Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Den fulde tekst

Vejledning om ret til orlov og dagpenge ved barsel

Kapitel 1
Indledning
1.1.
Lovgrundlaget
Kapitel 2
Regler om ret til fravær og varsling af arbejdsgiver herom
2.1.
Fraværsret
2.1.1.
Ret til fravær 4 uger før forventet fødsel og i de første 14 uger efter fødslen
2.1.1.1.
Adoptanter
2.1.1.2.
Mulighed for aftalebaserede varianter
2.1.2.
Ret til fravær efter de første 14 uger efter fødslen (forældreorlovsperioden)
2.1.2.1.
Adoptanter
2.1.2.2.
Retsbaseret forlængelse af forældreorloven med fuldt fravær
2.1.2.3.
Lønmodtagernes retsbaserede udskydelse af fravær
2.1.2.4.
Afholdelse af retsbaseret udskudt orlov
2.1.2.5.
Mulighed for aftalebaseret fleksibel tilrettelæggelse af forældreorlov
2.2.
Regler om varsling af arbejdsgiver om fravær
2.2.1.
Varslingsfrister
2.2.2.
Ændring af varsel
2.2.3.
Retsvirkninger af manglende varsel
Kapitel 3
Ret til fravær med barselsdagpenge
3.1.
Perioder før fødslen med ret til barselsdagpenge
3.1.1.
4 uger før forventet fødsel - graviditetsorlov
3.1.2.
Anmeldelse af fravær med barselsdagpenge før 4 uger før forventet fødsel
3.1.2.1.
Anmeldelse af graviditetsbetinget fravær
3.1.2.2.
Graviditeten har et sygeligt forløb
3.1.2.2.1.
Dokumentation for graviditet med sygeligt forløb
3.1.2.3.
Arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret
3.1.2.4.
Offentligt fastsatte bestemmelser
3.1.3.
Forebyggende graviditetsundersøgelser
3.2.
Perioder efter fødslen med ret til barselsdagpenge
3.2.1.
Opgørelse af fraværsperioder
3.2.2.
De første 14 uger efter fødslen
3.2.2.1.
Morens fravær i de første 14 uger - barselsorlov
3.2.2.2.
Fædres fravær efter fødslen – fædreorlov
3.2.2.3.
Medmødres fravær efter fødslen - medmødreorlov
3.2.3.
Perioder med barselsdagpenge efter de første 14 uger efter fødslen – forældreorlov
3.2.3.1.
Generelt om barselsdagpenge under forældreorlov
3.2.3.2.
Fordeling af forældreorlov med ret til barselsdagpenge mellem forældrene
3.2.3.3.
Ret til barselsdagpenge under forældreorlov, når kun den ene forælder har ret til barselsdagpenge under orloven
3.2.3.3.1.
Når kun den ene forælder opfylder beskæftigelseskravet
3.2.3.3.2.
Når kun den ene forælder er omfattet af den danske lovgivning
3.2.4.
Forlængelse af forældreorlov med fuldt fravær
3.2.4.1.
Udstrækning af barselsdagpengeretten under forlænget forældreorlov med fuldt fravær
3.2.4.2.
Virkninger af at forældrene udstrækker barselsdagpengeretten under forlænget forældreorlov med fuldt fravær
3.2.5.
Forlængelse af orlov med ret til barselsdagpenge ved delvis genoptagelse af arbejdet
3.2.5.1.
Hvad forstås ved delvis genoptagelse af arbejdet?
3.2.5.1.1.
Selvstændigt erhvervsdrivende
3.2.5.2.
Perioder, hvor orloven kan forlænges ved delvis genoptagelse af arbejdet
3.2.5.3.
Situationer, hvor orloven ikke kan forlænges ved delvis genoptagelse af arbejdet
3.2.6.
Udskydelse af forældreorlov
3.2.6.1.
Betingelser for at kunne udskyde fravær
3.2.6.2.
Betingelser for afholdelse af udskudt orlov
Kapitel 4
Fravær med barselsdagpenge ved adoption
4.1.
Kommende adoptanters ret til fravær med barselsdagpenge før modtagelse af barnet
4.1.1.
Børn der adopteres fra udlandet
4.1.2.
Børn der adopteres i Danmark
4.2.
Adoptivforældres ret til fravær med barselsdagpenge efter modtagelsen af barnet
4.2.1.
Retten til fravær med barselsdagpenge for adoptivforældre efter adoptionen
Kapitel 5
Fravær med barselsdagpenge i forbindelse med sygdom mv.
5.1.
Ved barnets indlæggelse på hospital
5.1.1.
Arbejdet genoptages ikke
5.1.2.
Arbejdet genoptages
5.2.
Ved barnets død eller bortadoption
5.3.
Ved en forælders sygdom under fraværet
5.3.1.
Sygdom under fuldt fravær
5.3.2.
Sygdom i en periode, hvor arbejdet er genoptaget delvist
5.4.
Ved ny graviditet
Kapitel 6
Barselslovens beskæftigelseskrav
6.1.
Beskæftigelseskravet for lønmodtagere
6.1.1.
Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved uafbrudt tilknytning i 13 uger og 120 timers beskæftigelse, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1
6.1.1.1.
Krav om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i 13 uger
6.1.1.2.
Kravet om 120 timer beskæftigelse
6.1.1.3.
Særligt om løsarbejdere og vikarer
6.1.2.
Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved at have ret til arbejdsløshedsdagpenge eller ydelser, der træder i stedet herfor, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2
6.1.3.
Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved at have ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 3
6.1.4.
Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved at have afsluttet uddannelse, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 4
6.1.5.
Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved at være elev i lønnet praktik, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 5
6.1.6.
Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved ansættelse i fleksjob, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 6
6.2.
Beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende
6.2.1.
Opfyldelse af beskæftigelseskravet for selvstændig virksomhed, jf. barselslovens § 28, stk. 1
6.2.2.
Opfyldelse af beskæftigelseskravet for personer, der får tilskud til selvstændig virksomhed, jf. barselslovens § 28, stk. 3
6.3.
Opgørelse af beskæftigelseskravet for lønmodtagere og selvstændige i særlige situationer
6.3.1.
Perioder der kan ses bort fra
6.3.2.
Perioder der kan medregnes
6.4.
Tidspunktet hvor beskæftigelseskravet skal være opfyldt
Kapitel 7
Forældres anmodning om barselsdagpenge samt refusion til arbejdsgivere
7.1.
Forældres anmodning om barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark
7.1.1.
En lønmodtagers anmodning om barselsdagpenge og arbejdsgiverens afgivelse af oplysninger om fravær
7.1.2.
Et ledigt medlems anmodning om barselsdagpenge
7.1.3.
En selvstændig erhvervsdrivendes anmodning om barselsdagpenge
7.1.4.
Overskridelse af fristen for anmodning
7.1.4.1.
Lønmodtagers og et ledigt medlems mulighed for dispensation ved overskridelse af fristen
7.1.4.2.
Selvstændig erhvervsdrivendes mulighed for dispensation ved overskridelse af fristen
7.2.
Arbejdsgiverens refusionskrav
7.2.1.
Afledet krav
7.2.2.
Refusion ved forlænget orlov med nedsatte barselsdagpenge
7.2.3.
Flere arbejdsforhold
7.2.4.
Anmeldelse og frist for anmodning om refusion
7.2.5.
Frist for anmeldelse ved fravær på grund af graviditet før 4 uger før forventet fødsel
Kapitel 8
Beregning af barselsdagpenge
8.1.
Lønmodtagerindtægt eller indtægt som selvstændig
8.2.
Beregning af barselsdagpenge til lønmodtagere
8.2.1.
Lønmodtagere med fast arbejdstid
8.2.2.
Lønmodtagere med varierende arbejdstid
8.2.2.1.
Arbejdstiden ikke på forhånd fastlagt
8.2.2.2.
Ukendt arbejdstid
8.2.2.3.
Skiftende arbejdstid
8.2.2.4
Weekendarbejde
8.3.
Beregning af nedsatte ugentlige barselsdagpenge til lønmodtagere
8.3.1.
Nedsatte ugentlige barselsdagpenge før fødslen
8.3.2.
Nedsatte ugentlige barselsdagpenge ved delvis genoptagelse af arbejdet efter fødslen
8.3.3.
Når orlovsperioden ikke kan forlænges ved delvis genoptagelse af arbejdet
8.4.
Personer med supplerende arbejdsløshedsdagpenge
8.5.
Beregning af barselsdagpenge til selvstændige erhvervsdrivende
8.5.1.
Dokumentation for arbejdsfortjeneste
8.5.2.
Beregning af barselsdagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der har drevet virksomhed i en kortere periode
8.6.
Beregning af nedsatte ugentlige barselsdagpenge til selvstændige
8.7.
Beregning af barselsdagpenge til ledige
8.7.1.
Personer, der bliver ledige i fraværsperioden
8.7.2.
Omberegning
8.7.3.
Personer, der bliver dagpengeberettigede i fraværsperioden og derved først opfylder beskæftigelseskravet efter første fraværsdag
8.7.4.
Personer med supplerende arbejdsløshedsdagpenge
8.7.4.1.
Delvis ledige med på forhånd fastsat arbejdstid
8.7.4.2.
Delvis ledige med varierende/ikke på forhånd fastsat arbejdstid
8.7.5.
Forsikrede ledige, der er under uddannelsesløft forud for fraværet
8.8.
Nyuddannede
Kapitel 9
Særlige forhold i forbindelse med retten til barselsdagpenge
9.1.
Barselsorloven skal tilbringes sammen med barnet
9.2.
Ret til barselsdagpenge ved ophold i udlandet
9.3.
Ret til barselsdagpenge ved hjemkomst fra udlandet
9.4.
Ferie under barselsorlov
9.5.
Indtægter og udbetaling af andre ydelser under barselsorlov
Kapitel 10
Klageregler
10.1.
Barselsdagpengeretten
10.2.
Fraværsretten

Kapitel 1 - Indledning

Denne vejledning beskriver reglerne i barselsloven, der regulerer retten til fravær og barselsdagpenge ved graviditet, fødsel og adoption.

Vejledningen knytter sig til barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni 2017 om ret til orlov og dagpenge ved barsel og til bekendtgørelse nr. 624 af 2. juni 2017 om ret til barselsdagpenge (barselsbekendtgørelsen).

Vejledningen erstatter vejledning nr. 9469 af 1. juli 2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel, som ændret ved skrivelse nr. 10284 af 16. december 2016 om ændring af vejledning om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Skrivelserne nr. 9872 af 6. september 2007 og nr. 9635 af 29. juni 2009 er indarbejdet i vejledningen.

1.1. Lovgrundlaget

I vejledningen uddybes de regler i barselsloven, der regulerer retten til fravær og barselsdagpenge ved graviditet, fødsel og adoption.

Herudover tager vejledningen udgangspunkt i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge (barselsbekendtgørelsen) og den praksis, der har udviklet sig, særligt i Ankestyrelsens principafgørelser.

Der er i teksten henvisning til anden lovgivning, når denne har betydning for administrationen af barselsreglerne og ligeledes til relevante EF-forordninger og -direktiver.

Forældrenes generelle ret til fravær og barselsdagpenge kan i tabelform beskrives således:

 
Før fødsel
Efter fødsel
Samlet
Ugers ret
til
fravær
Mor
Mor
Far
Fælles
 
 
4
14 + 32
2 + 32
-
84
 
4
Ved forlængelse
med 8 uger:
14 + 40
2 + 40
-
100
 
4
Ved forlængelse
med 14 uger:
14 + 46
2 + 46
-
112
Ugers ret
til
barselsdagpenge
4
14
2
32
52
 
4
Ved forlængelse
med 8 uger:
14
2
40 x)
60
 
4
Ved forlængelse
med 14 uger:
14
2
46 x)
66

Anm. x): Ved forlængelse af forældreorlovsperioden (32-ugers perioden) med 8 eller 14 uger til enten 40 eller 46 uger kan der ske en nedsættelse af barselsdagpengene, således at det samlede beløb for de 40 eller 46 uger svarer til barselsdagpengene for de 32 uger.

Kapitel 2 – Regler om ret til fravær og varsling af arbejdsgiver herom

Dette kapitel beskriver den lovgivningsmæssige regulering af forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager under barselsorlov.

2.1. Fraværsret

Fraværsretten, som er defineret i barselslovens kapitel 4, danner grundlag for perioder med ret til barselsdagpenge, som er defineret i barselslovens kapitel 5 og er beskrevet i denne vejlednings kapitel 3-5.

2.1.1. Ret til fravær 4 uger før forventet fødsel og i de første 14 uger efter fødslen

Efter barselslovens § 6, stk. 1, har en kvindelig lønmodtager ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Den dag, hvor fødslen forventes at finde sted, regnes med i 4-ugers perioden.

Efter barselslovens § 6, stk. 2, er en gravid kvinde berettiget til fravær inden 4-ugersperioden før fødslen, hvis

1) det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for fosteret eller kvindens helbred,

2) arbejdets særlige karakter vil medføre risiko for fosteret, eller graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse.

En gravid lønmodtager har efter barselslovens § 6, stk. 3, ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med forebyggende graviditetsundersøgelser, herunder fostervandsprøver. Det er dog en forudsætning, at undersøgelserne ikke kan finde sted uden for den normale arbejdstid.

En mor har efter barselslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., pligt til fravær i de første 2 uger efter fødslen. Herefter har hun ret til yderligere 12 ugers fravær, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt.

Faren eller medmoren har ret til 2 ugers sammenhængende fædre- eller medmødreorlov, som afholdes umiddelbart efter fødslen eller efter modtagelsen af barnet i hjemmet, jf. § 7, stk. 3.

Hvis moren dør eller på grund af sygdom ikke er i stand til at passe barnet inden for de første 14 uger efter fødslen, har faren eller medmoren ret til at indtræde i morens fraværsret, jf. § 7, stk. 2.

2.1.1.1. Adoptanter

Efter barselslovens § 8, stk. 1-6, har adoptanter ret til fravær i forbindelse med modtagelsen af barnet.

Kommende adoptanter, der opholder sig i udlandet for at modtage et barn, har hver ret til fravær fra arbejdet i op til 4 uger før modtagelse af barnet. Denne ret kan forlænges i op til 4 uger, hvis opholdet i udlandet bliver længere end 4 uger, af årsager som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter, jf. barselslovens § 8, stk. 1. Det er en betingelse, at adoptionen er formidlet af en organisation, der er godkendt efter adoptionsloven, eller en privat fremmedadoption, der er gennemført efter tilladelse fra Familiestyrelsen, jf. § 8, stk. 3.

Kommende adoptanter, der skal modtage et barn fra Danmark, har ret til fravær i op til 1 uge før modtagelse af barnet, hvis barnet ikke allerede opholder sig i adoptanternes hjem, jf. § 8, stk. 4.

I de første 14 uger efter modtagelse af barnet har en af de adopterende forældre ad gangen ret til fravær, bortset fra i 2 sammenhængende uger, jf. § 8, stk. 6. I modsætning til biologiske forældre kan ledige adoptanter holde de 2 sammenhængende uger i de første 14 uger efter modtagelsen af barnet, fx én uge i uge 1 og én uge i uge 2, eller én uge i uge 6 og én uge i uge 7 ud af de første 14 uger efter modtagelsen af barnet. De 2 sammenhængende ugers orlov kan ikke holdes som enkelte dage.

2.1.1.2. Mulighed for aftalebaserede varianter

Såvel moren i sit fravær fra 2. til 14. uge efter fødslen som faren eller medmoren i fædreorlovsperioden, har mulighed for efter aftale med arbejdsgiveren delvis at genoptage arbejdet, og dermed forlænge hhv. barselsorloven og fædreorloven. Hvis arbejdet i en uge er fuldt genoptaget, anses orloven for afbrudt, jf. barselsloven § 40, stk. 3. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.5.

Faren eller medmoren kan efter aftale med arbejdsgiveren placere sine 2 ugers fædre- eller medmødreorlov på et senere tidspunkt inden for de første 14 uger efter fødslen, jf. § 7, stk. 3.

2.1.2. Ret til fravær efter de første 14 uger efter fødslen (forældreorlovsperioden)

Forældrenes samlede fraværsret under forældreorlov går ud over perioderne med ret til barselsdagpenge, jf. afsnit 3.2.3.1. Der skelnes i loven mellem fraværsperioder, hvor placeringen af fraværet er en rettighed for lønmodtager (retsbaserede), og fraværsperioder, hvor placering af fraværet er betinget af, at lønmodtager og arbejdsgiver kan blive enige herom (aftalebaserede).

Efter udløbet af den 14. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af forældrene ret til fravær fra arbejdet i 32 uger, jf. barselslovens § 9, 1. pkt. Det bemærkes, at forældrene i denne periode tilsammen har ret til barselsdagpenge i 32 uger, hvis beskæftigelseskravet for den enkelte er opfyldt.

Forældrene kan placere deres forældreorlovsfravær samtidig i 32 uger, i forlængelse af hinanden i 64 uger eller på skift i perioder af i alt 64 uger, hvor de afløser hinanden. Så længe der i et uafbrudt forløb er én af forældrene på orlov, er der tale om et retsbaseret fravær, som således kan vare op til 78 uger efter fødslen (14 + 32 + 32).

Faren eller medmoren har efter barselsloven § 9, 2. pkt., ret til at påbegynde forældreorloven inden for de første 14 uger efter fødslen og på denne måde forlods udnytte deres ret til fravær. Er beskæftigelseskravet opfyldt, er der samtidig en ret til barselsdagpenge under dette fravær.

2.1.2.1. Adoptanter

Efter den 14. uge efter modtagelse af barnet har adoptanter ret til fravær fra arbejdet under forældreorlov efter barselslovens §§ 9-10, jf. § 8, stk. 7. Retten til fravær under forældreorlov kan – ligesom for biologiske forældre – påbegyndes inden for de første 14 uger efter modtagelse af barnet, jf. § 8, stk. 6.

2.1.2.2. Retsbaseret forlængelse af forældreorloven med fuldt fravær

Efter barselslovens § 10 har hver af forældrene ret til at forlænge de 32 ugers forældreorlov med 8 uger. Lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende kan desuden vælge at forlænge forældreorloven med 14 uger. Forlænger begge forældre forældreorloven med 14 uger, bliver længden på orlovsperioden efter fødslen på 106 uger (14 + 46 + 46).

Retsbaseret forlænget forældreorlov efter § 10 skal holdes i umiddelbar forlængelse af de første 14 uger efter fødslen og må kun være afbrudt af perioder, hvor den anden forælder holder forældreorlov.

Det er ikke muligt at kombinere den retsbaserede mulighed for at forlænge orloven med fuldt fravær med muligheden for en retsbaseret udskydelse af orlov, jf. pkt. 2.1.2.3.

2.1.2.3. Lønmodtagernes retsbaserede udskydelse af fravær

Den ene af forældrene kan som beskæftiget lønmodtager retsbaseret udskyde mellem 8 og 13 uger af forældreorlovens 32 uger til senere afholdelse i en sammenhængende periode, inden barnet fylder 9 år, jf. barselslovens § 11. Kun den ene forælder kan benytte denne ret. Hvis begge forældre ønsker at udskyde orlov, er det for den anden forælders vedkommende betinget af, at der kan indgås en aftale herom med arbejdsgiveren, jf. barselslovens § 12, og afsnit 2.1.2.5.

En retsbaseret udskudt orlov bortfalder ikke, selv om der skiftes arbejdsgiver, inden den er holdt.

En ledig, der kommer i beskæftigelse under forældreorloven på et tidspunkt, hvor der er mere end 8 uger tilbage af forældreorloven, kan i denne situation som beskæftiget udnytte muligheden for en retsbaseret udskydelse af orlov. Ellers vil en fleksibel afholdelse af den resterende del af forældreorloven forudsætte en aftale med arbejdsgiveren herom.

2.1.2.4. Afholdelse af retsbaseret udskudt orlov

Forældre skal holde den retsbaserede udskudte orlov i en sammenhængende periode på mellem 8 og 13 uger, jf. barselslovens § 11, 3. pkt. Ved sammenhængende periode forstås, at der skal være fravær på mindst en time om ugen, og at der skal være fravær i hver uge, jf. barselsbekendtgørelsen § 7, stk. 4.

Afholdelse af retsbaseret udskudt orlov skal varsles over for arbejdsgiveren 16 uger forinden, jf. barselslovens § 16, stk. 2. En retsbaseret udskudt orlov kan efter aftale med arbejdsgiveren ændres til en aftalebaseret udskydelse. Herefter vil arbejdsgiveren og lønmodtageren kunne aftale, at afholdelsen af den resterende orlov deles over flere perioder, eller at orloven afvikles i forbindelse med en delvis genoptagelse af arbejdet.

2.1.2.5. Mulighed for aftalebaseret fleksibel tilrettelæggelse af forældreorlov

Udover den under afsnit 2.1.2.3. nævnte retsbaserede mulighed for at udskyde forældreorlov, kan begge forældre efter barselslovens § 12 aftale med deres arbejdsgiver, at de genoptager arbejdet helt eller delvist. Det gælder al orlov efter barselslovens §§ 6-11 med undtagelse af moderens første to uger efter fødslen, hvor moderen har pligt til at holde orlov.

Hvis man aftaler at genoptage arbejdet delvist under fravær efter barselslovens § 7, § 8, stk. 6, og § 9 (barselsorlov, fædre- eller medmødreorlov og forældreorlov), kan det aftales at fraværet forlænges med den tid, som arbejdet har været genoptaget med.

Hvis man genoptager arbejdet helt under fravær efter barselslovens § 7 og § 8, stk. 6, bortfalder disse ugers ret til fravær, da retten til fravær i disse perioder ikke kan udskydes.

Hvis man derimod aftaler at genoptage arbejdet helt under fravær efter barselslovens § 9 (forældreorlov), kan det aftales, at fraværsretten udskydes med den tid, som arbejdet er genoptaget med, til senere afholdelse.

Udskudt forældreorlov skal afholdes inden barnet fylder 9 år, og afholdelsen skal aftales med arbejdsgiveren.

Aftale om genoptagelse af arbejdet og udskydelse af forældreorlov og aftale om delvis genoptagelse af arbejdet kombineret med forlængelse af orloven indgås med den arbejdsgiver, som lønmodtageren aktuelt er ansat hos. Skifter lønmodtageren arbejdsgiver, forudsætter afholdelse af resterende orlov, som er aftalt udskudt eller forlænget med den tidligere arbejdsgiver, en aftale med den nye arbejdsgiver herom.

2.2. Regler om varsling af arbejdsgiver om fravær

Barselslovens §§ 15-16 indeholder regler om varsling af arbejdsgiveren i forbindelse med udnyttelse af retten til fravær i lovens kapitel 4. Reglerne om varsling regulerer forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Det er uden betydning for retten til barselsdagpenge, om varslingsfristerne i forhold til arbejdsgiveren er overholdt.

De enkelte bestemmelser angiver, hvornår moren og faren skal underrette arbejdsgiveren om genoptagelse af arbejdet efter udnyttelse af retten til fravær.

Forældrene kan have vanskeligt ved at tage stilling til længden og fordelingen af det samlede fravær allerede på fødselstidspunktet. Derfor har de en frist på 8 uger efter fødslen til at tage stilling til længden og fordelingen af fravær.

Hensigten med varslerne er, at arbejdsgiveren skal have en rimelig mulighed for at tilrettelægge arbejdet i fraværsperioden og disponere med hensyn til at ansætte og opsige vikar.

2.2.1. Varslingsfrister

Varslingsreglerne er ment som en beskyttelse af både arbejdsgivere og lønmodtagere. Hvis arbejdsgiveren og lønmodtageren er enige om det, kan der aftales andre varsler.

En kvindelig lønmodtager skal med 3 måneders varsel underrette (varsle) sin arbejdsgiver om det forventede fødselstidspunkt, og om hun agter at udnytte sin ret til fravær før fødslen (graviditetsorloven), jf. barselslovens § 15, stk. 1.

En kvindelig lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til fravær i de første 14 uger efter fødslen (barselsorlov), skal inden 8 uger efter fødslen, underrette (varsle) sin arbejdsgiver om, hvornår hun forventer at genoptage arbejdet, jf. barselslovens § 15, stk. 2.

En kommende far eller medmor, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter fødslen (fædre- eller medmødreorlov), skal inden 4 uger før fraværets forventede begyndelse, underrette (varsle) arbejdsgiveren herom samt om længden af fraværet, jf. barselslovens § 15, stk. 3. Beskæftigede lønmodtagere kan aftale med deres arbejdsgiver, at fraværet holdes på et senere tidspunkt inden for de første 14 uger efter fødslen, jf. barselslovens § 7, stk. 3.

Lønmodtagere, der ønsker at udnytte retten til forældreorlov, skal inden 8 uger efter fødslen underrette (varsle) arbejdsgiveren om fraværets begyndelse og længde, herunder om fraværet falder i flere perioder, jf. barselslovens § 15, stk. 4. Det bemærkes i den forbindelse, at en forlods udnyttelse af retten til forældreorlov, jf. ovenfor, ikke er særskilt adresseret i varslingsreglerne. Det betyder konkret, at en far eller medmor kan beslutte at påbegynde forældreorlov i umiddelbar forlængelse af de to ugers fædre- eller medmødreorlov, men at der først er pligt til at varsle dette fravær inden 8 uger efter fødslen.

En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet indlægges inden for de første 46 uger efter fødslen, skal uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren herom, og skal igen underrette arbejdsgiveren om, hvornår barnet er modtaget i hjemmet efter indlæggelsen, jf. barselslovens § 15, stk. 6, 1. og 2. pkt. Hvis barnet modtages i hjemmet efter indlæggelsen, inden der er afgivet varsel, forlænges fristen herfor med den tid, barnet har været indlagt, jf. barselslovens § 15, stk. 6, 3. pkt. Hvis barnet modtages, efter der er afgivet varsel, skal der varsles på ny inden 2 uger efter modtagelsen, jf. barselslovens § 15, stk. 6, 4. pkt.

Hvis moderen dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet, skal en forælder, der efter barselslovens § 7, stk. 2, indtræder i moderens ret til fravær, uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver herom og om længden af fraværet.

