Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ikke kritik af delvist afslag på aktindsigt i oplysninger om Udlændinge- og Integrationsudvalgets studietur til Nauru og Australien. Offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, § 28, stk. 1, 1. pkt., og § 32

 

Svar til journalist A, medie B

14-06-2017

Sag nr. 17/01210

 

Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 28. februar 2017 om delvist afslag på aktindsigt i Udlændinge- og Integrationsudvalgets studietur til Nauru og Australien

Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

Jeg har ikke grundlag for at kritisere Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 28. februar 2017 om delvist afslag på aktindsigt.

I det følgende kan du læse nærmere om baggrunden for resultatet af min undersøgelse. Fra side 8 er der en gennemgang af sagens forløb.

 

Ombudsmandens udtalelse

1. Hvad handler sagen om?

Sagen drejer sig om Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 28. februar 2017 om delvist afslag på aktindsigt i oplysninger om Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets (nu Udlændinge- og Integrationsudvalget) studietur til Nauru og Australien.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet afslog den 10. november 2016 delvist din anmodning om aktindsigt i samtlige oplysninger om udvalgets studietur til Nauru og Australien.

Du bad efterfølgende ministeriet om at genoverveje sagen for så vidt angik fem akter undtaget fra aktindsigt efter bestemmelserne i offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, og § 32.

Udlændinge- og Integrationsministeriet fastholdt i afgørelsen af 28. februar 2017 sin afgørelse af 10. november 2016 for så vidt angik de fem akter, men udleverede enkelte yderligere oplysninger i en af akterne og genfremsendte samtidig en anden af akterne, som ved en fejl havde fået overstreget navnet på modtager og afsender.

Min undersøgelse vedrører alene de fem akter, som Udlændinge- og Integrationsministeriet tog fornyet stilling til ved afgørelsen af 28. februar 2017.

 

2. Afslag på aktindsigt i dokumenter med henvisning til offentlighedslovens § 23 og ekstrahering af oplysninger i dokumenterne, jf. offentlighedslovens § 28

2.1. § 23, stk.1, nr. 1, i offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen) lyder således:

Ӥ 23. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter. Som interne dokumenter anses

1) dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående,”

Det fremgår af afgørelsen af 28. februar 2017, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i medfør af bestemmelsen har undtaget tre akter (akt-ID 115431, 115456 og 115585), der ifølge ministeriet er interne dokumenter, som ikke er afgivet til udenforstående.

Jeg har gennemgået de tre akter, og jeg er på den baggrund enig med ministeriet i, at der er tale om interne dokumenter omfattet af § 23, stk. 1, nr. 1. Der er derfor som udgangspunkt ikke ret til aktindsigt.

For så vidt angår akt 115431 har du særligt gjort gældende, at dokumentet drejer sig om din ”pressehenvendelse”, og at du derfor er part i sagen.

Ministeriet har hertil i afgørelsen af 28. februar 2017 og i udtalelsen til mig af 31. marts 2017 anført, at akten vedrører en intern korrespondance om udarbejdelsen af et presseberedskabsdokument, og at korrespondancen ikke relaterer sig til din sag om aktindsigt.

Ministeriets vurdering af, at den interne korrespondance ikke var en del af din aktindsigtssag, kan efter min gennemgang af dokumentet ikke give mig anledning til bemærkninger.

2.2. Offentlighedslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., lyder således:

”§ 28. Retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-4, omfatter uanset disse bestemmelser oplysninger om en sags faktiske grundlag, i det omfang oplysningerne er relevante for sagen. ”

Jeg forstår Udlændinge- og Integrationsministeriet sådan, at en af de akter, som blev undtaget efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1 (akt-ID 115585), efter ministeriets opfattelse indeholder oplysninger, der er ekstraheringspligtige efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 28, stk. 1, 1. pkt. Du fik udleveret disse oplysninger i forbindelse med afgørelsen af 10. november 2016.

Ministeriet har i afgørelsen af 28. februar 2017 anført, at akten efter ministeriets opfattelse ikke indeholder yderligere oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, som skal udleveres til dig i medfør af offentlighedslovens § 28, stk. 1.

Ministeriet har dog fremsendt dokumentet til dig på ny, da dokumentets afsender og modtager ved en fejl var blevet overstreget.

Ministeriet har også anført, at akt-ID 115456 indeholder nogle links, som du har fået indsigt i, da der er tale om offentligt tilgængelige oplysninger. Herudover fandt ministeriet ikke, at akten indeholder ekstraheringspligtige oplysninger.

