Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Oversigt over grupper med angivelse af lande
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om reintegrationsbistandens størrelse

I medfør af § 10, stk. 7, i repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 7. oktober 2014, fastsættes:

§ 1. Reintegrationsbistanden, jf. lovens § 10, stk. 1, udgør for udlændinge, der repatrierer den 1. juli 2017 eller senere, følgende for de lande, der er nævnt i bilag 1:

1) Gruppe 1: 3.500 kr. pr. måned.

2) Gruppe 2: 4.500 kr. pr. måned.

§ 2. 80 pct. af reintegrationsbistanden, jf. lovens § 10, stk. 2, udgør for udlændinge, der repatrierer den 1. juli 2017 eller senere, følgende for de lande, der er nævnt i bilag 1:

1) Gruppe 1: 2.800 kr. pr. måned.

2) Gruppe 2: 3.600 kr. pr. måned.

§ 3. Reintegrationsbistand tilkendt efter repatrieringsloven kan for den enkelte udlænding ikke nedsættes i den periode, hvori bistanden er tilkendt.

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for reintegrationsbistand for udlændinge, der repatrierer den 1. juli 2017 eller senere.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 415 af 28. april 2014 om reintegrationsbistandens størrelse ophæves.

Stk. 4. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for fastsættelse af reintegrationsbistand for udlændinge, der er repatrieret før den 1. juli 2017. For fastsættelse af reintegrationsbistand for disse udlændinge finder bekendtgørelsen nr. 415 af 28. april 2014 om reintegrationsbistandens størrelse fortsat anvendelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet, den 19. juni 2017

Inger Støjberg

/ Lars von Spreckelsen-Syberg


Bilag 1

Oversigt over grupper med angivelse af lande

Gruppe 1:

Afghanistan, Albanien, Algeriet, Angola, Argentina, Armenien, Aserbajdsjan, Bangladesh, Belarus (Hviderusland), Belize, Benin, Bhutan, Bolivia, Bosnien-Hercegovina, Botswana, Brasilien, Burkina Faso, Burma (Myanmar), Burundi, Cambodja, Cameroun, Chile, Colombia, Comorerne, Congo (Brazzaville), Cook Islands, Costa Rica, Cuba, Den Centralafrikanske Republik, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Den Demokratiske Republik Congo, Den Dominikanske Republik, Djibouti, Dominica, Ecuador, Egypten, Elfenbenskysten, El Salvador, Eritrea, Etiopien, Fiji, Filippinerne, Gabon, Gambia, Georgien, Ghana, Grenada, Guatemala, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Haiti, Honduras, Indien, Indonesien, Irak, Iran, Jamaica, Jordan, Kapverdiske Øer, Kasakhstan, Kenya, Kina, Kirgisistan, Kiribati, Kosovo, Laos, Lesotho, Libanon, Liberia, Libyen, Madagaskar, Makedonien (FYROM), Malawi, Malaysia, Maldiverne, Mali, Marokko, Marshall-øerne, Mauretanien, Mauritius, Mexico, Mikronesien, Moldova, Mongoliet, Montenegro, Mozambique, Namibia, Nauru, Nepal, Nicaragua, Niger, Nigeria, Pakistan, Palau, Panama, Papua New Guinea, Paraguay, Peru, Rusland, Rwanda, Salomonøerne, Samoa, Sao Tomé og Principe, Senegal, Serbien, Seychellerne, Sierra Leone, Somalia, Sri Lanka, St. Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, Sudan, Surinam, Swaziland, Sydafrika, Sydsudan, Syrien, Tadsjikistan, Tanzania, Tchad, Thailand, Togo, Tonga, Tunesien, Turkmenistan, Tuvalu, Tyrkiet, Uganda, Ukraine, Uruguay, Usbekistan, Vanuatu, Venezuela, Vietnam, Yemen, Zambia, Zimbabwe og Østtimor (Timor Leste).

Gruppe 2:

Andorra, Antigua og Barbuda, Australien, Bahamas, Bahrain, Barbados, Brunei, Canada, Forenede Arabiske Emirater, Israel, Japan, Kuwait, Monaco, New Zealand, Oman, Qatar, Republikken Korea, San Marino, Saudi Arabien, Singapore, St. Kitts-Nevis, Trinidad/Tobago, USA (Amerikas Forenede Stater) og Ækvatorial Guinea.