Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

I medfør af § 24 a, stk. 1 og 2, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, § 15 a, stk. 1 og 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015, § 31 a, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23. oktober 2014, § 3 a, stk. 1 og 2, i lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 1. juni 2014, § 42 a, stk. 1 og 2, i lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 27. februar 2013, § 48 a, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 25. august 2014, § 48 b, stk. 1 og 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 25. august 2014, § 32 a, stk. 1 og 2, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 1. juni 2014, som ændret ved lov nr. 634 af 16. juni 2014, § 36 a, stk. 1 og 2, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, § 19, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 8. juni 2016, § 29, stk. 1 og 2, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, § 13 a, stk. 1 og 2, i lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 10. april 2014, § 27, stk. 1 og 2, i lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond, § 35, stk. 1 og 2, i lov nr. 384 af 26. april 2017 om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, § 26, stk. 1 og 2, i lov nr. 383 af 26. april 2017 om videnskabelig uredelighed m.v. og § 14, stk. 1 og 2, i lov om teknologi og innovation, jf. lovbekendtgørelse nr. 366 af 10. april 2014, fastsættes:

§ 1. Følgende beføjelser i lov om maritime uddannelser delegeres fra uddannelses- og forskningsministeren til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, sådan at styrelsen:

1) Kan bestemme, at reglerne i kapitel 3 og 3 a, ikke eller kun delvist finder anvendelse, hvis uddannelsesinstitutionen er godkendt efter anden lovgivning, og hvis uddannelsesinstitutionen er omfattet af regulering med formål svarende til kapitel 3, jf. lovens § 2, stk. 2.

2) Godkender uddannelsesinstitutioner og kurser, jf. lovens § 4, stk. 1.

3) Kan oprette og forestå drift af uddannelsesinstitutioner, skoler, øvelsesskibe, skoleskibe og kurser til gennemførelse af de uddannelser, der omfattes af loven, jf. lovens § 4, stk. 2.

4) I særlige tilfælde kan påbyde en uddannelsesinstitution, der modtager tilskud i henhold til lovens §§ 5 eller 6, at udbyde kurser, der indgår i en godkendt maritim uddannelse, jf. lovens § 4, stk. 4.

5) Kan tilbagekalde en i henhold til lovens § 4, stk. 1, meddelt godkendelse, såfremt uddannelsesinstitutionen m.v. tilsidesætter regler fastsat efter lovens §§ 12, 13, 14 og 19, jf. lovens § 4, stk. 5.

6) Udøver skøn over behovet for undervisning, jf. lovens § 5, stk. 1, 2. pkt.

7) Kan yde tilskud til efteruddannelse og prøver med henblik på opfyldelse af kvalifikationskrav fastsat af Søfartsstyrelsen i henhold til lov om skibes besætning, jf. lovens § 5, stk. 2.

8) Kan yde tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til andre uddannelsesmæssige formål, jf. lovens § 5, stk. 3.

9) I særlige tilfælde kan yde lån til en uddannelsesinstitution, jf. lovens § 5, stk. 4.

10) Fastsætter regler om kompensation efter lovens § 5 a, stk. 2, og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for momskompensationen til uddannelsesinstitutionerne, jf. lovens § 5 a, stk. 3.

11) Kan, hvis der vurderes at være behov for en sådan uddannelse, yde tilskud på under halvdelen af driftsudgifterne til uddannelsesinstitutioner, der er godkendt i medfør af lovens § 4, stk. 1, jf. lovens § 6, stk. 1, 1. pkt.

12) For modtagere af tilskud efter lovens § 6, stk. 1, kan fastsætte nærmere regler om tilskudsmodtagers budget, drift og regnskabsaflæggelse og for revisionens udførelse, jf. lovens § 6, stk. 2.

13) Fører tilsyn med uddannelsesinstitutioner, jf. lovens § 7, stk. 1, 4. pkt.

14) Kan træffe afgørelse om, at en uddannelsesinstitutions tilskud og lån helt eller delvis tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, hvis uddannelsesinstitutionen ikke overholder loven, regler fastsat i medfør af loven, en udviklingskontrakt, jf. lovens § 9 f, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. lovens § 9 f, stk. 2, uddannelsesinstitutionen begæres konkurs eller standser sine betalinger eller der i øvrigt er fare for, at uddannelsesinstitutionens virksomhed må indstilles, eller grundlaget for tilskudsberegningen har været fejlagtigt eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig, jf. lovens § 7, stk. 3.

15) Kan indhente de nødvendige oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne om uddannelserne, de studerende, personalet, herunder ansættelsesvilkår, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler om uddannelsesinstitutionernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber m.v. og til brug for gennemførelse af tilsyn, kvalitetssikring og -kontrol og udarbejdelse af statistik, jf. lovens § 7, stk. 5.

16) Kan fastsætte nærmere regler om betingelser for ydelser og udbetaling af tilskud og lån, herunder om, hvilke studerende der kan indgå i beregningen af tilskud, om aktivitetsindberetninger, samt kontrol og tilbagebetaling af udbetalte tilskud og lån, og om uddannelsesinstitutionernes forsikringsforhold og om deres anvendelse af administrative systemer, jf. lovens § 7, stk. 6.

17) Kan fastsætte regler om aftaler om udveksling af studerende med uddannelsesinstitutioner i udlandet og om uddannelsesinstitutionernes afholdelse af udgifterne til undervisningen i forbindelse med udvekslingsaftaler, jf. lovens § 7, stk. 7.

18) Kan fastsætte regler om deltagerbetaling for de studerende, der ikke indgår i beregningen af tilskud, jf. stk. 6, jf. lovens § 7, stk. 8.

19) Godkender uddannelsesinstitutionens vedtægt, jf. lovens § 8, stk. 1, 3. pkt.

20) Kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionens vedtægt, jf. lovens § 8, stk. 2.

21) Kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af formuen efter lovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. lovens § 8 a, stk. 3.

22) Modtager meddelelse om bestyrelsens sammensætning og ændringer heri, jf. lovens § 9 a, stk. 1, 3. pkt.

23) Kan godkende, at uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af reglerne i lovens kapitel 3 og 3 a, kan deltage i interessentskaber med andre uddannelsesinstitutioner og kan for samarbejdet fastsætte vilkår, der sikrer opfyldelsen af bestemmelserne i loven, jf. lovens § 9 j, stk. 1.

24) Kan godkende, at en uddannelsesinstitution lader en anden uddannelsesinstitution forestå dele af undervisningen som udlagt undervisning og kan fastsætte nærmere regler herom, jf. lovens § 9 j, stk. 2.

25) Kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutioners samarbejde med andre institutioner, herunder med uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af reglerne i lovens kapitel 3 og 3 a, jf. lovens § 9 j, stk. 3.

26) Kan pålægge institutionens bestyrelse inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor, hvis institutionsrevisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene til revision i henhold til god offentlig revisionsskik, eller i øvrigt tilsidesætter sine pligter som institutionsrevisor, jf. lovens § 10, stk. 5.

27) Kan fastsætte regler for regnskabsaflæggelsen i overensstemmelse med de til enhver tid gældende statslige regnskabsregler, jf. lovens § 10, stk. 6.

28) Kan godkende, at uddannelsesinstitutioner som særskilt indtægtsdækket virksomhed udbyder maritime uddannelser i udlandet, som institutionen kan godkendes til at udbyde i Danmark, jf. lovens § 11 a, stk. 1.

29) Kan, når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf, jf. lovens § 11 a, stk. 3.

30) Kan fastsætte regler om udbud i udlandet, herunder om gebyr for behandling af ansøgning om godkendelse af udbud, deltagerbetaling og gennemførelse af udbuddet gennem et selskab med begrænset hæftelse og om, at studerende, der deltager i uddannelsesinstitutionens udbud i udlandet, ikke indgår i uddannelsesinstitutionens tilskudsgrundlag, jf. lovens § 11 a, stk. 4.

31) Kan fastsætte nærmere regler om de aftaler, som institutionen kan indgå efter § 11 d, stk. 1, jf. lovens § 11 d, stk. 2.

32) Kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af denne lov, jf. lovens § 12 b.

33) Kan fastsætte regler om kvalifikationskrav for undervisere ved de uddannelser, kurser m.v., der er omfattet af loven, jf. lovens § 13, stk. 1.

34) Kan godkende eller oprette særlige kurser for uddannelse af undervisere, jf. lovens § 13, stk. 2.

35) Fører tilsyn med undervisningen på de i lovens § 4, stk. 1, nævnte uddannelsesinstitutioner m.v., jf. lovens § 14, stk. 1.

36) Kan fastsætte regler om kvalitetssikring, kvalitetsdokumentation og kvalitetskontrol af uddannelserne under denne lov, herunder regler om kvalifikationer for de personer, der udfører kvalitetskontrol, jf. lovens § 14, stk. 2.

37) Kan fastsætte regler om understøttelse fra staten til studerende på uddannelsesinstitutioner, kurser m.v., der omfattes af loven, jf. lovens § 16, stk. 1.

38) Kan fastsætte regler om hel eller delvis refusion af rederiers løn-, kost- og rejseudgifter i forbindelse med beskæftigelse af personer, der gennemfører en uddannelse, som omfattes af loven, jf. lovens § 17.

39) Kan fastsætte regler om studerendes undervisningsmiljø, jf. lovens § 19.

40) Kan fastsætte regler om betaling for skoleophold, ophold på skoleskibe m.v., jf. lovens § 20.

41) Kan fastsætte nærmere regler om tildeling af specialpædagogisk støtte, jf. lovens § 20 a, stk. 2.

42) Kan fastsætte regler om betaling af gebyr i forbindelse med udstedelse af genparter af eksamensbeviser m.v., jf. lovens § 20 b.

43) Kan opkræve betaling for godkendelse, kvalitetssikring og kvalitetskontrol af uddannelsesinstitutioner og kurser samt for censorvirksomhed, jf. lovens § 23, stk. 2.

44) Kan fastsætte regler om betaling for deltagelse i de i lovens § 5, stk. 2, nævnte kurser, herunder for aflæggelse af eksamen, jf. lovens § 23, stk. 3.

45) Kan fastsætte regler om, at indberetninger og andre meddelelser, som skal afgives efter loven, skal indberettes digitalt, og at kommunikation mellem styrelsen og virksomheden i forbindelse hermed skal foregå digitalt, herunder fastsætte regler om overgang til digital indberetning og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur og kan endvidere fastsætte regler om, at en virksomhed kan undtages fra digital indberetning og digital kommunikation, når ganske særlige omstændigheder taler for det, jf. lovens § 23 a, stk. 1.

46) Kan fastsætte regler om udstedelse af visse typer af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde og kan herunder fastsætte, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en statslig myndighed under ministeriet som afsender, jf. lovens § 23 a, stk. 2.

47) Kan indhente de nødvendige oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne om uddannelserne, de studerende, personalet, økonomi og udstyr m.v. til brug for gennemførelse af tilsyn, kvalitetssikring og udarbejdelse af statistik, jf. lovens § 23 b, stk. 1.

§ 2. Følgende beføjelser i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner delegeres fra uddannelses- og forskningsministeren til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, sådan at styrelsen:

1) Fastsætter regler om ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere, jf. lovens § 10, stk. 1, nr. 4.

2) Fastsætter nærmere regler om styrelse af institutionerne, jf. lovens § 11, stk. 1.

3) Kan bestemme, at en institution, der giver efter- og videreuddannelse, åben uddannelse, uddannelse af visse udenlandske studerende og uddannelse af ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler, kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen, jf. lovens § 13, stk. 2.

4) Fastsætter regler om opkrævning og regulering af gebyr efter lovens § 13, stk. 5, jf. lovens § 13, stk. 6.

5) Kan godkende, at institutionerne indgår aftaler af ikkekommerciel karakter med selvejende institutioner og organisationer, der har tilknytning til institutionerne, og hvis hovedformål er knyttet til institutionens formål, jf. lovens § 14.

6) Kan fastsætte særlige regler for institutioner eller dele heraf, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det, jf. lovens § 16, stk. 2.

7) Kan fastsætte nærmere regler om vilkår for statstilskud, herunder antallet af studerende, samt regler om budgetter, regnskaber, kontrol og tilsyn m.v. for institutionen, jf. lovens § 16 c, stk. 1.

8) Kan bestemme, at statens tilskud til institutionen bortfalder helt eller delvist, såfremt Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte skønner, at der ikke længere er behov for institutionen eller dele af dens virksomhed, eller såfremt institutionen tilsidesætter gældende regler eller vilkår fastsat for statstilskud, jf. lovens § 16 c, stk. 3.

9) Godkender institutionens vedtægt, jf. lovens § 16 d.

§ 3. Følgende beføjelser i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser delegeres fra uddannelses- og forskningsministeren til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, sådan at styrelsen:

1) Kan pålægge en institution, der ophører med at udbyde en uddannelse, at afslutte igangværende uddannelsesforløb efter en plan godkendt af styrelsen, jf. lovens § 16, stk. 2.

