Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love

(Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 26. januar 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 2, ændres »elever under erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser« til: »elever, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år«, og to steder ændres »voksenløn« til: »voksenelevløn«.

2. I § 12 b, stk. 1, 1. pkt., udgår »i overgangen fra grundforløb til hovedforløb«.

3. I § 12 c, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

»Tilskud ydes på grundlag af et årligt måltal for antal registrerede uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodtagende institution. Måltallet for den enkelte institution beregnes som en procentdel af antallet af tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det seneste kalenderår. Måltallet fastsættes til 100 pct. af antal tilskudsudløsende uddannelsesaftaler for institutionen i det seneste kalenderår. Tilskuddet forhøjes, når institutionen har opfyldt det årlige måltal.«

4. I § 12 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Staten yder endvidere tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev i de seneste 5 år. Stk. 1, 8.-10. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

5. I § 12 c, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »ordningen« til: »ordningerne i stk. 1 og 2«.

6. I § 12 c, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »efter stk. 1«.

7. I overskriften til kapitel 4 a indsættes efter »Skolepraktikydelse«: »m.v.«

8. I § 12 d indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt overstiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Beløbet efter 1. pkt. reguleres årligt med det generelle pris- og lønindeks.«

9. I § 15 e, stk. 1, ændres »stk. 2-6 og regler fastsat i medfør af stk. 7« til: »stk. 2-6 og stk. 7, 1. pkt., og regler fastsat i medfør af stk. 7, 2. pkt., og stk. 8 samt administreret i medfør af § 15 f, stk. 1, 2. pkt.,«.

10. I § 15 e, stk. 1, og 15 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »de i § 4, stk. 1, nævnte uddannelser« til: »uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser«.

11. I § 15 e, stk. 4, 1. pkt., ændres »Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foretager« til: »Der foretages«, og i nr. 1 udgår »af samtlige uddannelsesaktive elever på fordelsuddannelsen«.

12. I § 15 e indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Undervisningsministeren kan godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i bonusordningen. Ministeren fastsætter i givet fald regler om betingelserne for bonus.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

13. I § 15 e, stk. 7, der bliver stk. 8, og § 15 f, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »afskæring«: til »afskæring, herunder af efterregulering«.

14. I § 15 f, stk. 1, ændres »stk. 2-4 og regler fastsat i medfør af stk. 5« til: »stk. 2-4 og stk. 5, 1. pkt., og regler fastsat i medfør af stk. 5, 2. pkt., og stk. 6«.

15. I § 15 f indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Undervisningsministeren kan godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i bonusordningen. Ministeren fastsætter i givet fald regler om betingelserne for bonus.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

16. Efter kapitel 5 c indsættes:

»Kapitel 5 d

Bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser

§ 15 g. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. praktikårselev, jf. stk. 3, med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.

Stk. 2. Der kan alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er omfattet af stk. 4.

Stk. 3. En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus.

Stk. 4. Der foretages i året efter bonusåret en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonusåret. Det er alene uddannelserne på listen over fordelsuddannelser for bonusåret, som undervisningsministeren godkender og offentliggør, jf. § 15 i, der indgår i opgørelsen. Følgende betingelser skal være opfyldt:

1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som efter 3 måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i bonusåret.

2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret.

Stk. 5. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev.

§ 15 h. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.

Stk. 2. Det er en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren har en måluddannelsesratio i henhold til § 21 a. Det er endvidere en betingelse, at arbejdsgiveren i bonusåret har haft merbeskæftigelse målt i praktikårselever i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i de foregående 3 år. For en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i et af de 3 foregående år, udregnes gennemsnittet efter 2. pkt. som en forholdsmæssig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret.

Stk. 3. Bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der overstiger arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. § 21 a. Til brug for beregning af det bonusudløsende antal praktikårselever omregnes måluddannelsesratio til praktikårselever ved at multiplicere ratioen med antallet af erhvervsuddannede årsværk, jf. stk. 4, vægtet med deres modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6.

Stk. 4. Ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Stk. 5. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.

§ 15 i. Undervisningsministeren godkender, hvilke uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser og hvilke uddannelser godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, der i det kommende kalenderår er fordelsuddannelser, på baggrund af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer og på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft. Godkendte fordelsuddannelser forbliver fordelsuddannelser, så længe de opfylder betingelserne i § 15 g, stk. 4, og regler udstedt i medfør af § 21 f, stk. 4, 2. pkt., eller indtil uddannelsen efter høring af arbejdsgivernes brancheorganisationer ophører med at være fordelsuddannelse det førstkommende kalenderår.

