Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 61-17 om arbejdsskade - ulykke - årsagssammenhæng - forudbestående - osteoporose - knogleskørhed

Principafgørelsen fastslår

Efter arbejdsskadesikringsloven kan en ulykke anerkendes som arbejdsskade, hvis personskaden er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

En forværring af en forudbestående sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade. Sikrede skal godtgøre, at en hændelse eller en påvirkning har medført en forværring af en kronisk lidelse i et omfang, der i sig selv udgør en personskade. Hvis forværringen anerkendes, indgår betydningen af en forudbestående sygdom ved en eventuel erstatningsudmåling.

Hvis sikrede efter en hændelse/påvirkning får konstateret knogleskørhed (osteoporose), som ikke tidligere har givet symptomer, skal myndigheden foretage en konkret bedømmelse af alle sagens oplysninger og afveje hvilke elementer, der taler for og imod en sammenhæng mellem hændelse eller påvirkning og personskaden. Myndigheden skal vurdere, hvad der er den mest sandsynlige årsag til personskaden.

Hvis knogleskørheden (osteoporosen) er i et tidligt udviklingsstadie, vil en relevant og tilstrækkelig belastning af den beskadigede legemsdel kunne forårsage et brud, før sygdommen ellers ville have givet gener.

Osteoporose er en knoglesygdom, som bl.a kan medføre en svækket ryg. Sygdommen betyder at knoglen (ryghvirvlen) har betydeligt nedsat styrke. Knogleskørhed giver i sig selv ingen gener, men et knoglebrud vil medføre gener. Knogleskørhed bliver sædvanligvis først opdaget efter et knoglebrud.

Den konkrete sag

Sikrede fik anerkendt et brud i ryggen som en arbejdsskade, da han i forbindelse med gymnastikspring fik overbalance og landede forkert. Benene bukkede sammen under ham, og han fik et stød op gennem ryggen. Efter hændelsen fik han konstateret et brud i en ryghvirvel og knogleskørhed (osteoporose) i ryggen. Sygdommen var på et tidligt udviklingsstadie, som ikke havde givet symptomer forud for den anmeldte hændelse. Ankestyrelsen vurderede, at hændelsen var den udløsende årsag til bruddet i ryggen.

Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare betydningen af sikredes forudbestående dispositioner i relation til ulykkesbegrebet.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om arbejdsskadesikring (arbejdsskadeloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017.

§ 5, om hændelsen skete under arbejdet eller arbejdets forhold

§ 6, anerkendelse af en ulykke som en arbejdsskade

Praksis

Gældende:

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

36-14: om ulykker ved forudbestående lidelser

33-17: om ulykker ved forudbestående lidelser

62-17: om ulykker ved forudbestående lidelser

Den konkrete afgørelse

J.nr. 2016-5012-29961

Du har klaget over Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings) afgørelse om afslag på anerkendelse af brud på rygsøjlen som arbejdsskade.

Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) afgjorde sagen den 17. marts 2016.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Dit brud i rygsøjlen (8. thorakalhvirvel) med rygsmerter er en arbejdsskade

Det betyder, at vi ændrer Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings) afgørelse.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil nu træffe afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kontakter dig.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at det er godtgjort, at du har pådraget dig en arbejdsskade den 26. februar 2015 i form af brud i rygsøjlen med rygsmerter.

Hvad er afgørende for resultatet

Du var idrætsunderviser for din klasse og gymnastikinstruktør. Du varmede op på en airtrack. Du lavede det første spring uden problemer. Ved det andet spring foretog du et højt opspring, og fik overbalance og landede forkert. Benene bukkede sammen under dig, og det gav dig et stød og igennem ryggen, hvilket medførte et knæk i ryggen.

Det fremgår, at du har en forudbestående sygdom i form af knogleskørhed (osteoporose).

Knogleskørhed giver i sig selv ingen gener, men eventuelt knoglebrud medfører gener. Knogleskørhed bliver sædvanligvis først opdaget efter et knoglebrud.

Du fik efter hændelsen diagnosticeret et brud på 8. thorakalhvirvel (øvre dækplade fraktur – kompressionsfraktur).

Vi foretager en konkret og individuel bevisbedømmelse og afvejer hvilke forhold, der taler for og imod en årsagssammenhæng.

Vi vurderer, at der er årsagssammenhæng mellem hændelsen og dit brud på rygsøjlen med rygsmerter.

Vi lægger vægt på, at du ikke havde symptomer fra ryggen forud for hændelsen, og at du ved hændelsen fik et voldsomt stød op i ryggen som følge af en forkert landing efter et højt spring. Du fik et knæk i ryggen med smerter.

Hændelsen har medført en relevant og kvalificeret belastning, som har udløst bruddet i din ryg.

Vi lægger vægt på, at du blev behandlet på et hospital på dagen for hændelsen, og at du efter hændelsen havde vedvarende rygsmerter.

Det er også indgået, at du blev sygemeldt umiddelbart efter hændelsen som følge af skaden, og at sygemeldingen strakte sig over knapt 3 måneder, hvorefter du begyndte at arbejde på nedsat tid.

Vi vurderer derudover, at din forudbestående rygsygdom ikke var af en sådan karakter, at et brud på ryghvirvlen ville være indtrådt alligevel og til cirka samme tid, hvis du ikke havde været udsat for den pågældende hændelse, hvor din ryg blev udsat for den beskrevne belastning.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du ikke tidligere har haft smerter i ryggen eller andre symptomer på knogleskørheden, og at du ikke tidligere havde haft brud på ryggen på grund af sygdommen, hvorfor vi lægger til grund, at knogleskørheden var på et tidligt udviklingsstadie.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, lægeerklæring I, din besvarelse af spørgeskema, funktionsattest for brystryg og lænderyg og hospitals- og lægejournaler.

Om reglerne

En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Når vi vurderer, om ulykkesbegrebet er opfyldt, foretager vi en konkret bevisbedømmelse og afvejer, hvilke beviser, der taler henholdsvis for og imod en årsagssammenhæng mellem hændelse/påvirkning og personskade.

De elementer, der indgår i bevisbedømmelsen, kan være:

tidsmæssig sammenhæng

kontakt til læge eller anden behandler – og hvornår

længerevarende gener, eller gener, der er svundet efter relevant behandling

relevante behandlinger

forudbestående sygdom, der gav symptomer før hændelsen/påvirkningen

forudbestående sygdom, der er konstateret efter hændelsen, og som ikke gav symptomer før

symptomernes udvikling efter hændelsen/påvirkningen

en relevant belastning i forhold til den beskadigede legemsdel (egnethed)

Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadeloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand. Det er den sikrede der skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en kronisk sygdom i et omfang, der i sig selv udgør en personskade.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

To af Ankestyrelsens lægekonsulenter har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.