Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - uddannelse - ej medhold

J. nr. 2015-6811-42838

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at det fremgik af en studieordning, at der kun kunne gives studerende orlov for et helt år. Efter SU-reglerne tildeles en far seks måneders fødselsklip, mens en mor tildeles 12 måneders fødselsklip. Studieordningen indeholdt enslydende bestemmer om orlov for en mor og en far, men da bestemmelserne kan stille det ene køn ringere på grund af SU-reglerne om fødselsklip, havde en nybagt far påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der kunne være udøvet indirekte forskelsbehandling. Nævnet vurderede, at orlovsbestemmelserne var objektivt begrundet i et sagligt forhold, idet orlovsbestemmelserne var fastsat ud fra den måde, hvorpå uddannelsen var organiseret. Det blev samtidig vurderet, at orlovsbestemmelserne ikke gik ud over, hvad der måtte anses for hensigtsmæssige og nødvendige for at opnå de saglige formål, der begrundede bestemmelserne.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager, som var studerende og nybagt far, efter uddannelsesinstitutionens studieordning ikke kunne holde seks måneders orlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Bestemmelserne om orlov i studieordningen er ikke i strid med ligebehandlingsloven.

Sagsfremstilling

Klager var på klagetidspunktet studerende på en kandidatuddannelse på en uddannelsesinstitution. Kort før jul 2014 blev klager far, og han ønskede derfor under studiet at holde orlov i et halvt år svarende til et semester.

Klager kan som far efter SU-reglerne få tildelt seks fødselsklip, mens en mor kan få tildelt tolv fødselsklip.

Det fremgår af uddannelsesinstitutionens studieordning gældende fra den 1. september 2014 vedrørende orlov:

”§ 25. Den studerende har mulighed for at søge om orlov i op til ét år på kandidatuddannelsen. Orlov gives kun for et helt år og ikke med tilbagevirkende kraft. Dog kan studerende som har bestået de tre første semestre af kandidatuddannelsen søge om at få orlov i ét semester, såfremt de ikke tidligere i uddannelsen har fået bevilliget orlov.

Stk. 2. Orlov kan tidligst søges når 1. semesters modul er bestået.

Stk. 3. Orlov skal bevilges, hvis det er begrundet i barsel, adoption, aftjening af værnepligt eller FN-tjeneste.

Stk. 4. Der gives ikke orlov til studier på anden uddannelsesinstitution.

Stk. 5. Studerende som vender tilbage til uddannelsen efter endt orlov, har ikke krav på at gennemføre uddannelsen efter den studieordning, der var gældende, da orloven blev påbegyndt. ”

Den 31. august 2015 søgte klager pr. mail uddannelsesinstitutionen om seks måneders orlov fra den 1. september 2015. På ansøgningstidspunktet havde klager gennemført kandidatuddannelsens 1. og 2. semester.

Klager spurgte i samme mail, om det var muligt at få dispensation fra uddannelsesinstitutionens regler om orlov, så han kunne holde seks måneders orlov. Han spurgte endvidere, om uddannelsesinstitutionen ville overveje at ændre reglerne om orlov, så fædre ikke bliver diskrimineret.

Det fremgår af bekræftelsesbrev af 7. september 2015, at uddannelsesinstitutionen bevilgede klager orlov for perioden 1. september 2015 til

31. juli 2016.

Den 8. september 2015 skrev uddannelsesinstitutionen en mail til klager om, at der ikke ville blive ændret i reglerne på området, og at klager, såfremt han fortsat ønskede orlov, måtte holde det for hele studieåret 2015/2016.

Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet søndag den 13. september 2015 og anses derfor som modtaget den 14. september 2015.

Parternes bemærkninger

Klager har gjort gældende, at det er forskelsbehandling på grund af køn, når uddannelsesinstitutionen efter studieordningen kun vil give orlov på ét helt år.

Klager kan som far efter SU-reglerne få seks fødselsklip. De seks fødselsklip kan bl.a. bruges til et halvt års forældreorlov under studiet.

En mor kan derimod få tolv fødselsklip til brug under barselsog forældreorlov, hvorfor en mor efter SU-reglerne har økonomi til et års barselsog forældreorlov.