Stk. 2. Undervisningsministeren offentliggør årligt en revideret liste over godkendte fordelsuddannelser på Undervisningsministeriets hjemmeside.«

17. I § 17 b, 2. pkt., indsættes efter »kapitel 5 c«: »og 5 d«.

18. Overskriften til kapitel 7 affattes således:

»Kapitel 7 Arbejdsgiverbidrag og praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag«.

19. § 18, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder administrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c og 5 d og §§ 21 a-21 g og 26 b.«

20. § 21, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

21. I § 21, stk. 2, ændres »1½ pct. for hver påbegyndt måned« til: »8 pct. plus referencerenten«.

22. Efter § 21 indsættes:

»§ 21 a. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, der opfylder betingelsen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d og § 21 c, jf. dog § 21 b. Merbidraget beregnes i overensstemmelse med stk. 3-10. Merbidraget opkræves første gang i 2019.

Stk. 2. Er en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk. 4, lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen. Til brug for beregning af merbidraget opgøres måluddannelsesratio og uddannelsesratio i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår. Har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag.

Stk. 3. En arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på grundlag af forskellen på måluddannelsesratioen og uddannelsesratioen opgjort i praktikårselever multipliceret med merbidragssatsen. Merbidragssatsen udgør i 2018-2020 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.

Stk. 4. En arbejdsgivers uddannelsesratio beregnes på baggrund af forholdet mellem antallet af praktikårselever og antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende arbejdsgiver. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med en modelparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for 1 kalenderår opgøres i det efterfølgende år.

Stk. 5. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes af:

1) En vægtet ratio bestående af summen af:

a) En brancheratio (25 pct.), der beregnes som forholdet mellem antallet af praktikårselever for alle virksomheder inden for en given hovedbranche, jf. stk. 9, og antallet af erhvervsuddannede årsværk samlet set inden for branchen. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter, jf. stk. 6.

b) En uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked (75 pct.), der beregnes som forholdet mellem det samlede antal praktikårselever og det samlede antal erhvervsuddannede årsværk. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter, jf. stk. 6.

2) Den vægtede ratio efter nr. 1 multipliceres med en sektorspecifik faktor svarende til de forventede udbetalinger af bonus efter kapitel 5 d og tilskud i medfør af § 21 c. De forventede udbetalinger fordeles mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. stk. 10, som summen af de budgetterede udgifter efter 1. pkt. i kalenderåret multipliceret med hver sektors andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter svarende til de forventede sektorspecifikke udbetalinger efter 2. pkt. For den kommunale sektor reduceres faktoren svarende til effekten af et merbidrag for 900 praktikårselever. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års faktor.

Stk. 6. De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, er fastsat i bilag 1, jf. dog 5. pkt. og stk. 8. Undervisningsministeren offentliggør en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværende erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års modelparameter. For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0.

Stk. 7. Har en arbejdsgiver ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, fastsættes uddannelsesniveauet som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter:

1) En frivillig registrering i det i § 26 b nævnte register vedrørende uddannelsesniveau på baggrund af henvendelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

2) Den pågældendes uddannelsesniveau på baggrund af arbejdsfunktion opgjort som DISCO-kode, idet medarbejdere registreret med en DISCO-kode, hvorunder mere end 50 pct. af de registrerede er erhvervsuddannede, opgøres som erhvervsuddannede.

3) Uddannelsesniveauet på baggrund af uddannelsesfordelingen for den hovedbranche, som medarbejderens arbejdsgiver er registreret i, jf. stk. 9, således at medarbejderen vægtes som en sammensætning af uddannelsesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i hovedbranchen.

Stk. 8. Ved fastsættelse af uddannelsesniveau efter stk. 7, nr. 1-3, sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Stk. 9. Ved opgørelse af hovedbrancher anvendes Dansk Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger. Undergruppen Bygge og Anlæg opdeles i to, hvor branchen Bygningsinstallation udspaltes fra Bygge og Anlæg med udgangspunkt i 127-standardgrupperingen (43.00.1). Det resterende indhold i Bygge og Anlæg vil udgøre branchen Bygge og Anlæg.

