Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse før orlov - ej medhold

J. nr. 2016-6810-55186

En trainee hos en ejendomsmægler blev afskediget dagen efter, at han var vendt tilbage til arbejdet efter fædreorlov. Han var omfattet af den omvendte bevisbyrde, da han blev afskediget inden udløbet af varslingsperioden på 8 uger efter fødslen, og inden han havde tilkendegivet, om han ønskede at holde forældreorlov. Virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at afholdelsen af fædreorlov og et eventuelt ønske om at holde forældreorlov ikke havde betydning for beslutningen om at afskedige klager, men i utilfredshed med klagers arbejde.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en trainee blev afskediget dagen efter, at han var vendt tilbage til arbejdet efter fædreorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Sagsfremstilling

Den 1. juli 2016 blev klager ansat som ejendomsmægler-trainee hos indklagede. Ansættelseskontrakten var tidsbegrænset til en periode på to år med ophør den 30. juni 2018 uden yderligere varsel.

Klager skulle ifølge ansættelseskontrakten lære faget fra bunden til en grad, der gjorde, at han efter den forventede periode på cirka to år kunne begynde at fungere som ”rigtig” ejendomsmægler. Han skulle deltage i det daglige arbejde i forretningen i form af at fremvise boliger, afholde åbent hus-arrangementer, betjene kunder i forretningen og per telefon, lave opsøgende salgsarbejde, vedligeholde salgsudstilling, arbejde med markedsføring, producere flyers, scanne dokumenter samt deltage i prisforhandlinger med købere af boliger.

Fra den 15. juli til den 12. august 2016 annoncerede indklagede efter en ejendomsmægler og en salgstrainee til den forretning, som klager var ansat i.

Ved mail af 26. august 2016 modtog indklagede en klage fra en kunde, som klager havde solgt en lejlighed til. Det fremgår blandt andet af mailen:

”Derudover er jeg virkelig dybt skuffet over den ejendomsmægler der har solgt mig lejligheden, da han har været umulig at snakke med, ikke har kunne svare på nogle af mine spørgsmål overhovedet og ikke har overholdt vores aftaler. Han har udført et utrolig dårligt stykke arbejde og bare det at gennemføre en handel og fortæller mig at han har glemt at tage en flaske vin med og vil komme ud med den en anden dag og så hører jeg ikke mere fra ham, synes jeg er meget dårlig stil. Jeg har bestemt ikke tænkt mig at holde mig tilbage når jeg skal evaluere købet af denne bolig. I har i den grad noget at arbejde på, hvis i er interesseret i at forbedre jer. ”

Den 6. september 2016 sendte indklagede en mail til klager med emnet ”Tre områder som du skal blive bedre til”:

”Hej [klager]

I dag har jeg igen mindet dig om, at vinduesdisplay i forretningen altid skal være opdaterede. Vi har talt om dette flere gange før, og jeg synes det er unødvendigt at jeg skal sige det til dig igen. Du får informationen om nye boliger og prisjusteringer af gamle boliger på mail, og når disse mails modtages fra mæglerne, så skal vinduesdisplay laves med det samme. Lad os aftale, at vi ikke skal tale mere om opdatering af vinduesudstilling igen. Fremover skal det bare spille.

Vi har også den anden dag haft en snak om, at jeg ikke mener at de tilbagemeldinger som du giver sælgerne efter fremvisning af deres bolig lever op til standarden, idet flere sælgere løbende efterlyser klar besked efter fremvisning hos [kollega A] og [kollega B]. Det er ekstremt vigtigt for mig, en forudsætning for at bestride jobbet som trainee og mægler, at vores sælgere får en tilbagemelding efter fremvisning som er præcis og ligetil, og som ikke efterlader dem med behov for at rådføre sig med [kollega A] og [kollega B] fordi de er i tvivl om hvad der er hændt på fremvisningen. Vi har talt om hvordan tilbagemeldingen skal gives, så jeg forventer at vi fremover er 100% på sporet her. Husk også, at episoden med køber til [adresse], der hvor vi glemmer at komme forbi med vin, samt episoden hvor en kunde må ringe og rykke [kollega B] fordi han ikke har hørt fra dig, er eksempler på hvor vigtig rettidig og præcis tilbagemelding/handling er.

