Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om ret til dagpenge efter barselsloven ved pasning af alvorligt syge børn

Indhold

1. Indledning

2. Personkreds

2.1. Forældre/adoptivforældre

2.2. Stedforældre

3. Betingelser for ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn

3.1. Alvorligt syge børn under 18 år

3.2. Barnets sygdom skønnes at medføre ophold på hospital i mindst 12 dage

3.2.1. Behandling eller pleje i hjemmet

3.2.2. Lempeligere regel for enlige forsørgere

3.3. Dokumentation - Lægeattestation

3.4. Beskæftigelseskrav

4. Administration

4.1. Udbetaling Danmark

4.2. Ansøgning om dagpenge

4.2.1. Lønmodtagere og lediges ansøgning om dagpenge

4.2.2. Selvstændige erhvervsdrivendes ansøgning om dagpenge

4.2.3. Frist for ansøgning

4.2.3.1. Dispensation for overskridelse af fristen for lønmodtagere og ledige

4.2.3.2. Dispensation for overskridelse af fristen for selvstændige erhvervsdrivende

4.2.4. Arbejdsgivers ret til refusion/frist for ansøgning og dispensation fra fristen

5. Udbetaling/Beregning af dagpenge

5.1. Almindelige betingelser for udbetaling af dagpenge

5.2. Fordelingen af dagpenge mellem forældrene

5.3. Udbetaling med et højere beløb

5.4. Ophør af dagpenge til pasning af alvorligt syge børn

1. Indledning

I denne vejledning beskrives reglerne om ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn i barselsloven, hvorefter forældre med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.

I bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge (barselsbekendtgørelsen) er fastsat nærmere regler. Endvidere har Ankestyrelsen truffet en række principafgørelser på området. Det skal bemærkes, at vejledningen skal læses i sammenhæng med vejledning om ret til orlov og dagpenge ved barsel, hvor bl.a. reglerne om beskæftigelseskrav, beregning af dagpenge m.v. er nærmere beskrevet.

Vejledningen erstatter afsnit 4.5. i vejledning nr. 9469 af 1. juli 2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Retten til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn er overordnet reguleret i barselslovens § 26.

Barselslovens regler om ret til dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter § 26 giver ikke ret til fravær. Retten til fravær kan derimod fremgå af en kollektiv aftale eller individuel aftale, men kan også fremgå af anden lovgivning, herunder lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er sammenhæng mellem retten til fravær og ret til dagpenge efter barselslovens regler.

Forældre, der er omfattet af barselslovens § 26, kan samtidig være eller blive omfattet af den personkreds, der efter lov om social service (serviceloven) kan modtage godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet. Der kan dog kun udbetales ydelser efter det ene af de to regelsæt. Udbetaling Danmark skal vejlede forældre, der kan være omfattet af begge regelsæt om reglerne. Udbetaling Danmark skal blandt andet oplyse forældrene om, at de kan søge om tabt arbejdsfortjeneste fra kommunen, og at forældre, som både opfylder betingelserne for at få dagpenge efter barselsloven og tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven, har mulighed for at vælge mellem de to regelsæt.

§ 26. Forældre med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.
Stk. 2. Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det.
Stk. 3. Kravet i stk. 2 om en sygeperiode på 12 dage eller mere gælder ikke ved hospitalsophold for børn af enlige forsørgere, der har ret til ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1 eller 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 4. Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde beslutte, at der til barnets forældre kan ydes et højere dagpengebeløb end fastsat i § 35, stk. 1.
Stk. 5. Der kan højst ydes dagpenge i medfør af stk. 1 i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for udbetaling af dagpenge til forældre med alvorligt syge børn under 18 år, herunder regler om, hvorledes dagpengene fordeles mellem barnets forældre.

2. Personkreds

2.1. Forældre/adoptivforældre

Biologiske forældre og adoptivforældre, herunder medmødre, er omfattet af den personkreds, der er berettiget til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn, hvis de i forbindelse med barnets sygdom opgiver arbejdet helt eller delvis. Udbetaling af dagpenge kompenserer barnets far og/eller mor for et indtægtstab, forældrene har i forbindelse med, at de helt eller delvis opgiver deres arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Begge forældre vil kunne modtage dagpenge til pasning af barnet, selvom kun en af forældrene har forældremyndigheden. Hvis begge forældre opgiver arbejdet eller arbejder på nedsat tid for at passe deres syge barn samtidig, sker der en fordeling af dagpengene, jf. nærmere afsnit 5.2.

