Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse før orlov - medhold

J. nr. 2016-6810-23105

En bygningskonstruktør blev afskediget dagen efter, at hans barn blev født, og dagen inden han skulle holde to ugers fædreorlov. Virksomheden havde begrundet afskedigelsen med manglende kvalitet og hurtighed i arbejdet. Bestemmelsen om omvendt bevisbyrde fandt anvendelse, og det påhvilede derfor virksomheden at bevise, at bygningskonstruktørens fædreorlov ikke indgik i beslutningsgrundlaget for afskedigelsen. Særligt på baggrund af den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem fædreorloven og afskedigelsen, og da det ikke var dokumenteret, at han forud for afskedigelsen havde fået påtaler eller advarsler eller på anden vis var gjort bekendt med eventuelle ansættelsesretlige konsekvenser, var denne bevisbyrde ikke løftet.

Klager fik derfor medhold og godtgørelse, der svarede til seks måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelse af en bygningskonstruktør dagen efter hans barns fødsel.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som bygningskonstruktør.

Indklagede skal betale 200.000 kr. til klager med procesrente fra den 21. april 2016, hvor klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. april 2015 ansat som bygningskonstruktør hos indklagede. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at klager skulle varetage alle administrative opgaver forbundet med at være indklagedes tekniske samlingspunkt. Klager skulle blandt andet udarbejde tegninger og stå for tilbudsog ordreekspedition.

Den 27. maj 2015 skrev klager en e-mail til direktør D med overskriften ”Ligger søvnløs og rastløs pga. Arbejde”. Af e-mailen fremgår blandt andet:

”Vi må snakke sammen, da jeg synes det er mærkeligt, at jeg allerede så tidligt i min ansættelse ikke kan lukke øjnene og får svedtur og skyldfølelsen af at tænke på alle de mange små som store ting der er gang i på jobbet.

Jeg er begyndt de sidste par uger at få flere og flere nakkesmerter og stivhed, som giver mig hovedpine. Jeg ved ikke, om det er arbejdsstillingen eller det konstant vekslende og krævende fokus fra meget forskellige ting, som jeg blandes ind i eller noget helt tredje. Men noget er gal, som hverken du/[indklagede] eller jeg selv er tjent med.

Jeg vil meget gerne være med til at hjælpe til nu især, hvor [kollega A] er syg, men jeg synes, der er alt for meget at holde styr på, når jeg stadig er i læringsperioden. Det føles som om, at jeg skal blandes ind i alt og alle projekter. Men det er svært at bare sætte sig ind i alt og holde styr på, når meget er usagt og sket før min ansættelse.

Jeg synes, at jeg er den rette til jobbet, men jeg har brug for struktur og overblik, så jeg kan finde mit fodfæste og udvikle mig. ”

Af klagers e-mail til direktør D af 28. september 2015 fremgår blandt andet:

”Nu burde alt være på plads hvad angå hvornår jeg forhåbentligt bliver far.

Vi har fået tid til forberedelse til kejsersnit d. 15 oktober der bliver jeg nød til at holde fri. Fordi det er noget der tager det meste af dagen, pga. prøvetagning og konsultationer med lægen foruden det endelige informations møde.

Selve kejsersnittet er planlagt til d. 20 oktober. Her kommer jeg og også til at hold fri/ferie.

Efterfølgende barselsoverlov i to uger frem. Her udover kan det ske jeg skal tage nogen feriedage selv yderligere, dette afhænger af min kones restituering og hvor godt hun kommer sig.

Så med mindre der sker noget uventet inden denne periode bude dette holde stik. ”

Der blev afholdt et møde mellem klager og direktør D den 5. oktober 2015. Af D’s håndskrevne notat fra mødet fremgår, at han er fortvivlet. Herudover fremgår det blandt andet:

”[Kunde F]

kostpris 60000 pris konsekvens

[Anden kunde]

fejl 30.000 --› 60.000

Alle varenumre var der fejl i

Tilbud

Beregningsfejl

+ Tegning er godt, refleksion,

÷ kvalitet i eget arbejde, ikke overblik over egne ressourcer!

