Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 42-17 om ressourceforløb - komplekse problemer - målgruppe - indsatser

Principafgørelsen fastslår

Kommunen giver ressourceforløb til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af en beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Efter forarbejderne til lov nr. 1380 af 23. december 2012 skal indsatsen i ressourceforløb være tværfaglig og sammenhængende og skal hjælpe personen videre i livet. Der skal med andre ord i højere grad være fokus på, hvilke ressourcer den enkelte har, og hvordan disse kan udvikles. På kort sigt er målet, at den enkelte får bedre fodfæste, så arbejdsevnen kan udvikles.

Målgruppen for et ressourceforløb er personer, hvor det er vanskeligt at fastsætte et konkret beskæftigelsesmål, men hvor der er behov for længerevarende udvikling af beskæftigelsesmæssige kompetencer, sociale færdigheder og/eller fysiske eller psykiske ressourcer.

Personer, der tildeles ressourceforløb, har ofte brug for omfattende støtte for at blive klar til job eller uddannelse. Tværgående indsatser kan eksempelsvis være motiverende indsatser til en borger, der på grund af smerter og manglende tro på fremtiden har mistet motivationen for at udvikle arbejdsevnen.

I sag nr. 1 havde rehabiliteringsteamet indstillet, at borgeren kunne støttes tilbage til arbejdsmarkedet via den almindelige beskæftigelsesrettede indsats. Teamet lagde vægt på, at der ikke kunne peges på tværfaglige indsatser, da borgeren ikke havde behov for social støtte. Teamet lagde også vægt på, at alle behandlingsmuligheder, som kunne forbedre borgers funktionsniveau, var afprøvet.

Teamet indstillede dog til, at der kunne iværksættes et udviklingsforløb. Forløbet kunne indeholde motiverende samtaler ved mentor eller konsulent og træning i arbejdsmæssige kompetencer i internt værksted ved leverandør og hjælp til transport.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren havde ret til et ressourceforløb, da der var behov for tværgående indsatser i form af motiverende samtaler ved mentor eller konsulent og træning i arbejdsmæssige kompetencer, sådan som rehabiliteringsteamet havde indstillet til.

I sag nr. 2 havde rehabiliteringsteamet indstillet, at der ikke var grundlag for at bevilge et nyt ressourceforløb, idet der ikke var behov for en længerevarende tværfaglig indsats på minimum 1 år.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren havde ret til et nyt ressourceforløb. Udvalget vurderede, at borgeren fortsat havde behov for tværgående indsatser fra sundhedsområdet og de sociale og beskæftigelsesmæssige områder. Udvalget vurderede, at det burde overvejes, at borgeren i det nye ressourceforløb fik motiverende samtaler ved mentor eller konsulent med henblik på deltagelse i et praktikforløb med de nødvendige skånehensyn og med det formål at udvikle borgerens arbejdsevne.

Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har behandlet 2 sager principielt. Det har vi gjort for at afklare betingelserne for ressourceforløb, herunder om der skal tilkendes ressourceforløb eller anvendes de almindelige tilbud i beskæftigelsesindsatsloven.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesindsatsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016.

§ 68 a, om ressourceforløb.

Praksis

Gældende:

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

24-14:

Kommunen kan give ressourceforløb til personer, der ud over ledighed har komplekse problemer, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af en beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Det er ikke en betingelse for at give ressourceforløb, at kommunen forinden har vurderet, at fleksjob er udelukket. Det er heller ikke en betingelse, at personen har været visiteret til fleksjob, inden et ressourceforløb iværksættes.

1-15:

Et ressourceforløb er til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed. Det kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Det er en betingelse for at være omfattet af målgruppen for et ressourceforløb, at den indsats, der er nødvendig for borgeren, er tværfaglig. Det vil sige en indsats fra forskellige dele af den kommunale forvaltning, men ikke nødvendigvis også en indsats fra sundhedsvæsenet.

92-16

To domme fra Østre Landsret viser, at retten er enig i Ankestyrelsens praksis, hvorefter borgere med en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen kan få et ressourceforløb, hvis kommunen vurderer, at borgerens arbejdsevne ikke er tilstrækkeligt afklaret til, at der kan fastsættes et beskæftigelsesmål, og at det ikke kan udelukkes, at der er udviklingsmuligheder. Vurderingen er altid konkret og individuel, og der kan være et vist overlap mellem tilkendelse af fleksjob og ressourceforløb.