2.2. Stedforældre

Ankestyrelsen har i principafgørelse 100-13 slået fast, at stedforældre efter en konkret vurdering kan være omfattet af den berettigede personkreds, der har ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn, ligesom det er tilfældet efter servicelovens bestemmelse om ret til godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.

Det fremgår af principafgørelsen, at når Udbetaling Danmark skal vurdere, om en stedforælder har ret til dagpenge, bør der lægges vægt på stedforældrenes forhold til barnets biologiske forældre eller adoptivforældre og forholdet til barnet, herunder hvor længe de har haft fælles bopæl og fungeret som en familie. Udbetaling Danmark bør lægge vægt på, om stedforælderen deltager i varetagelsen af den daglige omsorg for barnet, og hvad der er bedst for barnet og familien i den konkrete situation.

3. Betingelser for ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn

3.1. Alvorligt syge børn under 18 år

Hovedbetingelsen for at have ret til dagpenge er, at barnet er under 18 år, og at barnet er alvorligt sygt. At barnet er alvorligt sygt betyder ikke, at barnet skal lide af en livstruende sygdom, men det betyder, at barnet har behov for ophold på hospital eller lignende institution i mindst 12 dage. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov taler herfor. Behovet for pleje afhænger bl.a. af barnets alder.

Eksempler på alvorlig sygdom:

I principafgørelse 238-11 var forælderen indlagt i 12 dage sammen med barnet, fordi barnet havde fået kogende vand ned over forsiden af overkroppen, som medførte en 2. grads skoldning. Både indlæggelsesdagen samt udskrivningsdagen indgik i opgørelsen af de 12 dage.

I principafgørelse 239-11 brækkede et daginstitutionsbarn den ene lårbensknogle. Barnet blev indlagt på sygehus med begge ben i vejret, i stræk. Efter to dages indlæggelse blev barnet kørt til hjemmet, hvor han fortsat havde benene i stræk i 4 uger. Den behandlingsansvarlige læge havde anført, at barnet ikke måtte belaste benet i yderligere 4 uger, og derfor ikke måtte komme i daginstitution. Barnet måtte i disse sidste 4 uger - ved ophold i hjemmet og under opsyn - kravle og så småt støtte på benet. Ved ophold udenfor hjemmet skulle barnet køres i kørestol.

I principafgørelse 23-15 behandlede Ankestyrelsen tre konkrete sager. I den første af de konkrete sager i principafgørelsen pådrog et daginstitutionsbarn sig brud på skinnebenet, efter et terrassevindue væltede ned over ham. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det fremgik af en lægeerklæring fra hospitalet, at bruddet var af en sådan karakter, at det krævede behandling med gipsskinne og roligt regime i 5 uger, hvor det ikke var muligt for barnet at komme i daginstitution.

3.2. Barnets sygdom skønnes at medføre ophold på hospital i mindst 12 dage

Det er efter barselslovens § 26, stk. 2, 1. pkt., en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere. Dagene, hvor barnet indlægges og udskrives, indgår ved beregningen af opholdsperioden på hospitalet, jf. principafgørelse 238-11.

Der skal være tale om et sygdomsforløb, som sammenhængende skønnes at vare i 12 dage eller mere. I tredje sag i principafgørelse 23-15, hvor et barn havde en opmærksomhedsforstyrrelses-diagnose, og hvor forælderen som følge heraf jævnligt måtte tage fri fra arbejde, var der ikke tale om et uafbrudt forløb i 12 dage eller mere. I den konkrete sag havde forælderen enkelte hele fraværsdage fra arbejdet, samt perioder, hvor forælderen måtte møde senere på arbejde eller tage tidligere fri fra arbejde. Barnet var i perioden i skole uden behov for forælderens medvirken eller tilstedeværelse.

