Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - stillingsopslag - ansættelse - ej medhold

J. nr. 2016-6810-38096

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at det fremgik af en stillingsannonce, at en butik søgte efter en ”timepige”. Butikken havde derimod ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven i forbindelse med behandlingen af en ansøgning fra en mand. Nævnet lagde vægt på, at manden havde sendt en kortfattet ansøgning, og at han indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet, inden butikken havde valgt en ansøger til stillingen, og inden han havde fået afslag på sin ansøgning. Manden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, klager søgte en stilling som ”timepige” hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede søgte efter en ”timepige”.

Indklagede har ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven i forbindelse med behandling af klagers ansøgning til stillingen som ”timepige”.

Sagsfremstilling

Indklagede butik søgte i et stillingsopslag efter en ”timepige”. Af stillingsopslaget, som fremgik af butikkens side på Facebook den 11. juli 2016 og hang i indklagedes butiksvindue, fremgår:

”[Indklagede]

Er du vores nye timepige? ? :) :)

Vi søger en pige til omkring 5-10 timer ugentligt med start fra 1 august :)

Af dig forventer vi at du er:

Min. 20 år

Udadvendt

Smilende

Selvstændig

Fleksibel

Kan arbejde hver anden weekend, både lørdag og søndag

Og selvfølgelig er det e[n] stor fordel, hvis du elsker sko lige så meget som os :) :)

Har dette din interesse så smid en ansøgning + cv hurtigst muligt til [butikschef] eller aflever en i butikken :)”

Klager, der er mand, søgte den 24. juli 2016 pr. mail den opslåede stilling. Af ansøgningen fremgår følgende:

”Hej

Jeg vil gerne arbejde i butikken er udadvendt, fleksibel og meget smilende.

Jeg er en ung fyr på 25 år, bor i [by] og kan arbejde også weekender.

Håber at høre fra dig!

Hilsen

[klager]”

Den 25. juli 2016 skrev klager en besked til butikschefen på Facebook. Af beskeden fremgår følgende:

”Hej [butikschef], jeg har sendt en ansøgning til dig :) hilsen [klager]”

Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 30. juli 2016.

Indklagede har fremlagt ansøgning af 1. august 2016 fra den ansøger, som indklagede den 2. august 2016 tilbød stillingen.

Den 10. august 2016 sendte butikken en mail til ansøgere, som ikke havde fået tilbudt stillingen. Af mailen fremgår:

”Hej [navn]. Tak for din ansøgning. Vi har fundet en ny timepige her hos [indklagede]. Held og lykke med jobansøgningen.

…”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at det var i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede søgte efter en ”timepige”, og at han ikke blev taget i betragtning til stillingen.

Klager gik forbi den indklagede butik og så stillingsopslaget. Da butikken var lukket, sendte klager i stedet en ansøgning pr. mail til butikschefen.

Det var på grund af klagers køn, at han ikke modtog et svar på sin ansøgning. Det fremgår direkte af stillingsannoncen, at butikken udelukkende søgte efter en pige.

Butikschefen svarede ikke på klagers besked på Facebook, men klager kunne se, at hun havde læst beskeden.

Klager ønsker med klagen, at Ligebehandlingsnævnet konstaterer, at forholdet er i strid med loven, og at han tilkendes en godtgørelse.

Klager søgte stillingen, da han var interesseret i at få den. Klager har relevant erhvervserfaring fra sammenlignelige stillinger. Klager fandt stillingsindholdet interessant, idet han gerne vil betjene kunder og arbejde i weekender.

Da klager er ordblind, skriver han normalt ikke lange ansøgninger. Klager har fremlagt dokumentation på sin ordblindhed.

Klager har søgt arbejde i forskellige byer i Danmark. Klager har også søgt arbejde i Norge, Malmø og Flensborg. For klager handler det ikke om, hvilket slags arbejde det er, eller om det er en ansættelse på deltid eller fuldtid. Klager vil bare gerne have et arbejde.

Klager har fremlagt et uddrag af nogle af sine ansøgninger. Klager har ikke fremlagt alle ansøgninger, da han har søgt mange stillinger.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises. Indklagede gør derudover gældende, at klager ikke er blevet forskelsbehandlet på grund af køn.

Til støtte for den nedlagte afvisningspåstand gøres det gældende, at indklagede ikke kommunikerede med klager forud for hans indgivelse af klagen til Ligebehandlingsnævnet. Indklagede har som konsekvens heraf de facto ikke forskelsbehandlet klager på grund af køn.

Klager har ikke retlig interesse i sagen, da hans klage alene er begrundet i, at indklagede søgte efter en ”timepige”. En eventuel sag kan derfor kun være omfattet af annonceringsforbuddet i ligebehandlingslovens § 6, som ikke hjemler godtgørelse.

Behandling af sagen kræver derudover bevisførelse i form af forklaring fra parterne, herunder om indklagedes ansættelsesprocedurer, arbejdsgange med stillingsopslag og ansøgere m.v. Sagen bør også af den grund afvises.

Til støtte for frifindelsespåstanden bemærkes følgende:

Den 11. juli 2016 lavede butikschefen et opslag på Facebook, hvori der blev søgt efter en salgsassistent, i daglig tale – og i annoncen – kaldet en ”timepige”. Butikschefen satte et enslydende opslag op i butikken.

Det er sædvanligvis butikkens hovedkontor, der formulerer opslag og jobannoncer, men i dette tilfælde var butikschefen tiltrådt i sin stilling umiddelbart forinden og havde derfor ikke fået instruks om, at det er markedsføringsafdelingen, der udarbejder stillingsannoncer.

Det var en umotiveret ansøgning, som klager sendte søndag den 24. juli 2016. Ansøgningen indeholdt intet om hans uddannelsesmæssig baggrund, erhvervserfaring, motiv for ansøgning eller bud på butikkens gevinst ved at ansætte ham.