÷ altid fejl i tegninger”

Klagers barn blev født søndag den 11. oktober 2015 ni dage tidligere end planlagt. Af sms-korrespondance mellem klager og direktør D fra samme dag fremgår:

D kl. 11.34:

”Det var gode nyheder – tillykke til den lille familie [smiley] håber mor og barn har det godt.

Starter du på din barsel i morgen eller senere på ugen? ” Klager kl. 12.06:

”Takker

Hvad angår barsel vil jeg helst gerne færdiggøre det jeg er i gang med til [kunde F].

Men bliver nød til at se hvordan [klagers kone] kommer sig lige i dag. For hvis hun ikke kan tage sig af den lille så skal jeg. Så du bliver underrettet [smiley]”

D kl. 14.19:

”Det lyder godt men under alle omstændigheder kan du tidligst holde barsel fra tirsdag, da jeg skal have overdraget dine arbejdsopgaver i så fald du ikke kan gøre [kunde F] færdig. ”

Klager kl. 23.39:

”Jeg kommer i morgen. Er nok ikke meget værd som det ser ud nu. Men håber på nogen timers søvn, så jeg kan være funtionel. Om jeg lige er der kl. 08 er jeg ikke sikker på men kommer så hurtigt situationen tillader. ”

Klager blev afskediget den 12. oktober 2015. Af afskedigelsesbrevet, der er underskrevet af direktør D, fremgår blandt andet:

”Årsagen til opsigelsen skyldes at [klager] ikke har, kunne udfylde jobbet som [indklagedes] tekniske samlingspunkt med tilfredsstillende kvalitet, samt at tidsforbruget som anvendes til at løse opgaverne er for langt. ”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 21. april 2016.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven. Klager ønsker godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Klager orienterede under sin ansættelsessamtale om, at han og hans kone ønskede at blive forældre. Hurtigt efter, at klager var tiltrådt stillingen, kunne han fortælle indklagede, at hans kone var gravid. Indklagede tog oplysningen til efterretning.

Indklagede opererer inden for et område og med nogle opgavetyper, som klager ikke tidligere havde arbejdet med. Opgaverne hos indklagede er endvidere inden for et meget specialiseret område, som kun i begræn set omfang er en del af uddannelsen til bygningsinstruktør. Klager skulle også som noget nyt udarbejde det fulde grundlag for salgstilbud. Der var ikke andre konstruktører, han kunne støtte sig til. Der blev aftalt en oplæring over tre uger, der i realiteten blev indskrænket til tre timer.

Efter fødslen den 11. oktober 2015 fik klager arrangeret det således, at en anden kunne hjælpe hans kone med barnet på hospitalet, så han kun ne komme på arbejde mandag den 12. oktober 2015. Efter at have fejret fødslen med morgenmad sammen med kollegerne, sørgede klager for, at opgaven vedrørende kunde F blev overdraget til en kollega.

Da klager skulle til at forlade arbejdspladsen ved arbejdstids ophør, blev han kaldt til møde med ledelsen, der meddelte, at de havde besluttet at afskedige ham. Klager blev rystet. Det blev en meget lang køretur ind til hans kone og nyfødte barn.

Indklagede har ikke løftet bevisbyrden for, at opsigelsen hverken helt eller delvist var begrundet i graviditet og orlov. Klager blev opsagt dagen efter sit barns fødsel og umiddelbart efter, at han havde overdraget sine opgaver til en kollega for at kunne gå på orlov.

Der er en sådan tidsmæssig sammenhæng mellem opsigelsen og orloven, at udgangspunktet for vurderingen af sagen er, at indklagede ikke har løftet denne bevisbyrde.