Ved gentagne enkeltstående indlæggelser kan indlæggelsesdagene ikke lægges sammen for at opfylde betingelsen om minimum 12 dages indlæggelse. De 12 dage regnes fra sygdomsperiodens start. Det er sygeperiodens forventede længde, der er afgørende for, om betingelsen kan anses for opfyldt, og ikke sygdommens art. Et lægeligt skøn over sygeperiodens længde er tilstrækkeligt. Det vil sige, at der er ret til dagpenge, selvom det senere viser sig, at sygeperioden blev kortere end 12 dage.

Det kan også forekomme, at et oprindeligt forventet kortvarigt sygdomsforløb bliver længere end forventet. Hvis forældrene eller den ene af forældrene i en sådan situation forinden har nedsat sin arbejdstid, vil der efterfølgende kunne udbetales dagpenge regnet fra sygdomsperiodens start. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis det i første omgang har været lægeligt vurderet, at sygdomsperioden ville være kortere end 12 dage, men hvor det senere viser sig, at sygdomsperioden alligevel varede 12 dage eller mere.

3.2.1. Behandling eller pleje i hjemmet

Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det, jf. barselslovens § 26, stk. 2, 2. pkt. Der kan være tale om sygdomsforløb, som både består af hospitalsophold og ophold i hjemmet. Der kan også være tale om sygdomsforløb, som alene består af ophold i hjemmet. Se - som eksempel på sygdomsforløb, som består både af hospitalsophold og ophold i hjemmet - principafgørelse 239-11, hvor barnet var indlagt på hospital efterfulgt af ophold i hjemmet.

Ankestyrelsen har i den første sag i principafgørelse 23-15 slået fast, at det ved ophold i hjemmet er en betingelse, at barnet enten skal behandles eller plejes i hjemmet. Det er endvidere en betingelse, at barnets behov i forbindelse med sygdommen kræver, at forælderen opholder sig i hjemmet sammen med barnet.

Det betyder, at barnet skal have behov for forælderens medvirken eller tilstedeværelse. Når barnet har et sådant behov i forbindelse med sygdommen, skal perioder med behandling eller pleje i hjemmet indgå i beregningen af sygeperiodens længde. Barnet har bl.a. behov for pleje i hjemmet, når barnet i forbindelse med sygdommen ikke kan varetage sine basale behov såsom at spise og gå på toilettet. Der kan også være behov for pleje i hjemmet, hvis sygdommen kræver overvågning af barnet, eller hvis der risiko for barnets helbred ved pasning udenfor hjemmet.

3.2.2. Lempeligere regel for enlige forsørgere

For enlige forsørgere gælder der lempeligere regler i forhold til den skønnede sygeperiodes længde. Ved enlige forsørgere forstås forældre med ret til ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1 eller 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven). Enlige forsørgere har efter barselslovens § 26, stk. 3, ret til dagpenge, hvis barnet er indlagt på hospital, uanset sygeperiodens længde. Hvis barnet opholder sig i hjemmet under sygdommen, gælder derimod kravet til sygeperiodens længde på 12 dage eller mere, for at der er ret til dagpenge til en enlig mor eller far.

Der stilles ligeledes krav til sygeperiodens længde (min. 12 dage), hvis den forælder, som barnet ikke bor hos, anmoder om udbetaling af dagpenge i forbindelse med pasning af et alvorligt sygt barn.

3.3. Dokumentation - Lægeattestation

Det fremgår af § 24 i barselsbekendtgørelsen, at betingelsen om sygeperiodens længde i barselslovens § 26 anses for opfyldt, når det attesteres af en læge, som behandler barnet, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende behandlingsinstitution i 12 dage eller mere.

For at få ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn, skal det således være attesteret af den læge/det lægeteam, som behandler barnet, at barnets sygdom skønnes at medføre ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere.

Ved behandling eller pleje i hjemmet, skal det lægeligt skønnes forsvarligt, at barnet behandles eller plejes i hjemmet i stedet for på hospitalet.

