbetaling af efterløn til medlemmet. Det vurderes som udgangspunkt at være ubetænkeligt, at arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om tilbagebetaling i sådanne sager uden at partshøre medlemmet om, at arbejdsløshedskassen er kommet i besiddelse af oplysninger om dommen. Der henvises til pkt. 3.2.3.3. i de almindelige bemærkninger i det allerede fremsatte lovforslag.

Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med afgørelsen orientere medlemmet om, at arbejdsløshedskassen skal sende afgørelsen til Udbetaling Danmark med henblik på registrering og samkøring af oplysninger vedrørende afgørelser om udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser i 3 år, jf. ændringsforslag nr. 36 til nyt kapitel 3 d i lov om Udbetaling Danmark.

Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med afgørelsen desuden orientere medlemmet om, at afgørelsen kan få betydning for medlemmets ret til pension, dagpenge, feriedagpenge, efterløn og offentlige ydelser i en 3-årig periode.

Forslaget indebærer, at arbejdsløshedskassen skal træffe en sådan afgørelse, selv om den tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af efterløn for hele eller dele af den periode, som dommen omhandler, eller for en længere periode. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis arbejdsløshedskassen tidligere har truffet afgørelse om, at medlemmet skal tilbagebetale efterløn for en periode, jf. § 86 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fordi arbejdsløshedskassen fik kendskab til, at medlemmet havde opholdt sig i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz ud over den periode (3 måneder om året), som reglerne om efterløn giver mulighed for. I sådanne tilfælde skal det af afgørelsen om tilbagebetaling af efterløn som følge af dommen fremgå, at medlemmet ikke bliver afkrævet beløbet, hvis det allerede er tilbagebetalt. I det omfang medlemmet allerede har tilbagebetalt det beløb, som er udbetalt med urette efter forslaget til § 74 n, stk. 8, får arbejdsløshedskassens afgørelse alene betydning i forhold til registreringen i Udbetaling Danmarks register og efterfølgende ydelser. Retsvirkningen af den foreslåede bestemmelse bliver således ikke, at personen kommer til at tilbagebetale ydelsen to gange.

Når arbejdsløshedskassen har truffet afgørelsen om tilbagebetaling af efterløn som følge af dommen, skal arbejdsløshedskassen sende kopi af afgørelsen til Udbetaling Danmark, jf. ændringsforslag nr. 36 til ny § 12 i, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark.

Til nr. 14

Med det fremsatte lovforslags § 4, nr. 6, foreslås indsat nye bestemmelser som § 74 n, stk. 4-7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det er derfor nødvendigt at foretage enkelte konsekvensændringer i § 74 n, stk. 7, 9 og 10, der bliver stk. 12, 14 og 15, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Forslagene indebærer således ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 15

Pligten for arbejdsløshedskassen til at træffe afgørelse om tilbagebetaling af feriedagpenge, som medlemmet uberettiget har modtaget under ophold i udlandet, kommer i stedet til at fremgå af den foreslåede nye § 62, stk. 8, jf. ændringsforslag nr. 12.

Til nr. 16

Det foreslås, at en person, som ved endelig dom idømmes bøde eller fængsel for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som under opholdet i udlandet har oppebåret en offentlig forsørgelsesydelse, skal pålægges en sanktion i ydelsessystemet som en direkte og automatisk følge af dommen. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

Sanktionen skal bestå i, at personen i en 3-årig periode efter udståelse af den straf, personen har fået i henhold til dommen, helt eller delvis udelukkes fra følgende ydelser:

1) Dagpenge, feriedagpenge og efterløn efter denne lov.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Dagpenge efter barselsloven.

4) Pension efter lov om social pension.

5) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For så vidt angår integrationsydelsesmodtagere, foreslås det, at der indføres en karantæneperiode på 3 år, hvor integrationsydelsesmodtagerens opholdstid i Danmark ikke medregnes i det opholdskrav på sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, der gælder for at overgå fra integrationsydelse til uddannelses- eller kontanthjælp, jf. § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Denne sanktion vil ligeledes være en af lovgiver fastsat automatisk følge af straffedommen. Der henvises til de foreslåede ændringer til lovforslagets § 8, jf. ændringsforslag nr. 25-29.

Det foreslås derfor i § 87 a at sikre hjemmel til, at et medlem af en arbejdsløshedskasse skal udelukkes fra at få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn i en periode på 3 år, hvis pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og medlemmet for den periode, som dommen omhandler, har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter denne lov, sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge, dagpenge efter barselsloven, pension efter lov om social pension, pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, fleksydelse efter lov om fleksydelse, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven eller statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Det fremgår allerede af gældende regler, at et medlem af en arbejdsløshedskasse ikke kan modtage arbejdsløshedsdagpenge under ophold i udlandet. Der henvises til punkt 3.2.1.1.2. i de almindelige bemærkninger i det fremsatte lovforslag.

Det fremgår endvidere af forslaget til ny § 74 n, stk. 4-6, og ny § 75 h, stk. 6-8, i det fremsatte lovforslag, at udbetalingen af efterløn og feriedagpenge skal stoppes, hvis en person får inddraget sit pas, og at ydelser modtaget under ophold i udlandet skal tilbagebetales, hvis den pågældende efterfølgende bliver dømt efter bestemmelser i straffeloven eller i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Den foreslåede bestemmelse til § 87 a betyder, at et medlem af en arbejdsløshedskasse, som har modtaget forsørgelsesydelser under ophold i udlandet og efterfølgende bliver dømt efter bestemmelser i straffeloven eller i lov om pas til danske statsborgere m.v., udelukkes fra at få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn i en periode på 3 år. Bestemmelsen skal ud over straf efter straffeloven eller efter lov om pas til danske statsborgere m.v. sikre en konsekvens i ydelsessystemet for en person, der har deltaget i krigshandlinger og samtidig har modtaget forsørgelsesydelser.

Afgørelsen om at udelukke medlemmet fra arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn er en direkte følge af dommen og afgørelsen om tilbagebetaling af en ydelse. Det fremgår af stk. 2, at 3-årsperioden regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af dommen.

Det medfører, at et medlem, der søger om f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, 1 ½ år efter at personen er løsladt efter afsoning af fængselsstraffen, vil være omfattet af bestemmelsen i stk. 1 og derfor først kan modtage arbejdsløshedsdagpenge, når der er gået 3 år fra løsladelsen.

Er medlemmet ikke frihedsberøvet i perioden mellem endelig dom og afsoning, kan medlemmet ikke få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn for denne periode. Perioden fra den endelige dom og frem til afsoningen påbegyndes, indgår i den samlede 3-årige periode uden ret til arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn.

Hvis medlemmet alene idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes den 3-årige periode fra tidspunktet for den endelige dom.

Arbejdsløshedskassen skal desuden efter stk. 3 træffe afgørelse om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn, der er udbetalt til pågældende i 3-årsperioden.

Forslaget betyder, at et medlem, der f.eks. har modtaget kontanthjælp fra den 1. januar 2018 til den 30. april 2018, og som efterfølgende den 18. juli 2019 ved endelig dom bliver dømt for i denne periode at have overtrådt en af de nævnte bestemmelser, er udelukket fra at modtage arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn fra straffens udståelse og 3 år frem. Hvis medlemmet er løsladt efter udstået straf den 14. maj 2020 og medlemmet modtager arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn for perioden den 1.-31. maj 2022, inden arbejdsløshedskassen får oplysning om, at medlemmet er en del af den personkreds, der er udelukket fra at modtage disse ydelser, skal medlemmet tilbagebetale arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn udbetalt til pågældende for perioden den 1.-31. maj 2022.

Med henblik på at sikre, at arbejdsløshedskassen kan træffe afgørelse om udelukkelse fra og tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn i 3-årsperioden, er det nødvendigt, at arbejdsløshedskassen gøres bekendt med, at medlemmet er en del af den personkreds, der er udelukket fra at få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark får til opgave at kontrollere, om personer, som er dømt for ophold i udlandet efter de nævnte bestemmelser, og som har modtaget offentlige ydelser under opholdet, får udbetalt offentlige ydelser i 3-årsperioden. Får en sådan person i 3-årsperioden udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn, skal Udbetaling Danmark give underretning herom til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der videregiver underretningen til pågældendes arbejdsløshedskasse. Der henvises til forslaget til nr. 36 til nyt kapitel 3 d i lov om Udbetaling Danmark.

Det forhold, at et medlem af en arbejdsløshedskasse er udelukket fra arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn i en 3-årsperiode, er ikke til hinder for, at pågældende kan medregne beskæftigelse, der ligger i 3-årsperioden, til opfyldelse af beskæftigelseskravet som betingelse for ret til dagpenge, når 3-årsperioden er udløbet, eller at pågældende i 3-årsperioden kan optjene anciennitet i forhold til senere at kunne gå på efterløn.

Til nr. 17

Det følger af forslag til ny § 49 a, stk. 1, at barselsdagpenge, der er udbetalt til personer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. – som alle kan tænkes anvendt over for fremmedkrigere – kan kræves tilbagebetalt for den periode, den pågældende er dømt for overtrædelse af bestemmelserne.

Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af barselsdagpenge udbetalt til en person for den periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser, jf. forslag til ny bestemmelse i § 49 a, stk. 2. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse alene på baggrund af en dom for overtrædelse af de pågældende bestemmelser.

Det foreslås tilføjet i § 49 a, stk. 2, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse efter § 49 a, stk. 2, hvis betingelserne er opfyldte. Det gælder, selv om Udbetaling Danmark eventuelt allerede har truffet en afgørelse om tilbagebetaling af barselsdagpenge udbetalt til personen efter den almindelige tilbagebetalingsregel i § 49.

Afgørelsen er en direkte følge af dommen, og den kan træffes alene på grundlag af dommen og Udbetaling Danmarks oplysninger om udbetaling af dagpenge efter barselsloven. Det vurderes som udgangspunkt at være ubetænkeligt, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om tilbagebetaling i sådanne sager uden at partshøre personen om, at Udbetaling Danmark er kommet i besiddelse af oplysninger om dommen. Der henvises til pkt. 3.2.3.3. i de almindelige bemærkninger i det fremsatte lovforslag.

Når Udbetaling Danmark har truffet afgørelsen om tilbagebetaling af barselsdagpenge som følge af dommen, skal Udbetaling Danmark desuden sørge for, at afgørelsen og dommen registreres hos Udbetaling Danmark, således at der kan ske samkøring af oplysningerne, jf. ændringsforslag nr. 36 til ny § 12 i, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark skal i forbindelse med afgørelsen om tilbagebetaling efter § 49 a, stk. 2, 2. pkt., orientere personen om, at afgørelsen vil blive registreret med henblik på samkøring med indkomstoplysninger, med henblik på kontrol af, om personen uberettiget får udbetalt en offentlig ydelse i den 3-årsperiode, hvor personen som følge af afgørelsen om tilbagebetaling er udelukket fra at modtage eller har en begrænset ret til at modtage offentlige ydelser, jf. ændringsforslag nr. 36 til nyt kapitel 3 d i lov om Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark skal i forbindelse med afgørelsen orientere personen om, at afgørelsen kan få betydning for personens ret til offentlige ydelser samt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn i en 3-årig periode.

Til nr. 18

Det foreslås, at en person, som ved endelig dom idømmes bøde eller fængsel for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som under opholdet i udlandet har oppebåret en offentlig forsørgelsesydelse, skal pålægges en sanktion i ydelsessystemet som en direkte og automatisk følge af dommen. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

Sanktionen skal bestå i, at personen i en 3-årig periode efter udståelse af den straf, personen har fået i henhold til dommen, helt eller delvis udelukkes fra følgende ydelser:

1) Dagpenge efter denne lov.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Pension efter lov om social pension.

4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For så vidt angår integrationsydelsesmodtagere, foreslås det, at der indføres en karantæneperiode på 3 år, hvor integrationsydelsesmodtagerens opholdstid i Danmark ikke medregnes i det opholdskrav på sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, der gælder for at overgå fra integrationsydelse til uddannelses- eller kontanthjælp, jf. § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Denne sanktion vil ligeledes være en af lovgiver fastsat automatisk følge af straffedommen. Der henvises til de foreslåede ændringer til lovforslagets § 8, jf. ændringsforslag nr. 25-29.

Det foreslås derfor i § 49 b at sikre hjemmel til, at personer, der ved endelig dom er dømt for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den periode, hvor de er dømt for en af disse overtrædelser, har modtaget dagpenge efter denne lov, sygedagpenge fra kommunen efter sygedagpengeloven, pension efter lov om social pension, pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fleksydelse efter lov om fleksydelse, integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, flekslønstilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven og/eller statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, ikke har ret til dagpenge efter barselsloven fra Udbetaling Danmark i en periode på 3 år.

Det fremgår af forslaget til ny § 49 a i det fremsatte lovforslag, at udbetalingen af barselsdagpenge skal stoppes, hvis en person får inddraget sit pas, og at ydelser modtaget under ophold i udlandet skal tilbagebetales, hvis den pågældende efterfølgende bliver dømt efter bestemmelser i straffeloven eller i lov om pas til danske statsborgere m.v. Der henvises til pkt. 3.2.3.2. og pkt. 3.2.3.3. i de almindelige bemærkninger i det fremsatte lovforslag.

Den foreslåede § 49 b betyder, at personer, som har modtaget de nævnte forsørgelsesydelser under ophold i udlandet og efterfølgende bliver dømt for et sådant forhold, mister retten til dagpenge efter denne lov i en periode på 3 år. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under barsel, kan efter lovens § 39 få udbetalt de dagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra Udbetaling Danmark. Da lønmodtageren med den foreslåede bestemmelse ikke har ret til dagpenge efter barselsloven i 3-årsperioden, vil det betyde, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær til personen, ikke vil have ret til refusion af dagpengene efter barselslovens § 39.

Det fremgår af stk. 2, at perioden regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af dommen. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem endelig dom og afsoning, kan personen ikke få udbetalt barselsdagpenge for denne periode. Perioden fra den endelige dom og frem til afsoningen påbegyndes, indgår i den samlede 3-årige periode uden ret til barselsdagpenge.

Hvis personen alene idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom.

Udbetaling Danmark skal desuden efter stk. 3, træffe afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge, der er udbetalt til personen for 3-årsperioden, efter barselsloven. Udbetaling Danmark skal lægge en dom for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser til grund for afgørelsen. Det skal bemærkes, at denne bestemmelse alene retter sig mod dagpenge efter loven udbetalt til personen selv. Hvis en eventuel arbejdsgiver har nået at få udbetalt refusion, må et eventuelt tilbagebetalingskrav afgøres efter lovens almindelige regel i § 49, hvorefter modtageren ud over uberettiget at have modtaget beløbet også skal have modtaget det mod bedre vidende.

§§ 49 a og 49 b gælder ved fravær med dagpenge efter loven, herunder også i forbindelse med udskudt orlov og pasning af alvorligt syge børn.