Klager er bekendt med, at der er tilfælde i retspraksis, hvor domstolene har udtalt, at det har formodningen imod sig, at en virksomhed vil lade fædreorlov være udløsende årsag til en opsigelse. I denne sag er omstændighederne dog så tæt forbundne, at denne retspraksis ikke findes dækkende.

Der er fuldstændig tidsmæssig sammenhæng mellem, at klager før det varslede tidspunkt måtte gå på orlov, og opsigelsen. Opsigelsen blev således udløst af, at klager gik på fædreorlov før forventet.

En del af indklagedes eksempler på manglende kvalitet og tempo i klagers arbejde er efterrationaliseringer.

Klager har generelt den indsigelse, at en del af de kritiserede forhold var godkendt af andre i virksomheden, før de blev sendt til kunden. Klager fik dårlig oplæring og dårlige betingelser for at løse opgaverne.

Indklagede har fremlagt eksempler på kritikpunkter for omkring et halvt års ansættelse. Alligevel har virksomheden ikke før klagers orlov tillagt fejlene en sådan betydning, at de har givet ham en advarsel eller andre former for påtale.

Klager forlod kontoret fredag d. 9. oktober 2015, uden at virksomheden på nogen måde havde antydet over for ham, at de havde intentioner om at opsige ham. Da klagers kone fødte før tid søndag den 11. oktober 2015, blev klager beordret på arbejde mandag morgen med instruks om, at han skulle overlevere en opgave. Da opgaven var overleveret, og klager gjorde sig klar til at gå på fædreorlov, blev han sagt op. Denne tidsmæssige beskrivelse af forløbet er ikke bestridt af indklagede.

Opsigelsen var direkte foranlediget af, at klager var færdig med overdragelsen og skulle på fædreorlov. Der er ingen dokumentation for, at indklagede overvejede at opsige klager før dette tidspunkt.

Det er svært at se, hvorfor indklagede ikke opsagde klager fredag den 9. oktober 2015, hvor det ikke var kendt, at han skulle på orlov fra den 13. oktober 2015, når det pludselig blev nødvendigt at opsige ham den 12. oktober 2015, hvor orloven var blevet fremrykket til den 13. oktober 2015.

Indklagedes bemærkning om, at klager blev afskediget, da han ”efter en uge ikke var kommet en løsning af opgaven nærmere”, må forstås sådan, at han blev fyret netop den 12. oktober 2015, fordi han ikke endnu var blevet færdig med opgaven med kunde F. Det fremgår imidlertid ikke, at den 12. oktober 2015 var fastsat som absolut deadline for færdiggørelsen af opgaven.

Det må tilsidesættes som udokumenteret, at opsigelsen blev udløst af, at denne opgave ikke var færdiggjort den 12. oktober 2015.

Det fremgår tværtimod af sms-korrespondancen den 11. oktober 2015, at direktør D beordrede klager til at overlevere sine arbejdsopgaver, hvis han ikke kunne færdiggøre arbejdet med kunde F, hvilket var en direkte følge af, at hans kone havde født før tid. Det underbygger, at D ikke havde fastsat et bestemt tidspunkt for, hvornår opgaven skulle være færdig.

Indklagede respekterede ikke klagers ret til at holde to ugers sammenhængende fædreorlov efter fødslen. Indklagede kunne ikke forlange, at klager mødte på arbejde den 12. oktober 2015, men det valgte klager alligevel at gøre.

Anledningen til opsigelsen af klager den 12. oktober 2015 var, at han gik på orlov før tid. Indklagedes synspunkt om, at de ikke var tilfredse med klagers arbejde, ændrer det ikke herved. I øvrigt har indklagede først, efter at indklagede er blevet mødt med krav om godtgørelse for en opsigelse i strid med ligebehandlingsloven, tegnet et billede af, at de var utilfredse med klagers arbejde.

