Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Personkreds
Kapitel 2 Grænsebeløb for den boligudgift, der berettiger til støtte
Kapitel 3 Beregning af den særlige støtte
Kapitel 4 Fælles bestemmelser
Kapitel 5 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik

I medfør af § 34, stk. 8, og § 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret ved lov nr. 674 af 8. juni 2017, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 1

Personkreds

§ 1. Der kan ydes støtte til personer, som har været ude for en ændring af deres forhold, og som er særligt vanskeligt stillede på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Støtten ydes særskilt eller som supplement til udbetaling af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens §§ 22-25.

§ 2. Støtte kan ikke ydes til personer, der er omfattet af lovens § 34, stk. 3.

Stk. 2. Til et ægtepar, hvor hjælpen efter lovens §§ 22-25 kun beregnes til den ene ægtefælle, jf. lovens § 26, stk. 3, eller hvor kun den ene ægtefælle er berettiget til særlig støtte, jf. stk. 1, beregnes støtten til den ægtefælle, der er berettiget til hjælp efter § 34, som til en enlig på grundlag af ægtefællens andel af nettoboligudgifterne, jf. dog § 5, stk. 4, § 6, stk. 2, og § 7, stk. 2.

Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 10 f, stk. 1, i loven, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, finder lovens § 34 tilsvarende anvendelse som for modtagere af integrationsydelse efter § 22.

Kapitel 2

Grænsebeløb for den boligudgift, der berettiger til støtte

§ 3. Der kan ydes støtte, når nettoboligudgiften, som opgjort efter § 4:

1) overstiger 2.950 kr. pr. måned for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn,

2) overstiger 4.200 kr. pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt over for et hjemmeboende barn, eller

3) overstiger 4.300 kr. pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt over for et ikke hjemmeboende barn.

Stk. 2. For personer, der har forsørgelsespligt over for mere end et barn, nedsættes grænsebeløbet efter stk. 1 med 800 kr. pr. måned pr. hjemmeboende barn ud over det første barn og med 650 kr. pr. måned pr. udeboende barn ud over det første barn, forudsat det udeboende barn har bopæl her i riget.

Stk. 3. For personer, der havde folkeregisteradresse her i riget den 30. juni 2002 og har forsørgelsespligt over for et barn, der opholder sig i udlandet, foretages nedsættelse af grænsebeløbet efter stk. 2, hvis det kan dokumenteres, at den forsørgelsespligtige yder bidrag til barnets forsørgelse.

Stk. 4. For personer, der har opnået folkeregisteradresse her i riget den 1. juli 2002 eller senere og har forsørgelsespligt over for et barn, der opholder sig i udlandet, foretages nedsættelsen af grænsebeløbet efter stk. 2, hvis forsørgeren efter EU-retten ville være berettiget til uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Stk. 5. De beløb, der er nævnt i stk. 1-2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

Stk. 6. Grænsebeløbet opgøres på grundlag af den pågældendes forsørgelsespligter på udbetalingstidspunktet.

§ 4. Til nettoboligudgiften medregnes for lejere huslejeudgiften efter fradrag af tilskud efter boliglovgivningen og for ejere ejendomsværdibeskatningen, udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget og fradrag af eventuelle tilskud og lån efter boliglovgivningen. For andelsboliger medregnes boligafgiften samt udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget.

Stk. 2. Såfremt skattekortfradraget overstiger den hjælp, der kan beregnes til pågældende efter lovens §§ 22-25, ses der ved beregning af værdien af skattefradraget efter stk. 1 bort fra fradragsberettigede udgifter, svarende til forskellen mellem skattekortfradraget og den hjælp, der kan beregnes efter §§ 22-25. For ægtefæller forudsætter dette dog, at det uudnyttede fradrag ikke kan udnyttes ved at blive overført til den anden ægtefælle.

Stk. 3. Til nettoboligudgiften medregnes endvidere udgifterne til vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende boligindskudslån og andre løbende udgifter, der er knyttet til boligen, idet udgifter til fællesantenneanlæg mv. dog kun medregnes i det omfang, der til boligen er knyttet en ufravigelig pligt til at afholde sådanne udgifter.