Stk. 10. Alle arbejdsgivere placeres på baggrund af Danmarks Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske register (ESR) efter standarden ESA2010, jf. bilag 2, som tilhørende en af de fire sektorer:

1) Privat sektor.

2) Kommunal sektor.

3) Regional sektor.

4) Statslig sektor.

§ 21 b. En arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, såfremt arbejdsgiveren forgæves har søgt en elev via opslag på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal i mindst 3 måneder og en af følgende betingelser er opfyldt:

1) Ingen skole har henvist en elev, der har bestået det relevante grundforløb, eller arbejdsgiveren har efter behandling af ansøgningerne underrettet den enkelte elevs skole om, at eleven ikke har gennemført det relevante grundforløb.

2) Eleven afslår virksomhedens tilbud om en praktikplads.

3) Der er ikke registreret søgende elever på uddannelsen på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal.

Stk. 2. For uddannelser med praktikpladskrav kan fritagelse for merbidrag ske, hvis arbejdsgiveren forgæves har søgt en elev til en uddannelsesaftale, der omfatter både anden del af grundforløbet og hovedforløbet, via opslag på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal i mindst 3 måneder, uden at der har været ansøgere til stillingen.

Stk. 3. Der kan alene ske fritagelse for merbidrag svarende til den periode, hvor opslaget har været synligt på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal. Der kan højst ske fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr. opslået stilling pr. år. Er arbejdsgiveren godkendt til et bestemt antal elever, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser, kan fritagelse for merbidrag højst omfatte et sådant antal elever.

Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte regler om, at dokumentation kan ske, ved at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.

§ 21 c. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, modtager et årligt tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, jf. dog stk. 3. I 2018 er tilskuddet 295 kr. årligt pr. erhvervsuddannet årsværk.

Stk. 2. Fra 2019 opgør bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tilskuddets størrelse. Tilskudsgrundlaget opgøres som andelen af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags samlede udgifter til skolepraktikydelse, der finansieres af bidrag efter § 18, stk. 1, og som kan henføres til indbetalinger for erhvervsuddannede årsværk i det foregående år. Tilskudsgrundlaget deles herefter med antallet af erhvervsuddannede årsværk i det forudgående år for at finde tilskuddet pr. erhvervsuddannet årsværk.

Stk. 3. Der udbetales ikke tilskud efter stk. 1 og 2, såfremt antallet af tilskudsberettigede erhvervsuddannede årsværk er identisk med det antal lønmodtagere, der i henhold til § 20, stk. 2, 1. og 2. pkt., fratrækkes arbejdsgiverens bidrag efter § 18. Er antallet af tilskudsberettigede erhvervsuddannede årsværk identisk med det samlede antal lønmodtagere, der betaler bidrag efter § 18, reduceres tilskuddet efter stk. 1 med tilskudsbeløbet for et erhvervsuddannet årsværk.

§ 21 d. Overstiger indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter § 21 b udgifterne til bonus efter kapitel 5 d og tilskud efter § 21 c, udbetales overskuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret.

Stk. 2. Opgørelsen af overskud foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 10.

Stk. 3. Overskud tilbagebetales til arbejdsgivere placeret i sektoren for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren har haft i det år, som overskuddet vedrører. Overskud pr. praktikårselev beregnes ved at dividere overskuddet med antal praktikårselever i bidragsåret i den pågældende sektor. Elever inden for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen.

Stk. 4. Ved opgørelsen af overskud anvendes det antal praktikårselever, der er i virksomheder, som har en måluddannelsesratio, jf. § 21 a, stk. 2.

§ 21 e. Overstiger udgifterne til bonus efter kapitel 5 d og tilskud efter § 21 c indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter § 21 b, opkræves underskuddet i overensstemmelse med stk. 2-4 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret.

Stk. 2. Opgørelsen af underskud foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 10.

Stk. 3. Underskud opkræves blandt arbejdsgivere placeret i sektoren for hvert erhvervsuddannet årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, som arbejdsgiveren har haft i det år, som underskuddet vedrører. Underskud pr. erhvervsuddannet årsværk beregnes ved at dividere underskuddet med antal erhvervsuddannede årsværk i bidragsåret i den pågældende sektor.

Stk. 4. Ved opgørelsen af underskud anvendes det antal erhvervsuddannede årsværk, der i henhold til § 21 c, stk. 1 og 2, modtager tilskud efter § 21 c.

