Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde
Kapitel 2 Varighed og struktur
Kapitel 3 Lærerkvalifikationer
Kapitel 4 Prøver og eksamen
Kapitel 5 Studieordning
Kapitel 6 Uddannelsesnetværk, merit, klager, forsøg og dispensation
Kapitel 7 Ikrafttræden
Bilag 1 Uddannelsesoversigt
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af § 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, stk. 2 og 4, § 23, stk. 1, og § 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 986 af 18. august 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, nr. 2-5 og 10 i bekendtgørelse nr. 847 af 23. juni 2017 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Forskning og Uddannelse:

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser inden for det økonomisk-merkantile, det tekniske, det it-faglige, det designfaglige og det bio- og laboratorietekniske område og finder anvendelse for de uddannelser, der fremgår af uddannelsesoversigten i bilag 1 og de tilknyttede uddannelsesbilag, jf. § 23.

Uddannelsernes formål og videngrundlag

§ 2. En erhvervsakademiuddannelse og en professionsbacheloruddannelse skal opfylde formålene efter kapitel 1 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er akkrediteret og godkendt.

§ 3. En erhvervsakademiuddannelse og en professionsbacheloruddannelse skal sikre den uddannede viden, færdigheder og kompetencer på henholdsvis erhvervsakademiniveau og bachelorniveau, som beskrevet i Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, jf. bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser.

Stk. 2. En professionsbacheloruddannelse, der er tilrettelagt som en selvstændig overbygningsuddannelse, jf. § 13, skal gennem udbygning af og fordybelse i forhold til den eller de erhvervsakademiuddannelser, overbygningsuddannelsen bygger på, sikre den uddannede viden, færdigheder og kompetencer på bachelorniveau, jf. stk. 1.

§ 4. Uddannelsernes videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret.

Stk. 2. Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod.

Stk. 3. Udviklingsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod. Udviklingsbasering indebærer desuden, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for de kerneområder, der er konstituerende for uddannelsens formål og erhvervssigte.

§ 5. Uddannelserne er selvstændigt afrundede forløb, der omfatter både teori og praktik. Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelse af uddannelsens mål for læringsudbytte.

Stk. 2. I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der er en klar sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og praktikken med udgangspunkt i den studerendes mål for praktikken.

Stk. 3. Den studerende er under praktikken knyttet til en eller flere private eller offentlige virksomheder. Praktikken er ulønnet, medmindre andet fremgår af uddannelsesbilaget.

Stk. 4. Den studerende må under ulønnet praktik i en offentlig eller privat virksomhed ikke indgå som arbejdskraft, herunder være underlagt virksomhedens instruktionsbeføjelse.

Stk. 5. Den studerende kan under ulønnet praktik modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed mv. Beløbet må højst svare til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.

Stk. 6. Institutionen sikrer, at der til stadighed tilvejebringes det nødvendige antal praktikaftaler med private og/eller offentlige virksomheder.

§ 6. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i studieordningen, jf. kapitel 5, herunder regler om eventuel mødepligt til dele af uddannelsen.

Stk. 2. Uddannelser, der har en normeret varighed på op til 120 ECTS-point, skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid. Øvrige uddannelser skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til normeret uddannelsestid plus to år. Institutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 3. Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der udbydes af universiteter, er ikke omfattet af stk. 1 og 2.

§ 7. Uddannelsen skal være tilrettelagt, så den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet, jf. § 20.

§ 8. I erhvervsakademiuddannelserne indgår undervisning i erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode samt, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger, samspillet mellem forskellige kulturformer samt entreprenørskab. Der skal indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse.

Stk. 2. I professionsbacheloruddannelserne indgår undervisning i professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode samt, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger, samspillet mellem forskellige kulturformer samt entreprenørskab. Der skal indgå undervisningsformer, der fremmer den studerendes evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode, samt undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse.

§ 9. En erhvervsakademiuddannelse giver den uddannede ret til at anvende den titel, der fremgår af uddannelsesbilaget, efterfulgt af AK. På engelsk er den uddannedes titel AP Graduate in, efterfulgt af den engelsksprogede betegnelse, der fremgår af uddannelsesbilaget.

