Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævets afgørelse om køn - afskedigelse før orlov - afskedigelse under graviditet - ej medhold

J. nr. 2016-6810-30141

En administrativ medarbejder i en VVS-virksomhed blev afskediget en måned før, hun skulle afholde barselsorlov. Afskedigelsen var begrundet i en omstrukturering med nedlæggelse af den administrative medarbejders stilling. Omstruktureringen var begrundet i den ene direktørs ryggener. Direktøren ville fremover varetage den administrative medarbejders opgaver. Derudover havde virksomheden indført et nyt ordresystem, der medførte at en af medarbejderens opgaver bortfaldt.

To medlemmer af nævnet vurderede, at arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden for, at kvindens graviditet og forestående barsel hverken helt eller delvist havde betydning for beslutningen om at afskedige hende. Et medlem mente, at arbejdsgiveren ikke havde løftet sin bevisbyrde.

Kvinden fik efter stemmeflertal ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget, før hun skulle afholde barselsorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som administrativ medarbejder.

Sagsfremstilling

Klager blev pr. 1. december 2014 ansat som administrativ medarbejder i den indklagede VVS-virksomhed. Klagers arbejdstid var 37 timer om ugen.

Ledelsen i indklagede bestod af direktør A og en yderligere direktør, der begge udførte VVS-arbejde for virksomheden. Det fremgår af patientjournal dateret 14. september 2015 fra direktør A’s praktiserende læge, at direktør A i 2009 blev opereret for diskusprolaps og nu igen havde smerter i lænderyggen. Han blev henvist til røntgenundersøgelse, der den 15. september 2015 viste diskusdegeneration i lænderyggen.

Klager, der arbejdede fuld tid, og en ekstern bogholder, der var tilknyttet nogle timer månedligt var de eneste administrative medarbejdere i den indklagede virksomhed.

Ved brev af 17. marts 2016 fik klager, der på daværende tidspunkt var gravid og en måned senere skulle påbegynde barselsorlov, meddelelse om, at indklagede grundet omstruktureringer var nødsaget til at nedlægge hendes stilling pr. 1. april 2016. Det fremgår af brevet, at indklagede ikke havde et job til klager, når klagers barselsorlov var overstået.

Klagers faglige organisation bad efterfølgende om en nærmere begrundelse for afskedigelsen. Indklagede svarede den 4. april 2016, at direktør A fremover ville varetage klagers opgaver, og at indklagedes bogholder som hidtil ville holde styr på regnskabet.

Klagers faglige organisation spurgte i en mail af 12. april 2016 blandt andet, hvornår direktør A pådrog sig den skade, der medførte, at han ikke længere var i stand til at udføre sine hidtidige arbejdsopgaver, hvornår beslutningen om at afskedige klager blev truffet, og i hvor mange timer om ugen bogholderen udførte arbejde for indklagede.

Direktør A svarede samme dag, at bogholderen havde en bogholderivirksomhed og havde været tilknyttet indklagede i 4-5 år i et par timer om ugen og under hele klagers ansættelse havde hjulpet klager med at bogføre korrekt og lave løn. Da der havde været nogle opgaver i forhold til et tidligere revisorfirma, arbejdede bogholderen nu i gennemsnit 6-8 timer om måneden for indklagede. Direktør A oplyste videre, at han omkring seks år tidligere blev opereret for diskusprolaps, og at det var begyndt at udvikle sig til slidgigt. Beslutningen om at afskedige klager var en løbende beslutning, og indklagede valgte at omstrukturere virksomheden på grund af direktør A’s rygproblemer.

Det fremgår af udtalelse af 17. maj 2016 fra direktør A’s praktiserende læge, at direktør A’s rygsmerter påvirkede ham dagligt og betød indskrænkninger i hans erhvervsevne. I juli 2016 blev han henvist til MR-skanning, der viste diskusprolaps.