Af den første konkrete sag i Ankestyrelsens principafgørelse 23-15 fremgår, at det skal være lægeligt attesteret, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for behandling eller pleje i hjemmet og behov for forælderens tilstedeværelse. Det skal være lægeligt belyst, hvilke skånebehov barnet har, og hvad der kræves af dem, som skal behandle eller pleje barnet.

I den konkrete sag, hvor et barn pådrog sig brud på skinnebenet, lagde Ankestyrelsen således vægt på, at det fremgik af lægeerklæring fra hospitalet, at bruddet var af en sådan karakter, at det krævede behandling med gipsskinne og roligt regime i 5 uger, hvor det ikke var muligt for barnet at komme i daginstitution, og at det fremgik af en senere lægeerklæring, at barnet havde været passet i hjemmet under hospitalslignende forhold i hele forløbet og ikke havde kunnet være i daginstitution. Betingelserne ansås således for opfyldt.

I den anden konkrete sag i Ankestyrelsens principafgørelse 23-15 kunne en erklæring fra en børnepsykolog samt efterfølgende behandlingsforløb ikke anses som en lægelig attest.

Se endvidere vejledningens afsnit 3.2.1. om behandling eller pleje i hjemmet.

3.4. Beskæftigelseskrav

Retten til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn forudsætter, at forælderen opfylder beskæftigelseskravet, jf. barselslovens kapitel 6. I barselsloven gælder et beskæftigelseskrav for lønmodtagere (barselslovens § 27) og for selvstændige erhvervsdrivende (barselslovens § 28). Beskæftigelseskravet opfyldes som udgangspunkt ved aktuel beskæftigelse som enten lønmodtager eller ved arbejde som selvstændig erhvervsdrivende af et vist omfang og varighed. Beskæftigelseskravet kan også opfyldes på anden måde end ved aktuel beskæftigelse – herunder bl.a. ved, at den pågældende ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter barselsloven, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Ledige, der er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, kan derfor også være berettiget til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn. Læs nærmere om beskæftigelseskravet for barselsdagpenge i kapitel 6 i vejledning om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

4. Administration

4.1. Udbetaling Danmark

Udbetaling Danmark træffer afgørelse om retten til dagpenge på baggrund af forældrenes ansøgning samt oplysninger fra arbejdsgiveren (for lønmodtagere) eller a-kassen (for ledige). Udbetaling Danmarks afgørelser om ret til dagpenge til pasning af alvorligt syge børn kan påklages til Ankestyrelsen, jf. barselslovens § 54, stk. 1.

4.2. Ansøgning om dagpenge

4.2.1. Lønmodtagere og lediges ansøgning om dagpenge

Reglerne om anmodning om dagpenge fremgår af barselslovens § 31 og §§ 26 og 27 i barselsbekendtgørelsen.

Der gælder en frist på 8 uger fra første fraværsdag for lønmodtagerens/den lediges anmodning om dagpenge til Udbetaling Danmark, se afsnit 4.2.3.

Lønmodtageres og lediges anmodning om dagpenge i forbindelse med pasning af alvorligt syge børn skal ses i sammenhæng med arbejdsgiverens og arbejdsløshedskassens pligt til – via den digitale løsning i Nemrefusion – at afgive oplysninger til brug for Udbetaling Danmarks behandling af sagen.

Arbejdsgiveren skal således via Nemrefusion afgive oplysninger om lønmodtagerens fravær til brug for Udbetaling Danmarks behandling af sagen. På baggrund af arbejdsgiverens oplysninger sender Udbetaling Danmark et underretningsbrev digitalt til lønmodtageren, hvor lønmodtageren oplyses om, at lønmodtageren skal anmode Udbetaling Danmark om dagpenge digitalt, og at der skal indhentes dokumentation for barnets sygdom og behandling hos den læge/det lægeteam, der behandler barnet.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at anmode om dagpenge til pasning af et alvorligt sygt barn, anmelder fraværet til arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen skal herefter via Nemrefusion afgive oplysninger om den lediges fravær til brug for Udbetaling Danmarks behandling af sagen. På baggrund af arbejdsløshedskassens oplysninger sender Udbetaling Danmark et underretningsbrev digitalt til den ledige, hvor den ledige oplyses om, at den ledige skal anmode Udbetaling Danmark om dagpenge digitalt, og at der skal indhentes dokumentation for barnets sygdom og behandling hos den læge/det lægeteam, der behandler barnet.