Stk. 2. En professionsbacheloruddannelse giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor efterfulgt af den betegnelse for professionen, der fremgår af uddannelsesbilaget. På engelsk betegnes uddannelsen Bachelor of, efterfulgt af den engelsksprogede professionsbetegnelse, der fremgår af uddannelsesbilaget.

Kapitel 2

Varighed og struktur

§ 10. Et uddannelseselement er en uddannelsesdel med egne læringsmål. Et uddannelseselement skal omfatte mindst 5 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Stk. 2. En studieretning er en række indbyrdes forbundne uddannelseselementer med et samlet mål for læringsudbytte, der angives som en integreret del af uddannelsens mål for læringsudbytte.

Erhvervsakademiuddannelser

§ 11. En erhvervsakademiuddannelse er almindeligvis normeret til 90, 120 eller 150 ECTS-point.

Stk. 2. En erhvervsakademiuddannelse består af:

1) Uddannelseselementer, der udmønter uddannelsens faglige områder, som fastsat i uddannelsesbilaget, jf. stk. 3.

2) Praktik med et samlet omfang på mindst 15 ECTS-point.

3) Afsluttende eksamensprojekt på 10 eller 15 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.

Stk. 3. Uddannelseselementerne udbydes som:

1) Nationale fagelementer, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen, jf. § 18. De nationale fagelementer skal have et samlet omfang, der svarer til mindst 60 ECTS-point, jf. dog stk. 4, hvoraf mindst 45 ECTS-point skal gennemføres i uddannelsens første år.

2) Lokale fagelementer, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen, jf. § 18. De lokale fagelementer skal have et samlet omfang, der svarer til mindst 5 ECTS-point og til højst 30 ECTS-point, hvoraf mindst 5 ECTS-point tilrettelægges som valgfag.

Stk. 4. I uddannelser, der er tilrettelagt med flere bekendtgørelsesfastsatte studieretninger, hvoraf den studerende skal vælge én, skal de nationale fagelementer omfatte mindst 30 ECTS-point, der er fælles for alle studerende, uanset valg af studieretning.

Professionsbacheloruddannelser

§ 12. En professionsbacheloruddannelse er almindeligvis normeret til 180, 210 eller 240 ECTS-point, jf. dog § 13.

Stk. 2. En professionsbacheloruddannelse består af, jf. dog § 13:

1) Uddannelseselementer, der udmønter uddannelsens faglige områder, som fastsat i uddannelsesbilaget, jf. stk. 3.

2) Praktik med et samlet omfang på mindst 30 ECTS-point.

3) Bachelorprojekt på 10, 15 eller 20 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.

Stk. 3. Uddannelseselementerne udbydes som:

1) Nationale fagelementer, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen, jf. § 18. De nationale fagelementer skal have et samlet omfang, der svarer til mindst 90 ECTS-point, jf. dog stk. 4, hvoraf mindst 45 ECTS-point skal gennemføres i uddannelsens første år.

2) Lokale fagelementer, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen, jf. § 18. De lokale fagelementer skal have et samlet omfang, der svarer til mindst 10 ECTS-point og til højst 60 ECTS-point, hvoraf mindst 5 ECTS-point tilrettelægges som valgfag.

Stk. 4. I uddannelser, der er tilrettelagt med flere bekendtgørelsesfastsatte studieretninger, hvoraf den studerende skal vælge én, skal de nationale fagelementer omfatte mindst 60 ECTS-point, der er fælles for alle studerende, uanset valg af studieretning.

§ 13. En professionsbacheloruddannelse, der er tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse til en eller flere erhvervsakademiuddannelser, er almindeligvis normeret til 90, 120 eller 150 ECTS-point. En selvstændig overbygningsuddannelse skal sammen med den eller de erhvervsakademiuddannelser, der bygges på, omfatte fra 180 til almindeligvis 240 ECTS-point.

Stk. 2. En professionsbacheloruddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse består af:

1) Uddannelseselementer, der udmønter uddannelsens faglige områder, som fastsat i uddannelsesbilaget, jf. stk. 3.

2) Praktik med et samlet omfang på mindst 15 ECTS-points.

3) Bachelorprojekt på 10, 15 eller 20 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.

Stk. 3. Uddannelseselementerne udbydes som:

1) Nationale fagelementer, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen, jf. § 18. De nationale fagelementer skal have et samlet omfang, der svarer til mindst 40 ECTS-point, jf. dog stk. 4.

