Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Fastholdelse af påbud om at sikre, at palleanlæg er standet og på effektiv måde sikret mod igangsætning under reparation

Arbejdstilsynet var på virksomhedsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse et påbud om, at virksomheden straks skulle sikre, at palleanlæg er standset og på effektiv måde sikret mod igangsætning under reparation, således at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at sektionen ikke var spændingsløs, inden reparationen blev igangsat, hvorfor det var muligt for skadelidte at komme til, at aktivere kædetrækket og derved klemme sine fingre mellem kædetræk og tandhjul.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det efter ulykken blev konstateret, at sikkerhedsafbryderne på sektionen, der skulle repareres, var defekt, således at den viste en forkert status.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det var uvist, om skadelidte troede, at han havde afbrudt anlægget på sikkerhedsafbryderen, inden han fjernede skærmen.

Nævnet lagde endelig vægt på, at der ved afspærring af energitilførslen ikke, som foreskrevet i den skriftlige instruktion, var sat personlig hængelås på den afspærrede energi, samt hængt skilt på arbejdsstedet med navn.

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. juni 2017 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 21. oktober 2016, hvorefter virksomheden fik et strakspåbud om at sikre, at palleanlæg er standset og på effektiv måde sikret mod igangsætning under reparation, således at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 21. oktober 2016, hvorefter virksomheden fik et strakspåbud om at sikre, at palleanlæg er standset og på effektiv måde sikret mod igangsætning under reparation, således at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdet med reparation på palleanlægget ikke foregik sikkerheds -og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at det var effektivt sikret mod igangsætning under reparation, idet sektionen ikke havde været spændingsløs, inden reparationen var i gangsat.

Nævnet lægger vægt på, at sektionen ikke var spændingsløs, inden reparationen blev igangsat, hvorfor det var muligt for skadelidte at komme til at aktivere kædetrækket og derved klemme sine fingre mellem kædetræk og tandhjul.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at det efter ulykken blev konstateret, at sikkerhedsafbryderen på sektionen, der skulle repareres, var defekt, således at den viste en forkert status.

Nævnet lægger desuden vægt på, at det var uvist, om skadelidte troede, at han havde afbrudt anlægget på sikkerhedsafbryderen, inden han fjernede skærmen.

Nævnet lægger endelig vægt på, at der ved afspærring af energitilførslen ikke, som foreskrevet i den skriftlige instruktion, var sat personlig hængelås på den afspærrede energi, samt hængt skilt på arbejdsstedet med navn.

Nævnet lægger til grund, at Arbejdstilsynet den 19. oktober 2016 besøgte virksomheden, da der samme dag var sket en arbejdsulykke, idet en af virksomhedens ansatte i forbindelse med reparation på et palleanlæg fik klemt to fingre mellem kæde og tandhjul, hvorved han pådrog alvorlige skader på fingrene.

Nævnet finder, at Arbejdstilsynets fotos fra tilsynsbesøget understøtter Arbejdstilsynets konstateringer ved tilsynsbesøget.

Det følger af arbejdsmiljøloven, at maskiner og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Det følger af reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler, at anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.

Det følger endvidere af reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler, at under arbejde med reparation, vedligeholdelse og lignende af et teknisk hjælpemiddel skal dette, så vidt det er muligt af hensyn til det pågældende arbejde, være standset og på effektiv måde sikret mod igangsætning. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger, der effektivt sikrer, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN

I klagen har [navn udeladt] anført, at påbuddet bør ophæves, subsidiært hjemvises eller ændres til en vejledning, idet Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret, at det konkrete arbejde, der førte til en arbejdsulykke, ikke var planlagt og tilrettelagt, så arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Der er anført, at årsagen til arbejdsulykken ene og alene skyldtes, at skadelidte ikke havde fulgt virksomhedens instruktion og afbrudt maskinen ved sikkerhedsstop og monteret hængelås.

Maskinen fremstod fuldt ud forsvarlig under den konkrete reparationsopgave, hvor der skete en arbejdsulykke. Det var korrekt, at visningen på driftsstoppet var vendt, men dette var uden betydning i relation til uheldet, da korrekt adfærd efter virksomhedens instruktion ville have afdækket denne fejl.