Østre Landsret er også enig, at borgere med en væsentlig begrænsning i arbejdsevnen skal have et ressourceforløb, hvis det ikke på forhånd kan anses for åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen i et ressourceforløb.

De konkrete afgørelser

Sag nr. 1, j.nr.2016-4115-44232

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om almindeligt beskæftigelsesrettet tilbud.

X Kommune afgjorde sagen den 11. juli 2016.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Du har ret til et ressourceforløb.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Kommunen skal fastsætte længden af ressourceforløbet og udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel i samarbejde med dig.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du opfylder betingelserne for et

ressourceforløb.

Det er vores vurdering, at du har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Vi vurderer, at der er behov for tværgående indsatser. Det kan være både fra sundhedsområdet og fra de sociale og beskæftigelsesmæssige områder som følge af, at dit overvejende problem er smerter og træthed.

Vi vurderer også, at der fortsat er udviklingsmuligheder i forhold til, at du kan opnå en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet, og at det er nødvendigt med et længerevarende og helhedsorienteret ressourceforløb.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på lægeattest til rehabiliteringsteam af 1. april 2016. Det fremgår heraf, at du lider af kroniske rygsmerter efter fald fra 2. sal som 15 årig. Du har blandt andet været i behandling med fysioterapi, træning og blokader uden effekt. Du er i behandling med metadon. Du har tidligere haft et alkoholmisbrug. Du er ikke deprimeret, men psykisk præget af din langvarige smertetilstand. Det vurderes, at dit funktionsniveau er skiftende fra dag til dag. Du kan kun sidde ned kortvarigt. Det vurderes, at du formentlig ikke kan udføre fysisk arbejde, og at dine psykiske ressourcer er begrænsede.

Vi lægger også vægt på, at det er oplyst, at du har fået smertebehandling flere steder, og at du også har forsøgt med smertehåndtering i form af kursus i mindfulness på Y smerteklinik.

Vi lægger videre vægt på udskrivningsepikrise fra Y smerteklinik af 17. maj 2013. Det fremgår heraf, at du lider af komplekse langvarige smerter. Du har været i behandling ved tværfagligt smertecenter i perioden fra juni 2009 til 16. maj 2013. Der har været forsøgt med forskellig medicinsk behandling. Din tilstand er nu stabiliseret med metadon. Psykolog har vurderet, at du hverken er angst eller deprimeret. Du har ikke haft behov for indledende psykologsamtale.

Vi lægger også vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at du har et rimeligt funktionsniveau i dagligdagen herunder, at du selv klarer rengøring og madlavning.

Vi lægger desuden vægt på, at du er uddannet teknisk assistent indenfor maskinkonstruktion, men du har ikke haft ansættelse indenfor området. Du har arbejdet som jord- og betonarbejder i 10 år og efterfølgende kortvarigt som facaderenser og gulvsliber. Du har ikke været på arbejdsmarkedet siden 1997.

Vi lægger herudover vægt på, at du har deltaget i flere beskæftigelsesrettede tilbud, uden at det har bragt dig tættere på arbejdsmarkedet.

Vi lægger herved vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at du har været i praktik i perioden fra den 8. juli 2009 til den 6. oktober 2009. Det fremgår i den forbindelse, at du havde et begrænset fremmøde, og at praktikken blev afsluttet før tid, da du ikke kunne klare afklaringen på grund af smerter.

Du blev i perioden fra den 30. juni 2014 til den 29. september 2014 bevilliget et individuelt tilrettelagt forløb ved YY. Forløbet bestod af relevante oplæg og motion, herunder træning i varmtvandsbassin. Det fremgår i den forbindelse, at du var fraværende 7 dage ud af 21 mulige kursusdage på grund af sygdom og smerter i ryggen.