2) Lokale fagelementer, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen, jf. § 18. De lokale fagelementer kan have et samlet omfang, der svarer til mindst 5 ECTS-point og til højst 20 ECTS-point, hvoraf mindst 5 ECTS-point tilrettelægges som valgfag.

Stk. 4. I uddannelser, der er tilrettelagt med flere bekendtgørelsesfastsatte studieretninger, hvoraf den studerende skal vælge én, skal de nationale fagelementer omfatte mindst 30 ECTS-point, der er fælles for alle studerende, uanset valg af studieretning.

Kapitel 3

Lærerkvalifikationer

§ 14. Underviserne ved en institutions udbud af en erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig samt erhvervs- og/eller professionsmæssig kompetence.

Kapitel 4

Prøver og eksamen

§ 15. For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der udbydes af universiteter, er ikke omfattet af reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen), jf. stk. 1, bortset fra kapitel 6, men er omfattet af eksamensreglerne for bacheloruddannelser omfattet af lov om universiteter (universitetsloven) i bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

§ 16. En uddannelse skal indeholde de eksterne prøver, der er nødvendige i henhold til den relevante eksamensbekendtgørelse, jf. § 15. Uddannelsen kan herudover indeholde interne prøver. Uddannelsen skal mindst indeholde følgende 3 prøver, jf. dog stk. 2:

1) 1 intern eller ekstern prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester, og som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for 1. studieår.

2) 1 intern eller ekstern prøve, der ligger efter den studerendes gennemførelse af uddannelsens samlede praktik, jf. dog stk. 3, og som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken.

3) 1 ekstern prøve i det afsluttende eksamensprojekt eller bachelorprojektet, som sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består af et projekt og en mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået.

Stk. 2. Nationale og lokale fagelementer kan prøves i den samme prøve.

Stk. 3. Prøven i stk. 1, nr. 1, indgår ikke i professionsbacheloruddannelser, der er tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse.

Kapitel 5

Studieordning

§ 17. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse og uddannelsesbilaget for den enkelte uddannelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, der består af en national del og en institutionsdel.

Stk. 2. Studieordningens nationale del udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, i en skabelon, der er godkendt af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.

Stk. 3. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer heraf, indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Stk. 5. De gældende og tidligere studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.

§ 18. Studieordningens nationale del skal indeholde regler om følgende:

1) Uddannelsens mål for læringsudbytte fastsat som viden, færdigheder og kompetencer i henhold til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser.

2) Nationale fagelementer inden for uddannelsens faglige områder, herunder

a) læringsmål i relation til uddannelsens mål for læringsudbytte,

b) ECTS-omfang,

c) indhold, og

d) antal prøver.

3) Praktik, herunder

a) læringsmål i relation til uddannelsens mål for læringsudbytte,

b) ECTS-omfang og

c) antal prøver.

4) Krav til det afsluttende eksamensprojekt henholdsvis bachelorprojektet.

5) Regler om merit, jf. § 20, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler, for så vidt angår nationale fagelementer.

Stk. 2. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om følgende:

1) Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet af nationale og lokale fagelementer og af praktik, herunder prøver.

2) Lokale fagelementer inden for uddannelsens faglige områder, herunder

a) læringsmål i relation til uddannelsens mål for læringsudbytte,

b) ECTS-omfang,

c) indhold og

d) antal prøver.

3) Regler for praktikkens gennemførelse, herunder krav og forventninger til de involverede parter.

4) Angivelse af, hvilke dele af uddannelsen den studerende har mulighed for at gennemføre i udlandet, jf. § 7, samt regler, der knytter sig hertil, herunder regler om forhåndsmerit.

5) Krav til skriftlige opgaver og projekter.

6) Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer.

7) Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning inden for uddannelsesforløbet.

8) Regler om merit, jf. § 20, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler for så vidt angår lokale fagelementer.

9) Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, jf. § 6.

10) Kriterier for vurdering af studieaktivitet.

11) Eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter.

12) Overgangsordninger.

13) Oplysninger om eventuelle aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb, herunder oplysninger om, efter hvilke objektive kriterier studerende udvælges til parallelforløb.