Vælger man som far at holde forældreorlov på uddannelsesinstitutionen, bliver man straffet økonomisk og tvunget ud på arbejdsmarkedet midt under studiet, mens en mor får SU-klip til et helt års barselsog forældreorlov.

Uddannelsesinstitutionen forskelsbehandler forældre efter, om de er mødre eller fædre. Uddannelsesinstitutionen har i deres studieordning kun taget udgangspunkt i mødres situation under barselsog forældreor lov fra studiet. Uddannelsesinstitutionen har ikke taget stilling til fædres forhold under barsel og det forhold, at fædre kun får fødselsklip til et halvt års barsel.

Uddannelsesinstitutionen burde have haft med i deres overvejelser i udarbejdelsen af studieordningen, at studerende lever af SU, og at der er forskellige muligheder for fødselsklip for mødre og fædre.

Selvom uddannelsesinstitutionen har fælles regler om orlov for begge køn, bliver fædre og mødre på ingen måde ligestillet. Reglerne rammer utroligt skævt og straffer fædre økonomisk for at tage forældreorlov under studiet.

Hvis både en mor og en far er studerende på uddannelsesinstitutionen, og begge ønsker at tage barselsog forældreorlov i en periode, hjælper det ikke, at moren kan overføre seks måneders fødselsklip til faren. Forældrene vil stadig begge være tvunget til at tage et helt års orlov eller ingen orlov. Er moren ikke studerende, eller har hun selv behov for at holde et års barselsog forældreorlov, hjælper muligheden for overførsel af barselsklip ikke meget for faren.

Klager kan ikke finde andre kandidatuddannelser med lignende regler for barselsog forældreorlov eller orlov generelt. Reglerne på kandidatuddannelser er normalt således, at der maksimalt gives orlov i op til ét år under uddannelsen. Dermed gives der mulighed for forældreorlov på et halvt år. Så vidt klager kan se, er denne uddannelsesinstitution den eneste, der tvinger forældre til at vælge mellem at holde et helt års orlov eller ingen orlov overhovedet.

Studerende kan sagtens tage i praktik i ét semester i løbet af de tre første semestre på kandidatuddannelsen.

Når en studerende er i praktik, følger vedkommende ikke undervisningen det pågældende semester. Med hensyn til undervisningen er der derfor i praksis ikke forskel på at være i praktik i ét semester eller holde forældreorlov i ét semester, da man ikke følger nogen obligatoriske fag eller lignende.

Efter ét semester i praktik, kan man dog uden problemer vende tilbage og følge undervisningen, selvom man ikke har fulgt undervisningen på det forudgående semester.

Studerende, der har været i praktik, kan uden problemer gå fra at følge undervisningen på kandidatuddannelsens 1. semester til at følge undervisningen på 3. semester. På samme måde som man som studerende ville kunne, hvis man havde holdt forældreorlov på 2. semester.

På uddannelsesinstitutionen følger de studerende på henholdsvis 1., 2. og 3. semester på kandidatuddannelsen samme undervisning og projektforløb. De studerende går herved på samme hold, uagtet om de er 1. års eller 2. års kandidatstuderende. Der er således ingen speciel rækkefølge, som de tre første semestre af kandidatuddannelsen skal tages i.

Hvis en kandidatstuderende f.eks. ikke består sit 2. semester, så skal vedkommende ikke vente endnu et halvt år, før det er muligt at fortsætte igen. Den studerende fortsætter på uddannelsen sammen med resten af de medstuderende, dog vil vedkommende få udskudt sit kandidatspeciale ét semester. Her vil der ingen forskel være på, om man er på forældreorlov i ét semester, eller om man ikke består ét semesterforløb. Ingen af delene giver merit for et semester, og begge vil betyde en udskydelse af studiet på ét semester.

Hvis en studerende i praktik ikke består sit praktikophold, og vedkommende tager et nyt praktikophold i det følgende semester, vil den studerende være væk fra uddannelsesinstitutionen i to semestre, men kun få merit for ét semester. Her vil der heller ingen forskel være på, om man var i praktik i ét semester og på forældreorlov i ét semester.