Hvis en lønmodtager ønsker at udskyde mellem 8 og 13 uger af forældreorloven efter barselslovens § 11 (retsbaseret udskydelse), skal dette meddeles arbejdsgiveren senest 8 uger efter fødslen, jf. barselslovens § 16, stk. 1. Tidspunktet for og længden af afholdelsen af denne orlov skal med 16 ugers varsel underrettes arbejdsgiveren, jf. barselslovens § 16, stk. 2.

Adoptanter skal så vidt muligt iagttage samme varslingsregler for fravær efter barselslovens § 8, jf. § 15, stk. 5.

2.2.2. Ændring af varsel

Der er ret til at ændre fraværet, hvis arbejdsgiveren får et nyt varsel inden udløbet af fristen på 8 uger efter fødslen, jf. barselslovens § 17, 1. pkt.

Når fristen på 8 uger er udløbet, kan den varslede orlov ikke ændres uden arbejdsgiverens samtykke. Det gælder både morens varslede fravær i de første 14 uger efter fødslen, forældrenes 32 ugers fravær efter den 14. uge, forlængelse af fravær efter barselslovens § 10 og udskydelse af fravær efter barselslovens § 11.

Fraværet kan dog ændres, hvis helt særlige forhold gør sig gældende, og det vil være urimeligt at opretholde den planlagte tilrettelæggelse af orloven, jf. barselslovens § 17, 2. pkt. Efter gældende praksis har der fx været tale om situationer, hvor barnet har været dødfødt, eller hvor farens eller morens sygdom har gjort det nødvendigt at ændre tilrettelæggelsen af fraværet.

2.2.3. Retsvirkninger af manglende varsel

Det er ved graviditeten vigtigt, at lønmodtageren forholder sig korrekt i forhold til sin arbejdsgiver og overholder de regler, der er for varsling af arbejdsgiveren.

Der er ikke i loven fastsat retsvirkninger af, at varslingsreglerne ikke overholdes. Det kan ikke udelukkes, at manglende varsling betragtes som en misligholdelse af ansættelsesforholdet afhængig af omstændighederne. I værste fald kan det berettige til opsigelse.

Kapitel 3 - Ret til fravær med barselsdagpenge

3.1. Perioder før fødslen med ret til barselsdagpenge

3.1.1. 4 uger før forventet fødsel - graviditetsorlov

Efter barselslovens § 6, stk. 1, har en kvindelig lønmodtager ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Den dag, hvor fødslen forventes at finde sted, regnes med i 4-ugers perioden. Lønmodtagere og selvstændige, der opfylder beskæftigelseskravet i barselsloven – jf. vejledningens kapitel 6 – har under orlov i denne periode ret til barselsdagpenge efter barselslovens § 20.

Som det fremgår af principafgørelse D-10-07 skal fastsættelsen af det forventede fødselstidspunkt - i overensstemmelse med sundhedsvæsnets praksis - ske på grundlag af den ved ultralyd-scanning fastsatte termin, der er bestemt i uge 12 og senest i uge 20-22. Som udgangspunkt for, hvordan 4-ugers perioden fastlægges, anvendes den praktiserende læges vurdering af det forventede tidspunkt for fødslen. Hvis det fremgår af kvindens vandrejournal, at der ved en ultralydsscanning er fastsat et andet tidspunkt for forventet fødsel, anvendes dette tidspunkt i stedet, hvis det ikke af vandrejournalen fremgår, at en samlet lægelig vurdering peger på et andet tidspunkt, som i så fald skal anvendes.

En beslutning om, at fødslen skal ske ved kejsersnit på en nærmere fastsat dato, der afviger fra det tidligere forventede fødselstidspunkt, betyder, at datoen for kejsersnit lægges til grund ved afgørelsen af, hvornår 4-ugers perioden begynder.

Hvis fødslen sker før det forventede fødselstidspunkt, forlænges retten til orlov med barselsdagpenge efter fødslen ikke tilsvarende.

Sker fødslen efter det forventede tidspunkt, har kvinden ret til orlov med barselsdagpenge indtil fødslen, og perioden med ret til barselsdagpenge efter fødslen forkortes ikke.

For så vidt angår nedsatte ugentlige barselsdagpenge under delvist fravær i 4-ugers perioden før fødslen henvises til kapitel 8.

3.1.2. Anmeldelse af fravær med barselsdagpenge før 4 uger før forventet fødsel

3.1.2.1. Anmeldelse af graviditetsbetinget fravær

Ved fravær på grund af graviditet før 4 uger før forventet fødsel, skal fraværet anmeldes og dokumenteres, jf. barselslovens § 30, stk. 1. De nærmere regler for anmeldelsen fremgår af barselsbekendtgørelsens kapitel 4.

For en lønmodtager med fravær på grund af graviditet før 4 uger før forventet fødsel, skal arbejdsgiveren anmelde lønmodtagerens fravær til Udbetaling Danmark via Nemrefusion senest 5 uger efter første fraværsdag. Overskridelse af fristen kan få betydning for arbejdsgiverens ret til refusion for fraværet.

Et dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at søge om barselsdagpenge ved fravær på grund af graviditet før 4 uger før forventet fødsel, skal senest 8 uger efter fødslen anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen skal herefter anmelde den lediges fravær til Udbetaling Danmark via Nemrefusion senest 1 uge efter, at medlemmet har anmeldt fraværet til arbejdsløshedskassen. Det ledige medlem skal anmode om udbetaling af barselsdagpenge efter de almindelige regler.

En selvstændig erhvervsdrivende, der har fravær på grund af graviditet før 4 uger før forventet fødsel skal anmelde fraværet til Udbetaling Danmark via Nemrefusion senest 3 uger efter første fraværsdag.

Særligt for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse samt for selvstændige erhvervsdrivende gælder, at hvis fraværet anmeldes efter den frist, der er fastsat i bekendtgørelsen, er der ikke ret til barselsdagpenge for den periode, der ligger før anmeldelsen og indtil senest 4 uger før forventet fødsel.

For ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse samt for selvstændige erhvervsdrivende kan Udbetaling Danmark dog udbetale barselsdagpenge for tiden før anmeldelsen, når den ledige eller den selvstændige på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode til tiden, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelsen ikke er sket rettidigt. Det samme gælder derudover for den selvstændige erhvervsdrivende, hvis overskridelse af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret den selvstændige erhvervsdrivende fra at anmelde rettidigt.

3.1.2.2. Graviditeten har et sygeligt forløb

Udbetaling af barselsdagpenge kan begynde før 4-ugers dagen før fødslen, hvis det efter en lægelig vurdering skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der vil medføre risiko for kvindens helbred eller for fosteret, hvis hun fortsætter med at arbejde, jf. barselslovens § 20, jf. § 6, stk. 2, nr. 1. Se endvidere principafgørelse D-2-01.

Der kan f.eks. være tale om:

– truende abort,

– tvillinge- eller trillingegraviditeter etc., hvis risikoen for abort eller for tidlig fødsel er øget,

– svangerskabsforgiftning med forhøjet blodtryk, æggehvide i urinen og/eller vand i kroppen,

– særlige tilfælde med voldsomme og/eller hyppige opkastninger som påvirker almentilstanden (f.eks. med vægttab) og medfører uarbejdsdygtighed,

– vaginalblødning,

– for tidlig løsning af moderkagen,

– bækkenløsning, og alvorlige psykiske lidelser i forbindelse med graviditet, herunder tilfælde af graviditetsbelastningssyndromet, der giver så kraftige udslag, at de kan henføres under begrebet sygdom.

Ifølge D-34-96 var der efter aborten tale om graviditetsbetinget sygdom, som var lægeligt dokumenteret. Abort giver ikke i sig selv ret til barselsdagpenge. Hvis der er lægelig dokumentation for efterfølgende komplikationer og sygdom, kan der gives barselsdagpenge som følge af graviditetsbetinget sygdom. Ved fortsat sygemelding, må vedkommende søge sygedagpenge efter sygedagpengelovens bestemmelser.

Hvis graviditeten hindrer, at en sygdom kan behandles, eller hvis graviditeten væsentligt forværrer en sygdom – f.eks. ryg-, hjerte-, lunge- eller nyrelidelse – der ellers ikke har forbindelse med graviditeten, har kvinden også ret til barselsdagpenge. Der er som følge heraf ikke tale om en arbejdsgiverperiode, som der ville have været, hvis der kun var ret til sygedagpenge efter sygedagpengelovens regler.

Graviditet uden for livmoderen anses for sygdom og giver derfor ikke ret til barselsdagpenge. I de tilfælde er en arbejdsgiver forpligtet til at udbetale sygedagpenge efter lov om sygedagpenge. Se principafgørelse D-20-97.

Hvis kvinden får en sygdom, som er uden forbindelse med graviditeten, kan hun få sygedagpenge efter lov om sygedagpenge. Hvis fraværet er anmeldt som graviditetsbetinget fravær, men hvor fraværet ikke er omfattet af barselslovens regler, er Udbetaling Danmark forpligtet til at oversende ansøgningen til kommunen med henblik på ansøgning om sygedagpenge efter sygedagpengelovens regler. Det samme gælder, hvis en kvinde er uarbejdsdygtig som følge af en graviditetsbetinget sygdom, men lægen ikke skønner, at fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret. Ved fortsat sygefravær på 4-ugers dagen før forventet fødsel går kvinden over på barselsdagpenge.

En kvinde har ikke ret til barselsdagpenge ved almindelige graviditetsgener (f.eks. kvalme, utilpashed, opkastninger, let blodmangel, lettere forhøjet blodtryk) i en graviditet med normalt forløb. Forbigående smerter eller plukveer kan isoleret set ikke begrunde en sygemelding, men kan indgå i en samlet bedømmelse af kvindens helbredstilstand.

3.1.2.2.1. Dokumentation for graviditet med sygeligt forløb

Ved fravær som følge af graviditetens sygelige forløb skal Udbetaling Danmark have oplysning om årsag, omfang og forventet eller faktisk varighed af fraværet, jf. § 18 i barselsbekendtgørelsen og barselslovens § 30, stk. 1.

Til brug for dokumentation for ret til barselsdagpenge kan Udbetaling Danmark indhente en lægeerklæring. Dette kan dog undlades hvis det skønnes unødvendigt, f.eks. fordi der er tale om kortvarigt fravær eller gentagelse af tidligere dokumenterede fraværsforløb.

En lægeerklæring kan som udgangspunkt ikke tilsidesættes. Se principafgørelse D-26-04, hvor en lægeerklæring om tvillingegraviditet blev anset for tilstrækkelig dokumentation for, at graviditeten havde et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse ville medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret. I den konkrete sag kunne lægeerklæringen om uarbejdsdygtighed således ikke tilsidesættes alene, fordi der ikke var andre konkrete oplysninger om baggrunden for uarbejdsdygtigheden, end at årsagen var tvillingegraviditet.

Udbetaling Danmark har ansvaret for, at sagen er tilstrækkelig oplyst, og hvis Udbetaling Danmark vil tilsidesætte lægeerklæringen forudsætter dette, at der som grundlag for afgørelsen er indhentet supplerende lægelige oplysninger, herunder udskrifter af sygehusjournalen, der kan dokumentere, at sygemeldingen ikke er forårsaget af øget risiko for abort eller tidlig fødsel.

Hvis Udbetaling Danmark har anmodet om en lægeerklæring, kan der fastsættes en frist for, hvornår lægeerklæringen skal være indsendt. Der kan ikke udbetales barselsdagpenge for perioden med sygeligt forløbende graviditet, før lægeerklæringen foreligger. Er lægeerklæringen ikke indsendt inden udløbet af den fastsatte frist, vil retten til barselsdagpenge bortfalde fra og med dagen efter, at fristen er udløbet, og til og med dagen før den dag, hvor der foreligger en lægeerklæring. Kan den sygemeldte ikke få en tid hos lægen inden fristens udløb, må den sygemeldte meddele dette til Udbetaling Danmark, der så kan fastsætte en ny frist.

Er det uvist, hvor længe fraværet vil vare, fastsætter Udbetaling Danmark en forventet slutdato som meddeles både arbejdsgiver og lønmodtager. Er der efter dette tidspunkt fortsat behov for fravær, må der ansøges om forlængelse af fraværet. Hvis der sker ændringer i oplysningerne om fraværet, skal Udbetaling Danmark snarest muligt og senest 3 uger efter, at ændringen er indtrådt, have oplysning herom. Hvis oplysningerne gives senere end 3 uger efter, at ændringen er indtrådt, får ændringen først virkning fra den dag, hvor Udbetaling Danmark har modtaget meddelelse om ændringen.

Ved en ændring af det først anmeldte fravær kan Udbetaling Danmark anmode om dokumentation på tilsvarende måde, som ved den første anmeldelse af fraværet.

3.1.2.3. Arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret

En gravid kvinde, der opfylder beskæftigelseskravet – jf. vejledningens kapitel 6 – har også ret til fravær med barselsdagpenge tidligere end 4 uger før forventet fødsel, når arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosterets udvikling og/eller graviditetens videre forløb, jf. barselslovens § 20, jf. § 6, stk. 2, nr. 2. Se endvidere principafgørelse D-15-99 og principafgørelse D-2-01.

Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor risikoen principielt gælder enhver gravid kvinde, der er beskæftiget med det pågældende arbejde, så risikoen er uafhængig af den enkelte kvindes helbred.

Udbetaling Danmark kan yde barselsdagpenge, når der er en risiko for fosterets udvikling og/eller graviditetens videre forløb på grund af arbejdets karakter eller som følge af arbejdsstedets indretning, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer. Det er en forudsætning, at risikofaktorerne ikke umiddelbart kan fjernes ved arbejdshygiejniske foranstaltninger eller ved at flytte den gravide til anden passende beskæftigelse i samme virksomhed.

Risikofaktorerne i arbejdsmiljøet kan være af kemisk, fysisk eller biologisk art og skal vurderes både efter deres art og deres styrke.

Den gravide skal ikke sygemeldes, når der på arbejdspladsen er forhold, der indebærer en risiko for den gravide, men den praktiserende læge kan udstede en fraværsmelding. Risikovurderingen er lægelig og kan udføres med bistand fra en arbejdsmedicinsk klinik.

Hvis den lægelige vurdering er, at den gravide kan fortsætte med at arbejde, men i mindre omfang end normalt, vil der kunne udbetales nedsatte ugentlige barselsdagpenge, se vejledningens afsnit 8.3.1.

Ved fravær som følge af arbejdets særlige karakter skal Udbetaling Danmark have oplysning om årsag, omfang og varighed af det berettigede fravær samt – for en beskæftiget lønmodtager – en erklæring fra arbejdsgiver om, at der ikke kan tilbydes anden passende beskæftigelse, jf. § 19 i barselsbekendtgørelsen.

Når der ikke ved en anmeldelse foreligger oplysninger fra tidligere sager, om hvilken betydning arbejdets særlige karakter har for graviditeten, kan Udbetaling Danmark anmode den gravide og arbejdspladsen om at fremskaffe dokumentation for, at arbejdet er af en sådan karakter, at det medfører risiko for fosteret.

Udbetaling Danmark kan fastsætte en frist for, hvornår fyldestgørende dokumentation skal foreligge for, at udbetalingen kan fortsætte. Foreligger fyldestgørende dokumentation ikke efter udløbet af denne frist, kan der ikke udbetales barselsdagpenge fra udløbet af fristen og indtil fyldestgørende dokumentation foreligger.

Retten til barselsdagpenge under graviditeten ved fravær som følge af arbejdets særlige karakter er betinget af, at arbejdsgiveren ikke kan anvise anden passende beskæftigelse. Arbejdsgiveren og arbejdstageren skal derfor inden fraværsmeldingen have overvejet andre beskæftigelsesmuligheder under graviditeten. Barselsdagpengeudbetalingen kan først begynde, når der foreligger en erklæring fra arbejdsgiver om, at der ikke har kunnet anvises anden beskæftigelse.

Ledige kvinder vil kun rent undtagelsesvist have ret til barselsdagpenge før 4-ugers dagen før forventet fødsel på grund af risiko for fosterskade, hvis graviditeten forløber normalt. Ret til barselsdagpenge forudsætter nemlig, at ethvert arbejde, som kvinden kan henvises til, har den særlige karakter, der omtales i barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om lediges ret til barselsdagpenge efter barselslovens § 20, jf. § 6, stk. 2, nr. 2, på baggrund af arbejdsløshedskassens vurdering af beskæftigelsesmulighederne med udgangspunkt i den lediges uddannelse og tidligere beskæftigelse.

3.1.2.4. Offentligt fastsatte bestemmelser

Kvinden har en ret til fravær med barselsdagpenge før 4-ugers dagen før forventet fødsel, hvis hun på grund af offentligt fastsatte bestemmelser er forhindret i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse, jf. barselslovens § 20, § 6, stk. 2, nr. 2.

Som eksempel på offentligt fastsatte bestemmelser kan nævnes Luftfartsdirektoratets bestemmelser om helbredskrav til flyvende personel. Bestemmelserne indebærer, at gravide kvinder i visse tilfælde ikke kan få den nødvendige helbredsmæssige godkendelse, medmindre der er grundlag for dispensation. Det betyder, at tjenesten i luften normalt ikke bør fortsætte ud over 16. graviditetsuge. Den helbredsmæssige godkendelse kan dog i særlige tilfælde forlænges til udgangen af 20. uge efter en individuel undersøgelse og vurdering. En arbejdsgiver er således berettiget til at nægte at lade en gravid udføre tjeneste i luften fra det tidspunkt, hvor den pågældende ikke længere kan godkendes sikkerhedsmæssigt. Hvis arbejdsgiveren ikke kan tilbyde den gravide anden passende beskæftigelse, har kvinden ret til orlov med barselsdagpenge.

Et andet eksempel på offentligt fastsatte bestemmelser er Erhvervs – og Vækstministeriets regler om, at kvindelige søfarende ikke må arbejde om bord på danske skibe efter udløbet af 6. graviditetsmåned. Se principafgørelse D-20-98.

3.1.3. Forebyggende graviditetsundersøgelser

En gravid lønmodtager har efter barselslovens § 18 ret til dagpenge i forbindelse med forebyggende graviditetsundersøgelser, jf. barselslovens § 6, stk. 3.

Beskæftigelseskravet i barselslovens § 27 gælder ikke for udbetaling af dagpenge ved fravær fra arbejdet på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, jf. barselslovens § 29, stk. 4.

En kvinde har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren ved delvist fravær fra arbejdet på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, uanset at hendes fravær fra arbejdet udgør under 4 timer pr. uge.

Det fremgår af barselslovens § 18, 1. pkt., at det er arbejdsgiveren, der afholder udgifterne til dagpenge ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser. Efter barselslovens § 41, har en arbejdsgiver ikke ret til refusion for et sådant fravær. Heller ikke selv om arbejdsgiveren har tegnet en forsikring efter § 55 i lov om sygedagpenge.

Det fremgår af barselslovens § 18, 2. pkt., at bestemmelsen ikke skal anvendes, hvis arbejdsgiverens pligt til at udbetale barselsdagpenge eller anden passende ydelse følger af kollektiv overenskomst. Den kollektive overenskomst skal som minimum svare til bestemmelserne i direktiv nr. 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

Det betyder, at bestemmelsen om arbejdsgiveres pligt til at udbetale dagpenge i de beskrevne situationer kan gennemføres ved kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet. Hvis arbejdsgiver i en overenskomst er pålagt pligter, som mindst svarer til direktiv 92/85/EØF, anvendes barselslovens § 18, 1. pkt., ikke. Uoverensstemmelser mellem lønmodtager og arbejdsgiver om retten til barselsdagpenge ved fravær i forbindelse med forebyggende graviditetsundersøgelser behandles i sådanne tilfælde i det fagretlige system og ikke af Ankestyrelsen.

Hvis bestemmelsen ikke er gennemført ved overenskomst, behandler Ankestyrelsen tvister om barselsdagpenge i tilfælde af fravær fra arbejdet ved forebyggende graviditetsundersøgelser.

3.2. Perioder efter fødslen med ret til barselsdagpenge

Retten til barselsdagpenge følger graviditeten, dvs. at retten til orlov og barselsdagpenge er den samme uanset antallet af børn ved fødslen.

Retten til barselsdagpenge følger endvidere af adoption.

Ligesom ved graviditet er retten til orlov og barselsdagpenge den samme for adoptivforældre, uanset antallet af børn, der adopteres. Se principafgørelse 96 -15, hvor det fremgår, at adoptivforældre, som adopterer flere børn samtidig ikke har ret til mere fravær med barselsdagpenge end ved adoption af et barn, uanset at børnene ved adoptionen ikke har samme alder. Retten til fravær ved adoption knytter sig dermed til den begivenhed, at der modtages et barn.

I den konkrete sag (96-15) adopterede forældrene et søskendepar med en aldersforskel på 1,5 år ved en samtidig adoption. Børnenes modtagelsestidspunkt er derfor det samme. Der henvises til vejledningens kapitel 4.

3.2.1. Opgørelse af fraværsperioder

Fraværsperioderne opgøres efter de regler, der er fastsat i barselsbekendtgørelsens §§ 1 og 3.

Fraværsperioder opgøres i uger.

En lønmodtagers ugentlige fravær opgøres som det maksimale antal ugentlige timer, som lønmodtageren er berettiget til barselsdagpenge for med fradrag for det antal timer pr. uge, hvor lønmodtageren har udført indtægtsgivende arbejde. Ved sammenlægning af fraværsuger medregnes for en uge det antal timer, som lønmodtageren ikke har været beskæftiget i, divideret med det antal timer, som lønmodtageren maksimalt er berettiget til barselsdagpenge for.

For en selvstændig erhvervsdrivende opgøres fraværet som en uge, når arbejdet i en uge ikke har været genoptaget.

Fraværet opgøres som tre fjerdedele af en uge, når en selvstændig erhvervsdrivende i en uge har genoptaget arbejdet med op til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid, og som en halv uge, når en selvstændig erhvervsdrivende i en uge har genoptaget arbejdet med mere end en fjerdedel og op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid. Hvis en selvstændig erhvervsdrivende i en uge har genoptaget arbejdet med mere end halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, anses arbejdet for genoptaget på fuld tid i denne uge.

Hvis en fraværsperiode for en selvstændig erhvervsdrivende starter eller slutter midt i en uge, opgøres det ugentlige fravær for denne uge med udgangspunkt i barselslovens § 37, stk. 2, som det antal dage, fraværet omfatter, divideret med 5.

Hvis der i en hel uge ikke er udbetalt barselsdagpenge, anses en fraværsperiode for afsluttet. Hvis der herefter igen søges om barselsdagpenge, skal betingelserne for ret til barselsdagpenge for den nye periode være opfyldte, og der foretages en ny beregning af barselsdagpengenes størrelse.

3.2.2. De første 14 uger efter fødslen

3.2.2.1. Morens fravær i de første 14 uger - barselsorlov

En mor, der opfylder beskæftigelseskravet efter lovens kapitel 6 enten som lønmodtager eller som selvstændig, har efter barselslovens § 20 ret til barselsdagpenge i de første 14 uger efter fødslen. Perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor fødslen fandt sted. Det forudsættes, at moren er sammen med barnet i orlovsperioden.

Når der ses bort fra de første 2 uger efter fødslen, kan en mor få nedsatte barselsdagpenge ved delvist at genoptage arbejdet. Barselsdagpenge forlænges med den tid, arbejdet er genoptaget, jf. afsnit 3.2.5. Ved delvis genoptagelse af arbejdet forstås, at der på ugebasis arbejdes på mindre end den normale ugentlige arbejdstid.

Hvis arbejdet genoptages fuldt ud i en uge, vil retten til barselsdagpenge for denne uge bortfalde, da der ikke er mulighed for udskydelse af den orlov, der er ret til i de første 14 uger efter fødslen, jf. afsnit 3.2.5. Moren kan, efter at have arbejdet fuld tid i en uge og mistet barselsdagpenge for denne uge, genoptage orloven med ret til barselsdagpenge indtil der er gået 14 uger efter fødslen. Hun skal derfor opfylde beskæftigelseskravet igen ved påbegyndelsen af den nye fraværsperiode.

Faren eller medmoren kan indtræde i morens fraværsret i 14-ugers perioden, hvis moren dør eller på grund af sygdom ikke kan passe barnet, jf. barselslovens § 7, stk. 2. Faren eller medmoren kan efter barselslovens § 20 modtage barselsdagpenge under fraværet, hvis betingelserne herfor er opfyldte, dvs. at de opfylder beskæftigelseskravet forud for deres første fraværsdag.

Morens ret til barselsdagpenge, hvis barnet er dødfødt, dør senere eller bortadopteres, beskrives i vejledningens afsnit 5.2.

3.2.2.2. Fædres fravær efter fødslen – fædreorlov

Faren har efter barselslovens § 20 ret til barselsdagpenge under fædreorloven, hvis han opfylder beskæftigelseskravet efter lovens kapitel 6. Perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet blev født. Perioden kan dog regnes fra og med den dag, hvor barnet blev født, hvis faren ønsker det.

Farens fravær inden for 14-ugers perioden skal holdes i 2 sammenhængende uger eller ved delvis genoptagelse af arbejdet. Fædreorlov kan ikke udskydes med en samtidig bevarelse af barselsdagpengeretten. Det vil sige, at faren kan dele sin orlov ud over flere uger, men hvis der, efter orloven er påbegyndt, er en uge, hvor arbejdet er genoptaget fuldt ud, anses perioden ikke for sammenhængende, og retten til barselsdagpenge for den resterende del af fædreorloven bortfalder.

Hvis barnet er indlagt på sygehus efter fødslen, regnes den 14-ugers periode, hvori faren kan holde sin fædreorlov fra det tidspunkt, hvor barnet kommer hjem.

For at faren har ret til fravær, skal faderskabet være registreret i CPR. Er barnet født i udlandet, skal der foreligge dokumentation fra de udenlandske myndigheder.

Farens ret til fravær er ikke betinget af, at forældrene lever sammen. Men det forudsættes, at faren opholder sig sammen med barnet i orlovsperioden.