Forslaget til § 49 b betyder, at en person, der f.eks. har modtaget dagpenge efter loven fra den 1. januar 2018 til den 31. juli 2018, og som efterfølgende bliver idømt fængselsstraf for i denne periode at have overtrådt en af de nævnte bestemmelser, ikke har ret til at modtage dagpenge efter loven, i tidsrummet fra personen bliver løsladt den 18. juli 2020 og 3 år frem. Hvis personen modtager dagpenge efter loven for en periode efter dommen, og inden Udbetaling Danmark får oplysning herom, skal personen tilbagebetale dagpenge udbetalt til pågældende for perioden fra den 18. juli 2020 til den 17. juli 2023.

Det er eventuelt muligt for den anden forælder at afholde den barsel, som personen dermed ikke når at holde. Det er selvfølgelig en betingelse, at den anden forælder opfylder barselslovens beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.

Tidligere udskudt fravær, der på grund af den foreslåede § 49 b ikke bliver afholdt, kan eventuelt afholdes på et senere tidspunkt, hvis betingelserne herfor er opfyldte.

Det skal bemærkes, at beskæftigelseskravet godt kan opfyldes med beskæftigelse, der ligger i 3-årsperioden.

Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse efter den foreslåede § 49 b, er det nødvendigt, at Udbetaling Danmark gøres bekendt med, at personen er en del af den personkreds, der er udelukket fra at få udbetalt barselsdagpenge, også i tilfælde, hvor personen f.eks. har modtaget sygedagpenge og efterfølgende er idømt fængselsstraf for i perioden at have overtrådt en af de nævnte bestemmelser i straffeloven eller i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark får til opgave at kontrollere, om personer, som er dømt for ophold i udlandet efter de nævnte bestemmelser, og som har modtaget offentlige ydelser under opholdet, får udbetalt offentlige ydelser i 3-årsperioden. Får en sådan person i 3-årsperioden udbetalt dagpenge efter barselsloven, eller udbetales der refusion til personens arbejdsgiver efter § 39 i loven, skal Udbetaling Danmark give underretning herom til den afdeling i Udbetaling Danmark, som administrerer udbetalingen af barselsdagpenge. Der henvises til ændringsforslag nr. 36 til nyt kapitel 3 d i lov om Udbetaling Danmark.

Til nr. 19

Det følger af forslag til ny § 71 a, stk. 1, at sygedagpenge fra kommunen, der er udbetalt til personer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. – som alle kan tænkes anvendt over for fremmedkrigere – kan kræves tilbagebetalt for den periode, den pågældende er dømt for overtrædelse af bestemmelserne.

Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af sygedagpenge fra kommunen udbetalt til en person for den periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser, jf. forslag til ny bestemmelse i § 71 a, stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse alene på baggrund af en dom for overtrædelse af de pågældende bestemmelser.

Det foreslås tilføjet i § 71 a, stk. 2, at kommunen skal træffe afgørelse efter § 71 a, stk. 2, hvis betingelserne er opfyldte. Det gælder, selv om kommunen eventuelt allerede har truffet en afgørelse om tilbagebetaling af sygedagpenge fra kommunen udbetalt til personen efter den almindelige tilbagebetalingsregel i § 71.

Afgørelsen er en direkte følge af dommen, og den kan træffes alene på grundlag af dommen og kommunens oplysninger om udbetaling af sygedagpenge. Det vurderes som udgangspunkt at være ubetænkeligt, at kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling i sådanne sager uden at partshøre personen om, at kommunen er kommet i besiddelse af oplysninger om dommen. Der henvises til pkt. 3.2.3.3. i de almindelige bemærkninger i det fremsatte lovforslag.

Når kommunen har truffet afgørelsen om tilbagebetaling af sygedagpenge fra kommunen som følge af dommen, skal kommunen sørge for, at afgørelsen og dommen registreres hos Udbetaling Danmark, jf. ændringsforslag nr. 36 til ny § 12 i, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark.

Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen om tilbagebetaling efter § 71 a, stk. 2, 2. pkt., orientere personen om, at afgørelsen vil blive registreret med henblik på samkøring med indkomstoplysninger med henblik på kontrol af, om personen uberettiget får udbetalt en offentlig ydelse i den 3-årsperiode, hvor personen som følge af afgørelsen om tilbagebetaling er udelukket fra at modtage eller har en begrænset ret til at modtage offentlige ydelser, jf. ændringsforslag nr. 36 til nyt kapitel 3 d i lov om Udbetaling Danmark. Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen orientere personen om, at afgørelsen kan få betydning for personens ret til offentlige ydelser samt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn i en 3-årig periode.

Til nr. 20

Det foreslås, at en person, som ved endelig dom idømmes bøde eller fængsel for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som under opholdet i udlandet har oppebåret en offentlig forsørgelsesydelse, skal pålægges en sanktion i ydelsessystemet som en direkte og automatisk følge af dommen. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

Sanktionen skal bestå i, at personen i en 3-årig periode efter udståelse af den straf, personen har fået i henhold til dommen, helt eller delvis udelukkes fra følgende ydelser:

1) Sygedagpenge fra kommunen efter denne lov.

2) Dagpenge efter barselsloven.

3) Pension efter lov om social pension.

4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For så vidt angår integrationsydelsesmodtagere, foreslås det, at der indføres en karantæneperiode på 3 år, hvor integrationsydelsesmodtagerens opholdstid i Danmark ikke medregnes i det opholdskrav på sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, der gælder for at overgå fra integrationsydelse til uddannelses- eller kontanthjælp, jf. § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Denne sanktion vil ligeledes være en af lovgiver fastsat automatisk følge af straffedommen. Der henvises til de foreslåede ændringer til lovforslagets § 8, jf. ændringsforslag nr. 25-29.

Det foreslås derfor i § 71 b at sikre hjemmel til, at personer, der ved endelig dom er dømt for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den periode, hvor de er dømt for en af disse overtrædelser, har modtaget dagpenge fra kommunen efter denne lov, dagpenge efter barselsloven, pension efter lov om social pension, pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fleksydelse efter lov om fleksydelse, integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, flekslønstilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven og/eller statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, ikke har ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år.

Det fremgår allerede af forslaget til ny § 71 a i det allerede fremsatte lovforslag, at udbetalingen af sygedagpenge fra kommunen skal stoppes, hvis en person får inddraget sit pas, og at ydelser modtaget under ophold i udlandet skal tilbagebetales, hvis den pågældende efterfølgende bliver dømt efter bestemmelser i straffeloven eller i lov om pas til danske statsborgere m.v. Der henvises til pkt. 3.2.3.2. og pkt. 3.2.3.3. i de almindelige bemærkninger i det allerede fremsatte lovforslag.

Den foreslåede § 71 b betyder, at personer, som har modtaget de nævnte forsørgelsesydelser under ophold i udlandet og efterfølgende bliver dømt for et sådant forhold, mister retten til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom, kan efter sygedagpengelovens § 54 få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen. Da lønmodtageren med den foreslåede bestemmelse ikke har ret til sygedagpenge fra kommunen i 3-årsperioden, vil det betyde, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær til personen, ikke vil have ret til refusion af dagpengene efter lovens § 54.

Det fremgår af stk. 2, at perioden regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af dommen.

Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem endelig dom og afsoning, kan personen ikke få udbetalt sygedagpenge fra kommunen for denne periode. Perioden fra den endelige dom og frem til afsoningen påbegyndes, indgår i den samlede 3-årige periode uden ret til sygedagpenge fra kommunen.

Hvis personen alene idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom.

Kommunen skal desuden efter stk. 3 træffe afgørelse om tilbagebetaling af sygedagpenge, der er udbetalt fra kommunen til personen for 3-årsperioden. Kommunen skal lægge en dom for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser til grund for afgørelsen. Det skal bemærkes, at denne bestemmelse alene retter sig mod sygedagpenge udbetalt til personen selv. Hvis en eventuel arbejdsgiver har nået at få udbetalt refusion, må et eventuelt tilbagebetalingskrav afgøres efter lovens almindelige regel i § 71, hvorefter modtageren ud over uberettiget at have modtaget beløbet også skal have modtaget det mod bedre vidende.

Forslaget til § 71 b betyder, at en person, der f.eks. har modtaget sygedagpenge fra kommunen fra den 1. januar 2018 til den 31. juli 2018, og som efterfølgende bliver idømt fængselsstraf for i denne periode at have overtrådt en af de nævnte bestemmelser, ikke har ret til at modtage sygedagpenge fra kommunen, i tidsrummet fra personen bliver løsladt den 18. juli 2020 og 3 år frem. Hvis personen modtager sygedagpenge fra kommunen for en periode efter dommen, og inden kommunen får oplysning herom, skal personen tilbagebetale sygedagpenge udbetalt til pågældende for perioden fra den 18. juli 2020 til den 17. juli 2023.

Det skal bemærkes, at beskæftigelseskravet godt kan opfyldes med beskæftigelse, der ligger i 3-årsperioden.

Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørelse efter den foreslåede § 71 b, er det nødvendigt, at kommunen gøres bekendt med, at personen er en del af den personkreds, der er udelukket fra at få udbetalt sygedagpenge fra kommunen.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark får til opgave at kontrollere, om personer, som er dømt for ophold i udlandet efter de nævnte bestemmelser, og som har modtaget offentlige ydelser under opholdet, får udbetalt offentlige ydelser i 3-årsperioden. Får en sådan person i 3-årsperioden udbetalt sygedagpenge fra kommunen, eller udbetales der sygedagpengerefusion til personens arbejdsgiver efter § 54 i sygedagpengeloven, skal Udbetaling Danmark give underretning herom til kommunen. Der henvises til ændringsforslag nr. 36 til nyt kapitel 3 d i lov om Udbetaling Danmark.

Til nr. 21

Der er tale om en sproglig præcisering uden indholdsmæssig ændring i forhold til det fremsatte lovforslag.

Til nr. 22

Det følger af forslag til ny § 22, stk. 5, at fleksydelse, der er udbetalt til en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. – som alle kan tænkes anvendt over for fremmedkrigere – kan kræves tilbagebetalt for den periode, den pågældende er dømt for overtrædelse af bestemmelserne.

Det foreslås i ny bestemmelse i § 22, stk. 7, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksydelse, som er udbetalt til en person for den periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse alene på baggrund af en dom for overtrædelse af de pågældende bestemmelser.

Det foreslås i § 22, stk. 7, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse, hvis betingelserne er opfyldte, uanset om der eventuelt allerede er truffet en afgørelse om tilbagebetaling af fleksydelse, som er udbetalt til personen.

Som konsekvens heraf foreslås det, at den foreslåede § 22, stk. 5, 2. pkt. udgår.

Afgørelsen er en direkte følge af dommen, og den kan træffes alene på grundlag af dommen og Udbetaling Danmarks oplysninger om udbetaling af fleksydelse. Det vurderes som udgangspunkt at være ubetænkeligt, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om tilbagebetaling i sådanne sager uden at partshøre personen om, at Udbetaling Danmark er kommet i besiddelse af oplysninger om dommen. Der henvises til pkt. 3.2.3.3. i de almindelige bemærkninger i det fremsatte lovforslag.

Udbetaling Danmark skal i forbindelse med afgørelsen orientere personen om, at Udbetaling Danmark registrerer og samkører oplysninger vedrørende afgørelser om udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser i 3 år, jf. ændringsforslag nr. 36 til nyt kapitel 3 d i lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark skal i forbindelse med afgørelsen desuden orientere personen om, at afgørelsen kan få betydning for personens ret til at få udbetalt fleksydelse, pension, dagpenge, feriedagpenge, efterløn og offentlige ydelser i en 3-årig periode. Orienteringen skal ske på en sådan måde, at den samtidig opfylder kriterierne for orientering efter persondataloven.

Når Udbetaling Danmark har truffet afgørelsen som følge af dommen, skal Udbetaling Danmark sørge for, at afgørelsen og dommen registreres, således at der kan ske samkøring af oplysningerne, jf. ændringsforslag nr. 36 til ny § 12 i, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark.

Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark skal træffe en sådan afgørelse, selv om Udbetaling Danmark tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af fleksydelse for hele eller dele af den periode, som dommen omhandler, eller for en længere periode. I sådanne tilfælde skal det af afgørelsen om tilbagebetaling af fleksydelse som følge af dommen fremgå, at personen ikke bliver afkrævet beløbet, hvis det allerede er tilbagebetalt. I det omfang personen allerede har tilbagebetalt det beløb, som er udbetalt med urette efter forslaget til § 22, stk. 5, får Udbetaling Danmarks afgørelse alene betydning i forhold til registreringen i Udbetaling Danmark og efterfølgende ydelser. Retsvirkningen af den foreslåede bestemmelse bliver således ikke, at personen kommer til at tilbagebetale ydelsen to gange.

Til nr. 23

Med det fremsatte lovforslags § 7, nr. 1, foreslås indsat nye bestemmelser som § 22, stk. 3-6, i lov om fleksydelse. Det er derfor nødvendigt at foretage enkelte konsekvensændringer i § 22, stk. 6 og 8, der bliver stk. 11 og 13, i lov om fleksydelse. Forslagene indebærer således ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 24

Det foreslås, at en person, som ved endelig dom idømmes bøde eller fængsel for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som under opholdet i udlandet har oppebåret en offentlig forsørgelsesydelse, skal pålægges en sanktion i ydelsessystemet som en direkte og automatisk følge af dommen. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

Sanktionen skal bestå i, at personen i en 3-årig periode efter udståelse af den straf, personen har fået i henhold til dommen, helt eller delvis udelukkes fra følgende ydelser:

1) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Dagpenge efter barselsloven.

4) Pension efter lov om social pension.

5) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

6) Fleksydelse efter denne lov.

7) Kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For så vidt angår integrationsydelsesmodtagere, foreslås det, at der indføres en karantæneperiode på 3 år, hvor integrationsydelsesmodtagerens opholdstid i Danmark ikke medregnes i det opholdskrav på sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, der gælder for at overgå fra integrationsydelse til uddannelses- eller kontanthjælp, jf. § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Denne sanktion vil ligeledes være en af lovgiver fastsat automatisk følge af straffedommen. Der henvises til de foreslåede ændringer til lovforslagets § 8, jf. ændringsforslag nr. 25-29.

Det foreslås derfor i § 22 a at sikre hjemmel til, at en fleksydelsesmodtager skal udelukkes fra at få udbetalt fleksydelse i en periode på 3 år, hvis pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omhandler, har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge, dagpenge efter barselsloven, pension efter lov om social pension, pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, fleksydelse efter lov om fleksydelse, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven eller statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Det fremgår endvidere af forslaget til ny § 22, stk. 3-6, i det allerede fremsatte lovforslag, at udbetalingen af fleksydelse skal stoppes, hvis en fleksydelsesmodtager får inddraget sit pas, og at fleksydelse modtaget under ophold i udlandet skal tilbagebetales, hvis den pågældende efterfølgende bliver dømt efter bestemmelser i straffeloven eller i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Den foreslåede bestemmelse til § 22 a betyder, at en person, som har modtaget forsørgelsesydelser under ophold i udlandet og efterfølgende bliver dømt efter bestemmelser i straffeloven eller i lov om pas til danske statsborgere m.v., udelukkes fra at få udbetalt fleksydelse i en periode på 3 år. Bestemmelsen skal ud over straf efter straffeloven eller efter lov om pas til danske statsborgere m.v., sikre en konsekvens i ydelsessystemet for en person, der har deltaget i krigshandlinger og samtidig modtaget forsørgelsesydelser.