Klagen til Ligebehandlingsnævnet blev modtaget den 3. juni 2016.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet afskediget i strid med ligebehandlingsloven. Indklagede har ikke løftet bevisbyrden for, at opsigelsen af klager ikke helt eller delvist var begrundet i klagers graviditet.

Klager ønsker godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Klager blev ansat til at varetage en lang række administrative opgaver for indklagede. Klager var den eneste administrative medarbejder, og kontoret var derudover alene bemandet af en ekstern bogholder.

Klager oplyste indklagede om sin graviditet i efteråret 2015. Hun oplyste også, at terminsdatoen var fastsat til den 19. maj 2016. Klager fik af de to direktører oplyst, at der var tale om løftebrud, da klager til jobsamtalen havde afvist at have planer om graviditet og barsel.

Den 17. marts 2016 blev klager afskediget begrundet i omstruktureringer. Det var planlagt, at klager skulle gå på barsel den 21. april 2016. Ved nærmere forespørgsel fik klager oplyst, at hun skulle møde på arbejde frem til dette tidspunkt. Klagers faglige organisation indgik herefter aftale med indklagede om, at klager ville blive fritstillet med virkning fra 1. april 2016.

Da de administrative opgaver nødvendigvis måtte varetages, henvendte den faglige organisation sig til indklagede. Indklagede oplyste, at direktør A sammen med den eksterne bogholder ville varetage opgaverne, og at omstruktureringen var nødvendiggjort af direktørens helbredsmæssige forhold, da han ikke fremadrettet ville kunne udføre fysisk arbejde.

Det er klagers opfattelse, at klagers stilling som administrativ medarbejder ikke blev nedlagt, hvorfor afskedigelsens ordlyd er misvisende. Opgaverne skulle i stedet varetages af direktør A, hvis rygproblemer imidlertid allerede var til stede på tidspunktet for klagers ansættelse.

Der er en påfaldende tidsmæssig sammenhæng mellem den forestående omstrukturering og klagers barselsorlov, og det er betænkeligt, at direktør A fik konstateret slidgigt i september 2015, og at indklagede først i marts 2016 og umiddelbart før klagers barselsorlov drog konsekvensen af direktørens helbredsmæssige situation.

Det er ikke godtgjort, at direktør A’s helbredsmæssige forhold ændrede sig væsentligt op til afskedigelsen af klager. Allerede i september 2015 var indklagede vidende om direktør A’s helbredsmæssige situation, og det er ikke godtgjort, at indklagede på dette tidspunkt drøftede en eventuel afskedigelse af klager.

Det fremlagte lægemateriale om lægekonsultation og røntgen i september 2015 og lægekonsultation i juli 2016 er ikke dokumentation for, at direktør A’s helbredsmæssige forhold på tidspunktet for afskedigelsen af klager nødvendiggjorde en omstrukturering. Derudover udførte direktør A sine hidtidige VVS-opgaver frem til klagers fratrædelse.

Indklagede har oplyst, at et nyt ordresystem blev indført den 1. maj 2015. Det er påfaldende, at klager først blev afskediget ti måneder senere og efter, at hun havde oplyst om sin graviditet. Ordresystemet medførte, at processen vedrørende én af klagers arbejdsopgaver blev smidiggjort, hvilket frigjorde noget arbejdstid, som klager kunne bruge på andre opgaver. Det nye ordresystem medførte ikke en nedgang i klagers arbejdstid.

Indklagede gør gældende, at klager ikke blev afskediget i strid med ligebehandlingsloven. Der er ingen tidsmæssig sammenhæng mellem klagers underretning om sin graviditet i efteråret 2015 og afskedigelsen i marts 2016.

Det er ikke korrekt, at klager i forbindelse med ansættelsen blev spurgt om planer for graviditet og barsel, eller at der blev sagt noget om løftebrud. Disse påstande kan derfor ikke lægges til grund.

