Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32009L0138
 
32014L0051
 
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om frister for indberetninger af de kvantitative indberetningsskemaer for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.1)

I medfør af § 143, stk. 1, nr. 1, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 31. januar 2017, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner eller grupper omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.

Frister

§ 2. Udover reglerne i artikel 312, stk. 1, litra c og d, artikel 314 og 373 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), finder fristerne i §§ 3 og 4 anvendelse i en overgangsperiode indtil det regnskabsår der slutter på eller efter den 30. juni 2019, men før den 1. januar 2020 for de kvantitative indberetningsskemaer, jf. artikel 304, stk. 1, litra d, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

§ 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal foretage den årlige indberetning af de kvantitative indberetningsskemaer, jf. artikel 304, stk. 1, litra d, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), til Finanstilsynet inden for følgende frister:

1) 20 uger efter det regnskabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017.

2) 18 uger efter det regnskabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2017, men før den 1. januar 2018.

3) 16 uger efter det regnskabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2018, men før den 1. januar 2019.

Stk. 2. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal foretage den kvartalsvise indberetning af de kvantitative indberetningsskemaer, jf. artikel 304, stk. 1, litra d, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), til Finanstilsynet inden for følgende frister:

1) 8 uger efter udgangen af hvert kvartal i 2016.

2) 7 uger efter udgangen af hvert kvartal i 2017.

3) 6 uger efter udgangen af hvert kvartal i 2018.

§ 4. Virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, skal for regnskabsårene 2016, 2017 og 2018 foretage den årlige indberetning af de kvantitative indberetningsskemaer, jf. artikel 372 henholdsvis artikel 304, stk. 1, litra d, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), til Finanstilsynet inden for følgende frister:

1) 26 uger efter det regnskabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017.

2) 24 uger efter det regnskabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2017, men før den 1. januar 2018.

3) 22 uger efter det regnskabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2018, men før den 1. januar 2019.

Stk. 2. Virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, skal foretage den kvartalsvise indberetning af de kvantitative indberetningsskemaer, jf. artikel 372 henholdsvis artikel 304, stk. 1, litra d, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), til Finanstilsynet inden for følgende frister:

1) 14 uger efter udgangen af hvert kvartal i 2016.

2) 13 uger efter udgangen af hvert kvartal i 2017.

3) 12 uger efter udgangen af hvert kvartal i 2018.

Straffebestemmelser

§ 5. Overtrædelse af §§ 3 og 4 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 659 af 13. maj 2015 om frister for indberetninger af de kvantitative indberetningsskemaer for gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner ophæves.

Finanstilsynet, den 1. juni 2017

Jesper Berg

/ Per Plougmand Bærtelsen

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), EU-tidende 2009, nr. L 335, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed), EU-Tidende 2014, nr. L 153, side 1.