Afgørelsen om at udelukke personen fra fleksydelse er en direkte følge af dommen og afgørelsen om tilbagebetaling af en ydelse.

Det foreslås i stk. 2, at 3-årsperioden regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af dommen.

Det medfører, at en person, der søger om fleksydelse, 1½ år efter at personen er løsladt efter afsoning af fængselsstraffen, vil være omfattet af bestemmelsen i stk. 1 og derfor først kan modtage fleksydelse, når der er gået 3 år fra løsladelsen.

Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem endelig dom og afsoning, kan personen ikke få udbetalt fleksydelse for denne periode. Perioden fra den endelige dom og frem til afsoningen påbegyndes, indgår i den samlede 3-årige periode uden ret til at få udbetalt fleksydelse.

Hvis personen alene idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes den 3-årige periode fra tidspunktet for den endelige dom.

Det foreslås i stk. 3, at Udbetaling Danmark desuden skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksydelse, der er udbetalt til pågældende i 3-årsperioden. Udbetaling Danmark skal lægge en dom for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser til grund for afgørelsen.

Forslaget betyder, at et medlem, der f.eks. har modtaget kontanthjælp fra den 1. januar 2018 til den 30. april 2018, og som efterfølgende den 18. juli 2019 ved endelig dom bliver dømt for i denne periode at have overtrådt en af de nævnte bestemmelser, er udelukket fra at modtage fleksydelse fra straffens udståelse og 3 år frem. Hvis medlemmet er løsladt efter udstået straf den 14. maj 2020, og medlemmet modtager fleksydelse for perioden den 1.-31. maj 2022, inden Udbetaling Danmark får oplysning om, at personen er en del af den personkreds, der er udelukket fra at modtage disse ydelser, skal medlemmet tilbagebetale fleksydelse udbetalt til pågældende for perioden den 1.-31. maj 2022.

Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse om udelukkelse fra og tilbagebetaling af fleksydelse i 3-årsperioden, er det nødvendigt, at Udbetaling Danmark gøres bekendt med, at personen er en del af den personkreds, der er udelukket fra at få udbetalt fleksydelse.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark får til opgave at kontrollere, om personer, som er dømt for ophold i udlandet efter de nævnte bestemmelser, og som har modtaget offentlige ydelser under opholdet, får udbetalt offentlige ydelser i 3-årsperioden. Der henvises til forslaget til nyt kapitel 3 d i lov om Udbetaling Danmark.

Til nr. 25

Med den foreslåede ændring til lovforslagets § 8, nr. 1, vil ordlyden i den foreslåede § 10 c svare til ordlyden af de tilsvarende bestemmelser andre steder i lovforslaget. Forslaget indebærer således ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 26

Det foreslås, at der i det fremsatte lovforslags § 8 til ny § 10 e om, at opholdskommunen kan forlange at få oplysninger fra en tidligere opholdskommune om afgørelser efter §§ 10 b og 10 c, indsættes, at den tidligere opholdskommune skal afgive oplysninger om afgørelser truffet efter forslaget til nr. 30 til §§ 70 h og 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Baggrunden for forslaget er, at også personer, der modtager fleksløntilskud eller tilskud til selvstændig virksomhed på grund af en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, nu foreslås omfattet af bestemmelserne om fremmedkrigere i, lighed med hvad der gælder for bl.a. kontanthjælpsmodtagere.

Der henvises til bemærkninger i det fremsatte lovforslags § 8 til ny § 10 e.

Til nr. 27

Det foreslås, at en person, som ved endelig dom idømmes bøde eller fængsel for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som under opholdet i udlandet har oppebåret en offentlig forsørgelsesydelse, skal pålægges en sanktion i ydelsessystemet som en direkte og automatisk følge af dommen. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

Sanktionen skal bestå i, at personen i en 3-årig periode efter udståelse af den straf, personen har fået i henhold til dommen, helt eller delvis udelukkes fra følgende ydelser:

1) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Dagpenge efter barselsloven.

4) Pension efter lov om social pension.

5) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

6) Fleksydelse efter denne lov.

7) Kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For så vidt angår integrationsydelsesmodtagere, foreslås det, at der indføres en karantæneperiode på 3 år, hvor integrationsydelsesmodtagerens opholdstid i Danmark ikke medregnes i det opholdskrav på sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, der gælder for at overgå fra integrationsydelse til uddannelses- eller kontanthjælp, jf. § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Denne sanktion vil ligeledes være en af lovgiver fastsat automatisk følge af straffedommen. Der henvises til de foreslåede ændringer til lovforslagets § 8, jf. ændringsforslag nr. 25-29.

Efter de gældende regler i § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Det er en betingelse for at få hjælpen,

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Efter lovens § 11, stk. 3, er det endvidere en betingelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, at personen lovligt har opholdt sig her i landet i sammenlagt 7 år inden for 8 år. I beregningen af perioden på 7 år inden for 8 år indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget.

Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, jf. lovens § 11, stk. 4.

Efter § 23, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik modtager uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uddannelseshjælp.

Det fremgår af § 23, stk. 2, at uddannelseshjælpen i 2017 udgør et månedligt beløb på

a) 12.211 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

b) 8.546 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

c) 11.143 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, eller for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i litra d,

d) 14.808 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn,

e) 6.106 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre, og for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre,

f) 2.631 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre, og for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.

Det fremgår af § 24, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen efter 3 måneder yder et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til en person, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager eller ønsker at deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 24, stk. 2, yder kommunen et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg til personer, der er visiteret som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Det fremgår af lovens § 24, stk. 3, at aktivitetstillægget i 2017 udgør et månedligt beløb på mellem 834 kr. og 6.263 kr., afhængigt af bl.a. ydelsesniveau og alder.

Efter § 25, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik modtager personer, som er fyldt 30 år, og jobparate og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse kontanthjælp.

Det følger af § 25, stk. 2, at kontanthjælpen i 2017 til personer, der er fyldt 30 år, udgør et månedligt beløb på

1) 14.808 kr. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, og

2) 11.143 kr. for andre personer.

Efter lovens § 25, stk. 3, udgør kontanthjælpen i 2017 til personer under 30 år et månedligt beløb på

a) 14.154 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

b) 9.902 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

c) 11.143 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, og for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i litra d,

d) 14.808 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn,

e) 7.182 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre, og for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

f) 3.466 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre, og for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.

Efter lovens § 25, stk. 7, yder kommunen efter 3 måneder et aktivitetstillæg til kontanthjælpen til en person under 30 år, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager i eller ønsker at deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af lovens § 25, stk. 8, at kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9, nr. 1-4, til personer under 30 år, der er visiteret som jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Aktivitetstillægget udgør i 2017 et månedligt beløb på mellem 654 kr. og 7.678 kr., afhængigt af bl.a. andet ydelsesniveau og alder. Dette følger af lovens § 25, stk. 9.

Det følger af lovens § 25 a, stk. 1, at kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Engangshjælpen kan højst udgøre 5.956 kr. i 2017, idet den dog for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, højst kan udgøre 2.961 kr. i 2017.

Efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik udgør hjælpen for personer, der opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer,

1) der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og

2) som ikke kan få pension på grund af betingelserne om optjening.

Dette beløb udgør i 2017 9.383 kr. Der ydes en månedlig støtte på 2.995 kr. (2017) til børn under 18 år, hvis personen ikke er berettiget til børnetilskud. Der ydes et støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.

Efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik kan hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, kan hjælpen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelsen, jf. § 22.

Efter § 52, stk. 1, udgør revalideringsydelsen for personer, der er fyldt 30 år, et månedligt beløb på 18.415 kr. i 2017.

Det fremgår af § 52, stk. 2, at for personer under 30 år udgør revalideringsydelsen et månedligt beløb i 2017 på

a) 18.415 kr., når personen er under 30 år og forsørger eget barn i hjemmet,

b) 14.808 kr., når personen er fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn, og når personen er under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn,

c) 11.143 kr., når personen er fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn, når personen er under 25 år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge, og når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i litra b,

d) 7.182 kr., når personen er under 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,

e) 3.466 kr., når personen er under 25 år og bor hos en eller begge forældre.

Det fremgår af § 52, stk. 4, at hvis personer, der er omfattet af bestemmelsens stk. 2, i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet, har haft indtægter, der gennemsnitligt overstiger 18.415 kr. pr. måned, udgør revalideringsydelsen 18.415 kr. i 2017.

Efter § 68, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, følger det, at personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. bestemmelsens stk. 2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.

Det fremgår af § 68, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at ressourceforløbsydelsen i 2017 udgør et månedligt beløb svarende til

1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn,

2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn,

3) uddannelses- eller kontanthjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller § 25, stk. 3, nr. 9, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt over for et barn, eller

4) uddannelses- eller kontanthjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller § 25, stk. 3, nr. 9, og et månedligt tillæg, der beregnes efter § 23, stk. 3, eller § 25, stk. 4, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og har en dokumenteret bidragspligt over for et barn.

For personer, der forud for visitationen til et ressourceforløb modtog sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udgør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse, frem til personen ikke længere er berettiget til sygedagpenge eller er omfattet af en forlængelsesregel i lov om sygedagpenge, jf. § 68, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Det følger af § 68, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der forud for deltagelsen i et ressourceforløb modtog ledighedsydelse efter denne lov, udgør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse.

Udbetalingen af ressourceforløbsydelse er bl.a. betinget af, at personen opholder sig her i landet, jf. § 5 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis personen har været i udlandet i en periode, uden der er tale om en situation omhandlet i § 5, stk. 2, hvor kommunen i særlige tilfælde kan give tilladelse til ophold i udlandet, skal kommunen ved hjemkomsten vurdere, om personen fortsat opfylder betingelser for ressourceforløb, og dermed om personen kan modtage ressourceforløbsydelse.

Efter § 69 j, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, modtager personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.

Det fremgår af § 69 j, stk. 2, at ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb i 2017 udgør et månedligt beløb svarende til

1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog bestemmelsens stk. 4,

2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog bestemmelsens stk. 4,

3) kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 9, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog bestemmelsen stk. 4, eller

4) kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 9, og et månedligt tillæg, der beregnes efter § 25, stk. 4, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, jf. dog bestemmelsens stk. 4.

Det følger af § 69 j, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales ressourceforløbsydelse i 2017 med et beløb svarende til

1) 75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter bestemmelsens stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller

2) 50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter bestemmelsens stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.

Efter gældende regler er udbetaling af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb betinget af, at personen opholder sig her i landet, jf. § 5 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis borgeren har været i udlandet i en periode, uden der er tale om en situation omhandlet i § 5, stk. 2, hvor kommunen i særlige tilfælde kan give tilladelse til ophold i udlandet, skal kommunen ved hjemkomsten vurdere, om personen fortsat opfylder betingelser for jobafklaringsforløb, herunder om personen fortsat kan anses for uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og om pågældende derfor kan modtage ressourceforløbsydelse.

Efter de gældende regler i § 69 t har en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær til en sygemeldt, der påbegynder et jobafklaringsforløb, ret til refusion for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for. Refusionen udbetales med det beløb, som personen i jobafklaringsforløb ville have fået udbetalt, hvis personen ikke havde haft indtægter, som medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen.

Det fremgår af § 74 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob eller under ledighed efter et fleksjob.

Af § 74 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår, at ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob

1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

2) modtager sygedagpenge,

3) deltager i revalidering efter en »Min Plan« efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Efter § 74 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår, at for personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, udgør ledighedsydelsen

1) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 2, nr. 1, hvis de har forsørgelsespligt over for børn, eller

2) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 2, nr. 2, hvis de ikke har forsørgelsespligt over for børn.

Endelig fremgår det af § 74 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, får ret til ledighedsydelse efter stk. 2, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Det er en betingelse for at modtage ledighedsydelse, at personen er berettiget til fleksjob og opholder sig her i landet. Dette følger af § 5 i lov om aktiv socialpolitik. Dette vil også gælde, hvis en person forud for opholdet i udlandet har været ansat i et fleksjob og ved hjemkomsten anmoder om ledighedsydelse. I disse situationer, skal kommunen vurdere, om pågældende fortsat opfylder betingelserne for at være visiteret til fleksjob og dermed berettiget til ledighedsydelse.

Med den foreslåede § 10 f, stk. 1, kan en person alene modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitiks kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, når den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omhandler, modtog en af følgende ydelser:

1) Barselsdagpenge efter lov om barselsdagpenge.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Pension efter lov om social pension.

4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter denne lov.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Det medfører, at personen kan modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter §§ 23-25, hjælp efter §§ 27 og 27 a, revalideringsydelse efter § 52, ressourceforløbsydelse efter §§ 68 og 69 j og ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 og 3, på følgende niveauer i 2017, som svarer til niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3:

1) 12.211 kr. for enlige forsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 1).

2) 8.546 kr. for forsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 2).

3) 6.106 kr. for ikkeforsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 3).

4) 2.631 kr. for hjemmeboende under 30 år (lovens § 22, stk. 2, nr. 4).

Efter § 22, stk. 3, ydes en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, integrationsydelsen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

For en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person i jobafklaringsforløb, jf. § 69 t, betyder dette, at arbejdsgiverens refusion alene kan beregnes af den nedsatte ydelse, da der er tale om en afledt ret. Da personen i jobafklaringsforløb således alene har ret til den nedsatte ydelse i 3-årsperioden, vil arbejdsgiveren ligeledes alene have ret til at få beregnet refusion af den nedsatte ydelse i 3-årsperioden.

Hvis personens ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb ophører, jf. det allerede fremsatte lovforslags § 8 til ny § 10 b, vil arbejdsgiveren ikke længere have ret til refusion fra tidspunktet for kommunens afgørelse om ophør af ydelsen.

Det foreslås i § 10 f, stk. 2, at 3-årsperioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået den ved endelig dom fastsatte straf. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes den 3-årige periode i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom.

Det medfører, at en person, der ansøger om f.eks. kontanthjælp, 1½ år efter at personen har udstået den ved endelig dom fastsatte straf, vil være omfattet af bestemmelsen i stk. 1 i det næste 1½ år og derfor først kan modtage den fulde ydelse, når der er gået 3 år fra løsladelsen, jf. § 10 f, stk. 1.

Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem endelig dom og afsoning, medregnes denne periode ved opgørelse af 3-årsperioden. Det vil sige, at perioden med nedsat ydelse forud for afsoningen indgår i den samlede 3-årige periode.

Det medfører, at personen, i perioden fra den endelige dom og frem til afsoningen påbegyndes, alene kan få udbetalt den nedsatte ydelse, jf. forslaget til § 10 f, stk. 1.

I forbindelse med at personer, der på tidspunktet for endelig dom for overtrædelse af straffebestemmelserne nævnt i § 10 c, stk. 1, modtog revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse, igen anmoder om hjælp, skal kommunen efter de gældende regler vurdere, om borgerne forsat opfylder betingelserne for at være visiteret til revalidering efter kapitel 6, ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis borgeren ikke opfylder betingelserne for revalidering, ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller fleksjob, skal kommunen træffe afgørelse om dette og om, hvorvidt personen opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter kapitel 4.