Vi lægger videre vægt på, at du senest har været i virksomhedspraktik i perioden fra den

23. marts 2015 til den 28. juni 2015 ved ZZ. Det fremgår i den forbindelse, at du skulle arbejde ved Z, 9 timer om ugen. Du mødte op enkelte gange, men tog hjem igen. Du har ikke gennemført en eneste dag i praktikken, da du havde smerter og et højt forbrug af stærk medicin. Du manglede desuden motivation på grund af smerter og træthed.

Vi lægger endelig vægt på, at din sag blev behandlet på et rehabiliteringsmøde den 28. juni 2016. Teamet vurderer, at du kan støttes tilbage til arbejdsmarkedet via den almindelige beskæftigelsesrettede indsats. Teamet lægger vægt på, at der ikke kan peges på tværfaglige indsatser, da du ikke har behov for social støtte. Teamet lægger også vægt på, at alle behandlingsmuligheder, som kan forbedre dit funktionsniveau, er afprøvet.

Teamet indstiller dog til, at der iværksættes et udviklingsforløb. Forløbet kan indeholde motiverende samtaler ved mentor eller konsulent og træning i arbejdsmæssige kompetencer i internt værksted ved leverandør og hjælp til transport. Der skal efterfølgende iværksættes en længerevarende virksomhedspraktik.

På baggrund af dine komplekse problemer udover ledighed, din lange periode på offentlig forsørgelse uden kontakt til arbejdsmarkedet, og dit behov for tværgående indsatser som rehabiliteringsteamet har indstillet til, er det vores vurdering, at du opfylder betingelserne for et ressourceforløb, da det ikke kan udelukkes, at der er udviklingsmuligheder.

Vi lægger vægt på, at du ikke tidligere har været i et ressourceforløb, og at det ikke er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.

Om reglerne

Efter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et helhedsorienteret forløb med en kombination af en indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssig indsats.

Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats. Det er desuden en betingelse, at personen har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, har deltaget i beskæftigelsestilbud uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller at personen har behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Når ressourceforløbet er bevilget, skal kommunen udpege en koordinerende sagsbehandler, som skal udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Indsatserne i forløbet skal være tværfaglige og sammenhængende og skal hjælpe personen videre i livet.

Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Sag nr. 2, j.nr. 2017-4115-08704

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om ressourceforløb. X Kommune afgjorde sagen den 22. december 2016.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Du har ret til et nyt ressourceforløb efter den 31. december 2016.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Kommunen skal fastsætte længden af ressourceforløbet og udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel i samarbejde med dig.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du opfylder betingelserne for et nyt ressourceforløb efter den 31. december 2016.

Det er vores vurdering, at du har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Vi vurderer, at der er behov for tværgående indsatser fra sundhedsområdet og de sociale og beskæftigelsesmæssige områder.

Vi vurderer også, at der fortsat er udviklingsmuligheder i forhold til, at du kan opnå en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet, og at det er nødvendigt med et længerevarende og helhedsorienteret ressourceforløb.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på de lægelige oplysninger i sagen. Det fremgår heraf, at du lider af kroniske smerter i bevægeapparatet.

Vi lægger også vægt på lægeattest til rehabiliteringsteam af 23. september 2016, hvori der henvises til tidligere statusattester. Det fremgår heraf, at du i 2011 er opereret for overvægt. Du tabte efterfølgende 90 kg. Du har siden 2014 fået foretaget fire store plastikoperationer. Du har været i behandling ved kiropraktor uden effekt. Neurokirurg har vurderet, at der ikke kan tilbydes yderligere behandlingstilbud. Du har tidligere været i behandling for depression. Du er nu trappet ud af antidepressiv behandling. Du er fortsat præget af smerter og nedsat følelse i begge ben, og du har nakke- og rygsmerter.

Vi lægger desuden vægt på, at du er uddannet kontorassistent i 2000, og at du senest kortvarigt har været i ordinær beskæftigelse i 2008 som kontorassistent.