Hvis lønmodtageren eller den ledige er undtaget fra digital selvbetjening efter § 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., eller hvis lønmodtageren eller den ledige ikke har modtaget et underretningsbrev fra Udbetaling Danmark, skal lønmodtageren eller den ledige anmode Udbetaling Danmark om dagpenge på en blanket, der anvises af Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark behandler ansøgningen om dagpenge, når de har modtaget dokumentationen fra lønmodtageren eller den ledige.

4.2.2. Selvstændige erhvervsdrivendes ansøgning om dagpenge

Reglerne om selvstændige erhvervsdrivendes anmodning om dagpenge fremgår af barselslovens § 31 og § 28 i barselsbekendtgørelsen.

Der gælder en frist på 8 uger fra første fraværsdag for den selvstændige erhvervsdrivendes anmodning om dagpenge til Udbetaling Danmark, se afsnit 4.2.3.

Selvstændige erhvervsdrivende skal selv anmelde fraværet til Udbetaling Danmark via Nemrefusion.

Selvstændige erhvervsdrivende skal på samme måde som lønmodtagere og ledige indhente dokumentation for fraværet hos den læge/det lægeteam, der behandler barnet. Udbetaling Danmark behandler ansøgningen om dagpenge, når de har modtaget dokumentationen fra den selvstændige erhvervsdrivende.

4.2.3. Overskridelse af fristen for ansøgning

Forældres anmodning om udbetaling af dagpenge til pasning af alvorligt syge børn skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første fraværsdag, jf. barselslovens § 31, stk. 1. 1. pkt. Der gælder samme frist for lønmodtagere, ledige og selvstændige erhvervsdrivende.

Hvis anmodningen om dagpenge er indgivet efter fristens udløb, bortfalder retten til dagpenge for den periode, der ligger før anmodningen, jf. barselslovens § 31, stk. 1. Det betyder, at hvis anmodningen om dagpenge først indgives f.eks. 9 uger efter første fraværsdag, kan der ikke udbetales dagpenge fra fraværets start, og indtil anmodningen er modtaget, jf. dog afsnit 4.2.3.1 og afsnit 4.2.3.2 om Udbetaling Danmarks mulighed for at dispensere fra fristen.

4.2.3.1. Dispensation for overskridelse af fristen for lønmodtagere og ledige

Udbetaling Danmark kan udbetale dagpenge for tiden før anmodningen er modtaget, når lønmodtageren eller den ledige på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode til tiden, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt, jf. barselsbekendtgørelsens § 26, stk. 6 og § 27, stk. 6.

Det fremgår af skrivelse nr. 10278 af 2. december 2014 om digital selvbetjening på barselsdagpengeområdet fra 1. december 2014, at i de tilfælde, hvor Udbetaling Danmark vurderer, at der har været driftsforstyrrelser i de it-systemer, som forudsættes anvendt ved obligatorisk digital selvbetjening i sager efter barselsloven, f.eks. hos borger.dk eller hos NemID, i et omfang og en varighed, der har afskåret lønmodtageren eller den ledige fra at anmode om dagpenge inden for fristen, vil der kunne være tale om andre særlige undskyldende forhold.

Endvidere fremgår det af skrivelsen, at Udbetaling Danmark vil kunne dispensere for en lønmodtager eller en ledig forælders overskridelse af fristen for anmodning om dagpenge på grund af andre særligt undskyldende forhold i den situation, hvor overskridelse af fristen skyldes, at pågældende har søgt om fritagelse fra kravet om digital selvbetjening i kommunen, jf. § 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., og kommunen ikke har truffet afgørelsen inden fristens udløb.

Udbetaling Danmark kan desuden udbetale dagpenge for tiden før anmodningen er modtaget, hvis fristen for anmodning overskrides med højst en uge, og overskridelse af fristen skyldes, at lønmodtageren eller den ledige har afventet modtagelse af meddelelse fra Udbetaling Danmark, jf. barselsbekendtgørelsens § 26, stk. 6 og § 27, stk. 7.