Der er således flere situationer, hvor det er muligt at være væk fra kandidatuddannelsen i ét semester og ikke få merit, men hvor man alligevel uden problemer kan komme tilbage og følge undervisningen på kandidatuddannelsen i det efterfølgende semester.

Det eneste, som kan tale imod at bevilge orlov i et semester, er, at uddannelsesinstitutionen af økonomiske årsager gerne vil have alle kandidatstuderende til med tiden at lave kandidatspeciale i forårssemestret, og at de derfor helst ikke ser, at man udskyder studiet i bare ét semester, som en forældreorlov på seks måneder vil medføre.

På det kandidatprogram, som klager er i færd med at afslutte, var der 13 studerende, som afleverede kandidatspeciale i december 2016, og som skulle forsvare deres kandidatspeciale ved eksamen i januar 2017. Alle 13 studerende har taget 3. semester i forårssemestret 2016. På dette 3. semester gennemførte de et semesterprojekt med mundtlig eksamen, og derudover gennemførte de en skriftlig opgave. Semestrets indhold var herved enslydende med indholdet af det 3. semester, som normalt ligger i efterårssemestret.

Havde indklagede godkendt, at klager kunne holde et halvt års forældreorlov i efteråret 2015, kunne klager have begyndt på 3. semester i forårssemestret 2016 sammen med disse 13 studerende. Klager er uforstående over for, at indklagede udbød 3. semester i et forårssemester til en række studerende, men at dette ikke kunne lade sig gøre over for ham.

Den eneste forskel på klager og de 13 studerende var, at klager ville have fået rykket et semester på grund af afholdt forældreorlov, mens de 13 studerende ville have fået rykket (forlænget) et semester på grund af praktikog udvekslingsophold m.m. Dette er forskelsbehandling på grund af køn.

Klager har ikke oplysninger om, hvor mange studerende der på indklagedes 11 andre kandidatprogrammer gennemførte 3. semester i foråret 2016. Klager formoder dog, at de fleste studerende, der blev kandidater fra efterårssemestret 2016, har gennemført 3. semester i foråret 2016.

Indklagede har i deres bemærkninger til sagen oplyst, at de i særlige tilfælde tillader, at studerende bytter om på 2. og 3. semester, og at dette bl.a. kan være aktuelt, hvis en studerende ønsker at holde barselseller forældreorlov. Klager gør gældende, at dette ikke fremgår af studieordningen, og at det ikke giver fædre nogen sikkerhed for, at der kan ske dispensation fra reglen om, at der kun kan gives et års orlov, når dette i hvert enkelt tilfælde er op til indklagede at beslutte.

Det er problematisk, at indklagede først oplyste, at de ikke tilbyder 3. semester på kandidatuddannelsen om foråret, hvorefter de under sagen efterfølgende har oplyst, at indklagede tilbød et 3. semesterforløb i foråret 2016.

Indklagede bør også fremadrettet kunne tilbyde et 3. semesterforløb om foråret, såfremt der er studerende, som har behov herfor. Dette handler udelukkende om vilje fra ledelsens side.

Indklagede gør gældende, at bestemmelserne om orlov i studieordningen er ens for begge køn.

Dagen før efterårssemestret 2015 begyndte, søgte klager om orlov i efterårssemestret 2015. I ansøgningen begrundede han ønsket om orlov i, at han havde sagt ja til et job på en tegnestue i de seks måneder. Hvis en studerende ønsker at holde orlov fra den 1. september, er ansøgningsfristen den 1. august. Information herom findes på indklagedes hjemmeside. Samme dag, som klager søgte orlov på grund af erhvervsarbejde, fik han telefonisk afslag på sin ansøgning.

Senere samme dag sendte klager en ansøgning om forældreorlov, og han annullerede samtidig sin ansøgning om orlov på grund af erhvervsarbejde.

Der er ingen frist for ansøgning om barselsog forældreorlov, eftersom dette gives løbende. Indklagede ser dog sjældent, at især fædre først ansøger dagen før, at denne type orlov ønskes afholdt.