Den foreslåede § 10 g, stk. 1, medfører, at for personer, der er omfattet af forslaget til § 10 f, stk. 1, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, finder reglerne i §§ 13 g, 13 f, 25 b-e, 26 og 34 i lov om aktiv socialpolitik tilsvarende anvendelse som for modtagere af integrationsydelse efter § 22.

Efter de gældende regler i § 26, stk. 1, får ægtepar, der modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, hjælpen beregnet som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter §§ 22-25.

Er en person, der modtager integrationsydelse, gift eller samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og dansktillæg, såfremt integrationsydelsesmodtageren var berettiget til tillægget, jf. § 22, stk. 2 og 4. Dette følger af § 26, stk. 2.

Hvis en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, er omfattet af § 10 f, stk. 1, er gift med en anden uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager, vil ægteparret efter forslaget til § 10 g, stk. 1, få beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, således at ægteparret mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse, jf. § 22, stk. 2.

Et kontanthjælpsægtepar, hvor begge er forsørgere, vil få beregnet hjælpen således: 8.546 kr. x 2 = 17.092 kr. i samlet hjælp.

Et uddannelseshjælpsægtepar, som ikke modtager aktivitetstillæg, vil hver især kunne modtage 8.546 kr. i uddannelseshjælp, hvilket svarer til integrationsydelsen.

En enlig kontanthjælpsmodtager, som er forsørger, og som er fyldt 30 år, vil blive nedsat fra 14.808 kr. til 12.211 kr.

Efter de gældende regler er alle modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som udgangspunkt omfattet af 225-timersreglen.

En ægtefælle i et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses ikke for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Det betyder, at begge ægtefæller i et ægtepar, der er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, og hvis hjælp beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til, jf. lovens § 26, stk. 1, skal opfylde arbejdskravet for, at de kan fortsætte med at modtage fuld hjælp, når de som par har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år.

Hvis en eller begge ægtefæller ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, beregnes hjælpen til parret efter reglerne i lovens § 26, stk. 5-7 og 9, og § 34, stk. 3.

Hvis hjælpen til en ægtefælle helt bortfalder, anses den pågældende for reelt hjemmegående.

Med forslaget til § 10 g, stk. 1, vil et ægtepar, hvor begge modtager uddannelses- eller kontanthjælp, men hvor den ene ægtefælle i ægteparret er omfattet af forslaget til § 10 f, stk. 1, blive behandlet på samme måde som et ægtepar, hvor en eller begge modtog integrationsydelse.

Det betyder, at for et ægtepar, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, hvor en eller begge ægtefæller er omfattet af § 10 f, stk. 1, vil hjælpen til ægteparret blive beregnet efter § 26, stk. 1 eller 2, i lov om aktiv socialpolitik på baggrund af satserne i §§ 22-25. Ægtefællerne anses ikke for at udnytte deres arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 1.

Det betyder, at begge ægtefæller i et ægtepar, hvor den ene er omfattet af § 10 f, stk. 1, og den anden er berettiget til integrationsydelse, vil få hjælpen beregnet som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til, jf. lovens § 26, stk. 1, og skal opfylde arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, for at de kan vedblive med at modtage fuld hjælp, når de som par har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år, jf. § 13 f, stk. 1.

Det samme gælder, hvis den ene ægtefælle er berettiget til integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, hvor den pågældende er omfattet af § 10 f, stk. 1, og den anden er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, og uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen nedsættes således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst vil modtage det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse, jf. lovens § 26, stk. 2.

Hvis en eller begge ægtefæller i et sådant ægtepar ikke opfylder arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, beregnes hjælpen til parret efter § 26, stk. 8 og 9, og § 34, stk. 3. Et eventuelt tillæg efter § 22, stk. 4-8, (dansktillæg) og tilsvarende beløb til en ægtefælle, jf. § 26, stk. 2, holdes ude af beregningen, dvs. at den ægtefælle, der har opnået et sådant tillæg, beholder det, jf. § 26, stk. 8, i loven.

Efter de gældende regler anses en ugift modtager af uddannelses- eller kontanthjælp ikke for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når personen har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og den pågældende ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik. Hvis en ugift modtager af hjælp ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, bliver hjælpen nedsat efter § 13 g. Hjælpen nedsættes med 1.016 kr. eller 508 kr. (2017-niveau) afhængigt af den sats, som personen modtager hjælp efter. Hjælpen nedsættes dog ikke, hvis hjælpen til den ugifte person beregnes på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6-9 (uddannelseshjælp på SU-niveau).

Ugifte personer, der modtager integrationsydelse, er ikke omfattet af 225-timersreglen.

Det betyder, at en ugift person, der er omfattet af forslaget til § 10 g, stk. 1, og hvor personen samtidig er omfattet af forslaget til § 10 f, stk. 1, ikke omfattes af 225-timersreglen.

Enlige og samlevende personer anses som ugifte i relation til 225-timersreglen.

Efter de gældende regler er alle personer, som modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, som udgangspunkt omfattet af et individuelt loft for, hvor meget den samlede hjælp højst må udgøre pr. måned.

Der er 23 forskellige loftsstørrelser, og indplaceringen af den enkelte afhænger af personens samlede ydelsesbeløb, af hvorvidt modtageren af hjælp er enlig eller gift/samlevende, og af hvorvidt personen har forsørgelsespligt over for børn og i givet fald også antallet af børn.

Ved loftsindplaceringen af personer på en af de 23 loftsstørrelser sondres der grundlæggende mellem personer, der har forsørgelsespligt over for børn, og personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn.

I relation til loftet over hjælpen vil personer, der er omfattet af forslaget til § 10 f, stk. 1, blive indplaceret på loftstørrelser på samme måde som personer, der modtager integrationsydelse, jf. § 25 b, stk. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik. Gifte integrationsydelsesmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, som er gift med en integrationsydelsesmodtager, og hvor ægteparret har fået nedsat hjælpen efter § 13 f, stk. 3 og 4, som følge af manglende opfyldelse af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, er omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4, nr. 1-6, hvor indplaceringen afhænger af, om personen er den ægtefælle, der har fået nedsat hjælpen efter 225-timersreglen eller ikke og har forsørgelsespligt over for et eller flere børn.

Efter § 25 b, stk. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik vil loftet for den samlede hjælp for disse persongrupper for hver person udgøre mellem 14.762 kr. og 5.158 kr. i 2017-niveau.

Personer, der opfylder betingelserne i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter §§ 22- 25 få særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Den særlige støtte er en økonomisk hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig. Betingelserne for udbetaling af den særlige støtte efter § 34 er fastlagt i bekendtgørelse nr. 829 af 27. juni 2017.

I relation til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik vil § 34 for personer, der er omfattet af forslaget til § 10 f, stk. 1, finde anvendelse som for integrationsydelsesmodtagere efter § 22.

Det foreslås i § 10 g, stk. 2, at for personer, der modtager ledighedsydelse efter forslaget til § 10 f, stk. 1 og 2, får § 74 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, først virkning, når personen igen kan modtage ledighedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3.

Efter de gældende regler i § 74 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik kan en person, der modtager ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 1 og 2, svarende til kontanthjælpssatserne for personer, der er fyldt 30 år, og som er henholdsvis forsørger eller ikkeforsørger, modtage ledighedsydelse på den høje sats efter § 74 a, stk. 2, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder.

Med forslaget til § 10 g, stk. 2, vil en person, der er omfattet af forslaget til § 10 f, først kunne modtage den høje sats for ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2, når 3-årsperioden efter § 10 f, stk. 2, er gået, uanset om den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, før 3-årsperioden udløber.

Det betyder, at en person, der i 3-årsperioden har været ansat i 9 måneder i et fleksjob, først bliver omfattet af § 74 a, stk. 4, fra det tidspunkt, hvor 3-årsperioden er udløbet, og dermed først får den høje ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2, fra dette tidspunkt.

Til nr. 28

Efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen økonomisk hjælp i form af uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse til personer, der har været udsat for ændringer i deres forhold (en såkaldt social begivenhed) og som følge heraf ikke er i stand til at forsørge sig selv og deres familie. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, jf. § 11, stk. 3, 1. pkt. Riget omfatter Danmark, Færøerne og Grønland.

Efter § 11, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik gælder kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU- retten er berettigede til hjælpen.

Kommunen træffer afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. § 11, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er berettiget til, jf. § 11, stk. 5, 2. pkt. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse, jf. § 11, stk. 5, 3. pkt.

Opholdskravet indebærer, at en ansøger i løbet af de seneste 8 år kan have opholdt sig i op til 1 år uden for rigets grænser og alligevel opfylder opholdskravet på mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt op til 2 måneders varighed i løbet af 1 kalenderår indgår ikke i beregningen af opholdstiden, jf. § 11, stk. 3. Således vil udlandsophold ved afholdelse af ferier og deltagelse i studie-, tjeneste- og forretningsrejser normalt ikke medføre fradrag ved beregningen af opholdstiden, forudsat at personen har bevaret sin faste bopæl i riget. Endvidere ligestilles ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret og ophold i udlandet på militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed, hvor personen er stillet til rådighed af den danske stat, med ophold her i riget.

Ved beregning af opholdstiden finder de gældende regler i § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., i lov om aktiv socialpolitik anvendelse. Ved beregningen af opholdstiden indgår således perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 11, stk. 4, hvorefter der ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 1. og 2. pkt., for en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget integrationsydelse, ikke kan medregnes en karantæneperiode på 3 år.

Det betyder, at personer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget integrationsydelse, får fastsat en karantæneperiode, således at de i en periode på 3 år ikke kan medregne ophold i riget i den samlede opholdstid.

Det foreslås, at der i den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales integrationsydelse efter § 22, stk. 2 eller 3.

Det betyder, at der under den 3-årige karantæneperiode udbetales integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik til personen, hvis de øvrige krav for at modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik er opfyldt. Forslaget indebærer, at ydelsesniveauet ikke ændres, men at der i umiddelbar tilknytning til udståelsen af den ved endelig dom fastsatte straf fastsættes en 3-årig karantæneperiode, der ikke kan medregnes i opholdstiden efter § 11, stk. 3, 2. pkt. Om tidspunktet for, hvornår den 3-årige karantæneperiode regnes, henvises til forslaget til § 11, stk. 5, 1. og 2. pkt.

Det medfører, at for en person, der har opholdt sig lovligt i Danmark i f.eks. 4 år og derefter udrejser og efterfølgende bliver dømt for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og derfor får fastsat en karantæneperiode, vil beregningen af opholdstiden efter § 11, stk. 3, 2. pkt., blive stillet i bero. Det er således først 3 år efter udståelsen af den ved endelig dom fastsatte straf, at opholdstid i Danmark igen vil kunne indgå i beregningen i opholdstiden efter § 11, stk. 3, 2. pkt. Der ændres derimod ikke i selve beregningen af opholdstiden. Der vil derfor fortsat være et krav om, at en person har opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.

Det foreslås i § 11, stk. 5, 1. pkt., at beregningen af karantæneperiode i stk. 4 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. § 10 f, stk. 1. Hvis personen ikke er frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. § 10 f, stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 4.

Det medfører, at den 3-årige karantæneperiode i stk. 4 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået den ved endelig dom fastsatte straf.

Det betyder, at en person, der modtager integrationsydelse, først 3 år efter, at personen har udstået den ved endelig dom fastsatte straf, igen vil kunne medregne opholdstid til opfyldelse af opholdskravet i § 11, stk. 3, 2. pkt., og vil være udelukket fra at medregne den 3-årige karantæneperiode i den samlede beregning af opholdstid her i riget.

Det foreslås i § 11, stk. 5, 2. pkt. at hvis personen ikke er frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. § 10 f, stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i karantæneperioden efter stk. 4.

Det betyder, at tidsperioden fra den endelige dom og frem til afsoningen påbegyndes, skal medregnes i den 3-årige karantæneperiode efter § 11, stk. 4. Det medfører, at hvis der f.eks. går 6 måneder fra den endelige dom og frem til, at afsoningen påbegyndes, vil de 6 måneder kunne medregnes i den samlede karantæneperiode, og der vil således kun være 2 år og 6 måneder tilbage af den samlede karantæneperiode efter endt afsoning. Det vil sige, at perioden forud for afsoningen indgår i den samlede 3-årige karantæneperiode.

Det foreslås endvidere i § 11, stk. 5, 3. pkt., at hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 4 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. § 10 f, stk. 1.

Det medfører, at i de tilfælde, hvor en person ikke skal afsone, eller hvor der alene skal betales en bøde, der kan tiden fra den endelige dom medregnes i karantæneperioden efter stk. 4.

Til nr. 29

Det følger af forslaget til ny § 91, stk. 1, nr. 5, i det fremsatte lovforslag, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af den hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, der er udbetalt til personer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. – som alle kan tænkes anvendt over for fremmedkrigere – for den periode, den pågældende er dømt for overtrædelse af bestemmelserne.

Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen udbetalt til en person for den periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser, jf. forslaget til § 91, stk. 1, nr. 5. Kommunen skal træffe afgørelse alene på baggrund af en dom for overtrædelse af de pågældende bestemmelser.

Det skal bemærkes, at denne bestemmelse alene retter sig mod ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb udbetalt til personen selv. Hvis en eventuel arbejdsgiver har nået at få udbetalt refusion, må et eventuelt tilbagebetalingskrav afgøres efter regler fastsat i medfør af § 69 u, hvorefter arbejdsgiveren ud over uberettiget at have modtaget beløbet, også skal have modtaget det mod bedre vidende.

Det foreslås tilføjet som et nyt stk. 2 i § 91, at kommunen skal træffe afgørelse efter § 91, stk. 1, nr 5, hvis betingelserne er opfyldt. Det gælder, uanset om kommunen eventuelt allerede har truffet en afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen udbetalt til personen efter de almindelige tilbagebetalingsregler i § 91, stk.1, nr. 1-4.

Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørelse om niveauet for ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7 i 3-årsperioden, jf. forslaget til § 10 f, stk.1-3, er det nødvendigt, at kommunerne gøres bekendt med, at personen er en del af den personkreds, der alene kan modtage ydelser på integrationsydelsesniveau på grund af sanktion i 3-årsperioden.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark får til opgave at kontrollere, om personer, som er dømt for ophold i udlandet efter de nævnte bestemmelser, og som har modtaget offentlige ydelser under opholdet, får udbetalt offentlige ydelser i 3-års perioden, hvor disse personer alene kan have en begrænset ret til ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Får en sådan person i 3-årsperioden udbetalt en ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, skal Udbetaling Danmark give underretning herom til kommunen. Der henvises til ændringsforslag nr. 36 til nyt kapitel 3 d i lov om Udbetaling Danmark.

Afgørelsen er en direkte følge af dommen, og den kan træffes alene på grundlag af dommen og kommunens oplysninger om udbetaling af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Det vurderes som udgangspunkt at være ubetænkeligt, at kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling i sådanne sager uden at partshøre personen om, at kommunen er kommet i besiddelse af oplysninger om dommen. Der henvises til pkt. 3.2.3.3. i de almindelige bemærkninger i det fremsatte lovforslag.

Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen orientere personen om, at kommunen skal sende afgørelsen til Udbetaling Danmark med henblik på registrering og samkøring af oplysninger vedrørende afgørelser om udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser i 3 år, jf. ændringsforslag nr. 36 til nyt kapitel 3 d i lov om Udbetaling Danmark. Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen desuden orientere personen om, at afgørelsen kan få betydning for personens ret til pension, dagpenge, feriedagpenge, efterløn og offentlige ydelser i en 3-årig periode.

Forslaget indebærer, at kommunen skal træffe en sådan afgørelse, selv om den tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af ydelser udbetalt efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7 for hele eller dele af den periode, som dommen omhandler, eller for en længere periode. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis kommunen tidligere har truffet afgørelse om, at personen skal tilbagebetale f.eks. kontanthjælp for en periode, jf. § 91, stk. 1, nr. 1-4 i lov om aktiv socialpolitik, fordi kommunen fik kendskab til, at personen i en periode havde opholdt sig i udlandet. I sådanne tilfælde skal det af afgørelsen om tilbagebetaling af f.eks. kontanthjælp som følge af dommen fremgå, at personen ikke bliver afkrævet beløbet, hvis det allerede er tilbagebetalt. I det omfang personen allerede har tilbagebetalt det beløb, som er udbetalt med urette efter forslaget til § 91, stk. 2, får kommunens afgørelse alene betydning i forhold til registreringen i Udbetaling Danmarks register og efterfølgende ydelser. Retsvirkningen af den foreslåede bestemmelse bliver således ikke, at personen kommer til at tilbagebetale ydelsen to gange.

Når kommunen har truffet afgørelsen om tilbagebetaling af ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7 som følge af dommen, skal kommunen sende kopi af afgørelsen til Udbetaling Danmark, jf. ændringsforslag nr. 36 til ny § 12 i, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark.

Efter den foreslåede § 91, stk. 3, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode, jf. § 10 f, stk. 2.

Kommunen skal således træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem den fulde ydelse udbetalt efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7 og niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode.

Hvis kommunen, når en person ansøger om kontanthjælp, udbetaler den fulde kontanthjælp, fordi personen ikke oplyser om, at personen er omfattet af § 10 f, stk. 1 og 2, og kommunen først efterfølgende modtager besked fra anklagemyndigheden eller Udbetaling Danmark om dette, kan kommunen kræve tilbagebetaling af forskellen mellem den udbetalte hjælp og den hjælp, som personen skulle have haft.

Hvis personen f.eks. får 14.808 kr., fordi den pågældende er enlig og har forsørgelsespligt over for børn, og personen bør få 12.211 kr., kan kommunen kræve 2.597 kr. tilbagebetalt efter den foreslåede bestemmelses indhold.

Til nr. 30

Efter gældende regler i § 70 f, stk. 1-3, udgør fleksløntilskud 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb svarende til 18.027 kr. i 2017. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 14.116 kr. (2017-niveau), og herefter med 55 pct. af den løn, som overstiger 14.116 kr. Fleksløntilskud og løn udbetalt af arbejdsgiver kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling.

Det følger af bestemmelsens stk. 4, at personer, der under ferie modtager løn eller feriegodtgørelse, er berettiget til fleksløntilskud under ferien. Bestemmelsens stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Fleksløntilskuddet kan udbetales under ferieophold i udlandet.

Efter bestemmelsen stk. 5 er personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselsperioden. Bestemmelsens stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, modtager syge- eller barselsdagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Syge- eller barselsdagpengene eller ressourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.

Hvis en person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke modtager løn under sygdom, mister retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, kan den pågældende modtage fleksløntilskud fratrukket det beløb, som personen ville have kunnet modtage i sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik. Det samme gør sig gældende, hvis der er anmodet om sygedagpenge for sent. Kommunen skal ved udbetaling af det beregnede fleksløntilskud mindst hver tredje måned følge op på, om den pågældende fortsat er ansat i fleksjob. Opfølgningen skal ske, indtil kommunen konstaterer, at personen igen får udbetalt løn, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse. Dette følger af bestemmelsens stk. 6.

Det foreslås i nr. 1, hvor der indsættes et nyt stk. 7, i § 70 f, at det udbetalte fleksløntilskud ikke kan overstige niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når en person ansat i fleksjob er omfattet af den foreslåede § 70 l. Bestemmelsen er således en konsekvens af den foreslåede § 70 l.

Det medfører, at det beregnede fleksløntilskud i 2017 højst kan udbetales med følgende beløb:

– 12.211 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.

– 8.546 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte forsørgere.

– 6.106 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere.

– 2.631 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere under 30 år, der er hjemmeboende.

Nedenstående eksempel viser forskellen på fleksløntilskuddet i dag og det fremtidige fleksløntilskud for henholdsvis en enlig forsørger og en person under 30 år, der bor hjemme, som omfattet af forslaget til ny stk. 7 i § 70 f.

Eksempel:

Person (P) får løn for 8 timer om ugen (knap 35 timer om måneden) med en månedsløn på 5.200 kr. (inkl. 15 pct. i pensionsbidrag). Arbejdsgiveren har oplyst, at månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer pr. uge) udgør 24.050 kr. pr. måned.

Lønnen for juli måned indgår i beregningen af fleksløntilskuddet for august måned.

Fleksløntilskuddet for august måned beregnes med udgangspunkt i 18.027 kr. (2017-niveau), og fra dette beløb fratrækkes 30 pct. af lønindtægten for juli måned på 5.200 kr., som udgør 1.560 kr.

Fleksløntilskuddet i august måned udgør herefter 16.467 kr. (18.027 kr., som er højeste fleksløntilskud minus 1.560 kr., som er 30 pct. af lønindtægten).

Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af det beregnede fleksløntilskud, dog maksimalt 500 kr. om måneden. Da 5 pct. af 16.467 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet for august måned er efter fradrag af ATP-bidraget på 15.967 kr. (16.467 kr. fleksløntilskud minus 500 kr. i ATP-bidrag).

P's månedsindtægt i august beregnes således: Fleksløntilskud efter fradrag for ATP-bidraget = 5.967 kr. plus lønindtægten fratrukket pension på 4.522 kr. (15.967+(5.200 kr./1,15) ) = 20.489 kr.

Det beregnede fleksløntilskud på 15.967 kr. nedsættes herefter til integrationsydelsesniveau.

For en enlig forsørger vil fleksløntilskuddet udgøre 12.211 kr., hvilket betyder, at fleksløntilskuddet nedsættes med 3.756 kr. Personens samlede indtægt vil herefter udgøre 12.211 kr. plus lønindtægten på 4.522 kr. svarende til 16.733 kr.

Hos en person under 30 år, som er ikkeforsørger, og som er hjemmeboende, vil fleksløntilskuddet blive nedsat til 2.631 kr., hvilket betyder, at fleksløntilskuddet nedsættes med 13.336 kr. Personens samlede indtægt vil herefter udgøre 2.631 kr. plus lønindtægten på 4.522 kr. svarende til 7.153 kr.

Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørelse om niveauet for tilskud efter § 70 f i 3-årsperioden, jf. forslaget til § 70 l, er det nødvendigt, at kommunerne gøres bekendt med, at personen er en del af den personkreds, der alene kan modtage ydelser på integrationsydelsesniveau pga. sanktion i 3-årsperioden.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark får til opgave at kontrollere, om personer, som er dømt for ophold i udlandet efter de nævnte bestemmelser, og som har modtaget offentlige ydelser under opholdet, får udbetalt offentlige ydelser i 3-årsperioden, hvor disse personer alene kan have en begrænset ret til ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Får en sådan person i 3-årsperioden udbetalt en ydelse efter lov om om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal Udbetaling Danmark give underretning herom til kommunen. Der henvises til ændringsforslag nr. 36 til nyt kapitel 3 d i lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås i nr. 2, at henvisningen til stk. 2, 3. pkt., ændres til stk. 2, 2. pkt. i § 70 f, stk. 10, 1. pkt. Der er tale om en konsekvensændring, da der ikke er et 3. pkt. i § 70 f, stk. 2.

Det foreslås i nr. 3, at der i § 70 f, stk. 10, efter 1. pkt. indsættes som nye 2. og 3. pkt., at kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Dette gælder, uanset at kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter § 70 f, stk. 10, 1. pkt., for samme periode.

Bestemmelsen indsættes som følge af forslagene til §§ 70 h til 70 l, således at der er hjemmel til at kræve tilbagebetaling af fleksløntilskud i perioder, hvor personen ikke har opholdt sig her i landet i det omfang, den pågældende er blevet dømt for en overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

En domstolsafgørelse for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser vil således kunne danne grundlag for et krav om tilbagebetaling af allerede udbetalte offentlige ydelser, således at kommunen kan lægge dette til grund for afgørelsen. Det vurderes som udgangspunkt at være ubetænkeligt, at kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling i sådanne sager uden at partshøre ydelsesmodtageren om, at kommunen er kommet i besiddelse af oplysninger om dommen. Der henvises til pkt. 3.2.3.3. i de almindelige bemærkninger i det fremsatte lovforslag.

Det bemærkes, at ydelserne alene vil kunne kræves tilbagebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom, og for den periode, hvor den pågældende befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser.

Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen orientere personen om, at kommunen skal sende afgørelsen til Udbetaling Danmark med henblik på registrering og samkøring af oplysninger vedrørende afgørelser om udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser i 3 år, jf. ændringsforslag nr. 36 til nyt kapitel 3 d i lov om Udbetaling Danmark. Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen desuden orientere personen om, at afgørelsen kan få betydning for personens ret til pension, dagpenge, feriedagpenge, fleksydelse og offentlige ydelser i en 3-årig periode.

Forslaget indebærer, at kommunen skal træffe en sådan afgørelse, selv om den tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud for hele eller dele af den periode, som dommen omhandler, eller for en længere periode. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis kommunen tidligere har truffet afgørelse om, at personen skal tilbagebetale f.eks. fleksløntilskud for en periode, jf. forslaget til § 70 f, stk. 10, 2. og 3. pkt., fordi kommunen fik kendskab til, at personen i en periode havde opholdt sig i udlandet. I sådanne tilfælde skal det af afgørelsen om tilbagebetaling af fleksløntilskud som følge af dommen fremgå, at personen ikke bliver afkrævet beløbet, hvis det allerede er tilbagebetalt. I det omfang personen allerede har tilbagebetalt det beløb, som er udbetalt med urette efter forslaget til § 70 f, stk. 10, 3. pkt., får kommunens afgørelse alene betydning i forhold til registreringen i Udbetaling Danmarks register og efterfølgende ydelser. Retsvirkningen af den foreslåede bestemmelse bliver således ikke, at personen kommer til at tilbagebetale ydelsen to gange.

Når kommunen har truffet afgørelsen om tilbagebetaling af fleksløntilskud som følge af dommen, skal kommunen sende kopi af afgørelsen til Udbetaling Danmark, jf. ændringsforslag nr. 36 til ny § 12 i, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark.

Der er i nr. 4 tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til nr. 2 og 3 om § 70 f, stk. 10, 2. og 3. pkt. Henvisningen i § 70, stk. 10, 3. pkt., som med forslaget bliver 5. pkt., ændres derfor fra 1. og 2. pkt. til 1.-4. pkt.

Efter gældende regler i § 70 g, stk. 5, er tilskuddet efter bestemmelsens stk. 1 fastsat til 135.723 kr. (2017-niveau) om året. Tilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af en beregnet årsindtægt i virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst. Kommunen udbetaler tilskuddet med 1/12 af det beregnede tilskud pr. måned. Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på baggrund af de 2 bedste regnskabsår inden for de seneste 3 år. Har virksomheden været drevet i mindre end 2 år, beregnes årsindtægten med baggrund i seneste hele regnskabsår.

Det foreslås i nr. 5, hvor der indsættes et nyt stk. 6, i § 70 g, at det udbetalte tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan overstige niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når den selvstændige er omfattet af den foreslåede § 70 l. Bestemmelsen er således en konsekvens af den foreslåede § 70 l.

Det medfører, at det beregnede tilskud i 2017 højest kan udbetales med følgende beløb pr. måned:

– 12.211 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.

– 8.546 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte forsørgere.

– 6.106 kr. pr. måned før skat for ikke-forsørgere.

– 2.631 kr. pr. måned før skat for ikke-forsørgere under 30 år, der er hjemmeboende.

Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørelse om niveauet for tilskud efter § 70 g i 3-årsperioden, jf. forslaget til § 70 l, er det nødvendigt, at kommunerne gøres bekendt med, at personen er en del af den personkreds, der alene kan modtage ydelser på integrationsydelsesniveau pga. sanktion i 3-årsperioden.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark får til opgave at kontrollere, om personer, som er dømt for ophold i udlandet efter de nævnte bestemmelser, og som har modtaget offentlige ydelser under opholdet, får udbetalt offentlige ydelser i 3-årsperioden, hvor disse personer alene kan have en begrænset ret til ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Får en sådan person i 3-årsperioden udbetalt en ydelse efter lov om om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal Udbetaling Danmark give underretning herom til kommunen. Der henvises til ændringsforslag nr. 36 til nyt kapitel 3 d i lov om Udbetaling Danmark.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 70 g, stk. 6, som nu bliver stk. 7, vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen skal træffe en sådan afgørelse, selv om den tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af tilskud efter § 70 g for hele eller dele af den periode, som dommen omhandler, eller for en længere periode. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis kommunen tidligere har truffet afgørelse om, at personen skal tilbagebetale tilskud for en periode efter regler fastsat i medfør af § 70 g, stk. 7, fordi kommunen fik kendskab til, at personen i en periode havde opholdt sig i udlandet. I sådanne tilfælde skal det af afgørelsen om tilbagebetaling af tilskud som følge af dommen fremgå, at personen ikke bliver afkrævet beløbet, hvis det allerede er tilbagebetalt. I det omfang personen allerede har tilbagebetalt det beløb, som er udbetalt med urette vil der blive fastsat regler om, at kommunens afgørelse alene får betydning i forhold til registeringen i Udbetaling Danmarks register og efterfølgende ydelser. Retsvirkningen af den foreslåede bestemmelse bliver således ikke, at personen kommer til at tilbagebetale ydelsen to gange.

Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen om tilbagebetaling orientere personen om, at kommunen skal sende afgørelsen til Udbetaling Danmark med henblik på registrering og samkøring af oplysninger vedrørende afgørelser om udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser i 3 år, jf. ændringforslag nr. 36 til nyt kapitel 3 d i lov om Udbetaling Danmark. Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen desuden orientere personen om, at afgørelsen kan få betydning for personens ret til pension, dagpenge, feriedagpenge, efterløn og offentlige ydelser i en 3-årig periode.

Når kommunen har truffet afgørelsen om tilbagebetaling af tilskud til den selvstændigt erhvervsdrivende som følge af dommen, skal kommunen sende kopi af afgørelsen til Udbetaling Danmark, jf. ændringsforslag nr. 36 til ny § 12 i, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås i nr. 6, at der indsættes nye §§ 70 h-70 l efter § 70 g i kapitel 13.

