Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse før orlov - parts- og vidneforklaring

J. nr. 2016-6810-32416

En kvinde blev afskediget fra sin stilling som servicemedarbejder, mens hun var gravid. Der var for nævnet tvivl om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afskedigelsen var bekendt med kvindens graviditet. Det var derfor nødvendigt for sagens afgørelse, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som servicemedarbejder under sin graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige partsog vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager blev med virkning fra den 6. januar 2015 ansat som servicemedarbejder på det indklagede slagteri.

Ifølge ansættelseskontrakten var der efter otte ugers beskæftigelse et opsigelsesvarsel på en uge og efter et års beskæftigelse et opsigelsesvarsel på fire uger.

Ved brev af 22. januar 2016 blev klager afskediget med sidste arbejdsdag den 19. februar 2016. Det fremgår af brevet, at afskedigelsen skyldtes nedgang i antal slagtninger og deraf følgende distributionsomlægning. Indklagede så sig derfor nødsaget til at afskedige klager.

Klagers faglige organisation henvendte sig den 9. marts 2016 til indklagede. Det fremgår blandt andet af henvendelsen, at klager forud for opsigelsen den 22. januar 2016 havde meddelt indklagede, at hun var gravid. Den faglige organisation anmodede indklagede om at fremlægge dokumentation for nedgangen i antal slagtninger samt en nærmere redegørelse for distributionsomlægningen.

Den 16. marts 2016 oplyste indklagede den faglige organisation om, at indklagede forud for opsigelsen ikke var informeret om klagers graviditet. Det svigtende salg havde medført, at indklagede modtog færre grise, og som følge deraf skulle de se på omkostningerne i ekspeditionen. Dette nødvendiggjorde opsigelse af klager, hvis opgaver i form af mærkning og opskrivning af varer, der skulle på frostlager, blev overtaget af den daglige leder af ekspeditionen. Yderligere en medarbejder fratrådte, og en anden medarbejder blev omplaceret til slagtekæden.

Klagers faglige organisation anførte ved breve af henholdsvis den 31. marts og den 20. april 2016 over for indklagede, at der trods nedgangen i antal slagtninger, var blevet ansat flere medarbejdere siden klagers fratræden og til varetagelsen af klagers arbejdsopgaver. Indberetninger til Danske Svineproducenter vidnede om en stigning i antallet af slagtninger hos indklagede i perioden januar til februar 2016 sammenlignet med samme periode året før.

Indklagede oplyste i brev af 12. maj 2016 til klagers faglige organisation, at indklagede løbende tilpasser deres medarbejderstab til produktionen. Dette kan udløse afskedigelse og/eller omplacering af medarbejdere til andre opgaver i produktionen. Indklagede afviste at have ansat en ny medarbejder til de opgaver, som klager arbejdede med. Opgaverne var overtaget af den daglige leder af ekspeditionen.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. juni 2016.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn. Hun ønsker en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

I uge 2 i 2016 oplyste klager mundtligt indklagedes direktør om sin graviditet. Klager udbad sig en skriftlig bekræftelse på, at indklagede nu var bekendt med hendes graviditet. Hun modtog imidlertid ikke en sådan bekræftelse.

Klager var den eneste, der blev afskediget i perioden. De medarbejdere, som indklagede har henvist til, valgte selv at fratræde deres stillinger hos indklagede.

Klager havde længere anciennitet og dermed et længere opsigelsesvarsel end flere af sine kollegaer i pakkeriet/ekspeditionen. Endvidere var klager den laveste lønnede i afdelingen. Hun undrer sig derfor over, at valget netop faldt på hende.

Trods de tal, som indklagede har fremlagt, ansatte indklagede fortsat medarbejdere.

Udskriften fra Danske Svineproducenter vidner om, at indklagede på tidspunktet for opsigelsen oplevede et opsving i antallet af slagtninger sammenlignet med samme periode det forudgående år.