Udover fædreorloven kan faren i de første 14 uger efter fødslen forlods bruge af den efterfølgende forældreorlovsperiode (32-ugers perioden), jf. barselslovens § 9, 2. pkt. Farens ret til fravær, hvis barnet er dødfødt eller dør senere, beskrives under vejledningens afsnit 5.2.

3.2.2.3. Medmødres fravær efter fødslen - medmødreorlov

En kvinde, der er gift eller registreret partner med en anden kvinde, og har underskrevet samtykke til kunstig befrugtning og erklæring om medmorskab, kan opnå medmorskab til det barn, der fødes af den anden kvinde som følge af behandlingen.

Det er Statsforvaltningen, der træffer afgørelse om kvindens medmorskab.

Medmoren får de samme rettigheder som en far efter barselslovens § 7, stk. 3 og § 9.

Medmoren har således ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen og kan indtræde i den biologiske mors ret til fravær, hvis denne i 14-ugers perioden dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet.

3.2.3. Perioder med barselsdagpenge efter de første 14 uger efter fødslen – forældreorlov

3.2.3.1. Generelt om barselsdagpenge under forældreorlov

Forældrene har ret til barselsdagpenge i tilsammen 32 af de 64 uger, hvor de har ret til fravær under forældreorlov, jf. barselslovens § 21, stk. 1. De 32 uger med barselsdagpengeret skal som udgangspunkt afholdes umiddelbart efter 14-ugers perioden, således at de er afviklet inden 46 uger efter fødslen. Forældrene skal hver især opfylde beskæftigelseskravet for at kunne udnytte retten til barselsdagpenge. De 32 ugers forældreorlov med barselsdagpenge kan forældrene holde på skift, i forlængelse af hinanden eller samtidig. Forældrene kan frit fordele perioden med ret til barselsdagpenge mellem sig. Om uenighed mellem forældrene om, hvordan orloven med barselsdagpenge skal fordeles, henvises til afsnit 3.2.3.2.

Faren kan i de første 14 uger efter fødslen forlods bruge af retten til barselsdagpenge under forældreorlov i 32-ugers perioden. Det fremgår af barselslovens § 9, 2. pkt. Udbetales der barselsdagpenge til faren under en sådan fremrykket orlov, fragår det i den samlede 32-ugers periode med ret til barselsdagpenge, som forældrene har efter barselslovens § 21, stk. 1.

Barselsloven giver en række muligheder for at forlænge og udskyde orloven, som vil blive gennemgået i afsnit 3.2.4. – 3.2.6. Ved forlængelse og udskydelse af orlov opgøres fraværsperioderne efter de regler, der er fastsat i barselsbekendtgørelsens §§ 1 og 3.

3.2.3.2. Fordeling af forældreorlov med ret til barselsdagpenge mellem forældrene

Forældrene har tilsammen ret til barselsdagpenge i 32 uger, jf. barselslovens § 21.

Forældrene bestemmer, hvordan retten til barselsdagpenge under forældreorlov skal fordeles mellem dem. Det må som udgangspunkt antages, at denne fordeling er aftalt mellem forældrene, når Udbetaling Danmark modtager anmodning om udbetaling af barselsdagpenge eller om refusion af barselsdagpenge fra en af forældrene under forældreorlov. Udbetaling Danmark skal således normalt blot kontrollere, at den samlede udbetaling af barselsdagpenge under den forældreorlov, der er knyttet til en fødsel, ikke overstiger barselsdagpenge for 32 uger.

Hvis den ene forælder er ledig med ret til arbejdsløshedsdagpenge, skal forældrene være opmærksomme på reglerne om rådighed for ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Retten til barselsdagpenge under forældreorlov udløber den dag, hvor der er afholdt forældreorlov med barselsdagpengeret i 32 uger. Af principafgørelse 32-11 fremgår, at hvis der anmodes om barselsdagpenge for mere end 32 uger, er det den senest afholdte orlov, hvortil der er søgt om barselsdagpenge eller refusion, der bortfalder. Er der udbetalt barselsdagpenge eller refusion for en barselsdagpengeperiode, der herved bortfalder, skal den forælder, der har fået udbetalt barselsdagpenge i denne periode, tilbagebetale det udbetalte beløb efter barselslovens § 49, stk. 2.

Er forældrene ikke enige om, hvordan orloven med ret til barselsdagpenge skal fordeles, kan en forælder over for Udbetaling Danmark efter barselsbekendtgørelsens § 8 skriftligt forbeholde sig ret til barselsdagpenge i hele forældreorlovsperioden eller halvdelen af denne. Er der indgivet en sådan skriftlig anmodning, må Udbetaling Danmark ikke udbetale barselsdagpenge til den anden forælder i strid hermed.

Den ene af forældrene kan forbeholde sig ret til barselsdagpenge under hele forældreorlovsperioden, hvis:

1) denne forælder alene har forældremyndigheden over barnet, eller

2) hvis barnet opholder sig mest hos denne forælder, når der er fælles forældremyndighed, og forældrene bor hver for sig.

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, og de bor sammen, eller barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, kan hver af forældrene forbeholde sig ret til barselsdagpenge under halvdelen af forældreorloven. Halvdelen af forældreorloven vil normalt være 16 uger, men kan dog være 20 eller 23 uger, hvis forældrene har benyttet sig af retten til at forlænge forældreorloven og udstrække barselsdagpengeperioden, jf. vejledningens afsnit 3.2.4.

En forælder kan ikke forbeholde sig ret til de barselsdagpenge under forældreorlov, som allerede er udbetalt til den anden forælder, jf. barselsbekendtgørelsens § 8, stk. 3.

En forælder kan heller ikke forbeholde sig ret til en del af forældreorloven og derefter udskyde denne ret, jf. barselsbekendtgørelsens § 8, stk. 4.

3.2.3.3. Ret til barselsdagpenge under forældreorlov, når kun den ene forælder har ret til barselsdagpenge under orloven

3.2.3.3.1. Når kun den ene forælder opfylder beskæftigelseskravet

Hvis begge forældre er omfattet af den danske lovgivning om social sikring, og kun den ene af forældrene opfylder beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge, kan denne forælder få udbetalt barselsdagpenge under forældreorlov i 32 uger.

Dette gælder uafhængigt af, om den anden forælder under forældreorlov har ret til en ydelse efter en anden lov, f.eks. efter lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension eller efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.

3.2.3.3.2. Når kun den ene forælder er omfattet af den danske lovgivning

Hvis den ene forælder er omfattet af retten til barselsdagpenge efter den danske lovgivning, mens den anden forælder er omfattet af et andet lands lovgivning om social sikring, er der fastsat særlige regler i barselsbekendtgørelsens §§ 9 og 10.

Hvis forældrene bor hver for sig, og den, der er omfattet af den danske lovgivning, har barnet boende, har denne ret til barselsdagpenge under forældreorlov i 32 uger, jf. barselsbekendtgørelsens § 9, stk. 1. Det vil f.eks. typisk være tilfældet, hvis moren bor i Danmark med barnet, og faren bor i udlandet.

Hvis forældrene bor hver for sig, og den, der er omfattet af dansk lovgivning, ikke har barnet boende hos sig, har denne ret til barselsdagpenge under forældreorlov i 16 uger, jf. barselsbekendtgørelsens § 9, stk. 2. Det vil f.eks. typisk være tilfældet, når faren bor her i landet, og moren bor i udlandet med barnet. Retten til barselsdagpenge er betinget af, at orloven tilbringes sammen med barnet.

Hvis forældrene bor sammen og er omfattet af hver sit lands lovgivning om social sikring, vil den af forældrene, som er omfattet af dansk lovgivning, som udgangspunkt have ret til barselsdagpenge under forældreorlov i 16 uger. Den forælder, der er omfattet af den danske lovgivning, vil dog kunne opnå ret til barselsdagpenge i 32 uger, hvis forældrene kan dokumentere, at den anden forælder ikke i samme periode efter det andet lands lovgivning får udbetalt en offentlig forsørgelsesydelse under forældreorlov. Hvis den anden forælder holder orlov, men i kortere tid end 16 uger, kan den forælder, der er omfattet af dansk lovgivning, holde orlov i længere tid end 16 uger, hvis ikke forældrenes samlede orlov i perioden overstiger 32 uger, jf. barselsbekendtgørelsens § 10.

3.2.4. Forlængelse af forældreorlov med fuldt fravær

Forældre har to muligheder for at forlænge orloven. De kan retsmæssigt forlænge orloven med fuldt fravær, jf. barselslovens § 10, eller de kan efter aftale med arbejdsgiveren forlænge orlovsperioden ved delvist at genoptage arbejdet, jf. barselslovens § 12.

Den retsmæssige forlængelse af orloven med fuldt fravær vil blive gennemgået i det følgende, mens den aftalebaserede forlængelse under delvis genoptagelse af arbejdet vil blive gennemgået i afsnit 3.2.5.

3.2.4.1. Udstrækning af barselsdagpengeretten under forlænget forældreorlov med fuldt fravær

Efter barselslovens § 10 har hver af forældrene ret til at forlænge de 32 ugers forældreorlov med 8 uger. Beskæftigede lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende kan i stedet vælge at forlænge forældreorloven med 14 uger.

Forlænget forældreorlov efter lovens § 10 skal holdes i umiddelbar forlængelse af de første 14 uger efter fødslen og må kun være afbrudt af perioder, hvor den anden forælder holder forældreorlov.

Ved at vælge den retsbaserede mulighed for at forlænge orloven, er der en række andre fleksibilitetsmuligheder, som forældrene giver afkald på, jf. afsnit 3.2.4.2.

Forlængelsen af orloven efter barselslovens § 10 skal for hver af forældrene være varslet over for arbejdsgiveren senest 8 uger efter fødslen, jf. barselslovens § 15, stk. 4. Udbetaling Danmark skal ikke foretage nogen kontrol af, om varslingsfristerne er overholdt.

Efter barselslovens § 21, stk. 3, har forældre, der forlænger orloven efter barselslovens § 10, tilsammen ret til at udstrække 32-ugers perioden med ret til barselsdagpenge med 8 eller 14 uger, men uden at det samlede barselsdagpengebeløb ændres. En anmodning om at udstrække barselsdagpengeperioden har virkning for begge forældre.

Forældrene kan på ethvert tidspunkt inden for forældreorloven på 32 uger efter barselslovens § 21, stk. 3-4, meddele Udbetaling Danmark, at de vil udstrække barselsdagpengeperioden med 8 eller 14 uger. Når forældrene udstrækker barselsdagpengeperioden, kan barselsdagpengene nedsættes med virkning fra det tidspunkt, hvor forældrene anmoder Udbetaling Danmark herom. Det samlede barselsdagpengebeløb, der på dette tidspunktet endnu ikke er udbetalt under forældreorlov, fordeles ligeligt på de resterende uger inkl. forlængelsen.

Hvis barselsdagpengeperioden er udstrakt med 8 eller 14 uger, og der som følge af en administrativ fejl udbetales et større beløb per uge, end hvad ansøger ville have været berettiget til, har ansøgeren dog ikke krav på et større beløb, end hvad der svarer til det fulde beløb for de 32 uger uden forlængelse. Se principafgørelse 251-09.

Forældre kan vælge at dele forlængelsen af orloven med barselsdagpengeret mellem sig, dvs. at de tilsammen udnytter retten til den forlængede barselsdagpengeperiode på i alt enten 40 eller 46 uger. Delingen kan f.eks. ske således, at faren tager 4 ugers forlænget orlov med barselsdagpenge og moren 10 ugers forlænget orlov med barselsdagpenge. Forældrene kan også vælge at dele forlængelsen ved, at faren f.eks. tager 4 ugers forlænget orlov med barselsdagpenge samtidig med, at moren holder 4 af sine 10 ugers forlænget orlov med barselsdagpenge.

Hvis den ene af forældrene er ledig, og den anden er i beskæftigelse, kan den ledige højst få udbetalt barselsdagpenge under forlænget forældreorlov i 40 uger. Hvis forældrene har udstrakt barselsdagpengeperioden til 46 uger, vil mindst 6 af barselsdagpengeugerne altså være forbeholdt en beskæftiget forælder.

En person, der som beskæftiget har anmodet om forlængelse af orloven med 14 uger efter barselslovens § 10, 2. pkt., og som ophører i ansættelsesforholdet, vil uanset det ophørte ansættelsesforhold fortsat have ret til forlænget fravær med 14 uger.

Hvis faren benytter sig af sin ret til forlods at bruge af barselsdagpengeretten i 32-ugers perioden i de første 14 uger efter fødslen, kan han også i denne periode anmode om at forlænge orloven. Forlængelsen skal fortsat varsles overfor arbejdsgiveren senest 8 uger efter fødslen.

Eks. 1: En mor anmoder om udstrækning af barselsdagpengeperioden med 8 uger fra 1. dag i 32-ugers perioden. Barselsdagpengene udgør så 32/40 af det beløb, som hun indtil da havde fået udbetalt pr. uge. (32 uger er det antal uger, der er tilbage på det tidspunkt, hvor der forlænges; 40 uger er summen af det antal uger, der er tilbage på forlængelsestidspunktet + det antal uger, der forlænges med.)

Eks. 2: En mor anmoder om en udstrækning af barselsdagpengeperioden med 14 uger på et tidspunkt, hvor hun har holdt orlov i 10 uger af 32-ugers perioden. Barselsdagpengene udgør herefter 22/36 af det beløb, som hun indtil da havde fået udbetalt pr. uge. (22 uger er det antal uger, der er tilbage på forlængelsestidspunktet, 36 uger er summen af det antal uger, der er tilbage på forlængelsestidspunktet + det antal uger, der forlænges med.)

3.2.4.2. Virkninger af at forældrene udstrækker barselsdagpengeretten under forlænget forældreorlov med fuldt fravær

Forældre, der i en periode modtager fuld eller delvis løn under orloven, skal være opmærksomme på, at arbejdsgiverne i nogle overenskomster har gjort udbetalingen af løn betinget af, at arbejdsgiveren får den maksimale barselsdagpengerefusion. En forlængelse af forældreorloven med nedsatte barselsdagpenge til følge i en orlovsperiode, hvor der udbetales løn, kan således betyde, at forælderen ikke længere er berettiget til løn fra arbejdsgiveren. Forældrene kan i den situation vente med at anmode Udbetaling Danmark om udstrækning af barselsdagpengeperioden, indtil perioden med løn under forældreorlov er udløbet.

Hvis forældre senere fortryder en beslutning om udstrækning af barselsdagpengeperioden, f.eks. fordi moren bliver gravid igen, kan de vælge at annullere udstrækningen, og få udbetalt fulde barselsdagpenge for den resterende del af 32-ugers perioden. Hvis forældrene har fået udbetalt nedsatte barselsdagpenge inden fortrydelsen, og de ikke tilsammen har brugt mere end 32 ugers forældreorlov med barselsdagpenge, kan de få efterreguleret barselsdagpengene, så de svarer til fulde barselsdagpenge for den periode, hvori de har holdt forældreorlov, se principafgørelse D-7-08, der henviser til Højesterets dom af 11. februar 2008 i sag 173/2006.

Forældre, der har valgt at udstrække barselsdagpengeperioden, men som inden udløbet af den forlængede periode genoptager arbejdet, kan ikke udskyde orlov svarende til den genoptagne arbejdstid med ret til barselsdagpenge, da forældrene efter barselslovens § 21, stk. 5, ikke vil kunne udnytte retten til barselsdagpenge på et senere tidspunkt. Fraværs- og barselsdagpengeret for den periode, hvor arbejdet har været genoptaget, falder bort.

Hvis forældre, der har valgt at udstrække barselsdagpengeperioden, genoptager arbejdet delvist under forældreorloven, vil de få udbetalt nedsatte ugentlige barselsdagpenge, jf. kapitel 7, men uden at kunne forlænge orloven med den tid, hvor arbejdet har været genoptaget.

3.2.5. Forlængelse af orlov med ret til barselsdagpenge ved delvis genoptagelse af arbejdet

Det følger af § 12 i barselsloven, at en beskæftiget lønmodtager kan genoptage arbejdet helt eller delvis under fravær efter barselslovens §§ 6-11, hvorved der kan ske udskydelse eller forlængelse af orloven. Dette gælder dog ikke moderens fravær i de 2 første uger efter fødslen, jf. barselslovens § 7, stk. 1, hvorefter moderen har ret og pligt til fravær i de første 2 uger efter fødslen, jf. barselslovens § 12, stk. 5.

Det er dog en ufravigelig betingelse for en beskæftiget lønmodtager, at såvel hel som delvis genoptagelse af arbejdet efter barselslovens § 12 sker efter aftale med arbejdsgiveren. Der er således ikke tale om en ret for lønmodtageren.

Retten til barselsdagpenge ved delvis genoptagelse af arbejdet er reguleret i barselslovens § 22.

I afsnittet nedenfor beskrives, hvad der forstås ved delvis genoptagelse af arbejdet.

3.2.5.1. Hvad forstås ved delvis genoptagelse af arbejdet?

Ved delvis genoptagelse af arbejdet forstås, at arbejdet i en uge genoptages med mindre ugentlig arbejdstid, end pågældende havde før orloven. Der bruges derved færre orlovstimer med ret til barselsdagpenge pr. uge, og forælderen kan på den måde forlænge orlovsperioden med barselsdagpenge med den tid, hvor arbejdet er genoptaget. For lønmodtagere kræves en aftale med arbejdsgiveren om genoptagelse og forlængelse af orlovsperioden.

Der er også tale om delvis genoptagelse af arbejdet, hvis forælderen ikke er påbegyndt en orlovsperiode, men vælger - for lønmodtagere efter aftale med arbejdsgiveren - at arbejde på nedsat tid i orlovsperioden.

For en lønmodtager vil delvis genoptagelse af arbejdet sige, at lønmodtageren genoptager arbejdet med en kortere ugentlig arbejdstid end den ugentlige arbejdstid, lønmodtageren havde før barselsorloven.

Arbejdstiden skal ses på ugebasis. Der kan således godt være tale om delvis genoptagelse af arbejdet, når forældre genoptager arbejdet i hele dage. Se Principafgørelse D-29-05. Der skal blot inden for en uge være tale om mindre arbejdstid end før orloven.

Hvis arbejdet er genoptaget delvis under orlov efter barselslovens § 7 eller 8, stk. 6, skal den forlængede barselsdagpengeperiode afholdes i direkte forlængelse af 14-ugers perioden.

Hvis arbejdet er genoptaget delvis under forældreorlov efter barselslovens § 9, kan den forlængede barselsorlovsperiode også afholdes som udskudt orlov, se afsnit 3.2.6.

Hvis en lønmodtager, der har genoptaget arbejdet på nedsat tid, ikke kan opnå en aftale med sin arbejdsgiver om afholdelse af forlænget orlov, henstår en eventuel uudnyttet barselsdagpengeret, som kan udnyttes af den anden forælder. Er der tale om delvis genoptagelse af arbejdet under forældreorlov efter barselslovens § 9, er der ligeledes mulighed for, at orloven kan holdes i et senere arbejdsforhold - inden barnet fylder 9 år - hvis der kan opnås en aftale herom med en ny arbejdsgiver.

Ophører en lønmodtager i et ansættelsesforhold, mens lønmodtageren under orloven arbejder på nedsat tid, kan den orlov, der er forlænget som følge af den delvise genoptagelse af arbejdet, holdes på fuld tid med ret til barselsdagpenge i umiddelbar forlængelse af ansættelsesforholdet. Det vil sige, at der ikke må være en periode med ledighed eller ferie uden løn eller feriegodtgørelse mellem arbejdsforholdets ophør og starten på den udskudte orlov.

Hvis arbejdet i en uge er genoptaget på fuld tid i forhold til den normale ugentlige arbejdstid før orloven, er der tale om fuld genoptagelse af arbejdet med den virkning, at eventuel tilbageværende barselsdagpengeret skal afvikles efter reglerne om afholdelse af udskudt orlov efter 46-ugers periodens udløb, se afsnit 3.2.6.2.

Hvis arbejdet er genoptaget på fuld tid under orlov efter barselslovens § 7 eller § 8, stk. 6, bortfalder disse ugers orlov med ret til barselsdagpenge. Hvis arbejdet er genoptaget på fuld tid under orlov efter barselslovens § 9, kan barselsdagpengeperioden udskydes, jf. barselslovens § 23, se afsnit 3.2.6.

3.2.5.1.1. Selvstændigt erhvervsdrivende

Selvstændigt erhvervsdrivende har ligeledes mulighed for at genoptage arbejdet delvist. Ved delvis genoptagelse af arbejdet for selvstændige forstås, genoptagelse af arbejdet i op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, jf. barselsbekendtgørelsens § 3. Selvstændigt erhvervsdrivende kan genoptage arbejdet delvis med enten op til og med en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid eller med op til og med halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, jf. barselsbekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Genoptager en selvstændigt erhvervsdrivende arbejdet i mere end halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, anses arbejdet for genoptaget på fuld tid, jf. barselsbekendtgørelsens § 3, stk. 3.

Hvis arbejdet er genoptaget på fuld tid under orlov efter barselslovens § 7 eller § 8, stk. 6, bortfalder disse ugers orlov med ret til barselsdagpenge. Hvis arbejdet er genoptaget på fuld tid under orlov efter barselslovens § 9, kan barselsdagpengeperioden udskydes, jf. barselslovens § 23, se afsnit 3.2.6.

Hvis arbejdet er genoptaget delvis under orlov efter barselslovens § 7 eller 8, stk. 6, skal den forlængede barselsdagpengeperiode afholdes i direkte forlængelse af 14-ugers perioden.

Hvis arbejdet er genoptaget delvis under forældreorlov efter barselslovens § 9, kan den forlængede barselsorlovsperiode også afholdes som udskudt orlov, se afsnit 3.2.6.

3.2.5.2. Perioder, hvor orloven kan forlænges ved delvis genoptagelse af arbejdet

Efter barselslovens § 12, stk. 2, kan forældre, der er beskæftigede lønmodtagere, efter aftale med arbejdsgiver genoptage arbejdet delvist med mulighed for at få forlænget orloven i såvel 14-ugers perioden, jf. barselslovens § 7 og § 8, stk. 6, – med undtagelse af morens 2 første uger efter fødslen – som i forældreorlovsperioden på 32 uger, jf. barselslovens § 9. Faren kan således også forlænge sin fædreorlov på 2 uger ved delvis genoptagelse af arbejdet. Se principafgørelse D-29-05.

Fravær i de første 14 uger efter fødslen kan ikke udskydes, jf. afsnit 3.2.5.1. Hvis en mor, der har en normal arbejdstid på 37 timer, i en uge under 14-ugers perioden arbejder 37 timer, bortfalder en uge med barselsdagpenge i 14-ugersperiode, da en senere udnyttelse af fraværsretten for denne uge med barselsdagpenge ville forudsætte en udskydelse, der ikke er ret til under 14-ugers perioden. Men moren kan genoptage arbejdet delvist med ret til forlængelse. Hvis hun i en uge genoptager arbejdet med 35 timer og holder 2 timers orlov, er der tale om en delvis genoptagelse af arbejdet, og hun kan forlænge retten til orlov med 35 timer.

Forældre, der er fuldt ledige, når orloven begynder, kan ikke påbegynde arbejde på mindre end fuld tid med den virkning, at orloven med barselsdagpengeret forlænges eller udskydes. Påbegynder den ledige derimod arbejde på fuld tid (37 timer pr. uge, eller dét timetal, der i henhold til gældende overenskomst henregnes til fuld tid), kan pågældende aftale med sin arbejdsgiver, at denne allerede fra påbegyndelsen af sin fuldtidsansættelse arbejder mindre end fuld tid og kan derved forlænge eller udskyde ikke afholdt fravær.

Afvikling af en periode med udskudt orlov, jf. afsnit 3.2.6.2., kan også forlænges ved en delvis genoptagelse af arbejdet, hvis der kan indgås en aftale med arbejdsgiveren herom.

Eks. 1: Forlængelse af orlov for en lønmodtager, der under orlov delvis genoptager arbejdet

En lønmodtager, der normalt arbejder 37 timer om ugen, genoptager arbejdet i 20 timer pr. uge i 3 uger. Udbetaling Danmark udbetaler barselsdagpenge for 17 timer om ugen, og barselsdagpengeperioden forlænges med i alt 60 timer for de 3 uger med genoptaget arbejde.

Eks. 2: Forlængelse af orlov for en selvstændig erhvervsdrivende, der under orlov genoptager arbejdet med op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid

En selvstændig erhvervsdrivende, der normalt arbejder 45 timer om ugen, genoptager arbejdet i 20 timer om ugen. Barselsdagpengene nedsættes til det halve, og barselsdagpengeperioden forlænges med en halv uge for hver uge, arbejdet er genoptaget delvist.

Eks. 3: Forlængelse af orlov for en selvstændig erhvervsdrivende, der under orlov genoptager arbejdet med op til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid

En selvstændig erhvervsdrivende, der normalt arbejder 45 timer om ugen, genoptager arbejdet i 10 timer om ugen (dvs. op til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid). Barselsdagpengene nedsættes til tre fjerdedele af barselsdagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær, og barselsdagpengeperioden forlænges med en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid for hver uge, arbejdet er genoptaget delvist.

Eks. 4: Forlængelse af orlov for en ledig, der er i delvis beskæftigelse inden orloven, og som genoptager arbejdet under orloven

En forælder, der er delvis ledig inden orloven, kan forlænge orloven ved at tage arbejde i mindre omfang end før orloven. En mor, der før orloven havde 20 timers beskæftigelse og 17 timers supplerende arbejdsløshedsdagpenge, kan genoptage arbejdet med 12 timer ugentligt, få barselsdagpenge for 25 timer ugentligt og få forlænget barselsdagpengeperioden med de 12 timer. Hvis hun går i arbejde 24 timer ugentligt, kan hun – hvis der er tale om forældreorlov efter barselslovens § 9 - udskyde de 20 timers orlov, som er den beskæftigelse, hun havde før orloven.

3.2.5.3. Situationer, hvor orloven ikke kan forlænges ved delvis genoptagelse af arbejdet

Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan genoptage arbejdet delvist og dermed forlænge orloven med barselsdagpengeret. Derimod kan forældre, der er fuldt ledige, når orloven begynder, ikke påbegynde arbejde på mindre end fuld tid med den virkning, at orloven med barselsdagpengeret forlænges.

