Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 45-17 om jobafklaringsforløb - afklaringsforløb - ressourceforløbsydelse - dom - Østre Landsret - ressourceforløb

Principafgørelsen fastslår

En sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter reglerne i sygedagpengeloven, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse ved ophør af sygedagpengene.

Borgere i jobafklaringsforløb har ret til forløbet og den tværfaglige afklaring, selv om de ikke ønsker at modtage ressourceforløbsydelse under forløbet.

Det fastslår en dom fra Østre Landsret afsagt den 31. marts 2017. Sammenfattende finder landsretten efter ordlyden af hjemmelsbestemmelsen i beskæftigelsesindsatslovens § 68 d og indholdet af de øvrige relevante bestemmelser og disses indbyrdes sammenhæng sammenholdt med den tidligere gældende retstilstand, formålet med lovændringen i 2014 og reale grunde, at beskæftigelsesindsatslovens § 68 d og § 2, nr. 14, må fortolkes således, at deltagelse i jobafklaringsforløb er en ret, der ikke er betinget af en samtidig pligt til at modtage ressourceforløbsydelse.

Ankestyrelsen vurderer, at samme fortolkning gælder for personer i ressourceforløb. Det betyder, at borgere i ressourceforløb har ret til forløbet og den tværfaglige indsats, selv om de ikke ønsker at modtage ressourceforløbsydelse under forløbet.

Virkningstidspunkt

Dommen betyder, at Ankestyrelsen ændrer sin praksis i denne type sager med virkning fra domstidspunktet.

Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har offentliggjort Østre Landsrets dom i sag om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse. Det har vi gjort for at afklare, om det er en betingelse for deltagelse i jobafklaringsforløb, at borgeren under forløbet samtidig modtager ressourceforløbsydelse.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesindsatsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016.

§ 2, nr. 14, om målgruppen for jobafklaringsforløb.

§ § 68 d, stk. 1, om jobafklaringsforløb.

Praksis

Kasserede:

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere (historisk):

81-16 fastslår, at ressourceforløbsydelse udbetales til borgere, der deltager i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb.

Borgere, der modtager ressourceforløbsydelse, kan pålægges en sanktion efter tilsvarende regler, som gælder for borgere, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og som er aktivitetsparate.

Principafgørelsen er kasseret, fordi praksis er ændret. En sanktion gives kun i ydelsen og kan ikke føre til stop af selve forløbet, som det fremgår af 81-16. Afløst af 46-17.

Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsen har genoptaget din sag på forvaltningsretligt grundlag på grund af dom af 31. marts 2017 fra Østre Landsret.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Du er berettiget til et tværfagligt afklaringsforløb, uanset at du afslår at modtage ressourceforløbsydelse.

Det betyder, at vi ændrer vores afgørelse af 23. juni 2015.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen stadfæstede den 23. juni 2015 kommunens afgørelser truffet den 22. august 2014 og den 18. december 2014.

Ankestyrelsen vurderede, at du ikke har ret til jobafklaringsforløb, hvis du afslår at modtage ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløbet.

Den 31. marts 2017 har Østre Landsret afsagt følgende dom:

”Ankestyrelsen skal anerkende, at A er berettiget til et tværfagligt afklaringsforløb, uanset han har afslået at modtage ressourceforløbsydelse, jf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 14, jf. § 68 d.”

Ankestyrelsen tager dommen til efterretning og afgør sagen i overensstemmelse med dommen og med samme begrundelse som dommen.

Landsrettens begrundelse

Det følger af beskæftigelsesindsatslovens § 68 d, der blev indført med virkning fra den 1. juli 2014, at en sygedagpengemodtager, som 1) er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og som 2) ikke kan få forlænget sygedagpengene efter lov om sygedagpenge, har ret til at få et jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene.

Det er ubestridt, at A, der var uarbejdsdygtig på grund af sygdom og efter den 24. august 2014 ikke længere berettiget til sygedagpenge, var berettiget til et jobafklaringsforløb i medfør af beskæftigelsesindsatslovens § 68 d fra dette tidspunkt.

Bestemmelsen i beskæftigelsesindsatslovens § 68 d indeholder ikke yderligere betingelser end de to ovennævnte.