§ 21 f. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til bonusordningerne efter kapitel 5 d, merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningen efter § 21 b, tilskudsordningen efter § 21 c og over- og underskudsdelingsordningerne efter §§ 21 d og 21 e gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere. § 18, stk. 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., § 21, stk. 3, 1. pkt., og § 26, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse i relation til opkrævning efter 1. pkt.

Stk. 2. Sker indbetaling efter stk. 1 ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at betale renter af bidragene med 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling efter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelser, som godkendes efter stk. 4, og om administration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan herunder fastsættes regler om beregning af bonus efter § 15 g og gennemsnit efter § 15 h. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregulering og om tilbagebetaling, modregning og afskæring.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter anmodning fra de relevante brancheorganisationer godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, bortset fra farmakonomuddannelsen kan indgå i det samlede kompleks af ordninger efter stk. 1 med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af denne lov.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om betingelserne for godkendelse af uddannelser efter stk. 4.

§ 21 g. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder en særskilt opgørelse for indbetalinger efter §§ 21 a og 21 e og udbetalinger efter §§ 15 g, 15 h, 21 b, 21 c og 21 d som en del af årsregnskabets noter, jf. § 24.«

23. I § 26 a indsættes før stk. 1 som nye stykker:

»Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ved administrationen af sine sagsområder forlange at få nødvendige personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner i elektronisk form med henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtykke fra eleven eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug for administrationen af sine sagsområder i kontroløjemed foretage registersamkøring af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af stk. 1.«

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 3 og 4.

24. I § 26 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »Stk. 1« til: »Stk. 3«.

25. Efter § 26 a indsættes:

»§ 26 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, efter §§ 15 h, 21 a, 21 c og 21 e indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik.«

26. Som bilag 1 og 2 indsættes bilag 1 og 2 til denne lov.

§ 2

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 24. marts 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 c, stk. 3, og § 18, stk. 2, ændres »studiekompetencegivende eksamen« til: »erhvervsfaglig studentereksamen«.

2. § 9 affattes således:

»§ 9. Undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Beslutning om dimensionering af en uddannelse sker under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder baseret på følgende parametre:

1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3 måneder efter gennemført grundforløb.

2) Ledighedsgraden for færdiguddannede.

3) Forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft.

Stk. 2. Beslutning om dimensionering træffes for 1 år ad gangen. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler om dimensionering, herunder om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og beslutning om dimensionering og om fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling på institutionerne.«

3. I § 19 b, 2. pkt., ændres »§ 66 f, stk. 1, dog højst med tre måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed« til: »§ 66 f, stk. 1 og 3, dog højst med 3 uger for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed og med højst 6 uger af elevens samlede praktikuddannelse«.

4. I § 19 b, 3. pkt., ændres »§ 66 f, stk. 1« til: »§ 66 f, stk. 1 og 3«.

5. I § 35, stk. 1, nr. 17, ændres »§ 50, stk. 2, og § 52, stk. 1« til: »§ 50, stk. 3, § 52, stk. 1, og § 66 j, stk. 3«.

6. I § 48, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »dog«: », men højst to gange mellem samme elev og samme virksomhed, jf. dog 4. pkt.,«.

7. I § 48, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »bestemte uddannelser,«: »om, at det lokale uddannelsesudvalg under nærmere angivne betingelser undtagelsesvis kan godkende yderligere én aftale, jf. 3. pkt., mellem samme elev og samme virksomhed,«.

8. I § 50, stk. 1, indsættes før 1. pkt.:

»Skolen fastsætter ordensregler for elever i skolens erhvervsuddannelser.«

9. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om ordensreglerne efter stk. 1, herunder om iværksættelse af foranstaltninger over for elever, der ikke følger ordensreglerne. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at der også kan iværksættes sanktioner i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden på institutionen, regler om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører, og regler om elevers frivillige medvirken i skolens test for rusmidler.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

10. Overskriften til kapitel 7 a affattes således:

»Kapitel 7 a

Praktikpladssøgning, registrering som praktikpladssøgende, skolepraktik m.v.«

11. I § 66 a, stk. 5, ændres »3 måneder« til: »fra 1 til 3 måneder«, og »§ 15 e, stk. 6,« ændres til: »§ 15 e, stk. 6, henholdsvis § 15 i«.