Forældre kan ikke forlænge orlovsperioden med barselsdagpenge i forbindelse med delvis genoptagelse af arbejdet, hvis de har udnyttet deres ret til at forlænge orloven med fuldt fravær og udstrække barselsdagpengeperioden med nedsatte barselsdagpenge, jf. barselslovens § 21, stk. 5. Det gælder både for den enkelte forælder og for forældrene tilsammen. I sådanne tilfælde vil der, hvis den forælder, som er på fuldt fravær med nedsatte barselsdagpenge, genoptager arbejdet delvist, ske en nedsættelse af de ugentlige barselsdagpenge, jf. kapitel 7, uden at der sker en tilsvarende forlængelse af barselsdagpengeperioden.

I følgende tilfælde giver genoptagelse/påbegyndelse af arbejdet under orlov ikke mulighed for at forlænge orloven:

Eks. 1: Fuld ledighed før orloven – påbegynder arbejde på nedsat tid under orloven

En mor er fuldtidsforsikret ledig, da hun går på barselsorlov. Hun starter under orloven i et arbejdsforhold med 15 timer om ugen. Hun kan efter barselsbekendtgørelsens § 2, stk. 4, få udbetalt barselsdagpenge for 22 timer ugentligt. Se Principafgørelse D-3-07. Hun kan imidlertid ikke forlænge orlov med de 15 timer, hun er i beskæftigelse, idet der ikke er tale om en delvis genoptagelse af arbejdet, da hun ikke havde arbejde før orlovens start.

Eks. 2: Delvis genoptagelse af arbejdet under en barselsdagpengeperiode, der er forlænget/udstrakt efter barselslovens § 10

En lønmodtager, der har fået udstrakt barselsdagpengeperioden fra 32 uger til 46 uger efter barselslovens § 10, og som har fået nedsat det ugentlige barselsdagpengebeløb, og som herefter genoptager arbejdet under orloven med 15 timer, kan ikke få forlænget barselsdagpengeperioden med den tid, hvor arbejdet har været genoptaget, jf. barselslovens § 21, stk. 5. Hvis den pågældende før den delvise genoptagelse af arbejdet, har fået beregnet barselsdagpenge for 37 timer pr. uge, kan der udbetales nedsatte barselsdagpenge for 22 timer i den uge, hvor arbejdet har været genoptaget delvist.

3.2.6. Udskydelse af forældreorlov

3.2.6.1. Betingelser for at kunne udskyde fravær

Fraværsret, der efter barselslovens § 7 og § 8, stk. 6, er knyttet til de første 14 uger efter barnets fødsel, kan ikke udskydes, jf. barselslovens § 12 og principafgørelse D-14-06.

Forældre har i direkte forlængelse af fraværet i 14-ugers perioden efter fødslen ret til forældreorlov i 32 uger efter barselslovens § 9. Lønmodtagere har efter barselslovens § 11 ret til at genoptage arbejdet og udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af forældreorloven. Herudover kan lønmodtagere efter barselslovens § 12 efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet helt eller delvis under forældreorloven, se nærmere afsnit 3.2.5.

Selvstændige erhvervsdrivende kan under forældreorloven genoptage arbejdet helt eller delvis og udskyde den orlov, som ikke afholdes.

Hvis arbejdet genoptages på fuld tid under forældreorloven, kan den resterende fraværsret udskydes til senere afholdelse. Alle 32 ugers forældreorlov kan udskydes til senere afholdelse. Retten til udskudt orlov med ret til barselsdagpenge gælder også forældre, som har været i arbejde uden at holde barselsorlov inden for de første 46 uger efter fødslen, men som ville have haft ret til barselsdagpenge, hvis de i denne periode holdt orlov. Retten til barselsdagpenge betyder for faren/medmoren bl.a., at beskæftigelseskravet i barselsloven skal have været opfyldt indenfor de første 46. uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet samt på tidspunktet, hvor den udskudte orlov holdes. For moren skal beskæftigelseskravet have været opfyldt senest på tidspunktet for barnets fødsel samt på tidspunktet, hvor den udskudte orlov holdes.

Den periode, der kan udskydes, er den periode, hvor en forælder mellem den 14. og den 46. uge efter fødslen er i arbejde, men kunne have holdt barselsorlov med barselsdagpenge. Hvis forældrene af andre grunde end arbejde ikke har holdt orlov og modtaget barselsdagpenge mellem den 14. og den 46. uge efter fødslen, f.eks. fordi de har været studerende eller i udlandet, har de ikke ret til barselsdagpenge, som kan udbetales under udskudt orlov.

Ligeledes betragtes perioder, hvor der er modtaget tabt arbejdsfortjeneste eller barselsdagpenge for pasning af alvorligt sygt barn efter barselslovens § 26, ikke som en genoptagelse af arbejdet. Sådanne perioder berettiger derfor ikke til at orloven kan forlænges eller udskydes til afholdelse på et senere tidspunkt.

En forælder, der afbryder orloven og er fuldt beskæftiget i mindre end en uge, kan efter aftale med sin arbejdsgiver afvikle den udskudte orlov som en forlængelse af orloven, jf. afsnit 3.2.5.

Hvis forældrene har valgt at forlænge 32-ugers perioden med fuldt fravær og nedsatte barselsdagpenge efter lovens § 10, kan de ikke samtidig udskyde orlov efter barselslovens §§ 11 eller 12.

Hvis en ledig under barselsorloven påbegynder et ansættelsesforhold på fuld tid, anses pågældende for at være i beskæftigelse med ret til at udskyde orlov for den periode, hvor der udføres arbejde under orloven. Dette gælder, uanset om den pågældende i ansættelsesforholdet midlertidigt er fraværende fra arbejdet af andre grunde, f.eks. som følge af afvikling af ferie eller på grund af sygdom. Det er forudsat, at der er tale om et reelt ansættelsesforhold, hvor lønmodtageren bl.a. modtager løn.

En lønmodtager kan udskyde en del af eller hele forældreorloven på 32 uger til afholdelse i perioden efter den 46. uge efter barnets fødsel og inden barnet fylder 9 år.

I forhold til arbejdsgiveren kan udskydelsen være retsbaseret eller aftalebaseret, se nærmere herom under afsnit 2.1.2. I forhold til retten til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark er det uden betydning, om der er tale om en retsbaseret eller en aftalebaseret udskydelse af orloven.

3.2.6.2. Betingelser for afholdelse af udskudt orlov

Ret til barselsdagpenge under afholdelse af udskudt forældreorlov forudsætter, at den pågældende forælder er i beskæftigelse og opfylder beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge på tidspunktet for påbegyndelsen af den udskudte orlovsperiode (dagen før første fraværsdag), jf. barselslovens § 29.

Den udskudte orlov, der er ret til, opgøres på ugebasis som andele af en uge for en lønmodtager efter barselsbekendtgørelsens § 1 og for en selvstændig erhvervsdrivende efter barselsbekendtgørelsens § 3.

Den udskudte orlov med ret til barselsdagpenge skal for lønmodtagere opgøres på grundlag af det maksimale timetal, som lønmodtageren er berettiget til barselsdagpenge for på det tidspunkt, hvor det udskudte fravær holdes, jf. barselsbekendtgørelsens § 1, stk. 6. For selvstændige opgøres den udskudte orlov med ret til barselsdagpenge på grundlag af den indtægt og det ugentlige timetal, som den selvstændige erhvervsdrivende har på det tidspunkt, hvor det udskudte fravær holdes, jf. barselsbekendtgørelsens § 3, stk. 6.

Eks. 1: Lønmodtager, der er beskæftiget med et lavere timetal på tidspunktet for afvikling af orloven end på tidspunktet for udskydelsen

Hvis en lønmodtager har udskudt 3 ugers orlov og på afviklingstidspunktet er beskæftiget 25 timer ugentligt, har denne ret til 25 timers orlov i 3 uger med barselsdagpenge. Dette gælder også, selv om den pågældende var beskæftiget i 37 timer ugentligt i den periode, hvor orloven blev udskudt.

Eks. 2: Lønmodtager, der er beskæftiget med et højere timetal på tidspunktet for afvikling af orloven end på tidspunktet for udskydelsen

På samme måde vil en lønmodtager, der på afviklingstidspunktet er beskæftiget i 37 timer ugentligt, have ret til 37 timers orlov i 3 uger, selv om den pågældende har udskudt 3 ugers orlov i en periode, hvor denne kun var beskæftiget i 25 timer ugentligt. Dette forudsætter dog, at de 25 timer var det maksimale ugentlig timetal, som den pågældende havde ret til barselsdagpenge for på udskydelsestidspunktet. Hvis den pågældende havde ret til barselsdagpenge i 37 timer på udskydelsestidspunktet og genoptog arbejdet delvist i 3 uger med 25 timer ugentligt, vil der kun være ret til barselsdagpenge for 25/37 af de maksimale ugentlige barselsdagpenge i 3 uger på det tidspunkt, hvor den udskudte orlov afholdes.

Eks. 3: Selvstændig erhvervsdrivende, der udskyder en del af forældreorloven ved delvis genoptagelse af arbejdet, og som er beskæftiget i virksomheden med et lavere timetal på tidspunktet for afholdelsen af den udskudte orlov

En selvstændig erhvervsdrivende, der normalt er beskæftiget 60 timer om ugen i virksomheden, genoptager under afholdelse af forældreorlov arbejdet i virksomheden med 15 timer om ugen i 8 uger, (de 15 timer svarer til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid). Den selvstændige modtager under de 8 ugers forældreorlov tre fjerdedele af barselsdagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær, og udskyder den resterende orlov til senere afholdelse. Dvs. den udskudte orlov udgør 8 x en fjerdedel af en uge, svarende til 2 fulde uger.

Ved afholdelse af den udskudte orlov opgøres fraværet med ret til barselsdagpenge på samme måde som fravær opgjort efter barselsbekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2 – dvs. enten som fulde uger (2 uger), eller som halve uger (4 uger) eller som tre fjerdedele uger (2 uger) plus en halv uge (1 uge). På tidspunktet for afholdelsen af den udskudte orlov er den selvstændige beskæftiget i virksomheden i 30 timer om ugen. Beregningen af barselsdagpenge sker herefter på baggrund af indtægten og beskæftigelsens omfang på tidspunktet, hvor den udskudte orlov holdes.

Forældre kan holde den udskudte orlov med ret til barselsdagpenge i en eller flere samlede perioder eller drypvis. En samlet periode betyder, at der er ret til fravær i hver uge. Retsbaseret udskudt orlov skal dog holdes i en sammenhængende periode, og kan kun benyttes af den ene af forældrene, jf. barselslovens § 11.

For en beskæftiget lønmodtager og en selvstændig erhvervsdrivende er virkningerne af en forlængelse af forældreorloven ved delvis genoptagelse af arbejdet og en udskydelse af forældreorloven ved fuld genoptagelse af arbejdet de samme. For lønmodtagere beror afviklingen af den ”opsparede” fraværsret på, hvad der kan aftales med arbejdsgiveren herom. Udbetaling Danmark skal alene kontrollere, at der ikke samlet udbetales barselsdagpenge til forældrene i mere end de 32 uger under forældreorlov, som de har ret til.

Hvis der er ret til udskudt orlov med barselsdagpenge, men der ikke kan opnås en aftale med den aktuelle arbejdsgiver om at holde udskudt orlov, bliver retten til orlov med barselsdagpenge stående, og orloven vil kunne holdes, enten af den anden forælder, eller på et senere tidspunkt, hvis dette kan aftales med en evt. ny arbejdsgiver. Orloven vil også kunne holdes i umiddelbar forlængelse af et arbejdsophør, dvs. der må ikke være en periode med ledighed eller ferie mellem arbejdsforholdets ophør og starten på den udskudte orlov.

Ret til barselsdagpenge under udskudt orlov bortfalder, når barnet fylder 9 år. Fristen er absolut. Det betyder bl.a. at heller ikke lang sagsbehandlingstid kan medføre, at der ses bort fra fristen.

Kapitel 4 - Fravær med barselsdagpenge ved adoption

4.1. Kommende adoptanters ret til fravær med barselsdagpenge før modtagelse af barnet

Reglerne om kommende adoptanters ret til fravær før modtagelsen af barnet er fastsat i barselsloven § 8, stk. 1-4.

4.1.1. Børn der adopteres fra udlandet

Hvis der er tale om børn, som adopteres fra udlandet, er der ret til fravær med barselsdagpenge i op til 4 uger før modtagelsen af barnet, når de kommende adoptanter opholder sig i udlandet for at modtage barnet. Hvis opholdet i udlandet varer mere end 4 uger af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter, kan barselsdagpengeperioden forlænges med op til 4 uger.

Begge forældre har ret til fravær med barselsdagpenge, hvis de begge opholder sig i udlandet for at modtage barnet.

Det er en betingelse for ret til fravær før modtagelsen af barnet, at der er tale om en adoption, formidlet af en godkendt organisation. I tilfælde, hvor der er tale om en privat fremmedadoption fra et land, som de godkendte organisationer ikke har aftale med, skal adoptionen være gennemført efter tilladelse fra Ankestyrelsens Familieretsafdeling.

Barselsdagpenge kan ydes fra den dag, hvor de kommende adoptanter rejser ud af Danmark for at hente barnet, og til og med den dag, hvor de formelle betingelser for at tage barnet med ud af landet er opfyldt. Hvis forældrene bliver i udlandet efter denne dag, medregnes de barselsdagpenge, der herefter ydes, til de perioder, hvori der kan ydes barselsdagpenge efter modtagelse af barnet, jf. afsnit 4.2. Retten til barselsdagpenge før modtagelsen af barnet kan ikke overstige 8 uger uanset, hvor langvarig processen er i adoptionslandet. En længere venteproces i adoptionslandet vil blive betragtet som en død periode, når beskæftigelseskravet skal vurderes uanset, om adoptanten vælger at holde ferie, afspadserer eller helt vælger at være uden indtægt i perioden.

Den adoptionsformidlende organisation vil kunne oplyse, hvornår de formelle betingelser, der vedrører adoptionen, er i orden. De adopterende forældre må kunne dokumentere den faktiske udrejsedato fra Danmark, og hvornår der er udstedt pas til barnet, som også er en formel betingelse, der skal være opfyldt for, at forældrene kan tage barnet ud af landet jf. principafgørelse 163-11, hvorefter de formelle betingelser ansås for opfyldt på det tidspunkt, hvor formalia omkring adoptionen var bragt i orden, og der var udstedt pas. Den tid, det tager at bringe de formelle forhold vedrørende adoptionen i orden og at udstede pas, kan variere meget fra land til land. De adoptionsformidlende organisationer vil kunne give nærmere oplysninger om forholdene i de enkelte lande.

Hvis barnet eskorteres til Danmark og modtages af de kommende adoptanter i deres hjem, er der ikke ret til barselsdagpenge før modtagelse af barnet.

4.1.2. Børn der adopteres i Danmark

Hvis et barn adopteres i Danmark, og de kommende adoptanter i en udslusningsperiode forud for adoptionen opholder sig sammen med barnet på det sted, hvor barnet har været før adoptionen, er der ret til fravær med barselsdagpenge i op til 1 uge. Den dag, hvor barnet bringes til adoptanternes hjem, regnes med til perioden før modtagelsen. Begge forældre har ret til fravær med barselsdagpenge, hvis begge forældre opholder sig sammen med barnet i udslusningsperioden.

Forud for adoptionen er det de kommunale myndigheder, der har ansvaret for barnet, og som vil kunne dokumentere, at de kommende adoptanter har opholdt sig sammen med barnet. I særlige tilfælde kan de kommunale myndigheder vurdere, at der er behov for en længere udslusningsperiode end 1 uge. I disse tilfælde vil perioden, hvori der kan ydes barselsdagpenge før modtagelsen af barnet, kunne forlænges med op til 1 uge.

Der kan ikke ydes barselsdagpenge før adoptionen i tilfælde, hvor barnet før adoptionen opholder sig i den kommende adoptants hjem, f.eks. ved stedbørnsadoption.

4.2. Adoptivforældres ret til fravær med barselsdagpenge efter modtagelsen af barnet

Adoptivforældre har efter barnets modtagelse ret til fravær og barselsdagpenge i samme periode som biologiske forældre, hvis de adoptionsundersøgende myndigheder stiller krav om, at en af adoptivforældrene skal være hjemme i en periode efter modtagelsen af barnet, jf. barselslovens § 8, stk. 5.

Dette krav vil de adoptionsundersøgende myndigheder stille, hvis ikke der er tale om en stedbarnsadoption, en adoption af et større barn, som forældrene kender i forvejen, eller lignende.

Hvis barnet anbringes i pleje hos de adoptionssøgende efter servicelovens bestemmelser, kan Udbetaling Danmark først udbetale barselsdagpenge, når de adoptionsundersøgende myndigheder har truffet bestemmelse om, at en af adoptanterne skal være i hjemmet. Udbetalingen sker med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor barnet faktisk blev modtaget. Det er ikke en betingelse, at der forelå en adoptionsbevilling på det tidspunkt, hvor barnet blev modtaget i hjemmet.

4.2.1. Retten til fravær med barselsdagpenge for adoptivforældre efter adoptionen

Der er ret til barselsdagpenge efter modtagelse af barnet fra dagen efter, at de formelle betingelser for at tage barnet ud af landet er opfyldt. Hvis de adopterende forældre ikke kan tage barnet med ud af landet, når der er gået de maksimale 8 uger, hvor der kan udbetales barselsdagpenge før barnets modtagelse, er der ikke ret til barselsdagpenge før, de formelle betingelser for at tage barnet ud af landet er opfyldte.

Hvis forældrene efter de 8 uger fortsat opholder sig i udlandet uden at være i beskæftigelse, må det antages, at denne periode er en ”død periode”, således at beskæftigelseskravet, når barnet kan tages med ud af landet, anses som opfyldt, når beskæftigelseskravet var opfyldt på det tidspunkt, hvor forældrene rejste ud for at hente barnet.

Ligesom biologiske forældre har adoptivforældre sammenlagt ret til fravær med barselsdagpenge i 48 uger efter modtagelsen af barnet, jf. barselslovens § 8, stk. 5-7, og §§ 20-21. I de første 14 uger efter modtagelsen har en af de adopterende forældre ad gangen ret til fravær med barselsdagpenge. I 2 af disse uger har adoptivforældre ret til samtidig orlov med barselsdagpenge.

I modsætning til biologiske forældre kan ledige adoptanter holde de 2 sammenhængende uger i de første 14 uger efter modtagelsen af barnet, fx én uge i uge 1 og én uge i uge 2, eller én uge i uge 6 og én uge i uge 7 ud af de første 14 uger efter modtagelsen af barnet. De 2 sammenhængende ugers orlov kan ikke holdes som enkelte dage.

Herefter har adoptivforældrene ret til 32 ugers forældreorlov, som de frit kan dele i mellem sig. Den ene forælder har ret til forlods forbrug af 32-ugers perioden i 14-ugers perioden på samme måde som den biologiske far.

Adoptivforældre har samme muligheder for fleksibel afvikling af fravær som biologiske forældre, jf. afsnit 3.2.4.-3.2.6.

Adoptivforældre har endvidere som biologiske forældre inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet ret til fravær i forbindelse med barnets indlæggelse på hospital, jf. afsnit 5.1.

Hvis barnet dør inden den 32. uge efter modtagelsen, har en af forældrene ret til orlov i 14 uger efter barnets død, jf. lovens § 13, stk. 2.

Hvis adoptivforældrene adopterer to eller flere børn samtidig, er der som ved flerbørnsfødsler kun ret til en orlovsperiode svarende til, hvis der var adopteret ét barn, jf. principafgørelse 96-15.

Kapitel 5 - Fravær med barselsdagpenge i forbindelse med sygdom mv.

5.1. Ved barnets indlæggelse på hospital

Hvis barnet indlægges på hospital inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af adoptivbarnet, kan forældrene få perioden med fraværsret med ret til barselsdagpenge forlænget eller udsat, jf. barselslovens § 14 og § 20.

Barnets indlæggelse på hospital kan tænkes at ske enten i forlængelse af fødslen på grund af f.eks. for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt, eller på et senere tidspunkt inden for de første 46 uger. Det er en forudsætning for at forlænge eller udsætte orlovsperioden med ret til barselsdagpenge, at indlæggelsesperioden er dokumenteret ved journaludskrift fra hospitalet. Ambulant behandling af barnet i hjemmet, som f.eks. hjemsendelse på Tidligt Hjemme Ophold, kan ikke betragtes som en hospitalsindlæggelse. Det afgørende er, at barnet har ophold på hospitalet under indlæggelsen. Se principafgørelse 102-13.

En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er indlagt på hospital inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet, skal uden ugrundet ophold give underretning til sin arbejdsgiver efter barselslovens § 15, stk. 6.

5.1.1. Arbejdet genoptages ikke

Hvis forælderen ikke genoptager arbejdet under indlæggelsen af barnet (og dermed holder orlov), forlænges den periode, hvor forælderen har ret til fravær med barselsdagpenge, med højst 3 måneder, jf. barselslovens § 14, stk. 2. Retten til at forlænge fraværsperioden efter barselslovens § 14, stk. 2, gælder dog ikke for farens eller medmorens ret til fravær i 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen, jf. barselslovens § 7, stk. 3.

Det er en betingelse, at indlæggelsen på hospital finder sted inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.

Begge forældre har ret til at forlænge barselsdagpengeperioden i 46-ugers perioden efter fødslen eller modtagelsen af barnet, herunder også i tilfælde, hvor der er foretaget en forlængelse af orlovsperioden med udstrækning af barselsdagpengeretten efter barselslovens § 21, stk. 3.

Forældrene kan skiftes til at holde orlov under barnets indlæggelse og kan således samlet set forlænge orloven med barselsdagpenge med op til 3 måneder. Hvis forældrene holder orlov samtidig, mens barnet er indlagt, f.eks. ved at faren forlods forbruger af 32-ugers perioden, kan de ligeledes kun samlet set forlænge orloven med ret til barselsdagpenge med op til 3 måneder.

Forlængelsen af orloven med ret til barselsdagpenge betyder, at 46-ugers perioden først begynder at løbe (eller genoptages) fra og med kalenderdagen efter den dag, hvor barnet udskrives. Ved flerbarnsfødsler, hvor flere af børnene er indlagt, regnes udskrivningstidspunktet fra det tidspunkt, hvor det sidste barn bliver udskrevet.

I en situation, hvor orloven er blevet forlænget efter barselslovens § 10, og hvor barnets indlæggelse finder sted i den forlængede periode – f.eks. når barnet er 49 uger gammelt – er der ikke ret til at forlænge orloven som følge af barnets indlæggelse. Det skyldes, at kravet om, at indlæggelsen skal ske inden for de første 46 uger efter fødslen, ikke er opfyldt.

5.1.2. Arbejdet genoptages

Hvis arbejdet genoptages under barnets indlæggelse (og der dermed ikke holdes orlov), falder retten til at forlænge fraværet i 3 måneder efter barselslovens § 14, stk. 2, bort. Der vil i stedet være ret til at udsætte orloven med barselsdagpengeret, jf. barselslovens § 14, stk. 3.

Retten til fravær med barselsdagpenge kan således udsættes, hvis arbejdet fortsættes eller genoptages, mens barnet er indlagt på hospital. Det gælder også farens og medmorens ret til fravær med barselsdagpenge i 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen efter barselslovens § 7, stk. 3.

Forældrene har ret til barselsdagpenge i resten af perioden, når de udnytter deres ret til fravær fra arbejdet, når barnet udskrives fra hospitalet. Det kræves dog, at barnet udskrives inden 60 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet, jf. barselslovens § 14, stk. 3. Principafgørelse D-20-08 præciserer, at kravet om udskrivelse inden 60 uger ikke skal forstås som et krav om, at orloven skal være afviklet inden 60 uger.

Ved flerbarnsfødsler, hvor flere af børnene er indlagt, regnes udskrivningstidspunktet fra det tidspunkt, hvor det sidste barn bliver udskrevet.

5.2. Ved barnets død eller bortadoption

Reglerne i barselslovens § 13 fastsætter biologiske forældres og adoptivforældres ret til fravær, hvis barnet er dødfødt, eller hvis barnet dør eller bortadopteres kort tid efter fødslen. Retten til barselsdagpenge under dette fravær følger af barselslovens § 20.

Hvis barnet er dødfødt, eller hvis barnet dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har moren ret til fravær med barselsdagpenge i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. Dette ændrer ikke ved den adopterende mors ret til fravær i forbindelse med adoption, jf. afsnit 4.2.

Et barn, der fødes efter udgangen af den 32. graviditetsuge uden at vise livstegn, anses normalt for at være et dødfødt barn. Et foster, der fødes inden udgangen af 22. graviditetsuge uden at vise livstegn, anses ikke for at være et dødfødt barn, men som en spontan abort.

Børn, som efter fødslen viser livstegn, anses dog for levendefødte uanset tidspunktet for fødslen.

Reglerne om at forlænge og udskyde orlov kan ikke anvendes på morens fraværsret i perioden på de 14 uger, efter at barnet døde eller blev bortgivet.

Hvis moren lider af en graviditetsbetinget sygdom – herunder også i de tilfælde hvor denne sygdom ligger efter barnets død – kan den fraværsret, der er ret til efter barnets død, forlænges, indtil moren er helbredt for denne sygdom. Det regnes som en graviditetsbetinget sygdom, hvis moren sygemeldes som følge af en sorgreaktion efter barnets død. Fraværsperioden med ret til barselsdagpenge kan dog højst forlænges indtil udløbet af den 46. uge efter fødslen. Herefter gælder reglerne om sygedagpenge efter sygedagpengeloven.

Hvis barnet er dødfødt eller dør inden for de første 14 uger efter fødslen, bevarer faren eller medmoren sin ret til 2 ugers fædreorlov med barselsdagpenge.

Hvis et adoptivbarn dør inden den 32. uge efter modtagelsen, har den ene af de adoptionssøgende forældre ret til fravær med barselsdagpenge i 14 uger efter barnets død.