Det foreslås i § 70 h, stk. 1, at retten til fleksløntilskud efter § 70 f eller støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Retten til ydelser efter loven ophører på tidspunktet for politiets afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel for kommunen til at træffe afgørelse om, at retten til ydelser efter §§ 70 f og 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophører fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse mod den pågældende og dermed allerede, mens den pågældende formodes at befinde sig i udenlandske konfliktområder. Det bemærkes, at politiets afgørelse om pasinddragelse i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., mod personer, der befinder sig i udlandet, alene kan ske efter rettens forudgående godkendelse, jf. § 2, stk. 4, sidste pkt., i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Kommunens afgørelse om, at retten til ydelser efter §§ 70 f og 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er ophørt, skal træffes alene på baggrund af en oplysning fra politiet om, at der er truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person i udlandet. Kommunen vil desuden som udgangspunkt ikke skulle partshøre ydelsesmodtageren om, at kommunen er kommet i besiddelse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.2.1. i det fremsatte lovforslags almindelige bemærkninger.

Retten til ydelser efter §§ 70 f og 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder krav om tilbagebetaling, for perioden inden politiets afgørelse om pasinddragelse, men hvor personen befinder sig i udlandet, skal vurderes efter lovens almindelige bestemmelser herom, jf. § 70 f, stk. 10, samt regler fastsat i medfør af § 70 g, stk. 6.

Det foreslås i § 70 h, stk. 2, at omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af tilskuddet, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, såfremt de øvrige betingelser for udbetaling af tilskuddet var opfyldt i perioden.

Med den foreslåede bestemmelse i § 70 h, stk. 2, fastsættes det, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., omgøres administrativt, eller hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af ydelsen, der ikke har været udbetalt under ophøret, såfremt betingelserne for at modtage ydelsen i øvrigt var opfyldt i perioden.

Dette vil ske på baggrund af oplysninger fra politiet om, at afgørelsen er omgjort eller ophævet, jf. den foreslåede pligt for politiet til at oplyse kommunen om dette i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 70 j, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er nærmere omtalt nedenfor.

Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pasinddragelse efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. ikke vil have opsættende virkning i forhold til kommunens efterfølgende afgørelse om at stoppe udbetalingen af ydelser efter loven, hvorfor udbetalingen af ydelsen skal stoppes, selv om den pågældende har klaget over politiets afgørelse.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.2. i det fremsatte lovforslags almindelige bemærkninger.

Efter forslaget til § 70 h, stk. 3, fremgår det, at hvis et tilskud er ophørt efter stk. 1, er det en betingelse for igen at kunne anmode om tilskud, at personen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

Hvis den pågældende efterfølgende vender tilbage til Danmark, er det efter den foreslåede bestemmelse i § 70 h, stk. 3, en betingelse for igen at kunne anmode om hjælp, at den pågældende dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

For personer, der på tidspunktet for endelig dom hvor de pågældende findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtog fleksløntilskud efter § 70 f eller støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g, skal kommunerne efter de gældende regler vurdere, om personerne forsat opfylder betingelserne for at være visiteret til fleksjob efter kapitel 13. Hvis personen ikke opfylder betingelserne for at være visiteret til fleksjob eller tilbud om støtte i form af tilskud, skal kommunen træffe afgørelse om dette, samt om personen er berettiget til en ydelse udbetalt af kommunen.

Hvis kommunen træffer afgørelse om, at personen ikke længere opfylder betingelser for at være visiteret til fleksjob eller til tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændige erhvervsdrivende, finder de almindelige regler for indgivelse af ansøgning om hjælp anvendelse. Det betyder, at der kan indgives ansøgning om integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, så længe personen befinder sig her i landet, og at der kan udbetales hjælp, såfremt personen i øvrigt opfylder betingelserne herfor, uanset om der fortsat består en afgørelse om pasinddragelse.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.3. i det fremsatte lovforslags almindelige bemærkninger.

Efter forslaget til § 70 i har en person ikke ret til fleksløntilskud efter § 70 f eller støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g for den periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Dermed vil der også være hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte ydelser, som eventuelt ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende befandt sig i konfliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der efterfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som PET ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens de befandt sig i de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensynet til varetagelsen af PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.

Reglen vil også kunne anvendes, hvis ydelsen til den pågældende person er ophørt som følge af en afgørelse efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., men det ved en efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straffelovens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har opholdt sig i konfliktområder i måneder, hvor udbetalingen af ydelsen ikke er ophørt.

Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydelser, der vedrører den periode, hvor den pågældende befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser. Kommunen vil modtage disse oplysninger fra anklagemyndigheden i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 70 j, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. herom nedenfor. Har den pågældende eksempelvis befundet sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser i 42 dage, vil der kunne træffes afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen for disse 42 dage. Om kommunens kompetence til at træffe afgørelse om tilbagebetaling henvises til den foreslåede bestemmelse i § 70 f, stk. 10, 2. og 3. pkt., samt udmøntningen af bemyndigelsen i § 70 g, stk. 6, som nu bliver stk. 7.

Det bemærkes, at ydelserne vil kunne kræves tilbagebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.3. i det fremsatte lovforslags almindelige bemærkninger.

Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og domstolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., er det nødvendigt, at kommunen gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser mod en person, som formodes at modtage eller have modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik i den relevante periode.

Det foreslås derfor i § 70 j, stk. 1, at politiet skal underrette kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig modtager ydelser efter denne lov. Kommunen skal træffe afgørelse om ophør af tilskud efter §§ 70 f og 70 g straks efter politiets underretning. Politiet skal endvidere underrette kommunen, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller ophæves.

Det fastsættes således, at kommunen træffer afgørelse om ophør af hjælp straks efter politiets underretning. Dette vil sikre, at kommunen kan træffe afgørelse straks efter politiets underretning i stedet for at skulle følge de normale procedurer.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovens § 70 h, stk. 2, hvorefter den del af ydelsen, der ikke er udbetalt under ophøret, efterbetales, hvis afgørelsen omgøres administrativt eller ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse.

Det foreslås endelig fastsat i § 70 j, stk. 2, at anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. modtager eller har modtaget tilskud efter §§ 70 f eller 70 g. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

At politiet eller anklagemyndigheden skal have »formodning« om, at den pågældende modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, medfører, at politiet og anklagemyndigheden kan videregive ovennævnte oplysninger til kommunen i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den pågældende modtager eller har modtaget ydelser efter §§ 70 f og 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det bemærkes, at en formodning hos anklagemyndigheden om, at den domfældte modtager eller har modtaget bestemte offentlige ydelser som udgangspunkt vil basere sig på de oplysninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen, og at orienteringen vil skulle ske på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.4. i det fremsatte lovforslags almindelige bemærkninger.

Det vil fremover være relevant for en ny opholdskommune at vide, om en nytilflyttet borger er blevet genstand for en afgørelse efter de foreslåede §§ 70 h og 70 i i denne lov samt §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik i den tidligere opholdskommune. Det gælder f.eks., når et tilskud er ophørt efter den foreslåede § 70 h, stk. 1, idet det fremgår af § 70 h, stk. 3, at det er en betingelse for igen at kunne anmode om hjælp, at den pågældende har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet. Hvis opholdskommunen ikke kan få oplysning om dette, kan der i nogle tilfælde blive udbetalt ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, uden at personen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan en opholdskommune kun med samtykke fra den person, der søger om ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, forlange, at en tidligere opholdskommune skal videregive oplysninger om ophør af hjælpen og baggrunden herfor. Hvis personen ikke giver samtykke til indhentning af oplysningerne, kan opholdskommunen ikke nødvendigvis gå ud fra, at personen har været genstand for en afgørelse efter de foreslåede §§ 70 h og 70 i samt §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik. Dette gælder uanset bestemmelsen om processuel skadevirkning i § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ifølge denne bestemmelse skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger. Hvis borgeren ikke giver samtykke til, at opholdskommunen kan indhente oplysninger fra en tidligere opholdskommune, vil opholdskommunen således skulle lægge til grund, at borgeren ikke har fået en afgørelse efter de foreslåede §§ 70 h og 70 i samt § 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik, selv om den tidligere opholdskommune faktisk har truffet sådanne afgørelser.

Det foreslås derfor fastsat som § 70 k, at opholdskommunen kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser efter §§ 70 h og 70 i i denne lov samt §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik, når en person f.eks. anmoder om fleksløntilskud eller støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed. Dette kan ske uden forudgående samtykke fra ansøgeren. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis en person ikke giver samtykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan opholdskommunen uden personens samtykke anmode om, at den tidligere opholdskommune videregiver oplysninger om afgørelser efter de foreslåede §§ 70 h og 70 i samt §§ 10 b og c i lov om aktiv socialpolitik, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til opholdskommunens sagsbehandling i forhold til den konkrete afgørelse efter de nævnte bestemmelser. Dette vil kunne være oplysninger om, at borgeren tidligere har fået en afgørelse efter de foreslåede §§ 70 h og 70 i eller §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik og dermed også, at den pågældende tidligere har fået f.eks. tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En tidligere opholdskommune vil efter den foreslåede bestemmelse være forpligtet til at videregive oplysninger til den nye opholdskommune til brug for den nye opholdskommunes behandling af en sag efter de foreslåede §§ 70 h og 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik. Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse om videregivelse af oplysninger mellem en tidligere opholdskommune og den nuværende opholdskommune er i overensstemmelse med persondataloven, herunder lovens § 8, stk. 3, om videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, herunder fordi videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling.

Det foreslås, at en person, som ved endelig dom idømmes bøde eller fængsel for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som under opholdet i udlandet har oppebåret en offentlig forsørgelsesydelse, skal pålægges en sanktion i ydelsessystemet som en direkte og automatisk følge af dommen. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

Sanktionen skal bestå i, at personen i en 3-årig periode efter udståelse af den straf, personen har fået i henhold til dommen, helt eller delvis udelukkes fra følgende ydelser:

1) Sygedagpenge fra kommunen efter denne lov.

2) Dagpenge efter barselsloven.

3) Pension efter lov om social pension.

4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For så vidt angår integrationsydelsesmodtagere foreslås det, at der indføres en karantæneperiode på 3 år, hvor integrationsydelsesmodtagerens opholdstid i Danmark ikke medregnes i det opholdskrav på sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, der gælder for at overgå fra integrationsydelse til uddannelses- eller kontanthjælp, jf. § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Denne sanktion vil ligeledes være en af lovgiver fastsat automatisk følge af straffedommen. Der henvises til de foreslåede ændringer til lovforslagets § 8, jf. ændringsforslag nr. 25-29.

Det foreslås derfor i § 70 l, stk. 1, at tilskud efter §§ 70 f og 70 g højst kan udgøre et beløb, der svarer til niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i en periode på 3 år, når den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omhandler, modtog en af følgende ydelser: barselsdagpenge efter lov om barselsdagpenge, sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge, pension efter lov om social pension, pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fleksydelse efter lov om fleksydelse, integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, tilskud efter § 70 f eller 70 g efter denne lov, statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven eller statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Afgørelsen om at nedsætte det beregnede fleksløntilskud efter § 70 f og det beregnede tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g til integrationsydelsesniveau er en direkte følge af dommen og afgørelsen om tilbagebetaling af en ydelse.

En person, der får nedsat tilskud efter §§ 70 f eller 70 g til integrationsydelsesniveau, modtager fortsat det pågældende tilskud og er omfattet af de almindelige regler, der gælder for tilskud efter hhv. §§ 70 f og 70 g. Det er alene tilskuddets størrelse, der bliver sat ned.

Integrationsydelsesniveauet efter § 22, stk. 2 og 3, udgør pr. måned i 2017:

– 12.211 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.

– 8.546 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte forsørgere.

– 6.106 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere.

– 2.631 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere under 30 år, der er hjemmeboende.

Det foreslås, at det beregnede tilskud efter fradrag for lønindtægter mv. ikke kan overstige niveauet for integrationsydelse. Der henvises til bemærkninger til de foreslåede § 70 f, stk. 7, og § 70 g, stk. 6.

Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørelse om niveauet for tilskud efter §§ 70 f og 70 g i 3-årsperioden, er det nødvendigt, at kommunerne gøres bekendt med, at personen er en del af den personkreds, der alene kan modtage ydelser på integrationsydelsesniveau på grund af sanktion i 3-årsperioden.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark får til opgave at kontrollere, om personer, som er dømt for ophold i udlandet efter de nævnte bestemmelser, og som har modtaget offentlige ydelser under opholdet, får udbetalt offentlige ydelser i 3-årsperioden, hvor disse personer alene kan have en begrænset ret til ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Får en sådan person i 3-årsperioden udbetalt en ydelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal Udbetaling Danmark give underretning herom til kommunen. Der henvises til ændringsforslag nr. 36 til nyt kapitel 3 d i lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås i § 70 l, stk. 2, at 3-årsperioden efter forslaget til stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået den ved endelig dom fastsatte straf. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes den 3-årige periode i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom.

Det medfører, at en person, der ansøger om f.eks. kontanthjælp 1½ år efter at personen har udstået den ved endelig dom fastsatte straf, vil være omfattet af bestemmelsen i stk. 1 i de næste 3 år og derfor først kan modtage den fulde ydelse, når der er gået 3 år fra f.eks. løsladelsen, jf. forslaget til stk. 1.

Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem endelig dom og afsoning, medregnes denne periode ved opgørelse af 3-årsperioden. Det vil sige, at perioden med nedsat ydelse forud for afsoningen indgår i den samlede 3-årige periode.

Det medfører, at personen i perioden fra den endelige dom, og frem til afsoningen påbegyndes, alene kan få udbetalt den nedsatte ydelse, jf. forslaget til stk. 1.

Efter løsladelsen vil den pågældende fortsat få udbetalt nedsat ydelse, jf. § 70, stk. 1, frem til der er udetalt nedsat ydelse i sammenlagt 3 år. Det vil sige, at perioden med nedsat ydelse forud for afsoningen indgår i den samlede 3-årige periode med nedsat ydelse.

Med forslaget til stk. 3, fastsættes, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem fleksløntilskud efter § 70 f, stk. 1-6, og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g, stk. 5, og niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen har modtaget fleksløntilskud efter § 70 f, stk. 1-6, eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g, stk. 5, i 3-årsperioden.

Hvis kommunen udbetaler fuldt fleksløntilskud eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, fordi en person ikke oplyser om, at personen er omfattet af forslaget til stk. 1-3, og kommunen først efterfølgende modtager besked fra anklagemyndigheden eller Udbetaling Danmark om dette, kan kommunen kræve tilbagebetaling af forskellen mellem det udbetalte fleksløntilskud/tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og det tilskud, som personen skulle have haft.

Hvis personen fik udbetalt 15.967 kr. i fleksløntilskud (beregnet fleksløntilskud), og personen burde have haft udbetalt 12.211 kr., kan kommunen kræve 3.756 kr. tilbagebetalt.

Hvis personen fik udbetalt 120.000 kr. svarende til 10.000 kr. pr. måned i tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende (beregnet tilskud), og personen burde have haft udbetalt 102.552 kr. svarende til 8.546 kr. pr. måned, kan kommunen kræve 17.448 kr. svarende til 1.454 kr. pr. måned tilbagebetalt.

Til nr. 31

Der er tale om en sproglig præcisering uden indholdsmæssig ændring i forhold til det fremsatte lovforslag.