Efter min gennemgang af dokumenterne er jeg enig i, at de ikke indeholder ekstraheringspligtige oplysninger, ud over hvad du allerede er blevet meddelt aktindsigt i.

 

3. Undtagelse af oplysninger efter offentlighedslovens § 32

3.1. Offentlighedslovens § 32 lyder således:

”§ 32. Retten til aktindsigt kan af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer, begrænses, i det omfang fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser el.lign.

Stk. 2. Retten til aktindsigt kan herudover begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer. ”

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende (lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013):

”Bestemmelserne i stk. 1 og 2 viderefører den gældende lovs § 13, stk. 1, nr. 2, idet det dog i stk. 1 er præciseret, at retten til aktindsigt – af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer – kan begrænses i det omfang, fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser eller lignende. Der henvises til pkt. 4.1.1.17, jf. pkt. 3.4.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hermed er det præciseret, at kravet efter den gældende lovs § 13, stk. 1, nr. 2, om, at der i det enkelte tilfælde efter en konkret vurdering skal påvises en nærliggende risiko for, at udenrigspolitiske interesser m.v. vil lide skade, ikke skal finde anvendelse i forhold til de tilfælde, der er omfattet af stk. 1. Retten til aktindsigt kan således i almindelighed begrænses, fordi der foreligger en forpligtelse af folkeretlig karakter m.v. til at hemmeligholde oplysningerne eller dokumenterne, idet et brud på en sådan forpligtelse generelt må antages at skade Danmarks forhold til internationale organisationer m.v.

Bestemmelsen indebærer for det andet, at retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, fortrolighed følger af folkeretlige forpligtelser eller lignende. Herved sigtes til de tilfælde, hvor det følger af traktatbestemmelser, folkeretlige retssædvaner eller fast international praksis, at Danmark er forpligtet til at hemmeligholde oplysninger og dokumenter.

Endvidere sigtes der til de tilfælde, hvor et andet land eller en international organisation har en berettiget forventning om, at oplysningerne ikke offentliggøres. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det pågældende land eller internationale organ i forbindelse med fremsendelsen af dokumenterne skriftligt eller mundtligt tilkendegiver, at man forventer, at Danmark ikke offentliggør oplysningerne i dokumentet.

Det er dog en forudsætning for at anvende bestemmelsen, at forvaltningsmyndighederne i det enkelte tilfælde oplyser, dels om der gælder en folkeretlig forpligtelse eller praksis m.v., der indebærer, at oplysninger ikke kan offentliggøres, dels om de foreliggende oplysninger er omfattet af forpligtelsen.

Endvidere er det en forudsætning for at anvende bestemmelsen, at oplysningerne ikke er gjort offentligt tilgængelige af den pågældende internationale organisation eller det pågældende fremmede land, eller at oplysningerne ikke i øvrigt er tilgængelige hos organisationen eller det andet land ved brug af almindelige regler om aktindsigt.

Henset til den stigende åbenhed om internationale forhold, bør en forvaltningsmyndighed, medmindre det er åbenbart, at oplysningerne kan udleveres eller nægtes udleveret, i almindelighed indhente en udtalelse fra vedkommende internationale organisation eller fremmede land med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt oplysningerne kan udleveres.

En forvaltningsmyndighed kan således ikke meddele afslag på en anmodning om aktindsigt med henvisning til, at myndigheden ikke har kendskab til, hvorvidt de omhandlede dokumenter er tilgængelige i vedkommende internationale organisation eller fremmede land.

Efter bestemmelsen i stk. 2 kan retten til aktindsigt udover de i stk. 1 nævnte tilfælde begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer. Denne bestemmelse er identisk med bestemmelsen i den gældende lovs § 13, stk. 1, nr. 2, og det er fortsat en betingelse for at undtage oplysninger efter bestemmelsen, at der er en nærliggende fare for, at rigets udenrigspolitiske interesser m.v. vil lide skade.

Omfattet af stk. 2 er bl.a. de tilfælde, hvor navnlig ministerier indbyrdes udveksler dokumenter og oplysninger i forbindelse med sager, der har en udenrigspolitisk karakter. Det kan eksempelvis være Udenrigsministeriets videresendelse til Statsministeriet af indberetninger, som Udenrigsministeriet har modtaget fra de danske ambassader i anledning af en konkret sag af international karakter.