2) Kan pålægge en institution at optage studerende, der ikke kan færdiggøre deres uddannelse som følge af, at den institution, som de studerende er optaget på, ophører eller er ophørt med at udbyde den pågældende uddannelse, jf. lovens § 16, stk. 3.

3) Godkender et erhvervsakademis, en professionshøjskoles og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles udbud i udlandet af uddannelser, som institutionen efter lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner kan godkendes til at udbyde i Danmark, jf. lovens § 17 a, stk. 1.

4) Når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, kan beslutte at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf, jf. lovens § 17 a, stk. 3.

5) Fastsætter regler om udbud i udlandet og kan herunder fravige bestemmelser i loven, jf. lovens § 17 a, stk. 4.

6) Kan fastsætte regler om lærerkvalifikationer og om uddannelsesinstitutionernes pligt til at tilvejebringe praktikpladser, jf. lovens § 22, stk. 3.

7) Kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af loven, jf. lovens § 25.

8) Kan fastsætte regler om tilvejebringelse og fordeling af praktikpladser for den enkelte uddannelse, jf. lovens § 26, stk. 2.

9) Fastsætter regler om tilskud efter lovens § 32, stk. 1, herunder om forskudsvis udbetaling og opgørelse af antal årsstuderende, jf. lovens § 32, stk. 2.

10) Fastsætter regler om kompensationen efter lovens § 34, stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for momskompensationen til institutionerne, jf. lovens § 34, stk. 3.

11) Fastsætter regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud, jf. lovens § 36, 3. pkt.

12) Kan fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser med lille tilgang, hvis det ud fra geografiske eller erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen, jf. lovens § 37, stk. 1.

13) Kan i særlige tilfælde godkende, at udgifterne ved udbud af en erhvervsakademiuddannelse helt eller delvis afholdes af andre offentlige eller private midler, herunder ved deltagerbetaling, og kan fastsætte regler herom, jf. lovens § 38.

§ 4. Følgende beføjelser i lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser delegeres fra uddannelses- og forskningsministeren til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, sådan at styrelsen:

1) Kan fastsætte regler om, til hvilke uddannelser der kan tildeles friplads og stipendium efter lovens § 1, stk. 1, jf. lovens § 1, stk. 5.

2) Fastsætter nærmere regler om administration af ordningen, herunder om fordeling af midler til fripladser og stipendier mellem erhvervsakademier, professionshøjskoler og medie- og journalisthøjskolen, om ansøgning om samt tildeling og udmåling af friplads og stipendium, om tilbagekaldelse af tilsagn om friplads og stipendium, om tilbagebetaling af for meget udbetalt stipendium, forfaldstid, forrentning og inddrivelse m.v., om institutionernes afrapportering til styrelsen om tildelte fripladser og stipendier og om institutionernes tilbagebetaling til styrelsen af uforbrugte midler, jf. lovens § 2, stk. 1.

3) Træffer afgørelse i klager over retlige spørgsmål ved afgørelser, som uddannelsesinstitutionerne træffer efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven, jf. lovens § 3.

§ 5. Følgende beføjelser i lov om medie- og journalisthøjskolen delegeres fra uddannelses- og forskningsministeren til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, sådan at styrelsen:

1) Kan bestemme, at højskolen for en eller flere af de nævnte uddannelser kun skal dække behovet i nærmere bestemte dele af landet, jf. lovens § 4, stk. 2.

2) Kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i lovens § 8, stk. 1, jf. lovens § 8, stk. 2.

3) Kan beslutte, når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf, jf. lovens § 9 a, stk. 2.

4) Fastsætter regler om udbud i udlandet, herunder om gebyr for behandling af ansøgning om godkendelse af udbud, deltagerbetaling og gennemførelse af udbuddet gennem et selskab med begrænset hæftelse og om, at studerende på udbud i udlandet ikke indgår i institutionens tilskudsgrundlag og kan ved regelfastsættelsen fravige bestemmelser i loven, jf. lovens § 9 a, stk. 3.

5) Godkender højskolens vedtægt, jf. lovens § 10, stk. 2.

6) Kan fastsætte regler om, at lovens § 11, stk. 4, ikke finder anvendelse ved lejeforhold af uvæsentligt omfang, jf. lovens § 11, stk. 5.

7) Yder højskolen et institutionstilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, jf. lovens § 22, stk. 1.

8) Kan yde tilskud til andre opgaver, der varetages af højskolen, herunder udviklings- og forskningsopgaver, videncenterfunktioner og samarbejde med forskningsinstitutioner, jf. lovens § 22, stk. 2.

9) Yder tilskud til højskolens administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer, jf. lovens § 22, stk. 3.

10) Kan pålægge højskolen mod betaling at stille eventuel ledig lokalekapacitet til rådighed for andre statsfinansierede uddannelsesinstitutioner, jf. lovens § 23.

11) Efter drøftelse med Finansministeriet kan pålægge højskolen for en periode at udskyde igangsættelse af planlagte byggerier af en vis størrelse under hensyn til landsdækkende eller regional konjunkturregulering af bygge- og anlægsvirksomhed, jf. lovens § 24.

12) Fastsætter regler om kompensationen efter lovens § 25, stk. 2, og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for momskompensationen til højskolen, jf. lovens § 25, stk. 3.

13) Fastsætter regler om aktivitetsindberetninger, opgørelsen af antal studenterårsværk, årselever og dimittender og kan fastlægge minimums- og maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne, jf. lovens § 27.

14) Kan fastsætte regler om vilkår og betingelser for tilskud og lån, jf. lovens § 28, stk. 1, 1. pkt.

15) Fastsætter efter forhandling med Finansministeriet regler om højskolens budget- og bevillingssystem og om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til højskolen, jf. lovens § 28, stk. 1, 2. pkt.

16) Fastsætter regler om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud, jf. lovens § 28, stk. 1, 3. pkt.

17) Kan ved ydelse af tilskud til højskolen stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler), jf. lovens § 28, stk. 2.

18) Kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i lovens § 29, stk. 1, jf. lovens § 29, stk. 2.

19) Midlertidigt kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis højskolen ikke følger bestemmelserne i loven eller de regler eller aftaler, jf. lovens § 30, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller påbud, jf. lovens § 31, stk. 1, 1. pkt.