Stk. 3. Ud over regler fastsat i medfør af denne bekendtgørelse skal studieordningen indeholde regler fastsat i medfør af eksamensbekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen, jf. § 15 og bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Stk. 4. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen eller institutionerne, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Institutionerne samarbejder om en ensartet dispensationspraksis.

Kapitel 6

Uddannelsesnetværk, merit, klager, forsøg og dispensation

§ 19. Som led i samarbejdet om den nationale del af studieordningen, jf. § 17, stk. 2, nedsætter udbyderne inden for det økonomisk-merkantile, det tekniske, det it-faglige, det designfaglige og det bio- og laboratorietekniske område et uddannelsesnetværk for hver uddannelse.

Stk. 2. Uddannelsesnetværket har til formål at fastlægge uddannelsens mål for læringsudbytte, herunder bidrage til at fastholde uddannelsens nationale niveau og relevans, samt være indgang for styrelsens kontakt til den pågældende uddannelse.

Stk. 3. Uddannelsesnetværket sammensættes af repræsentanter for alle godkendte udbydere af uddannelsen.

Stk. 4. Uddannelsesnetværkene arbejder efter et kommissorium, som er fastsat i fællesskab af udbyderne af uddannelser omfattet af denne bekendtgørelse. Kommissoriet skal som minimum beskrive netværkenes opgaver, sammensætning og organisering. Kommissoriet offentliggøres på institutionsforeningernes hjemmesider.

§ 20. Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.

Stk. 2. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Stk. 3. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.

Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 2 og 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Stk. 5. Klage over institutionens afslag på merit indgives til Kvalifikationsnævnet inden for en frist af fire uger, efter afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 6. Institutionen skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit.

§ 21. Uddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 2. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

§ 22. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Styrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Kapitel 7

Ikrafttræden

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. september 2017.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:

1) Bekendtgørelse nr. 1031 af 3. november 2009 om uddannelsen til professionsbachelor i international handel og markedsføring.

2) Bekendtgørelse nr. 1009 af 28. august 2017 om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Stk. 3. Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser efter denne bekendtgørelse, udarbejder i fællesskab en overgangsordning, således at studerende, der har gennemført et eller flere moduler efter reglerne i en af de i stk. 2, nævnte bekendtgørelser, kan afslutte uddannelsen efter reglerne for en af de uddannelser, der er nævnt i bilag 1.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse, den 11. september 2017

Hans Müller Pedersen

/ Rikke Lise Simested


Bilag 1

Uddannelsesoversigt

A. Det tekniske område

Erhvervsakademiuddannelser

Top-up professionsbacheloruddannelser

Professionsbacheloruddannelser

B. Det økonomisk-merkantile område

Erhvervsakademiuddannelser

Top-up professionsbacheloruddannelser

Professionsbacheloruddannelser

C. Det bio- og laboratorietekniske område

Erhvervsakademiuddannelser

Top-up professionsbacheloruddannelser

Professionsbacheloruddannelser

D. Det it-faglige område

Erhvervsakademiuddannelser

Top-up professionsbacheloruddannelser

Professionsbacheloruddannelser

E. Det designfaglige område

Erhvervsakademiuddannelser

Top-up professionsbacheloruddannelser

Professionsbacheloruddannelser

A. Det tekniske område

Erhvervsakademiuddannelser

 

Top-up professionsbacheloruddannelser

 

