Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning til bekendtgørelse om autorisation af veterinærteknikere

1. Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Bekendtgørelsens formål er at åbne adgang for at praktiserende dyrlæger som led i en specifik plan for sygdomsbekæmpelse eller sygdomskontrol, for så vidt angår sygdomme som ikke er omfattet af liste 1 og liste 3 i bilagene til bekendtgørelse nr. 1332 af 18. november 2016 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldelsespligt af sygdomme, kan lade sig assistere af autoriserede teknikere med henblik på udtagning af diagnostiske prøver på en række dyrearter.

Bekendtgørelsen giver endvidere mulighed for at lade sig assistere i forbindelse med udtagning af prøver som led i afstamningskontrol.

Udtagningen sker under en autoriseret dyrlæges vejledning og ansvar.

Bekendtgørelsen indebærer ikke en ændring af det regelsæt veterinærsygeplejersker virker under.

2. Definitioner

I bekendtgørelsen forstås ved:

1) Specifik plan for sygdomsbekæmpelse eller sygdomskontrol: plan godkendt af besætningens dyrlæge med henblik på at diagnosticere, kontrollere eller forebygge sygdomme.

2) Dyrlægen kan lade sig assistere af autoriserede veterinærteknikere: teknikeren må udtage de prøver, dyrlægen har oplært teknikeren til at udtage, og som teknikeren er autoriseret til.

3) Tjenestemodtager: enhver dyrlæge, som anvender eller ønsker at anvende en veterinærtekniker.

3. Hvilke prøver en autoriseret tekniker kan udtage

Autorisation som veterinærtekniker kan meddeles til udtagning af: blodprøver, mælkeprøver, næsesvaberprøver, kloaksvaberprøver, gødningsprøver, skedeflådprøver, øre- og hudskrabprøver, prøvemateriale fra slagtede dyr.

4. Prøver der skal udtages af en autoriseret dyrlæge

Alene autoriserede dyrlæger må udtage kateterurin, svaberprøver fra livmoderen, biopsier og lignende prøver, der forudsætter en betydelig veterinærfaglig viden, samt udtage diagnostiske prøver til brug ved indberetninger, attester eller sundhedscertifikater. Dyrlæger kan dog som led i afstamningskontrol lade sig assistere af teknikere med hensyn til udtagning af diagnostiske prøver.

5. Ansøgning om autorisation

Ansøgning om autorisation skal indsendes til Fødevarestyrelsen, Dyrevelfærd & Veterinærmedicin ledsaget af dokumentation for den undervisning, teknikeren har modtaget af den ansvarlige dyrlæge.

Dokumentationen kan fremsendes i form af en erklæring fra den ansvarlige dyrlæge, om at teknikeren af dyrlægen er blevet undervist i: Udtagning af de relevante prøver i teori og praksis, anatomien for det organ eller den lokalitet, hvor prøven skal udtages, besøgshygiejne, brugen af det relevante instrumentarium, injektionshygiejne og desinfektion, anvendelse og desinfektion af fikseringsudstyr, regler for forsendelse af prøvemateriale og hygiejne- og desinfektionsforanstaltninger ved ambulant udtagning af prøver.

Af ansøgningen skal det fremgå tydeligt hvilke prøver jf. afsnit 3, på hvilke dyrearter samt til hvilket formål autorisationen skal gælde.

Ansøgningen skal indeholde teknikerens navn og adresse.

6. Autorisationens ophør

Autorisationen kan tilbagekaldes, hvis betingelserne meddelt for autorisation ikke overholdes.

7. Tilladelse til andre former for lægmandsassistance

Bekendtgørelsens § 7 giver Fødevarestyrelsen mulighed for, hvor det vurderes forsvarligt, at give tilladelse til lægmandsassistance til dyrlæger i andre tilfælde end dem, der er omhandlet i bekendtgørelsen.

Fødevarestyrelsen kan for sin vurdering af en dispensationsansøgning indhente udtalelser fra andre institutioner med veterinærfaglig kompetence – f.eks. Det Veterinære Sundhedsråd.

Denne vejledning erstatter og ophæver tidligere udsendte vejledning nr. 5 af 19. januar 1999.

Fødevarestyrelsen, den 10. juli 2017

Charlotte Vilstrup

/