12. I § 66 c, stk. 1, indsættes efter 4. pkt.:

»Regler om elevers aktivitet som praktikpladssøgende fastsat efter 2. pkt., herunder om konsekvenser, hvis reglerne ikke overholdes, kan omfatte elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del. Regler om elevers registrering som praktikpladssøgende fastsat efter 3. pkt. kan omfatte elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, og elever, som har tilmeldt sig som praktikpladssøgende uden for skolepraktik.«

13. I § 66 f indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Ulønnet praktikuddannelse i en virksomhed for elever uden en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, kan kun finde sted i virksomheder, som er godkendt til praktikuddannelse af det faglige udvalg. Aftaler herom kan have en varighed af højst 3 uger for den enkelte elev i samme virksomhed og højst 6 uger af elevens samlede praktikuddannelse under skolepraktik. 1. pkt. berører ikke skolepraktikelevers mulighed for at gøre brug af kortere uddannelsesophold i udenlandske virksomheder under Erasmus+-programmet og lignende udvekslingsprogrammer.

Stk. 4. Aftaler om delvis praktikuddannelse, jf. stk. 1, kan kun indgås og gennemføres én gang mellem samme elev og samme virksomhed.«

14. I § 66 g, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Skolepraktik kan tilrettelægges med produktion af varer og levering af tjenesteydelser, som efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg kan afsættes på vilkår, som ikke udgør urimelig konkurrence over for private udbydere af tilsvarende varer og ydelser.«

15. § 66 i, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En elev, der er registreret som praktikpladssøgende i henhold til regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, har pligt til at modtage en anvist praktikplads, såfremt eleven kan gennemføre den uddannelse, der er knyttet til den tilbudte praktikplads, uden tab af uddannelsestid. Elever, som afslår at modtage praktikpladsen, slettes af praktikpladsregisteret. Elever i skolepraktik skal forlade skolepraktikken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage pladsen. Undervisningsministeren fastsætter i medfør af § 66 c, stk. 1, regler vedrørende elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del.«

16. § 66 j, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Klager efter stk. 1 sendes til skolen.«

17. I § 66 j indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om skolers og praktikcentres behandling og afgørelse af sager om udelukkelse af elever fra skolepraktik og andre sager om elevers retsstilling og om behandling af elevers klager over sådanne afgørelser.«

§ 3

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. juni 2016, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 192 af 27. februar 2017 og § 2 i lov nr. 311 af 4. april 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »herunder i form af partnerskaber, med«: »virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse,«.

2. § 3, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder eller samarbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer m.v., der er etableret ved kontrakt, kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning.«

3. § 7 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»I 9. klasse deltager elever i brobygning, i det omfang lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. fastsætter dette.«

4. I § 9, stk. 3, ændres »8. og 9. klasse« til: »6.-9. klasse«.

§ 4

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 270 af 23. marts 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 10 c, stk. 1, affattes således:

»Elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning, som er vurderet ikkeuddannelsesparate, eller som har behov for afklaring af uddannelsesvalg, kan tilbydes brobygning i 9. klasse. Brobygning kan endvidere tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer, når lederen af elevens skole i samråd med Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det vil gavne elevers mulighed for fortsat uddannelse.«

2. § 10 d, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Der skal brobygges til mindst én erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller én erhvervsgymnasial uddannelse i forløb af mindst 2 dages varighed, som kan afvikles samlet eller enkeltvis.«

§ 5

I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:

»Er der lidt et tab af indtægt, jf. stk. 1, kan godtgørelsen pr. dag ydes for mere end 7,4 timer, når medarbejderen har deltaget i et kursus i mere end 7,4 timer pr. dag.«

§ 6

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1076 af 8. juli 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1563 af 13. december 2016, § 18 i lov nr. 1746 af 27. december 2016 og lov nr. 1750 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:

1. Efter § 51 b indsættes før overskriften før § 52:

»§ 51 c. Undervisningsministeren kan for efterskoler som forsøg i en periode på op til 3 skoleår godkende, at en efterskole ved indgåelse af en overenskomst med en institution for erhvervsrettet uddannelse tilbyder et 10.-klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Institutionen for erhvervsrettet uddannelse forestår undervisningen af grundforløbet.