Til nr. 32

Det følger af det fremsatte lovforslag om forslag til ny § 2 f, at uddannelsesstøtte, der er udbetalt til uddannelsessøgende, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller ved endelig dom findes at have overtrådt et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. – som alle kan tænkes anvendt over for fremmedkrigere – kan kræves tilbagebetalt for den periode, den uddannelsessøgende er dømt for overtrædelse af bestemmelserne.

Styrelsen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af statens uddannelsesstøtte (SU) udbetalt til en uddannelsessøgende for den periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser, jf. forslag til ny bestemmelse i § 2 f. Styrelsen skal træffe afgørelse alene på baggrund af en dom for overtrædelse af de pågældende bestemmelser.

Det foreslås tilføjet i § 2 f efter 2. pkt., at styrelsen skal træffe afgørelse efter § 2 f, hvis betingelserne er opfyldte, uanset om der eventuelt allerede er truffet en afgørelse om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte af andre årsager i overensstemmelse med de almindelige principper på SU-området, jf. i den forbindelse bl.a. SU-lovens § 29, stk. 3, og § 38 b, stk. 3, og SU-bekendtgørelsens § 52, hvorefter der rejses tilbagebetalingskrav, hvis den uddannelsessøgende ikke opfylder de grundlæggende støttebetingelser. Blandt de grundlæggende støttebetingelser er kravet om at være indskrevet på og gennemgå en uddannelse, kravet om studieaktivitet, og at udenlandske statsborgere skal opfylde betingelserne for ligestilling med danske statsborgere i forhold til retten til SU.

Afgørelsen efter den foreslåede § 2 f er en direkte følge af dommen, og den kan træffes alene på grundlag af dommen og styrelsens oplysninger om udbetaling af SU. Det vurderes som udgangspunkt at være ubetænkeligt, at styrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling i sådanne sager uden at partshøre den uddannelsessøgende om, at styrelsen er kommet i besiddelse af oplysninger om dommen. Der henvises til pkt. 3.2.3.3. i de almindelige bemærkninger i det allerede fremsatte lovforslag.

Det foreslås, at en person, som ved endelig dom idømmes bøde eller fængsel for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som under opholdet i udlandet har oppebåret en offentlig forsørgelsesydelse, skal pålægges en sanktion i ydelsessystemet som en direkte og automatisk følge af dommen. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

Sanktionen skal bestå i, at personen i en 3-årig periode efter udståelse af den straf, personen har fået i henhold til dommen, helt eller delvis udelukkes fra følgende ydelser:

1) Dagpenge efter barselsloven.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Pension efter lov om social pension.

4) Førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Styrelsen skal i forbindelse med afgørelsen om tilbagebetaling af SU efter den foreslåede § 2 f orientere den uddannelsessøgende om, at styrelsen skal sende afgørelsen til Udbetaling Danmark med henblik på registrering og samkøring af oplysninger vedrørende afgørelser om udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser i 3 år, jf. ændringsforslag nr. 36 til nyt kapitel 3 d i lov om Udbetaling Danmark. Styrelsen skal i forbindelse med afgørelsen desuden orientere den uddannelsessøgende om, at afgørelsen kan få betydning for den uddannelsessøgendes ret til pension, dagpenge, feriedagpenge, efterløn og andre offentlige ydelser i en 3-årig periode.

Hvis der er udbetalt SU for en måned, hvor den uddannelsessøgende ikke er berettiget hertil, f.eks. fordi den uddannelsessøgende ikke længere er studieaktiv, vil SU’en blive krævet tilbagebetalt i overensstemmelse med de almindelige principper på SU-området, jf. særlig SU-lovens § 29, stk. 3.

Uddannelsesstøtte, der er udbetalt til en uddannelsessøgende, der ved endelig dom er dømt for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. kan kræves tilbagebetalt for den periode, hvor den uddannelsessøgende er dømt for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser, jf. forslag til ny bestemmelse i § 2 f.

Såfremt den pågældende har udmeldt sig af uddannelsen inden den periode, som dommen omhandler, men for sent til, at udbetalingen af SU for den førstkommende måned i perioden kan standses, vil tilbagebetalingskravet alene rejses efter SU-lovens § 29, stk. 3. Dette skyldes, at den pågældende i et sådan tilfælde vil have opfyldt sin forpligtelse til at undgå uberettiget udbetaling af SU, men at SU-systemet, der baserer sig på forudbetalt støtte, ikke giver mulighed herfor. Den pågældende vil således ikke blive omfattet af udelukkelsen fra andre offentlige ydelser i en periode på 3 år, efter straffen er udstået.

Til nr. 33

Med det fremsatte lovforslags § 11, nr. 9, foreslås indsat et nyt stk. 7 i SU-lovens § 39. Det er derfor nødvendigt at foretage en konsekvensændring i SU-lovens § 42, stk. 1, 3. pkt., der henviser til SU-lovens § 39, stk. 10, der med lovforslaget bliver § 39, stk. 11. Forslaget indebærer således ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 34

Det følger af det fremsatte lovforslag om forslag til ny § 14 c, at statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), der er udbetalt til uddannelsessøgende, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller ved endelig dom findes at have overtrådt et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. – som alle kan tænkes anvendt over for fremmedkrigere – kan kræves tilbagebetalt for den periode, den uddannelsessøgende er dømt for overtrædelse af bestemmelserne.

Styrelsen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af SVU udbetalt til en uddannelsessøgende for den periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser, jf. forslag til ny bestemmelse i § 14 c. Styrelsen skal træffe afgørelse alene på baggrund af en dom for overtrædelse af de pågældende bestemmelser.

Det foreslås tilføjet i § 14 c efter 2. pkt., at styrelsen skal træffe afgørelse efter § 14 c, hvis betingelserne er opfyldt, uanset om der eventuelt allerede er truffet en afgørelse om tilbagebetaling af SVU, af andre årsager, jf. lovens § 16, stk. 1, hvorefter der rejses tilbagebetalingskrav, hvis den uddannelsessøgende ikke opfylder de grundlæggende støttebetingelser. Blandt de grundlæggende støttebetingelser er kravet om at gennemgå en uddannelse, der giver ret til SVU, og kravet om studieaktivitet.

Afgørelse efter den foreslåede § 14 c er en direkte følge af dommen, og den kan træffes alene på grundlag af dommen og styrelsens oplysninger om udbetaling af SVU. Det vurderes som udgangspunkt at være ubetænkeligt, at styrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling i sådanne sager uden at partshøre den uddannelsessøgende om, at styrelsen er kommet i besiddelse af oplysninger om dommen. Der henvises til pkt. 3.2.3.3. i de almindelige bemærkninger i det allerede fremsatte lovforslag.

Det foreslås, at en person, som ved endelig dom idømmes bøde eller fængsel for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som under opholdet i udlandet har oppebåret en offentlig forsørgelsesydelse, skal pålægges en sanktion i ydelsessystemet som en direkte og automatisk følge af dommen. At der skal foreligge en endelig dom, indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

Sanktionen skal bestå i, at personen i en 3-årig periode efter udståelse af den straf, personen har fået i henhold til dommen, helt eller delvis udelukkes fra følgende ydelser:

1) Dagpenge efter barselsloven.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Pension efter lov om social pension.

4) Førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Styrelsen skal i forbindelse med afgørelsen om tilbagebetaling af SVU efter den foreslåede § 14 c orientere den uddannelsessøgende om, at styrelsen skal sende afgørelsen til Udbetaling Danmark med henblik på registrering og samkøring af oplysninger vedrørende afgørelser om udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser i 3 år, jf. ændringsforslag nr. 36 til nyt kapitel 3 d i lov om Udbetaling Danmark. Styrelsen skal i forbindelse med afgørelsen desuden orientere den uddannelsessøgende om, at afgørelsen kan få betydning for den uddannelsessøgendes ret til pension, dagpenge, feriedagpenge, efterløn og andre offentlige ydelser i en 3-årig periode.

Hvis der er udbetalt SVU for en periode, hvor den uddannelsessøgende ikke er berettiget hertil, f.eks. fordi den uddannelsessøgende ikke længere er studieaktiv, vil SVU’en blive krævet tilbagebetalt, jf. lovens § 16, stk. 1.

SVU, der er udbetalt til en uddannelsessøgende, der ved endelig dom er dømt for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., kan kræves tilbagebetalt for den periode, hvor den uddannelsessøgende er dømt for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser, jf. forslag til ny bestemmelse i § 14 c. Omfatter dommen en periode, der begynder midt i en uge, rejses der krav om tilbagebetaling af SVU, der er udbetalt fra og med den næstfølgende uge.

Såfremt den pågældende har udmeldt sig af uddannelsen inden den periode, som dommen omhandler, men for sent til, at udbetalingen af SVU for hele eller dele af perioden kan standses, vil tilbagebetalingskravet alene rejses efter SVU-lovens § 16, stk. 1. Dette skyldes, at den pågældende i et sådant tilfælde vil have opfyldt sin forpligtelse til at undgå uberettiget udbetaling af SVU, men at SVU-systemet ikke giver mulighed herfor på det pågældende tidspunkt. Den pågældende vil således ikke blive omfattet af udelukkelsen fra andre offentlige ydelser i en periode på 3 år, efter straffen er udstået.

Til nr. 35

Der er tale om en konsekvensændring for at ensrette formuleringen i forhold til de øvrige bestemmelser i lovforslaget. Forslaget indebærer således ikke nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 36

Ad § 02

De foreslåede regler om politiets og anklagemyndighedens videregivelse af oplysninger, jf. det fremsatte lovforslag almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.3.4, har til hensigt at sikre, at de udbetalende myndigheder altid bliver underrettet, når der er truffet afgørelse om pasinddragelse eller faldet dom for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i udpegede konfliktområder eller et fastsat udrejseforbud i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., jf. § 5, stk. 1. Der vil dog fortsat kunne være behov for, at PET videregiver oplysninger om personer med ophold i konfliktområderne, samtidig med at de modtager en offentlig ydelse, selv om der ikke er truffet afgørelse eller afsagt dom efter de nævnte bestemmelser.

Når Politiets Efterretningstjeneste som led i det eksisterende myndighedssamarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering underretter styrelsen ved formodning om, at en person har opholdt sig i udlandet, samtidig med at de modtager en offentlig ydelse, formidler styrelsen oplysningerne videre til rette myndighed, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2, eller til rette arbejdsløshedskasse, jf. § 91, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De gældende regler, jf. § 45 i lov om aktiv socialpolitik, og § 91, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., indeholder alene hjemmel til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan følge op på resultatet af underretningerne, når det drejer sig om kontanthjælp fra kommunen eller ydelser fra en arbejdsløshedskasse. Der henvises til det fremsatte lovforslag, almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2.1.

Det følger af persondatalovens § 5, stk. 2, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål, og af persondatalovens § 5, stk. 3, at oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvormed oplysningerne indsamles, og de formål, hvormed oplysningerne senere behandles. Det følger endvidere af persondatalovens § 6, stk. 1, at behandling af oplysninger kun må finde sted, hvis f.eks. den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, jf. bestemmelsens nr. 1, behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. bestemmelsens nr. 3, behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse, jf. bestemmelsens nr. 5, eller behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt, jf. bestemmelsens nr. 6.

Det følger endvidere af persondatalovens § 8, stk. 1, at der ikke for den offentlige forvaltning må behandles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver.

Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, kun videregive de i stk. 1 nævnte oplysninger og de oplysninger, der er nævnt i § 7, stk. 1, hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.

Der bør efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse være mulighed for, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan følge op på resultatet af underretninger fra PET om, at en fremmedkriger modtager offentlige ydelser på alle Beskæftigelsesministeriets ydelsesområder, uanset om ydelsen er udbetalt af en kommune eller Udbetaling Danmark.

Det foreslås derfor fastsat i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i § 12 e, at modtager Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering underretning fra PET om, at tjenesten har formodning om, at en person under ophold i udlandet uberettiget modtager eller har modtaget ydelser fra en kommune eller Udbetaling Danmark efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., barselsloven, lov om sygedagpenge, lov om fleksydelse, lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om individuel boligstøtte, videregiver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplysningerne til den myndighed, der har kompetence til at tage stilling til, om personen uberettiget har fået udbetalt en ydelse under ophold i udlandet. Den kompetente myndighed efter 1. pkt. har efter anmodning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pligt til at redegøre for den foretagne sagsbehandling på baggrund af underretningen om den pågældendes ophold i udlandet, samtidig med at vedkommende har modtaget en offentlig ydelse.

Den foreslåede § 12 e, 1. pkt. fastslår således, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver oplysninger fra PET til den myndighed, der har kompetence til at tage stilling til, om personen uberettiget har fået udbetalt en ydelse under ophold i udlandet. Det vil sige den myndighed, der efter loven har myndighedsansvaret for ydelsen. For ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har kommunen myndighedsansvaret, mens Udbetaling Danmark har ansvaret for ydelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., barselsloven, lov om fleksydelse og lov om individuel boligstøtte.

Myndigheden vil efter forslaget til § 12 e, 2. pkt., være forpligtet til på styrelsens anmodning at redegøre for den foretagne sagsbehandling på baggrund af underretningen om den pågældendes ophold i udlandet. Redegørelsen kan både omfatte faktiske oplysninger om de foretagne sagsskridt og eventuelle afgørelser til personen.

Det findes endvidere hensigtsmæssigt, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får en tilsvarende mulighed for at indhente en redegørelse fra en myndighed, som modtager en underretning fra Udbetaling Danmark om resultatet af en registersamkøring efter den i ændringsforslag nr. 36 foreslåede ordning om samkøring af oplysninger om personer, der er udelukket fra eller har en begrænset ret til offentlige ydelser i en 3-årsperiode.

På den baggrund foreslås det fastsat i § 12 f i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at den myndighed, der har modtaget resultatet af en sammenstilling eller samkøring af oplysninger efter § 12 i, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, efter anmodning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal redegøre for den foretagne sagsbehandling på baggrund af resultatet af sammenstillingen eller samkøringen.

Det vurderes, at bestemmelserne i §§ 12 e og 12 f ligger inden for rammerne af persondataloven, herunder §§ 5, 6 og 8. Udvekslingen af oplysninger efter §§ 12 e og 12 f er dog en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, i det omfang oplysningerne videregives fra en myndighed inden for det sociale område. Videregivelsen har til formål at skabe sikkerhed for, at myndighederne har forholdt sig til de modtagne oplysninger og undersøgt, om personen har modtaget ydelsen med urette. Kontrollen er således en kontrol af myndighedernes opfølgning og ikke en kontrol rettet mod den enkelte borger. Styrelsen kan og skal ikke ændre myndighedernes vurderinger og afgørelser i de konkrete sager.

Det bemærkes, at de foreslåede nye bestemmelser i §§ 12 e og 12 f i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ikke vedrører arbejdsløshedskassernes sagsområder, da Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan indhente alle relevante oplysninger fra arbejdsløshedskasser med hjemmel i arbejdsløshedsforsikringslovens § 91, stk. 9.