Endelig så har vi talt om, at produktiviteten – det som du får fra hånden i løbet af dagen – ikke er så høj som jeg ønsker. Tingene går ikke stærkt, og fair nok – al begyndelse er svær. Men du skal generelt op i tempo, ud over rampen. I dag har vi haft god tid sammen på kontoret, og jeg har ikke hørt dig tale med nogen kunder overhovedet, og du har ikke haft travlt dag med andre ting. Du har masser af kunder som du har fremvist boliger til og som du kan ringe op og lave henvisninger på, finde andre boliger til og så videre og så videre. Der er altid noget at kaste sig over, så brug tiden effektivt og fornuftigt. Og lad mig se et generelt højere gear.

Vi ses.

Med venlig hilsen

[navn]

Indehaver”

Klager afholdt fædreorlov fra den 12. september til og med den 25. september 2016.

Ved mail af 27. september 2016 blev klager opsagt efter forudgående samtale. Han blev fritstillet fra arbejde samme dag og frem til fratræden med udgangen af oktober 2016.

Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 31. oktober 2016.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund at sit køn. Han ønsker en godtgørelse.

Klagers fædreorlov sluttede den 25. september 2016, og han blev opsagt den 27. september 2016, inden han mødte på arbejdet.

Der blev ansat en ny salgstrainee, som tiltrådte sin stilling den 15. september 2016. Vedkommende overtog klagers arbejde.

Klager er uforstående over for begrundelsen for afskedigelsen. Han udførte alle de arbejdsopgaver, der skulle udføres. Det lykkedes ham tilmed at sælge et hus, syv lejligheder og to rækkehuse i løbet af de første ni uger af sin ansættelse, hvoraf størsteparten krævede lange forhandlinger mellem køber og sælger. Derudover må medregnes yderligere to salg, som ikke kom på plads, men som en kollega solgte kort inden. Dette arbejde må forventes at være mere end tilfredsstillende for en nyansat trainee uden tidligere erfaring på området. I samme periode kreditvurderede klager omkring 15 boliger.

Derudover løste klager som nyansat trainee de øvrige opgaver tilfredsstillende, og han kan ikke genkalde, at han gentagne gange skulle være blevet bedt om at udføre en opgave, før den blev udført. Tværtimod tog han flere gange selv ansvar og initiativ og var proaktiv, når det gjaldt salg til interesserede købere.

Den køber, som klagede over hans arbejde, mødte klager på sin anden arbejdsdag som trainee, hvor forholdene var således, at han blev sendt ud på egen hånd for at fremvise ikke mindre end ti boliger i forbindelse med åbent hus uden videre introduktion til boligerne.

I mødet med den omtalte køber var det tydeligt, at køberen havde en forventning om at møde en færdiguddannet mægler, ligesom hun havde en forventning om, at klager ville kunne svare på alle hendes spørgsmål. Køberen syntes, at hun havde betalt en for høj pris for boligen, og derudover havde sælgeren undladt at rengøre boligen. Klager kunne ikke stille noget op i denne situation, hvor der kun er krav til sælger om, at boligen bliver overdraget i ryddelig stand.

I forbindelse med overdragelsen af lejligheden gjorde klager kunden opmærksom på, at han ville have en flaske vin med til hende, hvilket han imidlertid glemte. Tre dage efter handlen tog han telefonisk kontakt til kunden for at aftale nærmere, men det var desværre ikke muligt at finde et tidspunkt, der passede kunden. Nogle dage senere tog han forbi lejligheden, men fandt ikke kunden på adressen. Han har derfor gjort en indsats for at leve op til sit løfte om at overdrage en flaske vin.

Klager havde alle intentioner om, at køberen skulle have en god oplevelse. Han gjorde sit bedste betingelserne taget i betragtning og efter at have været ansat i to dage.