Der er ikke ret til fravær med barselsdagpenge, hvis barnet dør eller bortgives efter den 32. uge efter fødslen, men forældrene vil kunne modtage sygedagpenge, i det omfang de må anses for at være uarbejdsdygtige, herunder af psykiske årsager.

5.3. Ved en forælders sygdom under fraværet

5.3.1. Sygdom under fuldt fravær

Sygdom i en orlovsperiode bevirker ikke i sig selv, at en allerede fastlagt eller påbegyndt orlov med barselsdagpenge udskydes eller suspenderes.

Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at en sygemeldt, der har orlov fra et ansættelsesforhold, efter aftale med arbejdsgiveren kan genoptage arbejdet og herved få udskudt forældreorlov. Se principafgørelse D-25-03.

Som et supplement til principafgørelse D-25-03 ses principafgørelse D-26-05, hvor det fremgår, at adgangen til at udskyde orloven ikke gælder for en person, der ved påbegyndelsen af orloven med barselsdagpenge var ledig og modtog arbejdsløshedsdagpenge.

Hvis moren bliver syg inden for de første 14 uger efter fødslen og ikke er i stand til at passe barnet, kan faren eller medmoren efter ansøgning overtage hendes barselsorlov. Se nærmere herom i afsnit 3.2.2.1.

Under forældreorlov kan en forælder, der modtager barselsdagpenge, til enhver tid anmode om at få stoppet udbetalingen af barselsdagpenge. Dette gælder også i tilfælde af sygdom. Retten til barselsdagpenge kan herefter overgå til den anden forælder eller udskydes, hvis betingelserne for at udskyde orlov er opfyldt.

5.3.2. Sygdom i en periode, hvor arbejdet er genoptaget delvist

Når en forælder bliver syg i en periode, hvor arbejdet er genoptaget delvist, fortsætter Udbetaling Danmark udbetalingen af barselsdagpenge for de timer, hvor forælderen efter aftalen med arbejdsgiveren holder orlov.

Efter aftale med arbejdsgiver kan den sygemeldte afbryde sin delvise orlov, således at der kan udbetales sygedagpenge eller løn for den fulde arbejdstid, og retten til delvis orlov udskydes til senere efter samme princip, som blev fastslået i principafgørelse D-25-03, se ovenfor under afsnit 5.3.1.

5.4. Ved ny graviditet

Hvis en kvinde bliver gravid og i forbindelse hermed opnår ret til orlov med ret til barselsdagpenge, før der er udbetalt barselsdagpenge for den fulde periode, hun havde ret til fra et tidligere barn, kan orloven holdes og barselsdagpenge udbetales efter reglerne herom i forhold til den nye graviditet.

Den resterende ret til barselsdagpenge i forhold til den forrige fødsel bortfalder, med mindre den kan udskydes efter reglerne herom.

En selvstændig erhvervsdrivende og en lønmodtager, der er i et beskæftigelsesforhold, vil kunne udskyde den barselsdagpengeret fra forrige fødsel, som endnu ikke er udnyttet. For en beskæftiget lønmodtager vil muligheden for senere at afholde den udskudte orlov være afhængig af, at der kan opnås en aftale med en arbejdsgiver herom.

En lønmodtager og en selvstændig, der har forlænget forældreorloven og udstrakt barselsdagpengeretten, jf. vejledningens afsnit 3.2.4.1., kan ved ny graviditet vælge at annullere forlængelsen og herefter få udbetalt fulde barselsdagpenge i den periode, der er tilbage af barselsdagpengeretten fra den forrige fødsel, inden udbetalingen af barselsdagpenge i forhold til den nye graviditet påbegyndes.

Hvis en lønmodtager har genoptaget arbejdet på nedsat tid, og arbejdsgiveren kun udbetaler løn under den nye graviditet for det antal timer, arbejdet har været genoptaget med, kan lønmodtageren få udbetalt supplerende barselsdagpenge i forhold til den nye graviditet fra Udbetaling Danmark. Den barselsdagpengeret, der i forhold til den forrige fødsel ikke er blevet udnyttet, kan udskydes og afvikles senere, hvis der kan opnås en aftale herom med en arbejdsgiver.

Kapitel 6 - Barselslovens beskæftigelseskrav

En forælders ret til barselsdagpenge i fraværsperioderne i forbindelse med graviditet, barsel og adoption er betinget af, at forælderen opfylder beskæftigelseskravet efter lovens kapitel 6.

Der gælder et beskæftigelseskrav for henholdsvis lønmodtagere, jf. barselslovens § 27, og for selvstændige, jf. barselslovens § 28. En ledig kan opfylde beskæftigelseskravet for lønmodtagere ved at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Beskæftigelseskravet skal som udgangspunkt være opfyldt ved påbegyndelse af en fraværsperiode, jf. barselslovens § 29, stk. 1.

For moren skal beskæftigelseskravet være opfyldt senest på tidspunktet for barnets fødsel jf. Ankestyrelsens principafgørelse 14-14. Dette gælder, medmindre hun på et senere tidspunkt opfylder beskæftigelseskravet for dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse, jf. § 29, stk. 2.

Beskæftigelseskravet skal dog ikke være opfyldt, for at moren kan modtage barselsdagpenge fra arbejdsgiveren under fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, jf. barselslovens § 29, stk. 4.

6.1. Beskæftigelseskravet for lønmodtagere

En lønmodtager har efter barselslovens § 27, stk. 1, ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, når den pågældende:

1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer,

2) ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til barselsdagpenge efter barselsloven,

3) ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til barselsdagpenge efter barselsloven,

4) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,

5) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller

6) er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

6.1.1. Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved uafbrudt tilknytning i 13 uger og 120 timers beskæftigelse, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1

6.1.1.1. Krav om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i 13 uger

Kravet om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet anses for opfyldt, hvis lønmodtageren har været ansat uden afbrydelse i de sidste 13 uger op til fraværets start, og i perioden har været beskæftiget i mindst 120 timer hos en eller flere arbejdsgivere.

Perioder i ansættelsen, hvor lønmodtageren har holdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, modtaget barselsdagpenge, sygedagpenge m.v., har lønmodtageren været tilknyttet arbejdsmarkedet. Sådanne perioder er således ikke til hinder for, at lønmodtageren opfylder kravet om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før fraværet.

I opgørelsen af 13-ugersperioden indgår således efter barselslovens § 27, stk. 2, perioder, hvor lønmodtageren har

arbejdet som lønmodtager

arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet som selvstændig

modtaget dagpenge efter sygedagpengeloven eller barselsdagpenge efter barselsloven

modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor

modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse

modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond

været omfattet af en arbejdskonflikt

6.1.1.2. Kravet om 120 timer beskæftigelse

Ved opgørelsen af de 120 timers lønarbejde medregnes de timer i 13-ugersperioden, hvor der faktisk er udført arbejde. Både ordinære og ekstraordinære overarbejdstimer medregnes.

Deltagelse i kurser i arbejdstiden med løn og spisepauser, der efter overenskomsten indgår i arbejdstiden, ligestilles med arbejde.

Hvis der er udbetalt løn for 120 timer som kompensation for f.eks. skifteholdsarbejde, men lønmodtageren faktisk har arbejdet færre timer, tæller kun de faktiske arbejdstimer med.

Ved undervisningstimer fastsættes beskæftigelsens varighed under hensyn til den forberedelsestid, der udbetales løn for i det enkelte tilfælde.

Eksempel:

En aftenskolelærer underviser 10 timer om ugen. Omregningsfaktoren oplyses til 1,5. Omregnet er arbejdstiden herefter 15 timer om ugen.

Hvis den faktiske arbejdstid ikke kan opgøres, bruges samme beregningsmåde som efter bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP – bekendtgørelsen) efter ATP-loven. Omregningssatserne efter ATP-bekendtgørelsens § 2, stk. 8, for 2017 var 198,15 kr. for mænd og 178,94 kr. for kvinder. For en kvinde, der får 2.000 kr. for at udføre en arbejdsopgave med ukendt arbejdstid, omregnes den ugentlige arbejdstid således til 11,2 timer.

Hvis lønmodtageren i 13-ugersperioden ikke har arbejdet i 120 timer på grund af forhold hos lønmodtageren, der ikke skyldes pligtforsømmelse, ses der bort fra sådanne dage uden beskæftigelse. Disse betragtes som døde perioder, hvilket betyder, at 13-ugersperioden forlænges bagud med lige så mange dage, som den døde periode har varet. Som et eksempel på fravær, der ikke anses for at være pligtforsømmelse, er fravær på grund af ferie eller fridage, søgnehelligdage og sygdom, barsel og adoption. Har en lønmodtager eksempelvis haft ferie med feriegodtgørelse i en måned indenfor de seneste 13 uger, kan arbejdstimer for den måned, der ligger umiddelbart før de 13 uger, medregnes ved opgørelse af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

Det betragtes ligeledes som en død periode, når en lønmodtager afholder ferie uden løn, da dette ikke afbryder tilknytningen til arbejdsmarkedet, så længe den pågældende er i ansættelse, og fraværet fra arbejde er aftalt med arbejdsgiveren.

En person, der er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, kan opfylde beskæftigelseskravet, hvis personen ved siden af jobafklaringsforløbet arbejder som lønmodtager, har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt de sidste 13 uger, og har haft mindst 120 timer i perioden.

6.1.1.3. Særligt om løsarbejdere og vikarer

Det fremgår af principafgørelse 100-15, at der ved løsarbejdere forstås personer med kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold, hvor ansættelsens ophør som regel er aftalt på forhånd. En løsarbejder betragtes kun som ansat i de perioder, hvor pågældende faktisk er i beskæftigelse hos arbejdsgiveren.

Når beskæftigelseskravet skal undersøges for vikarer/løsarbejdere, er det vigtigt at få fastslået, om pågældende på tidspunktet for fraværets start skal betragtes som værende i et løbende ansættelsesforhold eller ikke.

Det forhold, at lønmodtageren er ansat som vikar, kan ikke i sig selv føre til, at pågældende skal anses for at være løsarbejder. Der skal foretages en konkret og individuel vurdering, hvor der blandt andet kan lægges vægt på oplysninger i ansættelseskontrakten, herunder om der er aftalt en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, og om der er aftalt et opsigelsesvarsel. Der kan endvidere lægges vægt på, hvordan og for hvor lang tid fremtidigt arbejde planlægges, samt om arbejdsgiveren er forpligtet til at tilbyde vagter, og om vikaren har pligt til at tage vagter.

Det fremgår endvidere af principafgørelse 100-15, at det forhold, at vikaren ikke var eller skulle have været på arbejde på første fraværsdag, ikke i sig selv kan begrunde, at beskæftigelseskravet ikke kan anses for opfyldt, når vikaren i øvrigt må anses for at være i et løbende ansættelsesforhold.

Løsarbejdere og vikarer, der ikke har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, kan kun opfylde beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, hvis de har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i hele 13 ugers perioden op til fraværets start. Beskæftigelseskravet kan desuden opfyldes som dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse i § 27, stk. 1, nr. 2, jf. afsnit 6.1.2.

6.1.2. Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved at have ret til arbejdsløshedsdagpenge eller ydelser, der træder i stedet herfor, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2

Tilknytningen til arbejdsmarkedet kan endvidere opfyldes, hvis personen ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til barselsdagpenge.

Arbejdsløshedskassen skal oplyse Udbetaling Danmark om, hvorvidt en person ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledighed.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 17-16 fastslået, at et dagpengeberettiget medlem af en a-kasse skal have meldt sig ledig i a-kassen og stillet sig til rådighed for arbejdsmarkedet forud for fraværet for at være berettiget til barselsdagpenge. Der kan ikke stilles krav om, at personen skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i en periode efter barselsorlovens udløb.

For et dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, som holder orlov fra et studie, følger det af principafgørelse 17-16, at for at kunne opfylde beskæftigelseskravet i barselsloven, skal den studerende melde sig ledig i arbejdsløshedskassen og stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet for at blive berettiget til barselsdagpenge. Det vil sige, at pågældende også skal tilmelde sig som arbejdssøgende hos jobcenteret.

Ankestyrelsen har i principafgørelsen endvidere udtalt, at orloven fra studiet skal være reel, og at det er Udbetaling Danmark, der skal vurdere dette i forhold til uddannelsens opbygning og forløb. Orloven vil f.eks. være reel, hvis der er orlov i mere end et semester, eller hvis orloven afskærer den studerende fra at gå til eksamen ved semesterets udgang. Den studerende skal fremsende dokumentation fra uddannelsesstedet på, at personen holder orlov fra uddannelsesstedet, og dermed heller ikke er berettiget til SU under orloven.

Se afsnit 6.4. i forhold til tidspunktet for opfyldelse af beskæftigelseskravet - herunder reglen om, at personer som først efter fraværets begyndelse opfylder beskæftigelseskravet ved at ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge kan få udbetalt barselsdagpenge fra tidspunktet for beskæftigelseskravets opfyldelse.

6.1.3. Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved at have ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 3

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ikke en ydelse, der træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, idet der er tale om en ydelse, som udbetales af arbejdsløshedskassen til personer, som ikke længere har ret til arbejdsløshedsdagpenge. Da reglerne for midlertidig arbejdsmarkedsydelse bygger på reglerne om arbejdsløshedsdagpenge, henvises til punkt 6.1.2. ovenfor.

6.1.4. Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved at have afsluttet uddannelse, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 4

En nyuddannet, som inden for den seneste måned før fraværets start har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, har ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark den dag, hvor uddannelsen er afsluttet. Oplysning om, hvornår uddannelsen er afsluttet, kan fås ved henvendelse til den enkelte uddannelsesinstitution.

Det er uden betydning i forhold til opfyldelse af beskæftigelseskravet, om den nyuddannede rent faktisk melder sig ind i en arbejdsløshedskasse.

Hvis barnet bliver født før afsluttet uddannelse, kan kvinden få ret til barselsdagpenge, såfremt hun opfylder beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Se uddybning i denne vejlednings afsnit 6.4.

Ret til arbejdsløshedsdagpenge på dimittendvilkår

Som nævnt ovenfor gælder der særlige regler, når man har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders/3 semestres varighed. Det er en betingelse, at den pågældende skriftligt søger om optagelse i arbejdsløshedskassen senest 14 dage efter uddannelsens afslutning. Retten til dagpenge opnås 1 måned efter uddannelsens afslutning.

Arbejdsløshedsdagpengene ydes med et fast beløb som fuldtids- eller deltidsforsikret medlem efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette beløb udgør 82 pct. af højeste dagpenge, hvis pågældende er forsørger, jf. lov om aktiv socialpolitik og med 71,5 pct. af højeste dagpengesats, hvis pågældende ikke har forsørgelsespligt.

Hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning i mindst 3 måneder har fået indberettet indtægt til indkomstregisteret, som berettiger til en højere dagpengesats, er medlemmet berettiget til denne højere sats, når der er forløbet mindst 6 måneder efter at dagpengeretten er opnået.

Det er ikke alle uddannelser, der giver ret til dagpenge på dimittendvilkår. Kun uddannelser, der anses for erhvervsmæssige, kan danne grundlag for dagpenge på dimittendvilkår. For at en uddannelse kan anses for erhvervsmæssig, skal den berettige til støtte inden for klippekortet efter lov om Statens Uddannelsesstøtte eller være omfattet af lov om erhvervsuddannelser. Der kan også ydes dagpenge til medlemmer, som har gennemført en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU).

De gymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser anses ikke for en erhvervsmæssig uddannelse i denne sammenhæng.

Ud over at en uddannelse skal være erhvervsmæssig, stilles der som nævnt ovenfor også krav til uddannelsens varighed. Der er således en betingelse, at uddannelsen er normeret til og rent faktisk har varet mindst 18 måneder/3 semestre.

Der henvises til bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere og bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere med tilhørende vejledninger.

6.1.5. Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved at være elev i lønnet praktik, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Bestemmelsen omfatter alle elever, der er i lønnet praktik i forbindelse med en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov.

Elever fritages således for at opfylde det almindelige beskæftigelseskrav i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, for at kunne modtage barselsdagpenge. Retten til barselsdagpenge består, selvom fraværsperioden fortsætter ud over praktikperioden og ind i en periode med undervisning.

For at opfylde beskæftigelseskravet skal der være tale om lønnet praktik. En elev, der påbegynder barselsorlov i en periode med praktikkompenserende uddannelse, opfylder derfor ikke beskæftigelseskravet. Se Principafgørelse D-8-93, hvor en elev, der var under en praktikkompenserende uddannelse på Teknisk Skole, ikke havde ret til barselsdagpenge, idet den praktikkompenserende uddannelse ikke var omfattet af loven, og den uddannelsesydelse, som eleven modtog under den praktikkompenserende uddannelse, ikke kunne anses for indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand.

Bestemmelsen omfatter ikke personer, der er under ikke-lovregulerede uddannelser, men disse kan eventuelt opnå ret til barselsdagpenge, hvis betingelserne i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.

Udbetaling Danmark kan blandt andet hente oplysninger om hvilke uddannelser, der er lovregulerede i lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016 om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lovbekendtgørelse nr. 750 af 21. juni 2016 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det skal dog bemærkes, at de allerfleste har praktik. Samtidig vil der være nogle videregående uddannelser med praktik, som f.eks. lokomotivførere. Udover de nævnte er der desuden nogle få praktikbaserede uddannelser som f.eks. søfartsuddannelsen.

Evt. tvivlsspørgsmål om elever og lønnet praktik kan afklares ved kontakt til Undervisningsministeriet.

6.1.6. Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved ansættelse i fleksjob, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 6

Personer, der er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, opfylder beskæftigelseskravet, selv om de ikke forud for fraværet har haft 13 ugers uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet og 120 timers beskæftigelse i perioden.

Bestemmelsen blev indført i forbindelse med førtids- og pensionsreformen i 2013 for at sikre, at omlægningen af fleksjobordningen, hvorefter den ansatte i fleksjob alene modtager løn for de faktiske udførte arbejdstimer, ikke vil afskære personer i de nye fleksjob for at opfylde betingelserne for ret til dagpenge efter barselsloven. Derved blev sikret, at personer, der er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor ansættelsen er under 9,15 timer om ugen, har ret til dagpenge efter barselsloven.

Bemærk at en person, der er ansat i fleksjob efter den gamle fleksjobordning skal opfylde beskæftigelseskravet for lønmodtagere i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, for at opnå ret til dagpenge efter barselsloven.

6.2. Beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende

6.2.1. Opfyldelse af beskæftigelseskravet for selvstændig virksomhed, jf. barselslovens § 28, stk. 1

Selvstændige erhvervsdrivende har efter barselslovens § 28, stk. 1, ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis den selvstændige inden for de sidste 12 måneder før fraværet har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned før fraværsperioden. Dvs. at den selvstændige erhvervsdrivende (i gennemsnit) har arbejdet mindst 18½ time ugentligt i virksomheden.

Når beskæftigelseskravet for selvstændige skal undersøges, er udgangspunktet, at Udbetaling Danmark ikke skal foretage nogen dyberegående kontrol, men tage udgangspunkt i den selvstændiges egne oplysninger. Er der konkrete forhold, som kan give anledning til tvivl, kan de undersøges nærmere.

Udbetaling Danmark kan i den forbindelse forlange, at den selvstændige erhvervsdrivende afgiver oplysninger, som sandsynliggør, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Som dokumentation kan f.eks. fremlægges udskrifter fra toldmyndighederne, der viser momsbevægelserne i det seneste år, eller eventuelt driftsregnskaber, hvoraf fremgår, at der har været en væsentlig økonomisk aktivitet i virksomheden. Har der kun været en ringe omsætning i virksomheden, kan den selvstændige ved fremlæggelse af anden dokumentation godtgøre, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Endvidere kan der til vurdering af virksomheden indhentes oplysninger om f.eks. åbningstider og udgifterne ved virksomheden.

Har den selvstændige erhvervsdrivende drevet virksomhed i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

6.2.2. Opfyldelse af beskæftigelseskravet for personer, der får tilskud til selvstændig virksomhed, jf. barselslovens § 28, stk. 3

En selvstændig erhvervsdrivende, der får tilskud fra kommunen til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ikke opfylde beskæftigelseskravet i barselslovens § 28, stk. 1, for at kunne opnå ret til dagpenge efter loven.

Baggrunden for bestemmelsen er at sikre, at en selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke kan drive virksomhed i væsentligt omfang, også kan opnå ret til barselsdagpenge. En selvstændig erhvervsdrivende, der modtager tilskud til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed, vil derved altid opfylde beskæftigelseskravet for ret til dagpenge efter barselsloven.

6.3. Opgørelse af beskæftigelseskravet for lønmodtagere og selvstændige i særlige situationer

6.3.1. Perioder der kan ses bort fra

Ved vurderingen af om beskæftigelseskravet efter barselslovens § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, er opfyldt, ses der efter barselslovens § 27, stk. 3, og § 28, stk. 2, bort fra perioder på indtil 2 år, hvor

der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet,

der efter lov om social service er ydet vederlag ved pasning af døende, eller

der efter barselslovens § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

6.3.2. Perioder, der kan medregnes

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet efter barselslovens § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, medregnes perioder, hvor kvinden på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med at arbejde inden 4 uger før fødslen, eller det efter en lægelig bedømmelse er skønnet nødvendigt, at skåne kvinden for arbejde, jf. barselslovens § 29, stk. 3. Se også principafgørelse D-3-06.

6.4. Tidspunktet hvor beskæftigelseskravet skal være opfyldt

Forælderen skal efter barselslovens § 29, stk. 1, opfylde beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor fraværet starter.

Efter praksis fortolkes betingelsen om at have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse således, at en lønmodtager, der er ophørt i ansættelsen dagen før orlovens start, anses for at være i beskæftigelse, når orloven starter i direkte forlængelse af ansættelsesforholdet. Vikariater slutter ofte umiddelbart inden orlovens start.

En forælder har dog også ret til barselsdagpenge, når forælderen efter fraværets begyndelse opfylder kravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 2, om at være dagpengeberettiget efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovens § 29, stk. 2.

Denne bestemmelse har betydning for de personer, der bliver forældre, før afslutningen af deres uddannelse, og som inden for den almindelige orlovsperiode på 46 uger efter fødslen eller adoptionen opfylder beskæftigelseskravet om at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor. Bestemmelsen kan også have betydning for andre personer, hvis de efter fødslen eller adoptionen – men inden udløbet af orlovsperioden på 46 uger – opfylder beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Der kan f.eks. være tale om personer, der vender hjem fra udlandet, og som kan dokumentere, at de ville være indtrådt i retten til arbejdsløshedsdagpenge, hvis de ikke havde haft ret til fravær efter barselsloven.

Særligt vedrørende nyuddannede følger det af principafgørelse 14-14, at en nyuddannet kvinde, som har født før hun afsluttede sin uddannelse, kan opnå ret til barselsdagpenge efter fraværets påbegyndelse (dvs. efter fødslen), hvis hun opfylder beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Det betyder, at hun har ret til barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor hun ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til barselsdagpenge efter barselsloven.

For så vidt angår en nyuddannet kvindes opfyldelse af beskæftigelseskravet i relation til § 27, stk. 1, nr. 4, følger det af principafgørelse 14-14, at en nyuddannet kvinde alene kan opfylde beskæftigelseskravet efter nr. 4, hvis hun har født inden for 1 måned efter, at hendes uddannelse er afsluttet, idet det er forudsat, at kvinder senest påbegynder fraværsperioden ved fødslen.

Ved udskudt orlov skal beskæftigelseskravet være opfyldt på det tidspunkt, hvor den udskudte orlov holdes.

Kapitel 7 - Forældres anmodning om barselsdagpenge samt refusion til arbejdsgivere

7.1. Forældres anmodning om barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark

Lønmodtageres og lediges anmodning om barselsdagpenge skal ses i sammenhæng med arbejdsgiverens og arbejdsløshedskassens pligt til - via den digitale løsning Nemrefusion - at afgive oplysninger til brug for Udbetaling Danmarks behandling af sagen.

Arbejdsgiveren skal således afgive oplysninger om lønmodtagerens fravær i forbindelse med graviditet, barsel og adoption til brug for Udbetaling Danmarks behandling af sagen. Oplysningerne skal afgives via Nemrefusion. På baggrund af arbejdsgiverens oplysninger sendes et underretningsbrev til lønmodtageren. I brevet er oplyst, at lønmodtageren skal ansøge om barselsdagpenge via den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed (digital selvbetjening), samt fristen herfor.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at anmode om barselsdagpenge skal anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen skal herefter via Nemrefusion anmelde medlemmets fravær til Udbetaling Danmark. På baggrund af arbejdsløshedskassens anmeldelse sendes et underretningsbrev til den ledige. I brevet er oplyst, at den ledige skal anmode om barselsdagpenge via den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed (digital selvbetjening), samt fristen herfor.

Selvstændige erhvervsdrivende skal anmode om udbetaling af barselsdagpenge direkte via Nemrefusion.

Reglerne om anmodning om barselsdagpenge fremgår af barselslovens § 30 samt kapitel 5 i barselsbekendtgørelsen.

Borgerens mulighed for at blive undtaget fra pligten til digital selvbetjening, er reguleret i § 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. Udbetaling Danmarks ret til at undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening er reguleret i bekendtgørelsens § 4. Borgeren har mulighed for at klage over kommunens afslag på at blive undtaget fra digital selvbetjening, jf. bekendtgørelsens § 5. I vejledning nr. 9926 af 20. november 2014 om bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., findes yderligere beskrivelse af disse regler.

7.1.1. En lønmodtagers anmodning om barselsdagpenge og arbejdsgiverens afgivelse af oplysninger om fravær

Om lønmodtagerens anmodning om dagpenge før 4 uger før forventet fødsel, se afsnit 3.1.2.

En lønmodtagers anmodning om barselsdagpenge skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal anmodning om barselsdagpenge indgives senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode, jf. barselslovens § 30, stk. 2. Dette kan være tilfældet, når en forælder påbegynder orlov efter fødslen eller efter en udskydelse af orloven.