Det er korrekt, at klager var ambitiøs og ønskede mere ansvar. Han har dog aldrig givet udtryk for, at han tidligere har haft ledelsesansvar på det niveau, som han havde hos indklagede, eller at han havde kendskab til specialet. Derfor aftalte parterne en oplæringsperiode, så klager gradvist kunne vokse med opgaven og efterhånden udfylde opgaven. Ledelsen var således fuldt ud bekendt med, at der ville gå en vis periode, før klager kunne løfte opgaven i fuldt omfang. Ledelsen har ikke før opsigelsen givet udtryk for, at de havde en forventning om, at klager hurtigere var oplært til at påtage sig det fulde ansvar knyttet til stillingen.

Det fastholdes, at den aftalte oplæring ikke blev gennemført. Sparringen med direktør D bestod primært af tilbagemeldinger, efter at opgaverne var afleveret.

Det bestrides, at de beskrevne fejlkalkulationer ensidigt kan tillægges klager. Alle tegninger blev gennemgået med kollega L, direktør D og kunden, inden en ordre blev bekræftet. I alle tilfælde har der derfor været flere øjne på.

Nogle fejl har skyldtes utilstrækkelige informationer fra kunden. I forhold til et af projekterne sagde direktør D til klager, at han selv ville have lavet de samme fejl på baggrund af det projektmateriale, de havde fået fra kunden.

Den dyre og unødigt komplekse løsning til et sygehus, som indklagede har omtalt, blev udviklet i samarbejde med kunden. Den ændrede løsning blev efter klagers erindring ikke udviklet, mens han var ansat.

Indklagede mener, at klager arbejdede for langsomt. Klager er af den opfattelse, at ledelsen var helt urealistisk i forhold til, hvor hurtigt de forventede, at opgaverne kunne løses. Den prioriterede liste var en liste, som direktør D udviklede. Deadlines blev fastsat af D. Der dukkede dagligt hasteopgaver op, som væltede prioriteringerne.

Som konstruktør sendte klager dagligt utallige e-mails til kunder. Virksomheden har fremlagt fire e-mails uden meningsforstyrrende fejl.

Det gøres overordnet gældende, at de forhold, som indklagede har beskrevet, er tendentiøse og ensidige, og at beskrivelsen ikke giver et retvisende billede af klagers arbejde.

Indklagede har ikke løftet bevisbyrden for, at det forhold, at klager skulle på fædreorlov, på ingen måde havde indflydelse på, at han blev opsagt den 12. oktober 2015.

I forhold til den retspraksis, som indklagede har fremlagt, bemærker klager:

I U2013. 1578V var det usikkert, om arbejdsgiveren vidste, at medarbejderens kone var gravid.

I U2011. 2987V havde medarbejderen lavet fejl, der dokumenteret havde ført til kundeklager og klager fra samarbejdspartnere.

I U2001. 550H blev det lagt til grund, at afskedigelsen skyldtes medarbejderens manglende engagement og de vanskeligheder, der ubestridt bestod i samarbejdet.

Der er ikke sager, som er fuldt ud sammenlignelige med faktum i aktuelle sag, men nogle afgørelser er tæt på:

I Tvistighedsnævnets sag 40.2012 var en række klager over en elev, der blev opsagt under forældreorlov, fremkommet en måned før, eleven gik på forældreorlov. Klagerne havde ikke givet anledning til påtaler over for eleven, hvorefter eleven fik medhold i, at ophævelse af elevaftalen var i strid med ligebehandlingsloven. Dette svarer til, at indklagede, uan set om de måtte mene, at klager havde lavet fejl, ikke havde påtalt det over for ham, og at han blev opsagt i tidmæssig tilknytning til fædreorloven.

I Østre Landsrets dom af 1. juni 2016 (B-1115-15) blev en medarbejder opsagt få dage før, han skulle på fædreorlov. Opsigelsen var uden begrundelse, og medarbejderen havde ikke modtaget advarsler. Herefter fik medarbejderen medhold i, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven.