20) Kan tilbageholde tilskud til højskolen eller lade tilskud bortfalde, hvis der er indgivet konkursbegæring mod højskolen, hvis højskolen standser sine betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at højskolens virksomhed må indstilles, jf. lovens § 31, stk. 1, 2. pkt.

21) Kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig, jf. lovens § 31, stk. 2.

22) Sammen med rigsrevisor i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. kan aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i lovens § 32, stk. 2, nævnte interne revisor, jf. lovens § 32, stk. 3.

23) Fastsætter regler om indholdet af årsrapporten og om højskolens regnskabsføring, jf. lovens § 32, stk. 4.

24) Kan pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angivet frist at udpege en anden revisor, hvis revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene til revision efter loven eller regler fastsat i medfør heraf, eller i øvrigt tilsidesætter sine pligter som revisor, jf. lovens § 32, stk. 5.

25) Fastsætter regler om revisors kontrol af højskolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud, jf. lovens § 32, stk. 6.

26) Kan fastsætte regler om, hvornår lejeforhold efter lovens § 33, stk. 1, 2. pkt., er af uvæsentligt omfang, jf. lovens § 33, stk. 2.

27) Kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter lovens § 35, stk. 1-3, jf. lovens § 35, stk. 4.

28) Fører tilsyn med højskolen og kan indhente de nødvendige oplysninger til dette brug, jf. lovens § 36, stk. 1.

29) Snarest skal iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning, hvis det af revisors beretning eller på anden måde fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af højskolens midler, jf. lovens § 37.

30) Kan fastsætte regler om kvalitetssikring af højskolen, herunder om kvalitetssikringssystemer, jf. lovens § 38.

31) Kan indhente alle nødvendige oplysninger fra højskolen om uddannelserne, de studerende, medarbejderne, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om højskolens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsrapport, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik og kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske og kan fastsætte regler herom, jf. lovens § 39, stk. 1.

32) Kan bestemme, at højskolen skal anvende fælles administrative systemer, og kan fastsætte regler om sådanne systemer, jf. lovens § 39, stk. 2.

33) Kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem højskolen og styrelsen, mellem højskolen og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Uddannelses- og Forskningsministeriets lovgivning, samt mellem højskolen og brugerne heraf, herunder om anvendelse af digital signatur, jf. lovens § 40, stk. 1.

34) Kan fastsætte regler om, at højskolen sikrer, at også andre informationer om højskolen på en let tilgængelig måde er oplyst på højskolens hjemmeside på internettet, jf. lovens § 40, stk. 2.

35) Kan fastsætte regler om højskolens adgang til at fastsætte retningslinjer om de studerendes adfærd og om højskolens adgang til at gennemføre disciplinære foranstaltninger over for de studerende, som ikke overholder de retningslinjer, som højskolen fastsætter, jf. lovens § 41.

§ 6. Følgende beføjelser i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser delegeres fra uddannelses- og forskningsministeren til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, sådan at styrelsen:

1) Fastsætter erhvervsakademiets geografiske dækningsområde, jf. lovens § 4, stk. 2, 1. pkt.

2) Kan bestemme, hvilke forhold erhvervsakademier skal træffe beslutning om i fællesskab, hvis to eller flere erhvervsakademier helt eller delvis har et fælles geografisk dækningsområde og i fællesskab skal dække behovet for de nævnte uddannelser i området, jf. lovens § 4, stk. 2, 2. og 3. pkt.

3) Kan bestemme, at flere erhvervsakademier skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere videregående tekniske og merkantile uddannelser, eller at erhvervsakademiet skal dække behovet i hele landet eller nærmere bestemte dele, jf. lovens § 4, stk. 3.

4) Kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i lovens § 9, stk. 1, jf. lovens § 9, stk. 2.

5) Når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, kan beslutte at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf, jf. lovens § 10 a, stk. 2.

6) Fastsætter regler om udbud i udlandet, herunder om gebyr for behandling af ansøgning om godkendelse af udbud, deltagerbetaling og gennemførelse af udbuddet gennem et selskab med begrænset hæftelse og om, at studerende på udbud i udlandet ikke indgår i institutionens tilskudsgrundlag og kan ved regelfastsættelsen fravige bestemmelser i loven, jf. lovens § 10 a, stk. 3.

7) Godkender erhvervsakademiets vedtægt, jf. lovens § 11, stk. 1.

8) Fastsætter regler om kravene til indholdet af erhvervsakademiernes vedtægter, jf. lovens § 11, stk. 2.

9) Kan fastsætte regler om, at lovens § 14, stk. 6, ikke finder anvendelse ved lejeforhold af uvæsentligt omfang, jf. lovens § 14, stk. 7, 2. pkt.

10) Yder erhvervsakademiet institutionstilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, jf. lovens § 24, stk. 1.

11) Kan yde tilskud til opgaver, der varetages af erhvervsakademiet, herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter og samarbejde med forskningsinstitutioner, jf. lovens § 24, stk. 2.

12) Yder tilskud til erhvervsakademiets administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer, jf. lovens § 24, stk. 3, 1. pkt.

13) Kan pålægge et erhvervsakademi mod betaling at stille eventuel ledig lokalekapacitet til rådighed for andre statsfinansierede uddannelsesinstitutioner, jf. lovens § 25.

14) Efter drøftelse med Finansministeriet kan pålægge et erhvervsakademi for en periode at udskyde igangsættelse af planlagte byggerier af en vis størrelse under hensyn til landsdækkende eller regional konjunkturregulering af bygge- og anlægsvirksomheden, jf. lovens § 26.

15) Fastsætter regler om kompensationen efter lovens § 27, stk. 2, og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for momskompensationen til erhvervsakademierne, jf. lovens § 27, stk. 3.

16) Fastsætter regler om aktivitetsindberetninger, opgørelsen af antal studenterårsværk, årselever og dimittender og kan fastlægge minimums- og maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne, jf. lovens § 29.

17) Kan fastsætte regler om vilkår og betingelser for tilskud og lån, jf. lovens § 30, stk. 1, 1. pkt.

18) Efter forhandling med Finansministeriet fastsætter regler om erhvervsakademiernes budget- og bevillingssystem og om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til erhvervsakademierne, jf. lovens § 30, stk. 1, 2. pkt.

19) Fastsætter regler om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud, jf. lovens § 30, stk. 1, 3. pkt.

20) Ved ydelse af tilskud til erhvervsakademier kan stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler) og kan fastsætte regler herom, jf. lovens § 30, stk. 2.

21) Kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i lovens § 31, stk. 1, jf. lovens § 31, stk. 2.