Har arbejdsgiveren udbetalt løn under fraværet, skal lønmodtagerens anmodning om barselsdagpenge efter ophør af lønudbetalingen indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter, at udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt, jf. barselslovens § 30, stk. 3.

En frist anses for overholdt, når anmodningen modtages samme ugedag, som fristen løber fra. Eksempel: Hvis ansøgningsfristen er 8 uger efter første fraværsdag, og første fraværsdag er en tirsdag, anses fristen for overholdt, hvis Udbetaling Danmark modtager anmodningen om tirsdagen 8 uger efter.

En arbejdsgiver skal afgive oplysninger om lønmodtagerens fravær i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, til brug for Udbetaling Danmarks behandling af sagen. Oplysningerne skal afgives via Nemrefusion.

Lønmodtageren skal anmode Udbetaling Danmark om barselsdagpenge på baggrund af de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet i Nemrefusion. Lønmodtageren skal anmode via den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed (digital selvbetjening), jf. bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.

En lønmodtager, som ikke har modtaget meddelelse fra Udbetaling Danmark om arbejdsgiverens indberetning af fravær, eller som er undtaget fra digital selvbetjening efter § 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., skal anmode Udbetaling Danmark om barselsdagpenge på en blanket, der anvises af Udbetaling Danmark, jf. barselsbekendtgørelsens § 21, stk. 5.

Hvis anmodningen om barselsdagpenge er indgivet efter den frist, der fremgår af barselsbekendtgørelsens § 21, stk. 1 eller 2, bortfalder retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger før anmodningen, men Udbetaling Danmark kan dog udbetale dagpenge for tiden før, anmodningen er modtaget i visse situationer, se punkt 7.1.4.1.

Når en forælder udskyder orlov, betragtes de udskudte perioder som separate orlovsperioder, dvs. at forælderen skal søge om barselsdagpenge, når en fraværsperiode har været afbrudt i en uge – dvs. at der i en uge ikke har været fravær, der berettiger til refusion, jf. barselsloven § 40, stk. 3.

En lønmodtager behøver imidlertid ikke at genanmode om barselsdagpenge, efter at orlovsperioden har været afbrudt i forbindelse med afholdelse af ferie i et omfang svarende til ferie efter ferielovens regler. En lønmodtager kan således efter aftale med arbejdsgiveren afholde ferie undervejs i sin barsel, uden at lønmodtageren skal anmode om barselsdagpenge én gang til efter ferien. Ferieperioden kan således indberettes i forbindelse med ansøgningen om barselsdagpenge.

At lønmodtageren alene skal søge én gang angår alene administrationen af barselsdagpenge, og ændrer ikke ved, at afholdelse af ferie i en periode med barselsorlov betyder, at orloven afbrydes, og at arbejdet anses for genoptaget i ferieperioden. Det vil sige, at lønmodtageren f.eks. fortsat skal opfylde beskæftigelseskravet ved påbegyndelsen af fraværsperioden efter ferie. Se afsnit 6.1.1 vedr. beskæftigelseskravet.

Hvis lønmodtageren har flere arbejdsforhold, kan lønmodtageren søge om de barselsdagpenge, der er ret til, samlet. Der er ikke krav om, at lønmodtager skal søge særskilt for hvert arbejdsforhold. Det samme gælder, hvis lønmodtageren har ret til orlov vedrørende flere børn.

7.1.2. Et ledigt medlems anmodning om barselsdagpenge

Om et ledigt medlems anmodning om dagpenge før 4 uger før forventet fødsel, se afsnit 3.1.2.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at søge om barselsdagpenge i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, skal senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen, jf. barselslovens § 30, stk. 4. Hvis anmeldelsen af fraværet er sket efter fristen, bortfalder retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger før anmeldelsen, jf. barselslovens § 30, stk. 7, jf. dog barselsbekendtgørelsens § 22, stk. 7. Se afsnit 7.1.4.1.

Arbejdsløshedskassen skal via Nemrefusion anmelde medlemmets fravær til Udbetaling Danmark senest 1 uge efter, at medlemmet har anmeldt fraværet til arbejdsløshedskassen, jf. barselslovens § 30, stk. 5.

Det ledige medlem skal anmode Udbetaling Danmark om barselsdagpenge på baggrund af de oplysninger, som arbejdsløshedskassen har afgivet i Nemrefusion. Den ledige skal anmode via den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmodningen skal ske senest 8 uger efter modtagelsen af underretningsbrevet, jf. barselslovens § 30, stk. 6. Hvis anmodningen er indgivet efter fristen, bortfalder retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger før anmodningen, jf. barselslovens § 30, stk. 7, jf. dog barselsbekendtgørelsens § 22, stk. 7. Se afsnit 7.1.4.1.

En frist anses for overholdt, når anmodningen modtages samme ugedag, som fristen løber fra.

Eksempel: Hvis ansøgningsfristen er 8 uger efter modtagelsen af underretningsbrevet, og dette modtages en tirsdag, anses fristen for overholdt, hvis Udbetaling Danmark modtager anmodningen om tirsdagen 8 uger efter.

Et ledigt medlem, som ikke har modtaget meddelelse fra Udbetaling Danmark om arbejdsløshedskassens indberetning af fravær, eller som er undtaget fra digital selvbetjening efter § 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., skal anmode Udbetaling Danmark om barselsdagpenge på en blanket, der anvises af Udbetaling Danmark, jf. barselsbekendtgørelsens § 22, stk. 4.

7.1.3. En selvstændig erhvervsdrivendes anmodning om barselsdagpenge

Om en selvstændig erhvervsdrivendes anmodning om dagpenge før 4 uger før forventet fødsel, se afsnit 3.1.2.

En selvstændig erhvervsdrivende, der vil ansøge om barselsdagpenge i forbindelse med fravær på grund af graviditet, barsel og adoption, skal anmode Udbetaling Danmark om barselsdagpenge senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal anmodning om barselsdagpenge indgives senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode, jf. barselslovens § 30, stk. 2. Anmodningen skal ske via Nemrefusion.

Hvis anmodningen om barselsdagpenge er indgivet efter fristen, bortfalder retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger før anmodningen, jf. barselslovens § 30, stk. 7.

Se afsnit 7.1.4.2. om muligheden for, at Udbetaling Danmark kan udbetale barselsdagpenge for tiden, før anmodningen om barselsdagpenge er modtaget.

7.1.4. Overskridelse af fristen for anmodning

Hvis forælderen anmoder Udbetaling Danmark om barselsdagpenge efter udløbet af den fastsatte frist, har forælderen kun ret til barselsdagpenge for den orlovsperiode, der ligger efter anmodningen, jf. barselslovens § 30, stk. 7. Udbetaling Danmark har dog mulighed for at udbetale barselsdagpenge for tiden før anmodningen er modtaget efter barselsbekendtgørelsens § 21, stk. 7 (lønmodtager), § 22, stk. 7 (ledig) og § 23, stk. 3 (selvstændig).

7.1.4.1. Lønmodtagers og et ledigt medlems mulighed for dispensation ved overskridelse af fristen

Er en lønmodtagers eller et ledigt medlems anmodning om barselsdagpenge efter barselsloven indgivet efter udløbet af fristen for anmodningen, bortfalder retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger før anmodningen, jf. barselsbekendtgørelsens § 21, stk. 6, og § 22, stk. 6. Udbetaling Danmark kan dog udbetale barselsdagpenge for tiden før anmodningen er modtaget, når lønmodtageren eller det ledige medlem på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode til tiden, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt, jf. barselsbekendtgørelsens § 21, stk. 7, og § 22, stk. 7.

Det fremgår af skrivelse nr. 10278 af 2. december 2014 om digital selvbetjening på barseldagpengeområdet fra 1. december 2014, at i de tilfælde, hvor Udbetaling Danmark vurderer, at der har været driftsforstyrrelser i de it-systemer, som forudsættes anvendt ved obligatorisk digital selvbetjening i sager efter barselsloven, f.eks. hos borger.dk eller hos NemID, i et omfang og en varighed, der har afskåret lønmodtageren eller det ledige medlem fra at anmode om barselsdagpenge inden for fristen, vil der kunne være tale om andre særlige undskyldende forhold, jf. barselsbekendtgørelsens § 21, stk. 7 og § 22, stk. 7.

Endvidere fremgår det af skrivelsen, at Udbetaling Danmark vil kunne dispensere for en lønmodtager eller et ledigt medlems overskridelse af fristen for anmodning om barselsdagpenge på grund af andre særligt undskyldende forhold i den situation, hvor overskridelse af fristen skyldes, at pågældende har søgt om fritagelse fra kravet om digital selvbetjening i kommunen, jf. § 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., og kommunen ikke har truffet afgørelsen inden fristens udløb.

Udbetaling Danmark kan ligeledes udbetale barselsdagpenge for tiden før anmodningen, hvis fristen overskrides med højst en uge og overskridelse af fristen skyldes, at lønmodtageren eller den ledige har afventet modtagelse af underretning om, at der kan ansøges via den digitale selvbetjening.

Endelig kan Udbetaling Danmark udbetale barselsdagpenge for perioden før anmodningen, hvor lønmodtageren som følge af arbejdsgiverens manglende indberetning om lønophør ikke har modtaget et underretningsbrev, og lønmodtageren derfor ikke har anmodet rettidigt om barselsdagpenge. I denne situation skal anmodningen afgives senest 6 måneder efter lønophøret, jf. barselsbekendtgørelsen § 21, stk. 7, nr. 3.

7.1.4.2. Selvstændig erhvervsdrivendes mulighed for dispensation ved overskridelse af fristen

Er en selvstændig erhvervsdrivendes anmodning om barselsdagpenge indgivet efter udløbet af fristen for anmodningen, bortfalder retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger før anmodningen, jf. barselsbekendtgørelsens § 23, stk. 2.

Udbetaling Danmark kan dog udbetale barselsdagpenge for tiden før anmodningen er modtaget, når den selvstændige erhvervsdrivende på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode til tiden, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt, jf. barselsbekendtgørelsens § 23, stk. 3. Se principafgørelse 79-13, hvor Ankestyrelsen har vurderet, at det kan være et særligt undskyldende forhold, hvis en selvstændig erhvervsdrivende anmelder sit eget sygefravær for sent på grund af forkert eller misvisende vejledning fra KOMBIT A/S, NemRefusion, ved anvendelse af løsningen.

Udbetaling Danmark kan udbetale barselsdagpenge for tiden, før anmodningen er modtaget, hvis overskridelse af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret en selvstændig erhvervsdrivende fra at anmode rettidigt, jf. barselsbekendtgørelsens § 23, stk. 3. Se principafgørelse 155-12, hvor Ankestyrelsen tog stilling til, om det forhold, at adgangen til at indberette via Nemrefusion var afskåret en del af den sidste dag, var tilstrækkelig til at dispensere fra fristen.

7.2. Arbejdsgiverens refusionskrav

Det fremgår af barselslovens § 39, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn til en ansat under fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, indtræder i lønmodtagerens ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark vedrørende samme arbejdsforhold.

Retten til refusion af barselsdagpenge gælder, uanset om arbejdsgiveren udbetaler løn under orloven i henhold til en lovbestemmelse, f.eks. funktionærloven, i henhold til overenskomst eller aftale og kutyme, og uanset om der er tale om fuld eller delvis løn.

Forældrene bestemmer i princippet, hvordan retten til barselsdagpenge – og dermed evt. refusion til arbejdsgiverne – skal fordeles. Hvis ingen af forældrene over for Udbetaling Danmark har meddelt, at de vil gøre forbehold om deres ret til barselsdagpenge under forældreorlov gældende, jf. afsnit 3.2.3., skal Udbetaling Danmark udbetale refusion til arbejdsgivere, der anmoder om refusion, så længe forældrenes samlede barselsdagpengeret efter barselslovens kap. 4 ikke er opbrugt.

Når retten til barselsdagpenge under forældreorlov er opbrugt, er der ikke ret til barselsdagpenge eller refusion for den periode, der ligger efter den dag, hvor retten til barselsdagpenge er opbrugt.

Arbejdsgiveren skal anmelde refusionskravet efter reglerne i barselslovens § 40.

7.2.1. Afledet krav

Da arbejdsgiverens ret til refusion er en afledet ret, er refusionen betinget af, at lønmodtageren opfylder betingelserne i barselsloven for at få barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Kravet er begrænset til det beløb, som lønmodtageren ville have haft ret til fra Udbetaling Danmark, hvis arbejdsgiveren ikke havde udbetalt løn.

Hvis lønmodtageren har ret til barselsdagpenge, og arbejdsgiveren udbetaler løn, har arbejdsgiveren ret til refusion. Dette gælder også, selv om der ikke skulle have været udført arbejde i perioden, fx pga. turnus.

Hvis f.eks. en lønmodtager, der har en overenskomstmæssig ret til orlov med løn 8 uger før fødslen, lider af en graviditetsbetinget sygdom indtil 4 uger før fødslen, vil arbejdsgiveren have ret til refusion for de barselsdagpenge, der udbetales som følge af det graviditetsbetingede sygefravær fra 8 uger før fødslen til 4 uger før fødslen, selvom lønmodtageren efter overenskomsten havde krav på orlov med løn 8 uger før fødslen. Se principafgørelse 65-12.

Hvis Udbetaling Danmark allerede har udbetalt barselsdagpenge for hele perioden til den ene forælder, kan arbejdsgiveren til den anden forælder have krav på refusion, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det fremgår således af principafgørelse 32-11, at farens arbejdsgiver havde ret til refusion af barselsdagpenge, der var udbetalt til faren, selvom anmodningen om refusion først blev modtaget, da der var udbetalt barselsdagpenge for hele perioden til moren. Der blev lagt vægt på, at anmodning om refusion var sket indenfor anmodningsfristen, og at forældrene, på tidspunktet for farens afholdelse af orlov, ikke havde opbrugt deres ret til 32 ugers forældreorlov tilsammen. Det fremgår endvidere af principafgørelsen, at det er kommunen, der skal tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for at kræve tilbagebetaling af barselsdagpenge, der er udbetalt til moderen efter, at forældrene tilsammen har afholdt forældreorlov i 32 uger. Et evt. tilbagebetalingskrav kunne herefter rettes mod moren.

Når en arbejdsgiver anmoder om refusion, skal lønmodtageren orienteres om de oplysninger, som arbejdsgiveren ved anmodningen om refusion har givet til Udbetaling Danmark. Lønmodtageren har pligt til at gøre Udbetaling Danmark opmærksom på, hvis denne ikke er enig i det oplyste.

7.2.2. Refusion ved forlænget orlov med nedsatte barselsdagpenge

En lønmodtager har efter barselslovens § 10 ret til at forlænge 32-ugers perioden med 8 eller 14 uger, men uden at få yderligere ret til barselsdagpenge, da det samlede beløb i udbetalte barselsdagpenge – uanset forlængelsen af perioden – højst kan svare til barselsdagpenge for 32 uger, jf. barselslovens § 21, stk. 3.

Udbetaling Danmark foretager derfor, hvis lønmodtageren anmoder herom, med virkning fra forlængelsestidspunktet en nedsættelse af barselsdagpengene, således at forældrene alene har ret til nedsatte barselsdagpenge for de resterende uger i 32 ugers-perioden inkl. forlængelsesugerne.

I disse tilfælde vil ret til refusion efter barselsloven for en arbejdsgiver, der udbetaler løn til den ansatte efter forlængelsestidspunktet, tilsvarende være begrænset til størrelsen af de nedsatte barselsdagpenge.

7.2.3. Flere arbejdsforhold

Hvis en lønmodtager under fraværet modtager løn fra flere arbejdsgivere, skal refusionen deles mellem arbejdsgiverne i forhold til de barselsdagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til, jf. barselslovens § 39, stk. 2. Samlet kan de udbetalte barselsdagpenge ikke overstige dagpengemaksimum, ligesom der kun kan udbetales barselsdagpenge for 37 timer ugentlig. Hvis borgeren sammenlagt arbejder mere end 37 timer om ugen, fordeles refusionen for 37 timer imellem arbejdsgiverne.

7.2.4. Anmeldelse og frist for anmodning om refusion

Arbejdsgiveren skal efter barselslovens § 40, stk. 1, anmelde sit refusionskrav til Udbetaling Danmark. Anmeldelsen skal ske via Nemrefusion.

Arbejdsgiveren skal anmode Udbetaling Danmark om refusion for løn, som arbejdsgiveren har udbetalt i forbindelse med fravær på grund af graviditet i 4 ugers-perioden før fødslen samt ved barsel og adoption, senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb, jf. barselslovens § 40, stk. 2.

Hvis en lønmodtager holder orloven i en sammenhængende periode – f.eks. graviditetsorlov på 4 uger, barselsorlov på 14 uger og forældreorlov på 32 uger i forlængelse af hinanden – er orlovsperiodens udløb den sidste dag, som Udbetaling Danmark udbetaler barselsdagpenge for.

Det samme gælder, hvis forældrene har forlænget forældreorloven.

Med hensyn til farens ret til 2 ugers fædreorlov skal arbejdsgiveren anmode Udbetaling Danmark om refusion senest 8 uger efter, at fædreorloven er slut. Hvis far afholder fædreorlov og går direkte over til at afholde forældreorlov, udløber fristen dog først efter sidste fraværsdag. Der skal dermed kun ske én anmeldelse.

Når en forælder udskyder forældreorlov, betragtes de udskudte perioder som separate orlovsperioder, dvs. at arbejdsgiveren dels skal anmelde et refusionskrav senest 8 uger efter den sidste dag i ”hovedorloven”, dels skal anmelde sit krav senest 8 uger efter, at en udskudt periode er slut.

En orlovsperiode anses for udløbet, når der i en uge ikke har været fravær, der berettiger til refusion, jf. barselslovens § 40, stk. 3.

Fristen for ansøgning om refusion udløber 8 uger efter, arbejdsgiveren er ophørt med at udbetale løn under orlov, også selv om lønmodtageren efter lønophøret fortsat har haft orlov og modtager barselsdagpenge.

Indgiver arbejdsgiveren sit refusionskrav efter udløbet af 8 ugers fristen, mister arbejdsgiveren retten til refusion for den pågældende periode, jf. barselslovens § 40, stk. 2, sidste pkt.

Udbetaling Danmark kan dog udbetale refusion, hvis overskridelse af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret arbejdsgiveren fra at anmelde rettidigt, jf. barselslovens § 40, stk. 4. Se principafgørelse 155-12 hvor Ankestyrelsen tog stilling til, om det forhold, at adgangen til at indberette via Nemrefusion var afskåret en del af den sidste dag, var tilstrækkelig til at dispensere fra fristen.

7.2.5. Frist for anmeldelse ved fravær på grund af graviditet før 4 uger før forventet fødsel

Reglerne om arbejdsgiverens pligt til at anmelde fravær på grund af graviditet før 4 uger før forventet fødsel, jf. barselslovens § 6, stk. 2, fremgår af § 15 i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge.

Når en lønmodtager får udbetalt løn under fravær på grund af graviditeten i perioden før 4 uger før forventet fødsel, skal arbejdsgiveren for at kunne gøre et refusionskrav gældende anmelde fraværet. Arbejdsgiveren skal anmelde fraværet til Udbetaling Danmark senest 5 uger efter første fraværsdag.

Har arbejdsgiveren ikke anmeldt fraværet senest 5 uger efter første fraværsdag, er der først ret til refusion for fraværet fra det tidspunkt, hvor fraværet er anmeldt til Udbetaling Danmark. Den manglende anmeldelse vil kun få betydning for refusionen under sygefraværet efter barselslovens § 6, stk. 2, og ikke under den efterfølgende barsel.

Udbetaling Danmark kan dog udbetale refusion, når overskridelse af fristen skyldes

driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret arbejdsgiveren fra at anmelde rettidigt

forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren

forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller

når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor

Dette svarer til de dispensationsregler som findes i § 59 i lov om sygedagpenge.

Se principafgørelse 79-13 hvor Ankestyrelsen har vurderet, at det kan være et særligt undskyldende forhold, hvis en selvstændig erhvervsdrivende anmelder sit eget sygefravær for sent på grund af forkert eller misvisende vejledning fra KOMBIT A/S, NemRefusion, ved anvendelse af it-løsningen.

Se endvidere principafgørelse 155-12 hvor Ankestyrelsen tog stillig til, om det forhold, at adgangen til at indberette via Nemrefusion var afskåret en del af den sidste dag, var tilstrækkelig til at dispensere fra fristen.

I tilfælde, hvor arbejdsgiver inden for fristen på de 5 uger har anmeldt fraværet til kommunen som almindeligt sygefravær, fordi arbejdsgiver ikke var bekendt med, at der var tale om graviditetsbetinget sygefravær, anses fristen for overholdt.

Arbejdsgiverens anmodning om refusion for løn udbetalt i forbindelse med fraværet skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter orlovsperiodens udløb. Indgives anmodning efter denne frist, bortfalder retten til refusion for denne periode, jf. barselslovens § 40, stk. 2. Orlovsperioden betragtes som ophørt, hvis der i en kalenderuge ikke har været refusionsberettiget fravær, jf. barselsloven § 40, stk. 3.

Kapitel 8 - Beregning af barselsdagpenge

8.1. Lønmodtagerindtægt eller indtægt som selvstændig

Betingelserne for beregningen af barselsdagpenge fremgår af barselslovens kapitel 8 og kapitel 9 og bekendtgørelsens §§ 29 - 43.

Fremgangsmåden ved beregning af barselsdagpenge afhænger af om den indtægt, der ligger til grund for beregningen, er indtjent i et lønmodtagerforhold eller ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Afgørelse af, om en indtægt i barselslovens forstand er lønindtægt eller indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, tager udgangspunkt i skattemyndighedernes sondring mellem indkomstarterne. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor indtægtens karakter ikke kan afgøres efter dette kriterium, fordi det klart strider mod den arbejdsretlige vurdering, jf. barselsbekendtgørelsens § 29.

Arbejdsretligt betragtes det som et lønmodtagerforhold, når der udføres personligt arbejde i et tjenesteforhold for en arbejdsgiver. Den pågældende er således undergivet arbejdsgiverens ledelse og instruktioner for arbejdets udførelse og modtager arbejdsvederlag i form af løn. Aflønning med honorar er dog ikke i sig selv ensbetydende med, at der ikke er tale om en lønmodtager, jf. således principafgørelse D-24-00, hvor en freelancejournalist ud fra en samlet vurdering blev anset som lønmodtager i dagpengelovens forstand. Ankestyrelsen lagde bl.a. vægt på at journalisten var ansat som journalistisk medarbejder og blev aflønnet med et fast månedligt honorar. Endvidere var journalisten underlagt arbejdsgivernes instruktionsbeføjelser, arbejdet blev udført for arbejdsgivernes regning og risiko. Endelig var journalisten ikke momsregistreret. Journalisten var derimod medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.

I tvivlstilfælde kan det tillægges vægt, om arbejdet udføres for den eventuelle arbejdsgivers regning og risiko og i dennes navn. Det kan også indgå i vurderingen, om arbejdet udføres med egne driftsmidler, idet der dog er brancher, hvor det er normalt, at også lønmodtagere ejer egne driftsmidler. Flere arbejdsforhold udelukker ikke i sig selv, at der er tale om en lønmodtager, men det kan indgå i afgørelsen, om den pågældende kun har indgået ét arbejdsforhold. Det kan desuden indgå hvilke betingelser, der fremgår af samarbejdsaftaler/kontrakter.

Endvidere kan der lægges vægt på, om arbejdsforholdet omfattes af ferieloven, lovgivningen om arbejdsskadesikring, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Garantifond etc. Det er ikke afgørende, om der rent faktisk er indbetalt bidrag til disse ordninger, men derimod, om der efter den pågældende lovgivning er pligt til at betale bidrag eller lignende.

Det forhold, at en person har andre beskæftiget i sin tjeneste, udelukker ikke, at pågældende selv står i tjenesteforhold til en arbejdsgiver.

Der henvises til vejledning nr. 9367 af 25. april 2017 om sygedagpengeforsikringerne i sygedagpengelovens §§ 45 og 55 for en nærmere gennemgang af praksis vedrørende afgræsningen mellem selvstændige og lønmodtagere.

Der kan endvidere være indtægter, som hverken anses for at være lønindtægt eller indtægt ved selvstændig virksomhed, se til eksempel principafgørelse D-27-08, hvor et arbejdsstipendium fra en fond hverken kunne anses som arbejdsfortjeneste ved selvstændig virksomhed eller for en lønindtægt eller anden indtægt, der erstattede lønindtægt. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var tale om en A- eller B-indkomst, der var optjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, og at arbejdsstipendiet ikke var dokumenteret som arbejdsfortjeneste ved selvstændig virksomhed i skattemyndighedernes årsopgørelse. Det forhold, at arbejdsstipendiet var skattepligtigt og fungerede som indtægt for ansøgeren var således ikke tilstrækkeligt i forhold til dokumentation for, at der kunne være tale om en lønindtægt ved lønmodtagerforhold eller selvstændig erhvervsindtægt.

8.2. Beregning af barselsdagpenge til lønmodtagere

For lønmodtagere beregnes barselsdagpengene ud fra det ugentlige antal timer, som fraværet omfatter i forhold til det ugentlige antal timer, som lønmodtageren normalt arbejder, jf. barselsloven § 33, stk. 1.

8.2.1. Lønmodtagere med fast arbejdstid

Barselsdagpenge til lønmodtagere beregnes på grundlag af den timefortjeneste, som lønmodtageren mister på grund af fraværet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, og det timetal, den pågældende skulle have arbejdet, jf. barselslovens § 33. Barselsdagpengene kan dog ikke overstige et maksimum, der pr. 2. januar 2017 er på 4.245 kr. pr. uge. For at finde maksimum pr. time divideres med den normale overenskomstmæssige arbejdstid, som i 2017 er 37 timer om ugen. Dette giver i 2017 et timemaksimum på 114,73 kr. Se barselslovens § 35.

I timefortjenesten indgår foruden grundlønnen sædvanlige tillæg. Derimod omfatter timefortjenesten ikke feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensionsbidrag) og ATP-bidrag. Arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde indgår heller ikke i timefortjenesten.