Professionsbacheloruddannelser

Professionsbacheloruddannelsen i beredskab, katastrofe- og risikomanagement
Uddannelsens navn: Uddannelse til professionsbachelor i beredskab, katastrofe- og risikomanagement (Bachelor’s Degree Programme in Emergency and Risk Management).
Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i katastrofe- og risikomanagement (Bachelor of Emergency and Risk Management).
Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne tilrettelægge, udføre og udvikle komplekse operative, planlægnings- og ledelsesmæssige funktioner inden for det beredskabsfaglige felt herunder forebyggelse, risikomanagement, sikring og sikkerhed. Gennem uddannelsen kvalificeres den uddannede til at varetage opgaver i relation til samfundssikkerhed, til opbygning af et robust samfund lokalt, nationalt og internationalt samt til risikovurdering og -styring i både den offentlige og private sektor. Uddannelsen kvalificerer i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige og samfundsmæssige udvikling den uddannede til selvstændigt at indgå i faglige og tværprofessionelle samarbejdsrelationer, herunder kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde.
Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter:
1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning.
2) Uddannelseselementer, der er indbyrdes forbundne i studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 50 ECTS-point.
3) Praktik med et samlet omfang på 50 ECTS-point.
4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point.
Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2.
1) Beredskab: Fagområdet indeholder beredskab i forhold til nationale og internationale indsatser, risikoforståelse, risikoanalyse og lovgivning, organisation og ledelse.
2) Forebyggelse: Fagområdet indeholder forebyggelse i forhold til ulykker og katastrofer, risikokommunikation, risikoforståelse og samfundssikkerhed.
Studieretninger: Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 50 ECTS-point:
1) Studieretningen i Beredskab tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2.
a. Beredskabsfaglig kriseledelse: Fagområdet indeholder stabsarbejde, operativ ledelse i national og internationale indsatser, beredskabsfaglig jura og sagsbehandling. Samt risikoledelse og business continuity management.
b. Strategisk forebyggelse: Fagområdet indeholder forebyggelsesstrategier, forebyggelsesværktøjer, adfærdspåvirkende kampagner og innovation.
2) Studieretningen i Sikring og sikkerhed tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2.
a. Sikring: Fagområdet indeholder fysisk sikring, projektering, forsikring, jura, transport og logistik i relation til sikring.
b. Sikkerhed: Fagområdet indeholder trusselsbilleder lokalt, nationalt og internationalt, sikkerhedsforståelse, sikkerhed på lokaliteter, innovation, samt risikoledelse og business continuity management.
Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som
1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 115 ECTS-point, hvoraf 90 ECTS-point er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. De nationale uddannelseselementer fastsættes i den nationale del af studieordningen.
2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 25 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Professionsbacheloruddannelsen i fødevareteknologi og -applikation
Uddannelsens navn: Uddannelse til professionsbachelor i fødevareteknologi og -applikation (Bachelor’s Degree Programme in Food Technology and Application).
Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i fødevareteknologi og -applikation (Bachelor of Food Technology and Application).
Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at identificere, analysere, vurdere og håndtere problemstillinger samt udviklingspotentialer inden for produktion af fremtidens fødevarer i såvel et nationalt som et globalt perspektiv. Det er desuden formålet at øge forståelse for den samlede proces fra råvare til færdigt produkt. Uddannelsen kvalificerer til arbejde inden for fødevarebranchen med produktudvikling, kvalitetskontrol, ledelse af produktion og risikoanalyse af produktion - med sikre og sunde fødevarer som omdrejningspunkt.
Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter:
1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 135 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning.
2) Uddannelseselementer, der er indbyrdes forbundne i studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 25 ECTS-point.
3) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point.
4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point.
Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 135 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1
1) Naturvidenskab: Fagområdet indeholder kemi, bioteknologi og matematik som danner grundlag for teknologibaseret produktion samt analyse og udvikling af fødevarer.
2) Fødevarekvalitet og sikkerhed: Fagområdet indeholder produktions- og kvalitetskontrol, fødevaresikkerhed og lovgivning med fokus på risikoanalyse og med udgangspunkt i at producere sikre fødevarer af høj kvalitet.
3) Fødevareproduktion og -applikation: Fagområdet indeholder enhedsoperationer, forarbejdning af råvarer, anvendelse af ingredienser og innovation og har udgangspunkt i produktionsmetoder og udvikling af såvel nye fødevarer som produktionsmetoder.
Studieretninger: Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 25 ECTS-point:
1) Studieretningen i Fødevareproduktion tilrettelægges inden for fagområdet Fødevareproduktion: Fagområdet indeholder metoder og strategier til udvikling af fødevareproduktion herunder fermentering, hygiejnisk design, modellering og råvareforsyning.
2) Studieretningen i Fødevarekemi og bioteknologi tilrettelægges inden for fagområdet Fødevarekemi og bioteknologi: Fagområdet indeholder de kemiske, molekylærbiologiske og bioteknologiske parametre og processer, der har indflydelse på fødevarers egenskaber og kvalitet.
Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som:
1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 135 ECTS-point, heraf 115 ECTS-point der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning, og 20 ECTS-point nationale fagelementer fra studieretningen. De nationale uddannelseselementer fastsættes i den nationale del af studieordningen.
2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 45 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