4.2.3.2. Dispensation for overskridelse af fristen for selvstændige erhvervsdrivende

Udbetaling Danmark kan udbetale dagpenge for tiden, før anmodningen er modtaget, når den selvstændige erhvervsdrivende på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode til tiden, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt, jf. barselsbekendtgørelsens § 28, stk. 3.

I principafgørelse 79-13 har Ankestyrelsen vurderet, at der kan være tale om særligt undskyldende forhold, hvis en selvstændig erhvervsdrivende anmelder sit eget sygefravær for sent på grund af forkert eller misvisende vejledning fra KOMBIT A/S eller Nemrefusion.

Udbetaling Danmark kan endvidere dispensere fra fristen og udbetale dagpenge for tiden, før anmodningen er modtaget, hvis overskridelse af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret den selvstændige erhvervsdrivende fra at anmode rettidigt, jf. barselsbekendtgørelsens § 28, stk. 3. Se principafgørelse 155-12, hvor Ankestyrelsen tog stilling til, at det forhold, at adgangen til at indberette via Nemrefusion var afskåret en del af den sidste dag, var tilstrækkeligt til at dispensere fra fristen.

4.2.4. Arbejdsgivers ret til refusion/ frist for ansøgning og dispensation fra fristen

Hvis en arbejdsgiver udbetaler løn under en lønmodtagers fravær ved pasning af alvorligt syge børn, skal anmodning om refusion indgives senest 8 uger efter fraværsperiodens ophør. Indgives anmodning efter denne frist, bortfalder retten til refusion for hele perioden, jf. barselslovens § 40, stk. 2.

Udbetaling Danmark kan dog udbetale refusion, når overskridelse af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret arbejdsgiveren fra at anmelde rettidigt, jf. barselslovens § 40, stk. 4. Se principafgørelse 155-12, hvor Ankestyrelsen tog stilling til, at det forhold, at adgangen til at indberette via Nemrefusion var afskåret en del af den sidste dag, var tilstrækkeligt til at dispensere fra fristen.

5. Udbetaling af dagpenge

5.1. Almindelige betingelser for udbetaling af dagpenge

Det er en betingelse for at få udbetalt dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn, at beskæftigelseskravet efter barselslovens kapitel 6 er opfyldt. Dagpenge udbetalt ved pasning af alvorligt syge børn svarer til de barselsdagpenge, som modtageren efter barselsloven er berettiget til efter barselslovens kapitel 8 og 9. Dagpenge, der udbetales ved pasning af alvorligt syge børn indgår ikke i forbruget af almindelige barselsdagpenge.

For lønmodtagere beregnes dagpengene således på grundlag af det ugentlige antal timer, som fraværet omfatter i forhold til det antal ugentlige timer, som lønmodtageren normalt arbejder.

For en selvstændig erhvervsdrivende udbetales dagpengene efter § 4 i barselsbekendtgørelsen. Selvstændige erhvervsdrivende skal nedsætte deres arbejdstid med mindst halvdelen af den normale arbejdstid for at være berettiget til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn. Der gælder samme regler for nedsættelse af arbejdstiden ved pasning af alvorligt syge børn som ved genoptagelse af arbejdet under barselsorlov - se nærmere vejledning om ret til orlov og dagpenge ved barsel afsnit 3.2.5.1 om delvis genoptagelse af arbejdet under barselsorlov samt afsnit 8.6 om beregning af nedsatte barselsdagpenge til selvstændigt erhvervsdrivende.

Ledige kan kun få udbetalt dagpenge til pasning af et alvorligt sygt barn i forhold til den pågældendes forsikringsgrad, da en ledig efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler ikke kan stå delvis til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere om beregningen af dagpenge efter barselsloven i kapitel 8 i vejledning om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Dagpengene til barnets forældre kan tilsammen højst udgøre det højeste dagpengebeløb efter barselslovens § 35, jf. § 25, stk. 1, i barselsbekendtgørelsen.