Alle studerende, som søger barselsorlov og orlov, tilbydes vejledning i forhold til, hvordan den resterende del af deres uddannelse skal tilrettelægges. Vejledningen fungerer dog bedst, hvis den studerende henvender sig mere end en dag, inden orloven ønskes påbegyndt.

Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen for indklagedes uddannelser skal uddannelserne tilrettelægges på en måde, så den faglige sammenhæng og progression bliver sikret. Kandidatuddannelsen er kendetegnet ved reflekteret projektarbejde under inddragelse af kvalificeret vidensgrundlag og kunstnerisk kompetence.

Indklagedes kandidatuddannelse består af fire semestre. Der er mulighed for studiestart en gang om året. 1. og 3. semester bliver udbudt hvert efterårssemester, mens 2. semester bliver udbudt hvert forårssemester. Det er muligt at gennemføre kandidatspecialet både i et forårs – og efterårssemester. Semestrene består af store moduler, som ofte er på 30 ECTS-point. Hvert modul består af adskillige undervisningsaktiviteter, såsom workshops, forelæsninger, værkstedsforløb og seminarer.

I 2016 blev der hos indklagede udbudt 12 forskellige kandidatprogrammer. Den studerende kan vælge hvilket kandidatprogram, som den pågældende ønsker at blive tilknyttet. Der er ingen valgfrie moduler på det valgte kandidatprogram, men 1. og 2. semesters moduler kan blive erstattet af praktikeller udvekslingsophold.

Efter studieordningen kan der på denne kandidatuddannelse kun blive givet orlov for ét helt år, med mindre den studerende har gennemført kandidatuddannelsens tre første semestre. Det er efter studieordningen kun muligt at få orlov i et år på kandidatuddannelsen, idet de tre første semestre af uddannelsen kun bliver udbudt én gang om året.

Får en studerende orlov i ét semester, vil det semester, som den studerende skal tage, efter orlovsperioden er afsluttet, først blive udbudt i det efterfølgende semester. Den studerende vil derfor ikke kunne være studieaktiv i semestret efter, at orlovsperioden er slut.

Da det er muligt at skrive kandidatspecialet både i et efterårsog et forårssemester, kan der blive givet orlov i ét semester til studerende, som har gennemført kandidatuddannelsens første tre semestre.

Indklagede er opmærksom på, at reglerne, på grund af kandidatuddannelsens struktur, ikke giver studerende på alle studietrin mulighed for barselsog forældreorlov i seks måneder. Indklagede har de samme regler for barselsog forældreorlov til mødre og fædre.

Fædre kan som udgangspunkt få tildelt seks fødselsklip og mødre tolv fødselsklip. Er begge forældre SU-modtagere, kan mødre dog overføre seks fødselsklip til fædre således, at det er moren, som har seks fødselsklip, og faren, der har tolv.

Indklagede ville gerne give mødre og fædre mulighed for barselog forældreorlov i ét semester, men med uddannelsens struktur er det ikke muligt for studerende på samtlige studietrin.

En studerende på orlov har i orlovsperioden ikke gennemført undervisningsaktiviteter og skal efter endt orlov vende tilbage til det semester, som ligger efter det semester, som den studerende gennemførte før orlovsperioden.

Der er væsentlig forskel på det at være på praktikeller udvekslingsophold og det at være på orlov, idet praktikog udvekslingsophold er en meritgivende del af uddannelsen, hvilket orlov ikke er.

Et gennemført praktikeller udvekslingsophold erstatter et semester. En studerende, som f.eks. vender tilbage efter at have været i praktik på 1. semester af kandidatuddannelsen, vil således vende tilbage til 2. semester af uddannelsen.

Praktikog udvekslingsophold kan erstatte 1. eller 2. semesters moduler, men det er ikke muligt at erstatte 3. semesters moduler med et praktikeller udvekslingsophold.

På mange af indklagedes kandidatprogrammer er der en temamæssig sammenhæng mellem modulerne på 1. og 2. semester. Der er på alle programmer en progression mellem modulerne, således at niveauet bliver hævet semester for semester. De senere semestre bygger på den viden og de færdigheder og kompetencer, som er opnået i det/de foregående semester/re. Som følge heraf er det ikke anbefalelsesværdigt for en studerende at tage semestrene/modulerne i omvendt rækkefølge.