B. Det økonomisk-merkantile område

Erhvervsakademiuddannelser

Erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel
Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel (Academy Profession Degree Programme in Service, Hospitality and Tourism Management).
Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Serviceøkonom AK (AP Graduate in Service, Hospitality and Tourism Management).
Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne deltage i arbejde med at udvikle, planlægge, realisere og levere service- og oplevelsesydelser nationalt og internationalt i virksomheder og organisationer inden for service, ferie- og erhvervsturisme samt hotel og restaurant.
Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter:
1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder.
2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point.
3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point.
Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 3:3:3:5.
1) Service og Oplevelser: Fagområdet indeholder analyser af værtskabsbegrebet, gæsteforståelse, herunder vurdering af kundeadfærd til virksomhedens serviceydelser.
2) Forretningsforståelse: Fagområdet indeholder analyser af virksomhedens eksistensgrundlag. Der fokuseres på de interne og eksterne forhold for at udvikle virksomhedens økonomiske drift.
3) Samarbejde og Relationer: Fagområdet indeholder kommunikations- og ledelsesformer i et interkulturelt perspektiv med fokus på interaktionen med gæsten og medarbejderen. Der fokuseres på analyse- og datamateriale som grundlag for udformning af intern og ekstern kommunikation i nationalt og internationalt perspektiv.
4) Forretningsudvikling: Fagområdet indeholder strategisk planlægning, innovation samt intra- og entreprenørskab i forhold til udvikling af eksisterende virksomheder samt nye produkter og services. Der fokuseres på analyse af vækstmuligheder, herunder vurdering af økonomiske og organisatoriske konsekvenser af udviklingsaktiviteter.
Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som
1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 70 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen.
2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Top-up professionsbacheloruddannelser

Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring
Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i international handel og markedsføring (Bachelor’s Degree Programme in International Sales and Marketing).
Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Den engelske betegnelse er Bachelor of International Sales and Marketing.
Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne fungere selvstændigt i kunderelationer og salg. Den uddannede kan analysere, vurdere og reflektere over relevante erhvervsmæssige problemstillinger. Den uddannede opnår kompetencer til at løse komplekse opgaver inden for salg og markedsføring i danske og internationale virksomheder og organisationer.
Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til markedsføringsøkonom eller tilsvarende.
Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter:
1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder.
2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points.
3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point.
Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og som indbyrdes er vægtet i forholdet 1:1.
1) Salg og markedsføring: Fagområdet indeholder strategiske analyser af kunder, konkurrenter og brancher i relation til salg og marketingfunktionen. På baggrund af analyser udvikles forretningsmodeller, herunder marketing- og salgsstrategier og markedstilbuddet. Der fokuseres på salgsfunktionens relation til andre virksomhedsfunktioner samt eksterne samarbejdspartnere.
2) Virksomhedsdrift: Fagområdet indeholder strategiske analyser af virksomhedens grundlag og handlerum med udgangspunkt i virksomhedens interne forhold, herunder at optimere og udvikle økonomiske ressourcer, forsyningskæde og organisation med henblik på at generere vækst og indtjening. Der tages afsæt i analyser af virksomhedens eksterne miljø, herunder kunder, konkurrenter og brancher.
Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som
1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 45 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen.
2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 15 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Professionsbacheloruddannelsen i e-handel
Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i e-handel (Bachelor’s Degree Programme in E-commerce Management).
Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen professionsbachelor i e-handel. Den engelske betegnelse er Bachelor of E-commerce Management.
Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage strategisk drift og forretningsudvikling af organisationers og erhvervslivets e-handelsløsninger i et globalt perspektiv. Uddannelsen kvalificerer til at arbejde inden for digitale strategier, konverteringsstrategier, optimeringsstrategier med kundens oplevelse og kundeloyalitet som centralt omdrejningspunkt.
Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelserne til markedsføringsøkonom, handelsøkonom, serviceøkonom, logistikøkonom og multimediedesigner.
Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter:
1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder.
2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points.
3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point.
Fagområder: Uddannelsen tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1.
1) Datadrevet marketing og salg: Fagområdet indeholder datadrevet analyser til udvikling af forretningens salg- og marketingsstrategier, herunder metoder og værktøjer til dataanalyser med det formål at udvikle konkurrenceparametre. Udgangspunktet er at skabe og vedligeholde relationer med kunden i centrum.
2) E-handel: Fagområdet indeholder strategiske analyser af den digitale forretning herunder forståelse for og tilgang til e-handelsteknologier og udvikling af kreativt indhold til salg og markedsføring, samt de tendenser der påvirker forretningen.
Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som
1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen.
2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