22) Midlertidigt kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for erhvervsakademier, der ikke følger bestemmelserne i loven eller de regler eller aftaler, jf. lovens § 32, der er fastsat eller indgået i henhold til loven eller påbud, jf. lovens § 33, stk. 1.

23) Kan tilbageholde tilskud til et erhvervsakademi eller lade tilskud bortfalde for erhvervsakademiet, hvis der er indgivet konkursbegæring mod erhvervsakademiet, hvis erhvervsakademiet standser sine betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at erhvervsakademiets virksomhed må indstilles, jf. lovens § 33, stk. 2.

24) Kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig, jf. lovens § 33, stk. 3.

25) Sammen med rigsrevisor i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. kan aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i lovens § 34, stk. 2, nævnte interne revisor, jf. lovens § 34, stk. 3, 1. pkt.

26) Fastsætter regler om indholdet af årsrapporten og om erhvervsakademiets regnskabsføring, jf. lovens § 34, stk. 4.

27) Kan pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene til revision i henhold til loven eller regler fastsat i medfør heraf, eller hvis revisor i øvrigt tilsidesætter sine pligter som revisor, jf. lovens § 34, stk. 5.

28) Fastsætter regler om revisors kontrol af erhvervsakademiets oplysninger til brug ved beregning af statstilskud, jf. lovens § 34, stk. 6.

29) Kan fastsætte regler om, hvornår lejeforhold efter lovens § 35, stk. 2, 1. pkt., er af uvæsentligt omfang, jf. lovens § 35, stk. 2, 2. pkt.

30) Kan fastsætte regler om opgørelsen af erhvervsakademiets formue efter lovens § 39, stk. 1-3, jf. lovens § 39, stk. 4.

31) Fører tilsyn med erhvervsakademierne og kan indhente de nødvendige oplysninger til dette brug, jf. lovens § 41, stk. 1.

32) Kan udstede påbud til et erhvervsakademi om at ændre den pågældende virksomhed, hvis styrelsen finder, at erhvervsakademiets virksomhed ikke er i overensstemmelse med loven eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, jf. lovens § 41, stk. 2.

33) Snarest skal iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning, hvis det af revisors beretning eller på anden måde fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af erhvervsakademiets midler, jf. lovens § 42.

34) Kan fastsætte regler om kvalitetssikring af erhvervsakademierne, herunder om kvalitetssikringssystemer, jf. lovens § 43.

35) Kan indhente alle nødvendige oplysninger fra erhvervsakademierne om uddannelserne, de studerende, medarbejderne, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om erhvervsakademiernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsrapporter, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik, kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske og kan fastsætte regler herom, jf. lovens § 44, stk. 1.

36) Kan bestemme, at erhvervsakademierne skal anvende fælles administrative systemer og kan fastsætte regler herom, jf. lovens § 44, stk. 2.

37) Kan kræve personoplysninger fra erhvervsakademiet om studerende og færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse, jf. lovens § 44 a.

38) Kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem erhvervsakademierne og styrelsen, mellem erhvervsakademierne og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Uddannelses- og Forskningsministeriets lovgivning samt mellem erhvervsakademierne og brugerne heraf, herunder om anvendelse af digital signatur, jf. lovens § 45, stk. 1.

39) Kan fastsætte regler om, at erhvervsakademierne sikrer, at også andre informationer om erhvervsakademierne på en let tilgængelig måde er oplyst på erhvervsakademiernes hjemmeside på internettet, jf. lovens § 45, stk. 2.

40) Kan fastsætte regler om erhvervsakademiets adgang til at fastsætte retningslinjer for de studerendes adfærd og for erhvervsakademiernes adgang til at gennemføre disciplinære foranstaltninger over for studerende, som ikke overholder de retningslinjer, som erhvervsakademiet fastsætter, jf. lovens § 47.

41) Kan fastsætte regler om, at klager over erhvervsakademiets afgørelser kan indbringes for styrelsen, herunder om klagefrist eller om, at særlige afgørelser ikke kan indbringes for styrelsen, jf. lovens § 48, stk. 1.

§ 7. Følgende beføjelser i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser delegeres fra uddannelses- og forskningsministeren til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, sådan at styrelsen:

1) Kan bestemme, at flere professionshøjskoler sammen skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere uddannelser, eller at professionshøjskolen skal dække behovet i hele landet eller nærmere bestemte dele heraf, jf. lovens § 4, stk. 4.

2) Kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i lovens § 8, stk. 1, jf. lovens § 8, stk. 2.

3) Når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, kan beslutte at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf, jf. lovens § 10 a, stk. 2.

4) Fastsætter regler om udbud i udlandet, herunder om gebyr for behandling af ansøgning om godkendelse af udbud, deltagerbetaling og gennemførelse af udbuddet gennem et selskab med begrænset hæftelse og om, at studerende på udbud i udlandet ikke indgår i institutionens tilskudsgrundlag og kan ved regelfastsættelsen fravige bestemmelser i loven, jf. lovens § 10 a, stk. 3.

5) Godkender professionshøjskolens vedtægt, jf. lovens § 11, stk. 1.

6) Kan fastsætte regler om professionshøjskolens vedtægter, jf. lovens § 11, stk. 2.

7) Kan fastsætte regler om, at lovens § 14, stk. 6, ikke finder anvendelse ved lejeforhold af uvæsentligt omfang, jf. lovens § 14, stk. 7, 2. pkt.

8) Kan godkende fravigelse fra lovens § 14, stk. 1, 1. pkt., jf. lovens § 14, stk. 8.

9) Yder professionshøjskolen institutionstilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, jf. lovens § 24, stk. 1.

10) Kan yde tilskud til opgaver, der varetages af professionshøjskolen, herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter og samarbejde med forskningsinstitutioner, jf. lovens § 24, stk. 2.

11) Yder tilskud til professionshøjskolens administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer, jf. lovens § 24, stk. 3, 1. pkt.

12) Kan pålægge en professionshøjskole mod betaling at stille eventuel ledig lokalekapacitet til rådighed for andre statsfinansierede uddannelsesinstitutioner, jf. lovens § 25, 1. pkt.

13) Kan pålægge en professionshøjskole mod betaling at stille idrætsfaciliteter til rådighed for andre statsfinansierede uddannelsesinstitutioner, i det omfang dette kan indpasses i institutionens virksomhed, jf. lovens § 25, 2. pkt.