Indklagede giver imidlertid de studerende tilladelse til at bytte om på 1. og 2. semester og tilladelse til at bytte om på 2. og 3. semester, hvis de studerende er blevet forsinkede på grund af længerevarende sygdom eller ønsker orlov i et semester grundet langvarig sygdom eller barsel.

Indklagede vil også i særlige tilfælde lade mødre og fædre bytte om på 2. og 3. semesters moduler på grund af barsel, hvis de på tidspunktet for den ønskede orlov har gennemført 1. semesters modul. Konsekvensen ved semesterbytningen er i dette tilfælde, at de skal gennemføre 3. semesters moduler før 2. semesters moduler.

Klager havde på tidspunktet, hvor han ønskede at holde orlov, gennemført 1. og 2. semester. Da 3. semester kun bliver udbudt i efterårssemestret, og da det ikke er muligt at tage det afsluttende kandidatspeciale, før 3. semesters moduler er afsluttet, var det kun muligt for klager at få bevilget orlov i et år.

Studerende, som har et sygdomsforløb på mere end tre uger i løbet af et semester, bliver tilmeldt en sygeeksamen. Denne sygeeksamen er placeret i slutningen af februar for et efterårssemester og i slutningen af august for et forårssemester. Er sygeforløbet af en varighed på mere end to måneder, kan den studerende vælge ikke at gennemgøre en sygeeksamen, men i stedet sygemelde sig hele semestret.

Hvilke konsekvenser dette får i tilrettelæggelsen af den sygemeldte studerendes resterende semestre afhænger af, på hvilket semester sygemeldingen finder sted.

Bliver en studerende sygemeldt i en længere periode end to måneder på kandidatuddannelsens 3. semester, vil den studerende blive forsinket i et år. Dette er begrundet i, at det først vil være muligt for den studerende at tage 3. semester i det efterfølgende efterårssemester.

Af en årgang på 180 studerende er der typisk mellem en og fem studerende, der i gennemsnit bliver ramt af sygdom af en varighed på adskillige måneder. I gennemsnit sygemelder omkring halvdelen af de studerende, som er længerevarende sygemeldt, sig for et helt år.

Indklagedes uddannelser er underlagt fremdriftsreformen. Fremdriftsreformen har siden september 2015 været gældende i sin fulde form for alle indklagedes studerende. Dette medfører, at alle studerende hvert semester skal tilmelde sig 30 nye ECTS-point. Består en studerende ikke et modul på et semester, bliver den studerende tilmeldt de efterfølgende semesters moduler, mens den studerende samtidig er tilmeldt reeksamen i det modul, som den studerende ikke bestod.

Kun i tilfælde af sygdom af længere varighed kan studerende blive frameldt moduler. Da det kun er et meget lavt antal studerende, som bliver sygemeldt i en længere periode, er det derfor kun meget få studerende, som bliver forsinket i uddannelsen.

Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen for indklagedes uddannelser, skal kandidatuddannelsen indeholde et kandidatspeciale på 30 ECTS-point, og det er kandidatspecialet, som afslutter uddannelsen. Dette fremgår derfor af indklagedes studieordning.

Der kan imidlertid ske dispensation fra reglen om, at det er kandidatspecialet, som skal afslutte uddannelsen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Det er eksempelvis muligt at give dispensation i tilfælde, hvor den studerende ikke består et af modulerne på 3. semester ved den ordinære eksamen eller ved den efterfølgende reeksamen. Det 3. eksamensforsøg vil ofte ligge efter den studerendes eksamen i kandidatspecialet.

Indklagede har aldrig modtaget ansøgninger om dispensation fra reglen om, at kandidatspecialet skal afslutte uddannelsen.

Langt hovedparten af de indmeldte studerende på kandidatuddannelsen hos indklagede gennemfører uddannelsen uden forsinkelse. Ud over at der gennemsnitlig er mellem en og fem studerende på en årgang, som sygemelder sig i en længere periode, kan der være enkelte studerende, som får bevilget orlov fra uddannelsen grundet usædvanlige forhold eller barsel.