C. Det bio- og laboratorietekniske område

Erhvervsakademiuddannelser

 

Tip-up professionsbacheloruddannelser

 

Professionsbacheloruddannelser

 

D. Det it-faglige område

Erhvervsakademiuddannelser

 

Top-up professionsbacheloruddannelser

Professionsbacheloruddannelsen i it-sikkerhed
Uddannelsens navn: Uddannelsen til Professionsbachelor i it-sikkerhed (Bachelor’s Degree Programme in IT Security).
Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i it-sikkerhed. Den engelske betegnelse er Bachelor of IT Security.
Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne fungere selvstændigt som it-sikkerhedsspecialist med fokus på at arbejde med fortrolighed, integritet og tilgængelighed i forbindelse med udvikling og drift af it-systemer i såvel private som offentlige virksomheder.
Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til datamatiker eller IT-teknolog eller tilsvarende relevant uddannelse på erhvervsakademiniveau.
Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter:
1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder.
2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points.
3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point.
Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1,25.
1) Systemsikkerhed og sikkerhedsledelse (IT-Governance): Fagområdet indeholder centrale teorier og metoder til at forhindre, detektere og reagere over for trusler mod fortrolighed, integritet og tilgængelighed af systemer og applikationer, herunder praktisk sikring af virksomheders udstyr. Fagområdet indeholder endvidere tilrettelæggelse af sikkerhedsarbejdet i organisationen samt grundlæggende principper og antagelser i it-sikkerhed herunder etiske, juridiske, politiske og ledelsesmæssige aspekter af it-sikkerhedsarbejdet.
2) Netværks- og softwaresikkerhed: Fagområdet indeholder netværksarkitekturer, medier og protokoller, samt de enheder og andre foranstaltninger, der anvendes til at forhindre, detektere, og reagere over for trusler mod fortrolighed, integritet og tilgængelighed af netværkskommunikation. Fagområdet indeholser yderligere arbejde med sikkerhedsperspektivet i software, blandt andet programkvalitet og betydning af fejl- og datahåndtering for en software-arkitekturs sårbarheder. Der arbejdes med forskellige designprincipper, herunder ”security by design” og ”privacy by design”.
Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som
1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 45 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen.
2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 15 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling
Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i softwareudvikling (Bachelor’s Degree Programme in Software Development)
Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen professionsbachelor i softwareudvikling. Den engelske betegnelse er Bachelor of Software Development.
Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne fungere selvstændigt som it-specialist med fokus på integration og arkitektur og til at indgå i fagligt samarbejde om udvikling af store datatunge distribuerede it-systemer i it-virksomheder, it-konsulentvirksomheder eller interne it-udviklingsafdelinger.
Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til datamatiker.
Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter:
1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder.
2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points.
3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point.
Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1.
1) Udviklingsproces: Fagområdet indeholder design, implementering, vedligeholdelse og kvalitetssikring af store, distribuerede IT-systemer, hvor skalerbarhed er et centralt og vigtigt karakteristika. Der er fokus på systemudviklingsmetoder, teknikker og teknologier til løbende levering (Continuous integration and delivery), herunder arbejdet i distribuerede udviklingsteams, samt på kvalitetssikring gennem design og gennemførelse af test af større systemer, herunder automatiseret test og teknikker til design og konstruktion af testbare systemer.
2) Systeminteraktion: Fagområdet indeholder teknisk integration af systemer, herunder integration af eksisterende systemer, integration af eksisterende systemer i forbindelse med udvikling af nye systemer, samt udvikling af nye systemer som understøtter fremtidig integration. Fagområdet dækker mere specifikt forskellige databasetyper og valg og anvendelse af databasetyper ud fra forskellige anvendelsesdomæner, herunder analyse og udvikling op mod store dataser, samt redesign og driftsoptimering af databaser.
Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som:
1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen.
2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

E. Det designfaglige område

Erhvervsakademiuddannelser

 

Top-up professionsbacheloruddannelser

 

Professionsbacheloruddannelser