I den periode, hvor klager var ansat hos indklagede, gik butikken fra at være på en tredjeplads til en førsteplads i forhold til salg af lejligheder. Dette var blandt andet klagers fortjeneste, hvilket han høstede anerkendelse og rosende ord for fra såvel indehaveren som de øvrige kolleger, med hvem han havde en god og uformel tone og et godt samarbejde.

Det var med stor forundring, at klager modtog mailen af 6. september 2016. Han og indehaveren var mere eller mindre alene på kontoret, inden klager skulle ud til fremvisninger. Han bestrider, at de skulle have haft et møde, som påstået af indklagede, hvor indehaveren skulle have givet udtryk for sin utilfredshed med hans arbejdsindsats og attitude. Et sådant møde fandt ikke sted. Han er ikke bekendt med, at han skulle have fået en sidste chance for at udvise markante forbedringer for at bevare sit arbejde.

Det møde, som indklagede henviser til, fandt sted en uge, inden klager modtog mailen af 6. september 2016. På mødet kritiserede indehaveren, at han ikke huskede at give sælgerne en tilbagemelding efter fremvisning. Han var uforstående over for kritikken.

Den pågældende dag havde klager tre fremvisninger. Han brugte transporttiden på at følge op på købere, herunder den endelige køber af et hus, som han fik solgt til prisen.

Timingen af mailen var mærkelig, urimelig og yderst uheldig, da klagers kæreste var gået over sin termin. Hans kæreste kunne føde når som helst, og klagers 14 dages fædreorlov var derfor nært forestående.

Klager frygtede, at mailen skulle bruges til at underbygge en fyring efter hans orlov. Han fandt derfor umiddelbart ingen anledning til at besvare mailen inden sin orlov. Det var ikke hans opfattelse, at mailen lagde op til yderligere kommentarer, da det blot var en gentagelse af de kritikpunkter, som de allerede havde drøftet på det seneste møde. Han tog derfor kritikken til efterretning uden yderligere kommentarer.

Klager kan ikke genkende, at der skulle være arbejdsopgaver, som ikke blev udført på kontoret. I forhold til vinduesdisplayet beroede det på en misforståelse, eftersom indehaveren tidligere havde givet udtryk for, at denne opgave ikke var særlig vigtig. Klager tog dog straks kritikken til efterretning og havde det herefter som en fast ugentlig opgave.

Klager har redegjort for indholdet af arbejdsdagen og de opgaver, han udførte den 26. september 2016. Hans arbejdsindsats og engagement var tilfredsstillende og tilstrækkelig i forhold til, at han havde været fraværende fra arbejdspladsen i 14 dage. Han finder det på ingen måde rimeligt, at han på baggrund af aktiviteterne på den ene dag bliver beskyldt for ikke at udføre sit arbejde godt nok.

I forbindelse med det indledende morgenmøde oplyste indehaveren, at klager gerne måtte hjælpe med postkortene, når han havde tid. Han brugte tiden der, hvor han mente, at det gav mest mening for forretningen. Hvis han havde forstået, at indehaveren ønskede, at han brugte tiden på postkort, havde han naturligvis gjort det. Han havde udelukkende interesse i at bruge tiden der, hvor det gavnede mest, og han havde således intentioner om at assistere med at lave postkort den efterfølgende dag, hvor der var bedre tid.

Indehaveren var på intet tidspunkt i løbet af dagen den 26. september 2016 til stede i butikken, og han havde derfor heller ikke mulighed for at spørge ind til, hvilke arbejdsopgaver klager udførte den dag. Indehaveren baserer alene sin kritik på butikschefens kommentarer. På intet tidspunkt talte indehaveren med ham om arbejdsindholdet den dag. Indehaveren kunne derfor heller ikke være klar over, at han stort set allerede havde en handel i hus på førstedagen efter sine 14 dages orlov. Han kunne efterfølgende konstatere, at den lejlighed, han var ved at sælge, blev solgt til samme pris, som hans kunde ønskede at byde. Om nødvendigt var hans kunde tilmed villig til at gå lidt længere op i pris, eftersom kunden netop var gået glip af en anden tilsvarende lejlighed, som han inden sin orlov var ved at sælge.