I Ligebehandlingsnævnets afgørelse i j.nr. 2500055-11 blev en medarbejder opsagt pr. sms umiddelbart efter, at han havde fortalt arbejdsgiveren, at kæresten var ved at føde. Virksomheden gjorde gældende, at de var utilfredse med medarbejderen, blandt andet fordi han ikke mødte til de aftalte tidspunkter. Det var ikke dokumenteret, at virksomheden havde tilkendegivet, at de var utilfredse med medarbejderen. På grund af den nære tidsmæssige sammenhæng med opsigelsen og det forhold, at medarbejderens kæreste skulle føde, blev opsigelsen anset for at være i strid med ligebehandlingsloven.

Indklagede gør gældende, at det er godtgjort, at afskedigelsen af klager ikke var i strid med ligebehandlingsloven.

Indklagede er totalleverandør af en række specielle produkter til lofter, vægge og vægpaneler. En væsentlig del af indklagedes ydelser er uafhængig produktrådgivning om disse produkter.

Producenterne af produkterne vælger indklagede som en salgspartner med stor faglig ekspertise. Det er en vigtig del af indklagedes branding over for nye kunder og væsentligt for at kunne fastholde eksisterende kunder at indklagede har et team bestående af eksperter, som har indgående kendskab til branchen. Ekspertisen hos indklagedes medarbejdere spænder fra produktudvikling, over design og akustik til funktionel rådgivning.

Indklagedes medarbejderstab består foruden direktør D af 4-6 medarbejdere. Det er en lille organisation, hvor kommandovejene er korte og kommunikationen hurtig.

Klager oplyste forud for sin ansættelse, at han søgte stillingen hos indklagede, fordi han ville have mere ansvar. Under ansættelsessamtalen gav klager over for direktør D udtryk for, at han var ambitiøs, og at han ønskede ledelsesansvar. Indklagede lagde disse oplysninger til grund, da de udarbejdede ansættelseskontrakten.

Ved ansættelsesforholdets begyndelse var klagers skrivebord placeret i et fælleskontor med to andre kolleger, herunder direktør D. Formålet var, at klager skulle have let adgang til sparring og spørgsmål.

Efter kort tid viste det sig, at klager havde vanskeligt ved at holde fokus. Hans skrivebord rodede, og han kunne ikke holde koncentrationen, hvis hans kolleger talte, eller hvis der kom personer ind i samme rum.

Ud over den daglige løbende dialog havde direktør D ugentlige samtaler med klager for at sikre, at han forstod sine arbejdsopgaver og for at give ham mulighed for at stille spørgsmål. Det er således ikke korrekt, at klager ikke havde andre medarbejdere at støtte sig til. Det er heller ikke korrekt, at oplæringen blev begrænset til tre timer.

På baggrund af e-mailen af 27. maj 2015 holdt direktør D og klager et møde, hvor de gennemgik klagers arbejdsopgaver og aftalte, hvordan de skulle prioriteres. Som arbejdsredskab til klager udarbejdede D en oversigt med ”opgaver og prioriteter”. Oversigten blev gennemgået hver uge, hvor det blev aftalt, hvordan klager skulle prioritere sine arbejdsopgaver den følgende uge. Datoerne for udførelse af opgaverne blev sat af klager, således at han havde en realistisk mulighed for at overholde dem.

Indklagede har fremlagt disse oversigter i perioden fra den 10. juni 2015 til den 7. september 2015. Af oversigterne fra den 15. og 22. juni 2015 fremgår blandt andet, at tre arbejdsopgaver vedrørende kunde F havde høj prioritet og skulle være afsluttet i uge 26. Ifølge oversigten fra den

7. september 2015 skulle de forskellige opgaver med kunde F være færdig i uge 37/38 og var højt eller meget højt prioriterede.

På et opfølgningsmøde den 7. september 2015 frigjorde direktør D klager for alle andre arbejdsopgaver end kunde F-projektet. Heller ikke dette tiltag førte til, at arbejdet blev udført.