Allerede mandag den 25. juli 2016 kl. 13.02 gjorde klager via Facebook butikschefen opmærksom på, at han havde sendt en ansøgning.

Da klager indbragte klagen for Ligebehandlingsnævnet den 30. juli 2016, havde han endnu ikke fået svar på sin ansøgning af 24. juli 2016.

Indklagede modtog løbende ansøgninger til stillingen og indkaldte de kandidater til samtale, som havde skrevet de mest motiverede ansøgninger.

Den første screening af ansøgerne skete ved en gennemgang af de skriftlige ansøgninger. Ansøgninger, der fremstod umotiverede, blev indledningsvist sorteret fra. Klager blev ikke indkaldt til samtale, da hans ansøgning manglede enhver form for motivation og relevans. Det var således ikke på grund af klagers køn, at han ikke blev indkaldt til samtale, men fordi hans ansøgning var langt under den forventede standard.

Den 2. august 2016 blev der ansat en ny medarbejder til stillingen. Ansøgeren havde skrevet en motiveret ansøgning, hvor både uddannelsesmæssig baggrund, erhvervserfaring, relevant efteruddannelse og motivet for ansøgningen fremgik. I ansøgningen var ansøgerens bud på butikkens gevinst ved en ansættelse af pågældende også beskrevet. Ansøgningen var dateret den 1. august 2016.

Den 7. august 2016 sendte indklagede en enslydende mail med afslag til de ansøgere, som ikke fik tilbudt stillingen. Køn er ikke nævnt i mailen.

Det var på baggrund af indholdet i klagers ansøgning, indklagedes forventninger til ansøgningernes indhold og den valgte ansøgers motiverede ansøgning, at indklagede undlod at indkalde klager til en samtale.

Den 8. august 2016 kl. 10.46 sendte klager en mail til indklagede, hvori han gjorde krav på en godtgørelse på 25.000 kr. for forskelsbehandling. I mailen påstod klager, at indklagede skulle have afvist, at han kunne søge den opslåede stilling. Dette er ikke korrekt. Klager påstod derudover, at det på mail skulle være oplyst, at hans køn var til hinder for en ansættelse. Dette er heller ikke korrekt.

Både den 9. og 11. august 2016 rykkede klager for svar på, om mailen af 8. august 2016 var modtaget.

Den 11. august 2016 modtog indklagede et brev fra Ligebehandlingsnævnet.

Indklagede ansætter også mænd i salgsassistentstillinger. Stillingerne er således ikke forbeholdt piger, men der er altid et begrænset antal ansøgere af mandligt køn til disse stillinger.

Der er intet, der tyder på, at klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn. Det ville være helt ude af trit med de oprindelige intentioner med ligebehandlingsloven, hvis klager blev tilkendt en godtgørelse.

Klagers aggressive fremgangsmåde ved at klage til Ligebehandlingsnævnet, før indklagede svarede på hans ansøgning, og ved gentagne gange at rykke for svar på modtagelse af ansøgning og det fremsatte krav om godtgørelse, er et udtryk for, at klager ikke reelt har haft interesse i stillingen. Han har derimod kun søgt stillingen med det formål at fremprovokere en overtrædelse af ligebehandlingsloven og få tilkendt en godtgørelse. Klager har herved udøvet retsmisbrug. Indklagede henviser i den forbindelse til EU-Domstolens sag nr. C-423/15 af 28. juli 2016. Dette er ikke beskyttelsesværdigt efter ligebehandlingsloven.

Klager har også tidligere søgt stillinger for efterfølgende at kunne kræve en godtgørelse. Indklagede henviser i den forbindelse til Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 2015-6811-35784, hvor klager ligeledes havde sendt en umotiveret ansøgning og udvist samme aggressive adfærd for at få virksomheden til at betale en godtgørelse.

Klager har ikke i denne sag påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling.

Indklagede opfordrer klager til at fremlægge ansøgninger for de stillinger, som han har søgt de seneste seks måneder forud for, at klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Indklagede har for så vidt angår de ansøgninger, som klager har fremlagt under sagen, bemærket, at omfanget af jobsøgningen er særdeles beskeden. Klager har ikke været reelt jobsøgende.

Klagers dokumentation for ordblindhed er en test fra 2012. Klager har derfor haft lang tid til at forholde sig til ordblindheden og få hjælp til at skrive motiverede ansøgninger.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på

grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen. Kravet om, at en klager skal have retlig interesse, blev indsat i lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016. Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag. Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller en undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klager har en individuel og aktuel interesse i sagen. Ligebehandlingsnævnet kan som følge heraf behandle sagen.

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at det ikke ved annoncering må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn.

Indklagede søgte ved stillingsopslaget på Facebook og i butiksvinduet efter en ”timepige”. Endvidere fremgår det af teksten i opslaget på Facebook, at indklagede søgte en ”pige”.

Indklagede har herved handlet i strid med forbuddet mod annoncering efter personer af et bestemt køn.

Klager får derfor medhold i denne del af klagen.

Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at udstede bøder eller tilkende godtgørelse i anledning af overtrædelse af forbuddet mod annoncering efter personer af et bestemt køn.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelse.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Klager sendte en kortfattet ansøgning til indklagede og indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet, inden indklagede valgte en ansøger til stillingen, og inden han havde modtaget afslag på sin ansøgning.

På denne baggrund har klager ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede konkret i forbindelse med ansættelsen har udsat ham for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

- § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

- § 9, stk. 1, om klagebehandling

- § 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

- § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

- § 2 om forbud mod forskelsbehandling

- § 6 om forbud mod annoncering

- § 16 a om delt bevisbyrde

<2016-6810-38096>