Den nye studieordning af 1. september 2014 og indholdet i fremdriftsreformen, som trådte i kraft i september 2015, medførte så store ændringer, at alle studerende, som var i gang med enten bacheloruddannelsen eller kandidatuddannelsen, fik mulighed for at vælge, om de ville blive på den gamle studieordning eller overgå til den nye. En del af de studerende, som var i gang med kandidatuddannelsen, valgte at blive på den gamle studieordning.

Dette medførte, at indklagede i en periode havde kandidatstuderende, som var under forskellige studieordninger. Samtidig var der overgangsordninger for de studerende, som valgte at overgå til den nye studieordning.

Under den tidligere studieordning var der hvert år flere studerende, som færdiggjorde uddannelsen i et efterårssemester end i et forårssemester.

Som følge af fremdriftsreformen var der i 2015 og især i 2016 en stigning i antallet af studerende, som blev færdiguddannet pr. år.

Før 2015 var der omkring 180 studerende, som afsluttede uddannelsen årligt. I 2015 afsluttede 212 studerende uddannelsen, og i 2016 var antallet på 240, hvilket er usædvanligt mange, da en kandidatårgang er på 170-190 studerende.

Antallet af studerende, som færdiggør uddannelsen i et efterårssemester, er dog blevet væsentlig mindre end tidligere. I januar 2017 afsluttede 36 studerende uddannelsen. Det forventes, at under 15 studerende vil afslutte uddannelsen i januar 2018.

Det er ikke korrekt, at langt de fleste studerende, som har færdiggjort uddannelsen i et efterårssemester, historisk set har gennemført deres 3. semester i et forårssemester.

Den primære årsag til, at flere studerende færdiggjorde uddannelsen i et efterårssemester var, at mange studerende valgte at bruge mere end to år på at gennemføre kandidatuddannelsens fire semestre. Dette var muligt, før fremdriftsreformen trådte i kraft. Mange studerende valgte at bruge længere tid på et praktikophold eller meldte sig ikke til afgangssemestret, selvom de havde gennemført de tre foregående semester.

Orlovsreglerne var, før fremdriftsreformen trådte i kraft, heller ikke så restriktive, som de er i dag. Der var mulighed for at holde orlov i et semester, og der var mulighed for at begynde på kandidatuddannelsen på et forårssemester.

På den tidligere studieordning var strukturen på uddannelsen derudover anderledes for så vidt angår eksamensform og censur, idet 3. semester ikke adskilte sig fra 1. og 2. semester. Dette gør 3. semester i dag.

På den tidligere studieordning var det derudover muligt at erstatte 3. semester med et praktikeller udvekslingsophold i modsætning til på den nye studieordning, hvor udveksling og praktik kun kan finde sted på 1. eller 2. semester.

Af de 36 studerende, som afsluttede uddannelsen i januar 2017, gennemførte lidt over halvdelen af dem 3. semester i forårssemestret 2016, omkring en tredjedel gennemførte 3. semester i efterårssemestret 2015 og 2. semester i forårssemestret 2016. Den sidste tredjedel var sygemeldt i forårssemestret 2016 og måtte derfor udsætte deres færdiggørelse af uddannelsen til efterårssemestret 2016.

Ordningen for gruppen af de studerende, som havde 3. semester i forårssemestret 2016, blev lavet på et lille antal af de 12 kandidatprogrammer, og det blev først planlagt efter efterårssemestret 2015 var gået i gang. Det blev således planlagt efter, at klager havde påbegyndt sin forældreorlov. Det blev planlagt på baggrund af, at et mindre antal af programmerne, som efter overgangen til den nye struktur stadig havde studerende, der var forsinket i uddannelsen, kunne håndtere at udbyde 3. semester i foråret 2016.

Andre programmer holdt derimod fast i allerede fra efteråret 2015 at implementere den nye struktur fuldt og derfor kun udbyde 3. semester i efterårssemestre og 2. semester i forårssemestre. Studerende på disse programmer tog derfor 3. semester for 2. semester.