Ad § 03

Lovgivningen på de ydelsesområder, der er omfattet af de i ændringsforslag nr. 6, 10, 16, 18, 20, 24, 27 og 30 foreslåede regler om fremmedkrigeres udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser i 3 år, administreres af en række forskellige myndigheder og arbejdsløshedskasser, og det vil derfor ikke nødvendigvis være den samme myndighed eller arbejdsløshedskasse, der har truffet afgørelsen om den fremadrettede sanktion, som vil skulle tage stilling til eventuelle udbetalingsanmodninger fra personen i 3-årsperioden. Der er derfor behov for at sikre, at de relevante andre myndigheder eller arbejdsløshedskasser bliver gjort bekendt med, at personen er i en udelukkelsesperiode.

For integrationsydelsesmodtagere, der ifølge de foreslåede ændringer vil blive omfattet af en 3-årig karantæneperiode, der ikke kan indgå ved beregning af det opholdskrav på sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, der gælder for at overgå fra integrationsydelse til uddannelses- eller kontanthjælp, er der behov for en samkøringsperiode på 11 år. En integrationsydelsesmodtager, der har fået karantæne efter den foreslåede § 11, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, vil således være længere tid om at opnå ret til uddannelses- og kontanthjælp, idet den 3-årige karantæneperiode ikke kan medregnes. For at sikre, at ingen personer, der har fået en karantæneperiode efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, overgår til uddannelses- eller kontanthjælp, før karantæneperioden på 3 år er forløbet og opholdskravet på sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 års ophold i Danmark er opfyldt, er der behov for at samkøre og sammenstille oplysningerne i en periode på 11 år. For denne målgruppe er det nødvendigt, at det i en 11-årig periode kan oplyses, at der er en 3-årig karantæneperiode, der ikke kan medregnes i optjeningsperioden efter § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Det findes hensigtsmæssigt, at én myndighed samler oplysninger om alle afgørelser, der indebærer en udelukkelsesperiode eller en karantæneperiode, og løbende følger med i, om personerne får udbetalt offentlige ydelser, og i givet fald orienterer den udbetalende myndighed eller arbejdsløshedskasse om udelukkelsessanktionen eller en karantæneperiode. Det foreslås, at opgaven med at samle og formidle oplysninger om personer, der har fået en udelukkelsessanktion eller en karantæneperiode, placeres hos Udbetaling Danmark, der i forvejen varetager en række opgaver med registrering og samkøring af oplysninger på de offentlige ydelsesområder.

Udbetaling Danmark kan efter § 12 a i lov om Udbetaling Danmark indhente, samkøre og sammenstille oplysninger efter lovens § 12, stk. 1 og 2, til brug for kommunernes administration af kontante ydelser og økonomiske tilskud efter en række love. § 12, stk. 1 og 2, omfatter imidlertid kun ikkefølsomme oplysninger, og § 12 a giver således ikke hjemmel til at indhente og samkøre oplysninger om strafbare forhold.

Det følger af persondatalovens § 5, stk. 2, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål, og af persondatalovens § 5, stk. 3, at oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvormed oplysningerne indsamles, og de formål, hvormed oplysningerne senere behandles. Det følger endvidere af persondatalovens § 6, stk. 1, at behandling af oplysninger kun må finde sted, hvis f.eks. den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, jf. bestemmelsens nr. 1, behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. bestemmelsens nr. 3, behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse, jf. bestemmelsens nr. 5, eller behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt, jf. bestemmelsens nr. 6.

Det følger endvidere af persondatalovens § 8, stk. 1, at der ikke for den offentlige forvaltning må behandles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, kun videregive de i stk. 1 nævnte oplysninger og de oplysninger, der er nævnt i § 7, stk. 1, hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.

Efter Datatilsynets praksis, som bygger på en flertalstilkendegivelse fra Folketingets Retsudvalg i betænkningen afgivet den 16. maj 1991 over lovforslag nr. L 50 af 16. januar 1991 om ændring af lov om offentlige myndigheders registre, er det en forudsætning, jf. Folketingstidende 1990-91, tillæg B, sp. 752-753, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på. Det er endvidere en forudsætning, at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør sig gældende.

Det vil sige, at der kun kan samkøres oplysninger vedrørende borgere, der modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud efter lovens ikrafttræden.

Borgere, som berøres af en kontrolordning, skal i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes. Samkøring bør endvidere så vidt muligt kun finde sted, hvis de personer, der er omfattet af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

Det foreslås på den baggrund fastsat i § 12 i, stk. 1, at udbetaling Danmark skal samkøre eller sammenstille oplysninger om personer, der har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 46 c, stk. 2, i lov om social pension, § 45 c i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., § 62, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselslovens § 49 b, stk. 4, § 71 b, stk. 4, i lov om sygedagpenge, § 22, stk. 5, i lov om fleksydelse, § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, § 70 f, stk. 10, 2. og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, regler fastsat i medfør af § 71 g, stk. 7 (tidligere stk. 6) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, SU-lovens § 2 f og § 14 c i lov om statens voksenuddannelsesstøtte med oplysninger fra indkomstregistret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, om personerne uberettiget har fået udbetalt en offentlig ydelse i den 3-årsperiode, hvor de som følge af afgørelsen om tilbagebetaling er udelukket fra at modtage eller har en begrænset ret til at modtage offentlige ydelser.

Udbetaling Danmarks samkøring eller sammenstilling af oplysninger efter bestemmelsen omfatter personer, der på baggrund af en endelig dom for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. har fået en afgørelse, som indebærer udelukkelse fra eller begrænsning i retten til offentlige ydelser i en 3-årsperiode.

Det foreslås endvidere i § 12 i, stk. 2, at Udbetaling Danmark i en 11-årig periode skal samkøre eller sammenstille oplysninger om personer, der modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik og som har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik med oplysninger fra indkomstregistret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, at personerne ikke modtager hjælp i form af uddannelseshjælp eller kontanthjælp uden at opfylde opholdskravet, jf. § 11, stk. 3-5, i lov om aktiv socialpolitik.

Udbetaling Danmarks samkøring eller sammenstilling af oplysninger efter det foreslåede stk. 2 omfatter personer, der modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, og som på baggrund af en endelig dom for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, har fået en afgørelse, som indebærer, at de får en karantæneperiode på 3 år, hvor opholdstiden i riget ikke kan medregnes i den samlede opholdstid efter § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Tilføjelsen »nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder« tager højde for, at der vil kunne forekomme indtægter fra enkelte af de offentlige ydelsesordninger, som ikke findes i SKATs indkomstregister. I dag fremgå det ikke af indkomstregisteret, hvis en person er berettiget til syge- eller barselsdagpenge, og der udbetales refusion til arbejdsgiveren. I den situation vil det fremgå af indkomstregisteret, at personen modtager løn. Oplysningerne om at personen er sygedagpengemodtager, findes i dag i det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet. Oplysningerne om, at personen er på barsel, og der udbetales refusion til en arbejdsgiver, findes i dag i Udbetaling Danmarks system til brug for udbetaling af barselsdagpenge. Bestemmelsen giver hjemmel til, at Udbetaling Danmark også kan indhente og samkøre eller sammenstille disse oplysninger.

Der vil efter forslaget til disse bestemmelser kunne samkøres eller samkøres følsomme personoplysninger om offentlige forsørgelsesydelser, der har karakter af oplysninger, der er omfattet af persondatalovens §§ 7 eller 8.

For at sikre, at Udbetaling Danmark får kendskab til, hvilke personer der er omfattet af 3-årsreglen, samt hvilke personer der er omfattet af den 3-årige karantæneperiode, jf. § 11, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, foreslås det fastsat i § 12 i, stk. 3, 1. pkt., at den arbejdsløshedskasse eller myndighed, der har truffet en afgørelse om tilbagebetaling efter de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, skal videregive oplysninger om afgørelsen til Udbetaling Danmark, og i 2. pkt. foreslås, at hvis afgørelsen efterfølgende omgøres, skal arbejdsløshedskassen eller myndigheden straks underrette Udbetaling Danmark herom.

Afhængigt af hvilken ydelse der kræves tilbagebetalt, vil afgørelsen, der er nævnt i § 12 i, stk. 1 og 2, og som der efter stk. 3, 1. pkt., skal videregives oplysninger om til Udbetaling Danmark, være truffet enten af en arbejdsløshedskasse, en kommune, Udbetaling Danmark selv eller Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Bestemmelsen indeholder ikke en fast frist for myndighedens orientering af Udbetaling Danmark, men orienteringen forudsættes at blive foretaget i umiddelbar forlængelse af, at afgørelsen er truffet. Bliver afgørelsen efterfølgende omgjort, skal arbejdsløshedskassen eller myndigheden straks orientere Udbetaling Danmark, så registreringen af 3-årsperioden samt den 3-årige karantæneperiode kan blive ophævet.

3-årsperioden med udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige forsørgelsesydelser efter de i stk. 1 nævnte afgørelser regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af dommen. Hvis personen alene idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom. Når det drejer sig om personer, der er idømt fængselsstraf, har Udbetaling Danmark derfor brug for at blive underrettet, når personen bliver løsladt efter afsoning, så Udbetaling Danmark kan iværksætte samkøring og sammenstilling med oplysninger fra indkomstregisteret.

Det foreslås derfor fastsat i § 12 i, stk. 4, at Udbetaling Danmark skal videregive oplysninger om afgørelser, jf. stk. 3, til kriminalforsorgen, hvis afgørelsen er truffet på baggrund af en dom, hvor den pågældende er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Kriminalforsorgen skal underrette Udbetaling Danmark, når den dømte efter 1 pkt. løslades. Derved får Udbetaling Danmark de nødvendige oplysninger til at afgrænse perioden med kontrol af oplysninger fra indkomstregisteret m.v.

Den 3-årige karantæneperiode og den 11-årige periode efter stk. 2 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af dommen. Hvis personen alene idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 2 fra tidspunktet for den endelige dom. Når det drejer sig om personer, der er idømt fængselsstraf, har Udbetaling Danmark derfor brug for at blive underrettet, når personen bliver løsladt efter afsoning, så Udbetaling Danmark kan iværksætte samkøring og sammenstilling med oplysninger fra indkomstregisteret.

Det foreslås fastsat i § 12 i, stk. 5, at Udbetaling Danmark skal videregive resultaterne af samkøringen eller sammenstillingen efter stk. 1 og 2 til en myndighed, der udbetaler en ydelse til en person, der er omfattet af en afgørelse som nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog stk. 6.

Det indebærer, at hvis Udbetaling Danmark konstaterer, at en person, som i en 3-årig periode er helt eller delvis udelukket fra at modtage offentlige ydelser, får udbetalt en offentlig ydelse, skal Udbetaling Danmark videregive resultatet af samkøringen til den myndighed, der har foretaget udbetalingen. Myndigheden bliver derved vidende om, at personen er omfattet af en 3-årsperiode med udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelse, så der kan tages højde for det i myndighedens sagsbehandling.

Det indebærer desuden, at Udbetaling Danmark for integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af en 3-årig karantæneperiode i forhold til optjening af ret til uddannelses- eller kontanthjælp, i en 11-årig periode skal videregive resultatet af samkøringen til de myndigheder, der foretager udbetalingen.

For så vidt angår arbejdsløshedsforsikringsområdet foreslås det fastsat i § 12 i, stk. 6, at hvis det er en arbejdsløshedskasse, der har udbetalt en ydelse til en person i en sådan situation, videregiver Udbetaling Danmark resultatet af samkøringen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som giver oplysningerne videre til arbejdsløshedskassen. Hermed følges systematikken fra forslagets § 4 om korrespondancen mellem en myndighed og en arbejdsløshedskasse via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Skulle det forekomme, at en person får udbetalt en offentlig ydelse i 3-årsperioden i strid med reglerne, skal myndigheden eller arbejdsløshedskassen kræve beløbet tilbagebetalt.

Efter ændringsforslag nr. 36, forslag til ny § 12 f i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhente en redegørelse om den sagsbehandling, en myndighed har foretaget, når den har modtaget resultatet af en samkøring fra Udbetaling Danmark. Dette forudsætter, at styrelsen har viden om, hvilke myndigheder der får tilsendt resultater af samkøringer. På den baggrund foreslås det fastsat i § 12 i, stk. 6, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan indhente oplysninger fra Udbetaling Danmark om, hvilke myndigheder der har fået tilsendt resultatet af en samkøring.

Af hensyn til kontrolformålet med Udbetaling Danmarks samkøring af oplysninger om personer, der er udelukket fra eller har en begrænset ret til offentlige ydelser, foreslås det fastsat i § 12 i, stk. 7, at samkøring, sammenstilling og videregivelse af oplysninger efter stk. 1-6 kan ske uden samtykke fra borgeren.

Det bemærkes, at myndighedernes videregivelse af oplysninger efter forslaget til § 12 i, stk. 3, vil medføre databehandling og en videregivelse af oplysninger om strafbare forhold og væsentlige sociale problemer, der er omfattet af persondatalovens § 8. Resultatet af en registersamkøring er en oplysning, der ligeledes er omfattet af persondatalovens § 8.

Udvekslingen af oplysninger efter § 12 i, stk. 3, 4, 6 og 8, udgør en afvigelse fra persondatalovens § 8, stk. 3, i det omfang oplysningerne videregives fra en myndighed inden for det sociale område, f.eks. fra en kommunes socialforvaltning eller fra Udbetaling Danmark. Videregivelsen har til formål at skabe sikkerhed for, at myndighederne har forholdt sig til de modtagne oplysninger og undersøgt, om personen har modtaget ydelsen med urette. Kontrollen er således en kontrol af myndighedernes opfølgning og ikke en kontrol rettet mod den enkelte borger. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan og skal ikke ændre myndighedernes vurderinger og afgørelser i de konkrete sager.

Til nr. 37

Det foreslås, at § 14, stk. 2, affattes således: Lovens §§ 2-8, 01, 9-13, 02 og § 03 finder ikke anvendelse for afgørelser om inddragelse af pas, der er truffet inden lovens ikrafttræden, og domme, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagene til nye §§ 01, 02 og 03, således at henvisningen til §§ 2-13 i forslaget til § 14, stk. 2, i det allerede fremsatte lovforslag ændres, således at de nye bestemmelser indgår i overgangsbestemmelsen.

Til nr. 38

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at de hidtidige regler om adgangen til at indhente oplysninger efter SU-lovens § 39, stk. 1-5, herunder hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form, fortsat finder anvendelse, indtil de ophæves eller afløses af andre regler.

Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Susanne Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Tilde Bork (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Michael Aastrup Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader (KF) Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann (S) Mogens Jensen (S) nfmd. Rasmus Prehn (S) Trine Bramsen (S) Kaare Dybvad (S) Rune Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Zenia Stampe (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV)   8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 192

Bilagsnr.
Titel
1
Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
1. udkast til betænkning
5
Ændringsforslag, fra justitsministeren
6
Ændringsforslag, fra justitsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 192

Spm.nr.
Titel
1
Spm., om ministeren vil redegøre for sin holdning til, at den, hvem indgrebet retter sig mod, får mulighed for at komme med indsigelser, inden der afsiges kendelse om blokering af hjemmesider, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om ministeren vil stille et ændringsforslag, som indfører en flerårig ydelseskarantæne for de personer, der vender tilbage til Danmark fra konfliktområder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Omtryksnote
  • 29-05-2017:
  • (Ændret nummering i ændringsforslag)
  • (Ændret nummering i ændringsforslag)