[Navn udeladt] påpegede, at skadelidte ved korrekt anvendelse af hængelås ville have opdaget, at driftsstoppet ikke fungerede. Skadelidte, der er en erfaren medarbejder, var behørigt instrueret i, hvordan arbejdet skulle udføres ved de arbejdspladser, hvor han skulle udføre arbejdet på dagen.

Han blev senest skriftligt instrueret i arbejdet den 15. december 2015, herunder i, at der skal sættes personlig hængelås på den afspærrede energi, samt hænges godkendt skilt på arbejdsstedet med navn på reparatøren.

Endelig er det anført, at [navn udeladt] fører et effektivt og fyldestgørende tilsyn med de ansattes arbejde.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at det forhold, at den ansatte som anført måtte have handlet i strid med den af arbejdsgiveren givne instruktion, ikke har betydning for, om der afgives et påbud efter arbejdsmiljøloven, men forholdet kan eventuelt efter reglerne få betydning ved en vurdering af en eventuel straffesag.

Nævnet skal endvidere henvise til, at Arbejdstilsynet i udtalelsen af 23. februar 2017 oplyser, at Arbejdstilsynet ikke bestrider, at der er givet instruktion i og ført tilsyn med arbejdet.

Arbejdstilsynet har heller ikke truffet afgørelse om manglende instruktion af den ansatte.

Uanset om virksomheden har instrueret de ansatte, er det virksomheden, der som arbejdsgiver har ansvaret for at føre tilsyn med, at arbejdet foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Reglerne i arbejdsmiljøloven finder anvendelse på arbejde for en arbejdsgiver. Afgørelser og påbud efter arbejdsmiljøloven gives til den ansvarlige virksomhed og arbejdsgiver, forudsat at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere personer, der er ansat hos eller tilknyttet virksomheden.

Nævnet skal desuden henvise til Arbejdstilsynets udtalelse af 23. februar 2017, hvoraf det fremgår, at tilsynet ved vurderingen lægger afgørende vægt på, at palleanlægget ikke blev anvendt forsvarligt i forbindelse med det konkrete arbejde med at reparere dette.

Det var indgået i vurderingen, at sektionen ikke var spændingsløs, inden reparationen blev igangsat, og at det derfor var muligt for skadelidte at komme til at aktivere kædetrækket og derved klemme sine fingre mellem kædetræk og tandhjul.

Skadelidte var forud for ulykken skriftligt instrueret, men ved besøget konstaterede Arbejdstilsynet, at der hverken var hængt hængelås på sikkerhedsafbryderen eller skilt på arbejdsstedet.

Det var endvidere indgået i tilsynets vurdering af, at virksomheden ved besøget oplyste, at hver sektion på palleanlægget er forsynet med en sikkerhedsafbryder, der skal sikre, at anlægget ikke kan køre under reparation, men at sikkerhedsafbryderen på den sektion, der skulle repareres, viste sig at være i stykker på ulykkestidspunktet. Det betød, at sikkerhedsafbryderen viste, at anlægget var slukket, selvom det var tændt.

Det var på den baggrund tilsynets vurdering, at anlægget ikke var indrettet forsvarligt, idet der var stor risiko for, at de ansatte kunne tro, at strømmen var afbrudt, selvom den ikke var det. I det tilfælde kan maskinen ikke anvendes forsvarligt.

Nævnet er enig i det af Arbejdstilsynet anførte.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse

● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

Om anvendelse af tekniske hjælpemidler

● § 45, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

● § 4, og § 11, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler

Om arbejdsgiverens ansvar vedrørende at føre effektivt tilsyn

● § 16, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[Navn udeladt]

[Stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

Almindelige pligter

Arbejdsgiveren

§ 16. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Kapitel 7

Tekniske hjælpemidler m.v.

§ 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

§ 4. Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.

§ 11. Under arbejde med rengøring, reparation, vedligeholdelse og lignende af et teknisk hjælpemiddel skal dette, så vidt det er muligt af hensyn til det pågældende arbejde, være standset og på effektiv måde sikret mod igangsætning. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger, der effektivt sikrer, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Stk. 2. Hvis der i øvrigt under særlige arbejdsoperationer ved et teknisk hjælpemiddel kan være risiko for, at personer kommer i berøring med farlige dele eller stoffer og materialer eller på anden måde bliver udsat for skadelige påvirkninger, skal dette være imødegået på effektiv måde.