Stk. 2. Uanset § 15, stk. 2, 2. pkt., kræver påbegyndelse af et 10.-klasseforløb omfattet af stk. 1, at eleven opfylder adgangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 3. For elever under 18 år omfattet af ordningen yder kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, jf. § 40, et særligt bidrag til staten. Bidraget udgør halvdelen af det på finansloven fastsatte kommunale bidrag.

Stk. 4. Uanset § 30, stk. 2, nr. 2 og 3, kan en elev, der deltager i 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb efter stk. 1, efter ansøgning til efterskolen opnå elevstøtte efter § 30 under forløbet.

Stk. 5. Ved beregningen af efterskolens årselevtal finder § 16, stk. 1, 2. pkt., ikke anvendelse på uger, hvor en elev modtager undervisning både i 10. klasse og i 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb som led i et 10.-klasseforløb, jf. stk. 1. En elev i et 10.-klasseforløb, jf. stk. 1, kan uanset § 14, stk. 2, højst indgå i beregningen af en efterskoles årselevtal med 21 uger inden for samme skoleår.«

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 9-15, 19 og 25, og §§ 15 i og 21 f i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16 og 22, træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 3. §§ 3 og 4 træder i kraft den 1. august 2017.

Stk. 4. § 1, nr. 2-8, 16-18, 20-24 og 26, og § 2, nr. 3-17, træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 5.

Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 12 c, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 30. januar 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12 c, stk. 2, der bliver stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 1, nr. 5.

Stk. 7. Den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, som dækkes efter § 12 d, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, omfatter udgifter, der afholdes den 1. januar 2018 eller senere.

Stk. 8. Ved beregning af bonus pr. praktikårselev på fordelsuddannelser efter § 15 g i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, indgår uddannelsesaftaler påbegyndt i 2017 for kalenderdage i bonusåret.

Stk. 9. § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. august 2015. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan foretage efterregulering af afgørelser om lønrefusion, der er truffet efter dette tidspunkt, og kan i nødvendigt omfang fastsætte regler herom.

Stk. 10. § 21 f, stk. 1-3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, har virkning fra den 1. januar 2018.

§ 8

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 8. juni 2017

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Merete Riisager


Bilag 1

»Bilag 1

Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

Uddannelse
Relativ mangel (modelparameter) 1
Anlægsgartner
1,04
Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger
1,11
Autolakerer
0,93
Automatik- og procesuddannelsen
1,11
Bager og konditor
0,98
Beklædningshåndværker
0,64
Beslagsmed
0,98
Boligmontering
0,64
Buschauffør i kollektiv trafik
0,91
Byggemontagetekniker
1,12
Bygningsmaler
0,87
Bådmekaniker
1,15
Cnc-tekniker
1,13
Cykel- og motorcykelmekaniker
1,15
Data- og kommunikationsuddannelsen
1,30
Den pædagogiske assistentuddannelse
0,98
Detailhandelsuddannelsen med specialer
0,99
Detailslagter
0,93
Digital media-uddannelsen
0,93
Dyrepasser
0,96
Ejendomsservicetekniker
0,92
Elektriker
1,22
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
1,27
Elektronikoperatør
1,35
Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen
1,15
Erhvervsfisker
0,99
Ernæringsassistent
1,03
Eventkoordinator
0,88
Film- og tv-produktionsuddannelsen
0,99
Finansuddannelsen
1,02
Finmekaniker
1,16
Fitnessinstruktør
0,88
Flymekaniker
1,15
Forsyningsoperatør
1,35
Fotograf
1,38
Frisør
0,88
Frontline pc-supporter
1,35
Frontline radio-/tv-supporter
1,35
Gartner
1,04
Gastronom
1,01
Glarmester
0,95
Grafisk tekniker
0,99
Greenkeeper
1,04
Guld- og sølvsmed
1,16
Handelsuddannelse med specialer
1,16
Havne- og terminaluddannelsen
0,97
Hospitalsteknisk assistent
0,98
Industrioperatør
1,07
Industrislagter
0,93
Industriteknikeruddannelsen
1,13
Karrosseriuddannelsen
1,12
Kontoruddannelse med specialer
1,07
Kosmetiker
0,88
Køletekniker
1,08
Laboratorietandtekniker
1,15
Lager- og terminaluddannelsen
0,97
Landbrugsuddannelsen
1,10
Lufthavnsuddannelsen
0,83
Maritime håndværksfag
1,11
Maskinsnedker
1,13
Mediegrafiker
1,10
Mejerist
0,97
Metalsmed
0,98
Modelsnedker
1,13
Murer
0,98
Ortopædist
1,15
Overfladebehandler
1,15
Personvognsmekaniker
1,15
Plastmager
1,01
Procesoperatør
1,07
Produktør
1,07
Receptionist
1,05
Redder
1,14
Serviceassistent
0,43
Sikkerhedsvagt
1,13
Skibsmekaniker
1,15
Skibsmontør
1,04
Skiltetekniker
0,99
Skorstensfejer
1,14
Skov- og naturtekniker
0,97
Smed
0,98
Snedker
1,13
Social- og sundhedsuddannelsen
0,98
Stenhugger
1,14
Stukkatør
1,14
Støberitekniker
1,15
Tagdækker
1,10
Tandklinikassistent
0,98
Tarmrenser
0,93
Teater-, udstillings- og eventtekniker
0,99
Teknisk designer
1,15
Teknisk isolatør
1,15
Tjener
0,94
Togklargøringsuddannelsen
0,83
Træfagenes byggeuddannelse
1,12
Urmager
1,16
Vejgodstransportuddannelsen
0,83
Veterinærsygeplejerske
1,04
Vindmølleoperatør
1,15
Vvs-energi
1,08
Værktøjsuddannelsen
1,22
Webintegrator
0,93