Det er – i modsætning til bestemmelsen i stk. 1 – en betingelse for at kunne undtage oplysninger efter stk. 2, at der er en nærliggende fare for, at rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer, vil lide skade. ”

3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriet har i afgørelsen af 28. februar 2017 anført, at ministeriet med hjemmel i offentlighedslovens § 32 har undtaget oplysninger i to akter (akt-ID 115578 og 115603).

Det fremgår af afgørelsen, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med behandlingen af din aktindsigtsanmodning indhentede en udtalelse fra Udenrigsministeriet af 7. oktober 2016 til brug for vurderingen af, hvilke oplysninger der skulle undtages efter § 32.

I udtalelsen indstillede Udenrigsministeriet bl.a., at Udlændinge- og Integrationsministeriet i medfør af § 32, stk. 1, undtog oplysninger om vurderinger fra andre landes myndigheder, der er givet i fortrolighed. Udenrigsministeriet anførte i den forbindelse, at oplysningerne burde undtages af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser, da der var tale om oplysninger modtaget som led i diplomatisk samarbejde med forventning om diskretion under en stiltidende indbyrdes anerkendt og efterlevet kutyme.

Til brug for behandlingen af din genoptagelsesanmodning indhentede Udlændinge- og Integrationsministeriet en supplerende udtalelse, som Udenrigsministeriet fremsendte den 27. februar 2017.

Det fremgår af udtalelsen, at Udenrigsministeriet fastholdt undtagelse af oplysninger i medfør af offentlighedslovens § 32, stk. 1, i akten med akt-ID 115578. Udenrigsministeriet oplyste dog, at visse oplysninger i akten 115603 kunne udleveres, da de er offentligt tilgængelige.

3.3. Folketingets Ombudsmand har i flere tidligere sager efter offentlighedsloven (også den gældende offentlighedslov, jf. ombudsmandens sag nr. 2015-14 offentliggjort på www.ombudsmanden.dk), anerkendt, at tavshedspligt kan følge af folkeretlige sædvaner eller kutymer.

Det er således min opfattelse, at der i offentlighedslovens § 32, stk. 1’s, forstand kan foreligge en berettiget forventning om hemmeligholdelse, uden at der i forbindelse med fremsendelse af dokumenter eller afgivelse af oplysninger foreligger en egentlig tilkendegivelse af, at de danske myndigheder ikke bør offentliggøre dokumenterne.

Efter min gennemgang af de to akter har jeg ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering af, at andre landes myndigheder, som har givet fortrolige vurderinger, har en berettiget forventning om, at oplysningerne ikke vil blive offentliggjort, og at denne forventning er baseret på en international kutyme om diskretion i forbindelse med informationsudveksling. Jeg har herved også lagt vægt på, at Udlændinge- og Integrationsministeriet indhentede en udtalelse fra Udenrigsministeriets til belysning af spørgsmålet.

Jeg kan således ikke tilsidesætte ministeriets vurdering af, at de pågældende oplysninger i de to akter kan undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 32, sk. 1.

3.4. Udenrigsministeriet indstillede i udtalelsen af 7. oktober 2016, at Udlændinge- og Integrationsministeriet med henvisning til § 32, stk. 2, undtog en række oplysninger i akterne 115578 og 115603, idet der er tale om oplysninger, der giver indblik i andre landes interne beslutningsprocesser og fortrolige vurderinger fra andre lande samt internationale organisationer, som er overgivet i fortrolighed.

Udenrigsministeriet anførte i forlængelse heraf, at en offentliggørelse af oplysningerne vil betyde nærliggende fare for Danmarks samarbejde med de pågældende lande og organisationer.

Efter min gennemgang af dokumenterne kan jeg ikke tilsidesætte Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering – som blev foretaget på baggrund af udtalelsen fra Udenrigsministeriet – af, at oplysningerne kunne undtages fra aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 32, stk. 2.

3.5. Dette betyder samlet set, at jeg ikke kan kritisere, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har undtaget oplysninger om Udlændinge- og Integrationsudvalgets studietur til Nauru og Australien efter offentlighedslovens § 32, stk. 1 og 2.

 

4. Meroffentlighed

Offentlighedslovens § 14, stk. 1, om meroffentlighedsprincippet lyder således:

”§ 14. Det skal i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af §§ 23-35. Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i lov om behandling af personoplysninger. ”

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i afgørelsen af 28. februar 2017 overvejet, om der var grundlag for at udlevere de undtagne dokumenter og oplysninger efter princippet om meroffentlighed, men ministeriet fandt ikke grundlag herfor.