Udbetaling Danmark kan dog i særlige tilfælde beslutte, at der til barnets forældre tilsammen kan ydes et højere beløb end det højeste dagpengebeløb efter barselslovens § 35, stk. 1, se nedenfor i afsnit 5.3.

5.2. Fordelingen af dagpenge mellem forældrene

Er begge forældre samtidig berettiget til dagpenge, afgør forældrene selv, hvorledes de vil udnytte retten til dagpengene. Hvis forældrene ikke kan blive enige om, hvordan dagpengene skal fordeles imellem sig, skal dagpengene fordeles efter de retningslinjer, som fremgår af § 8 i barselsbekendtgørelsen, jf. § 25, stk. 2, i samme bekendtgørelse. Det vil sige, at indehaveren af forældremyndigheden, når denne alene tilkommer den ene af forældrene, har fortrinsret til dagpengene, hvis den samlede nedsættelse af den ugentlige arbejdstid er mere end normal arbejdstid. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis den ene forælder er fuldt fraværende, og den anden forælder har nedsat arbejdstiden til halv tid. I denne situation udbetales dagpenge først til den forælder, der har forældremyndigheden.

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, men ikke lever sammen, tilkommer fortrinsretten den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos.

Hvis ingen af forældrene opfylder disse betingelser, kan hver af forældrene forbeholde sig ret til halvdelen af dagpengene.

Udbetaling Danmark skal have skriftlig besked, hvis en forælder forbeholder sig ret til dagpenge efter reglerne, inden der udbetales dagpenge til den anden forælder.

5.3. Udbetaling med et højere beløb

Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde beslutte, at der til barnets forældre kan ydes et højere beløb end fastsat i barselslovens § 35, stk. 1, jf. barselslovens § 26, stk. 4. Som eksempel kan nævnes situationer, hvor barnets sygdom er så alvorlig, at hospitalet skønner det menneskeligt og lægeligt rimeligt, at begge forældre kan være sammen med barnet. I disse tilfælde beregnes dagpengene for hver af forældrene i forhold til den nedsatte arbejdstid, og der kan til hver af forældrene ydes op til det højeste dagpengebeløb efter lovens § 35, stk. 1, jf. barselsbekendtgørelsen § 25, stk. 3, 2. pkt.

Hvis barnet er indlagt, og den ene forælder efter barselslovens § 14 får forlænget fraværsretten, er der ikke noget i vejen for, at den anden forælder samtidig kan få dagpenge til pasning af det alvorligt syge barn. Betingelsen er, at indlæggelsen varer mindst 12 dage. Det er i dette tilfælde ikke en betingelse, at hospitalet har vurderet det rimeligt, at begge forældre er til stede.

5.4. Ophør af dagpenge til pasning af alvorligt syge børn

Retten til dagpenge ophører fra det tidspunkt, hvor barnet er rask eller i forbindelse med ophold i hjemmet, hvor der ikke længere er behov for, at forælderen behandler eller plejer barnet i hjemmet. Det fremgår af principafgørelse 23-15, at sygdomsforløb med ret til dagpenge bliver brudt, når barnet kan komme i daginstitution eller skole, eller når barnet kan behandle eller pleje sig selv i hjemmet uden forælderens tilstedeværelse.

Retten til dagpenge ophører endvidere efter barselslovens § 26, stk. 5, når der er ydet dagpenge i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder. Ved kalendermåned forstås en fuld kalendermåned, dvs. dagene fra og med den første dag i måneden til og med den sidste dag i måneden. Det er antallet af uger, hvor der er udbetalt dagpenge, der indgår i opgørelsen af de 52 uger. Der indgår derfor en uge, selvom der i en uge f.eks. blot har været udbetalt dagpenge for én dag. De 52 uger kan ikke udstrækkes/forlænges, hvis en forælder arbejder delvist i perioden med pasning af alvorligt syge børn.

Der er ret til dagpenge i 52 uger inden for 18 forudgående kalendermåneder, selvom begge forældre tilsammen har modtaget dagpenge med et højere dagpengebeløb efter barselslovens § 26, stk. 4.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 30. juni 2017

Mie Skovbæk Mortensen

/ Yvonne Olsen