Indklagede er ejet af direktør A og en yderligere direktør, der begge er uddannede VVS’ere og igennem virksomhedens levetid har arbejdet som sådan. Direktør A gennemgik to operationer for diskusprolaps i 2009.

Indklagede bestrider, at der ikke var sket en væsentlig forværring af direktør A’s helbredsmæssige situation.

Direktør A blev undersøgt i november 2014 på grund af en snurrende fornemmelse i fingrene gennem et par måneder, hvilket var generende i arbejdet som VVS’er. Han var til en ny undersøgelse i september 2015 på grund af lænderygsmerter og fik konstateret slidgigt. Han oplevede selv en forværring af sine ryggener og endte med at konstatere, at han ikke kunne fortsætte med VVS-arbejdet på fuld tid. Dette havde betydning for virksomhedens økonomi. Indklagede valgte herefter at foretage omstruktureringer og nedlægge klagers stilling. I juli 2016 anbefalede direktør A’s læge en MR-skanning af ryggen. Skanningen viste yderligere en prolaps, hvilket svarede til de øgede gener, som direktør A havde oplevet.

Direktør A skal ikke alene varetage administrative opgaver, men blandt andet også ledelsesmæssige opgaver og i et vist omfang fysiske opgaver. Derudover kan han via sin uddannelse afgive tilbud mv. Der er således tale om en række opgaver, som klager hverken har varetaget eller ville være i stand til at varetage på grund af en anden uddannelsesmæssig baggrund.

Derudover indførte indklagede den 1. maj 2015 et ordrestyringssystem, hvorefter svende selv indtaster alle nødvendige oplysninger til fakturering. Dette var tidligere klagers hovedopgaver, der således var bortfaldet. Det nye ordresystem medførte ikke, at klager fik nye opgaver, da der netop ikke var andre administrative opgaver.

Det nedsatte behov for administrativ arbejdskraft sammenholdt med, at direktør A på grund af sin helbredsmæssige situation i større omfang ville påtage sig administrative opgaver, medførte, at indklagedes ledelse besluttede at foretage en omstrukturering. Dette betød, at svendene selv indtaster oplysninger, at den eksterne bogholder fortsætter med sine tidligere opgaver, og at direktør A løser de eventuelle yderligere administrative opgaver, der måtte være tilbage. Dermed blev klagers stilling nedlagt.

Indklagede har ikke efterfølgende ansat en anden administrativ medarbejder, hvilket underbygger, at stillingen blev nedlagt som følge af en omstrukturering.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Klager, der foruden en ekstern bogholder var den eneste administrative medarbejder i den indklagede virksomhed, blev ifølge opsigelsen afskediget på grund af omstruktureringer.

Det er oplyst, at indklagede i maj 2015 indførte et nyt ordresystem, der medførte, at i alt fald en af klagers arbejdsopgaver bortfaldt.

Det fremgår af de fremlagte lægelige bilag, at direktør A havde rygsmerter, som han blev undersøgt for i 2015 og 2016. Indklagede har oplyst, at direktør A på grund af sine rygsmerter ikke i samme omfang som tidligere kunne udføre VVS-arbejde og ville overtage de tilbageværende administrative opgaver.

Der er efter det oplyste ikke ansat en ny medarbejder i klagers stilling.

To af nævnets medlemmer udtaler:

Efter en samlet vurdering vurderer disse medlemmer, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at klagers graviditet og forestående barsel hverken helt eller delvist havde betydning for beslutningen om at afskedige hende.

Et af nævnets medlemmer udtaler:

Indklagede har ikke løftet sin bevisbyrde, da der ikke er givet fyldestgørende oplysninger om virksomhedens opgaver og medarbejdere samt den administrerende direktørs forudsætninger for at løse administrative opgaver.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

- § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

- § 9, stk. 1, om klagebehandling

- § 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

- § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

- § 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

- § 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

<2016-6810-30141>