14) Efter drøftelse med Finansministeriet kan pålægge en professionshøjskole for en periode at udskyde igangsættelse af planlagte byggerier af en vis størrelse under hensyn til landsdækkende eller regional konjunkturregulering af bygge- og anlægsvirksomheden, jf. lovens § 26.

15) Fastsætter regler om kompensationen efter lovens § 27, stk. 2, og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for momskompensationen til professionshøjskolerne, jf. lovens § 27, stk. 3.

16) Fastsætter regler om udbetaling af tilskud efter lovens §§ 24 og 35, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, opgørelsen af antal studenterårsværk, årselever og dimittender, og kan fastlægge minimums- og maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne samt om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud, jf. lovens § 30.

17) Kan fastsætte regler om vilkår og betingelser for tilskud og lån, jf. lovens § 31, stk. 1, 1. pkt.

18) Efter forhandling med Finansministeriet fastsætter regler om professionshøjskolernes budget- og bevillingssystem og om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til professionshøjskolerne, jf. lovens § 31, stk. 1, 2. pkt.

19) Ved ydelse af tilskud til professionshøjskoler kan stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler) og kan fastsætte regler herom, jf. lovens § 31, stk. 2.

20) Kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i lovens § 32, stk. 1, jf. lovens § 32, stk. 2.

21) Midlertidigt kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for professionshøjskoler, der ikke følger bestemmelserne i loven eller de regler eller aftaler, jf. lovens § 33, der er fastsat eller indgået i henhold til loven eller påbud, jf. lovens § 34, stk. 1.

22) Kan tilbageholde tilskud til professionshøjskoler eller lade tilskud bortfalde for professionshøjskoler, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en professionshøjskoles virksomhed må indstilles, jf. lovens § 34, stk. 2.

23) Kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig, jf. lovens § 34, stk. 3, 1. pkt.

24) Godkender vedtægten for Den Frie Lærerskole, jf. lovens § 35, stk. 2, 1. pkt.

25) Sammen med rigsrevisor i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. kan aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i lovens § 36, stk. 2, nævnte interne revisor, jf. lovens § 36, stk. 3, 1. pkt.

26) Kan pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor, hvis revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene til revision i henhold til loven eller regler fastsat i medfør heraf, eller i øvrigt tilsidesætter sine pligter som revisor, jf. lovens § 36, stk. 5.

27) Fastsætter regler om revisors kontrol af professionshøjskolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud, jf. lovens § 36, stk. 6.

28) Fastsætter regler om, hvornår lejeforhold efter lovens § 37, stk. 1, 2. pkt., er af uvæsentligt omfang, jf. lovens § 37, stk. 2.

29) Kan fastsætte regler om opgørelsen af professionshøjskolens formue efter lovens § 41, stk. 1-3, jf. lovens § 41, stk. 4.

30) Fører tilsyn med professionshøjskolerne og kan indhente de nødvendige oplysninger til dette brug, jf. lovens § 42, stk. 1.

31) Kan udstede påbud til en professionshøjskole om at ændre den pågældende virksomhed, hvis styrelsen finder, at professionshøjskolens virksomhed ikke er i overensstemmelse med loven eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, jf. lovens § 42, stk. 2.

32) Snarest skal iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning, hvis det af revisors beretning eller på anden måde fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af professionshøjskolens midler, jf. lovens § 43.

33) Kan fastsætte regler om kvalitetssikring af professionshøjskolerne, herunder om kvalitetssikringssystemer, jf. lovens § 44.

34) Kan indhente alle nødvendige oplysninger fra professionshøjskolerne om uddannelserne, de studerende, medarbejderne, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om professionshøjskolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik, kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske og kan fastsætte regler herom, jf. lovens § 45, stk. 1.

35) Kan bestemme, at professionshøjskolerne skal anvende fælles administrative systemer og kan fastsætte regler om sådanne systemer, jf. lovens § 45, stk. 2.

36) Kan kræve personoplysninger fra professionshøjskolen om studerende og færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse, jf. lovens § 45 a.

37) Kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem professionshøjskolerne og styrelsen, mellem professionshøjskolerne og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Uddannelses- og Forskningsministeriets lovgivning samt mellem professionshøjskolerne og brugerne heraf, herunder om anvendelse af digital signatur, jf. lovens § 46, stk. 1.

38) Kan fastsætte regler om, at professionshøjskolerne skal sikre, at også andre informationer om professionshøjskolerne på en let tilgængelig måde er oplyst på professionshøjskolernes hjemmeside på internettet, jf. lovens § 46, stk. 2.

39) Kan fastsætte regler om, at klager over professionshøjskolens afgørelser kan indbringes for styrelsen, herunder om klagefrist eller om, at særlige afgørelser ikke kan indbringes for styrelsen, jf. lovens § 48, stk. 1.

40) Kan fastsætte regler om professionshøjskolens adgang til at fastsætte retningslinjer for de studerendes adfærd og for professionshøjskolens adgang til at gennemføre disciplinære foranstaltninger over for studerende, som ikke overholder de retningslinjer, som professionshøjskolen fastsætter, jf. lovens § 48 a.

§ 8. Følgende beføjelser i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne for så vidt angår akademiuddannelser og diplomuddannelser delegeres fra uddannelses- og forskningsministeren til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, sådan at styrelsen:

1) Kan lade en udbudsgodkendelse bortfalde, hvis styrelsen finder, at der ikke længere er behov for, at uddannelsen udbydes af institutionen, eller hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra styrelsen om at gennemføre konkrete foranstaltninger med henblik på overholdelse af de regler, der påhviler institutionen efter loven, jf. lovens § 15 h, stk. 1.

2) Kan pålægge en institution, der ophører med at udbyde en uddannelse, at afslutte igangværende uddannelsesforløb efter en plan godkendt af styrelsen, jf. lovens § 15 h, stk. 2.

3) Kan pålægge en institution at optage studerende, der ikke kan færdiggøre deres uddannelse som følge af, at den institution, som de studerende er optaget på, ophører eller er ophørt med at udbyde den pågældende uddannelse, jf. lovens § 15 h, stk. 3, 1. pkt.

4) Godkender et erhvervsakademis, en professionshøjskoles, en maritim uddannelsesinstitutions, en videregående kunstnerisk uddannelsesinstitutions og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles udbud i udlandet af uddannelser, som institutionen efter lov om akkreditering af videregående uddannelser kan godkendes til at udbyde i Danmark, jf. lovens § 15 i, stk. 1.

5) Når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det kan beslutte at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf, jf. lovens § 15 i, stk. 3.