Direktør D så herefter ingen anden løsning end at flytte klager til et separat kontor den 21. september 2015, således at han ikke blev forstyrret.

På et møde den 5. oktober 2015, hvor klager havde haft et ene-kontor i to uger, gjorde direktør D klager opmærksom på, at opgaven med kunde F havde højeste prioritet, og at han så med stor alvor på, at opgaven endnu ikke var løst.

Som det fremgår af SMS-korrespondancen, havde klager fortsat ikke afsluttet opgaven den 11. oktober 2015. Indklagede afskedigede klager den 12. oktober 2015, da klager efter en uge ikke var kommet en løsning af opgaven nærmere.

Direktør D lagde betydelige ressourcer i at instruere og vejlede klager. Ressourceanvendelsen ved at vejlede og lede klager var betydeligt større end forventet. I hvert enkelt tilfælde, hvor en ny opgave blev forelagt, fik klager en opgaveintroduktion af enten kollega L eller direktør D.

Direktør D konstaterede trods den tætte opfølgning, at klager ved flere lejligheder sendte eksterne e-mails med stavefejl. Da stavefejl dels kan give anledning til misforståelser og dels giver et uprofessionelt indtryk, blev klager instrueret om at lade en kollega korrekturlæse eksterne emails, inden de blev sendt.

Den instruks blev ikke fulgt, hvilket resulterede i flere eksterne e-mails med meningsforstyrrende stavefejl. Indklagede har fremlagt fire e-mails som dokumentation herfor, herunder en e-mail fra klager af 3. juni 2015, der blev sendt til en kunde med kopi til direktør D og kollega L. Af e-mailen fremgår blandt andet:

”Sender her med tilbud på vejene af [L].

Da [L] er på ferie her den næst kommende halvanden uge, er du meget velkommen til at kontakte mig hvis der er nogen teknisk, eller hvis det skal sættes i gang.

Hvad angår levering, så skal en uges projektering medregnes inden producenten kan komme i gang med produktion.

I første omgang er det vigtigt at vi får beske, om det os der med sikkerhed skal levere, så krydsfinneren kan bestilles og brandimprægneres.

Samt at producenten der ved kan lægge ordren ind i deres produktion. ”

Der er fremlagt en e-mail af 25. juni 2015, hvor kollega L vedrørende en ordre skrev følgende besked til klager:

”Du havde glemt at fratrække 35 % i rabat [smiley] bandit”

I et andet tilbud til et sygehus havde klager foreslået en dyr og unødig kompleks løsning. Da tilbuddet blev til en ordre, ændrede en anden medarbejder hos indklagede løsningen, således at indklagedes kostpris blev reduceret med 25.250 kroner, og entreprenørens montagetid blev reduceret fra 385 til 100 timer á en timepris på 450 kroner. Dette forhold blev mundtligt påtalt over for klager.

Klager begik herudover fejl, som har forårsaget direkte udgifter for indklagede. Det var eksempelvis tilfældet vedrørende en opgave for kunde

V. Der er fremlagt en e-mail fra klager af 6. august 2015, hvor han over for kollega L beskrev flere forskellige fejl i forbindelse med opgaven.

Klager har også begået en række fejl i forhold til opgaven med kunde F, som samlet set har medført øgede omkostninger på 106.139 kroner.

Der er fremlagt en e-mail fra klager af 3. september 2015, hvor han over for kollega L har redegjort for flere af disse fejl.

Der er også fremlagt en senere e-mail-korrespondance mellem kollega L og klager fra den 16. og 17. september 2015, hvor L har skrevet: ”Det må være noget galt med enten den første kalkule, eller kostpriserne” og ”Vi må lige gå den igennem sammen, det er ikke kun de valsede profiler der afviger. Det er også det lige system, samt lameller”.

Klager er således ved flere lejligheder blevet gjort opmærksom på de alvorlige fejl, han har begået i sit arbejde.