Hvis indehaveren havde kendt til klagers arbejdsopgaver på den første dag efter orloven, ville indehaveren have set det fornuftige i, at han med øje for forretningens interesse havde fokus på det direkte salg og ikke på de postkort, som indehaveren oplyste ham om, at han gerne måtte hjælpe til med, hvis han havde tid.

Klager var under sin ansættelse yderst motiveret og engageret. Han gjorde, hvad han kunne for at få det optimale ud af hver eneste kunde. Han fik ret hurtigt de første handler i hus, hvilket gav ham yderligere blod på tanden. Derudover var han kun interesseret i at få klaret de administrative opgaver så hurtigt og godt som muligt. Han gjorde et godt stykke arbejde fra start til slut med de småfejl, som en ny medarbejder i faget begår. Han var vellidt af såvel kolleger som af de kunder, han nåede at have kontakt med i sin ansættelsesperiode. Alene i den første måned af ansættelsen kørte han ifølge kørselsregnskab 585 km i forbindelse med fremvisninger og andre arbejdsrelaterede møder med kunder. De kørte kilometer blev tilbagelagt i en interesse for at overholde aftaler og passe arbejdet.

Ved ansættelsen var klager et godt kort på hånden, idet han havde meget erfaring og ingen børn. Han oplevede, at stemningen skiftede, da han en måned inden termin oplyste om sin kærestes graviditet.

Klager var fleksibel med hensyn til placering af yderligere orlov, eftersom han ønskede at tage mest muligt hensyn til forretningen, og da det var vigtigt for ham at få etableret sin karriere som ejendomsmægler.

Indklagede afviser at have udsat klager for forskelsbehandling.

Opsigelsen af klager skyldtes en udtalt grad af manglende engagement og performance. Arbejdsopgaver blev ikke løst tilfredsstillende, og klager besad en generel manglende respekt for de arbejdsopgaver, som blev ham pålagt. Indehaveren af forretningen måtte igen og igen bede klager om at udføre det samme stykke arbejde, før det reelt blev udført.

Klager var mere interesseret i at tale om ikke arbejdsrelaterede og private forhold med kollegaer end i at arbejde. Når arbejdet endelig blev udført, skete det i et tempo, som var langt under det niveau, som er sædvanligt.

Undervejs i ansættelsen bad indehaveren adskillige gange klager om at udvise mere engagement og at højne produktiviteten. Klager ændrede imidlertid ikke attitude.

Omkring ni uger inde i ansættelsesforholdet blev klagers manglende indsats drøftet under en samtale den 6. september 2016 mellem indehaveren og klager. På dette møde drøftede indehaveren og klager en kundeklage, manglende overholdelse af aftaler om tilbagerapportering til boligens ejer efter fremvisning, manglende overholdelse af aftaler om udførelse af arbejdsopgaver på kontoret, herunder udskiftning af vinduesdisplay, og klagers manglende produktivitet/performance i dagligdagen. Indehaveren meddelte klager under denne samtale, at det var sidste chance for at vise markante forbedringer, hvis han skulle bevare sit arbejde.

Klager besvarede ikke den efterfølgende mail af 6. september 2016 fra indehaveren med opfølgning på mødet, hvor indehaveren indledte mailen med at referere til mødet samme dag. Klager var på arbejde i fire dage efter at have modtaget mailen, hvorefter han gik på barsel. Klager havde således rigelig tid til at reagere, hvis han ikke var enig. Hvis klager som påstået frygtede, at mailen blot skulle bruges til at underbygge en fyring, og han ikke var enig i indholdet af mailen, burde han i særdeleshed have svaret på mailen.