Eks. 1: En lønmodtager, der arbejder 32 timer ugentligt og har en timefortjeneste på 120 kr., er berettiget til 32 x 114,73 kr. = 3.671,36 kr. pr. uge i barselsdagpenge, da der ikke pr. fraværstime kan udbetales mere end timemaksimum på 114,73 kr.

Eks. 2: En lønmodtager, der arbejder 37 timer ugentligt og har en timefortjeneste på 100 kr., er berettiget til 37 x 100 kr. = 3.700 kr. pr. uge i barselsdagpenge, da der ikke kan udbetales mere pr. fraværstime end den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have haft, hvis der ikke havde været fravær.

Barselsdagpenge til en funktionær, der efter funktionærloven modtager halv løn under barsel, beregnes som forskellen mellem lønnen efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag og det maksimale barselsdagpengebeløb. Arbejdsgiveren har ret til refusion af barselsdagpenge op til det udbetalte lønbeløb efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget. Halv løn udgør ofte mindre end barselsdagpengenes maksimumbeløb, hvorfor arbejdsgiveren typisk kan få refunderet hele det udbetalte lønbeløb, mens lønmodtageren kan få supplerende barselsdagpenge op til maksimum.

I grundlaget for det ugentlige timeantal som barselsdagpengene som udgangspunkt beregnes på baggrund af, kan medregnes regelmæssigt dokumenteret overarbejde i form af enten ordinært overarbejde eller ekstraordinært overarbejde. Omfanget skal kunne dokumenteres via fx lønsedler eller anden form for arbejdstidsopgørelse over lønmodtagerens arbejde.

Hvis lønmodtageren sædvanligvis har flere timer pr. uge end den arbejdstid, der er fastsat ifølge ansættelseskontrakten, kan der udbetales barselsdagpenge på grundlag af det faktiske timetal ganget med timefortjenesten, der dog højst kan udgøre timemaksimum. Der kan højst udbetales barselsdagpenge svarende til det maksimum, der er nævnt i barselslovens § 35.

Hvis der alene er arbejdet ekstra i ugerne op til det planlagte fravær på barsel, er der ikke tale om regelmæssigt forekommende overarbejde, og der kan kun beregnes barselsdagpenge for de timer der er fastsat i ansættelseskontrakten.

8.2.2. Lønmodtagere med varierende arbejdstid

Som det fremgår af barselsbekendtgørelsens kapitel 10 er der særlige beregningsregler for lønmodtagere, der arbejder i turnus eller holddrift, eller som er i beskæftigelse med en ukendt arbejdstid.

8.2.2.1. Arbejdstiden ikke på forhånd fastlagt

Hvis arbejdstiden eller timefortjenesten ikke på forhånd er fastlagt, anvendes et gennemsnit af arbejdstimer og timefortjeneste i de sidste 4 uger før fraværets begyndelse. Hvis arbejdstiden i disse 4 uger ikke har været normal, anvendes i stedet gennemsnittet af arbejdstimer og timefortjeneste de sidste 13 uger før første fraværsdag.

Denne gennemsnitsberegning anvendes også, hvis der er flere arbejdsgivere, f.eks. hvis lønmodtageren normalt arbejder fast hos en arbejdsgiver og herudover har skiftende småjobs hos andre arbejdsgivere.

Se principafgørelse D-1-03, hvor beregning til en lønmodtager med en ikke på forhånd fastlagt arbejdstid skulle ske på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer inden for de sidste 13 uger før barselsorloven. Hovedreglen om anvendelse af det gennemsnitlige antal arbejdstimer inden for de sidste 4 uger før fraværet, kunne ikke anvendes, idet antallet af arbejdstimer i denne periode ikke kunne anses for sædvanligt. Ved afgørelsen af om antallet af arbejdstimer i 4-ugers perioden har været sædvanligt, sammenlignes antallet af arbejdstimer i 4-ugers perioden med 13-ugers perioden. Med en gennemsnitlig forskel på ca. 5 timer ugentlig kunne arbejdstiden i 4-ugers perioden ikke anses for sædvanlig.

8.2.2.2. Ukendt arbejdstid

For lønmodtagere med en ukendt arbejdstid anvendes samme beregningsmåde som efter bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP – bekendtgørelsen), når det gennemsnitlige ugentlige timetal indenfor de seneste 4 uger før fraværsperiodens begyndelse skal opgøres. Hvis indtjeningen i 4 ugers-perioden ikke kan anses for sædvanlig, anvendes i stedet indtjeningen inden for de seneste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse.

For provisionslønnede sælgere foretages beregningen dog på grundlag af indtægten i de seneste 9 måneder før fraværsperiodens begyndelse.

Omregningssatserne efter ATP-bekendtgørelsens § 2, stk. 8 for 2017 var 198,15 kr. for mænd og 178,94 kr. for kvinder. For en kvinde, der får 2.000 kr. for at udføre en arbejdsopgave med ukendt arbejdstid, omregnes den ugentlige arbejdstid således til 11,2 timer. Omregningssatsernes reguleres årligt og fremgår af satsvejledningen (Vejledning om satser m.v.).

8.2.2.3. Skiftende arbejdstid

Ved skiftende arbejdstid i en på forhånd fastlagt turnus, hvor arbejdstiden i enkelte uger overstiger 37 timer, kan der i enkelte uger udbetales mere end det ugentlige maksimum. Men for hele turnusperioden kan der ikke udbetales for flere timer, end hvad der svarer til det gennemsnitlige ugentlige timetal i turnusperioden, og ikke for mere end i gennemsnit 37 timer pr. uge.

Ved holddrift, hvor arbejdstiden på 2. og 3. skift afviger fra den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde, beregnes barselsdagpengene ud fra den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde og timelønnen ved dagarbejde, dog begrænset af de maksimale ugentlige barselsdagpenge.

8.2.2.4 Weekendarbejde

For arbejde, der efter gældende overenskomst alene udføres på lørdage eller søndage, og hvorved den overenskomstmæssige arbejdsforpligtigelse herved er opfyldt, beregnes et særligt timebeløb ved at dividere den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde med den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved weekendarbejde og gange med det maksimale timebeløb for barselsdagpenge.

Til fastsættelse af det særlige timebeløb anvendes en omregningsfaktor, der fremkommer ved at dividere den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde på DA/LO-området, p.t. 37 timer, med den normale overenskomstmæssige arbejdstid for weekendarbejde.

Hvis dette timetal eksempelvis er fastsat til 20, bliver omregningsfaktoren: 37:20 = 1,85.

Denne omregningsfaktor ganges med timemaksimum efter lovens § 35, stk. 1.

Når der efter den gældende overenskomst er givet mulighed for, at weekendarbejde kan udføres på andre tidspunkter end lørdag/søndag, anvendes reglerne for weekendarbejde også ved beregning af barselsdagpenge i disse situationer, når overenskomstens forudsætninger for forlæggelse af arbejdstid til weekendarbejde er opfyldt.

Se principafgørelse D-26-98, hvor en lønmodtager med forlagt arbejdstid på 35 timer pr. uge (natarbejde), der ifølge overenskomsten svarede til fuld beskæftigelse, havde ret til dagpenge beregnet på grundlag af en arbejdsuge på 37 timer.

Se også principafgørelse D-17-04, hvor barselsdagpenge til en kvinde med almindeligt dagarbejde skulle beregnes på grundlag af det faktiske ugentlige antal timer på 35, som kvinden skulle have arbejdet, hvis hun ikke havde været fraværende på grund af barsel. Kvinden havde en overenskomstmæssig fastsat arbejdstid på 35 timer.

8.3. Beregning af nedsatte ugentlige barselsdagpenge til lønmodtagere

Der skal ske en nedsættelse af de ugentlige barselsdagpenge i alle tilfælde, hvor en barselsdagpengeberettiget har indtægtsgivende arbejde under sin orlov.

For så vidt angår delvis genoptagelse af arbejdet, henvises til afsnit 3.2.5.

Hvis en lønmodtager i en uge har 37 timers orlov fra en arbejdsgiver og udfører arbejde i 10 timer for en anden arbejdsgiver, kan der kun udbetales barselsdagpenge eller refusion for barselsdagpenge for 27 timer i denne uge. Dette gælder uanset, om den barselsdagpengeberettigede har haft mere end 37 timers beskæftigelse pr. uge før barselsorloven.

Hvis en lønmodtager, der har barselsorlov fra en arbejdsgiver, arbejder med egen selvstændig virksomhed, skal der foretages fradrag i barselsdagpengene og derved ligeledes i en eventuel refusion af barselsdagpengene. Når barselsdagpengene er beregnet på grundlag af en ansættelse som lønmodtager, skal nedsættelsen af de ugentlige barselsdagpenge ske med det antal timer, hvor der udføres selvstændig virksomhed, jf. principafgørelse D-8-04, hvor barselsperioden for en lønmodtager ikke kunne forlænges på grundlag af påbegyndelse af nyt arbejde (bijob) som selvstændig, når ansættelsen som lønmodtager fortsat bestod. Ved lønmodtagerens påbegyndelse af selvstændig virksomhed i barselsperioden skulle dagpengene nedsættes efter reglerne for lønmodtagere, dvs. med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær.

De nedsatte ugentlige barselsdagpenge beregnes således, at lønmodtageren får udbetalt barselsdagpenge for forskellen mellem det antal timer, som pågældende arbejder, og det antal timer, som den pågældendes barselsdagpenge maksimalt kan beregnes til efter barselslovens § 33.

Se principafgørelse D-3-07, hvor en fuldtidsforsikret lønmodtager, der var arbejdsledig ved barselsorlovens begyndelse, havde ret til supplerende barselsdagpenge for 8 timer om ugen, da hun fik nyt job med 29 timer om ugen få uger før den ordinære barselsorlovs slutning.

Om nedsatte barselsdagpenge ved forlængelse af orloven uden genoptagelse af arbejdet se afsnit 3.2.4.1.

8.3.1. Nedsatte ugentlige barselsdagpenge før fødslen

En kvinde kan få udbetalt nedsatte ugentlige barselsdagpenge ved delvist fravær fra arbejdet på grund af graviditet, jf. barselsbekendtgørelsens § 2, stk. 1. Ved fravær før 4-ugers dagen før forventet fødsel er det en betingelse, at lægen skønner, at den gravide kun kan udføre arbejdet delvist på grund af sygeligt forløbende graviditet, der medfører risiko for kvindens helbred eller for fosteret. Udbetaling Danmark kan også yde nedsatte barselsdagpenge før 4-ugers dagen før fødslen, hvis to eller flere behandlinger, der af samme årsag er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører, at kvinden er delvist fraværende fra arbejdet. Endelig kan Udbetaling Danmark udbetale nedsatte barselsdagpenge, når arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret.

I 4-ugers perioden før forventet fødsel kan Udbetaling Danmark yde nedsatte barselsdagpenge uanset en lægelig vurdering, jf. barselsbekendtgørelsens § 2, stk. 2. Det skyldes, at kvinden har en lovfæstet ret til at gå på orlov fra 4-ugers dagen før fødslen.

Nedsatte ugentlige barselsdagpenge kan kun udbetales til en kvinde før fødslen, når det ugentlige fravær fra arbejdet udgør mindst 4 timer, jf. barselsbekendtgørelsens § 2, stk. 3.

8.3.2. Nedsatte ugentlige barselsdagpenge ved delvis genoptagelse af arbejdet efter fødslen

En lønmodtager, der har genoptaget arbejdet delvist, og som efter barselsbekendtgørelsens § 5 kan få forlænget sin orlovsperiode med den genoptagne arbejdstid, kan få udbetalt barselsdagpenge for ned til én times fravær pr. uge, jf. barselsbekendtgørelsens § 2, stk. 5. Er den normale ugentlige arbejdstid 37 timer, og arbejdet genoptages med 36 timer om ugen, kan der således udbetales barselsdagpenge for 1 time for denne uge.

8.3.3. Når orlovsperioden ikke kan forlænges ved delvis genoptagelse af arbejdet

En ledig, der påbegynder arbejde på mindre end fuld tid under forældreorloven, kan ikke få forlænget orlovsperioden efter barselsbekendtgørelsens § 5, hvis den ledige ikke har haft beskæftigelse af tilsvarende omfang før orloven.

En lønmodtager eller en selvstændig, der genoptager arbejdet delvist i en periode, hvor forældrene får udbetalt nedsatte barselsdagpenge som følge af en udstrækning af barselsdagpengeperioden efter barselslovens § 21, stk. 3, kan heller ikke få forlænget orloven med den tid, arbejdet er genoptaget. Af principafgørelse D-7-08 fremgår, at hvis arbejdet genoptages på fuld tid, vil de udbetalte barselsdagpenge blive efterreguleret, så det svarer til, at der udbetales fulde barselsdagpenge svarende til sammenlagt 32 uger.

En lønmodtager, der har arbejdet delvist uden at have ret til at få forlænget orlovsperioden efter barselsbekendtgørelsens § 5, vil ikke kunne få udbetalt barselsdagpenge, når fraværet udgør mindre end 20 pct. af den normale ugentlige arbejdstid, jf. barselsbekendtgørelsens § 2, stk. 6.

Er den normale ugentlige arbejdstid 37 timer, vil en lønmodtager således ikke kunne få udbetalt supplerende barselsdagpenge for et ugentligt fravær på 7 timer, da dette svarer til 18,9 pct. af den normale ugentlige arbejdstid. Er det ugentlige fravær 8 timer, vil der kunne udbetales supplerende barselsdagpenge for 8 timer for denne uge, da dette svarer til 21,6 pct. af den normale ugentlige arbejdstid.

8.4. Personer med supplerende arbejdsløshedsdagpenge

En lønmodtager, der er medlem af en arbejdsløshedskasse og har ret til supplerende arbejdsløshedsdagpenge, har både ret til barselsdagpenge på grundlag af det antal timer, hvor der er ret til barselsdagpenge pga. fraværet fra arbejdet og for det antal timer, hvor der ville være ret til supplerende arbejdsløshedsdagpenge under fraværet.

For at beregningen af barselsdagpenge kan foretages både på baggrund af konkrete arbejdsforhold og supplerende arbejdsløshedsdagpenge, skal beskæftigelseskravet være opfyldt både som lønmodtager og som ledig.

For beregning af barselsdagpenge på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, se nedenfor under 8.7.4.

8.5. Beregning af barselsdagpenge til selvstændige erhvervsdrivende

For selvstændige erhvervsdrivende beregnes barselsdagpengene på grundlag af den årlige indtægt som selvstændig uafhængigt af den faktiske arbejdstid, dog således, at de ugentlige barselsdagpenge ikke kan overstige de maksimale ugentlige barselsdagpenge for lønmodtagere, som i 2017 er 4.245 kr.

For personer, som har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed beregner Udbetaling Danmark barselsdagpengene på grundlag af arbejdsfortjenesten i virksomheden, jf. barselsbekendtgørelsens § 31, stk. 1.

Som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende anvendes årsopgørelsens oplysninger. Der tages udgangspunkt i oplysningerne om overskud af virksomhed. Renteindtægter, der vedrører virksomheden, og indtægt overført til medarbejdende ægtefælle, fratrækkes. Renteudgifter vedrørende virksomheden og den selvstændige erhvervsdrivendes egne syge- og barselsdagpenge lægges til, jf. barselsbekendtgørelsens § 32, stk. 1.

I principafgørelse D-35-05 afgjorde Ankestyrelsen, at der ikke var noget grundlag for beregning, da ægtefællens underskud i egen selvstændige virksomhed var blevet modregnet i ansøgerens indtægt i det år, der var grundlag for beregningen. Ansøgeren havde ikke tegnet frivillig sygedagpengeforsikring. Der var ikke i bekendtgørelsen om dagpenge ved sygdom eller fødsel hjemmel til at korrigere for overført underskud fra en ægtefælle.

I principafgørelse D-16-02 havde en selvstændig erhvervsdrivende ikke mulighed for at inddrage beløb, der kom til udbetaling gennem virksomheds- og kapitalafkastordningen i beregningen, idet beløbet ikke vedrørte det år, hvor indtjeningen fandt sted. Ankestyrelsen lagde vægt på, at reglerne i virksomhedsskatteloven om virksomheds- og kapitalafkastordningen alene var en skatteteknisk beregning og således ikke kunne indgå ved beregningen af sygedagpenge, da der ikke var tale om sygedagpengeberettigende indtægt for dette år.

Se også principafgørelse D-29-08, hvor beregning som selvstændig erhvervsdrivende skulle ske på baggrund af oplysninger om indtægt ved selvstændig virksomhed i årsopgørelsen for seneste regnskabsår, selvom der ikke var påvist et overskud i dette år. Der var ikke grundlag for at indhente oplysninger om medlemskab af arbejdsløshedskasse til brug for beregningsgrundlaget.

I principafgørelse 45-13 vedrørende de tilsvarende regler på sygedagpengeområdet er fastslået, at en borger, som er ansat og beskæftiget i sit eget aktie- eller anpartsselskab, i forhold til beregning af sygedagpenge skal anses som lønmodtager.

Indtægt som medarbejdende ægtefælle betragtes som udgangspunkt som selvstændig erhvervsindtægt og beregnes på samme måde, jf. barselsbekendtgørelsens § 30, stk. 2. For medarbejdende ægtefæller anvendes som beregningsgrundlag den seneste årsopgørelses oplysninger om det beløb, der er overført til den medarbejdende ægtefælle. Den medarbejdende ægtefælles egne syge- og barselsdagpenge, kompensation efter lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende og andre indtægter efter barselslovens § 30, stk. 1 og 3, lægges til dette beløb, jf. barselsbekendtgørelsens § 32, stk. 2.

Hvis der er indgået en lønaftale mellem ægtefællerne efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, jf. § 30, stk. 2, i barselsbekendtgørelsen, skal den medarbejdende ægtefælle i stedet betragtes som lønmodtager ansat i ægtefællens virksomhed med denne som arbejdsgiver. Aftalen dokumenteres med kontrakten med lønaftalen.

Barselsdagpenge på grundlag af selvstændig erhvervsindtægt kan pr. uge højst udgøre det beløb, der er nævnt i barselslovens § 35, stk. 1.

Er den selvstændige erhvervsdrivende omfattet af en frivillig forsikring efter reglerne i kapitel 16 i lov om sygedagpenge, udgør barselsdagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i barselslovens § 35, stk. 1, jf. § 37, stk. 1, 2. pkt.

8.5.1. Dokumentation for arbejdsfortjeneste

Som dokumentation for arbejdsfortjenesten anvendes skattevæsenets årsopgørelse for det seneste regnskabsår på grundlag af indgivet selvangivelse. Det seneste regnskabsår er det år, der er det seneste regnskabsår på ansøgningstidspunktet. Har skattevæsenet bevilget udsættelse med indsendelse af selvangivelsen, anvendes i stedet årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår, jf. barselbekendtgørelsens § 31, stk. 2.

Når der ikke foreligger årsopgørelse på grundlag af indgivet selvangivelse for det seneste regnskabsår ved den oprindelige anmodning om barselsdagpenge, kan der, når en sådan årsopgørelse foreligger, indgives anmodning om barselsdagpenge på ny. Der vil i denne situation være ret til barselsdagpenge for hele barselsperioden, hvis den ny anmodning om barselsdagpenge indgives inden for ansøgningsfristen. Hvis en selvstændig erhvervsdrivende således venter med at anmode om barselsdagpenge til sidste dag inden ansøgningsfristen udløber 8 uger efter fødslen, er det det seneste regnskabsår, der på dette tidspunkt er indberettet til skattevæsenet, der er grundlag for beregningen af barselsdagpenge.

Hvis den selvstændige erhvervsdrivende allerede har anmodet Udbetaling Danmark om barselsdagpenge, og Udbetaling Danmark har foretaget en beregning af den selvstændiges barselsdagpenge på baggrund af en årsopgørelse for det seneste regnskabsår - og den selvstændige inden udløbet af 8 ugers ansøgningsfristen – har en ny årsopgørelse tilgængelig i sin Skattemappe, kan den selvstændige anmode om at få foretaget en omberegning af sine barselsdagpenge på grundlag af den nye årsopgørelse.

I forbindelse med afslag på barselsdagpenge på grund af manglende årsopgørelse skal Udbetaling Danmark vejlede om muligheden for at søge om barselsdagpenge på ny, når årsopgørelse foreligger.

Hvis selvangivelse er indgivet rettidigt, men der endnu ikke foreligger årsopgørelse på grundlag heraf, anvendes årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår, jf. barselbekendtgørelsens § 31, stk. 2. Hvis der ikke foreligger årsopgørelse for det forudgående år, er der ikke ret til barselsdagpenge.

Der kan ikke ske regulering af barselsdagpengebeløb i et igangværende forløb som følge af senere ændringer af arbejdsfortjenesten, jf. barselsbekendtgørelsens § 32, stk. 3.

Når selvangivelse oprindeligt er indsendt rettidigt, og der indgives en ny selvangivelse vedrørende et senere regnskabsår end det, der anvendes ved barselsdagpengeberegning, skal der heller ikke ske regulering af barselsdagpengene.

Hvis orloven er afbrudt i mindst en uge, jf. barselsloven § 40, stk. 3, og herefter genoptages, skal det nyeste beregningsgrundlag anvendes, når orloven genoptages. Det skal bemærkes, at beskæftigelseskravet skal være opfyldt ved starten af en ny fraværsperiode, jf. afsnit 3.2.6 vedr. udskydelse af forældreorlov.

8.5.2. Beregning af barselsdagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der har drevet virksomhed i en kortere periode

Når den selvstændige erhvervsdrivende kun har drevet virksomhed i en kortere periode og derfor ikke har kunnet indgive selvangivelse som selvstændig for et helt regnskabsår, anvendes som dokumentation enten den seneste årsopgørelse som lønmodtager eller et revisorattesteret regnskab for virksomheden for et helt år, som opgøres efter samme principper som årsopgørelsen, jf. barselsbekendtgørelsens § 31, stk. 3.

Se principafgørelse D-9-06, hvor Ankestyrelsen fandt, at et helt regnskabsår for en nystartet selvstændig var et helt år, hvor der havde været aktivitet/omsætning i virksomheden. Momsregistrering var ikke i sig selv udtryk for faktisk udøvelse af selvstændig virksomhed, men måtte suppleres med dokumentation for fra hvilket tidspunkt, der blev arbejdet i virksomheden.

Den nystartede selvstændige erhvervsdrivende har ret til selv at vælge, om der skal anvendes den seneste årsopgørelse som lønmodtager eller et revisorattesteret regnskab. Udbetaling Danmark skal vejlede om denne mulighed.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt regnskabet er opgjort efter de samme principper som årsopgørelsen, må der søges vejledning hos skattemyndighederne. Er der drevet selvstændig virksomhed i en kortere periode end et helt år, omregnes overskuddet på det revisorattesterede regnskab til årsbasis.

I principafgørelse D-2-00 traf Ankestyrelsen afgørelse om, at en selvstændig erhvervsdrivende, der havde modtaget kontanthjælp i en periode mellem lukning af én virksomhed og åbning af en anden, havde ret til beregning efter de særlige regler om nystartede selvstændige erhvervsdrivende.

En medarbejdende ægtefælle anses for at være nystartet selvstændig erhvervsdrivende, når der påbegyndes arbejde i ægtefællens allerede bestående virksomhed, og det ikke er muligt ved fraværets begyndelse at indgive selvangivelse som medarbejdende ægtefælle for et helt regnskabsår. Den nystartede medarbejdende ægtefælle har således ret til selv at vælge, om der skal anvendes den seneste årsopgørelse som lønmodtager eller et revisorattesteret regnskab. Udbetaling Danmark skal vejlede om denne mulighed.

Har den medarbejdende ægtefælle tegnet en frivillig sygeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende efter reglerne i kapitel 16 i lov om sygedagpenge senest 6 måneder før, han eller hun påbegynder første orlovsdag, har pågældende som minimum ret til mindst 2/3 af den maksimale dagpengesats, uanset den hidtidige indkomst.

8.6. Beregning af nedsatte ugentlige barselsdagpenge til selvstændige

Udbetaling Danmark beregner nedsatte ugentlige barselsdagpenge for de uger, hvor en selvstændig erhvervsdrivende har genoptaget arbejdet delvist, efter barselsbekendtgørelsens § 3.

For en selvstændig erhvervsdrivende opgøres fraværet som tre fjerdedele af en uge, når en selvstændig erhvervsdrivende i en uge har genoptaget arbejdet med op til og med en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid.

Fraværet opgøres som en halv uge, når en selvstændig erhvervsdrivende i en uge har genoptaget arbejdet med mere end en fjerdedel og op til og med halvdelen af den normale arbejdstid.

En selvstændig erhvervsdrivende, der genoptager arbejdet med op til og med halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, kan få udbetalt nedsatte ugentlige barselsdagpenge, jf. barselsbekendtgørelsen § 4.

Hvis arbejdet er genoptaget med op til og med en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid, udbetales barselsdagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til tre fjerdedele af barselsdagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær. Hvis arbejdet er genoptaget med mere end en fjerdedel og op til og med halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, udbetales barselsdagpengene med et beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af barselsdagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.

Hvis arbejdet i en uge er genoptaget med mere end halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, kan der ikke udbetales barselsdagpenge – se nærmere afsnit 3.2.5.1.1.

8.7. Beregning af barselsdagpenge til ledige

Udbetalingen af et ledigt medlems barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark udgør ifølge barselslovens § 36 samme beløb som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. §§ 47-49, § 51 a og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis den pågældende ikke havde modtaget barselsdagpenge, dvs. inden der efter arbejdsløshedsdagpengereglerne foretages teknisk belægning af medlemmets dagpengekort. Teknisk belægning betyder, at et medlem får fradrag i dagpengene for dage, hvor medlemmet:

– er syg, med mindre medlemmet modtager dagpenge under de første 14 dages sygdom,

– holder fri for egen regning,

– holder egen optjent ferie,

– holder ferie med feriedagpenge,

– overgår til efterløn eller udtræder af efterlønsordningen,

– i øvrigt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet,

– er omfattet af karensperioderne i lovens § 53, stk. 1, eller § 54, eller

– har ret til betaling af G-dage fra en arbejdsgiver.