Ministeriet foretog i den forbindelse en fornyet afvejning af på den ene side de hensyn, der ligger til grund for offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, og § 32, og på den anden side den berettigede interesse, som du som journalist må antages at have i, at din aktindsigtsanmodning imødekommes.

Jeg kan ikke kritisere ministeriets vurdering.

Samlet set kan jeg derfor ikke kritisere Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 28. februar 2017.

Jeg foretager mig ikke mere i sagen.

Med venlig hilsen

-

 

Kopi til:

Udlændinge- og Integrationsministeriet

 

Sagsfremstilling

Ved e-mail af 22. august 2016 bad du det daværende Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium (nu Udlændinge- og Integrationsministeriet) om aktindsigt i alt materiale vedrørende Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalgs studietur til Nauru og Australien.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet traf den 10. november 2016 afgørelse vedrørende en del af anmodningen og meddelte dig delvis aktindsigt. Ministeriet undtog i den forbindelse bl.a. en række dokumenter og oplysninger i medfør af offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, og § 32. Til brug for afgørelsen havde ministeriet bl.a. indhentet en udtalelse fra Udenrigsministeriet vedrørende undtagelserne i henhold til § 32.

Du klagede til ministeriet over afgørelsen i en e-mail af 16. november 2016. Du skrev følgende:

”I henhold til loven om offentlighed i forvaltningen og mulighederne for at klage ønsker jeg hermed at klage over ministeriets afgørelse d. 10. nov. 2016 på min aktindsigtsanmodning, jr.nr.: 2016-9625.

Jeg ønsker specifikt at klage over de undtagelser, som ministeriet har lavet med henvisning til § 23, stk. 1, nr. 1 samt de undtagelser, ministeriet har lavet med henvisning til § 32.

Det drejer sig i særlig grad om følgende akter:

Akt ID: 115456.

Man har givet en smule offentlighed jf. § 14, men jeg opfordrer til, at man giver indsigt i hele dokumentet jf. Meroffentlighed, eller giver en grundig forklaring på, hvorfor resten af dokumentet ikke kan udleveres efter princippet om meroffentlighed.

Akt ID: 115431.

Det drejer sig om min pressehenvendelse, og derfor er jeg part i sagen.

Akt ID: 115603.

Henvendelse fra ambassaden i Australien, hvor man under pkt. 2 har undtaget bemærkninger, der relaterer sig til valget d. 9. juli, og igen på side 5 undtager man en kort sætning om UNHCR-repræsentantens besøg på Nauru. Jeg anmoder om, at ministeriet giver indsigt i dette, jf. § 14, eller kommer med en grundig forklaring på, hvorfor de to sætninger undtages, jf. § 32, og hvordan det helt konkret kan skade Danmarks forhold til Nauru.

Akt ID: 115578.

Ministeriet har undtaget en række afsnit i ambassadens beskrivelse af flygtningepolitikken i Australien/Nauru. Jeg anmoder om, at ministeriet giver indsigt i den fulde beskrivelse jf. §14 eller kommer med en grundig beskrivelse eller forklaring på, hvorfor netop disse afsnit er væsentlige at beskytte.

Akt ID: 115585.

Man har givet en smule indsigt, men jeg opfordrer til, at man giver indsigt i hele dokumentet jf. Meroffentlighed, eller giver en grundig forklaring på, hvorfor resten af dokumentet ikke kan udleveres efter princippet om meroffentlighed. ”

Udlændinge- og Integrationsministeriet anså din klage for at være en anmodning om genoptagelse og tog ved en afgørelse af 28. februar 2017 fornyet stilling til de fem akter, som du havde henvist til i din e-mail af 16. november 2016.

Til brug for afgørelsen indhentede Udlændinge- og Integrationsministeriet en supplerende udtalelse fra Udenrigsministeriet.

Ved afgørelsen udleverede ministeriet enkelte yderligere oplysninger i akten med akt-ID 115603 og genfremsendte akten med akt-ID 115585, da ministeriet grundet en teknisk fejl havde overstreget navnet på afsenderen og modtageren. Ministeriet fandt herudover ikke anledning til at ændre de øvrige dele af afgørelsen af 10. november 2016.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skrev i afgørelsen af 28. februar 2017 bl.a. således:

”2. Udlændinge- og Integrationsministeriet har undtaget en række dokumenter fra sagen j.nr. 2016-9625 (akt id 115431, 115456 og 115585) i medfør af offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, idet der er tale om internt materiale, som ikke er afgivet til udenforstående.