Det faktum, at indklagede med 7.256 slagtninger i januar 2015 fandt det nødvendigt at ansætte nye medarbejdere, herunder klager, sammenlignet med, at indklagede med 7.319 slagtninger i januar 2016 fandt det nødvendigt at opsige selvsamme medarbejder under henvisning til faldet i antallet af slagtninger, vidner om, at opsigelsen ikke er sagligt begrundet.

Med henvisning til oplysningerne fra Danske Svineproducenter oplevede indklagede et opsving i antallet af slagtninger sammenlignet med samme periode det foregående år. Med en planlagt produktionsnedgang i januar 2015 fandt indklagede behov for at ansætte klager, mens indklagede i tilsvarende periode det efterfølgende år oplevede et opsving og herefter afskedigede selvsamme medarbejder under henvisning til en nedgang i antallet af slagtninger.

Heller ikke i perioden forud for opsigelsen af klager oplevede indklagede en nedgang i antallet af slagtninger. I november og december 2015 oplevede indklagede et opsving i antallet af slagtninger sammenlignet med samme periode det foregående år.

Indklagedes påstand om aktivitetsnedgang er udokumenteret. Begrundelsen for opsigelsen af klager synes derfor ikke overensstemmende med de faktiske forhold, men er reelt begrundet i hendes graviditet.

Den omstændighed, at indklagede forud for den 6. januar 2016 og dermed forud for klagers meddelelse om sin graviditet, kunne have opsagt klager og derved i henhold til ansættelseskontrakten sparet tre ugers opsigelsesvarsel, vidner om, at indklagede ikke forud for klagers meddelelse om sin graviditet havde planlagt opsigelsen af netop hende.

Indklagede har ikke godtgjort, at beslutningen om opsigelse af klager blev truffet forud for klagers meddelelse om sin graviditet.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke var bekendt med, at klager på tidspunktet for afskedigelsen var gravid.

Siden slagteriet blev grundlagt for 26 år siden, har indklagede i gennemsnit haft en kønsfordeling på 75 % mænd og 25 % kvinder. I samme periode har de haft adskillige gravide medarbejdere uden problemer desangående.

I 2015 henvendte klager sig ved et arrangement til indklagede. Klager præsenterede sig som bistandsklient og spurgte, om indklagede kunne finde ansættelse til hende.

Trods klagers manglende erfaring på fødevareområdet valgte indklagede at give hende chancen for at komme i arbejde. Indklagede gav klager adgang til at låne en bil i to måneder, så hun kunne komme på arbejde, da hun ikke havde mulighed for at anskaffe sig en bil fra første ansættelsesdag.

Da indklagede havde en planlagt nedgang i slagtninger i 1. kvartal grundet kølerumsombygning, havde de mulighed for at lære en uprøvet medarbejder op i dele af 1. kvartal til de efterfølgende kvartaler, hvor slagtningerne var henholdsvis 5 % og 13 % højere end i 1. kvartal 2015.

At indklagede på dette tidspunkt var imødekommende og tillige lånte klager en dispositionsvogn, indtil hun selv var i stand til at erhverve sig en bil, var en kombination af behovet for en medarbejder, og at indklagede gerne ville hjælpe klager ind på arbejdsmarkedet igen. Indklagede gik således langt i en facilitering af klagers ansættelse og logistik i den forbindelse frem for at ansætte en medarbejder fra lokalområdet, hvilket havde været både billigere og mere effektivt for indklagede.

Det er korrekt, at antallet af slagtninger i 1. kvartal 2016 var større end i 1. kvartal 2015, idet indklagede i starten af året 2015 havde den planlagte ombygning af kølerum, hvorfor der planlagt var en mindre mængde grise til slagtning.

I 1. kvartal af 2016 blev der slagtet 22.337 grise mod 24.664 grise i 4. kvartal af 2015, hvilket svarer til en nedgang på 9 %. Det er denne lavere volumen, som var årsagen til reduktion af medarbejderstaben.