Derved vil et ledigt medlem, der modtager barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, få den samme sats pr. dag i barselsdagpenge, som vedkommende på første dag med ret til barselsdagpenge kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge.

For personer, som ville kunne modtage mindre end højeste dagpengesats efter §§ 47 - 49 og 51 a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., f.eks. en dimittend, udgør barselsdagpenge en forholdsmæssig andel af højeste dagpengesats i § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., idet alle afledte satser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i dagpengenes højeste beløb for en måned og derved også i forhold til dagpengesatsen i §§ 47-49 og 51 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det samme vil være tilfældet for satser udregnet for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. For eksempelvis en person, som kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge med en sats på 82 pct. for forsørgere, vil barselsdagpenge pr. uge udgøre 5 x (højeste dagpengesats x 0,82).

For personer med første fraværsdag den 1. januar 2017 eller tidligere udbetales barselsdagpengene med den sats, der er ret til den 1. januar 2017 efter de indtil 1. januar 2017 gældende regler. Disse personer fortsætter således med denne sats også efter den 1. januar 2017 og indtil afslutningen af den igangværende fraværsperiode, dog satsreguleret mandag den 2. januar 2017 efter barselslovens regler herom, jf. barselsbekendtgørelsen § 40.

Disse personer er dog omfattet af muligheden for i særlige tilfælde at ændre den sats, der ligger til grund for udbetalingen af barselsdagpenge, når den pågældende ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. afsnit 8.7.2. Det betyder, at der efter anmodning fra den barslende kan ske en regulering af satsen med virkning fra den første mandag efter anmodningen. Det er en betingelse, at den pågældende fortsat er medlem af arbejdsløshedskassen. Reguleringen sker kun på foranledning af den barslende. Dog omregner Udbetaling Danmark automatisk satsen for en barslende, der fra starten af perioden har fået udbetalt barselsdagpenge som ikke-forsørger, fra den første mandag efter fødslen og fra fødselsdatoen, hvis dette er en mandag, jf. barselsbekendtgørelsen § 39.

Udbetaling Danmark skal således ikke regulere barselsdagpengene ned, hvis den barslende f.eks. ikke længere ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge, eller hvis personen ikke længere er forsørger.

Arbejdsløshedskassen er ikke forpligtiget til at foretage en beregning af en dagpengesats, hvis der er tale om et medlem af en arbejdsløshedskasse, som ikke er meldt arbejdsledig, jf. Ankestyrelsens principafgørelse D-23-98.

8.7.1. Personer, der bliver ledige i fraværsperioden

En barslende, der bliver ledig i fraværsperioden, kan få udbetalt barselsdagpenge som ledig, hvis den barslende er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis personen ikke havde ret til barselsdagpenge, jf. barselslovens § 36, stk. 1. Barselsdagpenge til disse personer udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til barselsdagpenge efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis den barslende ikke er dagpengeberettiget medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, fortsætter udbetalingen på samme grundlag som hidtil. Se principafgørelse D-70-13 vedrørende de tilsvarende regler på sygedagpengeområdet, hvoraf det fremgår, at denne regel ikke gælder en selvstændig, der bliver ledig.

8.7.2. Omberegning

Den sats, personen har fra starten af modtagelsen af barselsdagpenge, anvendes som hovedregel under hele fraværsperioden. Dog omregner Udbetaling Danmark automatisk satsen for en barslende, der fra starten af perioden har fået udbetalt barselsdagpenge som ikke-forsørger, fra den første mandag efter fødslen og fra fødselsdatoen, hvis dette er en mandag.

Der kan desuden i særlige tilfælde ske ændring af den sats, der ligger til grund for udbetalingen af barselsdagpenge, når den pågældende ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter anmodning fra den barslende kan der således ske en regulering af barselsdagpengesatsen med virkning fra den første mandag efter anmodningen, f.eks. når en ung under 25 år, som inden overgangen til barselsdagpenge modtager arbejdsløshedsdagpenge med 50 pct. sats, fylder 25 år og derved efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ville blive berettiget til en højere sats. Det er en betingelse, at den pågældende fortsat er medlem af arbejdsløshedskassen, jf. barselsbekendtgørelsens § 39, stk. 2.

Reguleringen sker på foranledning af den barslende og fremadrettet fra den første mandag efter henvendelsen. Udbetaling Danmark skal ikke regulere barselsdagpengene ned, hvis den barslende ikke længere ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge, fordi personen f.eks. ville være overgået fra arbejdsløshedsdagpenge til midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller hvis personen ikke længere er forsørger.

Der vil som udgangspunkt kun ske regulering i disse tilfælde, bortset fra den årlige satsregulering. Denne sker hvert år den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten på samme måde som efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. barselsbekendtgørelsens § 40.

8.7.3. Personer, der bliver dagpengeberettigede i fraværsperioden og derved først opfylder beskæftigelseskravet efter første fraværsdag

Efter § 29 i barselsloven skal beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge som udgangspunkt være opfyldt på første fraværsdag, for at den barslende er berettiget til barselsdagpenge i en fraværsperiode.

Dog fremgår det af barselslovens § 29, stk. 2, at en lønmodtager, der efter fraværets begyndelse bliver arbejdsløshedsdagpengeberettiget, opfylder kravet i § 27, stk. 1, nr. 2 og 3, og således er berettiget til barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor pågældende får ret til arbejdsløshedsdagpenge, jf. afsnit 6.1.2.

For at undgå, at barselsdagpengene skal beregnes i forhold til den første fraværsdag (som for disse personer tidsmæssigt kan være et stykke forud for den dag, de får ret til barselsdagpenge), udbetales barselsdagpengene med den sats, som personen på første dag med ret til barselsdagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

8.7.4. Personer med supplerende arbejdsløshedsdagpenge

8.7.4.1 Delvis ledige med på forhånd fastsat arbejdstid

En lønmodtager, der er medlem af en arbejdsløshedskasse og har ret til supplerende arbejdsløshedsdagpenge, har både ret til barselsdagpenge på grundlag af det antal timer, hvor der er ret til barselsdagpenge pga. fraværet fra arbejdet og for det antal timer, hvor der ville være ret til supplerende arbejdsløshedsdagpenge under fraværet.

Barselsdagpenge på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge beregnes ud fra forskellen mellem det antal timer, personen kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge for som ledig, dvs. enten 37 timer som fuldtidsforsikret eller 30 timer som deltidsforsikret, og det antal timer, som den pågældende skulle have arbejdet under fraværet, jf. barselsbekendtgørelsen § 38, stk. 1. Antallet af arbejdstimer oplyses i forbindelse med ansøgningen om barselsdagpenge.

Det skal bemærkes, at for at beregningen af barselsdagpenge kan foretages både på baggrund af konkrete arbejdsforhold og supplerende arbejdsløshedsdagpenge, skal beskæftigelseskravet i henhold til barselslovens regler være opfyldt, både som lønmodtager og som ledig.

Beregningen vil ske på den måde, at den sats, personen ville have haft ret til i arbejdsløshedsdagpenge pr. dag, bliver ganget med 5 for at finde satsen pr. uge. Denne sats svarer til 37 timer for fuldtidsforsikrede henholdsvis 30 timer for deltidsforsikrede. Herfra trækkes de arbejdstimer personen arbejder pr. uge og dette timetal sættes i forhold til det fulde ugentlige timetal og udgør den andel der kan udbetales barselsdagpenge for, på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge.

Som eksempel kan nævnes, at for en fuldtidsforsikret ledig, der arbejder 10 timer hver uge, skal de 10 arbejdstimer trækkes fra de 37 timer. Dermed kan der, for den del af barselsdagpengene, der udbetales på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, dvs. 27 timer, udbetales 27/37 af den beregnede sats pr. uge.

For beregning af barselsdagpenge på grundlag af lønindkomsten, se afsnit 8.2.

8.7.4.2 Delvis ledige med varierende/ikke på forhånd fastsat arbejdstid

Barselsdagpengene vedrørende arbejdsforhold med varierende arbejdstid beregnes som udgangspunkt på grundlag af den gennemsnitlige arbejdstid i de sidste 4 uger før første fraværsdag, jf. afsnit 8.2.2.

Lønmodtagere med varierende arbejdstid, der også ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge, vil, udover at få beregnet barselsdagpenge på grundlag af lønindkomst, også få beregnet barselsdagpenge på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge. For personer med varierende arbejdstid beregnes denne del af barselsdagpengene ud fra forskellen mellem det antal timer, personen kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge for som ledig, dvs. enten 37 timer som fuldtidsforsikret eller 30 timer som deltidsforsikret, og – som udgangspunkt - det gennemsnitlige antal timer, som den pågældende har arbejdet de seneste 4 uger forud for første fraværsdag. Hvis det gennemsnitlige antal timer, som personen har arbejdet de seneste 4 uger forud for første fraværsdag ikke er sædvanlig, lægges gennemsnittet af antal timer i de seneste 13 uger forud for første fraværsdag til grund i stedet, jf. bekendtgørelsens § 35, stk. 1 og 3, eller § 37, stk. 1, jf. § 38, stk. 2, og principafgørelse D-1-03. Antallet af arbejdstimer oplyses i forbindelse med ansøgningen om barselsdagpenge.

Hvis personen har haft delvis beskæftigelse i mindre end 4 uger før første fraværsdag, beregnes barselsdagpengene ud fra forskellen mellem det antal timer, personen kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge for som ledig og det gennemsnitlige antal arbejdstimer i den tid, den pågældende har været ledig, som opgjort efter bekendtgørelsens § 35, stk. 1 og 3, eller § 37, stk. 1, jf. barselsbekendtgørelsens § 38, stk. 3.

8.7.5. Forsikrede ledige, der er under uddannelsesløft forud for fraværet

Personer, som deltager i tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får beregnet barselsdagpengene med samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet, jf. barselslovens § 36, stk. 2. Det vil sige, at deres sats pr. dag vil blive beregnet til samme sats pr. dag i barselsdagpenge, som hvis personen ikke deltog i tilbuddet. Det betyder, at en ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet og dermed har fået lagt en begrænsning på arbejdsløshedsdagpengene på 80 pct. af højeste dagpengesats, ikke vil få en ydelsesnedgang under barsel i forhold til de arbejdsløshedsdagpengemodtagere, der ikke deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet.

Arbejdsløshedskassen skal oplyse, om den barslende er under uddannelsesløft. Desuden skal arbejdsløshedskassen oplyse den sats, som personen ville have ret til, hvis pågældende ikke var under uddannelsesløft.

Hvis den barslende før fraværet modtog supplerende arbejdsløshedsdagpenge, er det nødvendigt at beregne, hvilket beløb, den barslende kunne få i arbejdsløshedsdagpenge ud fra arbejdsløshedskassens oplysninger om sats og den barslendes oplysninger om timetal.

8.8. Nyuddannede

Barselsdagpenge til nyuddannede udbetales med den sats, som personen på første fraværsdag kunne have modtaget arbejdsløshedsdagpenge med pr. dag, hvis betingelserne for at få arbejdsløshedsdagpenge var opfyldt, jf. barselsbekendtgørelsens § 41. Beregningen sker på den måde, uanset om den nyuddannede melder sig ind i en arbejdsløshedskasse.

Arbejdsløshedsdagpenge til nyuddannede ydes med et fast beløb som fuldtids- eller deltidsforsikret medlem efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der udgør 82 pct. af højeste dagpenge, hvis pågældende er forsørger, jf. lov om aktiv socialpolitik og med 71,5 pct. af højeste dagpenge, hvis pågældende ikke har forsørgelsespligt.

Kapitel 9 - Særlige forhold i forbindelse med retten til barselsdagpenge

9.1. Barselsorloven skal tilbringes sammen med barnet

Der er ikke i barselsloven fastsat nærmere betingelser om, hvordan man skal forholde sig under en orlov på barsel for at have ret til og bevare barselsdagpenge.

Det er imidlertid en almindelig antagelse, at det som følge af lovens formål er en betingelse for ret til barselsdagpenge, at orloven tilbringes sammen med barnet. Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal bo sammen med barnet. Men det må forudsættes, at en person, der modtager barselsdagpenge under orlov, dagligt har fysisk samvær med barnet. Det er ikke en betingelse, at hele dagen tilbringes sammen med barnet.

Der er således ingen bestemmelser, der forhindrer, at barnet f.eks. kan være i et dagpasningstilbud under orloven, eller at modtageren af barselsdagpenge kan deltage i et undervisningsforløb under orloven.

9.2. Ret til barselsdagpenge ved ophold i udlandet

Der kan efter barselslovens § 3, stk. 5, udbetales barselsdagpenge til personer, der tager ophold i udlandet, når de ved starten af en fraværsperiode havde ret til barselsdagpenge fra Danmark. Det er et krav, at den pågældende forælder er sammen med barnet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at påbegyndes arbejde i et andet EU/EØS-land i en periode, hvor der modtages barselsdagpenge fra Danmark, bliver den pågældende forælder omfattet af beskæftigelseslandets lovgivning, jf. artikel 11 i EF-forordning nr. 883/2004, og er således ikke længere berettiget til barselsdagpenge fra Danmark fra tidspunktet for arbejdets begyndelse – uanset om dette er en delvis genoptagelse af arbejdet. Ved påbegyndelse af arbejdet i et andet EU/EØS-land kan den pågældende forælder således ikke forlænge eller udskyde den resterende periode med danske barselsdagpenge.

En fraværsperiode kan begynde før retten til barselsdagpenge er indtrådt, f.eks. på grund af afvikling af ferie, afspadsering eller overenskomstmæssig orlov med løn forud for de 4 uger med barselsdagpenge før forventet fødsel. Hvis f.eks. en person umiddelbart forud for, at retten til barselsdagpenge indtræder, holder ferie eller orlov med løn fra arbejdsgiver, mister personen derfor ikke retten til barselsdagpenge fra Danmark ved i denne periode at tage ophold i udlandet, jf. principafgørelse D-26-08.

I afsnit II i EF-forordning 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, er der bestemmelser, der fastlægger, hvilket lands lovgivning der finder anvendelse i en række forskellige situationer.

Hvis en person opholder sig i udlandet ved fraværsperiodens start, vil den pågældende være omfattet af de danske barselsregler, hvis denne efter ovennævnte forordning er omfattet af den danske lovgivning om social sikring. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende bor i Sverige og er beskæftiget i Danmark.

Tilsvarende vil en person, der opholder sig i Danmark ved fraværsperiodens start, ikke have ret til barselsdagpenge fra Danmark, hvis den pågældende efter forordningen er omfattet af et andet lands lovgivning om social sikring, f.eks. fordi den pågældende er beskæftiget i et andet EU/EØS-land.

Hvis en person, der opholder sig i udlandet ved fraværsperiodens begyndelse, er udstationeret af en dansk arbejdsgiver til beskæftigelse i højst et år i udlandet, og hvis den udsendtes indkomst kan beskattes i Danmark, jf. barselslovens § 3, stk. 2, vil den pågældende ligeledes være omfattet af de danske barselsregler.

Hvis der er tale om udstationering i et andet EU/EØS-land, kan der for privatansatte træffes afgørelse om, at den pågældende er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, selv om udstationeringen varer mere end et år. Afgørelsen træffes af Udbetaling Danmark – International Social Sikring.

Det fremgår af forordningen, at tjenestemænd er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, i hvis forvaltning de er ansat. Det betyder, at danske tjenestemænd, der opholder sig i et andet EU/EØS-land, uden tidsbegrænsning er omfattet af dansk lovgivning under arbejde i andet EU/EØS-land.

Tilsvarende er tjenestemænd fra andre EU/EØS-lande, der opholder sig i Danmark, omfattet af det ansættende lands lovgivning om social sikring og har således ikke ret til barselsdagpenge fra Danmark.

Udbetaling Danmark – International Social Sikring træffer desuden afgørelse om, hvorvidt dansk lovgivning om social sikring finder anvendelse, når en person, der bor i Danmark, har beskæftigelse i mere end ét EU/EØS-land – herunder beskæftigelse ved international transport. Hvis personen bor i et andet EU/EØS-land, er det dette lands myndigheder, der skal træffe afgørelse om, hvilken lovgivning om social sikring personen er omfattet af.

Der henvises i øvrigt til vejledning om barselsdagpenge – EF-forordning 883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger.

9.3. Ret til barselsdagpenge ved hjemkomst fra udlandet

Hvis en kvinde forud for en fødsel tager ophold i Danmark for at føde her, er retten til barselsdagpenge fra Danmark betinget af, at hun ved orlovsperiodens start opfylder barselslovens beskæftigelseskrav, som for lønmodtagere indebærer 13 ugers forudgående uafbrudt beskæftigelse i Danmark, eller at den pågældende er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge i Danmark. Ved opgørelse af 13-ugers perioden vil beskæftigelse i et andet EU/EØS-land skulle tælles med, jf. Artikel 6 Sammenlægning af perioder i EF-forordning 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Retten til barselsdagpenge fra Danmark forudsætter imidlertid, at den pågældende senest umiddelbart forud for orlovens start har været beskæftiget i Danmark.

Hvis en person tager ophold i Danmark før 46 uger efter barnets fødsel eller adoption, og der ikke længere er ret til ydelser fra det land, som den pågældende kommer fra, er der ret til barselsdagpenge fra Danmark for den resterende del af 46-ugers perioden, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt. Dette kan være tilfældet, hvis den pågældende bliver medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge i Danmark. Det kan endvidere være tilfældet, hvis en lønmodtager opfylder kravet om 13 ugers beskæftigelse.

Personer, der har haft ret til barselsdagpenge på Færøerne eller i Grønland på grundlag af en dér beskattet indtægt og som tager ophold her i landet, har ret til barselsdagpenge fra Danmark, hvis de ikke længere har ret til barselsdagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt på Færøerne eller i Grønland, jf. barselslovens § 4. Dette fremgår ligeledes af Ankestyrelsens principafgørelse 106-09, hvorefter der ikke kan stilles krav om 13 ugers beskæftigelse forud for barsel, når en person, der allerede modtager barselsdagpenge i Grønland flytter til Danmark.

9.4. Ferie under barselsorlov

En lønmodtager, der har ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse, kan udskyde forældreorlov med barselsdagpenge i den periode, hvor der holdes ferie med løn eller feriegodtgørelse. I øvrigt henvises til ”Information om barsel og feriegodtgørelse”, vejledning nr. 9734 af 26. juni 2007.

9.5. Indtægter og udbetaling af andre ydelser under barselsorlov

Indtægter under orlov på barsel medfører ikke fradrag i barselsdagpenge medmindre indtægterne stammer fra arbejde, der er udført under barselsorloven, jf. afsnit 8.3. og 8.6.

Indtægter fra f.eks. udgivelse af en bog, der ikke er skrevet på under barselsorloven, medfører ikke fradrag i barselsdagpenge.

Indtægter fra et plejeforhold eller en rådighedsforpligtelse, der medfører en forpligtelse under barselsorloven medfører fradrag i barselsdagpengene. Fradraget kan beregnes ved at omregne indtægten til timer med omregningsfaktoren, jf. afsnit 8.2.2.2.

Udbetaling af godtgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond medfører ikke fradrag i barselsdagpenge, der er udbetalt for samme periode.

Udbetaling af supplerende kontanthjælp til en modtager af barselsdagpenge kan forekomme, hvis barselsdagpengene er lavere end den kontanthjælp, modtageren er berettiget til.

Udbetaling af SU fører heller ikke til fradrag i retten til barselsdagpengene.

Hvis en lønmodtager er på orlov i perioden op til 1. oktober, hvor de 3 ugers hovedferie senest skal holdes, kan feriepengene for hovedferien udbetales uden, at der holdes ferie.

Hvis en lønmodtager er på orlov i perioden op til ferieårets udløb 1. maj, kan resterende feriepenge for ferieåret udbetales uden, at der holdes ferie.

Kapitel 10 - Klageregler

10.1. Barselsdagpengeretten

Når Udbetaling Danmark har truffet en afgørelse om ret til barselsdagpenge efter barselsloven, kan afgørelsen indbringes for Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at ansøgeren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. barselslovens § 54 og kapitel 10 i retssikkerhedsloven.

Ankestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Udbetaling Danmark skal give klagevejledning samtidig med, at Udbetaling Danmark meddeler en afgørelse til sagens parter. Klagevejledningen består i oplysning om, at der kan klages over afgørelsen til klageinstansen, fremgangsmåden ved klage samt oplysning om klagefristen. En klage over Udbetaling Danmarks afgørelse skal sendes til Udbetaling Danmark, som herefter inden for en frist på 4 uger vil vurdere sagen på ny, inden den sendes videre til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 59-16 slået fast, at retssikkerhedslovens almindelige regler om klage også gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser. Efter retssikkerhedslovens kapitel 10 kan Udbetaling Danmarks afgørelser indbringes for Ankestyrelsen. Det er en væsentlig retssikkerhedsgaranti, at en borger har adgang til at klage. Denne adgang må ikke blive illusorisk.

Udbetaling Danmark har pligt til at genvurdere en afgørelse, når de modtager en klage over afgørelsen inden for klagefristen.

Af principafgørelsen fremgår følgende i forhold til de forskellige situationer m.v. der kan opstå i forbindelse med en klage:

Afgørelsen fastholdes

Udbetaling Danmark skal sende klagen til Ankestyrelsen, når Udbetaling Danmark fastholder afgørelsens resultat. Det skal som udgangspunkt ske senest 4 uger efter, at klagen er modtaget. Det skal hertil bemærkes, at hvis Udbetaling Danmark fraviger fristen på 4 uger, skal Udbetaling Danmark orientere borgeren skriftligt om den forventede sagsbehandlingstid.

Selv om Udbetaling Danmark ændrer eller uddyber begrundelsen for afgørelsen i genvurderingen, skal Udbetaling Danmark sende sagen til Ankestyrelsen, når resultatet af afgørelsen er det samme.

Udbetaling Danmark skal også sende sagen til Ankestyrelsen, når genvurderingen sker mundtligt.

Det vil sige, at sagen sendes til Ankestyrelsen, hvis Udbetaling Danmark ikke giver borgeren medhold. Det gælder også, når Udbetaling Danmark ringer til borgeren for at uddybe begrundelsen for afgørelsen, men afgørelsens resultat fastholdes. Hvis Udbetaling Danmark telefonisk kontakter borgeren for at uddybe begrundelsen for deres afgørelse, men i øvrigt fastholder afgørelsens resultat, må dette betragtes som en genvurdering, hvorefter klagen skal sendes til Ankestyrelsen.

Udbetaling Danmark kan ikke kræve en ny klage. Udbetaling Danmark kan heller ikke kræve, at borgeren igen skal tilkendegive, at klagen fastholdes før sagen sendes til Ankestyrelsen. En sådan procedure er i strid med reglerne i retssikkerhedsloven.

Fuldt ud eller delvist medhold i klagen

Udbetaling Danmark skal sende en ny afgørelse til borgeren, hvis Udbetaling Danmark efter genvurderingen giver borgeren fuldt ud medhold eller delvist medhold i klagen. Udbetaling Danmark skal tage stilling til sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Den nye afgørelse skal være ledsaget af en klagevejledning, når Udbetaling Danmark alene har givet borgeren delvist medhold. Det skal stå i klagevejledningen, at borgeren inden 4 uger skal oplyse, om borgeren ønsker at klage over den nye afgørelse. Udbetaling Danmark skal sende klagen til Ankestyrelsen inden 14 dage efter modtagelsen, hvis borgeren fastholder klagen.

Hvis borgeren ikke ønsker sin klage behandlet alligevel

En borger har krav på at få behandlet sin klage af Ankestyrelsen, når borgeren har klaget inden for klagefristen.

En borger kan dog til enhver tid tilbagekalde sin klage.

Borgeren skal udtrykkeligt have tilkendegivet overfor Udbetaling Danmark, at borgeren ikke ønsker klagen behandlet, før Udbetaling Danmark kan undlade at sende sagen til Ankestyrelsen.

Hvis dette er tilfældet, bør Udbetaling Danmark tilkendegive skriftligt over for borgeren, at det er noteret, at klagen er tilbagekaldt, og at Udbetaling Danmark derfor ikke foretager sig mere i sagen.

Vejledning om praksis i forbindelse med en klage

Der kan være tilfælde, hvor en borger beder Udbetaling Danmark om at vejlede om Ankestyrelsens praksis. Der kan også være tilfælde, hvor borgeren beder Udbetaling Danmark om en nærmere forklaring på sagens resultat.

Udbetaling Danmark kan i den forbindelse vejlede om praksis. Det kan de gøre ved at henvise til Ankestyrelsens principafgørelser. Udbetaling Danmark kan også uddybe begrundelsen eller ændre begrundelsen for afgørelsen.

Hvornår er en henvendelse en klage?

Der er ikke formkrav til en klage over Udbetaling Danmarks afgørelser.

Selv om en borger ikke nævner ordet klage, skal en henvendelse fra borgeren som udgangspunkt betragtes som en klage, når borgeren tilkendegiver at være uenig eller utilfreds med en afgørelse.

Udbetaling Danmark skal spørge borgeren, om henvendelsen skal betragtes som en klage, hvis Udbetaling Danmark er i tvivl, om en borgers henvendelse er en klage.

Hvis Udbetaling Danmark er i tvivl om, hvad borgeren klager over, må Udbetaling Danmark afklare dette spørgsmål nærmere.

Principafgørelse 59-16 behandlede to sager. Den ene sag omhandlede barselsdagpenge. I denne sag fastholdt Udbetaling Danmark afgørelsens resultat, og gav borgeren en uddybende begrundelse. Udbetaling Danmark bad herefter borgeren på ny tilkendegive, om borgeren ønskede at fastholde klagen. Ankestyrelsen hjemviste den konkrete sag og udtalte i øvrigt, at de fandt det kritisabelt, at Udbetaling Danmark ikke sendte klagen til Ankestyrelsen.

10.2. Fraværsretten

Tvister om ret til fravær efter barselslovens kapitel 2 kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet og domstolene.

I det omfang overenskomster regulerer retten til barsel, behandles sagerne i det fagretlige system.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 30. juni 2017

Mie Skovbæk Mortensen

/ Christina Kirkegaard Thalund