Efter en række konkrete og påtalte fejl var den manglende projektstyring af opgaven for kunde F den udløsende faktor for afskedigelsen. Opgaven var forsat ikke løst ved overlevering af opgaven den 12. oktober 2015.

Klager havde ikke udført sit arbejde på en måde og inden for en tidsramme, som med rimelighed kunne forventes.

Direktør D valgte at opsige klager midt i måneden for at give ham længere tid til at finde en ny stilling, end hvis han var blevet opsagt på den sidste dag i måneden.

Opgaven vedrørende kunde F, som klager trods opfølgende møder, enekontor og løbende tæt sparring ikke havde kunnet løse, blev efterfølgende løst på 13 timer af en praktikant, der er nyuddannet bygningskonstruktør.

Det er ikke korrekt, at de påpegede fejl og forstyrrelser først er konstateret efter klagers sidste arbejdsdag. Det er endvidere ikke korrekt, at de kritiserede forhold var godkendt af andre medarbejdere, før de blev sendt til kunderne.

Som dokumentation for, at indklagede havde planlagt og gennemført et udførligt oplæringsforløb, har indklagede fremlagt en oplæringsplan for klager med specifikation af oplæringsopgaverne i tre uger.

Klager var ikke nyuddannet, men havde erfaring fra et tidligere job. Indklagede kunne derfor med rimelighed forvente, at klager ville kunne tilrettelægge sit arbejde hensigtsmæssigt. Indklagede har også været berettiget til at forvente, at klager havde de grundlæggende evner for en bygningskonstruktør.

Det bestrides, at indklagede har haft et urealistisk forhold til, hvor hurtigt de stillede opgaver kunne løses.

Det bestrides, at der har været en situation, hvor direktør D som anført af klager skulle have udtrykt, at han ville have begået samme fejl på baggrund af det projektmateriale, der var udleveret af kunden. D har derimod udtrykt, at man skulle være meget opmærksom for ikke at begå den ene af de fejl, som klager begik i den forbindelse.

Det bestrides, at indklagede er ”tendentiøs” i sin sagsfremstilling. Klager anmodede den 28. september 2015 om at afholde fædreorlov,

hvilket er 14 dage før opsigelsen. Der er derfor ikke nogen tæt tidsmæssig sammenhæng mellem opsigelsen og klagers anmodning om at afholde to ugers fædreorlov. Opsigelsen har derimod tidsmæssig sammenhæng med, at klager efter flere klare instrukser og ressourcemæssig opbakning ikke havde evnet at færdiggøre den højt prioriterede opgave for kunde F.

Indklagede er en lille organisation, og det er derfor en betydelig udgift for virksomheden, når en medarbejder trods gentagne forsøg på at imødekomme særlige behov for struktur i tilrettelæggelsen ikke kan udføre opgaverne forbundet med stillingen.

Udgiften til klagers fravær i to uger i forbindelse med fædreorlov er begrænset set i forhold til det økonomiske tab, som klagers manglende udfyldelse af stillingsfunktionen har medført.

Indklagede mener derfor, at det er godtgjort, at opsigelsen var sagligt begrundet i de forhold, som er beskrevet i opsigelsesbrevet. Opsigelsen har ingen sammenhæng med, at klager ville være fraværende i to uger på grund af fædreorlov.

Indklagede henviser til:

Ligebehandlingsnævnets afgørelse i j.nr 2014-6810-32841 vedrørende opsigelse af en tandlæge, hvis arbejde manglende kvalitet.

U2011. 2987V, hvor der forud for opsigelsen havde været klager fra kunder og samarbejdspartnere over en projektkoordinators manglende overholdelse af tidsfrister og fejlagtige fakturaer. Landsretten fandt, at opsigelsen hverken helt eller delvist var begrundet i medarbejderens barselssituation.