1 Modelparametrene er midlertidige og vil blive genberegnet og fastsat endeligt for 2018 ved lovforslag, der forventes fremsat i folketingsåret 2017-18«


Bilag 2

»Bilag 2

Opdeling af sektorkoder på 4 sektorer

Nr.
Virksomhedsregistrering (Danmarks Statistik)
Sektorkoder (Danmarks Statistik)
Endelig sektorplacering
11
Statslige ikkefinansielle kvasiselskaber
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
12
Kommunale ikkefinansielle kvasiselskaber
'05 Offentlige virksomheder'
Kommune
13
Regionernes ikkefinansielle kvasiselskaber
'05 Offentlige virksomheder'
Region
14
Statsligt ejede ikkefinansielle selskaber
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
15
Kommunalt ejede ikkefinansielle selskaber
'05 Offentlige virksomheder'
Kommune
16
Regionsejede ikkefinansielle selskaber
'05 Offentlige virksomheder'
Region
18
Private ikkefinansielle selskaber
'06 Private virksomheder'
Privat
21
Centralbanken
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
27
Offentlige penge- og realkreditinstitutter
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
28
Private penge- og realkreditinstitutter
'06 Private virksomheder'
Privat
31
Offentlige pengemarkedsforeninger
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
32
Private pengemarkedsforeninger
'06 Private virksomheder'
Privat
37
Offentlige investeringsforeninger
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
38
Private investeringsforeninger
'06 Private virksomheder'
Privat
41
Andre offentlige finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
42
Andre private finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser
'06 Private virksomheder'
Privat
47
Offentlige finansielle hjælpeenheder
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
48
Private finansielle hjælpeenheder
'06 Private virksomheder'
Privat
51
Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
52
Private koncerntilknyttede finansielle enheder
'06 Private virksomheder'
Privat
57
Offentlige forsikringsselskaber
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
58
Private forsikringsselskaber
'06 Private virksomheder'
Privat
61
Offentlige pensionskasser
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
62
Private pensionskasser
'06 Private virksomheder'
Privat
71
Statslig forvaltning og service – integrerede enheder
'01 Staten'
Stat
72
Statslig forvaltning og service – ikkeintegrerede enheder
'01 Staten'
Stat
74
Regionernes forvaltning og service – integrerede enheder
'02 Regioner'
Region
75
Regionernes forvaltning og service – ikkeintegrerede enheder
'02 Regioner'
Region
76
Kommunal forvaltning og service – integrerede enheder
'03 Kommuner'
Kommune
77
Kommunal forvaltning og service – ikkeintegrerede enheder
'03 Kommuner'
Kommune
79
Sociale kasser og fonde
'04 Sociale kasser og fonde'
Stat
81
Personligt ejede virksomheder
'06 Private virksomheder'
Privat
89
Nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger
'07 Private nonprofitorganisationer'
Privat
91
Internationale organisationer (internationale organisationer, f.eks. EU-institutioner og udenlandske ambassader i DK)
'06 Private virksomheder'
Privat
99
Ikke oplyst
'08 Uoplyst'
Privat

«