Stk. 4. Indtægter fra sælgerpantebreve, der som led i et fast arrangement er brugt til at nedbringe boligudgiften, samt fremleje- og lejeindtægter fradrages i nettoboligudgiften. Fradraget opgøres som nettoindtægten, efter at en evt. skat af indtægten er betalt.

Stk. 5. For ejerboliger og andelsboliger beregnes de månedlige udgifter i forbindelse med lån og de skattemæssige virkninger heraf på baggrund af den senest forudgående terminsbetaling.

Stk. 6. De beregnede månedlige udgifter efter stk. 5 benyttes ved beregning af den særlige støtte efter § 5 for den resterende del af kalenderåret. Ved begyndelsen af et nyt kalenderår foretages en ny beregning efter stk. 5. Såfremt et lån bliver færdigbetalt i løbet af et kalenderår, foretages en ny beregning efter stk. 5 gældende fra måneden efter, at lånet er færdigbetalt.

Stk. 7. For personer, der har fælles husførelse med andre, beregnes nettoboligudgiften som udgangspunkt med lige andele til hver af parterne.

Kapitel 3

Beregning af den særlige støtte

§ 5. Støtten ydes som et skattefrit beløb, der som udgangspunkt svarer til det beløb, hvormed den pågældendes nettoboligudgift overstiger det grænsebeløb, der kan fastsættes efter § 3, jf. dog §§ 6 og 7. Til et ægtepar, hvor begge ægtefæller er berettigede til støtte, udgør støtten som udgangspunkt det beløb, hvormed hver af ægtefællernes andele af nettoboligudgiften overstiger den pågældende ægtefælles grænsebeløb.

Stk. 2. Hvis der kan skaffes en rimelig billigere bolig, jf. lovens § 34, stk. 2, er det nettoudgiften til denne, der lægges til grund ved beregning af støtten efter stk. 1.

Stk. 3. Hvis en støtteberettiget, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter, fx ved at flytte til en anden bolig, medtages den forøgede boligudgift ikke ved beregning af støtten efter stk. 1.

Stk. 4. Støtten efter stk. 1-3 reduceres med det beløb, hvormed den pågældendes nettoindtægter overstiger den nettoindtægt, den pågældende ville kunne få, såfremt der alene blev ydet hjælp efter reglerne i lovens §§ 22-25. For et ægtepar reduceres støtten med det beløb, hvormed parrets samlede nettoindtægter overstiger den nettohjælp, parret ville kunne opnå efter reglerne i lovens §§ 22-25.

Stk. 5. Inden der sker reduktion efter stk. 4, foretages fradrag for nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelse af indtægterne, som personen ikke modtager godtgørelse for. Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde eller ulønnet, frivilligt arbejde fradrages ikke i støtten efter stk. 1.

§ 6. Den beregnede støtte efter § 5 kan sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens §§ 22-25, ikke overstige 90 pct. af ansøgerens hidtidige nettoindtægter. Ved de hidtidige nettoindtægter forstås indtægten i den seneste kalendermåned før den ændring, der førte til behov for hjælp, indtrådte. Hvis dette beløb ikke i det enkelte tilfælde er et rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtægt i de seneste tre kalendermåneder. I det omfang, den beregnede støtte efter § 5 overstiger grænsen efter 1. pkt., nedsættes støtten efter lovens § 34 i overensstemmelse hermed.

Stk. 2. For ægtepar foretages nedsættelsen af støtten efter stk. 1 ved at sammenholde summen af de samlede nettoindtægter og den samlede udmålte støtte til parret med 90 pct. af parrets hidtidige nettoindtægter.

Stk. 3. Personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, er dog uafhængigt af tidligere indtægter berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes efter § 5, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens §§ 23, 24 og 25, overstiger den nettoindtægt, der svarer til det beløb, som en person, der er fyldt 30 år og har forsørgelsespligt over for børn, har ret til efter lovens § 25, stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Personer, der modtager integrationsydelse, er uafhængig af tidligere indtægter berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes efter § 5, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter – herunder integrationsydelse efter lovens § 22 – overstiger den nettoindtægt, der svarer til 12.973 kr. brutto. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten. Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af § 10 f, stk. 1, i loven, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Stk. 5. Personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager integrationsydelse eller er omfattet af § 10 f, stk. 1, i loven, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, er uafhængig af tidligere indtægter berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes efter § 5, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter – herunder uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens §§ 23-25 – overstiger den nettoindtægt, der svarer til 12.973 kr. brutto. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten.