6) Fastsætter regler om udbud i udlandet og kan herunder fravige bestemmelser i loven, jf. lovens § 15 i, stk. 4.

7) Kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes behandling af klager, jf. lovens § 30 a, stk. 5.

§ 9. Følgende beføjelser i universitetsloven delegeres fra uddannelses- og forskningsministeren til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, sådan at styrelsen:

1) Fører tilsyn med universiteterne for så vidt angår institutionelle forhold, jf. lovens § 1, stk. 2.

2) Fastsætter en plan for, hvordan allerede optagne studerende på uddannelser nævnt i lovens § 3, stk. 2, 1. pkt., kan færdiggøre deres uddannelsesforløb og i den forbindelse kan pålægge andre universiteter at optage disse studerende eller at overtage ansvaret for uddannelsesforløbet på det pågældende universitet, jf. lovens § 3, stk. 2, 2. og 3. pkt.

3) Kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne, jf. lovens § 4, stk. 5.

4) Kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem universitetet og indskrevne studerende, herunder ph.d.-studerende, og ansøgere til universitetets uddannelser helt eller delvis skal ske digitalt, jf. lovens § 8 a, stk. 1.

5) For uddannelser, som universitetet udbyder efter godkendelse af en anden minister, jf. lovens § 7, og efter nærmere aftale med denne, kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem universitetet og indskrevne studerende og ansøgere til de pågældende uddannelser helt eller delvis skal ske digitalt, jf. lovens § 8 a, stk. 2.

6) Fastsætter regler om obligatorisk anvendelse af et bestemt digitalt system og sikker identifikation for kommunikation omfattet af lovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. lovens § 8 a, stk. 3.

7) Kan fastsætte regler om, at studerendes evalueringer af undervisningen skal offentliggøres på universitetets hjemmeside, jf. lovens § 8 a, stk. 4.

8) Godkender universitetets vedtægt, jf. lovens § 13, stk. 1.

9) Yder tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet, jf. lovens § 19, stk. 1.

10) Efter forhandling med Finansministeriet kan fastsætte nærmere regler for tilskud til universiteternes virksomhed efter lovens § 19, stk. 1 og 2, om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling til universiteterne og om universiteternes budget- og bevillingsmæssige forhold, jf. lovens § 19, stk. 6.

11) Kan fastsætte regler for, hvilke studerende der kan udløse tilskud efter lovens § 19, stk. 1, og om opgørelse af antal årsstuderende, herunder at tilskuddet kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen, eller hvis uddannelsesaktiviteten i betydelig omfang overskrider, hvad maksimumsrammen tilsiger, jf. lovens § 19, stk. 7.

12) Kan indhente oplysninger fra universitetet til budgetteringsformål og statistiske formål og fastsætte krav til studieadministrative systemer, jf. lovens § 19, stk. 8.

13) Fastsætter nærmere regler om administrationen af fripladser og stipendier efter lovens § 19, stk. 9, jf. lovens § 19, stk. 10.

14) Fastsætter regler for tilskud til universitetets udbud af enkeltfag efter lovens § 4 a, stk. 2, jf. lovens § 19, stk. 3, jf. lovens § 19, stk. 11.

15) Efter behørig dokumentation kvartalsvis kompenserer universitetets udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som universitetet afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud m.v. efter lovens §§ 19 og 20, jf. lovens § 23.

16) Kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis universitetet ikke følger tilskudsbetingelser og disponeringsregler, jf. lovens § 24, stk. 1.

17) Kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis universitetet begæres taget under konkursbehandling, standser sine betalinger eller der i øvrigt er fare for, at universitetets virksomhed må indstilles, jf. lovens § 24, stk. 2.

18) Kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været urigtig, jf. lovens § 24, stk. 3.

19) Kan udøve samme kompetencer som nævnt i lovens § 24, stk. 1-3, på vegne af andre ministre, jf. lovens § 24, stk. 4.

20) Kan yde lån til forskellige institutionsformål, herunder til køb af apparatur, og kan bestemme de nærmere vilkår og betingelser for lån, jf. lovens § 25.

21) Kan fastsætte nærmere regler for universitetets udarbejdelse af beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse af deltagerbetaling efter § 26, stk. 6, jf. lovens § 26, stk. 9.

22) Kan aftale med rigsrevisor, at revisionsopgaver i henhold til lovens § 28, stk. 2, varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en institutionsrevisor, jf. lovens § 28, stk. 3.

23) Underrettes om antagelse og afskedigelse af institutionsrevisor samt om årsagen til revisorskift, jf. lovens § 28, stk. 4.

24) Kan fastsætte regler for regnskabsaflæggelsen i overensstemmelse med de til enhver tid gældende statslige regnskabsregler, jf. lovens § 28, stk. 6.

25) Kan, for så vidt angår adjungerede professorer og adjungerede lektorer, fastsætte regler om ansættelse af videnskabeligt personale og lærere, jf. lovens § 29, stk. 3.

26) Til universiteterne kan delegere de beføjelser, som finansministeren har delegeret til ministeren, jf. lovens § 29, stk. 4.

27) Efter forhandling med finansministeren og transport- bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om universitetets byggevirksomhed og bygningsforhold i øvrigt, for så vidt angår de bygninger, som universitetet har eller har overtaget, jf. lovens § 30, stk. 4.

28) I forbindelse med godkendelse af samarbejde efter lovens § 31, stk. 1, for så vidt angår samarbejde mellem universiteter og statslige uddannelses- eller forskningsinstitutioner, kan bestemme, at statens udlæg for universitetet over for tredjemand kan modregnes efter lovens § 24, stk. 5, i tilskud til universitetet efter lovens § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, jf. lovens § 31, stk. 2.

29) Kan fastsætte særlige regler for universitetet eller dele heraf, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det, jf. lovens § 33, stk. 1.

30) Efter ansøgning fra universitetet kan godkende, at fonde og foreninger bidrager til universitetets forskningsbaserede uddannelser, hvis de pågældende fondes og foreningers ansættelsesregler ikke strider mod statens ansættelsesregler, jf. lovens § 35.

§ 10. Beføjelser, herunder til udstedelse af administrative retsforskrifter, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, delegeres til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Beføjelsen i lovens § 19, stk. 1, 2. pkt., til at bemyndige Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte til at varetage visse beføjelser efter loven udøves af uddannelses- og forskningsministeren.