For så vidt angår akt id 115431, kan ministeriet oplyse, at det vedrører en intern korrespondance om udarbejdelsen af et presseberedskabsdokument. Ministeriet bemærker endvidere, at den interne korrespondance ikke relaterer sig til behandlingen af Deres sag om aktindsigt. Ministeriet har på den baggrund ikke fundet grundlag for at vurdere dokumentet i medfør af forvaltningslovens regler om partsaktindsigt.

For så vidt angår akt id 115456, kan ministeriet oplyse, at ministeriet har meddelt Dem aktindsigt i en række links, som fremgår af akten, da der er tale om offentligt tilgængelige oplysninger. Ministeriet kan oplyse, at akten ikke indeholder yderligere offentligt tilgængelige oplysninger. Ministeriet har endvidere vurderet, at akten ikke indeholder yderligere ekstraheringspligtige oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, som vil skulle udleveres til Dem i medfør af offentlighedslovens § 28, stk. 1.

For så vidt angår akt id 115585, kan ministeriet oplyse, at ministeriet har meddelt Dem aktindsigt i en række oplysninger i medfør af § 28, stk. 1, da der er tale om oplysninger om sagens faktiske grundlag. Ministeriet finder efter den fornyede gennemgang ikke, at akten indeholder yderligere faktiske oplysninger eller eksterne faglige vurderinger, som vil skulle udleveres til Dem i medfør af offentlighedslovens § 28, stk. 1. Ministeriet bemærker dog, at dokumentet genfremsendes, da ministeriet grundet en teknisk fejl har overstreget navnet på afsenderen og modtageren af dokumentet.

3. Udlændinge- og Integrationsministeriet har undtaget en række oplysninger i sagen j.nr. 2016-9625 (akt id 115578 og 115603) i medfør af offentlighedsloven § 32, stk. 1, og § 32, stk. 2. Efter offentlighedslovens § 32, stk. 1, kan retten til aktindsigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser begrænses, i det omfang fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at vurderingerne i forhold til offentlighedslovens § 32, stk. 1, er foretaget på baggrund af Udenrigsministeriets udtalelse af 7. oktober 2016.

Udenrigsministeriet udtaler følgende om anvendelsen af offentlighedslovens § 32, stk. 1, i forbindelse med Deres anmodning om aktindsigt:

’l medfør af denne bestemmelse indstiller Udenrigsministeriet, at der undtages oplysninger om samarbejdspartneres direkte kontaktoplysninger samt vurderinger fra andre landes myndigheder, der er givet i fortrolighed. Det er Udenrigsministeriets vurdering, at de pågældende oplysninger bør undtages af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser, da der er tale om oplysninger, der er modtaget som led i et diplomatisk samarbejde med forventning om diskretion under en stiltiende indbyrdes anerkendt og efterlevet kutyme. ’

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 3. januar 2017 foretaget en supplerende høring af Udenrigsministeriet, for så vidt angår enkelte oplysninger i de pågældende dokumenter.

Udenrigsministeriet har ved e-mail af 27. februar 2017 angivet, at enkelte oplysninger i dokumentet akt id 115603, kan udleveres, da dette ikke alene er oplyst af den lokale UNHCR repræsentant, men også fremgår af offentlig tilgængelige UNHCR-rapporter. Kopi af de pågældende oplysninger er vedlagt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder imidlertid fortsat, at de øvrige oplysninger i de pågældende dokumenter kan undtages i medfør af offentlighedslovens § 32, stk. 1.

Efter offentlighedslovens § 32, stk. 2, kan retten til aktindsigt begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser mv., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at vurderingerne i forhold til offentlighedslovens § 32, stk. 2, er foretaget på baggrund af den samme udtalelse indhentet hos Udenrigsministeriet den 7. oktober 2016.

Udenrigsministeriet udtaler følgende om § 32, stk. 2:

’Efter offentlighedslovens § 32, stk. 2, kan retten til aktindsigt herudover begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer.

I medfør af denne bestemmelse indstiller Udenrigsministeriet efter en konkret vurdering at der undtages en række oplysninger.

Der er tale om oplysninger, der giver indblik i andre landes interne beslutningsprocesser og fortrolige vurderinger fra andre lande samt internationale organisationer, som er overgivet i fortrolighed. En offentliggørelse heraf vil betyde nærliggende fare for Danmarks samarbejde med de pågældende lande og organisationer. ’

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den baggrund fortsat, at de pågældende oplysninger kan undtages i medfør af offentlighedslovens § 32, stk. 2, af hensyn til det fremtidige samarbejde med de pågældende lande og organisationer.