Vi lægger herudover vægt på, at du i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2016 har deltaget i et ressourceforløb.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at du har modtaget mentorstøtte to timer om ugen. Du har også deltaget i virksomhedspraktik i perioden fra den 19. oktober 2015 til den 2. september 2016. Det fremgår i den forbindelse, at dine arbejdsopgaver bestod af administrative opgaver herunder makulering og kopiering. Det fremgår, at du det meste af arbejdstiden skulle stå op og kopiere, selv om det fremgår af sagens oplysninger, at du ikke kan tåle at stå op. Du mødte i begyndelsen en time tre gange om ugen. Din arbejdstid blev gradvist sat ned i forløbet. Du endte med at møde 30 minutter to gange om ugen, hvoraf du holdt pause 50 % af tiden med mulighed for at ligge ned. Du blev under praktikken sygemeldt flere gange blandt andet i forbindelse med operation.

Vi er opmærksomme på, at rehabiliteringsteamet i indstilling af 23. november 2016 vurderer, at der ikke er behov for et tværfagligt forløb på minimum et år.

Vi lægger dog vægt på, at det også er teamets vurdering, at din arbejdsevne ikke er dokumenteret, da du har haft et meget begrænset fremmøde i praktikken. Det anbefales, at du visiteres til et aktivt tilbud i jobcenteret, hvor du skal tilknyttes en kontaktperson med fysioterapeutisk baggrund med henblik på at afdække dit funktionsniveau over en periode.

Vi er også opmærksomme på, at din praktiserende læge har oplyst, at din fysiske og psykiske tilstand er varig, stationær og uden behandlingsmuligheder. Det ændrer dog ikke på vores vurdering af, at der stadig er udviklingsmuligheder i forhold til arbejdsevnen.

Vi er også opmærksomme på at det fremgår af statusattest af 13. januar 2016 fra kiropraktor, at du formentlig ikke kan varetage nogen former for jobfunktioner, og at du bør indstilles til førtidspension. Det ændrer heller ikke på vores vurdering af, at det ikke er udelukket, at din arbejdsevne vil kunne udvikles.

Vi bemærker, at oplysninger fra praktiserende læge og kiropraktor kun er et delement blandt en række social- og arbejdsmarkedsfaglige faktorer, når arbejdsevnen skal vurderes.

Vi bemærker, at det ikke ved undersøgelser af speciallæger eller på anden måde er dokumenteret, at din funktionsevne er nedsat i så væsentlig grad, at det er udelukket, at der er udviklingsmuligheder i forhold til arbejdsmarkedet.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at det fremgår af funktionsbeskrivelsen i hjemmet, at du har et rimeligt funktionsniveau i dagligdagen. Det fremgår også, at du arbejder målrettet, hurtigt og effektivt blandt andet med at bage. Du bor alene på 2. sal, du kan selv købe ind, lave mad, udføre tøjvask i mindre omfang og klare personlig pleje. Du kan også køre bil på kortere afstande og gå ture. Du får hjælp fra hjemmehjælp hver 14. dag til tøjvask og rengøring. Du har forskellige hjælpemidler i boligen og har fået bevilget støtte til bil efter serviceloven.

På baggrund af dine komplekse problemer udover ledighed, din lange periode på offentlig forsørgelse uden kontakt til arbejdsmarkedet, er det vores vurdering, at du opfylder betingelserne for et ressourceforløb, da det ikke kan udelukkes, at der er udviklingsmuligheder.

Det er vores vurdering, at det, udover aktivt tilbud i jobcenteret, hvor du skal tilknyttes en kontaktperson med fysioterapeutisk baggrund med henblik på at afdække dit funktionsniveau over en periode, bør overvejes, at du i ressourceforløbet får motiverende samtaler ved mentor eller konsulent med henblik på deltagelse i et praktikforløb med de nødvendige skånehensyn og med det formål at udvikle din arbejdsevne.

Da du er over 40 år. kan kommunen kun tilbyde dig et nyt ressourceforløb, hvis du selv ønsker det.

Vi skal overfor kommunen bemærke, at hvis du ikke følger ressourceforløbet, så skal kommunen vurdere, hvilke skridt der kan tages for at sikre, at du igen aktivt deltager i forløbet og samarbejder om at nå dit beskæftigelsesmål, herunder om du skal have en sanktion som følge af den manglende deltagelse.

Om reglerne

Efter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et individuelt tilrettelagt helhedsorienteret forløb med en kombination af en indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssig indsats.

Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og hvor kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.