U2001. 550H, hvor Højesteret blandt andet lagde vægt på, at ulempen for virksomheden ved to ugers fravær som følge af fædreorlov måtte anses for beskeden, og at opsigelsen derfor ikke var begrundet i den ansattes ønske om fædreorlov.

U2013. 1578V, hvor landsretten lagde vægt på, at de økonomiske konsekvenser for virksomheden af en afskedigelse sammenholdt med de praktiske konsekvenser af en chaufførs fravær som følge af en kommende fødsel indebar, at virksomheden ikke havde noget motiv for at afskedige medarbejderen på grund af det kommende fravær.

Faktum i de afgørelser, som klager har henvist til, adskiller sig væsentligt fra faktum i den aktuelle sag, hvor det er dokumenteret, at indklagede har sørget for en tæt opfølgning i et omfang, som ligger ud over det sædvanlige for en uddannet medarbejder.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om at afholde fædreorlov eller i øvrigt på grund af barsel.

Der gælder efter loven en omvendt bevisbyrde, hvis afskedigelsen finder sted under graviditet eller fravær på grund af orlov, som man efter lovgivningen har krav på.

Af forarbejderne til loven fremgår, at den omvendte bevisbyrde gælder for både mænd og kvinder, og det kan af forarbejderne udledes, at den omvendte bevisbyrde i hvert fald gælder i perioden, fra graviditeten er indtruffet, og indtil det fravær, den pågældende har krav på, er afviklet.

Klager blev far den 11. oktober 2015, og han blev afskediget den 12. oktober 2015. Klager havde den 28. september 2015 varslet, at han ønskede at holde to ugers fædreorlov efter barnets fødsel. Klager skulle efter det oplyste holde to ugers fædreorlov fra den 13. oktober 2015.

På denne baggrund finder bestemmelsen om omvendt bevisbyrde anvendelse.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at den omstændighed, at klager skulle holde fædreorlov, ikke havde betydning for beslutningen om at afskedige ham.

Klager blev far den 11. oktober 2015, hvilket medførte ret til fædreorlov ni dage tidligere end forventet. Klager blev afskediget den 12. oktober 2015, da han havde overdraget sine arbejdsopgaver og skulle på fædreorlov i to uger.

Indklagede har begrundet afskedigelsen med, at klager ikke kunne udfylde jobbet som teknisk samlingspunkt med tilfredsstillende kvalitet, og at han brugte for lang tid på at løse opgaverne.

Der er til støtte herfor fremlagt flere e-mails fra ansættelsesperioden og et notat fra et møde mellem klager og direktør D fra den 5. oktober 2015, der blandt andet beskriver fejl i klagers beregninger og tegninger.

Indklagede har under sagens behandling oplyst, at den manglende projektstyring vedrørende kunde F var den udløsende årsag til afskedigelsen, og at klager blev afskediget den 12. oktober 2015, da han en uge efter mødet den 5. oktober 2015 ikke var kommet en løsning af opgaven nærmere.

Efter oplysningerne i sagen vurderer nævnet, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at klagers afholdelse af fædreorlov hverken helt eller delvist blev tillagt vægt ved beslutningen om at afskedige ham.

Nævnet har herved lagt særlig vægt på den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem den fremrykkede fædreorlov og afskedigelsen den 12. oktober 2015.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er fremlagt oplysninger, der underbygger, at opgaven med kunde F skulle være løst netop den 12. oktober 2015, og at manglende overholdelse af en eventuel frist ville have ansættelsesretlige konsekvenser for klager. Det er heller ikke dokumenteret, at klager forud for afskedigelsen havde fået påtaler eller advarsler, eller at han på anden vis var gjort bekendt med, at han risikerede ansættelsesretlige konsekvenser.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 200.000 kr. svarende til 6 måneders løn efter endt prøvetid.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 200.000 kr. til klager med procesrente fra den 21. april 2016, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12 om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 1 og 2, om lovens anvendelsesområde

§ 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

§ 16, stk. 2 og 3, om godtgørelse

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

<2016-6810-23105>