4. Udlændinge- og Integrationsministeriet har på ny overvejet, om de undtagne dokumenter og oplysninger burde udleveres til Dem efter princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14, stk. 1. Ministeriet har i den forbindelse foretaget en afvejning af på den ene side de beskyttelseshensyn, der ligger bag de nævnte undtagelsesbestemmelser og på den anden side den berettigede interesse, De som journalist må antages at have i, at anmodningen om aktindsigt imødekommes. Ministeriet har på den baggrund ikke fundet grundlag for at udlevere yderligere materiale fra de akter De har anført i Deres anmodning. ”

Du klagede den 7. marts 2017 til mig over Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 28. februar 2017.

Ved e-mail af 14. marts 2017 sendte du yderligere bilagsmateriale til din klage.

Jeg bad den 20. marts 2017 Udlændinge- og Integrationsministeriet om en udtalelse om sagen.

I en udtalelse af 31. marts 2017 anførte Udlændinge- og Integrationsministeriet bl.a. følgende:

”4. Udlændinge- og Integrationsministeriet er fortsat af den opfattelse, for så vidt angår akt id 115431, at de undtagne dokumenter vedrører en intern korrespondance om udarbejdelsen af et presseberedskabsdokument, som ikke relaterede sig til behandlingen af journalist A’s sag om aktindsigt, hvorved der ikke er grundlag for at vurdere dokumentet i medfør af forvaltningslovens regler om partsaktindsigt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er endvidere fortsat af den opfattelse, for så vidt angår akt id 115456, at akten – udover de i forvejen ekstraherede og ved afgørelsen udleverede oplysninger – hverken indeholder flere offentligt tilgængelige oplysninger eller øvrige ekstraheringspligtige oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, som vil skulle udleveres i medfør af offentlighedslovens § 28, stk. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er endvidere fortsat af den opfattelse, for så vidt angår akt id 115585, at akten – udover de i forvejen ekstraherede og ved afgørelsen udleverede oplysninger – ikke indeholder yderligere faktiske oplysninger eller eksterne faglige vurderinger, som ville skulle udleveres i medfør af offentlighedslovens § 28, stk. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er endvidere fortsat af den opfattelse, at akterne med akt id 115578 og 115603 indeholder oplysninger, som kan undtages i medfør af offentlighedslovens § 32, stk. 1, og § 32, stk. 2.

For så vidt angår undtagelsen af oplysninger i de pågældende akter i medfør af offentlighedslovens § 32, stk. 1, har Udlændinge- og Integrationsministeriet både lagt vægt på Udenrigsministeriets udtalelse af 7. oktober 2016 samt Udenrigsministeriets supplerende udtalelse af 27. februar 2017, hvorved Udenrigsministeriet over for Udlændinge- og Integrationsministeriet angav, at enkelte oplysninger i dokumentet akt id 115603, kunne udleveres, da dette ikke alene var oplyst af den lokale UNHCR repræsentant, men også fremgik af offentlig tilgængelige UNHCR-rapporter. Udlændinge- og Integrationsministeriet er således fortsat af den opfattelse at de øvrige angivne oplysninger kan undtages i medfør af offentlighedslovens § 32, stk. 1.

For så vidt angår undtagelsen af oplysninger i de pågældende akter i medfør af offentlighedslovens § 32, stk. 2, har Udlændinge- og Integrationsministeriet lagt vægt på Udenrigsministeriets udtalelse af 7. oktober 2016 og finder på den baggrund fortsat, at de pågældende oplysninger kan undtages i medfør af offentlighedslovens § 32, stk. 2, af hensyn til det fremtidige samarbejde med de pågældende lande og organisationer.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endeligt, at ministeriet fortsat finder, at der ikke er grundlag for at udlevere yderligere oplysninger fra de akter A havde anført i sin henvendelse af 16. november 2016 efter meroffentlighedsprincippet, jf. offentlighedslovens § 14, stk. 1. ”

Den 7. april 2017 sendte jeg dig en kopi af ministeriets udtalelse og bad om dine eventuelle bemærkninger. Du meddelte ved en e-mail af samme dato, at du ikke havde nogen bemærkninger.

Ved brev af 18. april 2017 skrev jeg til dig, at jeg nu ville forsøge at behandle sagen på grundlag af de oplysninger, som jeg havde fået fra dig og ministeriet.