Da klager kom tilbage på arbejde mandag den 26. september 2016 efter at have afholdt fædreorlov, bad indehaveren ham om at klæbe mærkater på bagsiden af postkort med det samme, da uddelingen heraf hastede. Den samme opgave fik to andre medarbejdere. Postkortene var årstidsbestemte og skulle uddeles hurtigst muligt, hvilket alle medarbejdere på kontoret var klar over. Arbejdet skulle derfor udføres samme dag.

Tirsdag morgen den 27. september 2016 erfarede indehaveren, at de to medarbejdere havde klæbet mærkater på flere hundrede postkort i løbet af mandagen. Klager havde derimod ikke klæbet en eneste mærkat på et postkort til trods for en næsten tom kalender.

Det er korrekt, at indehaveren ikke var på kontoret på klagers første arbejdsdag efter barsel. Butikschefen, som er forretningens daglige leder, var til gengæld på kontoret den pågældende dag.

Efter en samtale med butikschefen stod det klart, at klager havde brugt størstedelen af dagen på at snakke om ikke arbejdsrelaterede emner på kontoret. Han havde intet udrettet, alt imens hans kolleger havde udført det arbejde, som de var blevet bedt om.

Indehaveren havde forventet, at klager ville møde på arbejde efter fædreorloven og give arbejdet en skalle. I stedet fortsatte han i fuldstændig samme dur som hidtil, uden respekt for den arbejdsopgave han blev givet og med en åbenlys ignorering af de tidligere samtaler om sit manglende engagement.

Det var helt uacceptabelt, at klager fra første dag fortsatte som hidtil. Nok var nok, og en opsigelse var uundgåelig, hvilket klager blev meddelt den 27. september 2016.

Klagers manglende evne til at overholde aftaler var den primære årsag til afskedigelsen. Det var aldrig op til klager selv egenhændigt at vurdere og udføre, hvad han mente var bedst for forretningen. Klager skulle udføre de arbejdsopgaver, som han blev bedt om, ligesom han skulle overholde de aftaler, der blev indgået. Dette formåede klager ikke, og derfor var en afskedigelse uundgåelig.

Der var ingen forventning fra hverken indehaveren eller kunder om, at en trainee kan alting. Det er til gengæld helt normalt at forvente, at de aftaler, som bliver indgået, bliver overholdt.

Indklagede bestrider klagers påstand om, at han stort set havde en handel på plads den første dag efter sin barsel. Der blev efter klagers tilbagekomst fra barsel ikke solgt en bolig til en kunde, som klager havde kontakt med den pågældende dag.

Det er korrekt, at der startede en anden salgstrainee den 15. september 2016. Allerede ved ansættelsessamtalen med klager nævnte indklagede, at butikken skulle frem mod nye mål, hvilket krævede to salgstrainees i butikken. Planen var, at klager skulle startes op, og herefter skulle endnu en salgstrainee ansættes. Den 15. juli 2016 annoncerede indklagede efter endnu en salgstrainee til butikken.

Den anden salgstrainee blev derfor ikke som anført af klager ansat for at tage hans plads. Der er absolut ingen sammenhæng mellem ansættelsen af endnu en salgstrainee og afskedigelsen af klager. Ansættelsen af endnu en salgstrainee var helt i tråd med strategien for butikken.

Indklagede bestrider, at klagers indsats med salg af boliger skulle have haft stor indvirkning på butikkens resultater. Hovedparten af de lejligheder, som klager solgte, og som han har refereret til, var mindre og prisbillige lejligheder, som i et fremadgående boligmarked solgte sig selv. Klager fik overdraget størstedelen af fremvisningerne af de pågældende boliger, hvorfor køberne heraf ikke havde andre muligheder end at købe boligerne af klager. At salget heraf særligt skulle kunne tilskrives klagers indsats, er en kraftig overdrivelse. Tværtimod fremgår det af mailen af 26. august 2016 fra en utilfreds kunde, der købte en bolig af klager, at oplevelsen langt fra var positiv. Kundeklagen var en af årsagerne til, at klager blev indkaldt til mødet den 6. september 2016.

Aftalen med kunden fandt sted ti dage inde i klagers ansættelse.