Spørgsmålet er herefter, om definitionen af målgruppen i den dagældende beskæftigelsesindsatslovs § 2, nr. 14 (”personer, der som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse”), medfører, at modtagelse af ressourceforløbsydelse må anses som en yderligere betingelse for deltagelse i et jobafklaringsforløb.

Den nugældende ordning med jobafklaringsforløb blev indført ved lovændringen i 2014, men der var også forud herfor regler om ret til arbejdsprøvning eller anden arbejdsafklaring, herunder for personer omfattet af beskæftigelsesindsatslovens § 2, nr. 10, som blev indsat i 2007, og som fortsat er gældende. Efter denne bestemmelse er personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, omfattet af lovens målgruppe og har efter lovens § 75 a dermed ret til jobafklaring.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen i § 2, nr. 10, jf. ovenfor, at der med bestemmelsen som noget nyt blev indført en mulighed for at give tilbud om aktivering til personer, som ikke er i beskæftigelse, og som er selvforsørgende, det vil sige personer, der ikke modtager dagpenge, kontant- eller starthjælp. Af bemærkningerne fremgår endvidere, at tilbud om aktivering mv. ikke giver personen ret til at modtage offentlig forsørgelsesydelse.

Det må antages, at A forud for lovændringen i 2014 ville have været omfattet af beskæftigelsesindsatslovens § 2, nr. 10, og dermed ville have haft ret til arbejdsprøvning. Han ville derimod ikke i medfør af § 2, nr. 10, have haft ret til at modtage offentlig forsørgelsesydelse som følge heraf.

Af bemærkningerne til lovændringen i 2014, hvorved bestemmelsen i § 2, nr. 14, 1. led, og § 68 d blev indført, fremgår, at formålet med indførelsen af reglerne om jobafklaringsforløb og ressourceydelse var at sikre syge personer økonomisk tryghed under hele sygeforløbet, således at udbetaling af ydelsen følger perioden med uarbejdsdygtighed og ikke ophører en bestemt dato.

Efter det angivne formål med lovændringen finder landsretten ikke grundlag for at antage, at det med ændringen har været tilsigtet at afskære personer, som hidtil havde været berettiget til jobafklaring, fra at opnå en sådan ret. I den forbindelse bemærkes endvidere, at det intetsteds i forarbejderne til ændringsloven er anført, at modtagelse af ressourceforløbsydelse er en betingelse for deltagelse i et jobafklaringsforløb.

Hertil kommer, at det følger af flere bestemmelser i aktivloven, at det er muligt at deltage i et jobafklaringsforløb uden at modtage (fuld) ressourceforløbsydelse.

Aktivloven indeholder således i § 69 j, stk. 4-6, regler om, at der for deltagere i et jobafklaringsforløb, som under forløbet oppebærer visse andre indtægter, sker fradrag i ressourceforløbsydelsen, herunder eventuelt fuldt fradrag. Det bemærkes herved, at det af forarbejderne til ændringen i 2015 af beskæftigelsesindsatslovens § 2, nr. 14, hvorved bestemmelsen blev udvidet til at omfatte personer, der på grund af fradragsreglerne ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløbet, fremgår, at der alene var tale om en ”præcisering” i forhold til den gældende ordning. Der var således ikke tale om en ændring af den retstilstand, der var gældende forud for lovændringen, og ændringen understøtter ikke, at jobafklaringsforløb ikke kan gives uden samtidig tilkendelse af ressourceforløbsydelse.

Endvidere følger det af aktivlovens § 69 l, at der skal ske nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen, hvis en person i jobafklaringsforløb f.eks. undlader at opfylde sin pligt til at deltage aktivt i forløbet. Det fremgår ikke af loven eller dennes forarbejder, at sådanne sanktioner medfører, at den pågældende ikke længere kan deltage i jobafklaringsforløbet.

Sammenfattende finder landsretten efter ordlyden af hjemmelsbestemmelsen i beskæftigelsesindsatslovens § 68 d og indholdet af de øvrige relevante bestemmelser og disses indbyrdes sammenhæng sammenholdt med den tidligere gældende retstilstand, formålet med lovændringen i 2014 og reale grunde, at beskæftigelsesindsatslovens § 68 d og § 2, nr. 14, må fortolkes således, at deltagelse i jobafklaringsforløb er en ret, der ikke er betinget af en samtidig pligt til at modtage ressourceforløbsydelse.