En sådan særløsning vil ikke fremadrettet være mulig, og den blev udelukkende etableret, idet der var studerende, som før fremdriftsreformen trådte i kraft, var blevet forsinket, under den gamle studieordning var bevilliget orlov i et semester eller var påbegyndt kandidatuddannelsen til et forårssemester.

Særordningen blev ikke etableret for at diskriminere fædre på forældreorlov, men for at give en gruppe af studerende den bedste mulighed for at gennemføre deres uddannelse i en periode, hvor der skete mange ændringer i deres uddannelse. Indklagede giver mødre og fædre samme mulighed.

Da en sådan særordning ikke fremover er mulig, kan den ikke løse den problemstilling, at der ikke i gældende studieordning i alle tilfælde kan gives barselsog forældreorlov til hverken mødre eller fædre i blot et semester.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver, som beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling. Pligten til ligebehandling gælder også for enhver, der driver vejledningsog uddannelsesvirksomhed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der føler sig krænket påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat.

Indklagedes studieordning indeholder enslydende bestemmelser om orlov for en mor og en far. Nævnet vurderer imidlertid, at bestemmelserne i studieordningen vedrørende orlov kan stille det ene køn ringere på grund af SU-reglerne om fødselsklip. Efter SU-reglerne tildeles en far seks måneders fødselsklip, mens en mor tildeles 12 måneders fødselsklip.

Klager har derfor påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der kan være udøvet indirekte forskelsbehandling.

Spørgsmålet er herefter om orlovsbestemmelserne i studieordningen er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Indklagedes uddannelser er underlagt fremdriftsreformen, der har været gældende siden september 2015, og nævnet lægger efter indklagedes oplysninger til grund, at uddannelserne tilrettelægges på en måde, så den faglige sammenhæng og progression bliver sikret, herunder at der på indklagedes kandidatprogrammer er en temamæssig sammenhæng mellem modulerne på 1., 2. og 3. semester, således at der på alle programmer er en progression mellem modulerne.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at orlovsbestemmelserne i studieordningen er objektivt begrundet i et sagligt formål, idet orlovsbestemmelserne er fastsat ud fra den måde, hvorpå kandidatuddannelsen er organiseret.

Klager ansøgte den 31. august 2015 indklagede om seks måneders orlov fra den 1. september 2015. På ansøgningstidspunktet havde klager gennemført kandidatuddannelsens 1. og 2. semester. Indklagede bevilgede ham den 7. september 2015 orlov fra den 1. september 2015 til den 31.

juli 2016.

Indklagede har oplyst, at orlovsbestemmelserne er begrundet i kandidatuddannelsens struktur, da kandidatuddannelsen er tilrettelagt således, at forløbene på 1. og 3. semester kun udbydes i efteråret, mens forløbene på 2. semester kun udbydes i foråret. Meritgivende praktik og studieophold tillades på 1. og 2. semester, og den afsluttende kandidatopgave skal udarbejdes, efter at forløbet på 3. semester er gennemført.

Under hensyn til kandidatuddannelses struktur og formålet med de omhandlede orlovsbestemmelser kan den omstændighed, at orlovsbestemmelserne på grund af SU-reglerne om fødselsklip stiller det ene køn ringere, ikke føre til, at indklagede er forpligtet til at udbyde forløbet på 3. semester i foråret.

Nævnet vurderer således, at de omtvistede orlovsbestemmelser ikke generelt går ud over, hvad der må anses for hensigtsmæssigt og nødvendigt for at opnå de saglige formål, der begrunder bestemmelserne.

Imidlertid blev der i foråret 2016 udbudt et 3. semesters forløb for en gruppe af studerende som følge af en ny studieordning. Hvis forløbet havde været planlagt, inden der blev truffet afgørelse om klagers orlov, kunne indklagede for at respektere kravet om ligebehandling og tankerne bag fremdriftsreformen have imødekommet klagers ønske om 6 måneders orlov.

Da dette forløb først blev planlagt i efteråret 2015, hvor indklagede havde truffet afgørelse om klagers orlov, får klager ikke medhold.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1 om lovens anvendelsesområde

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

§ 3 om forbud mod forskelsbehandling

§ 16 a om delt bevisbyrde

<2015-6811-42838>