Indklagede afviser, at det faktum, at klager skulle være forælder, skulle have haft indflydelse på stemningen. Forretningen har flere medarbejdere med små børn, hvilket ikke er noget problem.

Klager var ikke i stand til at bestride jobbet som salgstrainee og blev derfor afskediget.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Der gælder efter loven en omvendt bevisbyrde, hvis afskedigelsen finder sted under graviditet eller fravær på grund af orlov, som man efter lovgivningen, har krav på.

Af forarbejderne til loven fremgår, at den omvendte bevisbyrde gælder for både mænd og kvinder, og det kan af forarbejderne udledes, at den omvendte bevisbyrde i hvert fald gælder i perioden, fra graviditeten er indtruffet, og indtil det fravær, den pågældende har krav på, er afviklet.

En lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter fødslen, skal efter barselsloven inden 8 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og længden heraf.

Forarbejderne må i lyset af de hensyn, som begrunder den særlige beskyttelse af lønmodtagere i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, forstås således, at den omvendte bevisbyrde også finder anvendelse efter fødslen, medmindre lønmodtageren inden udløbet af fristen på 8 uger meddeler arbejdsgiveren, at han eller hun ikke har ønske om at holde orlov.

Nævnet henviser herved særligt til den daværende arbejdsministers svar på spørgsmål under 2. behandling af forslag til lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (Folketingstidende 1988-1989, s. 8346). Nævnet henviser desuden til redegørelse nr. R 5 af 17/11/2005 fra den daværende beskæftigelsesminister om udviklingen i antallet af uberettigede afskedigelser, herunder størrelsen af den udbetalte godtgørelse, som følge af den forlængede barselsorlov.

Klager holdt varslet fædreorlov i 2 uger fra den 12. til den 25. september 2016, og han blev afskediget den 27. september 2016.

Klager blev således afskediget inden udløbet af varslingsperioden på 8 uger efter fødslen, og inden han havde tilkendegivet, om han havde ønske om at holde forældreorlov.

På denne baggrund finder bestemmelsen om omvendt bevisbyrde anvendelse.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at klagers afholdelse af fædreorlov og eventuelle ønske om at holde forældreorlov ikke havde betydning for beslutningen om at afskedige ham.

I en mail af 6. september 2016 påtalte indehaveren en række forhold over for klager, herunder mindede indehaveren klager om, at han skulle opdatere vinduesdisplay, at han skulle give klar tilbagemelding til sælgerne efter fremvisning af boliger, og at han skulle højne sin produktivitet.

Efter indholdet af mailen og sagens øvrige oplysninger, herunder klagers manglende reaktion på ovennævnte kritiske mail, lægger nævnet til grund, at indehaveren forud for mailen havde påtalt de nævnte forhold over for klager, og at indehaveren herunder havde påtalt, at indklagede den 26. august 2016 havde modtaget en klage fra en kunde over klager.

Nævnet har herved også lagt vægt på, at parterne er enige om, at der forud for mailen af 6. september 2016 havde været et møde mellem indehaveren og klager.

Indklagede havde således forud for klagers afholdelse af fædreorlov fra den 12. september til den 25. september 2016 udtalt utilfredshed med hans arbejde, herunder hans adfærd og produktivitet, og ved afskedigelsen den 27. september 2016 blev klager fritstillet i opsigelsesperioden.

På denne baggrund og efter de foreliggende oplysninger om forløbet af klagers første arbejdsdag efter afholdelse af fædreorlov er det nævnets vurdering, at indklagede - uanset den tidsmæssige sammenhæng mellem klagers tilbagevenden til arbejdet og afskedigelsen - har godtgjort, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i hans afholdelse af fædreorlov eller hans eventuelle ønske om at holde forældreorlov.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

- § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

- § 9, stk. 1, om klagebehandling

- § 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

- § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

- § 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

- § 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

Barselsloven

- §§ 9 og 10, om ret til fravær under forældreorlov

- § 15, stk. 4, om underretning af arbejdsgiver

<2016-6810-55186>