§ 7. Såfremt der er udbetalt uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens §§ 23, 24 og 25 eller § 34 i en sammenhængende periode på 3 måneder inden for de sidste 18 måneder, kan støtten efter § 34 sammenlagt med den pågældendes øvrige nettoindtægter ikke overstige den nettoindtægt, som den pågældende ville have ved en bruttoindtægt, der svarer til højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den beregnede støtte efter §§ 5 og 6 nedsættes i overensstemmelse hermed.

Stk. 2. For ægtepar foretages nedsættelsen af støtten efter stk. 1 ved at sammenholde summen af de samlede nettoindtægter og den samlede udmålte støtte til parret med den nettoindtægt, parret ville have ved en bruttoindtægt, der svarer til to gange højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Der foretages dog ikke nedsættelse efter stk. 1-2, såfremt der udbetales revalideringsydelse efter lovens § 52, og det må anses for sandsynligt, at behovet for hjælp bortfalder, når revalideringen er gennemført. Nedsættelsen foretages i disse tilfælde heller ikke i perioder, hvor udbetaling af revalideringsydelse midlertidigt er sat i bero.

Stk. 4. Den sammenhængende periode, der er nævnt i stk. 1-2, anses for afbrudt, såfremt der i en måned ikke udbetales uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og udbetalingen af hjælp efter lovens §§ 23, 24 og 25 herefter genoptages som følge af, at der foreligger en ny ændring af ansøgerens forhold. Genoptages udbetalingen af hjælp, uden at der foreligger en ny social begivenhed, anses den sammenhængende periode ikke for afbrudt, men den periode, hvori der ikke er udbetalt uddannelseshjælp eller kontanthjælp, medregnes ikke ved opgørelse af 3 måneders-perioden.

Stk. 5. Nedsættelse af hjælpen efter stk. 1-2 foretages for den førstfølgende udbetalingsperiode efter, at 3 måneders-perioden er udløbet.

Kapitel 4

Fælles bestemmelser

§ 8. Nettoindtægter efter §§ 5, 6 og 7 opgøres, hvor intet andet er anført, på grundlag af alle den pågældendes bruttoindtægter, herunder indtægter, der er udbetalt i medfør af lov om aktiv socialpolitik, men undtaget de indtægter, der efter lovens § 33 ikke foretages fradrag for.

Stk. 2. I beregningen af nettoindtægten indgår integrationsydelsen, uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af §§ 36-42 i lov om aktiv socialpolitik om nedsættelse af, fradrag i og ophør af hjælpen.

Stk. 3. Nettoindtægterne beregnes ved, at der fra bruttoindtægterne fratrækkes skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag.

§ 9. Ved beregning af skattevirkningen i § 4 og af nettoindtægterne i §§ 5, 6 og 7 anvendes de fradrag og trækprocenter, som fremgår af ansøgerens og ægtefællens skattekort, jf. dog § 4, stk. 2, 2. pkt.

§ 10. Særlig støtte til personer, der har ejerbolig eller andelsbolig, er tilbagebetalingspligtig i det omfang, den særlige støtte er udbetalt til dækning af udgifter i forbindelse med lån.

Stk. 2. Såfremt de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån overstiger den særlige støtte, er den særlige støtte fuldt ud tilbagebetalingspligtig. Overstiger den særlige støtte de månedlige nettoudgifter, er det kun et beløb svarende til disse udgifter, der er tilbagebetalingspligtigt.

Stk. 3. Nettoudgifterne i forbindelse med lån opgøres som afdrag, renter og bidrag fratrukket værdien af skattefradraget for renter og bidrag.

§ 11. For personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, udbetales støtten efter lovens § 34 samtidig med hjælpen efter §§ 22-25.

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 829 af 27. juni 2016 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik ophæves.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 29. juni 2017

Morten Binder

/ Bent Nielsen