Afskedigelsen af klager har intet med hendes graviditet at gøre, da indklagede ikke var vidende om dette forhold på opsigelsestidspunktet.

Afskedigelsen var alene begrundet i nedgang i slagtninger primo 2016 og deraf følgende tilpasning af ressourcerne. Antal slagtninger og den forventede økonomi i 1. kvartal 2016 var af en sådan karakter, at indklagede ikke havde mulighed for at opretholde klagers ansættelse.

Et slagteri er en sæsonbetonet forretning, og indklagede har traditionelt haft opog nedskalering af medarbejderstaben – i særdeleshed i de ufaglærte funktioner. Efter den travle juleperiode er der traditionelt en nedgang i aktivitetsniveauet på indklagedes forretningsområde.

I forbindelse med distributionsomlægningen fratrådte fire medarbejdere; en medarbejder fra slagtekæden, to medarbejdere fra skærestuen og klager fra pakkeriet. Medarbejderstaben blev således reduceret med en servicemedarbejder, en slagter og to opskæringsmedarbejdere.

Klagers arbejde bestod i at pakke varer til frost herunder biprodukter fra slagtningen og sætte vægtetiketter på individuelt pakkede delstykker.

Grunden til, at klager blev afskediget, var, at der samlet set opstod en overkapacitet i pakkeriet og ekspeditionen, som bestod af tre medarbejdere i vacuumpakkeriet og tre medarbejdere i ekspeditionen, hvoraf klager var den ene. Klagers arbejdsopgaver blev herefter fordelt på disse fem medarbejdere.

Om fratrædelserne skyldtes opsigelse fra virksomhedens side eller fra medarbejderes side er sagen uvedkommende. Indklagede var i den heldige situation, at nogle medarbejderes opsigelser passede med indklagedes behov for samme.

Klagers anciennitet har intet med sagen at gøre. Klagers jobfunktion var af en sådan karakter, at den kunne dækkes af andre, mens klager omvendt ikke ville kunne dække andre jobfunktioner.

Traditionelt har indklagede ofte genansat medarbejdere, når behovet herfor opstod. Klager har imidlertid vanskeliggjort sin genansættelse. I umiddelbar forlængelse af opsigelsen optrådte klager endog meget upassende på kontoret i overværelse af de ansatte funktionærer. Senere opsøgte hun den administrerende direktør under fire øjne og gav udtryk for, at hun nok skulle få skovlen under ham. Tillige afleverede klager nøgle og kort og blev væk fra arbejdspladsen samme dag, som hun blev afskediget til trods for, at hun havde fire ugers opsigelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Det er ubestridt, at klager var gravid, da hun blev afskediget. Det er derfor indklagede, der skal bevise, at graviditeten hverken helt eller delvist indgik i beslutningen om at afskedige klager.

Bedømmelsen af, om arbejdsgiveren har løftet bevisbyrden, må bero på en samlet vurdering. Ved vurderingen har det betydning, om arbejdsgiveren ved afskedigelsen havde kendskab til graviditeten.

Klager har oplyst, at indklagede var bekendt med klagers graviditet forud for afskedigelsen, hvilket indklagede har bestridt.

Der foreligger ikke oplysninger i sagen, der dokumenterer, at indklagede var bekendt med graviditeten forud for afskedigelsen, og klagers oplysninger om, at hun forud for afskedigelsen mundtligt havde oplyst en navngiven direktør hos indklagede om graviditeten bestrides af indklagede.

Der er således for nævnet tvivl om, hvorvidt indklagede på tidspunktet for afskedigelsen var bekendt med klagers graviditet.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen er det på denne baggrund nævnets opfattelse, at det er nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige partsog vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

§ 8, nævnets afvisning af klagen

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 1-2, om lovens anvendelsesområde

§ 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

<2016-6810-32416>