§ 11. I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner delegeres beføjelsen i lovens § 27, stk. 1, til at afholde udgifterne til Akkrediteringsrådet og til Danmarks Akkrediteringsinstitution fra uddannelses- og forskningsministeren til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

§ 12. Følgende beføjelser i lov om Danmarks Grundforskningsfond delegeres fra uddannelses- og forskningsministeren til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, sådan at styrelsen:

1) Fører tilsyn med fonden, herunder med fondens anbringelser af midler efter lovens § 7, jf. lovens § 8.

2) Godkender bestyrelsens valg af statsautoriseret revisor, jf. lovens § 9, stk. 1, 3. pkt.

3) Til enhver tid kan tilbagekalde udnævnelsen af den statsautoriserede revisor, jf. lovens § 9, stk. 1, 4. pkt.

4) Til enhver til kan afkræve fonden enhver oplysning, som styrelsen anser for fornøden, jf. lovens § 11, stk. 1, 1. pkt.

5) Til enhver tid skal have adgang til at gøre sig bekendt med fondens bøger, regnskaber og virksomhed i øvrigt, jf. lovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

§ 13. Følgende beføjelser i lov om Danmarks Innovationsfond delegeres fra uddannelses- og forskningsministeren til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, sådan at styrelsen:

1) Årligt udsteder et bevillingsbrev til fonden på baggrund af de årlige bevillingslove, jf. lovens § 1, stk. 3.

2) Kvartalsvis og efter behørig dokumentation kompenserer fondens udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven (ikke-fradragsberettiget købsmoms), som fonden afholder af midler nævnt i stk. 2 til køb af varer og tjenesteydelser, jf. lovens § 1, stk. 4.

3) Efter indstilling fra bestyrelsen godkender omkostningernes omfang og sekretariatets ledelse og placering m.v., jf. lovens § 17, 2. pkt.

4) Efter forslag fra bestyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om bevillingsfunktionen, jf. lovens § 22.

5) Træffer afgørelse i sager om klager over retlige forhold i forbindelse med fondens afgørelser som bevillingsmyndighed, jf. lovens § 23, stk. 2.

6) Fører tilsyn med fonden, jf. lovens § 26, stk. 1.

7) Kan afkræve fonden enhver oplysning, som styrelsen anser for nødvendig for at kunne udøve sin tilsynsforpligtelse, og skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med fondens administrative og økonomiske systemer, regnskaber og virksomhed i øvrigt, jf. lovens § 26, stk. 2.

8) Kan bestemme, at fonden skal deltage i evalueringer af sit virke, jf. lovens § 26, stk. 3.

§ 14. I lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond delegeres beføjelsen i lovens § 34 til at føre tilsyn med Danmarks Frie Forskningsfond fra uddannelses- og forskningsministeren til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

§ 15. I lov om videnskabelig uredelighed m.v. delegeres beføjelsen i lovens § 24 til føre tilsyn med, at loven og regler fastsat i medfør heraf overholdes, fra uddannelses- og forskningsministeren til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

§ 16. Følgende beføjelser i lov om teknologi og innovation delegeres fra uddannelses- og forskningsministeren til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, sådan at styrelsen:

1) Kan iværksætte initiativer, herunder medfinansiering af udviklingsaktiviteter, analyser, evalueringer m.v., til opfyldelse af lovens formål inden for de rammer, der afsættes på de årlige finanslove, jf. lovens § 1, stk. 3.

2) Kan fastsætte regler for medfinansiering efter lovens § 2, stk. 1, og tilbagebetaling af ydet medfinansiering, jf. lovens § 2, stk. 2.

3) Skal have indseende med instituttets samlede virksomhed, jf. lovens § 5, stk. 4.

4) Modtager meddelelse fra et godkendt teknologisk serviceinstitut, såfremt der sker ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen og medfinansieringen af instituttet, jf. lovens § 5, stk. 5.

5) Helt eller delvis kan medfinansiere etableringen og driften af godkendte innovationsmiljøer inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove, jf. lovens § 7, stk. 4.

6) Modtager meddelelse fra et godkendt innovationsmiljø, såfremt der sker ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen og medfinansieringen af innovationsmiljøet, jf. lovens § 7, stk. 5.

7) Kan fastsætte nærmere bestemmelser om kravene for godkendelse som innovationsmiljø, jf. lovens § 7, stk. 7.

8) Fastsætter nærmere regler for tilsynet med innovationsmiljøerne og kan af innovationsmiljøerne kræve meddelt alle oplysninger, som er nødvendige for tilsynet med innovationsmiljøernes virksomhed, jf. lovens § 8.

9) Kan tildele innovationsmiljøerne en ramme til at medfinansiere kommercialisering af nye ideer, opfindelser og forskningsresultater inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove, jf. lovens § 9, stk. 1.

10) Fastsætter nærmere regler vedrørende innovationsmiljøernes sagsbehandling og medfinansiering, herunder betingelser for innovationsmiljøernes tilbagebetaling af medfinansiering ydet i medfør af lovens § 9, stk. 1 og 2, jf. lovens § 9, stk. 6.

11) Kan tildele medfinansiering af innovationsnetværk til fremme af samarbejde og formidling af viden mellem danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, godkendte teknologiske serviceinstitutter, videninstitutioner og virksomheder, jf. lovens § 9 a, stk. 1.

12) I nødvendigt omfang udsteder nærmere regler om gennemførelse af de iværksatte aktiviteter, jf. lovens § 10, stk. 1.

13) Kan fastsætte regler for administration, godkendelse, regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og tilsyn samt regler om afgivelse af oplysninger og regnskaber for initiativer, der iværksættes efter loven, jf. lovens § 10, stk. 2.

14) Kan kræve alle oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for administrationen m.v., fra personer og virksomheder, som der ydes medfinansiering til efter loven, jf. lovens § 11, stk. 1.

15) Efter aftale med Finansministeriet kan bemyndige Statens Administration til at træffe afgørelser efter nærmere regler i forbindelse med administrationen af midler bevilget efter loven, jf. lovens § 11, stk. 2.

§ 17. Administrationen af bekendtgørelser, som udstedes af uddannelses- og forskningsministeren i medfør af lovene nævnt i §§ 1-16, delegeres for så vidt angår styringsmæssige og økonomiske forhold fra ministeren til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

§ 18. Uddannelses- og forskningsministeren kan overtage en beføjelse, der efter bekendtgørelsen skal udøves af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

§ 19. Afgørelser truffet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte efter delegation i medfør af denne bekendtgørelse kan ikke påklages til uddannelses- og forskningsministeren.

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 600 af 31. maj 2017 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte ophæves.

Uddannelses- og Forskningsministeriet, den 23. juni 2017

Søren Pind

/ Anders Rømer Kania